GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010"

Transkript

1 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den februar 21 REGERINGEN

2

3 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den februar 21 REGERINGEN

4

5 Analyse af dansk cleantech: energi- og miljøteknologi 1. Indledning Klima- og miljøudfordringerne og håndteringen af disse repræsenterer et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale. En potentiel platform for omstillingen til en grøn vækstøkonomi. Danmark står i dag stærkt inden for udvikling og produktion af teknologier og løsninger, der kan medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser. Det gælder fx inden for energi-, affalds-, bygnings-, transport- og landbrugssektoren. Her er der flere eksempler på, at danske virksomheder er blandt de førende i verden. Tidligere analyser 1 viser, at energiteknologi er en dansk styrkeposition, der ligger på et meget højt niveau sammenlignet med andre OECD lande, og er et område i betydelig vækst. Miljøteknologi er ikke tidligere analyseret på tilsvarende vis. Her præsenteres en opdatering af den tidligere gennemførte analyse af energiteknologi, og der præsenteres samtidig en ny analyse af miljøteknologi. Se boks 1. Cleantech afgrænses i analysen som summen af energiteknologi og miljøteknologi. De nærmere forhold ved afgrænsningerne af cleantech er beskrevet i bilag 1 2. Hovedkonklusionerne er: Eksporten af cleantech (energi- og miljøteknologi) fra Danmark i 28 var på 93 mia kr., svarende til 16 pct. af den samlede vareeksport. Eksporten af energiteknologi fra Danmark i 28 var 66 mia. kr., 11 pct. af den samlede vareeksport. Eksporten af miljøteknologi fra Danmark i 28 var 43 mia. kr., 7 pct. af den samlede vareeksport. Vareeksporten af energi- og miljøteknologi fra både Danmark og EU27 er vokset væsentlig hurtigere end den samlede vareeksport siden Dansk eksport af energi- og miljøteknologi i forhold til den samlede vareeksport er større end for EU27, hvilket er en indikation på en dansk styrkeposition. Værditilvækst pr. heltidsbeskæftiget i energiteknologibranchen er i 27 en anelse lavere end for industrien samlet set, men er siden 2 vokset hurtigere end denne. Tidligere analyser bekræfter dette billede. 1 Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækst, klima og konkurrenceevne, (Økonomisk Tema, nr. 7, 28). 2 Grundet forskelle i metoden for afgrænsning mellem energi- og miljøteknologi er der et mindre overlap. Derfor kan cleantech ikke umiddelbart opgøres som summen af energi- og miljøteknologi.

6 Up-market andelen af eksporten af energiteknologi var i 28 ca. 4 pct. og for miljøteknologi ca. 5 pct. På begge områder placerer det Danmark i midterfeltet i EU27. I afsnit 2 præsenteres en samlet analyse af cleantech. I afsnit 3 præsenteres analyser af energiteknologi og i afsnit 4 analyser af miljøteknologi. Boks 1. Afgrænsning og eksempler på cleantech: energi- og miljøteknolgi Cleantech omfatter i denne analyse energi- og miljøteknologi. Med energiteknologi menes i denne analyse teknologier eller produkter, der har, eller giver, et reduceret energiforbrug, fx ude hos forbrugerne eller i produktionen. Energiteknologi omfatter bl.a. varer, der er relateret til energiinfrastruktur, opvarmning og nedkøling, motorer og generatorer, pumper og kompressorer, varmeisolering, batteriteknologi, energiudvindingsteknologi, vindmøllekomponenter mv. Med miljøteknologi menes i denne analyse teknologier eller produkter, der begrænser den nuværende belastning af miljøet, fx ved at reducere forurening ved hjælp af rensning, ved mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser, ved mere effektiv ressourcehåndtering og ved miljøeffektive teknologiske systemer. Miljøteknologi omfatter bl.a. varer, der vedrører affald, råvare og materialeforbrug, kemikalier, jordforurening, luftforurening og vand. 2. Cleantech Den samlede eksport af cleantech fra EU27 udgjorde i mia. kr. eller 12 pct. af den samlede vareeksport fra EU27. Den danske eksport af cleantech var i 28 ca. 93 mia. kr. eller 16 pct. af den samlede vareeksport fra Danmark. I EU27 landene er eksporten af miljø- og energiteknologi vokset 35 procentpoint mere end den samlede vareeksport siden For Danmarks vedkommende er eksporten af miljø- og energiteknologi siden 1999 vokset med 71 procentpoint mere end den samlede vareeksport, jf. figur 1. Figur 1. Eksporten fra Danmark og EU27 af cleantech Indeks 1999=1 Indeks 1999= Danmark total EU27 total Danmark cleantech EU27 cleantech Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Afgrænsningen af miljøteknologi udarbejdet af OECD. Løbende priser. 2

7 De største eksportmarkeder for Danmark af cleantech er primært nærmarkederne samt USA, jf. figur 2. For EU s vedkommende er det USA, der er den største aftager af europæisk miljø- og energiteknologi uden for EU, men Rusland og Kina står for den største vækst. Figur 2. Dansk eksport af cleantech til udvalgte land, 1999 og % 2% 68% 2% 4% 1% 22% 6% EU27 USA Kina Indien Rusland Brasilien Øvrige EU27 USA Kina Indien Rusland Brasilien Øvrige Den danske eksportandel af cleantech er højere end gennemsnittet for EU27, jf. figur 3, hvilket indikerer, at Danmark specialiserer sig inden for grønne løsninger. I 28 udgjorde eksporten af cleantech ca. 16 pct. af den samlede vareeksport, hvilket er 4 procentpoint højere end for EU27. Den andel er samtidig vokset fra at udgøre 11 pct. af den samlede danske vareeksport i Figur 3. Eksport af cleantech i forhold til den samlede vareeksport Pct Pct Danmark EU27 Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Afgrænsningen af miljøteknologi udarbejdet af OECD. Løbende priser. At den danske eksportandel er højere end gennemsnittet for EU27 indikerer, at Danmark specialiserer sig inden for eksport af cleantech. Graden af eksportspecialisering 3

8 kan udtrykkes som forholdet mellem den danske eksportandel og andelen for EU27 landene under ét. Er dette forhold større end én, kan det ses som en indikation af en erhvervsmæssig styrkeposition. Ved at sammenholde udviklingen i procentpoint fra med niveauet i 28 kan man se, hvilke lande der ligger i front, og samtidig hvilken retning landene bevæger sig i inden for cleantech. Danmark har en høj eksportspecialisering inden for cleantech på 1,31 i 28. Det betyder at eksporten af cleantech fra Danmark som andel af den samlede vareeksport var 31 pct. højere end gennemsnittet for hele EU27. En position, der samtidig er styrket siden 1999, jf. figur 4. Figur 4. EU27 eksportspecialisering inden for cleantech, Udviklingen i sksportspecialisering fra ,6,4,2 - -,2 Indhenter LTU IRE BEL LVA GRC BEL NLD PRT ESP MLT CYP EST FIN SWE AUT GBR FRA ROM HUN DK ITA DEU CZE Førende,6,4,2 -,2 -,4 SVN -,4 -,6 Falder bagud,4,6,8 1 1,2 1,4 1,6 Eksportspecialisering i 28 Mister føring Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Afgrænsningen af miljøteknologi udarbejdet af OECD. Løbende priser. Polen og Slovakiet indgår ikke pga. manglende data. -,6 3. Energiteknologi I 28 var den samlede eksport af energiteknologi fra EU mia. kr. eller ca. 7 pct. af den samlede vareeksport fra EU27. For Danmarks vedkommende var eksporten af energiteknologi i 28 knap 66 mia. kr. eller ca. 11 pct. af den samlede danske vareeksport. Eksporten af energiteknologi fra hele EU27 er siden 1999 vokset med 39 pct. point mere end den samlede vareeksport, jf. figur 5. For Danmarks vedkommende er eksporten af energiteknologi siden 1999 vokset med 17 pct. point mere end den samlede vareeksport. 4

9 Figur 5. Eksporten fra Danmark og EU27 af energiteknologi Indeks 1999=1 Indeks 1999= Danmark total Danmark energiteknologi EU27 total EU27 energiteknologi Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Løbende priser Figur 6. Dansk eksport af energiteknologi til udvalgte lande, 1999 og % % 8% 18% 72% 28 % 4% 12% 2 6 EU27 USA Kina Indien Rusland Brasilien Øvrige EU27 USA Kina Indien Rusland Brasilien Øvrige Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Løbende priser. Den danske eksport af energiteknologi går især til EU27, og eksporten hertil har været stigende i perioden Den største vækst har imidlertid været på markederne uden for EU27. De lande, der står for den største andel af denne vækst i eksport i forhold til 1999, er Kina og USA. I 28 går ca. 6 pct. af den danske eksport til EU27, ca. 12 pct. af eksporten til USA, og 4 pct. af eksporten til Kina, jf. figur 6. Danske styrkepositioner inden for energiteknologi Et centralt spørgsmål er, hvorvidt Danmark har erhvervsmæssige styrkepositioner inden for grønne løsninger, herunder inden for energiteknologi. Det vil give et gunstigt udgangspunkt for at øge eksporten, væksten og beskæftigelsen i Danmark. 5

10 Styrkepositioner afgrænses traditionelt ved at se på, hvilke brancher der er særligt produktive i forhold til tilsvarende brancher i udlandet. Energiteknologier og - løsninger produceres i mange brancher, og er dermed ikke et velafgrænset og selvstændigt brancheområde. Derfor anvendes opgørelser over eksportspecialisering som indikatorer for, om Danmark har en styrkeposition i forhold til andre lande. Eksportandelen af energiteknologier fra Danmark er steget fra 7 pct. i 1999 til 11 pct. i 28. For EU27 gælder det, at energiteknologiens andel af den samlede eksport er steget fra 5 til 7 pct. fra 1999 til 28, jf. figur 7. Figur 7. Eksport af energiteknologi i forhold til den samlede vareeksport Pct Pct Danmark EU27 Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Løbende priser. Opgørelser over den danske eksport af energiteknologi i de første tre kvartaler af 29 viser, at området ikke er vokset hurtigere i de første tre kvartaler af 29 end de øvrige eksporterhverv. For de første tre kvartaler af 29 udgjorde eksporten således også 11 pct. af den samlede danske vareeksport. At den danske eksportandel er højere end gennemsnittet for EU27 indikerer, at Danmark specialiserer sig inden for eksport af energiteknologi. Graden af eksportspecialisering kan udtrykkes som forholdet mellem den danske eksportandel og andelen for EU27 landene under ét. Er dette forhold større end én, kan det ses som en indikation af en erhvervsmæssig styrkeposition. Ved at sammenholde udviklingen fra med niveauet i 28 kan man se, hvilke lande der ligger i front, og samtidig hvilken retning landene bevæger sig i inden for energiteknologi. Danmark har en markant eksportspecialisering inden for energiteknologi på 1,73 i 28. Det betyder at eksporten af energiteknologi fra Danmark, som andel af den samlede vareeksport, var 73 pct. højere end gennemsnittet for hele EU27. En position, der samtidig er styrket markant siden 1999, jf. figur 8. 6

11 Figur 8. EU27 eksportspecialisering inden for energiteknologi, Udviklingen i eksportspecialisering fra ,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8 Indhenter Førende GRC ROM DK LVA MLT EST BUL ITA LTU ESP GBR FIN FRA SWE AUT NLD DEU HUN CYP PRT IRE BEL SVN CZE LUX Falder bagud Mister føring,2,4,6,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 Eksportspecialisering i 28,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8 Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Løbende priser. På energiteknologiområdet har Danmark eksportspecialiseringer inden for områder som vindmøllekomponenter, pumper og kompressorer, opvarminig og nedkøling samt varmeisoleringsmaterialer. Upmarket produkter inden for energiteknologi Upmarket produkter er kendetegnet ved, at de kan opnå en højere pris på verdensmarkedet end konkurrerende produkter. At have en høj upmarket andel er således et udtryk for, at man producerer varer, der opfattes af kunden som værende mere værd, idet denne er villig til at betale en højere pris. Beregninger viser, at producenterne af disse up-market produkter har flere højtuddannede og investerer mere i forskning og innovation. Samtidig har de en højere indtjening og produktivitet end andre eksporterende virksomheder. 3 For energiteknologi ligger Danmarks up-market andel på omkring 4 pct. for perioden Sammenlignet med EU15 ligger Danmark i midterfeltet, jf. figur 9. Lande som Storbritannien, Tyskland, Irland og Holland ligger over Danmark. Upmarket produkter udgør ca. 4 pct. af den samlede danske eksport ift. EU 15 jf. Konkurrenceevneredegørelsen ØEM, økonomisk tema nr. 5, juni 27. 7

12 Figur 9. Up market andel af eksport af energiteknologi Pct Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Løbende priser. Der er beregnet et 3-årigt glidende gennemsnit, idet upmarket andele kan variere meget fra år til år. Produktivitet i energiteknologibranchen Endelig er foretaget en opgørelse af produktiviteten i energiteknologibranchen målt i værditilvækst pr. heltidsbeskæftiget i løbende priser. I 27 skabte alle industriansatte i Danmark hver 594. kr. i værditilvækst, jf. figur 1. Det er 24. kr. mere end værditilvæksten pr. beskæftiget i energiteknologibranchen. Forskellen er imidlertid snævret ind de senere år, og væksten i produktiviteten i energiteknologibranchen har siden 2 været 5,1 pct. p.a. Det er højere end for industrien samlet set, hvor den har været 4,2 pct. p.a. i samme periode. Figur 1. Udviklingen i produktiviteten Værditilvækst pr. heltidsbeskæftiget Pct. Belgien Danmark Østrig Tyskland Spanien Finland Frankrig Storbritannien Grækenland Irland Italien Luxembourg Holland Portugal Sverige Værditilvækst i tkr. pr. heltidsbeskæftiget i 1. kr Industri i alt Energiindustri Erhverv i alt Anm: Afgrænsning af energiteknologibranchen udarbejdet af ENS og DI Energibranchen. Løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, firmastatistikken og egne beregninger. 8

13 En tidligere analyse udarbejdet til brug for Erhvervsklimapanelets debat i foråret 29 bekræfter dette billede 4. Samtidig viste denne analyse, at virksomheder, der leverer energi- og miljøløsninger, har haft et relativt lavt afkast 5 af den investerede kapital frem til 26 sammenlignet med industrien og erhvervslivet generelt, men igen med højere vækstrater det seneste år. 3. Miljøteknologi Den samlede danske eksport af miljøteknologi beløb sig i 28 med den valgte afgrænsning til ca. 43 mia. kr. eller ca. 7 pct. af den samlede danske vareeksport. Det er mere end den tilsvarende andel for eksporten af miljøteknologi fra både EU27 og EU15, hvilket gør sig gældende over hele perioden Udviklingen i eksporten af miljøteknologi har for Danmarks vedkommende ikke set en ligeså kraftig stigning som for energiteknologi. Dog er eksporten af miljøteknologi steget med 42 pct. point mere end Danmarks samlede eksport siden For EU27s vedkommende er der tale om en stigning på 32 pct. point mere end EU27s samlede stigning i eksport fra Der er således også indenfor miljøteknologi tale om, at Danmarks udvikling i eksport for perioden ligger over EU27s samlede udvikling. Det er især siden 25, at udviklingen i eksporten af miljøteknologi er vokset hurtigere end den samlede vareeksport. Figur 11. Udvikling i eksporten fra Danmark og EU27 af miljøteknologi i forhold til den samlede eksport Indeks 1999=1 Indeks 1999= Danmark samlet vareeksport Danmark miljøteknologi EU27 samlet vareeksport EU27 miljøteknologi Anm: Afgrænsning af miljøteknologi baseret på OECD, 1999, Dkr., løbende priser Danske styrkepositioner på klimaområdet, til Erhvervsklimapanelet, august Ordinært resultat delt med de samlede aktiver fratrukket finansielle anlægsaktiver. 9

14 BRIKs landene- og USA udgør nogle af de vigtigste eksportmarkeder for miljøteknologi udenfor EU27. Her har Kina og Rusland stået for den største vækst. Det er dog stadig sådan, at ca. 65 pct. af eksporten går til EU27, mens Kina tegner sig for ca. 4 pct. af eksporten og Rusland for ca. 3 pct., jf. figur 12. Figur 12. EU27 eksport af miljøteknologi til udvalgte lande 1999 % 23% 28 22% 3% 6% 68% 4% 5% 64% EU27 USA Kina Indien Rusland Brasilien Øvrige EU27 USA Kina Indien Rusland Brasilien Øvrige Anm: Afgrænsning af miljøteknologibranchen udarbejdet af OECD, Løbende priser. Dansk styrkeposition inden for miljøteknologi Ligesom for energiteknologi er et centralt spørgsmål, når det handler om miljøteknologi, om Danmark har en erhvervsmæssig styrkeposition. For miljøteknologi gælder, ligesom for energiteknologi, at der ikke er tale om et velafgrænset og selvstændigt brancheområde. Derfor anvendes opgørelser over eksportspecialisering som indikator for om Danmark har en styrkeposition. Fra 1999 til 28 er andelen af Danmarks eksport, der udgøres af miljøteknologi, steget fra 6 til 7 pct. For EU27 er miljøteknologis andel af den samlede eksport vokset fra ca. 5 pct. i 1999 til ca. 6 pct. i 28, jf. figur 13. 1

15 Figur 13. Eksport af miljøteknologi som andel af samlet eksport, EU27 og Danmark Løbende priser Løbende priser Danmark EU27 Anm: Afgrænsning af miljøteknologibranchen udarbejdet af OECD, Løbende priser. At den danske eksportandel af miljøteknologi er højere end gennemsnittet for EU27 indikerer, at Danmark specialiserer sig inden for eksport af miljøteknologi. Graden af eksportspecialisering kan udtrykkes som forholdet mellem den danske eksportandel og andelen for EU27 landene under ét. Er dette forhold større end én, kan det ses som en indikation af en erhvervsmæssig styrkeposition. Danmark har i hele perioden fra 1999 til 28 været specialiseret inden for miljøteknologi, jf. figur 14. Figur 14. Danmarks eksportspecialisering inden for miljøteknologi Løbende priser 1,22 1,2 1,18 1,16 1,14 1,12 1,11 1,12 1,1 1,9 1,8 1,6 1,4 1,2 1,18 1,17 1,18 1,2 Løbende priser 1,16 1,14 1, ,22 1,2 1,18 1,16 1,14 1,12 1,1 1,8 1,6 1,4 1,2 Anm: Afgrænsning af miljøteknologi baseret på OECD, 1999, Dkr., løbende priser. Løbende priser. Ved at sammenholde udviklingen fra 1999 til 28 med niveauet for eksportspecialisering i 28, kan man se, hvilke lande der ligger i front, og samtidig hvilken retning landene bevæger sig i inden for miljøteknologi. Her ses det, at Danmark i 28 ligger relativt højt sammenlignet med EU27. Danmark ligger blandt de førende lande. Det vil sige, at Danmark både på niveau og udvikling ligger over gennemsnittet 11

16 af landene i EU27. Flere lande bevæger sig dog hurtigere frem end Danmark, jf. figur 15. Figur 15. EU27 eksportspecialisering inden for miljøteknologi, Udviklingen i eksportspecialisering fra 99-1,5 1,,5, -,5 Indhenter BEL Falder bagud ROM FIN ESP Førende Mister føring -1,,,5 1, 1,5 2, ITA PRT NLD CZE GBR BGR SWE HUN EST LVA DK DEU GRC MLT LTU FRA IRL AUT LUX CYP SI SVN Anm: Figuren viser eksportspcialiseringen for EU27 lande i 28 på x-aksen, sammenholdt med differencen imellem eksportspecialisering i 28 i forhold til Afgrænsning af miljøteknologi baseret på OECD, 1999, Dkr., løbende priser. Kilde: Beregninger foretaget af Erhvervs- og Byggestyrelsen på Comext databasen. Upmarket inden for miljøteknologi Eksportspecialisering i 28 Upmarket produkter er kendetegnet ved, at de kan opnå en højere pris på verdensmarkedet end konkurrerende produkter. At have en høj upmarket andel er således et udtryk for, at man producerer varer, der opfattes af kunden som værende mere værd, idet man er villig til at betale en højere pris. Beregninger viser, at producenterne af disse up-market produkter har flere højtuddannede og investerer mere i forskning og innovation. Samtidig har de en højere indtjening og produktivitet end andre eksporterende virksomheder. 6 For miljøteknologi er Danmarks upmarket andel aftagende i perioden Fra en udgangsposition på lidt over 6 pct. for perioden 2-22, aftager Danmarks upmarket andele af eksport af miljøteknologi til knap 49 pct. for perioden Sammenlignet med EU15 flytter Danmark sig således fra en forholdsvis høj placering i starten af perioden, til en position i midterfeltet af EU15 i 28. Det er dog fortsat højere end up-market andelen for den samlede danske vareeksport, der ift. EU15 er ca. 4 pct. jf. Konkurrenceevneredegørelsen 29. Sverige, Frankrig, Østrig og Belgien ligger over Danmark i 28. Det samme gælder Luxembourg, der dog udviser samme faldende tendens som Danmark, jf. figur ØEM, økonomisk tema nr. 5, juni

17 Figur 16. Upmarket andel af eksport af miljøteknologi Pct Anm: Afgrænsning af miljøteknologi baseret på OECD, 1999, Dkr., løbende priser. Der er beregnet et 3 årigt glidende gennemsnit, idet upmarket andele kan variere meget fra år til år. Pct Østrig Tyskland Belgien Danmark Spanien Finland Frankrig Storbritannien Grækenland Irland Italien Luxembourg Holland Portugal Sverige Bilag 1. Grundlaget for analysen: Afgrænsning af varekoder Analysen af energi- og miljøteknologi baserer sig på varehandelsstatistik, der er en blandt flere metoder til at afgrænse energi- og miljøteknologiområdet på. I Danmark og i udlandet opgøres virksomhedernes varehandel over grænserne på omkring 1. varekoder. Der ses i analysen nærmere på eksporten af udvalgte dele af varehandlen, afgrænset via varekoderne. Varekodegrundlaget for analysen af både energiteknologi og miljøteknologi er således såkaldte KN8 varekoder (8-cifrede varekoder). Varekodetilgangen gør det muligt via Eurostats Comext database at foretage detaljerede udtræk af EU27- landenes eksport af de pågældende varekoder. Man kan med denne tilgang få internationalt sammenlignelige tidsserier over EU27-landenes eksportaktiviteter. Disse tidsserier gør det endvidere muligt at differentiere imellem forskellige undergrupper af varekoder. Derved kan det afdækkes med ret stor præcision, hvilke varer der udgør størstedelen af et lands eventuelle styrkeposition. Varekodetilgangen giver, via Comext, således mulighed for en detaljeret, internationalt sammenligning af landes eksport, og dermed afdækning af erhvervsmæssige styrkepositioner. I denne analyse er fokus på energi- og miljøteknologi. Varekodegrundlaget for energiteknologi er udarbejdet af Energistyrelsen og DI energibranchen baseret på en gennemgang af alle varekoder i 29. Varekodegrundlaget for miljøteknologi er baseret på OECDs afgrænsning af miljøvarer i Det har her været nødvendigt at tage højde for de tekniske ændringer, der er sket i nomenklaturen i perioden siden Afgrænsningen af miljøteknologi er foreløbig og vil bliver videreudviklet. Den samlede eksport af cleantech fås ved at summere eksporten af energiteknologi og miljøteknologi, dog således at der tages højde for overlappet. Der er således et mindre overlap imellem de to opgørelser på i alt 96 varekoder. Dette overlap beløber sig til eksport af varer for ca. 16 mia. kr. i 28 for Danmarks vedkommende og 329 mia. kr. for EU27 i OECD, 1999, The Environmental goods & Services Industry Manual for Data Collection and Analysis. 13

18

19 GRØN VÆKST Analyse af dansk cleantech Februar 21:7 Henvendelse om publikationen kan ske til: Statsministeriet Christiansborg Prins Jørgens Gård København K ISBN elektronisk publikation: Design: BGRAPHIC Publikationen kan hentes på Statsministeriets hjemmeside

20

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagen byder ikke på de store nøgletal, men EU-Kommissionen kommer med en ny vækstprognose, og så er der jo Midtvejsvalg i USA. Vi venter dog ingen større

Læs mere

Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark

Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Marts 2009 FORA Forord Regeringen med Miljøministeriet i spidsen lancerede i 2007 en handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Formålet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010 Veje til Vækst hvad skal drive Væksten i danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN Veje til Vækst hvad skal drive væksten i Danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere