Årsberetning 2011 Forskning og udvikling i UCN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2011 Forskning og udvikling i UCN"

Transkript

1 Årsberetning 2011 Forskning og udvikling i UCN

2 Indhold Viden til verden 4 Brobygger mellem pædagogisk praksis og forskning 6 Børn bedømmer børnehaver 8 Digitale spydspidser i byggebranchen 10 Bedre røntgenbilleder gavner patienten 13 Fokus på feedback i folkeskolen 14 UCN samler al sin viden på ét sted 16 Redaktion Lena Højlund Larsen, kvalitetskonsulent, UCN Studiekontor Louise Naomi Vetner, PURE projektleder, Biblioteket Læreruddannelsen Aalborg Anne Marie Kanstrup, chef for Forskning og Udvikling Yvonne Miller, kommunikationsmedarbejder, Forskning og Udvikling Anne Bollerslev, kommunikationskonsulent/journalist, UCN KOMmunikation Foto Lars Horn fra Baghuset Pressefoto m.fl. Grafisk layout Yvonne Miller, kommunikationsmedarbejder, Forskning og Udvikling Tryk Grafisk Hus, Løgstør Yderligere oplysninger Anne Marie Kanstrup E: Nøgeletal for forskning og udvikling i UCN Udvikling & Innovation act2learn Læreruddannelsen Natur- og kulturformidlingsuddannelsen Pædagoguddannelsen Ergoteraperapeutuddannelsen Fysioteraperapeutuddannelsen Jordemoderuddannelsen Radiografuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Byggeri Design Energi og miljø Industri IT Eksport og markedsføring Finans og administration Hospitality & Sport Sport Management

3 Skrevet af Anne Marie Kanstrup Chef for forskning og udvikling i UCN Aalborg, oktober, 2011 Forord Viden til verden UCN er sat i verden for at uddanne fremtidens medarbejdere. Men vi er meget mere end en uddannelsesinstitution. Vi er også en videninstitution. Hver dag beskæftiger flere af vores medarbejdere sig med at forske og udvikle viden ikke bare til gavn for vores uddannelser men til gavn for verden omkring os. Vi vil gerne dele vores viden med andre. Vi tror nemlig på, at det er med viden lige som med ideer i det kinesiske ordsprog: Hvis jeg giver dig et æg, og du giver mig et æg, så har vi begge ét æg. Hvis du giver mig en idé og jeg giver dig en idé, så har vi begge to ideer. Vi bliver ganske enkelt klogere, når vi deler vores viden med hinanden. I 2011 blev det meget lettere for verden uden for UCN at få indblik i vores forskning og udvikling (FoU). Her lancerede professionshøjskolerne den fælles portal hvor det på ét sted er muligt at finde al den viden, der er til rådighed i sektoren. Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at vi er begyndt systematisk at registrere vores videnproduktion i it-systemet PURE. Vi udveksler ikke bare viden med samfundet omkring os, vi udvikler den også i samarbejde med praksis. Faktisk har vi en ambition om, at vi i endnu højere grad vil lave FoU-aktiviteter med og for praksis. Vores professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser har i forvejen en tæt relation til praksis, og et forstærket samarbejde om FoU er en gevinst for professionerne og vores uddannelser, som på denne måde får ny viden om morgendagens kompetencebehov. Vores seneste FoU indsats LSP - Laboratorium for Skoleudvikling og Pædagogisk praksis, som I kan læse om på de næste sider, er netop etableret for at styrke forholdet mellem forskning, udvikling og praksis var også året, hvor det lykkedes for os at få nogle store bevillinger hjem til FoU-aktiviteter, som vi sætter i gang i Vi har fx fået en millionbevilling fra EU s Socialfond til et udviklingsprojekt, der skal bringe vores uddannelser ud flere steder i Nordjylland, og vi har fået 50 pct. af de midler, politikerne har øremærket til ph.d-projekter i folkeskolen. Derudover har vi fået støtte fra en række fonde til mindre og mellemstore udviklingsprojekter. I denne årsberetning præsenterer vi et lille udvalg af de mange spændende FoU-aktiviteter, som gemmer sig bag nøgletallene for Vi fortæller bl.a. om vores første strategiske FoU-indsats etableret i samarbejde med Aalborg Universitet med fokus på skole- og institutionsudvikling, om udvikling af digitalt byggeri og om feedback i folkeskolen. Artiklerne viser den bredde, der er i FoU-aktiviteterne, og den højde, vores mange dygtige FoU-medarbejdere kan nå ved at indgå samarbejder med universitetspartnere. Jeg håber, at alle eksemplerne vækker lyst til at finde mere information på og at årsberetninger inspirerer såvel medarbejdere i UCN som andre uden for organisationen til fremtidige FoU-aktiviteter. God læselyst! Anne Marie Kanstrup Chef for Forskning & Udvikling Aalborg, marts

4 Tekst: Anne Bollerslev LSP Brobygger mellem pædagogisk praksis og forskning Forskere, professionseksperter og praktikere mødes i nyt laboratorium, der skal bidrage til, at udvikling af skoler og pædagogisk praksis bygger på forskningsbaseret viden. Nøglen til gode dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser er forskere, der skaber viden om, hvad der virker i den pædagogiske praksis, og pædagoger, lærere og skoleledere, som omsætter denne viden til deres dagligdag. Med dette udgangspunkt gik UCN og Aalborg Universitet i 2011 sammen om at etablere Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP). Direktør for LSP, Lars Qvortrup, ser det som en stor fordel, at der både er en professionshøjskole og et universitet bag konsortiet. På den måde er det nemlig muligt at sikre, at forskningen bliver professionsorienteret, og at professionsudviklingen bliver forskningsbaseret. UCN leverer enestående database Danmarkshistoriens største skoleudviklingsprojekt, LP-modellen, spiller en central rolle i LSP. Det er UCN, der står for at uddanne lærere og pædagoger i den pædagogiske analysemodel, som bliver brugt til at forbedre læringsmiljøet på over 550 skoler og i 300 børnehaver i hele Danmark. En del af arbejdet omfatter kortlægning af læringsmiljøet på institutionerne gennem spørgeskemaer til samtlige børn, pædagoger og lærere, og dette unikke materiale bliver stillet til rådighed for forskerne i LSP. - Det er til gavn for forskerne, at de får adgang til en af de mest omfattende databaser over et nationalt skolesystem noget sted i verden, og det er til gavn for LP-projektet, at forskerne finder ud af, hvordan man bedst sætter ind med kompetence- og institutionsudvikling, forklarer Lars Qvortrup. Ved årsskiftet 2011/12 omfatter databasen spørgeskemaer fra godt elever og knap lærere og pædagoger i folkeskolen. Fokus på uddannelser For UCN er en anden gevinst ved etableringen af LSP, at vidensog forskningsgrundlaget for lærer- og pædagoguddannelsen bliver styrket. - Vi har en stor gruppe forskerstuderende tilknyttet, og fire af dem er ansat på UCN s lærer- og pædagoguddannelse. De får udbytte af at indgå i en samlet forskergruppe her i LSP, og når de om nogle år har afsluttet deres ph.d.-projekter og vender tilbage, så bliver den forskningsmæssige tyngde i uddannelserne større, siger Lars Qvortrup, der samtidig understreger, at uddannelserne selvfølgelig også kan trække på den viden, der løbende bliver produceret i LSP, lige som LSP vil understøtte samarbejde mellem uddannelserne og relevante institutter på AAU. UCN-ANSATTE FORSKER VED LSP LSP har sin egen forskningsenhed, hvor seks ph.d.-studerende for øjeblikket er i gang med at undersøge forskellige forhold i folkeskole og dagtilbud. Fire af de seks er ansat ved UCN s lærer- og pædagoguddannelse. Læs her en kort beskrivelse af deres projekter. Aktiviteter i LSP Professions- og institutionsudvikling Efter- og videreuddannelse Vidensforankring af lærer- og pædagoguddannelsen Styrkelse og fokusering af uddannelsesforskning Forskningsbaserede udviklingsprojekter Videndeling i tidsskrifter, på hjemmesider, konferencer, seminarer og lignende Læs mere på - Vi sikrer, at forskningen bliver professionsorienteret, og at professionsudviklingen bliver forskningsbaseret, siger Lars Qvortrup, direktør for LSP. Inkluderende støtteforanstaltninger i folkeskolens almenundervisning mellem individ og fællesskab. Thomas Engsig, adjunkt i psykologi og specialpædagogik ved UCN s læreruddannelse, ønsker at bidrage med ny viden til forståelsen af skolens anvendelse af inkluderende støtteforanstaltninger, og - ikke mindst - disses betydning for elevers læringsudbytte og deltagelse i (lærings)fællesskabet. Nettet fanger. Multimodale tekster, feedback og læring i danskfaget i udskolingen Vibeke Christensen, lektor i dansk ved UCN s læreruddannelse, ønsker med sit projekt at bidrage til udviklingen af danskfagets digitale tekstdidaktik og at udvikle kendetegn på og principper for god feedback i forhold til digitale tekster, evt. tilpasset forskellige elevgrupper, med henblik på større læringsudbytte. Dissonant læringsmiljø, elevmotiver og læringsadfærd Pia Frederiksen, lektor i pædagogik ved UCN s læreruddannelsen, vil med sit projekt undersøge, om der foregår en ubevidst kønseksklusion af drenge i folkeskolen, og om det i givet fald sker i skolens mikromiljø. Hun ønsker også at undersøge og udvikle metoder til at støtte lærernes inklusionskapacitet. Fra analyse til handlestrategi og praksis Torben Næsby, lektor i pædagogik og psykologi ved UCN s pædagoguddannelse, undersøger, om og i givet fald hvordan kompetence- og udviklingsaktiviteterne i LP-modellen fører til fornyelse af de deltagende pædagogers praksis og til forandringer i det pædagogiske miljø i dagtilbuddene. 6 7

5 LSP Tekst: Anne Bollerslev Børn bedømmer børnehaver Knap årige deltager selv i første omfattende undersøgelse af danske børnehaver. Kan man få 4-5-årige til at udfylde et spørgeskema om, hvad de synes om at gå i børnehave? Og kan man regne med de svar, de giver? Ja, det kan man faktisk godt. Det viser en undersøgelse blandt 3000 børn, Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne, som Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) har udgivet i starten af Undersøgelsen omfatter 140 dagtilbud i Danmark og børn, pædagoger og 1791 forældre har svaret på spørgeskemaer. Det er ikke bare første gang, der bliver lavet så omfattende en kortlægning af kvaliteten i de danske børnehaver, det er også første gang, de danske børnehavebørn selv bliver inddraget i en kvantitativ undersøgelse. Men det bør ikke være den sidste. Resultaterne viser nemlig, at der på nogle områder er stor forskel på børnenes og de voksnes vurdering af dagligdagen i børnehaven. For eksempel giver 70 pct. af forældrene udtryk for, at deres børn altid eller meget ofte er glade for at være i børnehaven, mens kun 38 pct. af børnene udtrykker det samme. Ved at inddrage børnene i stedet for at lade de voksne svare på børnenes vegne, leverer undersøgelsen et helt nyt bidrag til forskning i børnehavekultur. Troværdige svar Børnenes perspektiv er blevet kortlagt ved hjælp af et nyudviklet, netbaseret spørgeskema. På computeren er børnene blevet præsenteret for en række enkle situationer i grafisk form ledsaget af et oplæst spørgsmål som fx: Kan du lide de andre børn? Kan du lide de voksne? Er der nogen i børnehaven, der driller? Spørgsmålene kunne besvares med et ja, et nej eller et nogle gange, symboliseret ved henholdsvis en glad, en sur og en neutral smiley. Hvert barn har fået 20 spørgsmål, og fordelingskurverne over svarene viser, at børnene svarer ræsonnabelt og ikke tilfældigt. Set med børneøjne er det generelt godt at gå i en dansk børnehave, og børnene oplever, at de voksne lytter, når de har noget at fortælle, og roser, når de har gjort noget godt. Men undersøgelsen viser samtidig, at pigerne trives bedre i børnehaven end drengene; de bliver oftere trøstet og sjældnere skældt ud af de voksne, end drengene gør. Pædagogerne oplever også, at pigerne fungerer bedre end drengene, og det er én af grundene til, at direktør for LSP, Lars Qvortrup efterlyser mere og anderledes forskning i dagtilbud. Mønstereksempel på samarbejde - Det er helt unikt, at vi ser på dagtilbuddene i børnehøjde. Der er tale om et uopdyrket men meget relevant område, når man tænker på, at 97 pct. af de 3-5-årige går i børnehave, og at kvaliteten i dagtilbuddene til en vis grad afgør, om børn får en god start på skolegangen, siger Lars Qvortrup, der mener, at undersøgelsen er et mønstereksempel på fordelene ved samarbejdet mellem UCN og AAU i LSP. Selve dataindsamlingen er således gennemført i forbindelse med UCN s pilotprojekt: LP-modellen i de kommunale dagtilbud, mens det er forskere fra LSP s norske samarbejdspartner Senter for praksisrettet utdanningsforskning, Høgskolen i Hedmark, der har bearbejdet de mange data. Resultaterne kan bl.a. bruges i UCN s arbejde med kompetence- og kvalitetsudvikling i børnehaver. - Kan du lide de voksne? Glad, neutral og sur smiley hjælper børnehavebørn, så de selv kan svare på spørgsmål om deres oplevelse af at gå i børnehave. Koncentrationen er ikke til at tage fejl af. Pigen på billedet er i gang med landets første undersøgelse af dagtilbud set med børneøjne. Næsten børn har udfyldt spørgeskema på computer. Læs mere om undersøgelsen: 8 9

6 BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Tekst: Anne Bollerslev Digitale spydspidser i byggebranchen Hvert forår danner UCN i tre dage rammen om Danmarks praktiske eksperimentarium for digitalt byggeri. Man tager en ildsjæl, der brænder for det digitale byggeri og en visionær bygningskonstruktøruddannelse. Så tilsætter man et konkret byggeprojekt, 100 studerende og elever fra de fleste byggeuddannelser, en masse computere og et stort lokale med projektorer. Så får man et praktisk eksperimentarium, der kan anskueliggøre fordele og udfordringer ved, at alle led i byggebranchen samarbejder digitalt. De Digitale Dage hedder det praktiske eksperimentarium, som i 2012 bliver afviklet for tredje gang på UCN i Aalborg. - De Digitale Dage er et koncentrat af de virkelige byggerier, hvor vi i løbet af tre dages workshop har fokus på processen og på samarbejdet og respekten mellem de forskellige led. Her kan studerende og elever specialiserer sig i digitalt byggeri, og for erhvervslivet er det en mulighed for at komme ind og overvære, hvordan det foregår i praksis, siger leder af UCN s Center for Byggeri & Business, René Martin Larsen, der som bygningskonstruktør og digital ildsjæl har været tovholder på projektet siden starten. Sammen med studieleder på UCN s konstruktøruddannelse, Bruno Larsen, nedfældede René Martin Larsen de første ideer til De Digitale Dage på en serviet i kantinen i Derefter gik det stærkt med at få etableret et samarbejde med andre nordjyske byggeuddannelser og med branchen om at afprøve, udvikle og udbrede de digitale byggeredskaber. Og allerede i 2010 kunne Bruno Larsen byde velkommen til de første digitale dage på UCN. Først og fremmest kan både bygherre og byggebranche spare penge i såvel projekterings- og byggefase som i driftsfasen. Med 3D-modeller af byggeriet er det nemlig meget nemmere løbende at få overblik over, om arkitektens, ingeniørens og håndværkernes ideer matcher hinanden. Og når byggeriet står færdigt, er alle informationer om konstruktion og materialer tilgængelige i den digitale bygningsmodel, så det er let at finde oplysninger, når der er behov for at vedligeholde og reparere. Det digitale byggeri er således byggebranchens mulighed for at blive mere effektiv og for alvor skabe den nødvendige sammenhæng i projektfaserne. En anden god grund til at have fokus på digitalt byggeri er, at staten i dag stiller krav om, at alle byggerier af en vis størrelse, skal gennemføres som digitalt byggeri. - Vil man som mindre virksomhed være med i de store byggeprojekter, fx de nye supersygehuse, der skal bygges flere steder i landet, så er det vigtigt, at man har kendskab til digitalt byggeri. Ellers kommer man ikke i betragtning, understreger René Martin Larsen. For ham kan det egentlig kun gå for langsomt med at indføre det digitale byggesamarbejde. Men han erkender også, at virkeligheden kan se anderledes ud i byggebranchen. Og netop derfor finder han det vigtigt, at uddannelserne kan bidrage med ny indsigt, viden og målrettede medarbejdere. ord og begreber på BIM-koordinatorrollen, som ikke eksisterede dengang. I dag ser man stillingsopslag med BIM-koordinator, og langt de fleste af de kursister, vi har igennem BIM-koordinatoruddannelsen, får arbejde bagefter, fortæller René Martin Larsen. De Digitale Dage forsøger hvert år at inddrage nye perspektiver. I erkendelse af, at flere danske firmaer outsourcer 3D-modelleringsopgaver, tilføjer man i 2012 en global dimension, når et hold bygningskonstruktører drager til Vietnam for at samarbejde med arkitektuddannelsen i Ho Chi Minh City. Her skal de blandt andet undersøge, hvordan de kan udnytte tidsforskellen i samarbejdet med de andre studerende i Danmark. Et andet udviklingsperspektiv er inddragelsen af UCN s IT-uddannelser i arbejdet med at forbedre den software, man bruger i det digitale byggeri. - De tilgængelige IT-værktøjer er ikke 100 pct. optimale, for udviklingen i IT-branchen følger selvfølgelig efterspørgslen, konstaterer René Martin Larsen. De Digitale Dage 2012 foregår den april Læs mere om De Digitale Dage: Byggeprojekter ved De Digitale Dage Deltagerne i De Digitale Dage arbejder med virkelige projekter, som en bygherre står over for at skulle realisere. De tre første år har opgaverne været: 2012: Digital totalprojektering af en udvidelse på 2300 kvadratmeter af Onkologien ved Sygehus Syd i Aalborg for Region Nordjylland. 2011: Renovering af Hånbækskolen og boligbebyggelsen Højbo med 30 tre-værelses lejligheder for henholdsvis Frederikshavns Kommune og Frederikshavns Boligforening. 2010: Ny hovedbygning til Institut for Byggeri ved Aalborg Universitet og et videns- og kompetencecenter til EUC Nord i Hjørring. Bygherre og branche kan spare penge - De studerende jubler over at være med i De Digitale Dage, fortæller projektleder Charlotte Heigaard Jensen. De får sat deres egen uddannelse i scene, og de opdager, hvad det er, de selv og de andre faggrupper kan bidrage med. Men hvorfor er det vigtigt, at fremtidens medarbejdere i byggebranchen er på forkant med det digitale byggeri? René Martin Larsen nævner flere grunde. Nye perspektiver Et af de konkrete resultater af det digitale byggeeksperimentarium har ifølge René Martin Larsen været stillingsopslag, hvor man søger en helt ny type medarbejder. - Oprindelig så vi på det digitale byggeri som en klassisk værdikæde, men i arbejdet med de første digitale dage i 2010 blev det tydeligt, at sådan fungerer det ikke. Alle er i spil på samme tid, og derfor er der behov for én, der samler alle trådene i arbejdet med byggeinformationsmodellering (BIM). Så vi fik sat nogle BIM-koordinatorens rolle Building Information Modeling (BIM) er en metode, som gør det muligt at strukturere og samle information om arkitektur, konstruktioner og installationer i én fælles, digital bygningsmodel. Det kan imidlertid være lettere sagt end gjort. De forskellige fagpersoner i et byggeri arbej-der nemlig ofte med hver deres BIM-software og i deres egne fagmodeller. Derfor er der brug for en person, BIM-koordinatoren, der har indsigt i andre faggruppers arbejde, overblik over projektet og er i stand til at samle de digitale tråde i den fælles bygningsmodel. Bredt samarbejde De Digitale Dage afvikles i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne UCN, Aalborg Universitet og Tech College Aalborg samt byggebranche-netværket Smart- CityDK. Arrangementet er forankret i bygningskonstruktøruddannelsen på UCN. Til De Digitale Dage er desuden knyttet en referencegruppe med repræsentanter fra erhvervslivet, der arbejder med digitalt byggeri i praksis og kan præsentere problemstillinger fra 10 virkeligheden. BIM-koordinatoren sørger for løbende udveksling af fagmodeller på tværs af projektparterne, så der jævnligt kan laves visualiseringer af både udsnit og hele byggeriet. BIMkoordinatorens arbejde gør det både enklere og hurtigere at overskue komplekse løsninger i byggeprojektet. Læs mere om UCN s uddannelse til BIM-koordinator: www. kortlink.dk/aqqz Der er fart på, når projektleder Charlotte Heigaard Jensen og tovholder René Martin Larsen planlægger De Digitale Dage.

7 Tekst: Anne Bollerslev VIDENCENTER FOR RADIOGRAFI, VIRA Bedre røntgenbilleder gavner patienten Udviklingsprojekt har skærpet radiografers evne til at tage og vurdere røntgenbilleder. Det starter ofte med en røntgenundersøgelse, når personer med lungeproblemer skal have at vide, hvad de fejler. For at lægen kan stille en præcis diagnose, er det afgørende, at røntgenbilledet er af en god kvalitet. Ellers kan det være nødvendigt at indkalde patienten til en ny undersøgelse. - Men man skal begrænse antallet af røntgenundersøgelser. Dels er der besværet for patienten, der skal ind på sygehuset en gang mere. Dels ved vi, at der er en lille kræftrisiko forbundet med at få taget røntgenbilleder. Derfor er det vigtigt, at billedet bliver taget ordentligt fra starten, understreger Jeanne Debess, leder af UCN s Videncenter for Radiografi (ViRa). Kvaliteten af røntgenbilleder har netop været i fokus i et forsknings- og udviklingsprojekt, som ViRa har gennemført for røntgenafdelingerne på sygehusene i Herning og Holstebro i samarbejde med UCN s radiografuddannelse. - Projektet har medført, at de har ændret praksis. De ansatte snakker mere om billedkvalitet, og hvordan de kan gøre det bedre, og afdelingerne viderefører arbejdet med løbende at lave mindre undervisningsseancer, mini-seminarer, som også indgik i projektet. Samtidig har det påvirket professionsstoltheden. Radiografer og røntgensygeplejersker er blevet bevidste om, at de kan noget, andre ikke kan, og at det er godt at være dygtig til sit håndværk, fortæller Jeanne Debess, der var tovholder på projektet. Alene med billedet Udgangspunktet for ViRa s samarbejde med praksis om kvalitetsudvikling var bl.a., at radiografer og røntgensygeplejersker savnede tilbagemeldinger på deres arbejde og ønskede at blive bedre til at vurdere billedkvaliteten. De er ofte alene i undersøgelsesrummet og har derfor ikke mulighed for at diskutere deres billeder med kolleger i modsætning til tidligere, da de mødtes i fix-rummet, hvor røngtenbillederne blev hængt op, så alle kunne se dem. For at kunne styrke røntgenpersonalets arbejde med billedkvalitet undersøgte projektet to ting: Hvordan er radiografers og røntgensygeplejerskers evne til at tage og vurdere de billeder, de tager af lunger og lænderyg? Kan man ved hjælp af mini-seminarer øge radiografers og røntgensygeplejerskers faglighed ved vurdering af røntgenbilleder? Læring i praksis Bedre røntgenbilleder handler bl.a. om, hvordan patienten bliver placeret, hvordan billedet bliver taget, og hvordan man afgør, om billedet er af en kvalitet, så lægen er i stand til at stille en diagnose. Hvordan vurderer radiografer og sygeplejersker selv deres evne til at evaluere billeder? Det blev afdækket gennem spørgeskemaundersøgelser. Deres vurderinger blev sammenlignet med røntgenlægernes for at se, om der var enighed om kvalitetsniveauet. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført to gange. Imellem de to omgange havde der på begge røntgenafdelinger været holdt to mini-seminarer om radiologiske fund og kriterier for henholdsvis undersøgelser af lunger og lænd. UCN havde udviklet den didaktiske plan for seminarerne, som røntgenlægerne gennemførte i forbindelse med personalemøder. Formålet med seminarerne var at skabe læring i praksis. Og både spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviews, som to lektorer på UCN s radiografuddannelse har gennemført, viser, at det er lykkedes. De ansatte fortæller således, at de oplever, at det har været lærerigt at sætte fokus på billedkvaliteten, og at projektet har givet dem mere konkrete kriterier at bedømme ud fra, så det er lettere at beslutte, om et billede skal tages om. Den faglige udvikling afspejler sig desuden konkret i de billeder, der er taget efter mini-seminarerne. Der er nemlig flere af disse, som med lægernes øjne opfylder billedkriterierne. Bedre udstyr og uddannelse En anden konsekvens af projektet er, at når afdelingerne køber nye diagnostiske skærme, så har de en bedre opløsning end de nuværende. Radiograferne har nemlig hidtil vurderet røntgenbillederne på skærme med dårligere opløsning end røntgenlægernes, og i projektet blev det tydeligt, at det gør det sværere for radiograferne at afgøre, om billedkvaliteten er i orden. UCN s radiografuddannelse har også nydt godt af projektet. De 260 billeder, der blevet taget i løbet af projektperioden, er samlet i en anonym database, som bliver brugt, når de studerende skal have undervisning i statistik og kvantitativ metode. Resultaterne fra fokusgruppeinterviews indgår i uddannelsens kvalitative undervisning. - Det har været spændende og udfordrende at være med til at udvikle Der blev stillet skarpt på billeder af lunger og lænderyg, fordi det - Det har været et spændende og udfordrende projekt, som både og ændre praksis til gavn for patienterne, fortæller videncenterleder Jeanne Debess, er undersøgelser, der bliver lavet utrolig mange af. Dermed er har været med til at udvikle praksis på et område, de efterspurgte, som har været tovholder på et projekt med fokus på billedkvalitet på to røntgenafdelinger i Herning det muligt at få en rimelig mængde billeder at sammenligne. I alt og til at øge kvaliteten af uddannelsen, fastslår Jeanne og Holstebro. kom der i projektet til at indgå billeder af lunger på 200 patienter Debess. 12 og lænden på 60 patienter. 13 Læs mere om undersøgelsen af billedkvalitet på:

8 VIDENCENTER FOR EVALUERING I PRAKSIS, CEPRA Tekst: Anne Bollerslev Fokus på feedback i folkeskolen Effektiv feedback fremmer elevernes læring. Forskningsprojekt i UCN vil styrke evalueringskulturen. Der bliver evalueret en hel del i folkeskolen. Men hvordan arbejder lærerne egentlig med evaluering i dagligdagen i folkeskolen? Bruger de resultaterne til noget? Og kan de blive bedre til at give eleverne feedback? Det er hovedspørgsmålene i forsknings- og udviklingsprojektet EVALDI: Evaluering og didaktisk refleksion, som UCN s Center for Evaluering i Praksis, CEPRA, tog hul på i efteråret Når CEPRA sætter fokus på feedback, handler det i sidste ende om elevernes kundskaber. - Feedback er den enkelte faktor, der har størst betydning, når man skal optimere elevernes læring. Vi forventer derfor, at en bedre brug af evaluering, særlig på mellem- og sluttrinnet i folkeskolen, vil få eleverne til at præstere bedre i fagene, siger leder af CEPRA, Tanja Miller. Evaluering? Det er noget man gør bagefter EVALDI-projektet skal bl.a. belyse, om det er muligt at se resultaterne af, at evalueringskulturen i folkeskolen blev styrket med indførelsen af de nationale test og elevplaner i Er lærerne fx bevidste om, at der er forskel på evaluering for læring, som læring og af læring? Projektet består af en kortlægningsfase og en udviklingsfase. Kortlægningen er gennemført i 2011, hvor 24 studerende på UCN s læreruddannelse har samlet data ind til deres bachelorprojekter ved at observere undervisning, ved hjælp af spørgeskemaer og gennem interviews med 20 folkeskolelærere og deres elever. - Kortlægningen viser bl.a., at de fleste lærere og elever opfatter evaluering som noget, man gør bagefter. Altså som evaluering af læring. Der er få eksempler på, at lærerne evaluerer undervejs og færrest eksempler på evaluering som læring, hvor en gruppe elever eksempelvis selv giver og får feedback fra andre elever, konstaterer Tanja Miller. bagefter. Og det fokuserer EVALDI på i udviklingsfasen, som foregår i Her skal folkeskolelærerne arbejde med deres evaluerings- og feedbackpraksis. - Vi ved, at dét, der virker, er, at lærerne ser på børnenes læring ud fra børnenes præmisser og har en feedback-strategi i forhold til den enkelte elev, lige som de skal differentiere deres undervisning. Hvis du ikke skal tabe nogen, skal du også evaluere, så du ved, hvordan de kommer fra A til B, fortæller Tanja Miller. De 10 lærere, der indgår i denne del af projektet, vælger selv, hvilken problemstilling de ønsker at beskæftige sig med. I dette forløb vil linjefagsundervisere og undervisere i pædagogik og didaktik fra UCN s læreruddannelse deltage i projektet. De skal dels opstille hypoteser over, hvad de forventer, der vil ske, og dels observere, hvad der rent faktisk virker i undervisningen. Studerende som forskningsassistenter Tanja Miller beskriver EVALDI som et særligt udviklingsprojekt, fordi der indgår en lang række aktører: Lærerstuderende, undervisere på læreruddannelsen, folkeskolelærere og forskere. - De lærerstuderende har som noget helt nyt fungeret som en slags forskningsassistenter. De har på denne måde kunnet indsamle den obligatoriske empiri til deres bachelorprojekt, og de har samtidig fået adgang til den kortlægning, de andre studerende har lavet, fortæller Tanja Miller. CEPRA har udarbejdet materialet til kortlægningen, og de studerende har fået meget ud af at se, hvordan spørgeskemaer og guides ser ud, når de overholder alle formelle retningslinjer. Det er også CEPRA, der har udarbejdet et lille evalueringsværktøj, som folkeskolelærerne kan bruge i udviklingsdelen af projektet. De lærere, der medvirker, arbejder på 10 folkeskoler i Hjørring og Aalborg, som UCN s læreruddannelse har partnerskabsaftaler med. Formål med feedback: At formindske afstanden mellem dét, eleven kan, og det ønskede mål Afstanden kan formindskes af: Eleven fx ved hjælp af nye læringsstrategier Læreren fx gennem feedback Effektiv feedback besvarer spørgsmålene: Hvor er jeg, og hvor skal jeg hen? Feed Up Hvordan kommer jeg derhen? Feed Back Hvor skal jeg hen herfra? Feed Forward Læreren skal stille feedback-spørgsmålene på fire niveauer: Feedback på børnenes præmisser Men én ting er, hvordan evalueringer bliver gennemført, noget andet er, hvordan lærerne giver eleverne tilbagemeldinger Syddansk Universitet og det svenske Karlstads Universitet indgår som sparringspartnere i forhold til forskningsdelen af projektet. EVALDI bliver afsluttet i Formål med evaluering I EVALDI-projektet skelner man mellem tre evalueringskategorier: Evaluering for læring: Planlagte processer, hvor læreren får information om elevens kompetencer, således at læreren kan tilpasse sin undervisning, og eleven kan justere sine læringsstrategier, fx samtaler og screeninger - Dét, der virker, er feedback-strategier tilpasset den enkelte elev, siger Tanja Miller, leder af CEPRA. Læs mere og se video om EVALDI på: Opgaven: Har eleven forstået opgaven, så han/ hun kan løse den? Læreprocessen: Hvordan skal eleven arbejde med opgaven for at løse den? Selv-ledelse: Hvordan evaluerer og styrer eleven sit arbejde med opgaven? Evaluering som læring: Læring som fælles refleksion; når evaluering foregår i fællesskab, fx når elever skal vurderer hinandens opgaver 14 Evaluering af læring: Giver informationer om elevens standpunkt/præstation, fx nationale test og eksamen 15 Personligt: Hvordan har eleven klaret opgaven? Feedback-strategi I arbejdet med feedback tager EVALDI-projektet udgangspunkt i forskerne Hattie og Timperleys feedback-strategi, der er udviklet for at styrke læring.

Årsberetning 2011 Miller, Yvonne; Larsen, Lena Højlund; Vetner, Louise Naomi; Bollerslev, Anne; Kanstrup, Anne Marie

Årsberetning 2011 Miller, Yvonne; Larsen, Lena Højlund; Vetner, Louise Naomi; Bollerslev, Anne; Kanstrup, Anne Marie Danish University Colleges Årsberetning 2011 Miller, Yvonne; Larsen, Lena Højlund; Vetner, Louise Naomi; Bollerslev, Anne; Kanstrup, Anne Marie Publication date: 2012 Document Version Pre-print: Det originale

Læs mere

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 15 NOVEMBER 13 TEMA: INKLUSION OG EVALUERING n Seks positioner i forhold til evidens n Ledelse, tid og evaluerings anvendelse n Portfolioen n Cooperative learning

Læs mere

Mentor-netværksmøde Certificering. John Midtgaard Jensen, 9. Maj 2016

Mentor-netværksmøde Certificering. John Midtgaard Jensen, 9. Maj 2016 Mentor-netværksmøde Certificering John Midtgaard Jensen, 9. Maj 2016 1 Agendaen Velkomst og præsentation JMJ (12:00) Frokost (12:15-12:45) Introduktion til UCN (rundvisning) fortid, nutid for altid JMJ

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Velkommen til uddannelse i virkeligheden

Velkommen til uddannelse i virkeligheden Nyhedsbrev for UCN Professionshøjskolen University College Nordjylland Særnummer Februar 2009 Velkommen til uddannelse i virkeligheden Af: Niels Horsted, rektor Kære nye studerende > Nyhedsbrev for UCN

Læs mere

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal

Læs mere

UCL på engelsk, opdateret december 2016

UCL på engelsk, opdateret december 2016 Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret

Læs mere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Velkommen til uddannelse i virkeligheden

Velkommen til uddannelse i virkeligheden Nyhedsbrev for UCN Professionshøjskolen University College Nordjylland Særnummer August 2008 Velkommen til uddannelse i virkeligheden > Nyhedsbrev for UCN > Junivørsiti kålædsj > Vores uddannelser > Nordjyllands

Læs mere

REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen

REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen Mødetidspunkt: Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 Mødested: Referent Deltagere: Mylius Erichsens Vej 131, 9210 Aalborg SØ Lokale CME 3.0.31

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Projektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen

Projektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen Projektbeskrivelse IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen Baggrund for projektet: Projektet er opstået på baggrund af UCL s vision 2015 om at være State of the Art

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD. Senest opdateret januar 2013

Strategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD. Senest opdateret januar 2013 1 Strategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD Senest opdateret januar 2013 2 Om strategi for kompetenceudvikling Formål At understøtte kompetenceudvikling på organisatorisk

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer

Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud til professionsbachelorer Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 257 Offentligt Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Tlf. 33 92 54 05 Fax 33 92 50 75 www.dkuni.dk Oversigt over universiteternes videreuddannelsestilbud

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens

Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kontaktliste BVU*net 01.07.2011 Navn Institution Position/arbejdsopgaver Telefon Email Til stede 13.01.2011

Kontaktliste BVU*net 01.07.2011 Navn Institution Position/arbejdsopgaver Telefon Email Til stede 13.01.2011 Koordineringsrådet: Elsebeth Terkelsen AAA/EVAA Arkitektskolen Aarhus, Efter- og Videruddannelsen Leder af Efteruddannelsen, Arkitekt MAA 8936 0150 Elsebeth.terkelsen@aarch.dk Lars Klint Kunstakademiets

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Billeder af situationen i den danske grundskole

Billeder af situationen i den danske grundskole Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen Naturfagene på landets læreruddannelser har igennem flere år været ramt af en vigende

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Aktive børn i dagtilbud

Aktive børn i dagtilbud Aktive børn i dagtilbud Notat Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på syv af kommunens skoler fik seks lektioners idræt

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere