Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken
|
|
- Laurits Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger om forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og høj konkurrenceevne. Instrumenterne skal kombinere politisk regulering og markedsmekanismer, så vi sikrer, at investeringerne sker, hvor vi får mest mulig energi og miljø for pengene. Vedvarende energi Regler, tilskud og afgifter skal understøtte den mest effektive anvendelse af vedvarende energi. Regeringen har allerede gennemført reformer af støtteordningerne og i højere grad inddraget markedet i udviklingen af vedvarende energi. Men der er fortsat et stort potentiale for at gøre det bedre og mere effektivt end i dag. Konkrete initiativer til fremme af vedvarende energi. Et nyt effektivt og markedsorienteret støttesystem til fremme af vedvarende energi. Det eksisterende støttesystem for vedvarende energi (PSO) skal reformeres for at opnå lavere omkostning pr. enhed vedvarende energi end i dag. Regeringen foreslår følgende hovedprincipper for reformen: o Mest mulig vedvarende energi for pengene o Øget anvendelse af udbud og størst mulig konkurrence o Øget gennemsigtighed og forudsigelighed om støtteniveau Øget fleksibilitet i brændselsvalget: Regeringen vil arbejde for en fortsat liberalisering af de nuværende regler for anvendelse af brændsler til el- og varmeproduktion, så anvendelsen af biobrændsel i kraftvarmeproduktionen kan gradvist øges på en samfundsøkonomisk og energimæssig forsvarlig måde. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg Bedre energiudnyttelse af affald: Regeringen vil arbejde for, at de stigende affaldsmængder kan anvendes på centrale værker til at samproducere el og varme med høj effektivitet. Rationalisering af afgiftssystemet: Energiafgifterne skal omlægges til at understøtte en omkostningseffektiv anvendelse af vedvarende energi. Regeringen vil fremme en omkostningseffektiv reduktion af CO2-udledningen, hvor incitamenterne til at reducere forbruget af fossile brændsler som udgangspunkt er ens inden for de kvoteomfattede sektorer og udenfor. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg. Strategisk planlægning af vindmølleudbygningen: Danmark har en international førerposition på vindkraftområdet. Denne position skal fastholdes og videreudvikles. Regeringen vil følge op på anbefalingerne fra vindmølleudvalget for at sikre en bedre planlægning for vindmøller på land. Hertil kommer at regeringen vil arbejde for demonstrations- og forsøgspladser for land og havvindmøller og endelig vil regeringen i forlængelse af havvindmølleudvalgets rapport udarbejde en opfølgende infrastrukturplan for vindmøller på havet
2 2 Skabe rammer for vedligeholdelse og udbygning af vindkapacitet. Den eksisterende vindkraftkapacitet skal løbende fornyes for at opretholde den eksisterende høje andel af vindkraft i elforsyningen. Regeringen vil skabe de fornødne rammer for opretholdelsen af den nuværende kapacitet og den forventede udbygning med yderligere kapacitet. Mere biogas: Biogas er en vedvarende energiform, der er skånsom overfor miljøet. Anvendelse af biogas til kraftvarmeproduktion medvirker til at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Samtidig løser anvendelsen et affaldsproblem for landbruget og reducerer udslippet af metangas (som er en drivhusgas). Derfor ønsker regeringen at fremme anvendelsen af biogas. Flere varmepumper i husholdningerne: Uden for de kollektive forsyningsområder er varmepumper ofte den mest miljø- og energieffektive opvarmningsform. Varmepumper vil også privatøkonomisk være rentable. Regeringen ønsker derfor at iværksætte en kampagne, der skal fremme anvendelse af energieffektive varmepumper til erstatning af udtjente oliekedler. Der afsættes 15 mio. kr. årligt i 2007 og 2008 til formålet. Energibesparelser Med energispareaftalen af 10. juni 2005 mellem regeringen og en bred kreds af partier er der taget en række konkrete initiativer til at øge og effektivisere energispareindsatsen til gavn for energiforbrugerne og samfundet. Der er bl.a. skabt nye rammer for energiselskabernes energispareindsats, og der er taget en række konkrete initiativer for at reducere energiforbruget. Den danske energispareindsats kan dog forstærkes og effektiviseres yderligere. Nøglen hertil er blandt andet at sikre incitamenter til, at flere aktørgrupper end tidligere aktivt bidrager til besparelsesindsatsen. Tilsvarende er det vigtigt at gennemsigtigheden omkring besparelsesmulighederne øges. Med dette udspil ønsker regeringen derfor at fortsætte udviklingen i retning af en mere markedsorienteret og omkostningseffektiv energispareindsats. Målet er at realisere en større del af de økonomisk rentable energibesparelser. Konkrete initiativer til fremme af energibesparelser Et marked for energibesparelser: I forlængelse af evalueringen af energispareaftalen i 2008 udbygges energispareindsatsen til et fuldt udbygget system med energisparebeviser med henblik på, at besparelserne foregår på et mere markedsorienteret grundlag og mere omkostningseffektivt. Et højere energisparekrav: I forlængelse af evalueringen i 2008 stiles der desuden efter at øge kravet til selskabernes indsats i sammenhæng med bevisordningen. Der kan f.eks. være tale om en forøgelse af de årlige forpligtelser fra de nuværende ca. 3 PJ/år til ca. 5 PJ/år. Energibesparelser i den ikke-kvotebelagte sektor: Der skal gives bedre incitamenter til reduktion af energiforbruget i de ikke-kvotebelagte sektorer med særligt fokus på reduktion af olie- og gasforbruget. Initiativet vil skulle bidrage med en væsentlig CO2-effekt i kvoteallokeringsplanen for Indsatsen skal ske gennem enten 1) en pulje til målrettede tilskud til virksomhederne på
3 mio. kr/år i perioden eller 2) en afgiftsomlægning. Kampagner vedr. energibesparelser i bygninger: Det foreslås, at der afsættes 20 mio. kr. årligt i og 5-10 mio. kr. årligt derefter til målrettede kampagner mv. med henblik på at sikre realisering af energibesparelser i eksisterende bygninger. Kampagnerne skal primært understøtte de minimumskrav, der er fastlagt i bygningsreglementet og energimærkningen af bygninger, som identificerer en række konkrete besparelsesmuligheder i de enkelte bygninger. Kampagnerne skal således udbrede kendskabet til de forskellige krav og besparelsesmuligheder og herigennem være med til at sikre at disse overholdes eller realiseres. Konkret vil indsatsen bl.a. kunne bestå i en målrettet kampagne- og informationsindsats rettet mod håndværkere, rådgivere, bygherrer og bygningsejere. Kortlægning af barrierer: Der foretages en kortlægning af barrierer for energibesparelser i lovgivning med forslag til at imødegå dem via for eksempel ændret lovgivning, oplysning, låneadgang mv. Kortlægningen skal bl.a. omfatte forholdet i forbindelse med udlejningsbyggeri, herunder i den almene sektor, og forhold i den offentlige sektor. Der foretages en nærmere analyse af finansieringsmulighederne for en eventuelt forøget spareindsats. Fleksibelt elforbrug: Fremme af et prisfleksibelt elforbrug, herunder vurdering af om en øget fleksibilitet i forbruget gennem en synliggørelse af det løbende forbrug og de aktuelle priser samtidig kan medvirke til at sikre en reduktion i forbruget. Det vil bl.a. blive undersøgt om der er behov for, at myndighederne udmelder fælles standarder og funktionsspecifikationer omkring målerudskiftning, herunder klarlægges hvilke standarder der i givet fald er brug for. Hensigten er at sikre, at netvirksomheder, som af egen drift etablerer fjernaflæsning m.v., investerer i målerudstyr, som medvirker til at åbne og understøtte konkurrencen i markedet. Fjernkøling: En analyse af de teknologiske og samfundsøkonomiske perspektiver ved anvendelse af fjernkøling samt de reguleringsmæssige forhold omkring fjernkøling som et muligt alternativ til andre individuelle kølingsformer. Nye mere effektive energiteknologier Nøglen til at indfri den langsigtede vision om uafhængighed af fossile brændsler er, at vi udvikler nye teknologier, som kan billiggøre energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi. Det vil både understøtte en omkostningseffektiv indfrielse af de energipolitiske målsætninger og skabe grundlag for fremtidig dansk eksport og beskæftigelse. Udviklingen foregår i en række lande verden over, der har hver deres styrkepositioner. Danmark investerer allerede meget i udvikling og anvendelse af nye mere effektive energiteknologier, men vi skal blive endnu bedre til at omsætte og anvende ny viden, både den vi selv har i forvejen, og den vi kan opnå i tæt samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Regeringen vil derfor arbejde for, at forskningsindsatsen optimeres, så de bedste energiteknologier kan udvikles og bringes hele vejen frem til markedet i tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor.
4 4 Konkrete initiativer til fremme af mere effektive energiteknologier Energiteknologi Udviklings- og Demonstrationsprogram. Oprettelse af et nyt statsligt finansieret forskningsprogram med hovedvægt på demonstration af energiteknologi og opbygning af internationalt konkurrencedygtige projektkonsortier med deltagelse af de bedste forskningskompetencer fra virksomheder og forskningsinstitutioner. Flere midler til energiforskning. De samlede investeringer i udvikling af ny energiteknologi skal øges. Staten er gået foran og har øget bevillingerne med midler fra globaliseringspuljen. Stigningen skal fortsættes og fra 2010 skal de samlede offentlige forskningsmidler være fordoblet, således at de udgør 1 mia. kr. årligt. De nye midler skal målrettes udvikling og demonstration inden for særligt o 2. generations bioethanol, eventuelt i sammenhæng med anden anvendelse af biomasse til energiformål o brint og brændselsceller til produktion af el og varme og senere hen til transport, samt o vindkraft, primært i relation til indpasning af flere havvindmølleparker, herunder nedbringelse af omkostningerne. o lavenergibygninger. Der skal udvikles bedre komponenter og løsninger, som væsentligt kan reducere ekstraomkostningerne ved lavenergibyggeri og energirigtige renoveringer. Udvikling af 2. generations biobrændstof til transport. Udviklingen i forbruget af olie til transport udgør et særligt problem i forhold til forsyningssikkerhed og drivhuseffekt. Der er allerede afsat midler til udvikling af 2. generations bioethanol. Denne indsats skal styrkes med henblik på at sikre, at der i Danmark kan etableres forsøgsanlæg i fuld skala. Formålet er at understøtte målsætningen om øget anvendelse af biobrændstof til transport. Fremme af brændselsceller. Der afsættes i mio. kr. til at fremme et konkret demonstrationsprojekt for brændselsceller. Transportsektoren Transportsektorens energiforbrug udgør en særlig energipolitisk udfordring. Transportsektoren forbruger 60 pct. af den olie, der anvendes i Danmark og er i dag næsten 100 pct. afhængig af olie. Det gør især denne sektor sårbar. Samtidig findes der ingen enkle omstillingsmuligheder. I en situation med usikker forsyning og måske kraftigt svingende priser på olie og gas kan varme og el fremstilles med andre brændsler. Det gør sig ikke gældende for drivmidler til transportsektoren. Fraværet af vedvarende energikilder og kvoteregulering på transportområdet betyder også, at sektorens energiforbrug medfører betydelige CO2-udledninger. På den baggrund er der sund fornuft i at indlede en effektivisering og omstilling af transportsektorens energiforbrug. De mest omkostningseffektive tiltag på transportområdet kan kun gennemføres i EU-regi. EU s regler om det indre marked begrænser Danmarks muligheder for at
5 5 gå enegang vedrørende fastsættelse af normer og standarder på transportområdet. Hertil kommer, at bilindustrien er global, og at rent danske initiativer i forhold til denne vil have en meget ringe effekt. EU har allerede indgået frivillige aftaler med bilindustrien om bilers energieffektivitet. Der bør arbejdes for, at disse aftaler skærpes eller alternativt følges op af regulering. Danmark har på den baggrund i sit EU-energiindspil En samlet energipolitik for Europa foreslået: Mere energieffektive biler. Krav om begrænsning af dæks rullemodstand. Øget energieffektivitet inden for sø- og lufttransport. Regeringen vil samtidig understøtte processen mod omstilling af transportsektorens energiforbrug gennem nationale initiativer. Konkrete nationale initiativer i transportsektoren Fremme af biobrændstoffer. Andelen af biobrændstof til transport forøges til 10 pct. i Regeringen er parat til at fastsætte et delmål tidligere end 202, forudsat at der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier. Afgiftsfritagelse for brintbiler: Med henblik på at fremme en omstilling af transportsektorens energiforbrug fra fossile brændsler til alternative drivmidler, vil regeringen afgiftsfritage biler, der anvender brint som drivmiddel. Optimal udvikling af el- og gasinfrastrukturen Det er regeringens målsætning, at udviklingen i den samlede energiinfrastruktur skal følge principper, der generelt understøtter effektive og konkurrenceprægede energimarkeder. Derfor vil det være ambitionen, at nye infrastrukturtiltag sker på følgende præmisser: Stor markedsfleksibilitet og fri konkurrence både i Danmark og i samspillet med de øvrige nordiske og europæiske markeder Fastholdelse af forsyningssikkerhed Effektiv og miljørigtig anvendelse af produktions- og transmissionssystemet El-infrastrukturen El-infrastrukturen skal understøtte forsyningssikkerheden, konkurrencedygtige elpriser og en effektiv og miljørigtig anvendelse af produktions- og transmissionssystemet. Dette skal sikres gennem effektiv, fri konkurrence. Indpasningen af en stigende mængde vindkraft og anden vedvarende energi ændrer kravene til elsystemet markant. Såvel storskala vindkraft som lokale teknologier til produktion af vedvarende energi - som mikrokraftvarme, brændselsceller og solceller - stiller krav til udformningen og styringen af såvel de lokale net som det
6 6 overordnede transmissionsnet. Det stiller krav om veltilrettelagt udbygning af elnettet. Et væsentligt element i den kommende planlægning vil være så vidt muligt at øge klarheden over, hvilke geografiske områder der kan udbygges med havmølleparker, hvor mange parker der vil være plads til i de enkelte områder, og eventuelt en prioriteret rækkefølge for de forskellige områder. Regeringen har i den forbindelse taget initiativ til at opdatere havvindmøllehandlingsplanen fra Analysearbejdet vil blive fremlagt af Energistyrelsen i begyndelsen af Konkrete initiativer vedrørende el-infrastrukturen Regeringen vil sikre: At lokaliseringen af kommende havmølleparker fastlægges, så den langsigtede udbygning af el-transmissionsnettet kan ske under hensyntagen hertil. At el-infrastrukturen udbygges i takt med en øget vindmølleudbygning, og hvor det i øvrigt er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Naturgas-infrastrukturen Med et marked for naturgas med handel på tværs af landegrænserne må forsyningssituationen ses i et bredere perspektiv, herunder geografisk tilgængelighed og infrastruktur frem for national egenproduktion. Med de kendte gasreserver i Nordsøen forudses Danmark at kunne få behov for import af naturgas fra omkring Inden for en årrække vil der derfor formentlig opstå behov for etablering af ny gasinfrastruktur med henblik på at opnå adgang til enten norske eller russiske gasreserver. Konkrete initiativer vedrørende gas-infrastrukturen Regeringen vil sikre: At der fortsat fokuseres på en effektiv indvinding af olie og gas. En nødvendig udbygning af gasinfrastrukturen for at skabe adgang til gasreserver. Behovet forventes at opstå inden for en årrække, når den danske gasproduktion i Nordsøen klinger af. Opfølgning Regeringen vil løbende sikre, at de energipolitiske instrumenter er de mest omkostningseffektive både på kort og på langt sigt. Derfor vil regeringen løbende følge og måle de valgte instrumenters anvendelse og effekter. Det er vigtigt, at den nyeste viden og teknologi, som markedet og forskningen kan levere, inddrages i realiseringen af målsætningerne. Med afsæt i den styrkede indsats for forskning, udvikling og demonstration udarbejder transport- og energiministeren hvert fjerde år et beslutningsgrundlag for fremadrettede energipolitiske instrumenter.
En visionær dansk energipolitik
En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik 2025 Januar 2007 Foto af ministeren: Helle Moos Oplag: 500 ISBN: 87-7844-640-6 www ISBN: 87-7844-642-2 En visionær dansk energipolitik Regeringens udspil til en visionær
Læs mereEnergipolitisk redegørelse 2007
9. maj 2007 Energipolitisk redegørelse 2007 Transport og energiministerens redegørelse i henhold til Lov om energipolitiske foranstaltninger 1. Overordnede energipolitiske udfordringer og mål Med det energipolitiske
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereDI s syn på Klimakommissionens anbefalinger
DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereHvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereDen intelligente bygning i det smarte energisystem.
Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereElsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer
Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereKommissorium for Energikommissionen
Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereEnergistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen København den
DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Energistyrelsen Att: Stefan Krüger Nielsen skn@ens.dk København den 24.5.2013 Det Økologiske Råds høringssvar til: Kommissionens grønbog om en ramme for
Læs mere1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereNaturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?
Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereEffektiv brug af energi
Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereRegeringens Energistrategi 2050
DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2011 Regeringens Energistrategi 2050 1. Energistrategiens hovedindhold Regeringen har i dag fremlagt energiudspillet Energistrategi 2050. Strategien sigter mod at opfylde
Læs mereHalmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017
Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs merePSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet
Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mereEnergispareordningen - Status og ny aftale
Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereEnergieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen
Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereKan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs merevejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes
Læs mere