Indholdsfortegnelse. Indledning Metode Mejeribruget i Danmark Dansk landbrugshistorie...6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Indledning... 4. Metode... 5. Mejeribruget i Danmark... 6. Dansk landbrugshistorie...6"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Metode... 5 Mejeribruget i Danmark... 6 Dansk landbrugshistorie...6 Mejeribruget før den anden industrielle revolution...6 Andelsmejerierne...7 Landbrugskrisen...9 Analyse af Mejeribruget i forhold til den anden industrielle revolution...10 Dannelsen af Mejeriselskabet Danmark...11 Rationaliseringen...11 Indtjeningsproblemet...14 Løsningen...15 Den vanskelige begyndelse...18 Internationaliseringen...21 Eksporten af feta...22 Danya-mejeriet i Saudi-Arabien...23 Globaliseringen sætter ind...24 Fra international til global virksomhed...26 Fusionen med Arla...28 Arla Foods i krisetider...30 Muhammedkrisen...31 Mælkekrisen i Kina...33 Innovation...35 Porters Nationale Diamant...38 Den Nationale Diamant i forhold til Arla Foods...40 Strategi...43 Begrebet strategi

2 Arla Foods strategiske målsætninger...44 Værdikæden...49 Værdisystem...50 Arla Foods værdikæde...51 Primæraktiviteter...51 Støtteaktiviteter...53 Arla Foods værdisystem...54 IT...55 Udviklingen af IT ledelse i et historisk perspektiv...55 Brugen af IT i virksomheder i dag...56 Arla Foods brug af IT i dag og tidligere...57 Konkurrenceforhold...59 Konkurrencefordele...60 Arla Foods konkurrenter...60 Konkurrencefaktorer...61 Branchestrukturmodellen (Porters five forces)...61 Truslen fra potentielle nye konkurrenter...62 Truslen fra substituerende produkter...63 Købernes forhandlingsmagt...63 Leverandørernes forhandlingsmagt...63 Arla Foods konkurrencefaktorer...63 SWOT-analyse...68 SWOT-analyse af Arla Foods...68 Styrker...69 Svagheder...70 Muligheder...70 Trusler...71 Konklusion...72 Litteraturliste

3 Opgavens anslag: Opgavens forfattere: Julie Mia Lerche Møller (30-34, 43-48, 55-58) Malene Østergaard Nielsen (49-54, 59-71) Andreas Gajda Kristensen (6-17, 38-42) Sabine Vogelius Sloth (18-29, 35-37) Parenteserne angiver hvilke sider de enkelte er ansvarlige for. Alt andet er fælles ansvar. 3

4 Indledning Arla Foods er en global mejerikoncern med ca ansatte, produktion i 13 lande og salgskontorer i yderligere 20. Virksomhedens globale brands, Lurpak og Castello, sælges i dag i mere end 100 lande verden over. Arla Foods skiller sig ud fra mange andre globale koncerner, ved at været et andelsselskab. Andelsselskabet ejes af knap 8000 danske og svenske mælkeproducenter, som dermed også er Arla Foods leverandører af mælk. Arla Foods er i dag den fjerdestørste mejerivirksomhed i verden. Historien om Arla Foods er på samme tid historien om det danske mejeribrug, der med industrialiseringen er blevet en del af den globale økonomi. Ligeledes er det historien om en virksomheds udvikling gennem det 20. og 21. Århundrede, og dermed den anden og den tredje industrielle revolution. Historien om Arla Foods startede i 1970, da syv små mejerier fusionerede og startede Mejeriselskabet Danmark. Visionen var, at samle al dansk mælk i ét stort andelsselskab for at skaffe andelshaverne en bedre mælkepris. I de to første år blev yderligere 24 mejerier fusioneret ind i selskabet. Udviklingen fortsatte og i 1996 var de 1650 andelsmejerier, der havde været i Danmark i 1945, reduceret til 15. Mejeriselskabet Danmark skiftede undervejs navn til MD Foods og en ny international strategi kom til at præge virksomheden. Ved årtusindskiftet fusionerede MD Foods med svenske Arla og dannede tilsammen Arla Foods, med hovedsæde i Danmark. Vi har ud fra denne betragtning af virksomheden, lavet følgende problemformulering: Vi vil på baggrund af vores viden om den generelle samfundsmæssige udvikling analysere historien bag Arla Foods. Derudover vil vi undersøge virksomhedens interne og eksterne forhold, og se på hvilke faktorer der spiller ind, for at en virksomhed klarer sig godt globalt. Ved hjælp af forskellige udvalgte teorier vil vi undersøge, hvordan Arla Foods har fået en førerposition på det danske marked og en plads blandt de førende mejerivirksomheder på det globale marked. 4

5 Metode Vi har i denne opgave valgt at fokusere på den danske mejerihistorie frem til danske MD Foods fusion med svenske Arla. Vi vil igennem hele opgaven lægge fokus på Arla Foods som en global virksomhed, der er rodfæstet i Danmark, bl.a. pga. at hovedsædet er placeret i Danmark. De eksempler vi har brugt til at underbygge forskellige teorier og modeller, vil altså hovedsageligt tage udgangspunkt i det danske hjemmemarked eller det globale verdensmarked. Vi vil starte opgaven med at gennemgå historien i det dansk mejeribrug. Her vil vi kigge på oprettelsen af små andelsmejerier, der gennem fusioner og opkøb til sidst leder frem til dannelsen af MD Foods, og videre til fusionen med Arla og oprettelsen af den globale koncern Arla Foods. Vi vil i gennemgangen holde det historiske sammen med de væsentligste træk i den anden og tredje industrielle revolution og i den forbindelse se på forskelle og ligheder. Vi vil i opgaven benytte Michael E. Porters modeller Den nationale diamant, Værdikæden og Branchestrukturmodellen til at analysere virksomheden, som den ser ud i dag. Inden analysen af de forskellige modeller, vil vi først kort redegøre for hver model. I forhold til Den nationale diamant vil vi se på Arla Foods rodfæstelse i det danske samfund, og herefter analysere os frem til, hvad der gør Arla Foods til en stærk spiller på det globale marked. Med Værdikæden vil vi gennemgå Arla Foods som virksomhed fra koen til køledisken og alle de ting, der er med til at få virksomheden til at fungere. Med Branchestrukturmodellen vil vi se på Arla Foods konkurrenter og hvordan virksomhedens konkurrencesituation ser ud, både nationalt og globalt. Vi vil i opgaven også redegøre for og analysere Arla Foods brug af IT, samt belyse Arla Foods strategi, hvor vi især vil tage udgangspunkt i Arla Foods strategi for Til sidst vil vi udføre en SWOT-analyse ud fra de eksterne og interne omstændigheder, vi er kommet frem til i de føromtalte analyser. Dette vil give os et billede af, hvordan Arla Foods ser ud nu, og hvordan virksomheden kan agere i fremtiden. Dette og problemformuleringen vil vi konkludere på i konklusionen. 5

6 Mejeribruget i Danmark For at få et indblik i Arla Foods historie er det relevant at se tilbage på, hvordan det hele startede. Vi vil i dette afsnit gå igennem dansk mejeribrugs tidlige historie. Først med en kort beskrivelse af mejeribruget før 1882 til fælles- og andelsmejeriernes indtog, som senere dannede grundlaget for den moderne struktur indenfor dansk mejeribrug. En struktur, der i dag danner grundlaget for den moderne mejerikoncern Arla Foods. Selvom der måske umiddelbart ikke er nogle direkte linjer mellem mejeribruget før 1882 og Arla Foods, så har vi alligevel valgt at inddrage en kort gennemgang af denne periode. Dette skyldes, at der er sammenhæng mellem udviklingen fra det primitive mejeribrug til fællesmejerierne, som senere blev til andelsmejerier. Dansk landbrugshistorie Selvom mejeribruget i Danmark udgør en stor del af det danske landbrug, så har Danmark ikke en lang historie som mejeriland. Indtil andelsmejeriernes indtog i 1880 erne havde kornproduktionen haft en gennemgående førsteprioritet i det danske landbrug 1. Mejeribruget havde førhen været minimalt, og det mælkeudbytte, der kom fra husdyr, blev stort set kun anvendt til eget forbrug. Men med tiderne begyndte det danske landbrug at få øjnene op for de muligheder, som lå i mejerierhvervet. I første omgang ved dannelsen af fællesmejerierne og senere i forbindelse med andelsmejerierne. Mejeribruget før den anden industrielle revolution I det første egentlige mejeribrug i Danmark trak de på erfaringen som hollænderne og holstenerne havde opnået indenfor deres mejeribrug 2. Denne erfaring fik Danmark glæde af igennem indkaldelse af hollændere i 1521, og gennem bistand fra Holsten. Derfor blev betegnelsen hollænderier den betegnelse, som man brugte i det 16. århundrede om de lokaler, der blev anvendt til bearbejdningen af mælk. 3 Det er dog først omkring 1750, at det kommer fart på mejeribruget i Danmark. Her fatter godsejerne nemlig en markant interesse for mejerihåndværket 4. På herregårdene arbejdede man ihærdigt på at fremme en mere intensiv mælkebehandling. Den udprægede interesse, der 1 Hansen & Rasmussen (1995) s Hansen & Rasmussen (1995) s Hansen & Rasmussen (1995) s ansk_mejeribrug_-/index.htm?id=7151 6

7 på dette tidspunkt opstod omkring mælken og mejeribruget resulterede i, at man begyndte at omtale mejeribruget i den landsøkonomiske debat i Danmark. 5 I første omgang var det kun herregårdene, som helt frem til indførslen af fællesdriften i attenhundredetallet, stod for de største fremskridt indenfor mejeribruget. Mejeribruget på gårdene forblev dog på et yderst primitivt stadie, fordi der på det tidspunkt ikke var mulighed for forbedringer. På almindelige landbrug havde man ikke kræfter til at udvikle. Dette kom først godt hundrede år senere 6. De fleste gårde havde kun én eller to køer, som ofte ikke fik nok foder til at kunne producere en fedtholdig mælk. Derfor kunne kærningen kun foregå med flere dages mellemrum, og slutresultatet var et smørprodukt af ringe kvalitet, som ikke var meget værd. 7 Til sammenligning havde Hertugdømmerne længe interesseret sig for mejeribruget, og lå derfor foran Danmark på dette område 8. Mange større dansk gårde begyndte derfor at hente mejerister fra hertugdømmerne, idet de kunne trække på erfaringer herfra. Dansk herregårdssmør fik derfor sit internationale ry indenfor rammerne af det holstenske system i perioden frem til Fordelene ved det holstenske mejeri var ikke nye tekniske hjælpemidler. Der blev stadig anvendt traditionelle redskaber til produktionen, men det var arbejdsprocessen som var anderledes 10. Hvert stadige i mælkebehandlingsprocessen blev behandlet med omhu. Lige fra malkning til pakning af det færdige produkt. Endvidere var renlighed et nøgleord. Man måtte bl.a. sikre, at produktionen foregik i lokaler med god udluftning, som samtidig havde mulighed for at holde en konstant temperatur. Derudover var det yderst vigtigt, at man var omhyggelig med rengøring af de forskellige redskaber, således at man undgik at mælkerester udviklede bakterier, som kunne være til skade for smørrets kvalitet. Endvidere blev der lavet forbedringer i fordrings- og avlsarbejdet. Som resultat af dette steg mælkeydelsen og dermed udbyttet. Andelsmejerierne Interessen for mejeriområdet voksede med tiden hos gårdmændene, og inden længe begyndte landmændene at spekulere på fordelene ved at samle mælken i større mængder inden, at den 5 Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s

8 blev behandlet. Resultatet blev fællesmejerier og der blev de efterfølgende 20 år etableret ca. 500 foretagender. 11 Fællesmejerier opkøbte mælken fra leverandørerne, men under dårlige betingelser for landmændene. 12 Med opfindelsen af en kontinuerlig centrifuge 13 var det blevet muligt at lave bedre og billigere produkter, men udstyret var dyrt. Oprettelsen af andelsmejerierne betød, at mælkeproducenterne i fællesskab oprettede mejerierne, hvilket sikrede, at små brug kunne producere smør af høj kvalitet, og opnå en højere pris for selv mindre mængder. 14 Kombinationen af familiedrevne brug, industriel masseproduktion og demokratisk styreform blev en overbevisende organisationsform for mange landmænd, og den spredte sig senere til andre landbrugsområder. 15 Gennem 1880 erne rullede bølgen af andelsmejerier ind over landet. 16 Mange fællesmejerier forsvandt op igennem 1880 erne eller blev overtaget af leverandører, og blev videreført som andelsmejerier. 17 Det hele kulminerede i 1888, hvor der blev oprettet 248 andelsmejerier, og ved årets udgang var der omkring 900 i landet. Hjedding Andelsmejeri bliver regnet for at være Danmarks første andelsmejeri. 18 Det var det, der dannede grundlaget for det moderne mejeribrug herhjemme. Det var det første mejeri, som anvendte et princip, som blev kendetegnende for andelsbevægelsen, og som senere blev forbillede for de fleste andelsmejerier, som startede i 1880 erne. Det var vedtægterne fra Hjedding Andelsmejeri, som blev grundlaget for andre mejerier 19. Vedtægterne indebar, at der var ens afregning til andelshaverne. Uanset mængden af mælk blev leverandørerne sikret samme pris pr. kande. Der var stemmelighed og alle andelshavere havde kun én stemme, uanset antallet af køer. Endvidere var der et solidarisk ansvar. Andelshaverne hæftede solidarisk i alle anliggender. Dette gav bedre muligheder for at låne penge til investeringer. 11 Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s

9 Andelsmejerierne viste sig hurtigt at være fællesmejerierne overlegne. Dette skyldtes ikke mindst solidariteten, men også det faktum, at andelshaverne kunne koncentrere sig om det de var bedst til, hvilket var mælkebehandlingen. 20 Landbrugskrisen En af de mest betydelige grunde til gennembruddet af andelsmejerierne var ændrede økonomiske forhold. 21 I 1876 indtraf en længerevarende landbrugskrise. 22 Store mængder korn kom til Europa fra Rusland og Amerika med jernbaner og dampskibe. Dette pressede kornpriserne i bund. Priserne på animalske produkter forblev stabile, hvilket fik skabt en øget interesse for mejeribruget blandt landmændene. Afsætningen af korn havde tidligere været landbrugets vigtigste indkomst, men mælkepenge skulle vise sige at blive andelshavernes betydeligste indtægt. Danmark stod nu i en situation hvor korn, som havde været landets væsentligste eksportindtægt, prismæssigt blev ringere og ringere, og mulighederne for at genvinde markedet var ikke store. 23 Man måtte derfor skabe indtægter gennem andre veje, og dette blev startskuddet til det moderne mejeribrug. For at være i stand til at opnå en tilfredsstillende indtjening fra mejeriproduktionen, var man nødt til at ændre produktionen. Man måtte ændre den manuelt prægede produktion på den enkelte gård, til en mere moderne og industripræget produktion. Med andelsmejeriernes hastige udbredelse i slutningen af 1800-tallet, kommer der for alvor gang i produktionen, og der sker en fremgang indenfor smørproduktionen. I denne periode udvikler Danmark sig til at blive verdens største smøreksportør. 24 Andelsmejeriernes eksport af smør fik en stor betydning, og man eksporterede store dele af det til England. I årene aftog England 67 procent af det danske smør, men allerede i steg dette tal til 97 procent. 25 Tidligere havde herregårdssmørret været af bedre kvalitet end bøndernes smør, men andelsmejerierne nåede hurtigt samme kvalitetsniveau. 26 Andelsmejeriernes høje kvalitetsniveau og deres evne til at levere store partier, skabte øget 20 Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s Winter Kristensen (1986) s Dansk_mejeribrug_-/Index.htm?ID= Hansen & Rasmussen (1995), s Hansen & Rasmussen (1995), s

10 interesse blandt grossisterne. Dette blev startskuddet til eksportforeningerne, i det man ønskede at springe mellemleddene over med det formål at forøge indtjeningen. Danske Mejeriers Andels Smøreksportforening, som blev dannet i år 1900, fik indenfor fem år 1315 mejerier som medlemmer. Mejeriernes smør skulle leve op til en vis kvalitet, og have en vis ensartethed. Levede de ikke op til disse krav, mistede de retten til at anvende lurmærket, som var et garantistempel for kvalitet, som Danske Mejeriers Andels Smøreksportforening havde opfundet. Lurmærket fastslog det danske smørs høje kvalitet, og Danmark havde fortsat en stor eksport til englænderne. Analyse af Mejeribruget i forhold til den anden industrielle revolution Igennem den anden industrielle revolution antog virksomhederne nye og mere produktive former. 27 Disse nye forme prægede udviklingen igennem det 20. århundrede. Der skete i den anden industrielle revolution et brud med fortiden. Gennem den anden industrielle revolution opstod det moderne, organiserede massesamfund, som var et sammenspil mellem private virksomheder, organisationer og statslige institutioner. Den anden industrielle revolution var også gennembruddet for en række forretningsmæssige og teknologiske systemer. Endvidere opstod der en international handel med fødevarer, hvilket ikke mindst var tilfældet i Danmark. 28 Den internationale arbejdsdeling og transportrevolutionen begyndte at gøre sig gældende fra omkring 1890 i Danmark. I Danmark havde man siden 1830 haft stor eksport af korn til England. Men Danmark blev ramt af faldende kornpriser pga. masseimporten fra Rusland og Amerika. Man kunne ikke længere leve af korneksporten på grund af konkurrencen, og man måtte derfor se på andre forretningsområder, hvor man kunne gøre sig gældende. Landmændene begyndte i stedet, at beskæftige sig med forædling af landbrugs- og fødevareproduktionen, hvilket i mejeribruget udmundede sig i produktionen af kvalitetssmør, som blev en basisvare for dansk eksport til England og dominere det danske eksportmarked op til den første halvdel af det 20. århundrede. Opsummering Omstillingen fra vegetabilsk til animalsk produktion er et tydeligt eksempel for den generelle udvikling, som er karakteristisk ved den anden industrielle revolution. Som reaktion og modsvar på prisfaldet på korn, opgraderede man produktionen af varer, som der ville være 27 Christensen (2010), Komp. 1, s Christensen (2010), Komp. 1, s

11 både et hjemme- og eksportmarked for. For at være i stand til at opnå en tilfredsstillende indtjening fra mejeri produktionen, var man nødt til at ændre produktionen. Man måtte ændre den manuelt prægede produktion på den enkelte gård til en mere moderne og industripræget produktion og dette skete ikke mindst med etableringen af andelsmejerierne, men også med anvendelsen af ny teknologi gennem anvendelsen af en kontinuerlig centrifuge. Andelsmejeriernes indtog havde gjort, at landmændene var i stand til, at producere en smør af den samme kvalitet, som den herregårdene producerede. Forædlet smør af høj kvalitet i store partier, var hvad andelsmejerierne kunne levere, og det var netop det, som de engelske grossister ville have. Hvor afsætningen af vegetabilske landbrugsvarer havde været dansk landbrugs vigtigste eksportvarer, var det nu animalske produkter, der blev den primære eksportvare. Dannelsen af Mejeriselskabet Danmark Det var især udviklingen i dansk mejeribrug fra 1945 og til begyndelsen af 1960 erne, som var den væsentligste baggrund for dannelsen af Mejeriselskabet Danmark. 29 Mejeriselskabet Danmark blev stiftet den 12. juni 1970, men tankerne og idéen om Mejeriselskabet Danmark blev allerede indledt i Det var idéen om, at de små danske mælkeproducenter med deres mejerier ikke skulle konkurrere med hinanden, der dannede grundlaget for Mejeriselskabet Danmark. Konkurrencen var nemlig til skade for mælkeprisen, som var landmændenes levebrød. Man ønskede heller ikke at konkurrere på det internationale eksportmarked, da det var præget af store opkøbere. Det var altså tanken om at sammen er vi stærke, der dannede hovedtanken bag Mejeriselskabet Danmark. 31 Rationaliseringen Der var i 1894 over 900 andelsmejerier i Danmark, og det varede ikke længe inden, at man i mejeribruget opdagede, at det ikke var optimalt med det store antal af små mejerier. Men alligevel fortsatte antallet af mejerier med at stige af forskellige årsager 32. Eksempelvis var det på daværende tidspunkt almindeligt, at politiske stridigheder eller religiøse 29 Vedholm (1995) s Bigum (2007) s Bigum (2007) s Hansen & Rasmussen (1995) s

12 uoverensstemmelser kunne føre til delinger af mejerier. Ting der i dag ville kunne blive betragtet som bagateller i mejeribranchen. 33 I 1930 erne kom de første fortalere for rationaliseringen af det danske mejeribrug. 34 Driftsstatistikken der var ført over mejeribruget siden 1898 viste tydeligt, at det var de største mejerier, som klarede sig bedst. 35 De største mejerier leverede bedre resultater i forhold til de mindre mejerier. Det var også en kendsgerning, at de mindste som regel også var dem, der havde de største driftsudgifter. Med landmændene på den ene side og konsulenterne på den anden, blev der indledt et for og imod rationaliseringen af mejeribruget, og trods den generelle modstand mod rationaliseringen, blev der dog sammenlagt et lille antal mejerier inden, at Anden Verdenskrig forandrede vilkårene for mejerierne radikalt. 36 Efter krigen var mejerierne generelt nedslidte, og de stod overfor en række nødvendige investeringer, hvis de skulle leve op til de krav, som blev stillet til dem. Dette var dog ikke det eneste problem. Samtidig begyndte den ensidige satsning på smøreksport nemlig at vise sine svaghedstegn 37. Eksportmarkedet i mejeribruget var i 1940 den væsentligste indtægtskilde. Denne indtægtskilde aftog ca. 75 procent af hele den indvejede mælkemængde og 80 procent af den samlede smøreksport. 38 Mejeribruget havde siden 1882 udviklet et omfattende organisatorisk apparat. Det organisatoriske apparat som mejeribruget udgjorde, var langt fra ideelt. Hverken organisatorisk eller driftsøkonomisk. 39 Antallet af mejerier var simpelthen alt for stort. Selvom man havde forsøgt at rationalisere mejeribruget siden 1920 erne, så havde en større nedbringelse af antallet af mejerier endnu ikke været til overvejelse. 40 Problemet var, at omkostningsniveauet ganske enkelt var for højt. Både produktionsmejeribruget og bymejerierne var ramt af problemet. Konsekvenserne var, at udviklingen i produktionsmejeribruget gik fuldstændig i stå. I 1946 var der 1637 mejerier i Danmark og langt størstedelen af disse var andelsmejerier. Der var i alt 1347 andelsmejerier og Hansen & Rasmussen (1995) s Hansen & Rasmussen (1995) s Hansen & Rasmussen (1995) s Hansen & Rasmussen (1995) s Hansen & Rasmussen (1995), s Vedholm (1995), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s

13 privatmejerier 41. Tolv år senere i 1958 var det totale antal mejerier reduceret til Der var nu 1207 andelsmejerier og 215 privatmejerier. I 1958 blev De Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation Mejeribrugets Planlægningsudvalg stiftet. 42 De skulle hjælpe de danske mejerier med at analysere forholdene i lokalområderne. Planlægningsudvalgets opgave var bl.a. at komme med forslag til ændringer i mejeribruget. Derfor blev det danske mejeribrug det kommende år godt og grundigt gennemgået og analyseret helt ned til de mindste detaljer. Dette var nødvendigt for, at det kunne blive klargjort, hvilke ændringer der måtte gennemføres. Tidligere var det blevet foreslået, at en rationalisering kunne opnås gennem sammenlægninger af nabomejerier og gennem oprettelse af fællesvirksomheder 43. Der blev blandt andet gjort tanker om kærnecentraler for smør. Dog fandt man frem til, at man skulle anvende en selskabsmodel, 44 hvor man slog et større antal mejerier sammen i ét selskab. Hvis man eksempelvis slog ti andelsmejerier sammen, så skulle man nedlægge de seks og videreføre produktionen i de fire bedste anlæg. Dertil kom, at man skulle opnå en vis specialisering af produktionen på de bedste anlæg. Planlægningsudvalget lavede i perioden analyser af samtlige mejeriforeninger i Danmark. Mange steder gik man straks i gang med at iværksætte de ændringsforslag, som planlægningsudvalget have foreslået. Dette resulterede i, at antallet af mejerier i Danmark allerede i 1964 reduceredes til Der var på dette tidspunkt 858 andelsmejerier og 192 privatmejerier. Sammenlægninger var mest hyppige i landsognene, og bymejerierne opkøbte som regel kun mejerier i omegnen. 45 Problemerne var dog størst hos produktionsmejeribruget. 46 Produktionsmejerierne producerede hovedsagligt eksportsmør. Smør var altså det primære produkt. Det var især priserne på eksportmarkedet, der var årsagen til, at produktionsmejerierne havde vanskelige tider. Det var svært at slå produktionsmejerierne sammen til større, fordi transporten af mælk fra landmændene til mejerierne indtil slutningen af 1950 erne foregik med hestevogn 47. Hestevognene satte nemlig fysiske grænser for hvor lang afstand, der måtte være imellem 41 Vedholm (1995), s Vedholm (1995), s Vedholm (1995), s Vedholm (1995), s Vedholm (1995), s Vedholm (1995), s Vedholm (1995), s

14 mejerierne. Eksportsmørret fra produktionsmejeribruget blev afsat af smøreksportørforeningerne, som i 1955 blev slået sammen til andelssmør, men de lave eksportpriser, som der især var i England, var der ikke noget at gøre ved, efter at handelsaftalen mellem England og Danmark ophørte i Indtjeningsproblemet Problemerne med indtjeningen skyldes ikke kun problemer i produktionsleddet. En af de væsentligste årsager bestod i afsætningsleddet. Problemet var, at der manglede en effektiv og overordnet koordination. Afsætningen af eksportsmør blev frem til 1949 varetaget af en række forskellige selskaber uden fælles interesser. 48 Der var i 1949 blevet indgået en langtidsaftale med England af Smøreksportudvalget. Det var Smøreksportudvalget, som varetog hele afsætningen på medlemmernes vegne, mens aftalen varede. 49 Men aftalens ophør i resulterede i fuldstændig liberalisering af produktionsmejeribrugets hovedmarked i England. 51 Smøreksportudvalget havde derfor ikke længere retten til at bestemme på medlemmernes vegne, og de kunne derfor ikke indgå langvarige leveringskontrakter med de engelske grossister. Dermed hørte aftalte priser og mængder nu fortiden til. Som konsekvens heraf kunne enhver producent nu selv gå ind på markedet, hvilket skabte en voldsom priskonkurrence. Et stort problem i produktionsmejeribruget i begyndelsen af 1960 erne var, at indtjeningen var dårlig. 52 Indtjeningen var væsentlig ringere i produktionsmejeribruget i forhold til i bymejerierne. Det var de faldende priser på smør, der opstod som følge af konkurrencen på det engelske marked, og de stigende driftsomkostninger, som var problemet. 53 Rationaliseringen var i første omgang ikke i stand til at forbedre de forhold, som hele tiden blev forværret. Prisproblemerne forsøgte man at gøre noget ved hjælp af eksportudvalgets koordinering. Denne havde hjulpet i en vis udstrækning, men resultatet var langt fra tilfredsstillende og det afgørende problem blev ikke løst. Det vigtigste var nemlig etableringen af et stabilt og forholdsvist lukrativt hjemmemarked. 54 Dette ville nemlig være 48 Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s

15 en afgørende forudsætning for, at produktionsmejeribruget ville kunne opnå en sikkerhed for en stabil indtjening. Bymejeriernes 55 forhold var væsentlig bedre. Dette skyldes først og fremmest mælkeloven, som havde givet dem et rationaliseret produktions- og afsætningssystem. Antallet af mejerier var blevet nedbragt og afsætningsleddene havde ligeledes gennemgået en reduktion. Bymejerierne var koncessionerede 56. De havde derfor eneret og pligt til at forsyne byernes befolkning med mejeriprodukter. Bymejerierne havde altså et monopol, hvor markedet var fastlagt og priserne blev fastsat sammen med de lokale kommunalbestyrelser. Bymejerierne havde opdelt deres konsummarkeder på en sådan måde, at hvert mejeri havde et nøje fastlagt salgsområde, hvilket gjorde, at der ikke var konkurrence på markedet. Rationaliseringen af bymejerierne betød, at de driftmæssigt var betydeligt mere rationelle gennem deres produktionsapparat end produktionsmejeribruget. 57 Mælkeloven gjorde, at bymejerierne med mellemrum måtte ansøge om prisændringer gennem de kommunale mælkeudvalg. Sådanne ansøgninger blev ofte lavet pga. omkostningsstigninger, som også produktionsmejeribruget var underkastet. Bymejerierne var derfor i stand til at reducere den negative omkostningsudvikling, hvorimod produktionsmejeribruget var i en sådan situation, at de måtte hente omkostningerne hjem gennem konkurrencen på eksportmarkedet. Det var et tosidet problem. Først og fremmest var produktionsmejeribruget på grund af sine store eksportandele og omkostningsudviklingen, i en dårlig situation rent indtjeningsmæssigt. Der var altså problemer både i produktions- og afsætningsleddet, og det lukrative konsummarked var beskyttet af loven og kun forbeholdt bymejerierne. 58 Løsningen Løsningen på omkostningsproblemet var et landsdækkende selskab 59, hvis grundlæggende træk skulle være en sammensmeltning af produktion og afsætning i én økonomisk og organisatorisk enhed på landsplan. Idéen om ét stort andelsmejeri, der skulle dække hele det danske mejeribrug kom fra Mejeriernes Fællesorganisation. 60 Ideen bag Mejeriselskabet Danmark blev formuleret af organisationens daværende direktør Torkil Mathiassen Kristensen (1986), s Vedholm (1995), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Hansen & Rasmussen (1995), s Vedholm (1995), s

16 Man ville opnå fordele, idet man ville undgå konkurrencen i afsætningsleddene. 62 Ud fra markedsmæssige vurderinger kunne man prioritere, hvad der gav den bedste indtjening. Endvidere ville man være i stand til at løse omkostningsproblemerne på produktionssiden, idet man ville have ressourcerne til at kunne lave en specialisering indenfor produktionen. Langsigtet ville denne løsning stille flere ressourcer til rådighed, således at man kunne gennemføre en bedre investeringsplanlægning samt produktudvikling. På produktionssiden betød det, at hele mejeribrugets, eller i det mindste produktionsmejerierne produktion måtte samles i ét selskab 63, hvor man herefter skulle etablere store nye og moderne produktionsanlæg. Figur 1: Model der viser, hvordan Mejeriselskabet Danmark skulle struktureres rent organisatorisk. Forskellen var, at produktionsskalaen var hele landets mælkemængde. Ligeledes måtte der opnås en fuldstændig kontrol af afsætningen, og denne skulle være under samme ledelse som produktionen. Fuld integration af produktionen og afsætningen var nyt i erhvervet, idet disse to sektorer hidtil havde været adskilte. 64 Strategien til gennemførslen af Mejeriselskabet Danmark skulle foregå igennem produktionsleddet og som udgangspunkt i produktionsmejeribruget. 65 Grunden til, at der i første omgang blev satset på produktionsleddet var, at der var en større grad af fællesskabsfølelse i dette led til sammenligning med afsætningsleddet. 66 Interessefællesskabet ansås også for at være størst i produktionsmejeribrugets andelsejede 62 Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s Kristensen (1986), s

17 mejerier. Gennem tilslutning ville der kunne blive skabt en mælkepulje. 67 Som følge heraf ville få mere indflydelse og kontrol over afsætningsleddet. Da nogle mejerier var bedre kørende end andre var det svært, at finde et incitament for, at de bedst drevne mejerier ville tilslutte sig idéen. Derfor skulle der igennem et sæt udligningsregler tages højde for, at nogle mejerier havde høje egenkapitaler og bedre indtjeningsevne, hvorimod der var andre som havde det modsatte. Opsummering Gennem det 20. århundrede skete der store strukturelle ændringer i det danske mejeribrug. Selvom produktionsmejeribruget gennem andelsmejerierne og eksportforeningerne havde opnået store markedsandele på eksportmarkedet for smør til England efter landbrugskrisen, så var det altså ikke en fornøjelse, som skulle vare ved. Det store antal af små mejerier og det organisatoriske apparat som mejeribruget udgjorde, var nemlig langt fra optimalt. Hverken organisatorisk eller driftsøkonomisk og omkostningsniveauet var for højt. Hvis der skulle være en fremtid i dansk mejeribrug, måtte der foretages en organisatorisk omstrukturering. Danske mælkeproducenter skulle ikke konkurrere med hinanden. Dette var kun til skade for dem selv, fordi det pressede mælkeprisen ned, som var den de skulle leve af. Markedet var præget af store opkøbere, og landmændene måtte gå sammen, hvis de skulle stå stærke overfor den trussel, som opkøberne udgjorde. Gennem total analyse af det danske mejeri blev det tydeliggjort, hvor der måtte foretages ændringer. Gennem analysen kunne årsagen til indtjeningsproblemet nemlig blive fastslået. Der manglede en effektiv og overordnet koordination i både produktions- og afsætningsleddet. For at dansk mejeribrug i fremtiden kunne gøre sig gældende på eksportmarkedet, var det vigtigt, at der blev etableret et stabilt og lukrativt hjemmemarked. Det var nemlig forudsætningen for, at produktionsmejeribruget ville kunne opnå en sikker og stabil indtjening. Resultatet var en selskabsmodel, der skulle slå et større antal mejerier sammen til større selskaber. På den måde kunne man videreføre det bedste og opnå specialisering i produktionen på de bedste af anlæggene. Altså en sammensmeltning af produktion og afsætning i én økonomisk organisatorisk enhed på landsplan. Med en sådan selskabsmodel ville man undgå konkurrencen i afsætningsleddene. Ligeledes ville mejeribruget ud fra markedsmæssige vurderinger prioritere, hvad der ville give den bedste indtjening. 67 Kristensen (1986), s

18 Den vanskelige begyndelse De første år i MD s levetid var generelt meget vanskelige for selskabet. Danmarks tilslutning til EF i 1973 var en af årsagerne til dette. 68 Medlemskabet var ellers noget mejeribruget havde set frem til længe. Det var endda blevet brugt som et argument for dannelsen af MD, i debatten i 1960 erne. 69 Generelt set var medlemskabet til gavn for de danske mælkeproducenter, da det medførte højere mælkepriser. Dog gav det også en del ulemper for MD på kort sigt. Dette skyldtes, at EF anvendte to hovedinstrumenter til at sikre mælkeprisen på et rimeligt niveau, tilskud til eksport ud af EF og opkøb til intervention. MD havde som mål at have så høj en forædling af mælken som muligt. Interventionsopkøb og støtte til returmælk svækkede derfor MD i forhold til de konkurrenter, der var mindst innovative. Mange af de mejerier der havde valgt MD fra, indrettede sig nu efter EF s støttesystem, og klarede sig derfor relativt godt i forhold til MD. MD mente dog, at det var nødvendigt at se udviklingen i et længere perspektiv, og derfor holde fast i strategien om rationalisering og produktudvikling, der netop var formålet med at danne MD. Det gav dog en del uro i baglandet, at de mejerier der ikke havde tilsluttet sig MD, nu fik en højere mælkepris. Den voldsomme vækst i selskabets størrelse over kort tid, var ligeledes positivt for MD på lang sigt, men forårsagede på samme tid en hel del alvorlige problemer på kort sigt. Allerede 44 dage efter stiftelsen af MD, gennemførte selskabet det første opkøb af Danmarks største private mejerikoncern Høng, den 13. november Salget af Høng-koncernen skyldtes store likviditetsmæssige problemer i virksomheden. 71 Det var derfor en stor mundfuld for MD, der endnu ikke engang selv var kommet rigtigt i gang. Denne udvikling fortsatte, og i de to første år blev yderligere 24 mejerier fusioneret ind i selskabet. 72 De mange fusioner medførte, at MD fik meget mere mælk end selskabet kunne håndtere på det tidspunkt, og først ville blive klar til at modtage to til tre år senere. 73 MD valgte dog at fortsætte fusionsbølgen, idet de frygtede ikke at få tilbuddet igen, hvis de gav afslag til de fusionsvillige mejerier. Derudover medførte den kraftige vækst likviditetsmæssige problemer, som dog i første omgang blev løst med Mejeriforeningens hjælp. 74 De økonomiske problemer fortsatte, og investeringsbudgettet for regnskabsåret 1973/74 på 16 millioner kr. endte efter mange 68 Bigum (2007), s Bigum (2007), s Vedholm (1995), s Hansen (2003), s Bigum (2007), s Bigum (2007), s Bigum (2007), s

19 overskridelser på 30 millioner kr. En af årsagerne til dette var den voldsomme inflation i perioden. 75 Inflationen var en bivirkning af krisen som prægede vesten i de to årtier fra De nye stærke olielande i Mellemøsten udnyttede deres position til at opbygge et oliekartel, OPEC, og gennemførte store prisstigninger på olien. Disse prisstigninger var medvirkende til den kraftige inflation. 77 Derudover havde kommunismens voldsomme udbredelse efter Anden Verdenskrig, reduceret det kapitalistiske verdensmarked betydeligt, især de store markeder som Østeuropa og Kina udgjorde. Alle tredjeverdenslandene praktiserede en national udviklingsstrategi, som for alvor slog igennem omkring Dette var med til at forstærke krisen yderligere for ilandene, der mistede en del eksport til disse lande. Problemet forværredes endnu engang af, at Japan klarede sig rigtig godt gennem krisen, og fik en betydelig eksport efter mætningen af deres hjemmemarked. Den amerikanske og vesteuropæiske industri var derfor mere presset end nogensinde før, i denne periode. En konsekvens af MD s store budgetoverskridelse var en tillidskrise mellem ledelsen og bestyrelsen. 79 Det næste års budget blev fastlagt til 14 millioner kr., hvilket dog også blev holdt. Der blev fra bestyrelsens side beordret et investeringsstop, ligesom det blev besluttet at skære ned i antallet af ansatte på hovedkontoret. 25 procent af de 90 medarbejdere på hovedkontoret skulle således afskediges. Derudover skulle hovedkontoret flyttes fra Vejle til Århus, med henblik på at opnå økonomiske og arbejdsmæssige fordele. 80 Omkring var MD ved at være kommet igennem krisen. 81 Rationaliseringer og synergieffekter fra de mange opkøb, var langsomt ved at give de ønskede resultater. Derudover var det lykkedes for MD, at gennemføre et køb af A/S Det Danske Mælkekompagni. Købet var meget vigtigt for selskabet, da det var et problem, at MD primært bestod af landmejerier. 82 Dette var et problem, idet konsummælken traditionelt var en meget lukrativ aktivitet indenfor dansk mejeribrug. Bymejerierne havde tidligere haft monopol på produktionen af konsummælk, bl.a. som følge af de tidligere kommunale koncessioner, som 75 Bigum (2007), s Christensen (2010), Komp. 1, s Christensen (2010), Komp. 1, s Christensen (2010), Komp. 1, s Bigum (2007), s Bigum (2007), s Bigum (2007), s Bigum (2007), s

20 dog i høj grad var ved at udløbe, da MD blev stiftet. Koncessionerne stammede fra Mælkeloven fra 1940, hvor hvert mejeri fik eneret og forpligtelse til at producere og sælge konsummælk. 83 Formålet var at sikre bybefolkningen forsyninger af smør, mælk og fløde. Produktionen af konsummælk medførte, at bymejerierne generelt set havde en stærkere økonomi, og ligeledes var mere veldrevne end de mindre landmejerier. 84 Derudover opererede de på det mere sikre og forudsigelige hjemmemarked. Landmejerierne, som MD fortrinsvis var bygget op af, beskæftigede sig derimod primært med produktion af smør og ost til eksport, og var generelt set ikke de mest succesfulde mejerier i Danmark. Det var derfor ikke særlig attraktivt for bymejerierne, at indgå i et samarbejde med disse. Bymejerierne havde dog dannet en noget løsere sammenslutning, som skulle sikre de enkelte mejeriers selvstændighed gennem et samarbejde. 85 Sammenslutningen startede som Jysk Mejerikonsum, men blev senere til Dansk Mejerikonsum. MD var meget interesseret i at fusionere med Dansk Mejerikonsum, for på den måde at få en større andel i markedet for konsummælk. Forhandlingerne omkring en fusion med Dansk Mejerikonsum startede allerede i , men mislykkedes dog, da bymejerierne stadig ikke ønskede at opgive deres selvstændighed. Den afgørende begivenhed i MD s vej ind på markedet for konsummælk, var det nævnte køb af A/S Det Danske Mælkekompagni, der fandt sted den 1. april Selskabet blev købt for 21 millioner kr. 86 Dette mejeriselskab var det førende i København, og gav dermed adgang til det store københavnske marked for konsummælk. Ligeledes var det et meget vigtigt skridt ind på konsummælksmarkedet, da MD i 1977 indgik en aftale med Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB), om at blive eneleverandør af mælk. 87 Dette skabte dog en konflikt mellem MD og den øvrige mejeribranche samt pressen. Modstanden skyldtes, at landbruget opfattede detailhandlen som en modstander. De mente, at aftalen var fordelagtig for MD, men til skade for resten af mejeribruget. MD var dog i stand til at modstå presset, da selskabet var meget fokuseret på, at det var et nødvendigt skridt, i målsætningen om at tjene flere penge til sine andelshavere, end konkurrenterne. FDB der på det tidspunkt var Danmarks største detailhandelskæde, var interesserede i at få en mælkeaftale der sikrede, at de kunne få al deres mælk fra én leverandør, i stedet for lokale mejerier rundt om i landet, som ellers var 83 Vedholm (1995), s Bigum (2007), s Bigum (2007), s Bigum (2007), s Bigum (2007), s

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst.

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. MISSION Vi skaber fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Er afsætningen af landbrugsprodukter 2020 parat? - Afsætningsmuligheder i landbruget LandboUngdom 1. November 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Svar

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Virksomhedslederpris 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Landbrugets Økonomi 2010 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Dansk mejeriindustri. en kort præsentation af mælkeproduktionen og mejeriindustrien i Danmark samt de organisationer, som repræsenterer branchen

Dansk mejeriindustri. en kort præsentation af mælkeproduktionen og mejeriindustrien i Danmark samt de organisationer, som repræsenterer branchen FØDEVARER VÆKST BALANCE Dansk mejeriindustri en kort præsentation af mælkeproduktionen og mejeriindustrien i Danmark samt de organisationer, som repræsenterer branchen Struktur Mælk produceres på få og

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

50% steg årets resultat ÅRET

50% steg årets resultat ÅRET 50% steg årets resultat ÅRET 2009 2010 2 Året 2009 2010 FORORD VÆKST ØGET EFFEKTIVITET FORBEDRET INDTJENING Med GPS Four-strategien har Ambu opnået mere fokus, retning og hastighed, og vi vil arbejde målrettet

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID KRAV LEAN FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK VÆKST LEDELSE VÆKST OVATION LEDELSE ORGANISATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID KRAV LEAN FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK VÆKST LEDELSE VÆKST OVATION LEDELSE ORGANISATION LEAN GLOBAL H I L D E B R A N DIGITAL DT & B R AN D I DELING DANSK FORMAND GLOBAL ORGANISATION DELING ORGANISATION DELING DANSK DELEØKONOMI GLOBAL ROI DIGITAL DANSK DELEØKONOMI DIGITAL KPI DELEØKONOMI ROI FORMAND

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere