Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne"

Transkript

1 Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

2

3 Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier 2015

4 Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Adam Haglund, Scanpix

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Resultater 7 3 Udviklingen på erhvervsakademier De fleste institutioner optager flere med lave karakterer, særligt nogle optager færre med høje karakterer Større andele af optagne studerende med de laveste karakterer i sektoren og har haft den største stigning i andelen af optagne studerende med de laveste eksamenskvotienter Halvdelen af erhvervsakademierne optager en stadig mindre andel af studerende med høje karakterer De studerendes socioøkonomiske baggrund , og optager flest studerende med uddannede forældre , og optager flest studerende med forældre i højindkomstgruppen Sjællandske erhvervsakademier optager flest studerende med indvandrerbaggrund På kommer næsten 3 ud af 10 optagne studerende fra EU/EØS 12 Appendiks Appendiks A: Supplerende tabeller 13

6 1 Indledning Det stigende optag på de videregående uddannelser har givet anledning til nye overvejelser om, hvilke udfordringer den markante forøgelse af antallet af studerende medfører med hensyn til kvaliteten og relevansen på de videregående uddannelser. Udviklingen var ligeledes en vigtig del af baggrunden for det arbejde, som det tidligere Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser færdiggjorde tidligere i Her pegede udvalget dels på en række strukturelle udfordringer og dels på en række udfordringer, der gik tættere på kvaliteten af undervisningen og uddannelserne. Kvalitetsudvalget pegede indledningsvist på, at stigningen i optaget samlet set ikke havde ført til en øget diversitet i studenterpopulationerne på de videregående uddannelser. 1 Derfor kan optaget dog sagtens have ændret på sammensætningen af studenterpopulationerne ude på de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvis man kigger nærmere på en række karakteristika for de studerende. Formålet med dette notat er at se nærmere på, hvordan det stigende optag har fordelt sig på de enkelte erhvervsakademier. Notatet vil ikke gå nærmere ind i de kvalitetsmæssige konsekvenser, men nøjes med at beskrive, hvordan udviklingen har ændret studenterpopulationerne på erhvervsakademierne målt på adgangsgivende eksamenskvotient samt en række mål for socioøkonomisk baggrund. Dette er på baggrund af en forventning om, at der er tale om et mere differentieret billede, når udviklingen deles op på de enkelte erhvervsakademier, end hvis man kun kigger på det samlede billede. Kortlægningen er afgrænset til først og fremmest at fremstille udviklingen, som den ser ud på de erhvervsakademiuddannelser, der udbydes af de primære uddannelsesinstitutioner, altså de ni erhvervsakademier. Dermed medtages ikke erhvervsakademiuddannelser, der udbydes af andre end erhvervsakademier (fx professionshøjskoler), ligesom professionsbacheloruddannelser, der udbydes af erhvervsakademierne, heller ikke indgår i fremstillingen. Figur 1 Udviklingen i det samlede optag på erhvervsakademiuddannelser, N = De ni erhvervsakademier Alle erhvervsakademiuddannelser 1 Beskrivende analyse af udviklingen i studerendes sammensætning, p3. Udarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (bilag 1). Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 5

7 Det fremgår af figur 1, at der i perioden har været et støt stigende optag på erhvervsakademiuddannelserne, hvor de ni erhvervsakademier er gået fra at optage studerende i 2007 til i 2013 at optage Dette afspejler dog kun udviklingen på de ni erhvervsakademier. Kigger man på udviklingen for alle erhvervsakademiuddannelser, har udviklingen været nogenlunde den samme i absolutte tal. Her er optaget steget fra studerende i 2007 til studerende i 2013, svarende til en stigning på 73 procent for alle erhvervsakademiuddannelser. Stigningen i optaget har altså, som figur 1 illustrerer, primært fundet sted på de ni erhvervsakademier. Det er ligeledes udviklingen på de ni erhvervsakademier, der fokuseres på i fremstillingen. Erhvervsakademierne blev formelt oprettet i 2007 med henblik på at styrke udviklingen af de korte videregående uddannelser, ligesom man ønskede at skabe et vækstlag, der kunne fremme udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. På trods af at mange af de korte videregående uddannelser har eksisteret i mange år, har de altså formelt kun eksisteret inden for de nuværende institutionelle rammer siden oprettelsen af erhvervsakademierne, hvorfor fokus i dette notat vil være på udviklingen fra 2007 og frem. Datagrundlag Kortlægningen af fordelingen af det stigende optag er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Danmarks Evalueringsinstitut har ikke haft adgang til mikrodata, men har fået data videregivet i aggregeret form fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tidligere har anvendt data i forbindelse med analyser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Populationen er afgrænset til at omfatte erhvervsakademiuddannelser, der udbydes på de ni erhvervsakademier. Nogle erhvervsakademier udbyder ligeledes professionsbacheloruddannelser, ligesom nogle professionshøjskoler ligeledes udbyder erhvervsakademiuddannelser. Disse uddannelser er ikke taget med i analyserne. Notatet fokuserer på perioden fra 2007 og frem, eftersom erhvervsakademierne først formelt blev oprettet som selvstændige uddannelsesinstitutioner i De ni erhvervsakademier, som notatet omfatter: Erhvervsakademi Dania () Erhvervsakademi Kolding () Erhvervsakademi MidtVest () Erhvervsakademi Sjælland () Erhvervsakademi SydVest () Erhvervsakademi Aarhus () Copenhagen Business Academy () Erhvervsakademi Lillebælt () Københavns Erhvervsakademi () Projektets organisering Projektet er gennemført af en projektgruppe på EVA bestående af evalueringskonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf (projektleder), evalueringsmedarbejder Katrine Merlach Lauritzen, evalueringsmedarbejder Oscar Kvanner Grinsted og praktikant Rene Kjær Jensen. Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 6

8 2 Resultater Alle de ni erhvervsakademier har optaget et stigende antal studerende fra deres oprettelse i 2007 og frem til 2013, om end optaget er øget mere på nogle end på andre.,, og har de bedst kvalificerede studerende målt på eksamenskvotient. Tre af disse fire erhvervsakademier (, og ) har ligeledes de største andele af studerende med en privilegeret social baggrund. Stigende optag af studerende med de laveste eksamenskvotienter Erhvervsakademierne optager en stigende andel af studerende med de laveste eksamenskvotienter. Denne udvikling omfatter alle erhvervsakademier, men er særligt udtalt på og EA MidtVest, mens stigningen kun har været marginal på. 5 af de 9 erhvervsakademier har endvidere haft et fald i andelen af studerende med karakterer over middel, mens denne udvikling er mindre entydig på de resterende 4 erhvervsakademier. Disse 4 erhvervsakademier (,, og ) er ligeledes de institutioner, hvor studerende med eksamenskvotienter over middel udgør den største andel af de optagne studerende (mellem 10 og 15 procent). Målt på den adgangsgivende eksamenskvotient synes disse fire institutioner således at have de bedst kvalificerede studenterpopulationer. Sammenholdt med de to øvrige uddannelsessektorer er forskellene mellem de studerendes eksamenskvotienter dog ikke lige så udtalte, som de er mellem de forskellige professionshøjskoler og universiteter., og har flest studerende med privilegeret socioøkonomisk baggrund Der er tre erhvervsakademier, der skiller sig ud ved at have flest studerende med en privilegeret socioøkonomisk baggrund:, og har de største andele af studerende med forældre, der har en videregående uddannelse og en høj indkomst. De sjællandske erhvervsakademier optager de største andele af studerende med indvandrerbaggrund, hvilket peger på, at geografisk placering har en vis betydning i denne sammenhæng. På de fleste erhvervsakademier udgør studerende fra EU/EØS mellem 5 og 10 procent af det samlede optag. skiller sig dog ud, ved at næsten 3 ud af 10 studerende er fra EU/EØS. Samlet set har stigningen i optaget ikke ændret markant på forskellene mellem erhvervsakademierne, og bortset fra ovennævnte forskelle minder studenterpopulationerne på mange af erhvervsakademierne tilnærmelsesvist om hinanden med hensyn til socioøkonomisk baggrund. Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 7

9 3 Udviklingen på erhvervsakademier Meroptaget på erhvervsakademiuddannelserne har fundet sted på alle ni erhvervsakademier. er i hele perioden det erhvervsakademi, der har optaget flest studerende, og samtidig også den institution, hvor stigningen har været mest markant. I 2013 optog således studerende, mens alle de øvrige erhvervsakademier optog færre end Figur 2 Udviklingen i optaget på erhvervsakademiuddannelserne, fordelt på erhvervsakademier, N = De fleste institutioner optager flere med lave karakterer, særligt nogle optager færre med høje karakterer Erhvervsakademierne optager en stigende andel af studerende med de laveste eksamenskvotienter. Denne udvikling omfatter alle erhvervsakademier, men er særligt udtalt på og EA MidtVest, mens stigningen kun har været marginal på. 5 af de 9 erhvervsakademier har endvidere haft et fald i andelen af studerende med karakterer over middel, mens denne udvikling er mindre entydig på de resterende 4 erhvervsakademier. Disse 4 erhvervsakademier (,, og ) er ligeledes de institutioner, hvor studerende med eksamenskvotienter over middel udgør den største andel af de optagne studerende (mellem 10 og 15 procent) Større andele af optagne studerende med de laveste karakterer i sektoren Kortlægningen af udviklingen i de studerendes eksamenskvotienter viser overordnet set, at erhvervsakademierne har optaget en større andel af studerende med de laveste karakterer (eksamenskvotient mellem 2 og 4) fra 2007 og frem, mens andelen af studerende med middel eksamenskvotienter (4-7 og 7-9) er faldet, hvilket fremgår af figur 3. Andelen af studerende med høje karakterer ligger stabilt på en meget lille andel under 2 %. Andelen af studerende med eksamenskvotienter mellem 4 og 7 udgør i hele perioden den største gruppe på erhvervsakademierne og udgjorde i %. Der er endvidere en stor andel af studerende, hvis eksamenskvotient er uoplyst. Dette kan blandt andet hænge sammen med, at ansøgere kan blive optaget på baggrund af både en gymnasial eksamen og en erhvervsuddannelse. Derudover vil udenlandske studerende også figurere som uoplyste. Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 8

10 Figur 3 Fordelingen af de optagne studerendes adgangsgivende eksamenskvotient for erhvervsakademiuddannelserne på erhvervsakademierne, N = % 4 35 % 3 25 % 2 15 % 1 Karakter: 2-4 Karakter: 4-7 Karakter: 7-9 Karakter: 9-12 Uoplyst/ukendt 5 % og har haft den største stigning i andelen af optagne studerende med de laveste eksamenskvotienter Det stigende optag af studerende med de laveste eksamenskvotienter har været fordelt på de fleste erhvervsakademier. Dog synes stigningen at have været særligt markant på, der er gået fra at optage under 10 procent i 2007 til i 2013 at optage 23 procent. Også har haft en stor stigning i perioden og optager ligeledes 23 procent i og EA MidtVest er dermed de institutioner, der optager de største andele med de laveste karakterer. På de øvrige erhvervsakademier udgør andelen i 2013 mellem 12 og 17 procent af det samlede optag. På er andelen med de laveste karakterer undtagelsesvist ikke steget nævneværdigt i perioden. Figur 4 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 for erhvervsakademiuddannelserne, fordelt på erhvervsakademier, N = % 2 15 % 1 5 % Det fremgår endvidere af figur 11 i appendiks, at andelen af studerende med eksamenskvotienter mellem 4 og 7 udgør en stor andel af de studerende (mellem 25 og 46 procent i 2013) på alle erhvervsakademier. Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 9

11 3.1.3 Halvdelen af erhvervsakademierne optager en stadig mindre andel af studerende med høje karakterer Kigger vi på andelen af studerende med eksamenskvotienter over middel, synes denne gruppe at udgøre en støt faldende andel af de studerende på 5 af de 9 erhvervsakademier. På de resterende 4 erhvervsakademier (,, og ) synes tendensen ikke at være helt entydig. Det er også disse 4 institutioner, der i 2013 optager den største andel (mellem 10 og 15 procent) af studerende med eksamenskvotienter over middel. På de øvrige erhvervsakademier udgør andelen i 2013 mellem 6 og 8 procent, jf. figur 5 nedenfor. Figur 5 Udviklingen andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient over middel for erhvervsakademiuddannelserne, fordelt på erhvervsakademier, N = % 16 % 14 % 12 % 1 8 % 6 % 4 % 2 % 3.2 De studerendes socioøkonomiske baggrund Der er tre erhvervsakademier, der skiller sig ud ved at have flest studerende med en privilegeret socioøkonomisk baggrund:, og har de største andele af studerende med forældre, der har en videregående uddannelse og en høj indkomst. De sjællandske erhvervsakademier optager de største andele af studerende med indvandrerbaggrund, hvilket peger på, at geografisk placering har en vis betydning i den sammenhæng. På de fleste erhvervsakademier udgør studerende fra EU/EØS mellem 5 og 10 procent af det samlede optag. skiller sig dog ud, ved at næsten 3 ud af 10 studerende er fra EU/EØS. Samlet set har stigningen i optaget ikke ændret markant på forskellene mellem erhvervsakademierne, og bortset fra ovennævnte forskelle minder studenterpopulationerne på mange af erhvervsakademierne tilnærmelsesvist om hinanden med hensyn til socioøkonomisk baggrund , og optager flest studerende med uddannede forældre Kortlægningen viser, at, og har de største andele af studerende med forældre, der har en videregående uddannelse. På alle tre institutioner udgør denne andel mere end en tredjedel. På de øvrige erhvervsakademier udgør studerende med en videregående uddannelse en noget mindre andel, typisk mellem 23 og 27 procent. skiller sig dog ud ved at have en særlig lille andel af studerende fra denne gruppe, som i 2013 kun udgjorde 16 procent. Det fremgår dog af figur i appendiks, at også andelene af studerende med faglærte og ufaglærte forældre udgør relativt små andele på sammenlignet med de øvrige erhvervsakademier. Det kan således umiddelbart undre, at andelene af studerende i alle kategorier er små for. Forklaringen på dette er blandt andet, at EA Kolding modtager en langt større andel af studerende fra EU/EØS end de øvrige erhvervsakademier, hvorfor andelen af studerende, hvor forældres uddannelse er uoplyst, også er langt større (48 procent i 2013). Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 10

12 Figur 6 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder har en videregående uddannelse, fordelt på erhvervsakademier, N = % 4 35 % 3 25 % 2 15 % 1 5 % 3.2.2, og optager flest studerende med forældre i højindkomstgruppen Også når vi kigger på forældres indkomst, skiller, og sig ud ved i hele perioden at have haft de største andele af studerende (mere end 30 procent) med forældre fra den højeste indkomsttredjedel i befolkningen. De fleste af de øvrige uddannelsesinstitutioner optager mellem 21 og 27 procent med forældre fra højeste indkomstgruppe. Dog skiller sig igen ud med en særlig lille andel, hvilket hænger sammen med den store andel af udenlandske studerende, hvor der ikke er data om de studerendes forældre. Figur 7 Udviklingen i andelen af optagne studerende på erhvervsakademierne, hvis forældre placeredes i den højeste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = % 4 35 % 3 25 % 2 15 % 1 5 % Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 11

13 3.2.3 Sjællandske erhvervsakademier optager flest studerende med indvandrerbaggrund De tre sjællandske erhvervsakademier optager de største andele af studerende med indvandrereller efterkommerbaggrund. 2 Det gælder særligt og, der i 2013 begge optog 9 procent med indvandrerbaggrund. Geografi ser altså ud til at betyde en del i denne sammenhæng. De resterende erhvervsakademier optager mellem 4 og 6 procent med indvandrerbaggrund. Figur 8 Udviklingen i andelen af optagne studerende med baggrund som indvandrer eller efterkommer af indvandrere på erhvervsakademiuddannelser, fordelt på erhvervsakademier, N = % 12 % 1 8 % 6 % 4 % 2 % På kommer næsten 3 ud af 10 optagne studerende fra EU/EØS Erhvervsakademierne er den uddannelsessektor, der optager den største andel af studerende fra EU/EØS. I 2013 optog de fleste institutioner mellem 5 og 11 procent, mens og EA MidtVest kun optog henholdsvis 3 og 1 procent. skiller sig ud ved at optage en særlig stor andel af studerende fra EU/EØS. Her udgjorde andelen i procent af det samlede optag, svarende til, at næsten 3 ud af 10 studerende er fra EU/EØS. På alle andre erhvervsakademier falder andelen mellem 2012 og 2013, hvilket dog ikke er tilfældet på. Figur 9 Udviklingen i andelen af optagne studerende fra EU/EØS på erhvervsakademiuddannelser, fordelt på erhvervsakademier, N = % 3 25 % 2 15 % 1 5 % 2 Studerende med indvandrerbaggrund refererer herefter både til indvandrere og til efterkommere. Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 12

14 Appendiks A Supplerende tabeller De studerendes eksamenskvotienter Figur 10 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient over og under middel for erhvervsakademiuddannelserne, fordelt på erhvervsakademier, N = Under middel Over middel Uoplyst/ukendt Figur 11 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 4 og 7 for erhvervsakademiuddannelserne, fordelt på erhvervsakademier, N = Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 13

15 Figur 12 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 for erhvervsakademiuddannelserne, fordelt på erhvervsakademier, N = % 1 5 % Figur 13 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient på 9-12 for erhvervsakademiuddannelserne, fordelt på erhvervsakademier, N = % 3 % 2 % 1 % Figur 14 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient under middel for erhvervsakademiuddannelserne, fordelt på erhvervsakademier, N = Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 14

16 Forældres uddannelsesniveau Figur 15 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre er ufaglærte, fordelt på erhvervsakademier, N = % 16 % 14 % 12 % 1 8 % 6 % 4 % 2 % Figur 16 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder er faglært, fordelt på erhvervsakademier, N = % 6 55 % 5 45 % 4 35 % 3 25 % 2 Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 15

17 Forældres indkomst Figur 17 Udviklingen i andelen af optagne studerende på erhvervsakademierne, hvis forældre placeredes i den laveste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = % 3 25 % 2 15 % 1 5 % Figur 18 Udviklingen i andelen af optagne studerende på erhvervsakademierne, hvis forældre placeredes i den midterste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = % 4 35 % 3 25 % 2 15 % 1 5 % Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 16

18 De studerendes oprindelsesland Figur 19 Udviklingen i andelen af optagne studerende med dansk oprindelsesbaggrund på erhvervsakademiuddannelser, fordelt på erhvervsakademier, N = Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne 17

19 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. ISBN (www):

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 oktober 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et år efter dimissionen

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Erhvervsakademi Kolding iba@iba.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi Kolding iba@iba.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi Kolding iba@iba.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Koldings ansøgning om godkendelse

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 marts 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et halvt år efter dimissionen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Analyse af dimittenders mobilitet efter endt uddannelse Erhvervsakademierne

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport 2015 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009

Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Erhvervsakademierne omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelse på et videregående niveau: erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014

Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådet Side 2 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådet Citat med kildeangivelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 246 Offentligt Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Undersøgelse som led i overvågning af lov nr. 556 af 6. juni 2007 -. Anerkendelse af realkompetencer

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere