Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
|
|
- Astrid Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen ISSN: Munch & Lorenzen
3 ANMELDELSE En ny bog sætter fokus på industrialiseringens idéhistorie. De moderne tider - med dampmaskiner, arbejderproletariat og fabrikker - satte skarpe skel i udviklingshistorien og brød traditionelle fronter op. Hvordan ser perspektivet ud fra 2015? socialdemokratiets fremmeste idéer, at vejen til større velstand for alle samfundets medlemmer gik gennem en vedvarende forøgelse og effektivisering af det nationale produktionsapparat. Citaterne afspejler de forskelligartede reaktioner og ideer om Danmark som industriland, som netop er temaet for Jeppe Nevers bog Det produktive samfund. Jesper Lundsby Skov Lad os starte med to citater med hvert sit syn på industrisamfundet. Det første: Arbeideren betragtes ikke som Menneske, men kun som den upersonlige Arbeidskraft, betragtes kun som et Værktøi, der, naar det er forbrugt og opslidt, maa afløses af nye Værktøier 1. Det andet: Gennem stigende produktion skabes basis for en voksende levestandard. Produktionen må tillige være effektiv og konkurrencedygtig. Gennem et samarbejde mellem arbejdsmarkedets partner må en stadig højere produktivitet skabes 2. Det første citat stammer ikke fra en socialist, men fra biskop H.L. Martensen, der i skriftet Socialisme og Christendom fra 1874 kom med en skarp og teologisk funderet kritik af industrialiseringens sociale slagside, der især ramte arbejderklassen. Det andet citat kommer fra det socialdemokratiske program Vejen til fremskridt fra På det tidspunkt var det en af 1 Jeppe Nevers: Det produktive samfund. Seks kapitler af industrialiseringens idéhistorie. Syddansk Universitetsforlag 2013, s Ibid., s Side 63 MENTALE SPOR Jeppe Nevers er lektor ved Syddansk Universitet i Odense og har især beskæftiget sig med idehistorie med et særligt fokus på begrebshistorie. Hans ph.d.-afhandling var således en undersøgelse af demokratibegrebets historie i Danmark fra midten af tallet og frem til anden verdenskrig. I denne bog har han kastet over et mere uortodokst emne, som er industrialiseringens idehistorie. Jeppe Nevers bog er dog ikke idehistorie i traditionel forstand, det vil sige den måde, som mange tror idehistorie bedrives på, altså som fx Johannes Sløk gjorde det. Der er tale om det, man i historieforskningen kalder for intellektuel historie. Det vil sige, at det handler ikke kun om store mænds store tanker afsondret fra den konkrete virkelighed, de befandt sig i. Med intellektuel historie er der snarere tale om en historisk kontekstualisering af de tanker og ideer, som både større og mindre tænkere nedskrev eller talte om, når de forsøgte at reflektere over de problemstillinger, der var aktuelle i deres egen samtid 3. I 3 Mikkel Thorup: Intellektuel historie idéhistorien i dag i Baggrund 29. november
4 Nevers bog er problemstillingen den idémæssige arv fra industrialiseringens epoke, eller det han også kalder for industrialiseringens spor i vores mentale kulturarv 4. BRYDNINGER Det gør han gennem først en indledning, som primært er en diskuterende forskningsoversigt over, hvordan man skal forstå industrialiseringen. Var det en revolution, som den marxistiske historiker Hobsbawm mente, eller var der snarere tale om en evolutionær proces? Nevers argumenterer for det sidste, hvilket også bliver fint understøttet i bogens seks kapitler. De første to handler om de tidlige reaktioner på industrialiseringen. Kapitel 1, med titlen Mørke sataniske møller, handler om den negative modtagelse i første halvdel af 1800-tallet, hvor især romantikkens forfattere, som fx Thomas Carlyle, var yderst skeptiske over for industrialiseringen. I en dansk kontekst var ikke mindst Grundtvig en stor kritiker af de nye maskiner og den tilhørende dyrkelse af teknikken. Grundtvig skrev således: Jeg er vis paa, at Mekanik og Matematik gjør lige saa lidt noget Folk lykkeligt eller noget Rige blomstrende, som de har gjort eller kan gjøre nogen Sjæl lykkelig 5. Kapitel 2 fokuserer omvendt på den mere positive modtagelse af de nye fabrikker. I begyndelsen af 1800-tallet stod side om side med kritikerne af industrialiseringen 2012: Set den 16. maj Nevers 2013, s Ibid., s. 42 en række mænd, som så store fremtidsmuligheder i industri, et begreb hvis betydning transformerede sig fra at betyde husflid til i sidste halvdel af tallet at blive identificeret med tekniskmaskinel produktion. Selv om industrialiseringen havde sine fortalere i starten af 1800-tallet, så var mange stadig af den overbevisning, at sædeligheden eller samfundsmoralen skulle opretholdes. Nationaløkonomen Oluf Chr. Olufsen ( ), der blev professor ved Københavns universitet i 1815, var stærkt inspireret af Adam Smith, men advarede endnu mod produktion af unødvendig luksus. I slutningen af 1800-tallet var denne moralske bekymring dog sjælden og var i stedet afløst en stor fremskridtsoptimisme, hvor ikke mindst industrien ansås for at spille en afgørende hovedrolle i skabelsen af bedre og mere harmoniske samfund. SOCIALISTER OG KRISTNE I de sidste fire kapitler gennemgår Nevers en række nøglebegrebers betydningsskift, der hang tæt sammen med den fortsatte industrialisering. Nemlig socialismen (kapitel 3), det sociale spørgsmål (kapitel 4), ledelse (kapitel 5) og det produktive samfund (kapitel 6). Kapitlet om socialisme følger socialismebegrebets forandring fra i midten af 1700-tallet og et stykke ind i 1800-tallet at være betegnelse for tilhængere af naturretstænkningen til omkring 1820 erne og 1830 erne at blive associeret med stærkt industrikritiske tænkere, der i stedet ønskede fabrikker styret gennem kooperationer. Her var engelske Robert Owen en vigtig figur i socialismebegrebets transformation. Med Side 64
5 Friedrich Engels og Karl Marx fik socialismen det indhold, som også mange i dag vil genkende som egentlig socialisme, nemlig målet om fællesskabets overtagelse af produktionsmidlerne. Selv om både Engels og Marx brugte kommunismebegrebet, så var kommunisme og socialisme i den tid stort set synonymer, og den socialistiske teori blev derfor også grundlagt med deres arbejde. I Danmark blev socialismen aldrig helt så revolutionær og oprørsk som i andre lande. Der var allerede hos Pio flere reformistiske anstrøg, selv om han i andre sammenhænge også kunne true med mere revolutionære opråb. Efter Pio var det dog klart den reformistiske linje, der vandt i Socialdemokratiet. Kapitel fire om det sociale spørgsmål følger på en måde i forlængelse af det foregående om socialismen. For det var bestemt ikke kun socialister, der var kritiske over for den store og for mange at se voksende gruppe af forarmede arbejdere. Biskop Martensen var således en blandt flere især kristne stemmer, der ønskede bedre forhold for arbejderen og til en vis grad kunne forstå, hvorfor arbejderne i stigende grad flokkedes om Socialdemokratiet. Selv om det for mange i slutningen af 1800-tallet var en temmelig fremmed tanke, at staten kunne løse de sociale problemer, så var fx Biskop Martensen ikke fuldstændig afvisende over for ideen. Andre gik det dog længere, som fx den indre missionske teolog Henry Ussing, der således ikke var helt afvisende over en form for opgør med den private ejendomsret. Kritikken af de dårlige forhold for arbejderne gjorde også et vist indtryk på partiet Højre, der i 1890 erne gennemførte de første socialpolitiske love i Danmark. FRA LEDELSE TIL MANAGEMENT Erhvervsledelse er et i dag helt uomgængeligt, men faktisk var det først i 1970 erne ca. 100 år efter interessen for industriledelse blomstrede frem i USA at ledelsesbegrebet slog igennem i Danmark. I kapitel fem undersøger Nevers ledelsesbegrebet langsommelige fremtrængen i danske industrikredse. Generelt var man i Europa langt efter USA på dette punkt. Både i USA og Europa var man fra slutningen af tallet meget optaget af at forøge og effektivisere produktionen, men i Europa var man længe fokuseret på praktiske løsninger uden for megen teoretisering. Det var gennem teknisk-videnskabelige løsninger, at industrien skulle forbedres. Eksempelvis arbejdede man i Europa ihærdigt for at finde en kur mod træthed. I USA voksede der meget store virksomheder frem, og det blev derfor nødvendigt at opdele produktionen i mindre enheder, der hver især blev styret af en mellemleder. Sidenhen satte Frederick Winslow Taylor i starten af 1900-tallet den rationelle fabriksledelse i system. Taylor-systemet bredte sig derefter til resten af Europa, men slog som nævnt sent igennem i Danmark. I dag har ledelsesbegrebet også fundet vej til den offentlige sektor gennem New Public Management. En udvikling, som man fornemmer Jeppe Nevers er skeptisk overfor: Selv inden for kunst og videnskab tales der nu om ledelse, for eksempel om forskningsledelse, og forskning planlægges som projekter, der Side 65
6 kan standardiseres, opsplittes i moduler, beskrives i detaljer, overvåges og efterfølgende evalueres, nøjagtig som Taylor foreskrev arbejdet på fabriksgulvet 6. Det sidste kapitel handler om produktivitetsbegrebet, og ikke mindst hvordan Socialdemokratiet omfavnede begrebet og i 1950 erne gjorde det til en kerneidé i partiets forskellige programmer. National produktivitet har sin rod i fremkomsten af nationaløkonomien i midten af tallet, hvor ikke mindst Adam Smith, som fader til den nationaløkonomiske videnskab, havde en afgørende indflydelse i den retning. I 1800-tallet blev ideen om det produktive samfund mere og mere udbredt, selv om den også mødte modstand hos fx tyske tænkere som Hegel og Adam Heinrich Müller, der foreslog produktivitetsbegrebet omfattet af ikke kun materielle produkter, men også åndeligt arbejde. Hos Socialdemokratiet voksede den tanke frem, at det ikke kun gjaldt om at forøge produktiviteten, produktionsmidlerne skulle også i stigende omfang demokratiseres, altså socialiseres. I den umiddelbare efterkrigstid var der dog mindre fokus på demokratiseringen af industrien og mere på forøgelsen og effektiviseringen af industriens produktion, som det indledende citat også viser. Under venstredrejningen af Socialdemokratiet i 1960 erne og 1970 erne genopstod dog ønsket om at demokratisere det nationale produktionsapparat, men det blev kun i 6 Ibid., s. 159 ganske begrænset omfang gennemført. I vore dage har Socialdemokratiet åbent erklæret, at det vil sikre Danmark som industriland, og det har på visse områder nærmet sig 1950 ernes socialdemokratisme. STYRKER OG SVAGHEDER Der er ingen tvivl om, at Jeppe Nevers har begået en meget vellykket bog. Den er velskrevet, pointerne er klare og bogen er gennemgående veldisponeret. Samtidig har Nevers et rigtig godt overblik over den relevante forskning, så man hele vejen føler sig i trygge hænder. Og ikke mindst fortjener billedsiden en selvstændig ros. Bogen er rigt illustreret med velvalgte billeder, der fint understøtter tekstens pointer. Bogen har yderligere den kvalitet, at den viser, at det på mange måder er håbløst at tale om ideologier i bestemt ental, som man så ofte gør i den politiske debat. Ideologer er ikke fasttømrede idésystemer, men snarere en blanding af forskellige kerneidéer, hvoraf nogle står stærkere til bestemte tider end andre ideer. Socialdemokratiets transformation fra dogmatisk socialisme til en form for velfærdsproduktivisme i 1950 erne er således bare ét eksempel. Skal man således bedrive bidende og præcis ideologikritik, så handler det især om at identificere de kerneidéer, der står stærkest i vor nutid, i stedet for nok engang at begynde med Edmund Burke, Adam Smith eller Karl Marx. De er ikke uvæsentlige, men har sjældent meget at sige i den ideernes kamp som til daglig pågår. Skal man nævne et par svagheder ved bogen, så er det, at Jeppe Nevers godt Side 66
7 kunne være lidt skarpere i sine vurderinger. Der er meget til den ene side og til den anden side. Det hænger nok også sammen med, at bogen er lidt for kort. Kronologisk går analysen helt fra midten af 1700-tallet og frem til ca erne, og på kun 200 sider er der derfor meget, som må udelades. Ved at fokusere på bestemte sider af industriens idéhistorie formår Jeppe Nevers dog alligevel at skabe en sammenhængende og vedkommende bog, men man sidder også med fornemmelsen, at hver enkelt kapitel kunne udbygges noget mere. På den anden side giver det en selv mulighed for at dykke længere ned i de problemstillinger, man selv finder mest interessante, og her er der stor hjælp at hente i bogens fyldige noteapparat. Jesper Lundsby Skov er arkivar og cand.mag. i historie og religion Jeppe Nevers: Det produktive samfund. Seks kapitler af industrialiseringens idéhistorie. Syddansk Universitetsforlag, Side 67
Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereReplique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereLenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag)
Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag) Med sit skrift fra 1902:»Hvad må der gøres?«argumenterede Lenin for, at det russiske socialdemokrati må slå ind på en mere revolutionær retning. Skriftet blev medvirkende
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mere2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65
Indhold Søren Kaj Andersen: Indledning................ 11 DEN ANALYTISKE FORANKRING 1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet
Lærervejledning til før-opgaver til - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet.
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv
til Et sprogskoleforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet. Opgaverne er tilrettelagt, så de
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereEU et marked uden grænser - Elevvejledning
EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereHanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePROCES DOKUMENT FUTURISME
PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereDåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg
Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Samtidshistorie B Allan Brager (alb) 3d17 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereInternational økonomi
International økonomi Fag og læsning (hhx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668615 Forfatter(e) Henrik Wiwe Mortensen, Jeanette Hassing, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Mikkel Stampe Hjorth,
Læs mereEmne: Kampen om magten i oplysningstiden:
Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk
Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs merePrædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider
Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereH. L. Martensens syn på liberalismen 1874
H. L. Martensens syn på liberalismen 1874 Det vakte betydelig opsigt, da Sjællands biskop, H. L. Martensen, i 1874 blandede sig i den sociale debat med skriftet Socialisme og Christendom. Her var det den
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereBilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd
Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs merePelle Dam Septembertræf 2010
Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære
Læs merekraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé
Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereCHRISTIAN BARTHOLDY,
KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereSlaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver
Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereLad Solen skinne af Lyst
Lad Solen skinne af Lyst Solen skinner og varmer ikke af næstekærlighed, men fordi den er god til netop at skinne og varme. Den gør, hvad den er bedst til uden tanke for andre, og på trods af denne himmelske
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereUlighedens topmøde Tanker fra Cevea
Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde
Læs mereRefleks #46. Filosofi SDU Odense ISSN
Refleks #46 Filosofi SDU Odense ISSN 0906-4664 1 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks
Læs mereForord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form
Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens
Læs mereØjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereJørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de
Læs mereSvenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereVidensmedarbejdere i innovative processer
Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund
Læs mereSort arbejde i Tyskland
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereKAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD
KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.
Læs mereLivets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling
Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mere