Trekantområdet som produktionscentrum Hvad udfordrer industrivirksomhederne i området?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trekantområdet som produktionscentrum Hvad udfordrer industrivirksomhederne i området?"

Transkript

1 Januar, 2015 Trekantområdet som produktionscentrum Hvad udfordrer industrivirksomhederne i området?

2 1. Indledning Trekantområdets position som produktionscentrum Trekantområdet er en velstående region. En velstand, der er opbygget gennem årtier, og der er baseret på en stærk forankring i industrisamfundet. Stærke produktionserhverv, en god infrastruktur og en central beliggenhed var vigtige aktiver for Trekantområdet i kampen om investeringer, eksportmarkeder og job i 60 erne, 70 erne, 80 erne og 90 erne Figuren fokuserer på erhverv, der sælger varer eller ydelser ud af regionen. Derfor er lokale erhverv som detailhandel og håndværk ikke inkluderet. Størrelsen af cirklerne viser erhvervenes størrelse. Det fremgår, at fødevarer (ca ansatte) er klart det største erhverv efterfulgt af musik/spil/legetøj. Også maskiner, byggematerialer, stål og energi er store erhverv i Trekantområdet. Figur 1.1. Trekantområdets specialisering I de senere år er Trekantområdets position blevet udfordret. Industrien fylder mindre og mindre i den danske økonomi og i resten af den vestlige verden. Dele af produktionen er blevet outsourcet til Østeuropa og Asien. Og overgangen til vidensamfundet stiller store krav til innovationsindsatsen og kompetenceniveauerne i virksomhederne. Trekantområdet har modsat andre regioner ikke været gennem en større omstilling med store forandringer i erhvervsstrukturen. Tværtimod er det fortsat de gamle industrierhverv, som sørger for job og indkomster i Trekantområdet. Erhverv som fødevarer, maskiner, plast, stål, byggematerialer samt transport og logistik står ikke alene for den største del af de private job i Trekantområdet. Deres andel af den samlede beskæftigelse og værdiskabelse i Trekantområdet er fastholdt. Modsat de fleste andre regioner i Danmark, hvor de traditionelle erhverv er på tilbagetog. Samtidig har Trekantområdet fremgang inden for fx energi og cleantech. Et erhverv, der binder den nye og gamle økonomi sammen, fordi udviklingen i erhvervet præges af globale udfordringer og nye teknologier, men samtidig baserer en stor del af produktionen og produktudviklingen sig på industrielle kompetencer. Figur 1 sammenfatter Trekantområdets position som produktionscentrum. Den giver et overblik over Trekantområdets specialisering og udviklingen heri siden Placeringen langs den vandrette akse viser, hvordan Trekantområdet er specialiseret i forhold til resten af Danmark. Jo længere erhvervet ligger til højre i figuren, desto mere fylder det pågældende erhverv i Trekantområdet, når man sammenligner med resten af Danmark. Det fremgår, at Trekantområdet er specialiseret inden for erhverv som musik/spil/legetøj, plast, fødevarer, forsyning og 2

3 byggematerialer 1. Omvendt fylder en række serviceerhverv (fx film, videnservice og it-service) og teknologierhverv (farma og medico) lidt i Trekanområdet. Erhvervenes placering langs den lodrette akse viser, hvordan erhvervets beskæftigelse har udviklet sig i forhold til resten af landet. Det fremgår, at store erhverv som fødevarer, maskiner og musik/spil/legetøj klarer sig bedre i end i Danmark som helhed. Omvendt har erhverv som stål og transportmidler tabt arbejdspladser relativt til det øvrige land. Det er ikke ensbetydende med, at beskæftigelsen er stigende. Fx er beskæftigelsen inden for fødevarer faldet i Trekantområdet (men mindre end i resten af landet). Herudover har energi (herunder cleantech) haft en kraftig vækst. Formålet var at belyse følgende forhold; Hvad konkurrerer virksomhederne på? Hvad er de væsentligste styrker og trends med betydning for virksomhedernes udviklingsmuligheder? Virksomhedernes strategi og målsætninger Centrale udfordringer de næste 3-5 år Behovet for at udvikle de erhvervsmæssige rammebetingelser i området. De interviewede virksomheder havde fra ca. 25 op til 250 ansatte (se bilag 1). Hovedresultaterne fra undersøgelsen er kort gennemgået i det følgende. Det samlede billede er, at ikke blot er Trekantområdet stærkt specialiseret inden for industrierhverv. Specialiseringen ser ud til at stige. Det illustrerer Trekantområdets position som produktionscentrum. Men det illustrerer også vigtigheden af at sikre gode rammer for industrivirksomhederne, da de er grundlaget for en betydelig del af områdets beskæftigelse og velstandsudvikling. En kortlægning af produktionsvirksomhedernes udfordringer IRIS Group har for Trekantområdet Danmark i sommeren 2014 gennemført en interviewundersøgelse blandt 25 produktionsvirksomheder i Trekantområdet med en nogenlunde ligelig fordeling på følgende områder; Fødevareindustri Energi og cleantech Anden industri (bl.a. maskiner, stål og plast). 1 Erhvervene i firkanter er erhverv, der har en så høj specialisering, at de ikke kan være på figuren inden for den angivne akse. Mest ekstrem er musik/spil/legetøj (pga. Lego), der har en specialiseringsgrad på 6,0, mens figuren kun går til 1,8. Det svarer til, at erhvervets andel af beskæftigelsen i Trekantområdet er seks gange større end i landet som helhed. 3

4 2. Fælles træk i Trekantområdets produktionsvirksomheder Industrien under forandring En ny dansk analyse af Fremtidens Industri fra 2012 har givet et nyt og opdateret billede af dansk industri, og hvad der skal til for at klare sig som produktionsvirksomhed i Danmark. Analysen viste, at succesfulde produktionsvirksomheder er komplekse størrelser, der ikke længere blot konkurrerer på at fremstille kvalitetsprodukter med brug af den nyeste teknologi. I dag er stærke produkter og brug af ny teknologi en basisforudsætning for at være på markedet. Men det er sjældent tilstrækkeligt til at skabe vækst eller blot at fastholde sin markedsposition. Figur 2.1. Den industrielle stjerne - fælles træk i succesfulde industrivirksomheders forretningsmodeller Kilde: IRIS Group og Syddansk Universitet Fremtidens industri viste, at succesfulde produktionsvirksomheder er karakteriseret ved en række fælles træk, der kan sammenfattes i fem overskrifter, jf. figur 2.1. De tre øverste spidser i den industrielle stjerne udtrykker samlet, hvordan virksomhederne tjener penge og positionerer sig i markedet. De to nederste spidser sammenfatter fælles træk i de organisationsforandringer, som virksomhedernes forretningsudvikling baserer sig på. De fem faktorer er kort uddybet i nedenstående boks. Holistiske forretningskoncepter handler om at skabe maksimal værdi for kunden i anvendelsen af produkterne. Fx i form af tilknyttet service, rådgivning samt funktionalitet og design, der matcher brugernes (eller slutkundens) behov. Kundeudviklende relationer handler bl.a. om at involvere sig i kundernes udviklingsarbejde og selv inddrage kunder og brugere i egne udviklingsprocesser. Projektarbejde sammen med kunderne og rådgivning af kunder i fm. kundens udviklingsarbejde er typiske elementer i nye forretningsmodeller. Specialisering handler bl.a. om at fokusere på nicher og teknologi, hvor virksomheden har eller kan opnå en unik position i markedet. Og at fravælge andre aktiviteter. De to nederste spidser i stjerne udgør de organisatoriske forudsætninger for at levere værdi og være konkurrencedygtig bl.a. en stærk udviklingsfunktion, der spiller tæt sammen med salg og produktion, samt trimmet produktion i form af ny teknologi, LEAN i produktionen, mv. Produktionsvirksomheder er naturligvis forskellige, Der findes ikke en fast opskrift på, hvordan en virksomhed kan opnå succes og vækst. Men pointen i analysen er, at stort set alle succesfulde industrivirksomheder arbejder med forretningsmodeller, hvis indhold kan opsummeres i de samme fem overskrifter. 4

5 Karakteristika ved Trekantområdets produktionsvirksomheder IRIS Group har som beskrevet gennemført interview med 25 produktionsvirksomheder i Trekantområdet. Interviewene bekræfter over en bred kam det billede, der er tegnet i Fremtidens Industri. Trekantomrpdets produktionsvirksomheder er også i gang med at tilpasse deres profil og forretningsmodeller til den nye industrielle virkelighed, eller står over for at gøre det på grund af de udfordringer, de møder i markedet. Undersøgelsen bekræfter, at produktionsvirksomhederne inden for alle brancher er under forandring og udvikling. o Energieffektivitet i egen produktion både som led i at holde produktionsomkostninger nede og i forhold til at differentiere sig i forhold til konkurrenter. o Modulopbyggede systemer eller lignende koncepter, der betyder, at produkterne let kan tilpasses kundernes individuelle behov, uden at øge produktionsomkostningerne mærkbart. o Totalleverancer hvor komplette løsninger (incl. fx overfladebehandling) leveres alene eller i samarbejde med andre virksomheder og underleverandører. Neden for har vi kort gennemgået listet nogle af de centrale karakteristika ved de interviewede produktionsvirksomheder. Kompleks produktion i mindre serier. De fleste virksomheder fremstiller relativt komplekse produkter i små serier tilpasset forskellige typer af kunder og markeder. Det øger bl.a. udfordringer i forhold til at automatisere produktionen i flere virksomheder. Nye forretningskoncepter. En række virksomheder har eller er på vej til at udvikle radikalt forandrede produkter, løsninger eller forretningskoncepter. Det vedrører bl.a. øget satsning på design, klimavenlige løsninger og produkter tilpasset trends på forskellige markeder. Herudover satser mange virksomheder i stigende grad på områder som; o Løbende service, overvågning og vedligeholdelse af produkter og komponenter hos kunderne. o Installation og montage af maskiner, udstyr og komponenter hos kunderne og rådgivning om anvendelse af produkter/kompo-nenter ude hos kunderne. Øget fokus på innovation, innovationsmetoder og samarbejde med videninstitutioner. I forlængelse af ovenstående lægger virksomhederne i stigende vægt på at samarbejde om innovation, herunder at trække på studerende og forskere, der kan tilføre ny viden og nye kompetencer. Udviklingssamarbejde med kunder eller leverandører. Projekter og projektsamarbejde har fået en langt større rolle i virksomhederne. En del virksomheder konkurrerer på at positionere sig som samarbejdspartnere, der bidrager med kompetencer i kunderne udviklingsprojekter. 5

6 Øget brug af højtuddannet arbejdskraft. Både større og mindre virksomheder ansætter flere højtuddannede. Det gælder både i udvikling, produktion og administration. Automatisering, nye produktionslinjer, LEAN, mv. Det er en væsentlig udfordring for mange af Trekantområdets produktionsvirksomheder at holde omkostningerne, herunder lønandelen i produktion, nede. De fleste virksomheder har inden for de senere år investeret en del i ny teknologi (herunder robotter), og enkelte har på egen hånd eller via fælles projekter med andre virksomheder arbejdet med LEAN i produktionen. Herudover udgør anvendelse af nye digitale teknologier og af data i udvikling og produktion både en udfordring og en mulighed for en række virksomheder. De fleste produktionsvirksomheder anvender ikke deres mange data i det omfang, der er potentiale for. Men begyndende branche- og markedsforandringer driver udviklingen i retning mod større og mere innovativ dataanvendelse for fx fødevarevirksomheder. Dokumentation. Både inden for fødevarer og energi stiller myndigheder, kunder, slutbrugere mv. en lang række nye krav til produkters/teknologiers egenskaber, kvalitet, holdbarhed, værdiskabelse, etc. Dokumentation spiller derfor en stigende rolle i mange virksomheders produktionsforberedende og produktionsopfølgende arbejde. 6

7 3. Hvad udfordrer produktionsvirksomhederne? Indledning Trekantområdets produktionsvirksomheder fordeler sig på en række forskellige brancher, størrelser og aldersgrupper. De afsætter også til meget forskellige markeder nogle virksomheder er primært hjemmemarkedsorienterede eller fokuserer højst på nærmarkederne, mens andre afsætter deres produkter til flere verdensdele. Trods disse forskelle er alle virksomheder på hver deres måde udfordret af de nye industrielle drivkræfter og forretningsmodeller beskrevet oven for. Alle interviewede virksomheder arbejder i større eller mindre omfang med at udvikle deres forretning og produkter, og det kræver typisk adgang til nye kompetencer, ny viden og i nogle tilfælde også nye partnerskaber. Interviewene viser, at virksomhederne vækstudfordringer kan inddeles i syv temaer; Ledelse og strategi Adgang til kompetent faglært arbejdskraft Adgang til højtuddannet arbejdskraft Automatisering og procesoptimering Innovation og adgang til videninstitutioner Viden om internationalisering Optimering af værdikædesamarbejde Vi har i de følgende afsnit kort uddybet de syv temaer. Ledelse og strategi Trekantområdets industri står over en betydelig ledelsesudfordring. Mange af de interviewede produktionsvirksomheder ikke mindst de ejerledede mangler ressourcer og strategiske ledelseskompetencer til at arbejde med forretningsmodeludvikling. En række af de interviewede topledere efterspørger initiativer, der kan give inspiration og værktøjer til at styrke den strategiske ledelse og forretningsudviklingen. Virksomhederne peger bl.a. på følgende behov og udfordringer; Mangel på viden og indsigt i forretningsmodeludvikling, og hvordan nye forretningsmodeller kan implementeres i virksomheden. Behov for at udvikle toplederkompetencerne i virksomhederne 2. Ønske om deltagelse i virksomhedsnetværk på niveau. Det vil sige netværk med kollegaer, der kan bruges til inspiration og videndeling i fm. forretningsudvikling. Behov for et eksternt perspektiv på virksomheden og dens udviklingspotentialer. Hertil kommer, at en del mindre virksomheder mangler ledelsesressourcer til at forfølge nye forretningsområder. 2 De lidt større virksomheder fremhæver et behov for at udvikle strategiske kompetencer i mellemledergrupper bl.a. i forbindelse med udvikling af virksomhedernes forretningsmodel. 7

8 Adgang til kompetent faglært arbejdskraft Adgangen til kompetent, faglært arbejdskraft er i en årrække blevet betragtet som en styrke i Trekantområdet. Men virksomhederne peger i interviewundersøgelsen på en række forskellige udfordringer, der ifølge virksomhederne betyder, at Trekantområdet har mistet terræn på området; Mangel på visse typer af arbejdskraft. Flere virksomheder giver udtryk for, at de har svært ved at rekruttere specifikke kompetencer. Det drejer sig bl.a. om maskinteknikere, procesoperatører, slagtere og smede. Forringet lærlingegrundlag. Det er en udbredt opfattelse, at kvaliteten af den faglærte arbejdskraft (de tekniske uddannelser) inden for en række nøgleområder er dalende. Det handler ifølge virksomhederne både om de faglærtes (og elevernes) kvalifikationer og om holdninger til at arbejde. Forældede maskinparker. Flere virksomheder peger på, at maskinparken på de tekniske skoler er forældede, og at skoler og erhvervsliv i højere grad kunne samarbejde om at optimere og måske finansiere skolernes tekniske udstyr. Nye kompetencebehov. Udviklingen i virksomhederne stiller krav om nye typer af kompetencer hos den faglærte arbejdskraft. Især projektlederkompetencer, anvendelse af digitale teknologier i produktionen (herunder faglærte med programmeringskompetencer) og sprog fremhæves som områder, som erhvervsskolerne i stigende grad bør fokusere på. Produktionserhvervenes attraktivitet. Virksomhederne ønsker større fokus på job- og karrieremuligheder i dansk produktionen i hele uddannelsessystemet. Der efterlyses et samarbejde om at promovere industrien og de tekniske uddannelser blandt unge i hele Trekantområdet. Der ønskes også fokus på at promovere mulighederne i selv små produktionsvirksomheder gennem kampagner, projekter, vejledning, besøgsdage mv. i folkeskolen og på erhvervsskolerne. Rekruttering og jobformidling. Det fremhæves, at jobcentrene ikke samarbejder godt nok indbyrdes om at finde ledig arbejdskraft til virksomhederne. Adgang til højtuddannet arbejdskraft Produktionsvirksomhederne efterspørger som nævnt i stigende grad højtuddannet arbejdskraft, fx ingeniører. Specielt mindre virksomheder og virksomheder uden for de større byer oplever, at de har svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Hertil kommer, at virksomhederne fra tid til anden midlertidigt har brug for specialiseret arbejdskraft i forbindelse med fx udviklingsaktiviteter på dette område har virksomhederne ofte svært ved at rekruttere den rigtige arbejdskraft. Der er også i de store virksomheder en bekymring for den demografiske udvikling, der indebærer, at en større del af den højtuddannede arbejdskraft bosætter sig i universitetsbyerne. Det fremhæves som afgørende, at Trekantområdet i konkurrencen med universitetsbyerne markedsfører sig samlet og fremstår som én sammenhænge byregion. Automatisering og procesoptimering De fleste af de interviewede virksomheder ser et stort potentiale for at trimme produktionen og nedbringe enhedsomkostningerne via automatisering og/eller LEAN. Men det kræver i nogle tilfælde tilførsel af specialistkompetencer samtidig med, at manglende tid, overblik og økonomi holder virksomhederne tilbage i forhold til at investere i den nødvendige rådgivning og teknologi. Virksomhederne efterspørger bl.a.; 8

9 Adgang til uvildig sparring mhp. at vurdere automatiseringsmuligheder, opstille business cases på investeringer i ny teknologi, valg af teknologi, mv. Sparring/netværk med andre virksomheder og/eller gode eksempler fra andre virksomheder til inspiration. Bedre muligheder for at finansiere udviklingsprojekter på området. Adgang til videninstitutioner Både større og mindre virksomheder søger i stigende grad ekstern bistand til at udvikle nye og konkurrencedygtige produkter. Især samarbejde med studerende og forskere (inden for fx design, teknologi, brugerdreven innovation og kundesegmentering) har stigende prioritet. Interviewundersøgelsen viser dog, at virksomhederne ofte støder på en række udfordringer, hvis/når de skal samarbejde med videninstitutioner. For det første kræver det mange ressourcer for en virksomhed at holde sig ajour med forskningen på deres felt. Det kan af denne grund være svært for mindre virksomheder at finde frem til de videnmiljøer, der kan tilbyde den mest relevante viden. For det andet er virksomhederne ikke altid i stand til at vurdere hvilken type af viden, der vil skabe mest værdi for virksomheden. Der er derfor risiko for, at virksomheden udelukkende opsøger fagkompetencer, der ligger i forlængelse af virksomhedens egne. Og at samarbejdet dermed kun leder til begrænsede forbedringer. For det tredje kan selve vidensamarbejdet være svært at håndtere for virksomheder, der ikke har prøvet at samarbejde med fx forskere. Der er med andre ord brug for, at samarbejder bliver rammesat godt fra starten. Et godt samarbejde har afstemte forventninger mellem partnerne. Og det har klare aftaler om samarbejdets forløb, leverancer og fokus. Det er langt fra alle virksomheder, der magter at styre sådan et forløb. For det fjerde er selve finansieringen af vidensamarbejdet en udfordring for især de mindste virksomheder. Virksomhederne oplever det som en betydelig og usikker investering at købe sig til samarbejde med videninstitutioner. Der er offentlige tilskudsordninger for vidensamarbejde fx InnoBooster ordningen men ikke alle virksomheder kender til dem. Flere virksomheder opgiver af denne grund af opsøge ny viden. Hertil kommer, at der er en række muligheder for finansiering af vidensamarbejde via Horizon 2020 (EU's ottende rammeprogram). Men hverken virksomheder eller erhvervsfremmeaktører har tilstrækkeligt kendskab til mulighederne. Industrivirksomhedernes udfordringer i forhold til at tilegne sig ny viden knytter sig sammenfattende til følgende punkter; At identificere behov for ekstern viden. At finde den rette samarbejdspartner. At tilrettelægge samarbejdet (facilitering). At finansiere samarbejdet. Viden om internationalisering En række af de interviewede virksomheder står midt i internationaliseringsprocesser det omfatter alt fra begyndende eksport til nærmarkederne til global eksport og etablering på fjernmarkeder. Langt fra alle efterspørger lokale initiativer i Trekantområdet. De større virksomheder har ofte selv de nødvendige internationaliseringskompetencer, enkelte er en del af en global koncern og bruger netværket i koncernen, mens andre trækker på nationale netværk og organisationer (fx DI-netværk og Eksportrådet). 9

10 Flere virksomheder har dog udfordringer, der kan adresseres gennem en stærkere og mere fokuseret erhvervsfremmeindsats i Trekantområdet. Der peges på bl.a. følgende behov og muligheder; Enkelte virksomheder er afhængige af lokale værdikæder og underleverandører og står over for huller eller svagheder i værdikæden. Det kan evt. løses gennem tiltrækning af specifikke virksomheder. Bedre dialog og værktøjer i den lokale erhvervsservice. Det kan vedrøre faglig sparring om internationalisering med afsæt i den enkelte virksomheds behov og udfordringer. Hertil kommer muligheder for at matche virksomheder med fx mentorer eller andre virksomheder, der står over for de samme udfordringer (eller hvor man kan dele af viden om eksportmarkeder) Inden for plastområdet efterspørges industrielle symbioser for genanvendelse af affald og rester i produktionen. Mindre virksomheder mangler kendskab til relevante samarbejdspartnere i forbindelse med projekter og opgaver, de ikke kan løfte selv. Etablering af netværk og fælles eksportaktiviteter fx i form af fælles messerejser samt samarbejde om etablering af salgskontorer og markedsbearbejdning. Kompetencetilførsel fx i form af muligheder for leje af eksportchef eller interim manager, der kan udvikle internationaliseringsstrategi i samarbejde med den eksisterende ledelse. Optimering af værdikædesamarbejde En række virksomheder indgår i tætte kunde- og leverandørrelationer med andre virksomheder i Trekantområdet. For enkelte virksomheder er tilstedeværelse af lokale værdikæder (fx i form af kompetente leverandører af komponenter) af stor betydning for konkurrencekraften. Andre er mere afhængige af at indgå i udviklingssamarbejder med andre lokale virksomheder i forbindelse med konkrete opgaver eller nye markedsmuligheder. For denne gruppe sker der hyppigere skift i samarbejdsrelationerne. Nogle virksomheder efterspørger, at facilitering af værdikædesamarbejde i større omfang bliver en integreret del af den lokale erhvervsserviceindsats i Trekantområdet. Konkret har de interviewede virksomheder peget på udfordringer på følgende områder; 10

11 Bilag 1. Interviewede virksomheder Billund Kommune Farre Food NH Emballage Fredericia Kommune A2SEA VEKSØ Kolding Kommune Dykon Kimas Ole Chokolade Skare Food SE Syd Energi TRESU Vejen Kommune Aquagain Komtek Miljø P. Lindberg Industri RoboTool Vejle Kommune AirTech DanCake DanePork ECM Industries Give Konfekture TripleCut Vikinge-gaarden Weissenborn Middelfart Kommune Dinex Fiberline Composites MM Composites 11

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE Analysen sætter fokus på industrielle vækst-smver Fire centrale spørgsmål: 1. Hvem er vækstvirksomhederne? Hvor mange er de? Hvor kommer de fra?

Læs mere

FREMTIDENS INDUSTRI. MEA 18. september

FREMTIDENS INDUSTRI. MEA 18. september FREMTIDENS INDUSTRI MEA 18. september Hvem står bag? Analysens baggrund og ambition Baggrund: Bekymring over den generelle nedgang i industriens beskæftigelse og værdiskabelse i Danmark. Accelererende

Læs mere

Analysens baggrund og ambition

Analysens baggrund og ambition FREMTIDENS INDUSTRI Analysens baggrund og ambition Baggrund: Bekymring over den generelle nedgang i industriens beskæftigelse og værdiskabelse i Danmark. Accelererende outsourcing i de senere år. Manglende

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE

FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE FREMTIDENS INDUSTRI - HOVEDRESULTATER AF REG LAB ANALYSE Hvem står bag? Fokus på vækstlaget i dansk industri! Analysen sætter fokus på industrielle vækst-smver Fire centrale spørgsmål: 1. Hvem er vækstvirksomhederne?

Læs mere

innovation klynger netværk triple helix Danmarks værdikæde karriere faglært arbejdskraft design branding vækst produktionscentrum

innovation klynger netværk triple helix Danmarks værdikæde karriere faglært arbejdskraft design branding vækst produktionscentrum industri produktion talenter kompetencer infrastruktur eksport innovation klynger netværk triple helix Danmarks produktionscentrum automation specialisering værdikæde karriere faglært arbejdskraft design

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

FREMTIDENS INDUSTRIELLE SUCCESVIRKSOMHEDER

FREMTIDENS INDUSTRIELLE SUCCESVIRKSOMHEDER FREMTIDENS INDUSTRIELLE SUCCESVIRKSOMHEDER VEU-centre Midt 31. oktober 2013 Pointer 1. Udflytning vil aftage i de kommende år. 2. Dansk produktion er fantastisk: konkurrencedygtige og højproduktiv og dét

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik?

Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik? Hvad er meningen? Har de store virksomheder en underleverandørpolitik? Lidt baggrund Verden er af lave WTF syndromet? Kernefamiliens relevans? Og hvad med erhvervslivet? Og det kommunale Danmark? Udfordringer

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Vejle Kommune. Vækst i Vejle en analyse af Vejles industri og dens behov for lokal erhvervsfremme

Vejle Kommune. Vækst i Vejle en analyse af Vejles industri og dens behov for lokal erhvervsfremme Vejle Kommune Vækst i Vejle en analyse af Vejles industri og dens behov for lokal erhvervsfremme August, 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning og anbefalinger... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Konklusioner

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk CFI Mission Udvikling, vækst og synlighed for Viborgs industriproduktion og -uddannelser Etablering af flere industri- og produktionsvirksomheder Skabelse af flere arbejdspladser CFI - Vision CFI er i

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

:Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi

:Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi :Erhvervsstrategi Trekantområdet :Fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi :Trekantområdets :Styrker Til Vidensamfund :Trusler Fra Industrisamfund :Svagheder :Muligheder 01 :Styrker Mange

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts

Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv Oplæg på åbningskonference den 9. marts Ny REG LAB analyse kortlægger fem succeshistorier inden for traditionelle

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

INDUSTRI FREMTIDENS I DANMARK

INDUSTRI FREMTIDENS I DANMARK FREMTIDENS INDUSTRI I DANMARK?? Med analysen Fremtidens industri leverer REG LAB ny viden om industriudviklingen i Danmark. Analysen sætter fokus på udsigterne for den industri, der er tilbage i Danmark.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Kompetencer til vækst

Kompetencer til vækst Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og Nyhedsbrev nr. 4 Oktober 2015 Kære Modtager Dette nummer holder dig opdateret med nyheder, nye arrangementer og inspiration. God læselyst. Business Fredericia Resultat af Business Fredericia's kendskabs-

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Danmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft.

Danmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft. Danmark uden kanter Danske virksomheder trodser snak om op- og nedtursområder de er massivt til stede udenfor de store byer. Geografi er ikke et benspænd for erhvervssucces. Danmark uden kanter Danske

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Lean Energy Cluster 1

Lean Energy Cluster 1 Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Nedbryd siloerne - gennem samspil og samarbejde

Nedbryd siloerne - gennem samspil og samarbejde Nedbryd siloerne - gennem samspil og samarbejde Silkeborg, torsdag den 28. november 2013 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland SVAG VÆKST MEN KONKURRENCEEVNEN ER FORBEDRET NOVEMBER 2013 BÅDE UDFORDRINGER

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

ERHVERVS POLITIK 2015-2017

ERHVERVS POLITIK 2015-2017 ERHVERVS POLITIK 2015-2017 Høringsudkast Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt for vækst er godt. Vi har i dag ca. 40.000 arbejdspladser, og vores indbyggerantal vokser årligt med 400-500 personer. Vores

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Præsentation af rapport 1 Præsentation Disposition 1. Udfordringen 2. Anbefalingerne 1. Systemleverancer

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

7. Marts Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder

7. Marts Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder 7. Marts 2016 Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Dagsorden Velkomst ved Anna Maria Sønderholm, Væksthus Midtjylland Gennemgang af programmets ydelses beskrivelse ved

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Thomas Bustrup, Direktør, DI

Thomas Bustrup, Direktør, DI Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,

Læs mere