Fødevareproduktion er en af de største CO2- syndere globalt. Men for dansk landbrug er klimadags - ordenen også en unik mulighed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareproduktion er en af de største CO2- syndere globalt. Men for dansk landbrug er klimadags - ordenen også en unik mulighed."

Transkript

1 #4 Fødevareproduktion er en af de største CO2- syndere globalt. Men for dansk landbrug er klimadags - ordenen også en unik mulighed. Debat: Kan dansk landbrug redde klimaet? side MM22 Fremtidens fødevareerhverv

2 #4 Fra klimaskurk til grønt væksterhverv KLIMA HOVEDPUNKTER Bæredygtigt landbrug kan blive Danmarks nye vindmølleindustri Global førerrolle er inden for rækkevidde Energiproduktion, ressourceoptimering og bæredygtig innovation bliver de afgørende indsatsområder Danmark har et stærkt udgangspunkt, men det vil kræve politisk satsning at forløse potentialet DANSK LANDBRUG har alle forudsætninger for at skabe et nyt grønt væksteventyr i vindmølleklassen. Markedet for klimaløsninger og grøn teknologi er inde i et langstrakt globalt boom. Og landbruget er ét af de områder, hvor der i de kommende år vil opstå et kolossalt pres for innovative løsninger, der kan øge produktionen uden at forværre klimaet og udpine knappe ressourcer som vand og energi. Det er et marked, der burde ligge lige til højrebenet for DEN danske landbrugs- og fødevaresektor, der er blandt verdens absolut førende, når det gælder om at minimere ressourceforbrug, klimabelastning og spild. Dansk landbrug har siden 1990 år reduceret sin udledning af drivhusgasser med 26 pct. Men sektoren tegner sig stadig for pct. af Danmarks samlede CO2-udledning ca. det samme som bilismen og fire gange så meget som de private husholdninger. Yderligere reduktion af landbrugets klimabelastning er derfor en afgørende forudsætning for at indfri de politiske ambitioner om at nedbringe det samlede CO2-udslip og på sigt gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Danmarks førende forsker i samspillet mellem landbrug og klima, Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet, medlem af klimakommissionen og FNs klimapanel, mener, at landbruget har mange muligheder for at forvandle sig fra en del af klimaproblemet til en del af løsningen. Men ligesom en række andre eksperter fremhæver han, at det kræver en helhjertet satsning på at udvikle den rigtige teknologi og omsætte den i konkrete løsninger. Der er stort potentiale for at finde nye måder at bruge jorden på, Stor byggesten i det fossilfri samfund Produktion af vedvarende energi i Danmark, PJ Varmepumper mm. Bioenergi Vind Figur 1: Bioenergi udgør i dag to tredjedele af Danmarks produktion af vedvarende energi. Note 1 : Bioenergi dækker over halm, træ, biogas og bionedbrydeligt affald. Kilde: Energistyrelsen. men det kræver prioritering og en omstilling fra den traditionelle tankegang, siger Jørgen E. Olsen til Mandag Morgen. De eksperter, Mandag Morgen har talt med, peger på tre afgørende indsatsområder, hvor Danmark i forvejen har et stærkt udgangspunkt at bygge videre på: 7. juni

3 ENERGIPRODUKTION Landbruget er i dag storleverandør af bioenergi, der i dag udgør to tredjedele af Danmarks produktion af vedvarende energi. Se figur 1. Den stigende mangel på fossile ressourcer og de politiske ambitioner om at dække energibehovet med vedvarende energikilder vil gøre biomasse, biogas og biobrændsel til stadig mere indbringende markeder. RESSOURCEOPTIMERING Evnen til vedvarende effektivisering og ressourceoptimering har indiskutabelt været et af den danske fødevaresektors stærkeste kort i den internationale konkurrence. Det er kompetencer, der bliver særdeles værdifulde i omstillingen til en low carbon economy. BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER Danmark ligger i den globale superliga, hvad angår teknologi, knowhow og vidensinstitutioner på landbrugsområdet. Det giver unikke muligheder for at udvikle nye innovative produkter og produktionsmetoder, der indtænker bæredygtighed på helt nye måder. Uudnyttet potentiale Potentiel energimængde fra biomasse i Danmark, petajoule Energiafgrøder Halm Husdyrgødning Ekstensivt græs Affald Rapsolie Totalt potentiale Udnyttet i dag Vurderet potentiale Figur 2: Der ligger et stort potentiale gemt i udnyttelse af landbrugets bidrag til biomasse. Note 1 : Udregningerne er baseret på forskellige scenarier for øget udnyttelse baseret på realiserbare mål. Målene varierer fra område til område. Kilde: Fødevareministeriet Danmark er i forvejen verdenskendt for sit grønne mirakel : Siden 70 erne er det lykkedes at holde CO2-udslippet stort set uændret, mens økonomien er mere end fordoblet. En væsentlig del af hemmeligheden er, at Danmark var tidligt ude med skrappe regler på miljø- og energiområdet, der fremprovokerede innovative energi- og klimaløsninger fra erhvervslivet. Det har skabt en række eksportsucceser, fra vindmøller til termostater og pumper, der tilsammen har givet Danmark solidt fodfæste på det globale clean tech-marked. Hvis det i dag kan lykkes at mobilisere en tilsvarende innovationskraft i landbruget, har Danmark en oplagt mulighed for AT indtage samme rolle som globalt vækstcenter og udviklingslaboratorium for bæredygtig fødevareproduktion. Fra spild til ressource Landbruget spiller i stigende grad en rolle som energiproducent. I takt med at fossile brændstoffer bliver en mangelvare, bliver landbrugets affaldsstoffer og landbrugsprodukter en nødvendig kilde til produktion af energi. Biomasse alene udgør i dag to tredjedele af Danmarks produktion af vedvarende energi. Men mulighederne er langtfra udtømte. Tal fra Fødevareministeriet viser, at produktionen af biomasse kan tre- til femdobles, uden at det går væsentligt ud over produktionen af foder og fødevarer. Danmark har også gennem mange år været førende inden for biogasanlæg, der omdanner bl.a. husdyrgødning til vedvarende energi og miljøvenlig gødning. Ifølge beregninger fra Handelshøjskolen i Århus har det globale marked for biogas- og gyllehåndteringsløsninger alene en værdi af 750 milliarder kr. Den største vækst, der har været i landbruget de sidste ti år, er på teknologisiden: Eksport af produktionsteknologi og biogasteknologi. Det er der, vi kan tjene fremtidens penge. Der ligger ikke så stort et vækstpotentiale i produktionen, men det gør der i teknologien, siger René Logie Damkjer, direktør i det teknologiske landbrugsinstitut Agrotech. Danmarks styrkeposition er dog under pres ikke mindst fordi markedsbetingelserne er bedre i andre lande. Mens der i Danmark er en garanteret mindstepris på 76 øre/kwh for biogas, får man således 132 øre/kwh i Tyskland. Derfor er Tyskland nu ved at overhale Danmark, både hvad angår produktionskapacitet og ekspertise. Eksperterne er enige om, at afregningsprisen er én af de knapper, der skal drejes på, hvis man skal forøge produktionen af energi. Udregninger lavet af Fødevareministeriet viser, at der inden for energiafgrøder, halm og husdyrgødning ligger et uudnyttet potentiale på over 120 petajoule. Se figur 2. De klimamæssige gevinster i biomasse og biogas er til at tage og føle på. Når handlekraften alligevel er begrænset, skyldes det bl.a., at etablering af biogasanlæg og omlægning til energiafgrøder er dyre investeringer, der ikke giver sikre økonomiske afkast. Der er nogle tekniske og lovmæssige barrierer. Man må f.eks. ikke benytte naturgasnettet til biogas og man må ikke tjene penge på at producere varme. Det er svært at overbevise landmænd om, at de på anpartsbasis skal smide 100 millioner i et biogasanlæg, når de er garanteret, at de aldrig kommer til at tjene en krone på det, men skal tage den fulde risiko, siger Thomas Færgemann, direktør for den grønne tænketank Concito. 46 MM22 Fremtidens fødevareerhverv

4 Danske landmænd er førende på reduktion Udvikling i udledning af drivhusgasser fra landbruget i enkelte EU-lande, Polen Danmark Kroatien Grækenland Storbritannien Tyskland Holland Finland Italien Frankrig Sverige EU Østrig Irland Schweiz Spanien Portugal -31,6-26,0-22,8-21,4-21,0-15,2-13,0-12,0-11,6-11,5-11,0-11,0-10,8-9,0-6,9 3,2 3,7 Figur 3: De danske landmænd har igennem de sidste tyve år gjort sig konkurrencedygtige på CO2-reducerende produktion. Note 1 : Polen: , Frankrig: , EU: Kilde: Landbrug og Fødevarer. Det er tilsvarende risikabelt at gå ud og pløje hele sin mark op og omlægge den til energipil eller elefantgræs. Der går nogle år, før man kan høste noget og det kan være svært at forudse, hvilken pris man kan sælge til. Blandt de eksperter, Mandag Morgen har talt med, er der enighed om, at Danmark har kompetencerne og teknologien til at sparke udviklingen i gang, men at der er behov for en målrettet, langsigtet politisk strategi. Der er ikke nogle af de her ting, der kommer til at ske på ren kommerciel vis. Den udvikling kommer kun i gang, hvis der er en form for politisk støtte, siger Fleming Voetmann, Head of Public Affairs i Novozymes. Bæredygtig optimering Dansk landbrug har historisk set været dygtigt til at minimere spild og ressourceforbrug. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at det er lykkedes at reducere sektorens CO2-udslip med en fjerdedel på 20 år. Se figur 3. Men skal landbruget for alvor bidrage til at løse klimaproblemet, er der behov for, at bæredygtighed bliver en langt mere integreret del af den måde, man tænker produktionen på. Når det gælder husdyrproduktion, peger Jørgen E. Olesen på, at der allerede er mange uudnyttede muligheder. Man kan f.eks. nedsætte udledningen af metangas ved at give køerne mere fedtholdigt foder eller tilsætte enzymer til grisefoderet. Dyrefoder lægger beslag på 70 pct. af den dyrkede jord, så det er et oplagt område for innovation. Lene Lange, professor og prodekan for forskning på Aalborg Universitet, mener, at det er et oplagt indsatsområde. Ved f.eks. at bruge enzymer kan man få mere ud af råvarerne, bedre foder til dyrene og mere miljøvenlig husdyrgødning siger hun. Danmark står i forvejen stærkt, når det gælder planteforædling og optimering af afgrødernes ydeevne. Her er der mulighed for at tænke klimaperspektivet ind på en langt mere systematisk måde end i dag, påpeger Lene Lange. Man skal tænke meget mere visionært i forhold til, hvordan vi håndterer vores jord. Vi kan få mere ud af de planter som vi dyrker nu. Det er essensen af bioraffinaderi-tanken. At du kan dyrke en planteafgrøde, bruge den primære høst til mad og behandle resten i et biologisk anlæg. Dermed får du både bioenergi, en foderkomponent og byggeklodser til f.eks. fødevareingredienser eller nye biomaterialer, siger Lene Lange Flere af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, peger på, at hvis landbruget for alvor skal blive bæredygtigt, bliver det også nødvendigt at diskutere, hvilken jord der overhovedet skal dyrkes og hvordan. De mener bl.a., at det vil være nødvendigt at stoppe eller omprioritere dyrkningen af de såkaldte lavbundsjorde, der i dag står for en CO2-udledning på 1-2 millioner ton om året. Det vil alene nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning med et par pct. Thomas Færgeman fra Concito mener, at et fuldstændigt stop vil være en af de mest effektive måder at CO2- reducere på her og nu. Men det kræver naturligvis en eller anden form for kompensation til landmanden. En løsning kunne være at betragte processen som en naturfredning. Det er et interessant virkemiddel at overveje, fordi man Potentialet for bioethanol Debatten om biobrændsel er blevet stillet op som en kamp mellem verdens 800 millioner bilister og de 2 milliarder fattige, der udelukkende lever af korn. Hvad skal vi bruge de dyrkbare arealer til: Mad eller energi? Men de teknologier og produktionsformer, der går under betegnelsen 2. og 3. generations biobrændsel, har gjort det muligt at udnytte affaldsprodukter, energiafgrøder og tang til produktion af biobrændsel. Dermed kan enteneller-logikken i stigende omfang erstattes med et både-og. Selvom Danmark ikke politisk har satset på biobrændsel, er virksomheder som Novozymes, Danisco, Dong Energy/Inbicon og Haldor Topsøe langt fremme på området. De har udviklet teknologier, der kan eksporteres til resten af verden, men som stadig ikke benyttes i Danmark. Novozymes vurderer selv, at bioethanol rummer et stort potentiale i Danmark: Danmark har biomasse nok til at erstatte 240 millioner liter benzin i 2020 svarende til 10 pct. af vores forbrug. På længere sigt kan denne andel stige til pct. 2. generations bioethanol (2G) kan i 2020 skabe en årlig omsætning på 1 milliard kr. og skabe job primært i udkantsområder, der er hårdt ramt af høj arbejdsløshed 2G kan reducere Danmarks udledning af CO2 med ca. 0,9 millioner ton i På længere sigt kan reduktionen løbe op i 2,8 millioner ton. 7. juni

5 går ind og kompenserer lige præcis den specifikke rådighedsindskrænkning. Uanset hvordan du vender og drejer det, er du nødt til at finde nogle penge til det, siger Thomas Færgeman. Selvom der er bred enighed blandt eksperterne om, at det er vigtigt med gunstige rammevilkår, fremhæver flere dog samtidig, at der skal tænkes ud over pakker og pengetilskud. Helhedsperspektivet skal udbygges med videnspartnerskaber. Der er brug for, at man ser landbrugsproduktionen som en del af en større cyklus, hvor der er potentiale for højværdiprodukter, ikke kun primærproduktion, siger Lene Lange. Dong Energy/Inbicons demonstrationsanlæg til fremstilling af andengenerations bioethanol i Kalundborg er et eksempel på et sådant partnerskab imellem landbruget, industrien og universiteterne. Anlægget drives af et klynge - initiativ, som hedder Cluster Biofuels Denmark, der er et partnerskab mellem Inbicon, Dong Energy, Roskilde Universitetscenter og Kalundborg Kommune. Anlægget fungerer på kommercielle vilkår og leverer andengenerations biobrændstof til Statoil. Hensigten er, at den primære indtægtskilde skal komme igennem eksport af produktionsteknologien, og så sent som i februar 2010 købte den japanske industri gigant Mitsui rettighederne til produktion af andengenerations-bioethanol til en række anlæg i Malaysia. 1. marts blev der søsat et større partnerskab på europæisk niveau. EuroBioRef-projektet er et europæisk partnerskab, der samler 28 partnere fra 14 forskellige lande i et netværk, der skal udfylde sprækkerne mellem landbrugets primære producenter og den kemiske industri. Partnerne repræsenterer hele værdikæden for transformation af biomasse fra marken til det kommercielle kemiske produkt. Hvis projektet får succes, vil det kunne revitalisere produktionen af biomasse i Europa og styrke den europæiske konkurrencedygtighed på området. Innovative løsninger Mens der således ligger en del muligheder for at høste klimagevinster her og nu, er der samtidig et akut behov for langsigtede investeringer i innovation og udvikling af den teknologi, der skal sikre landbrugets indtjeningskilder om 10, 20 og 30 år. Helt nye teknologier er det i sagens natur svært at spå om. Men én af de udviklingstendenser, som ifølge flere eksperter kan forudses at præge fremtidens efterspørgsel, er udviklingen henimod det fossilfri samfund. Helt uafhængigt af klimapolitik, internationale aftaler og nationale CO2-målsætninger vil både olie og naturgas være sluppet op om år, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det vil skabe en kolossal efterspørgsel på alternativer ikke bare på energiområdet. Professor Lene Lange peger på, at der ligger nogle unikke muligheder for at udvikle kulstof af plantemateriale. Man skal ikke bare have en erstatning for brændstof, men for alle de ting man i dag bruger råolien til: kemikalier, plastik og mange andre materialer. Den danske virksomhed Novozymes, som er verdens førende producent af industrielle enzymer og mikroorganismer, er enig i, at energi er en vigtig komponent men ikke den eneste. Traditionelt leverer de fødevarer og foder. Vi forestiller os, at de i langt højere grad også skal levere energi og materialer, siger Fleming Voetmann fra Novozymes. I dag er plastikflasker f.eks. lavet af oliebaserede materialer, som i vidt omfang kan erstattes af organisk materiale lavet af restprodukter fra landbruget. Et meget omtalt eksempel på grøn landbrugsinnovation er Pig City et kombineret tomat- og svinelandbrug, der på én gang producerer energi og mad og skåner miljø og klima. Pig City er designet efter en bæredygtig cradle to cradle-tilgang, hvor produktionen tænkes som et kredsløb, og hvor restprodukter og energi fra én proces er råvarer i en anden. Et lignende eksempel er særlige væksthuse, hvor man f.eks. kombinere produktionen af tomater med produktion af alger til energi i bæredygtige produktionskredsløb. Ved at bruge en teknologi, man i forvejen anvender i landbruget, på en helt anden og koncentreret måde, vil man kunne producere tusind gange mere energirig biomasse end på en mark, fortæller René Logie Damkjer fra Agrotech. Grøn systemeksport Flere eksperter fremhæver ligesom René Logie Damkjer, at de rigtige politiske satsninger og investeringer i at gøre dansk landbrugs- og fødevareproduktion klimavenlig kan give Danmark en unik position som udviklingscentrum for bæredygtige landbrugsløsninger. Det kan bane vej for en eksport af viden, teknologi og produktionssystemer, der kan hjælpe resten af verden til at gøre landbrugs- og fødevareproduktionen mere effektiv og klimavenlig. Ifølge IPCC er manglende teknologi og viden om bæredygtig produktion en af de største barrierer for at reducere sektorens udledninger af drivhusgasser. Og i kraft af den stigende befolkningstilvækst og den stigende ressourcemangel vil efterspørgslen efter sådanne løsninger stige markant. Som grønt væksterhverv kan den danske landbrugs- og fødevaresektor ikke alene blive en vigtig bidragyder til Danmarks fremtidige eksport og vækst, men også revolutionere hele verdens produktion af bæredygtige fødevarer. Ligesom Danmark i dag stolt viser vindmølleindustrien frem til resten af verden, kan det grønne landbrug, der kombinerer effektivitet, innovation og bæredygtighed, blive en branding-platform for Danmark og dansk erhvervsliv. Emilie Hvidtfeldt Jakob Bo Nielsen 48 MM22 Fremtidens fødevareerhverv

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013

NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013 NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013 Henrik Gürtler Formand for bestyrelsen Administrerende direktør, Novo A/S Kurt Anker Nielsen Næstformand for bestyrelsen Lena Olving Deputy CEO og

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere