SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv"

Transkript

1 SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Notat udarbejdet af Oxford Research A/S for Danmarks Maritime Klynge December 2012 Forfatter: c Sidst gemt: :40:00 Sidst udskrevet: :40:00 C:\Documents and Settings\Claes\Dokumenter\Downloads\SWOT-analyse.docx Revision: 3 Antal sider: 12

2 Indhold 1. Indledning SWOT Styrker Rammevilkår Erhvervsmæssige styrker og kompetencer Svagheder Muligheder Trusler

3 1. Indledning Danmarks maritime erhverv - også ofte kaldet det blå Danmark - er blandt Danmarks absolut vigtigste erhverv, hvad angår både beskæftigelse og eksport. Danske rederier er stadig blandt de vigtigste i verden og dansk søfart står for transporten for omkring 10% af den samlede verdenshandel. Vigtigt at understrege er samtidigt, at de maritime erhverv dækker over meget mere end søfart. Andre vigtige områder og underbrancher i det blå Danmark inkluderer bl.a. reparation og nybygning af skibe, udvikling og produktion af maritim teknologi og udstyr, havne- og terminaldrift samt udvinding af offshore olie, gas og vindenergi og støtteerhverv hertil. Samlet står de maritime erhverv i dag for ca. 24 pct. af den samlede danske eksport og for 10 pct. af produktionen i Danmark. Der er ca beskæftigede inden for det maritime område, hvoraf personer er direkte beskæftiget inden for de maritime erhverv, mens resten har indirekte beskæftigelse, bl.a. inden for bank- og forsikringsvirksomhed. Overordnet set kan de maritime erhverv således betragtes som en klar dansk styrkeposition. Men sektoren påvirkes og udfordres i dag af en stigende international konkurrence. Der er også en række andre centrale forandringsdrivere, der påvirker sektoren, hvilke typisk betyder nye udfordringer men også nye vækst- og forretningspotentialer. Bl.a. bliver skibene såvel som andre offshore konstruktioner som platforme og møller større og mere teknologisk komplicerede. Der er stigende krav til sikkerheden til søs, herunder særligt i forbindelse med offshore installationer og automatisering, og endelig har der de seneste år været et stort pres på sektoren i forhold til at udvikle og anvende miljø- og klimavenlige teknologier. Alene inden for de kommende 2-3 år vil der være en række konkrete internationale regulativer, der vil få stor betydning for den maritime sektor i Danmark og dens mange støtteerhverv. Bl.a. skal nybyggede skibe i fremtiden udlede 30% mindre CO2, ballastvand skal håndteres mere miljøvenligt og svovludledningen fra skibsmotorer skal mindskes. Danmarks Maritime Klynge har derfor ønsket at få udarbejdet en SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv, der kan pege på, hvilke udfordringer og muligheder som de danske maritime erhverv står overfor. SWOT-analysen skal anvendes i klyngeprojektets arbejde med at styrke kompetenceniveauet i den maritime erhvervsklynge. SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer. De primære kilder til analysen er: SWOT-analysen udarbejdet af Regeringens Vækstteam for det blå Danmark (2012) Facts about shipping 2011, Søfartsstyrelsen (2011) Beskæftigelse og produktion i det blå Danmark, Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening (2011) Værdikædeanalyse af offshore olie- og gassektoren i Danmark, Oxford Research (2009) The Danish Maritime Cluster an agenda for growth, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006) Som et supplement til desk researchen er der gennemført en række kvalitative interview med eksperter og interessenter fra det maritime erhvervsområde, herunder bl.a. Danmarks Rederiforening, Dansk Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og Søfartsstyrelsen. Herudover har Oxford Research fået input til SWOT-analysen fra workshoppen afholdt den 22. november i regi af Danmarks Maritime Klynge, hvor analysens foreløbige resultater blev præsenteret for deltagerne. SWOT-analysen er udarbejdet af Oxford Research i tæt samarbejde med projektpartnerne i Danmarks Maritime Klynge. 3

4 2. SWOT Figur 1: Oversigt over SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Styrker Gode og stabile rammevilkår for dansk søfart Stærke myndigheder, der præger den internationale maritime dagsorden samt en god dialog mellem myndigheder og erhverv. En kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke. En stærk shippingsektor baseret på godt købmandskab. Niche- og kvalitetsskibsfart. Specialiseret skibsbygning og maritimt udstyr f.eks. forbundet til grønomstilling. Udstyr, teknik og logistik forbundet med offshore aktiviteter. Svagheder Danmark er ikke et internationalt transport- og logistikknudepunkt. Det er svært at rekruttere ingeniører, maskinmestre, skibsførere, smede og elektrikere til det maritime område. Danske erhvervsuddannelser tiltrækker for få dygtige og ambitiøse unge. Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft. Begrænset forskning og udvikling målrettet de maritime erhverv. Tendens til søjleorientering i uddannelsessystem og ministerielle ressortområder. Muligheder Øget efterspørgsel efter niche- og kvalitetsskibsfart. Øget efterspørgsel efter maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling og grønne transportløsninger. Udstyr, service, logistik og knowhow forbundet med udvindingen af offshore olie, gas og vind. Skibsfart og specialudstyr forbundet med offshore og maritime aktiviteter i det arktiske område. Services forbundet med det stigende antal krydstogtskibe, der anløber danske havne. Trusler Øget global konkurrence om at tiltrække maritime virksomheder og aktiviteter - særligt fra lande med lavere løn- og enhedsomkostninger end Danmark. Luksusfælden: Yngre generationer har for høje krav til løn- og arbejdsvilkår og mangler engagement, ambitioner og stræbsomhed i forhold til deres uddannelse og det at dygtiggøre sig. Stadig en del barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig. For lidt fokus på at vedligeholde den maritime kompetencebase blandt virksomhederne i det blå Danmark. Kilde: Oxford Research

5 2.1 Styrker Danmarks styrker på det maritime område kan opdeles i to overordnede kategorier. Dels kan der siges at være en række politisk bestemte eller influerede rammevilkår, der er med til at støtte op om sektoren og dens positive udvikling og dels kan der siges at være en række egentlige erhvervsmæssige styrkepositioner altså konkret erhvervsområder, teknologier og kompetencer, hvor danske virksomheder står stærkt internationalt Rammevilkår Gode og stabile rammevilkår for dansk søfart Dansk søfarts konkurrenceevne er i høj grad betinget af en fordelagtig regulering gennem Dansk Skibsregister (DIS), der blev oprettet i 1988 for netop at bremse den massive udflagning af skibe fra Danmark. Særligt fremhæves personskatteordninger og tonnageskatteordningen som afgørende rammevilkår for dansk søfart. Ordningerne er løbende blevet tilpasset og vilkårene vurderes er i dag at være på internationalt konkurrencedygtigt niveau. Stærke myndigheder, der præger den internationale maritime dagsorden Danske myndigheder prioriterer i høj grad den internationale indsats på det maritime område. Selvom Danmark er et lille land har vi i kraft af aktive myndigheder og ry som en førende søfartsnation stadig en vigtig stemme i internationale søfartsfora som IMO. Dette er vigtigt bl.a. i forhold til at påvirke international regulering og konventioner omkring sikkerhed og miljø. God dialog mellem myndigheder og erhverv Danske myndigheder er de seneste 5-10 år gået langt mere aktivt ind i dialog og samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i de maritime sektorer. Oprettelsen af Søfartsstyrelsen i 1988 via en sammenlægning af 6 forskellige myndigheder har også været en vigtig faktor i at styrke samarbejdet mellem myndigheder, virksomheder og andre aktører inden for det maritime område. Samarbejdet med og adgangen til myndigheder for de maritime erhverv er i dag således karakteriseret af langt mere samarbejdsvilje og pragmatisme end i mange andre lande. En kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke Generelt set har vi i Danmark en forholdsvis veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke sammenlignet med mange konkurrerende lande uden for Europa. Vores uddannelsessystem er velfungerende, hvilket blandt andet betyder, er der sammenlignet med mange andre lande er gode muligheder for at videreuddanne sig og at der er flere forskellige indgange til det videregående uddannelsessystem. Herudover har det danske uddannelsessystem en relativ god kobling til de maritime erhverv både via egentlige maritime uddannelser og maritime valgfag og toning af andre relevante, men ikke direkte maritime, uddannelser. 5

6 2.1.2 Erhvervsmæssige styrker og kompetencer Shipping godt købmandskab Danmark er stadig blandt verdens vigtigste søfarts- og shippingnationer og en lang række store internationale rederier som Mærsk Line, DFDS, Torm og Norden har deres hovedkontorer i Danmark, og dansk søfart står for at transportere ca. 10% af verdenshandelen. Vores styrke inden for shipping bygger i høj grad på professionalisme og godt købmandskab. Det gode købmandskab har eksempelvis også skaffet Danmark en væsentlig position inden for bunkering (forsyning af tung diesel til skibe), hvor vi i dag har en række internationalt førende virksomheder på trods af det faktum, at vi hverken producerer olie af nogen større betydning eller er et geografisk knudepunkt for skibstrafik. En del af de interviewede interessenter og eksperter har dog påpeget, at konkurrencen inden for mainstream shipping og søtransport er meget hård og primært drevet af pris, hvilket gør, at Danmark rent konkurrencekraftsmæssigt ikke længere er foran, hvis vi sammenligner os med andre store shipping nationer. Kvalitetsskibsfart Danske rederier og skibsmæglere er kendt for at kunne leverer søtransport og logistiske ydelser af høj kvalitet. Danmark har således en klar styrkeposition inden for de mere komplekse søtransporter og logistiske ydelser, hvor der eksempelvis er strenge krav til sikkerhed, miljø, præcision, logistisk styring og timing, anvendelse af specialfartøjer m.v., og hvor det primære konkurrenceparameter ikke er pris. Danmark rangerer også højt på International Chamber of Shippings performance liste, hvor vi er blandt de 12 eneste lande i verden, der kun har positive performanceindikatorer. Indikatorerne dækker bl.a. over havnestatskontroller, ratifikation af miljøbeskyttelseskonventioner og rapporteringer til den internationale arbejdstagerorganisation ILO. Specialiseret skibsbygning og maritimt udstyr Der bygges ikke længere store skibe i Danmark fra grunden af. Konstruktionen af store skibe og færger er typisk meget arbejdskraftintensivt og foregår derfor i dag stort set udelukkende i lande som Kina og Syd Korea, hvor lønomkostningerne er lavere end de danske og europæiske. En del danske skibsværfter har dog formået at opbygge stærke kompetencer inden for reparationer, vedligehold, service samt ombygning og retrofitting af skibe. Der bygges også stadig mindre specialfartøjer i Danmark. Typisk bygges råskibene af udenlandske leverandører, mens de Danske Værfter står for færdiggørelse herunder installation af udstyr, systemer og teknik altså de mere komplekse opgaver. Eksempler på danske værfter inkluderer Karstensens Skibsværft, Orskov Yard og Fayard. Danmark har desuden også stadig kompetencer inden for udvikling og design af skibe. Maritimt udstyr og teknologier Danmark har også en lang række virksomheder, der udvikler, producerer og/eller installerer specialiseret maritimt udstyr, systemer og teknologier. Ses der lidt nærmere på denne styrkeposition er både virksomheder og kompetencer dog spredt ud over en lang række mere specifikke teknologiområder inden for eksempelvis pumper, hydraulik, kølesystemer, totakts-dieselmotorer, kommunikationssystemer, automation og elteknik samt grønne løsninger forbundet med energioptimering og intelligent energistyring. Eksempler på virksomheder er bl.a. MAN Diesel og Turbo, Alfa Laval, Semco Maritime, Logstor, Novenco og Thrane og Thrane. Fælles for udstyrsleverandørerne er, at de stort set alle er meget specialiserede og fremstiller udstyr af høj kvalitet. 6

7 Udstyr, teknik og logistik forbundet med offshore aktiviteter I kraft af vores olie- og gasfelter i Nordsøen er der opstået en relativ stærk og specialiseret underskov af virksomheder, der leverer udstyr, teknik og serviceydelser til de store energiselskaber, der udvinder olien og gassen. Internationalt set er Danmark dog en ubetydelig olie- og gasnation, da det er meget små mængder olie og gas vi producerer. Herudover er de danske spidskompetencer i høj grad opstået på baggrund af de specifikke forhold, der er på de danske felter, hvor der hentes olie op på relativt lavt vand men via komplekse horisontale boringer. Ses der på udfordringer generelt inden for den internationale offshore-verden er de i langt højere grad forbundet med at hente olie op på meget dybt vand. Danmark har dog en række enkeltstående underleverandører til offshore olie og gasindustrien som inden for eksempelvis drilling, rørsystemer, brøndteknik og sikkerhed er blevet markante globale spillere. Dette gælder bl.a. virksomheder som Mærsk Drilling, Welltec, NKT Flexibles og Falck Nutek. På offshore vind-området er Danmark blandt de absolut førende, når det kommer til logistik og kompetencer forbundet med projektering, opsætning og servicering af vindmølleparker på havet. I modsætning til en lang række andre brancher inden for det blå Danmark findes der på offshore vindområdet betydelige virksomheder langs hele værdikæden i Danmark, hvilket inkluderer både rådgivere, producenter af møller og fundamenter, relaterede udstyrsproducenter, entreprenørvirksomheder og specialiserede logistik- og shippingvirksomheder samt relevante kursusudbydere inden for sikkerhed og højderedning. Førende virksomheder inden for offshore vind-området tæller bl.a. Dong Energy, Siemens, Vestas, Rambøll Wind, A2SEA, MT Højgaard, Apro Vind, Gardit, Marsh Windtechnology m.fl. I takt med, at der i dag opstilles langt flere offshore vindmøller uden for Danmark, er vores førerposition på området dog mindsket betydeligt de seneste år. 7

8 2.2 Svagheder Danmark er ikke et internationalt transport- og logistikknudepunkt En af Danmarks mest iøjefaldende svagheder på det maritime område er, at vi ikke er et geografisk knudepunkt for skibstransport. Dette gør, at det internationalt set er relativt få skibe, der lægger til i de danske havne. For de virksomheder, der lever af at servicere, reparere og ombygge skibe, betyder dette, at der ofte skal arbejdes endnu hårdere på at tiltrække internationale kunder, da man øjensynligt ikke nyder godt af den konkurrencefordel, det er at være til stede i de havne, hvor skibene alligevel skal ind for at losse eller laste fragt. Herudover betyder det, at der i Danmark ikke på samme måde opstår de geografisk bestemte klyngedynamikker, der er med til at trække kompetencer, virksomheder og kapital til et givent område. Mange maritimt relaterede virksomhederne fortrækker ganske naturligt at være lokaliseret, der hvor skibstransporten i praksis foregår, da den fysiske nærhed typisk gør det nemmere at samarbejde og mødes med kunder og samarbejdspartnere og få del i den store viden og knowhow, der genereres ud fra de praktiske aktiviteter. Mangel på visse typer af medarbejdere Selvom vi i Danmark generelt har et velfungerende arbejdsmarked og et godt uddannelsessystem er det i dag, på trods af krisen og den relativt høje arbejdsløshed, svært at rekruttere visse typer af medarbejdere til de maritime erhverv. Dette gælder primært ingeniører, maskinmestre, skibsførere, elektrikere og smede. Mange virksomheder og interessenter fra de maritime områder peger også på, at de danske erhvervsuddannelser i dag tiltrækker for få dygtige og ambitiøse unge. Mange af de maritime virksomheder har hårdt brug for dygtige håndværkere, der både er dygtige og ambitiøse rent teknisk og håndværksmæssigt og som også er i besiddelse af generalistkompetencer relateret til sprog, kommunikation, dokumentation og projektledelse. I forlængelse af dette er Danmarks meget begrænsede størrelse også ofte en udfordring i forhold til at rekruttere og uddanne specialister. Da vi er en lille befolkning og derfor og relativt set har et lille udbud af arbejdskraft, vil der alt andet lige også typisk være et mindre udbud af maritime specialister på det danske arbejdsmarked end i mere befolkningsrige lande som Tyskland, Holland, USA og Sydkorea, der også er stærke inden for det maritime område. Hertil kommer, at det ofte er vanskeligt at udbyde mere specialiserede uddannelsesretninger (inden for det maritime område såvel som andre områder), da det vil være svært at rekruttere nok studerende, der har en interesse for en smal specialisering, til at opnå kritisk masse. Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft Set i en europæisk såvel som mere global kontekst er Danmark et lille og forholdsvist ukendt land placeret i periferien af Europa og med et relativt begrænset hjemmemarked. Dette gør det svært at tiltrække udenlandske virksomheder og investorer såvel som specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Specifikt for det maritime område, spiller det formentligt også negativt ind, at Danmark ikke er et fysisk knudepunkt for skibstrafik. En yderligere problematik i forhold til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft - internationalt såvel som dansk i den maritime sektor i Danmark er, at en lang række af virksomhederne, hvis vi ser bort fra de store shippingselskaber, er placeret i mindre byer langs kysterne i Danmark, hvor det er ekstra svært at tiltrække medarbejdere med længere uddannelser. 8

9 Ingen storskala totalleverandører på værfts- og udstyrssiden Danmark har som nævnt ikke længere værfter, der bygger større skibe helt bunden. Inden for offshore olie- og gas har vi heller ingen virksomheder, der kan levere komplette borerigge eller platforme. Den manglende fysiske såvel som kulturelle nærhed til de store værfter og totalleverandører, der i dag i stor stil er placeret i fjernøsten, sætter ekstra krav til salgs, innovations- og samarbejdsprocesser for de mange danske udstyrsproducenter, der leverer til værftsindustrien. Samtidigt betyder det, at vi i Danmark om få år, ikke vil have medarbejdere til rådighed, der har praksis-erfaringer fra større skibsbyggerier. Mange danske SMV er, der lever af at levere udstyr og service til værftsindustrien, shippingvirksomhederne og de større udstyrsleverandører oplever desuden, at det i stigende grad er vanskeligt at afsætte ydelser og produkter til de store dominerende aftagere, da de store internationale virksomheder i stigende grad foretrækker at indgå totalkontrkater med færre men til gengæld større leverandører, for at mindske antallet af kontrakter og underleverandører, der skal holdes styr på. Begrænset forskning og udvikling målrettet de maritime erhverv Forsknings- og udviklingsaktiviteterne er relativt begrænsede inden for det maritime område i Danmark sammenlignet med mange andre af vores erhvervsmæssige styrkepositioner som eksempelvis fødevarer, energi og ikt, og samarbejdet mellem vidensinstitutioner og erhvervet har ikke i nogen videre grad resulteret i konkrete forskningsprojekter. Generelt er der historisk set investeret meget få offentlige midler i udviklingsprojekter relateret til den maritime sektor i Danmark sammenlignet med andre maritime nationer som Norge, Holland og Singapore. Den maritime sektor i Danmark har heller ikke været god til at få fat i forsknings- og udviklingsmidler fra EU. Tendens til søjleorientering i uddannelsessystem og ministerielle ressortområder Flere interessenter har peget på, at det maritime erhvervs interesser i realiteten kun i begrænset grad kan varetages af Søfartsstyrelsen pga. af sektorens kompleksitet og bredde. Der er brug for en langt bredere og mere sammenhængende indsats, der inkluderer relevante ministerier og styrelser inden for både uddannelse, transport, miljø, energi og erhverv. Også på uddannelsessiden er der en tendens til søjleorientering, hvor en lang række af de mest relevante uddannelser for de maritime erhverv ligger i forskellige ministerier og/eller kontorer. Dette har i første omgang vanskeliggjort meritmuligheder i forhold til at videreuddanne sig, men der er også eksempler, hvor markedsføringen af job- og uddannelsesmuligheder inden for det maritime område ikke er blevet koordineret tilstrækkeligt. Stadig et lidt ukendt erhverv Flere interessenter fremhæver, at de mange forskellige typer af jobs og jobmuligheder, der i dag eksisterer i de maritime erhverv er forholdsvist ukendte for de fleste. Særligt fremhæver mange interessenter, at erhvervs- og uddannelsesvejledere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har et begrænset kendskab til jobmuligheder og de moderne arbejdsvilkår i de maritime erhverv. 9

10 2.3 Muligheder Niche- og kvalitetsskibsfart Selvom konkurrencen inden for niche og kvalitetsskibsfart også bliver hårdere og hårdere, må det trods alt være et af de områder som dansk skibsfart særligt bør satse på de kommende år. Alt andet lige må det netop være kompetencer, kvalitet og know-how vi først og fremmest kan konkurrere på. Skal vi fortsat være blandt de førende nationer inden for kvalitetsskibsfart bør vi naturligvis sikre, at den maritime sektor hele tiden har adgang til højt kvalificeret arbejdskraft - bl.a. ved løbende at forbedre og udvikle vores uddannelsessystem og udvikle maritime uddannelser og efteruddannelser, hvor der er behov og mulighed for det. Maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling og grønne transportløsninger Der har de sidste par år været et hastigt voksende pres på den maritime sektor for at blive mere miljøog klimavenlig og for alvor træde ind i den grønne omstilling af verdensøkonomien. Generelt står Danmark stærkt inden for miljø- og klimavenlige teknologier og løsninger. Hertil kommer, at teknologiområder som elteknik, automation, pumper, ventilation, køling og hydraulik, hvor danske maritime udstyrsproducenter allerede i dag står stærkt inden for, netop ofte udgør nøgleteknologier i moderne energieffektive og miljøvenlige systemer og løsninger. Med Danmarks gode ry og stærke kompetencer inden for energieffektivisering og miljø indeholder den stigende efterspørgsel efter maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling en klar vækstmulighed for dansk erhvervsliv. Skal de danske leverandører af maritimt udstyr, teknologi og løsninger for alvor veksle deres kunnen og kompetencer til vækst og konkrete ordrer, vil det dog kræve et større fokus på internationalisering af virksomhederne og markedsføring af danske kompetencer på vækstmarkeder og i de store værfts- og skibsbygningslande. Offshore, offshore, offshore Langt de fleste interessenter og virksomheder peger på, at offshore-markedet de kommende år er det, der indeholder de mest umiddelbare vækstpotentialer for danske maritime virksomheder. Dette hænger bl.a. sammen med det meget store antal havvindmøller, der skal sættes op i Europa de kommende 5-10 år og det faktum, at en stigende oliepris gør det muligt for olieselskaberne at investere betydelige summer i renovering og opgradering af ældre platforme, optimering af udvindingsteknikker og brønde samt eftersøgning efter nye olie- og gasfelter. Samtidigt er der også i offshore sektoren stigende fokus på sikkerhed og miljø. Aktiviteter i det arktiske område Råstofudvinding og åbningen af nordvestpassagen vil resultere i øgede maritime aktiviteter i det arktiske område i fremtiden. Dette vil formentligt betyde øgede forretningsmuligheder for en lang række danske maritime virksomheder, da der højstsandsynligt vil blive efterspurgt maritime kompetencer og teknologier forbundet med offshore, sikkerhed og miljø samt udstyr af høj kvalitet, der kan klare de arktiske vejrforhold. Krydstogt De seneste par år har Danmark oplevet et boom i antallet af store krydstogtskibe, der lægger til i Danske Havne. De mange anløb af krydstogtskibe giver naturligvis først og fremmest ny forretning for de danske 10

11 havne samt turistmæssige indtægter for byerne. Men havnene bør i samarbejde med relevante underleverandører samarbejde om at tilbyde skibene relevante services og ydelser når de er i havn såsom teknisk service af motorer, systemer, udstyr og inventar, forsyning af bæredygtig elektricitet og miljøvenlig håndtering af skibenes affald og spildevand, m.v. 11

12 2.4 Trusler Øget global konkurrence Mange stærke søfartsnationer satser i disse år massivt på at udvikle og styrke deres maritime erhverv. Konkurrencen om at tiltrække virksomheder, kapital og kvalificeret arbejdskraft inden for det maritime område er derfor intensiveret. Herudover mærker erhvervet også i høj grad konkurrencen fra lande med lavere løn- og enhedsomkostninger end Danmark særligt fra lande som Kina og Sydkorea, der i dag ikke kun er billige produktionslande, men som også i høj grad har opbygget betydelige kompetencer og know-how inden for det maritime område og har en hastigt voksende pool af veluddannet arbejdskraft til rådighed. Luksusfælden Generelt er vi i Danmark blevet meget forvente, hvad angår jobmuligheder, løn- og ansættelsesvilkår. Dette er et stigende problem i en branche, der konkurrer globalt på både løn og kompetence, og hvor arbejdssted og arbejdstid kan variere meget. Særligt fremhæver virksomheder og interessenter fra den maritime sektor, at de unge generationer er blevet for forvente. Dels mangler de engagement, ambitioner og stræbsomhed i forhold til deres uddannelse og det at dygtiggøre sig og dels er de alt for lidt villige til at studere og arbejde i udlandet og til at have fleksible arbejdstider og arbejdssteder. Stadig en del barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig Selvom mulighederne de seneste år er blevet bedre, er der stadig en del strukturelle barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig, der bl.a. hænger sammen med opdelingen af det danske uddannelsessystem. Det kan således stadig være svært at videreuddanne, hvis man i dag har en erhvervsuddannelse eller en professionsbachelor. Ofte er det også vanskeligt, særligt for de erhvervsuddannede eller unge der overvejer at tage en erhvervsuddannelse, at få overblik over, hvilke efteruddannelsesmuligheder de reelt har. For lidt fokus på at vedligeholde den maritime kompetencebase blandt virksomhederne i det blå Danmark Nogle interessenter mener, at de toneangivende virksomheder i den maritime sektor i Danmark ikke tager ansvar nok for at vedligeholde kompetencebasen i det blå Danmark. Dette giver sig f.eks. udslag i manglende vilje til at efteruddanne medarbejdere og i at tage elever og praktikanter. Enkelte påpeger også, at mange af de større danske maritime virksomheder er for hurtige til at offshore funktioner til lavtlønslande uden at have lavet en ordentlig kalkule på, hvad gevinster og tab vil være på den lange bane. På den korte bane giver det måske en mindre besparelse, men på den lange bane mister man adgangen til vigtige kompetencer og know-how i Danmark, der i realiteten kan vise sig at være mere værd en de kortsigtede besparelser. 12

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Vækstteamets SWOT-analyse

Vækstteamets SWOT-analyse SEKRETARIATET FOR VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Vækstteamets SWOT-analyse 12. juli 2012 Som udgangspunkt for arbejdet i vækstteamet for Det Blå Danmark har teamet udarbejdet en kort SWOT-analyse, der

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen

Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Energi

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Det Blå Danmark arbejdskraft-, kompetenceog uddannelsesbehov

Det Blå Danmark arbejdskraft-, kompetenceog uddannelsesbehov Oxford Research A/S, februar 2013 Det Blå Danmark arbejdskraft-, kompetenceog uddannelsesbehov Rapport til Ministeriet for Børn og Undervisning Forfatter: IMS Sidst gemt: 03-04-2013 21:32:00 Sidst udskrevet:

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, Danmarks R ederiforening Etableret 1884 100 rederier Branche- og arbejdsgiverorganisation I Bruxelles siden 1989 Maritimt hus Organisationsdiagram

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER. Denmark The Core of Maritime Europe. Commerce, Competence & Cooperation

Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER. Denmark The Core of Maritime Europe. Commerce, Competence & Cooperation Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER Denmark The Core of Maritime Europe Commerce, Competence & Cooperation Anbefalinger fra vækstteamet for Det Blå Danmark Forord... 1 1. Vækstteamets vision...

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010. Muligheder i OCD regi

Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010. Muligheder i OCD regi 2010 Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010 Muligheder i OCD regi 1 Muligheder i OCD Oversigt over muligheder Innovation Netværk Projekter Kurser Foredrag/ gåhjemmøder

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN

NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN DECEMBER 2014 SØFARTSTYRELSEN NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2014

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere Mediainformation 2013 Udgivet af Maskinmestrenes Forening juli 2012 nr. 7 Udgivet af Maskinmestrenes Forening september 2012 nr. 9?????????? Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5 Nye vinde

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Maskinmesteren. management and technology

Maskinmesteren. management and technology Mediainformation 2014 Maskinmestrenes Forening oktober 2013 nr. 10 Maskinmestrenes Forening maj 2013 nr. 5 xxx xxx Planet med syv millioner liter vand Bjørn Koefoed er teknisk chef på Den Blå Planet, Danmarks

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge

Projekt Danmarks Maritime Klynge Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af

- Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af v/ Jan Mayland - Megatrends - C.C. Pedersens Rederi - Fremtiden - Skibstyperne - Markedet med den gode historie. - Finansieringen - mulighederne - Optimeringen af projektet - Sammenligningen - Den attraktive

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere