Trekantområdet som produktionscentrum Hvad udfordrer industrivirksomhederne i området?

Transkript

1 Januar, 2015 Trekantområdet som produktionscentrum Hvad udfordrer industrivirksomhederne i området?

2 1. Indledning Trekantområdets position som produktionscentrum Trekantområdet er en velstående region. En velstand, der er opbygget gennem årtier, og der er baseret på en stærk forankring i industrisamfundet. Stærke produktionserhverv, en god infrastruktur og en central beliggenhed var vigtige aktiver for Trekantområdet i kampen om investeringer, eksportmarkeder og job i 60 erne, 70 erne, 80 erne og 90 erne Figuren fokuserer på erhverv, der sælger varer eller ydelser ud af regionen. Derfor er lokale erhverv som detailhandel og håndværk ikke inkluderet. Størrelsen af cirklerne viser erhvervenes størrelse. Det fremgår, at fødevarer (ca ansatte) er klart det største erhverv efterfulgt af musik/spil/legetøj. Også maskiner, byggematerialer, stål og energi er store erhverv i Trekantområdet. Figur 1.1. Trekantområdets specialisering I de senere år er Trekantområdets position blevet udfordret. Industrien fylder mindre og mindre i den danske økonomi og i resten af den vestlige verden. Dele af produktionen er blevet outsourcet til Østeuropa og Asien. Og overgangen til vidensamfundet stiller store krav til innovationsindsatsen og kompetenceniveauerne i virksomhederne. Trekantområdet har modsat andre regioner ikke været gennem en større omstilling med store forandringer i erhvervsstrukturen. Tværtimod er det fortsat de gamle industrierhverv, som sørger for job og indkomster i Trekantområdet. Erhverv som fødevarer, maskiner, plast, stål, byggematerialer samt transport og logistik står ikke alene for den største del af de private job i Trekantområdet. Deres andel af den samlede beskæftigelse og værdiskabelse i Trekantområdet er fastholdt. Modsat de fleste andre regioner i Danmark, hvor de traditionelle erhverv er på tilbagetog. Samtidig har Trekantområdet fremgang inden for fx energi og cleantech. Et erhverv, der binder den nye og gamle økonomi sammen, fordi udviklingen i erhvervet præges af globale udfordringer og nye teknologier, men samtidig baserer en stor del af produktionen og produktudviklingen sig på industrielle kompetencer. Figur 1 sammenfatter Trekantområdets position som produktionscentrum. Den giver et overblik over Trekantområdets specialisering og udviklingen heri siden Placeringen langs den vandrette akse viser, hvordan Trekantområdet er specialiseret i forhold til resten af Danmark. Jo længere erhvervet ligger til højre i figuren, desto mere fylder det pågældende erhverv i Trekantområdet, når man sammenligner med resten af Danmark. Det fremgår, at Trekantområdet er specialiseret inden for erhverv som musik/spil/legetøj, plast, fødevarer, forsyning og 2

3 byggematerialer 1. Omvendt fylder en række serviceerhverv (fx film, videnservice og it-service) og teknologierhverv (farma og medico) lidt i Trekanområdet. Erhvervenes placering langs den lodrette akse viser, hvordan erhvervets beskæftigelse har udviklet sig i forhold til resten af landet. Det fremgår, at store erhverv som fødevarer, maskiner og musik/spil/legetøj klarer sig bedre i end i Danmark som helhed. Omvendt har erhverv som stål og transportmidler tabt arbejdspladser relativt til det øvrige land. Det er ikke ensbetydende med, at beskæftigelsen er stigende. Fx er beskæftigelsen inden for fødevarer faldet i Trekantområdet (men mindre end i resten af landet). Herudover har energi (herunder cleantech) haft en kraftig vækst. Formålet var at belyse følgende forhold; Hvad konkurrerer virksomhederne på? Hvad er de væsentligste styrker og trends med betydning for virksomhedernes udviklingsmuligheder? Virksomhedernes strategi og målsætninger Centrale udfordringer de næste 3-5 år Behovet for at udvikle de erhvervsmæssige rammebetingelser i området. De interviewede virksomheder havde fra ca. 25 op til 250 ansatte (se bilag 1). Hovedresultaterne fra undersøgelsen er kort gennemgået i det følgende. Det samlede billede er, at ikke blot er Trekantområdet stærkt specialiseret inden for industrierhverv. Specialiseringen ser ud til at stige. Det illustrerer Trekantområdets position som produktionscentrum. Men det illustrerer også vigtigheden af at sikre gode rammer for industrivirksomhederne, da de er grundlaget for en betydelig del af områdets beskæftigelse og velstandsudvikling. En kortlægning af produktionsvirksomhedernes udfordringer IRIS Group har for Trekantområdet Danmark i sommeren 2014 gennemført en interviewundersøgelse blandt 25 produktionsvirksomheder i Trekantområdet med en nogenlunde ligelig fordeling på følgende områder; Fødevareindustri Energi og cleantech Anden industri (bl.a. maskiner, stål og plast). 1 Erhvervene i firkanter er erhverv, der har en så høj specialisering, at de ikke kan være på figuren inden for den angivne akse. Mest ekstrem er musik/spil/legetøj (pga. Lego), der har en specialiseringsgrad på 6,0, mens figuren kun går til 1,8. Det svarer til, at erhvervets andel af beskæftigelsen i Trekantområdet er seks gange større end i landet som helhed. 3

4 2. Fælles træk i Trekantområdets produktionsvirksomheder Industrien under forandring En ny dansk analyse af Fremtidens Industri fra 2012 har givet et nyt og opdateret billede af dansk industri, og hvad der skal til for at klare sig som produktionsvirksomhed i Danmark. Analysen viste, at succesfulde produktionsvirksomheder er komplekse størrelser, der ikke længere blot konkurrerer på at fremstille kvalitetsprodukter med brug af den nyeste teknologi. I dag er stærke produkter og brug af ny teknologi en basisforudsætning for at være på markedet. Men det er sjældent tilstrækkeligt til at skabe vækst eller blot at fastholde sin markedsposition. Figur 2.1. Den industrielle stjerne - fælles træk i succesfulde industrivirksomheders forretningsmodeller Kilde: IRIS Group og Syddansk Universitet Fremtidens industri viste, at succesfulde produktionsvirksomheder er karakteriseret ved en række fælles træk, der kan sammenfattes i fem overskrifter, jf. figur 2.1. De tre øverste spidser i den industrielle stjerne udtrykker samlet, hvordan virksomhederne tjener penge og positionerer sig i markedet. De to nederste spidser sammenfatter fælles træk i de organisationsforandringer, som virksomhedernes forretningsudvikling baserer sig på. De fem faktorer er kort uddybet i nedenstående boks. Holistiske forretningskoncepter handler om at skabe maksimal værdi for kunden i anvendelsen af produkterne. Fx i form af tilknyttet service, rådgivning samt funktionalitet og design, der matcher brugernes (eller slutkundens) behov. Kundeudviklende relationer handler bl.a. om at involvere sig i kundernes udviklingsarbejde og selv inddrage kunder og brugere i egne udviklingsprocesser. Projektarbejde sammen med kunderne og rådgivning af kunder i fm. kundens udviklingsarbejde er typiske elementer i nye forretningsmodeller. Specialisering handler bl.a. om at fokusere på nicher og teknologi, hvor virksomheden har eller kan opnå en unik position i markedet. Og at fravælge andre aktiviteter. De to nederste spidser i stjerne udgør de organisatoriske forudsætninger for at levere værdi og være konkurrencedygtig bl.a. en stærk udviklingsfunktion, der spiller tæt sammen med salg og produktion, samt trimmet produktion i form af ny teknologi, LEAN i produktionen, mv. Produktionsvirksomheder er naturligvis forskellige, Der findes ikke en fast opskrift på, hvordan en virksomhed kan opnå succes og vækst. Men pointen i analysen er, at stort set alle succesfulde industrivirksomheder arbejder med forretningsmodeller, hvis indhold kan opsummeres i de samme fem overskrifter. 4

5 Karakteristika ved Trekantområdets produktionsvirksomheder IRIS Group har som beskrevet gennemført interview med 25 produktionsvirksomheder i Trekantområdet. Interviewene bekræfter over en bred kam det billede, der er tegnet i Fremtidens Industri. Trekantomrpdets produktionsvirksomheder er også i gang med at tilpasse deres profil og forretningsmodeller til den nye industrielle virkelighed, eller står over for at gøre det på grund af de udfordringer, de møder i markedet. Undersøgelsen bekræfter, at produktionsvirksomhederne inden for alle brancher er under forandring og udvikling. o Energieffektivitet i egen produktion både som led i at holde produktionsomkostninger nede og i forhold til at differentiere sig i forhold til konkurrenter. o Modulopbyggede systemer eller lignende koncepter, der betyder, at produkterne let kan tilpasses kundernes individuelle behov, uden at øge produktionsomkostningerne mærkbart. o Totalleverancer hvor komplette løsninger (incl. fx overfladebehandling) leveres alene eller i samarbejde med andre virksomheder og underleverandører. Neden for har vi kort gennemgået listet nogle af de centrale karakteristika ved de interviewede produktionsvirksomheder. Kompleks produktion i mindre serier. De fleste virksomheder fremstiller relativt komplekse produkter i små serier tilpasset forskellige typer af kunder og markeder. Det øger bl.a. udfordringer i forhold til at automatisere produktionen i flere virksomheder. Nye forretningskoncepter. En række virksomheder har eller er på vej til at udvikle radikalt forandrede produkter, løsninger eller forretningskoncepter. Det vedrører bl.a. øget satsning på design, klimavenlige løsninger og produkter tilpasset trends på forskellige markeder. Herudover satser mange virksomheder i stigende grad på områder som; o Løbende service, overvågning og vedligeholdelse af produkter og komponenter hos kunderne. o Installation og montage af maskiner, udstyr og komponenter hos kunderne og rådgivning om anvendelse af produkter/kompo-nenter ude hos kunderne. Øget fokus på innovation, innovationsmetoder og samarbejde med videninstitutioner. I forlængelse af ovenstående lægger virksomhederne i stigende vægt på at samarbejde om innovation, herunder at trække på studerende og forskere, der kan tilføre ny viden og nye kompetencer. Udviklingssamarbejde med kunder eller leverandører. Projekter og projektsamarbejde har fået en langt større rolle i virksomhederne. En del virksomheder konkurrerer på at positionere sig som samarbejdspartnere, der bidrager med kompetencer i kunderne udviklingsprojekter. 5

6 Øget brug af højtuddannet arbejdskraft. Både større og mindre virksomheder ansætter flere højtuddannede. Det gælder både i udvikling, produktion og administration. Automatisering, nye produktionslinjer, LEAN, mv. Det er en væsentlig udfordring for mange af Trekantområdets produktionsvirksomheder at holde omkostningerne, herunder lønandelen i produktion, nede. De fleste virksomheder har inden for de senere år investeret en del i ny teknologi (herunder robotter), og enkelte har på egen hånd eller via fælles projekter med andre virksomheder arbejdet med LEAN i produktionen. Herudover udgør anvendelse af nye digitale teknologier og af data i udvikling og produktion både en udfordring og en mulighed for en række virksomheder. De fleste produktionsvirksomheder anvender ikke deres mange data i det omfang, der er potentiale for. Men begyndende branche- og markedsforandringer driver udviklingen i retning mod større og mere innovativ dataanvendelse for fx fødevarevirksomheder. Dokumentation. Både inden for fødevarer og energi stiller myndigheder, kunder, slutbrugere mv. en lang række nye krav til produkters/teknologiers egenskaber, kvalitet, holdbarhed, værdiskabelse, etc. Dokumentation spiller derfor en stigende rolle i mange virksomheders produktionsforberedende og produktionsopfølgende arbejde. 6

7 3. Hvad udfordrer produktionsvirksomhederne? Indledning Trekantområdets produktionsvirksomheder fordeler sig på en række forskellige brancher, størrelser og aldersgrupper. De afsætter også til meget forskellige markeder nogle virksomheder er primært hjemmemarkedsorienterede eller fokuserer højst på nærmarkederne, mens andre afsætter deres produkter til flere verdensdele. Trods disse forskelle er alle virksomheder på hver deres måde udfordret af de nye industrielle drivkræfter og forretningsmodeller beskrevet oven for. Alle interviewede virksomheder arbejder i større eller mindre omfang med at udvikle deres forretning og produkter, og det kræver typisk adgang til nye kompetencer, ny viden og i nogle tilfælde også nye partnerskaber. Interviewene viser, at virksomhederne vækstudfordringer kan inddeles i syv temaer; Ledelse og strategi Adgang til kompetent faglært arbejdskraft Adgang til højtuddannet arbejdskraft Automatisering og procesoptimering Innovation og adgang til videninstitutioner Viden om internationalisering Optimering af værdikædesamarbejde Vi har i de følgende afsnit kort uddybet de syv temaer. Ledelse og strategi Trekantområdets industri står over en betydelig ledelsesudfordring. Mange af de interviewede produktionsvirksomheder ikke mindst de ejerledede mangler ressourcer og strategiske ledelseskompetencer til at arbejde med forretningsmodeludvikling. En række af de interviewede topledere efterspørger initiativer, der kan give inspiration og værktøjer til at styrke den strategiske ledelse og forretningsudviklingen. Virksomhederne peger bl.a. på følgende behov og udfordringer; Mangel på viden og indsigt i forretningsmodeludvikling, og hvordan nye forretningsmodeller kan implementeres i virksomheden. Behov for at udvikle toplederkompetencerne i virksomhederne 2. Ønske om deltagelse i virksomhedsnetværk på niveau. Det vil sige netværk med kollegaer, der kan bruges til inspiration og videndeling i fm. forretningsudvikling. Behov for et eksternt perspektiv på virksomheden og dens udviklingspotentialer. Hertil kommer, at en del mindre virksomheder mangler ledelsesressourcer til at forfølge nye forretningsområder. 2 De lidt større virksomheder fremhæver et behov for at udvikle strategiske kompetencer i mellemledergrupper bl.a. i forbindelse med udvikling af virksomhedernes forretningsmodel. 7

8 Adgang til kompetent faglært arbejdskraft Adgangen til kompetent, faglært arbejdskraft er i en årrække blevet betragtet som en styrke i Trekantområdet. Men virksomhederne peger i interviewundersøgelsen på en række forskellige udfordringer, der ifølge virksomhederne betyder, at Trekantområdet har mistet terræn på området; Mangel på visse typer af arbejdskraft. Flere virksomheder giver udtryk for, at de har svært ved at rekruttere specifikke kompetencer. Det drejer sig bl.a. om maskinteknikere, procesoperatører, slagtere og smede. Forringet lærlingegrundlag. Det er en udbredt opfattelse, at kvaliteten af den faglærte arbejdskraft (de tekniske uddannelser) inden for en række nøgleområder er dalende. Det handler ifølge virksomhederne både om de faglærtes (og elevernes) kvalifikationer og om holdninger til at arbejde. Forældede maskinparker. Flere virksomheder peger på, at maskinparken på de tekniske skoler er forældede, og at skoler og erhvervsliv i højere grad kunne samarbejde om at optimere og måske finansiere skolernes tekniske udstyr. Nye kompetencebehov. Udviklingen i virksomhederne stiller krav om nye typer af kompetencer hos den faglærte arbejdskraft. Især projektlederkompetencer, anvendelse af digitale teknologier i produktionen (herunder faglærte med programmeringskompetencer) og sprog fremhæves som områder, som erhvervsskolerne i stigende grad bør fokusere på. Produktionserhvervenes attraktivitet. Virksomhederne ønsker større fokus på job- og karrieremuligheder i dansk produktionen i hele uddannelsessystemet. Der efterlyses et samarbejde om at promovere industrien og de tekniske uddannelser blandt unge i hele Trekantområdet. Der ønskes også fokus på at promovere mulighederne i selv små produktionsvirksomheder gennem kampagner, projekter, vejledning, besøgsdage mv. i folkeskolen og på erhvervsskolerne. Rekruttering og jobformidling. Det fremhæves, at jobcentrene ikke samarbejder godt nok indbyrdes om at finde ledig arbejdskraft til virksomhederne. Adgang til højtuddannet arbejdskraft Produktionsvirksomhederne efterspørger som nævnt i stigende grad højtuddannet arbejdskraft, fx ingeniører. Specielt mindre virksomheder og virksomheder uden for de større byer oplever, at de har svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Hertil kommer, at virksomhederne fra tid til anden midlertidigt har brug for specialiseret arbejdskraft i forbindelse med fx udviklingsaktiviteter på dette område har virksomhederne ofte svært ved at rekruttere den rigtige arbejdskraft. Der er også i de store virksomheder en bekymring for den demografiske udvikling, der indebærer, at en større del af den højtuddannede arbejdskraft bosætter sig i universitetsbyerne. Det fremhæves som afgørende, at Trekantområdet i konkurrencen med universitetsbyerne markedsfører sig samlet og fremstår som én sammenhænge byregion. Automatisering og procesoptimering De fleste af de interviewede virksomheder ser et stort potentiale for at trimme produktionen og nedbringe enhedsomkostningerne via automatisering og/eller LEAN. Men det kræver i nogle tilfælde tilførsel af specialistkompetencer samtidig med, at manglende tid, overblik og økonomi holder virksomhederne tilbage i forhold til at investere i den nødvendige rådgivning og teknologi. Virksomhederne efterspørger bl.a.; 8

9 Adgang til uvildig sparring mhp. at vurdere automatiseringsmuligheder, opstille business cases på investeringer i ny teknologi, valg af teknologi, mv. Sparring/netværk med andre virksomheder og/eller gode eksempler fra andre virksomheder til inspiration. Bedre muligheder for at finansiere udviklingsprojekter på området. Adgang til videninstitutioner Både større og mindre virksomheder søger i stigende grad ekstern bistand til at udvikle nye og konkurrencedygtige produkter. Især samarbejde med studerende og forskere (inden for fx design, teknologi, brugerdreven innovation og kundesegmentering) har stigende prioritet. Interviewundersøgelsen viser dog, at virksomhederne ofte støder på en række udfordringer, hvis/når de skal samarbejde med videninstitutioner. For det første kræver det mange ressourcer for en virksomhed at holde sig ajour med forskningen på deres felt. Det kan af denne grund være svært for mindre virksomheder at finde frem til de videnmiljøer, der kan tilbyde den mest relevante viden. For det andet er virksomhederne ikke altid i stand til at vurdere hvilken type af viden, der vil skabe mest værdi for virksomheden. Der er derfor risiko for, at virksomheden udelukkende opsøger fagkompetencer, der ligger i forlængelse af virksomhedens egne. Og at samarbejdet dermed kun leder til begrænsede forbedringer. For det tredje kan selve vidensamarbejdet være svært at håndtere for virksomheder, der ikke har prøvet at samarbejde med fx forskere. Der er med andre ord brug for, at samarbejder bliver rammesat godt fra starten. Et godt samarbejde har afstemte forventninger mellem partnerne. Og det har klare aftaler om samarbejdets forløb, leverancer og fokus. Det er langt fra alle virksomheder, der magter at styre sådan et forløb. For det fjerde er selve finansieringen af vidensamarbejdet en udfordring for især de mindste virksomheder. Virksomhederne oplever det som en betydelig og usikker investering at købe sig til samarbejde med videninstitutioner. Der er offentlige tilskudsordninger for vidensamarbejde fx InnoBooster ordningen men ikke alle virksomheder kender til dem. Flere virksomheder opgiver af denne grund af opsøge ny viden. Hertil kommer, at der er en række muligheder for finansiering af vidensamarbejde via Horizon 2020 (EU's ottende rammeprogram). Men hverken virksomheder eller erhvervsfremmeaktører har tilstrækkeligt kendskab til mulighederne. Industrivirksomhedernes udfordringer i forhold til at tilegne sig ny viden knytter sig sammenfattende til følgende punkter; At identificere behov for ekstern viden. At finde den rette samarbejdspartner. At tilrettelægge samarbejdet (facilitering). At finansiere samarbejdet. Viden om internationalisering En række af de interviewede virksomheder står midt i internationaliseringsprocesser det omfatter alt fra begyndende eksport til nærmarkederne til global eksport og etablering på fjernmarkeder. Langt fra alle efterspørger lokale initiativer i Trekantområdet. De større virksomheder har ofte selv de nødvendige internationaliseringskompetencer, enkelte er en del af en global koncern og bruger netværket i koncernen, mens andre trækker på nationale netværk og organisationer (fx DI-netværk og Eksportrådet). 9

10 Flere virksomheder har dog udfordringer, der kan adresseres gennem en stærkere og mere fokuseret erhvervsfremmeindsats i Trekantområdet. Der peges på bl.a. følgende behov og muligheder; Enkelte virksomheder er afhængige af lokale værdikæder og underleverandører og står over for huller eller svagheder i værdikæden. Det kan evt. løses gennem tiltrækning af specifikke virksomheder. Bedre dialog og værktøjer i den lokale erhvervsservice. Det kan vedrøre faglig sparring om internationalisering med afsæt i den enkelte virksomheds behov og udfordringer. Hertil kommer muligheder for at matche virksomheder med fx mentorer eller andre virksomheder, der står over for de samme udfordringer (eller hvor man kan dele af viden om eksportmarkeder) Inden for plastområdet efterspørges industrielle symbioser for genanvendelse af affald og rester i produktionen. Mindre virksomheder mangler kendskab til relevante samarbejdspartnere i forbindelse med projekter og opgaver, de ikke kan løfte selv. Etablering af netværk og fælles eksportaktiviteter fx i form af fælles messerejser samt samarbejde om etablering af salgskontorer og markedsbearbejdning. Kompetencetilførsel fx i form af muligheder for leje af eksportchef eller interim manager, der kan udvikle internationaliseringsstrategi i samarbejde med den eksisterende ledelse. Optimering af værdikædesamarbejde En række virksomheder indgår i tætte kunde- og leverandørrelationer med andre virksomheder i Trekantområdet. For enkelte virksomheder er tilstedeværelse af lokale værdikæder (fx i form af kompetente leverandører af komponenter) af stor betydning for konkurrencekraften. Andre er mere afhængige af at indgå i udviklingssamarbejder med andre lokale virksomheder i forbindelse med konkrete opgaver eller nye markedsmuligheder. For denne gruppe sker der hyppigere skift i samarbejdsrelationerne. Nogle virksomheder efterspørger, at facilitering af værdikædesamarbejde i større omfang bliver en integreret del af den lokale erhvervsserviceindsats i Trekantområdet. Konkret har de interviewede virksomheder peget på udfordringer på følgende områder; 10

11 Bilag 1. Interviewede virksomheder Billund Kommune Farre Food NH Emballage Fredericia Kommune A2SEA VEKSØ Kolding Kommune Dykon Kimas Ole Chokolade Skare Food SE Syd Energi TRESU Vejen Kommune Aquagain Komtek Miljø P. Lindberg Industri RoboTool Vejle Kommune AirTech DanCake DanePork ECM Industries Give Konfekture TripleCut Vikinge-gaarden Weissenborn Middelfart Kommune Dinex Fiberline Composites MM Composites 11