BILAG Executive summary til Kartlegging av kunnskap om sjømatmarkedet og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1-5 + Executive summary til Kartlegging av kunnskap om sjømatmarkedet og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren"

Transkript

1 BILAG Executive summary til Kartlegging av kunnskap om sjømatmarkedet og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren

2 Bilag 1 Litteraturoversikt Bilag 2 Innovasjonsordninger Bilag 3 Marked og pris Bilag 4 Trendsettere Bilag 5 Survey + Executive summary Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Kontakt person: Bygstubben 4 Jens Henrik Møller DK-2950 Vedbæk Denmark Tel: Fax:

3 Bilag 1 Oversigt over analyser af seafoodsektoren for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Kontakt person: Bygstubben 4 Jens Henrik Møller DK-2950 Vedbæk Denmark Tel: Fax:

4 Indhold 1 Leverandører af seafoodanalyser Marts Innovation analyser: Finanskrisens indflydelse på seafoodsektoren: Seafood på det europæiske og verdensmarkedet: Eksport af seafood: Ansvarligt fiskeri: Fremtidsstudier af seafoodbranchen: Markedsanalyser af seafoodprodukter:

5 1 Leverandører af seafoodanalyser Marts 2011 A.I.P.C.E-C.E.P: A.I.P.C.E-C.E.P er en sammenslutning af importører og eksportører af fisk samt fiskeprocessionsvirksomheder. A.I.P.C.E-C.E.P udgiver årligt et studie af fiskemarkedet i EU. CIHEAM: International centre for advanced mediterranean studies, er en sammenslutning af universiteter, som forsker i primær produktion i middelhavsregionen, herunder fiskeri. Eksportutvalget for fisk (EFF): Eksportutvalget for fisk er en organisation, som markedsfører norsk seafood. Organisationen udarbejder detaljerede analyser af markedet i forskellige lande som Norge eksporterer til. Desuden udgives nøgletal for fangst, produktion og eksport af norsk seafood. Eurofish: Eurofish er en samarbejdsorganisation mellem 13 lande i Europa, som skal hjælpe med at udvikle fiskeri og akvakultur i Øst- og Central Europa. Organisationen udgiver magasinet Eurofish. FAO: FAO er FN s fødevare og landbrugsorganisation. FAO beskæftiger sig blandt andet med statistik omkring fiskeri og akvakultur. Fiskeriforskningen: Fiskeriforskningen er fiskeri og havbrugsnæringensforsknings fond i Norge. Fonden fungerer som en promille afgiftsfond, hvor en hvis del af eksportværdien går til fælles forskning. Fødevareøkonomisk Institut: Fødevareøkonomisk institut er en del af Københavns Universitet. Instituttet udgiver blandt andet analyser af fiskeriets økonomi. Glitnir: Tidligere Islands bank, som udgav mange forskellige rapporter omkring seafood. Globefish: Globefish er en organisation under FAO, som udgiver mange forskellige rapporter omkring seafood. Herunder rapporter omkring laks, rejer, dermasale fisk, sild og fiskemel. Infofish: Infofish er oprindelig grundlagt af FAO, virksomheder rådgiver seafoodvirksomheder i Sydøst Asien. Infofish udgiver markedsrapporter omkring laks, dermasale fisk, fiskemel, rejer og andre arter. 3

6 Journal of Agricultural Economics: Journal of Agricultural Economics er et tidsskrift der beskæftiger sig med økonomi indenfor primærproduktion, herunder fiskeri. Kontali Analyse A/S: Kontali analyse er et norsk firma som udarbejder analyser af marked og produktion af laks, dermasale fisk, pelagiske fisk, og havbars/guldbrasen. Marine Stewardship Council: MSC er en organisation som certificerer bæredygtige fiskerier. Organisationen udarbejder regelmæssigt mindre rapporter angående markedet for bæredygtige seafoodprodukter. Matís: Matís er en virksomhed, der driver fiskeriforskning og som er ejet af den islandske stat. Nofima: Nofima beskæftiger sig med forskning inden for akvakultur, fiskeri og fødevareindustrien. Nofima udgiver rapporter om fiskeri og akvakultur. OFIMER: OFIMER er en betegnelse for FranceAgriMer som er en sammenslutning af producenter og virksomheder der beskæftiger sig med seafood. Sintef: Sintef er en stor uafhængig forskningskoncern der blandt meget andet beskæftiger sig med fiskeri og havbrugsforskning. Seafood Source: Seafood Source er firma som laver markedsrapporter over forskellige seafood produkter samt markedsopdateringer. Universitetet i Stavanger: Universitetet i Stavanger er et af Norges universiteter. Vietfish: Vietfish er en fællesorganisation for seafood producenter og eksportører i Vietnam. Vietfish udgiver blandt andet rapporter omkring produktion og pris på pangasius som er et meget vigtigt produkt inden for prisdannelsen på hvidfisk produkter. World Wide Fundation: WWF er en organisation som er involveret i forskellige aktiviteter indenfor natur, bæredygtighed og seafood. 4

7 2 Innovation analyser: Medie Kategori Titel og markedsorientering Eurofish Innovation International trends in product development and cooperation between the private and scientific sector Power point præsentationen omhandler innovation inden for seafood sektoren samt information omkring den Europæiske Fiskeri Fond i forhold til Estland GEMBA Seafood Consulting Innovation Den danske fiskeindustris store innovationspotentiale Artiklen omhandler mulighederne I de europæiske højprismarkeder som er Frankrig, UK, Tyskland og Italien. Her sælges seafood væsentlig dyrere sammenlignet med Spanien, Belgien og Holland NOFIMA Innovation 101 Historier om innovasjon I SMB-nettverk Rapporten omhandler forskellige innovationsnetværk som er blevet gennemført af innovation Norge. Netværkerne omhandler mange forskellige emner og består som oftest af små og mellemstore virksomheder. OFIMER Innovation L Innovation en France Rapporten er en statistisk bearbejdning over hvilke produkt kategorier der oftest kommer med innovative løsninger. Laks indgik eksempelvis i 23% af de nye produkter i NOFIMA Innovation Innovasjon i sjømatsnæringen Rapporten omhandler hvordan innovationen kan styrkes i den norske seafoodsektor. SINTEF/Matís Innovation Innovation in the nordic marine sector Rapporten er udgivet med støtte fra NICE og omhandler muligheder for innovation inden for fangstredskaber, marine bioaktivestoffer, forarbejdning og sporbarhed samt akvakultur. Rapporten indeholder også en detaljeret liste over støtte ordninger i de nordiske lande samt EU. Fiskeriforskningen (Sintef, Innovasjon Norge, NME og Norsk industri) Innovation Tekmar Tekmar er en hjemmeside for teknologisk innovation i akvakultur. Der findes mange forskellige projekter blandt andet sphere formede netbure, aflusning, pudsefisk, udslip af opdrætsfisk samt mange flere emner. Alle emner er relateret til teknisk innovation inden for akvakultur, primært lakseopdræt. Der er flere forskellige partnere i projektet, se under rubrikken medie. Universitet i Stavanger Innovation Supply chain and market innovations in the seafood market Rapporten findes på Sintef hjemmeside og er en powerpoint presentation omkring innovation i seafood markedet og supply kæden. Matís Innovation Maximum resource utilization Value added fish by products Rapporten omhandler proces og produkt innovation inden for brug af biprodukter fra fiskeindustrien såsom filetafskær, fiskeprotein hydrolysat, fiskeprotein isolat, homogeniseret fiskeprotein og fiskegelatine. 5

8 3 Finanskrisens indflydelse på seafoodsektoren: Medie Kategori Titel og markedsorientering NOFIMA Finanskrisen I etterpåklokskapens lys, Finanskrisens effekter i torskesektoren Rapporten omhandler finanskrisens effekt på den norske torskesektor, årsager til krisen og hvilke midler som den norske regering forsøgte at løse krisen. Eksportutvalget for fisk Finanskrisen Rusland etter finanskrisa Dokumentet er opbygget som en Power Point præsentation og omhandler det russiske forbrug af sild før og efter finanskrisen. Der er kun lille påvirkning af sildeforbruget af finanskrisen. Nofima Finanskrisen Krisetider for saltfisk? Markedet for klipfisk blev særdeles hårdt ramt af finanskrisen. Dette skyldes store lagre som faldt i værdi, Portugal, Italien, Grækenland og Spanien blev specielt hårdt ramt af krisen og det sænkede forbruget af klipfisk, som er en forholdsvis dyr vare. Derudover blev norske producenter udkonkurreret af Island som fik samme pris i et faldene marked på grund af en kraftig devaluering af islandske kroner. Mindste pris systemet i Norge førte til kunstigt høje priser som tvang producenter til at tage tab fordi de ikke kunne købe til markedspriser (som de Islandske). 6

9 4 Seafood på det europæiske og verdensmarkedet: Medie Kategori Titel og markedsorientering A.I.P.C.E-C.E.P Europæiske Finfish Study 2010 marked Rapporten omhandler det europæiske forbrug af fiskeprodukter, de vigtigste eksport lande ind i EU og de vigtigste fiskearter i EU. Dette studie findes også i Journal of agricultural economics Ofimer CIHEAM Globefish Globefish FAO Europæiske marked Europæiske marked Europæiske marked Europæiske marked Europæiske marked Europæiske marked Market integration of fish in Europe Artiklen omhandler markedsintegrationen af forskellige fiskearter i Europa. Artiklen konkluderer der primært finder substition sted i fersk fisk markedet mellem hvidfisk og kun i mindre grad sted i det frosne hvisfisk marked. Opportunités des marchés Dybdegående analyse af europæiske markedsmuligheder for den franske seafood sektor. National seafood market information and analysis of demand factors Dybdegående analyse af det europæiske seafood marked og forskelle mellem forskellige lande. European price report 12/2010 Rapporten omhandler det europæiske marked for alle de økonomisk vigtige arter af fisk og skaldyr. European price report issue06/2010 Rapporten indeholder tabelmateriale med priser for 13 forskellige fiske kategorier, derudover konkluderer rapporten at efterspørgslen efter seafood i EU er svag på grund af en svækket euro. Future prospects for fish and fishery products Rapporten omhandler fremskrivninger af det Europæiske fiskeforbrug. Rapporten er særdeles detaljeret på enkelt land og produkt kategorier. FAO Verdensmarkedet The state of world fisheries and aquaculture 2010 Som gennemsnit i hele verden er per capita forbruget af konsum fisk på 17 kg (levende vægt). Dette er en stigning på 6 % i forhold til 2004 hvor forbruget var på 16 kg. Den samlede produktion af fisk var på 145,1 mio. tons i Heraf kom 55,1 mio. tons fra akvakultur. Fødevareøkonomisk institut Fødevareøkonomisk institut Verdensmarkedet Verdensmarkedet Kortlægning af den globale handel med fisk og fiskeprodukter Rapporten indeholder en afdækning af handels og leverandør forhold for verdens handel med seafood. Derudover er der afdækning af handelsbarrierer og toldsatser. Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engros-handel Rapporten omhandler forskellige modeller for hvordan fiskeprodukter handles, herunder teoretiske overvejelser omkring seafood handles på et samlet marked. Glitnir Kina China seafood industry report. En gennemgang af seafood forbruget i Kina. Vigtigske konklusion er at forbruget pr. capita vil stige til 36 kg i 2020 mod de nuværende 25 kg. Der spises nu primært ferskvandsfisk og skaldyr, men andelen af saltvandsfisk vil stige. 7

10 5 Eksport af seafood: Medie Kategori Titel og markedsorientering Eksportutvalget for Norges Seafood Verden og vi, med og tal og fakta for første halvår fisk eksport 2008 Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele verden, derudover sættes der fokus på forskellige små historier fra norsk fiskerinæring. Eksportutvalget for Norges Seafood Verden og vi, Høsten 2008 fisk eksport Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele verden, derudover sættes der fokus på forskellige små historier fra norsk fiskerinæring. Eksportutvalget for Norges Seafood Verden og vi, Våren 2009 fisk eksport Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele verden, derudover sættes der fokus på forskellige små historier fra norsk fiskerinæring. Eksportutvalget for Norges Seafood Verden og vi, Våren 2010 fisk eksport Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele verden, derudover sættes der fokus på forskellige små historier fra norsk fiskerinæring. Eksportutvalget for Norges Seafood Verden og vi, Høsten 2010 fisk eksport Rapporten omhandler historier fra Norges eksport. Eksportutvalget for Markedsføring af Fellesmarkedsføringen av sjømat i Norge, fisk norsk seafood i Norge Handlingsplan Rapporten indeholder uddybende tal for det norske forbrug af seafood og hvilke initiativer der kan skabe et større forbrug af norsk seafood i Norge. Fødevareøkonomisk Institut Økonomiske nøgletal fra det danske fiskeri Fiskeriets økonomi 2010 Rapporten indeholder prisudvikling for nøglearter i det danske fiskeri, samt statistik for indtjening, fangst, forarbejdning og akvakultur i Danmark. 8

11 6 Ansvarligt fiskeri: Medie Kategori Titel og markedsorientering Marine Stewardship Counsil Bæredygtighed, marked Europe: Market overview Det europæiske marked for MSC produkter er beskrevet. WWF Bæredygtighed i fiskeriet Safe conduct? Twelve years fishing under the UN code. Rapporten omhandler bæredygtigheden I fiskeriet I hele verden. Det norske fiskeri har en førsteplads, Island en 5. plads, Danmark og Færøerne en 10. plads og Sverige en 19. plads. Finland og Grønland er ikke oplistet. 9

12 7 Fremtidsstudier af seafoodbranchen: Medie Kategori Titel og markedsorientering FAO Fremtidsstudier FUTURE PROSPECTS FOR FISH AND FISHERY PRODUCTS 4. Fish consumption in the European Union in 2015 and 2030 Rapporten er opdelt i to dele, de omtales her som et hele. Overordnet set vil forbruget af fisk stige både på grund af befolkningstilvækst men også på grund af stigning på 2kg i per capita forbruget fra Da den europæiske fiskeri sektor ikke kan fange flere fisk vil den øgede mængde af fisk komme fra import og akvakultur. Den øgede import til EU kan have negative konsekvenser for vestafrikanske landes eget fiskeforbrug der vil blive nedsat. Alle de Europæiske landes fiskeforbrug er projekteret i deltaljeret grad. SINTEF Fremtidsstudier En mulighedsstidue for økt vekst innen innlandsopdrett Studiet omhandler mulighederne for opdræt af alternative arter af ferskvandsfisk. Arterne som behandles er rødding, havørred, helt, regnbueørred, sandart, aborre og knude. Dansk akvakultur udvalg 2009 Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (Danmark) Multiexport Foods Fremtidsstudier/anbefalinger til fremtiden Fremtidsstudier Fremtidsstudier af laks fra Chile Anbefalinger til en bæredygtig udvikling af dansk akvakultur Rapporten er en række anbefalinger til hvordan dansk akvakultur kan reguleres og udvikles i fremtiden. Det anbefales blandt andet at akvakultur reguleres via omsættelige kvælstof kvoter. Havet En uudnyttet ressource Rapporten er et detaljeret studie over uudviklede muligheder fra havet. Rapporten beskæftiger sig ikke direkte med klassisk fiskeri men med eksempelvis biprodukter, tangproduktion og marine stoffer. Q presentation Rapporten omhandler ILA situationen og forventningerne til produktion af laks i Chile i fremtiden. 10

13 8 Markedsanalyser af seafoodprodukter: Medie Kategori Titel og markedsorientering Kontali Analyse Laks, marked Salmon market analysis Markedsrapport, som analyserer trends på de vigtigste laksemarkeder. Eksportutvalget for fisk Multiexport Foods Laks, marked Laks, marked Markedsplan Norsk laks og ørret Rapporten indeholder detaljeret information omkring laksemarkedet, prognoser for den globale lakseproduktion, samt information omkring strategien for afsætning af norsk laks og ørred. Productive Situation Præsentationen omhandler forudsigelser for produktionen af laks i Chile. Desuden omtales de nye strategier for forbedret veterinære standarter i Chile, præsentationen forudsiger en stor stigning i den Chilenske produktion i de næste par år. Infofish Laks, marked Market report on salmon Rapporten indeholder information omkring produktion og priser på laks. Eksportutvalget for fisk Eksportutvalget for fisk Eksportutvalget for fisk Eksportutvalget for fisk Seafood source Eksportutvalget for fisk Eksportutvalget for fisk Laks, image Laks, image Laks, image Laks, image Laks marked (vild Stillehavslaks) Torsk, image Klipfisk, marked Hvorfor er konsumet af laks så robust? Power point præsentationen afdækker forskellige årsager til det stigende fiskeforbrug. Hovedkonklusionen er at laks har et godt image da det tidligere var et luksusprodukt og at det kan spises af alle forbruger segmenter. Eksempelvis de kvalitetsbevidste, de convinience orienterede og de sundhedsorienterede. Winning the world for Norwegian seafood Power point præsentationen omhandler eksporten af laks til Japan hvor sushi spiller en stor rolle. Laks har et godt image i dette marked og er den foretrukne fisk til sushi. USA En Supermakt innen sjømat! Præsentationen omhandler det amerikanske marked for seafood som er det 3. største i verden. USA har imidlertid ikke haft den samme stigning i forbruget af laks som andre lande. Dette tilskrives dårligt image som skyldes negativ presseomtale. En del af kritikken er berettiget men også meget som er decideret forkert. Tyskland Fortsatt vekstpotensial? Power Point præsentationen omhandler forbruget af seafood i Tyskland og mulighederne for at hæve forbruget af norsk seafood. Der er også en forbrugerundersøgelse der viser at tyskerne foretrækker laks når de skal spise fisk. Turnaround for PWS pink salmon harvest Rapporten omhandler markedet og produktionen for vild Stillehavslaks (Oncorhyncus sp.) Norsk torsk Tilbagemeldinger fra fem land Kvalitativ omdømmestudie Undersøgelsen er udført af Gallup og er afrapporteret som en power point præsentation. Præsentationen viser at norsk torsk opfattes som et godt produkt med en høj score, islandsk torsk opfattes som friskere og er den største konkurrent for Norge. Norske eksportører af torsk har et dårligt omdømme, specielt i Frankrig. Markedsplan Norske Konvensjonelle Produkter Rapporten indeholder meget detaljeret information omkring markedet for klipfisk samt information omkring strategien for afsætning af norsk klipfisk. 11

14 Fiskeriforskningen Nofima Nofima Fiskeriforskningen Matís Eksportutvalget for fisk Matís Seafood Source Infofish Globefish Klipfisk, marked Klipfisk, marked Klipfisk, marked Klipfisk, marked Klipfisk, marked Torskefisk, marked Torsk opdræt yngel af Dermasale fisk, marked Dermasale fisk, marked Dermasale fisk, marked Brasil: import af klippfisk, demografo og resultatet fra fokusgrupper om klipfisk i Nordøst-Brasil Rapporten nævner at ordet bacalao bruges om alle typer saltede og tørrede fisk. Såfremt købekraften stiger eller prisen falder, vil brasilianerne kunne spise mere klipfisk fordi det har høj status. Den beste kvalitet klipfisk forbindes med Porto hovedstaden i Portugal, dette er uanset hvor fisken er fanget eller pocesseret. Nye trender i det brasilianske markedet for klipfisk Rapporten fortæller at klipfisk primært spises til jul og påske og er stærkt knyttet til tradition og religion. Mange brasilianere tror at klipfisk stammer fra Portugal og det er en egen art. Klipfisk af sej vælges fordi det giver den bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet. Klipfisk af torsk er dyrere og mere eksklusivt produkt. Brasilien producerer årligt 5000 tons klipfisk af kulmule. Bacalao-en fokusgruppestudie i Spania Spanierne kender ikke oprindelsen på klipfisk og er også ligeglade. Letsaltede produkter opfattes som nemmere men også mindre traditionelle. Letsaltede produkter vinder markedsandele. Holdninger til innkjøb og bruk af klippfisk i Portugal Klipfisk er hverdagsmad for portugiserne, de almindelige mennesker har et lavt kundskabsniveau og interesse i hvorfra og hvordan klipfisken er lavet. Klipfisk opfattes som sundt fordi det er fisk men det opfattes som et problem at klipfisk indeholder meget salt. Nogle konsumenter angiver at de foretrækker norsk fremstillet klipfisk. Production of salted fish in the Nordic countries, variation in quality and characteristics of the salted products Rapporten omhandler markedet for saltfisk og produktion af saltfisk på Færøerne, Island, Grønland og Norge. Derudover beskrives forskelle i produktionen af let saltede og hårdt saltede torske filleter. Markedsplan Norske Torskefisker Rapporten beskriver de vigtigste markeder for torskefisk. Desuden omtales andre landes produktion og en prognose for hvidfisk produktionen globalt set. BASE Stable and safe production of high quality cod lavae and juveniles Rapporten en SWOT analyse af nordisk produktion af torskeyngel samt en analyse af hvilke tiltag der er nødvendige for at løse problemerne med at opdrætte torskeyngel. U.S. East Coast whitefish market in flux Rapporten indeholder markedsinformation omkring dermasale fisk på østkysten af USA. Groundfish March 2010 US Rapporten indeholder information om markedet for dermasale fisk i USA. Commodity update, Groundfish, nov Rapporten omhandler priser, import og eksport volumen for de vigtigste dermarsale fiskearter. 12

15 Kontali analyse Dermasale fisk, produktion Vietfish Eksportutvalget for fisk Pangasius, marked Rejer og skaldyr, marked Groundfish World 2010 Analyse af de vigtigste fiskerier af dermasale fisk i Endvidere findes der oversigt over globale markeder samt pristrender. Pangasius market report-march 2010 Beskrivelse af markedet for pangasius, markedet for pangasius i Europa, specielt Tyskland og Spanien, er stærkt på grund af lav pris. Såfremt den planlagte stigning i produktionen på tons gennemføres vil det medføre endnu lavere pris på det Europæiske marked. Markedsplan Norske Reker og Skalldyr Rapporten beskriver de vigtigste markeder for norske rejer, taskekrabber og kongekrabber. Seafoodsource Rejer, marked U.S. Shrimp market shows signs of stabilizing Rapporten omhandler markedet for rejer i USA, primært koncentreret omkring varmtvandsrejer. Infofish Rejer, marked Market report on SHRIMP Analysen dækker både koldtvandsrejer og varmtvandsrejer og indeholder priser og import mængde ind i EU. Eksportutvalget for fisk Eksportutvalget for fisk Eksportutvalget for fisk Silde, image Sild og makrel, marked Sild, marked tyske Kontali analyse Pelagiske fisk, produktion Chalmers University (Gøteborg) Sild, procesinnovation Tyskland udfordringer og strategi for økt sildekonsum Powerpoint præsentationen omhandler det tyske sildemarked som er præget af at det primært er den ældre generation som spiser sildeprodukter. Årsagen er blandt andet at sild er utrendy hvilket 82 % af responenterne mener. Desuden har det et image af at være støvet og gammel mandsmad. Vareflyt sild, pelagiske dager 2010, Bergen Power point præsentationen indeholder information omkring den norske fangst og eksport samt de vigtigste markeder for norsk sild. Tyskland Utfordringer og strategi for økt sildekonsum Rapporten omhandler strategien for at få den norske eksport af sild til Tyskland til at øges. Pelagic world Analyse af de vigtigste fiskerier af pelagiske fisk i Endvidere findes der oversigt over globale markeder samt pristrender. SILLQUID Can a microwave quick tool predict quality and origin of herring? Rapporten beskriver en metode til at måle fedtindhold i sild og makrel med mikrobølge spektroskopi. 13

16 Bilag 2 Nordiske innovationsordninger for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Kontakt person: Bygstubben 4 Jens Henrik Møller DK-2950 Vedbæk Denmark Tel: Fax:

17 Indhold 1 Oversigt over innovationsordninger med relevans for seafoodsektoren Norge Danmark Sverige Island Færøerne Finland Nordiske støtteordninger EU støtteordninger

18 1 Oversigt over innovationsordninger med relevans for seafoodsektoren. Dette afsnit er en gennemgang af de nordiske innovationsstøtteordninger med relevans for seafoodsektoren. For hvert enkelt land i Norden er der angivet Hvem der forvalter ordningen. Formålet med støtteordningen. Finansieringsgraden. Fondens budget i 2009 og enkelte tilfælde Det har ikke været muligt at lokaliserer innovationsordninger for Grønland. 1.1 Norge Navn Forvalter Formål Procent projektfinansiering Innovation Norway - Nærings og Øget værdiskabning og Varierende, der findes Marint handelsdepartement overskudsgrad i den 6 forskellige verdiskabnings et (51 %) samt norske seafoodsektor. støtteprogrammer program kommunerne (49 %). Fiskeri og havbrugsnæringens forskningsfonden Forskningsrådet Indtægterne til FHF stammer fra afgift på 3 promille fra fiskeeksporten. Fonden bliver ledet af repræsentanter fra industrien. Hovedstyret, som er valgt af regeringen Fonden støtter industri forskning og udvikling inden for fiskeri og akvakultur Forskningsrådet har over 90 forskellige fonde, heraf flere forskellige til fiskeri, akvakultur og innovation. Relevante puljer der kan søges er blandt andre: BIA, FORNY, HAVBRUK, HAVKYST, MAROFF, MATPROGRAMMET, SFI, VEKSTFORSK, VRI Skattefunn Forskningsrådet Skattefunn er et skattefradrag som kan ansøges for forskning og udviklingsaktiviteter. Formålet med skattefunn er at støtte R&D og innovationen i norske virksomheder. Budget ,4 mio. euro (samlet 139 mio. euro) Varierende 19,9 mio. euro. Varierende 810,3 mio. euro Heraf går der ca. 6 % til marin forskning. 20 % I princippet ubegrænset. 3

19 1.2 Danmark Navn Forvalter Formål Procent projektfinansiering Europæiske Fødevare Erhverv under At støtte en bæredygtig Varierende, op til Fiskeri Fond det danske udvikling i den danske 100 % (EU) Fødevareministerium fiskerisektor. Der findes en lang række forskellige tilskudsordninger under EFF. Grønt udviklings og FødevareErhverv under det danske Formålet med GUDP er at skabe mere sammenhæng demonstrations Fødevareministerium mellem forskning, program GUDP udvikling og demonstration inden for primærproduktionen. Forskningsrådet Forskning og Forskningsrådet giver innovationsstyrelsen, støtte til forskere og ministeriet for videnskab projekter på danske teknologi og udvikling universiteter. Fiskeafgiftfonden Danmarks Fiskeriforening Fonden er en promilleafgiftsfond som primært støtter lærlinge uddannelsen i den danske fiskerisektor Varierende, op til 100 % Varierende, op til 100 % Varierende, op til 100 % Budget ,8 mio. 26,5 mio. (2010 budget) 161,2 mio. (2011) 1,0 mio. 1.3 Sverige Navn Forvalter Formål Procent projektfinansiering Budget 2009 Vetenskabsrådet Ministeriet for Formålet er at støtte Op til 100 %. 97 mio. uddannelse og grundforskning (budget forskning 2011) VINNOVA Swedish Formålet er at støtte Varierende 197 mio. governmental agency netværksdannelse og for innovation strategisk forskning inden for systems erhvervslivet. Der findes 13 forskellige programmer under VINNOVA. FORMAS Miljø ministeriet Formålet er at støtte Varierende 45 mio. grundvidenskab og strategisk forskning inden for bæredygtig udvikling. Der findes tre programmer: Natur og miljø, landbrugsvidenskab, dyr og fødevarer samt spatial planlægning. 4

20 1.4 Island Navn Forvalter Formål Procent Budget i projektfinansiering 2009 AVG R&D Det islandske fiskeri Hæve værdien i den Islandske 50 % 1,9 mio. ministerium seafoodsektor. Islands Det islandske Varierende 12 mio. forskningsråd (Rannís) ministerium for uddannelse, forskning og kultur Flere forskellige fonde findes i Rannís, men det overordnede formål er at hjælpe med forberedelse og implementering af videnskabelige resultater og teknologi. 1.5 Færøerne Navn Forvalter Formål Procent projektfinansiering Forskningsrådet Færøske Kulturministerium Fiskeriets udviklingsfond for Færøerne Erhvervs udviklingsfonden Færøernes Fiskeriministerium Færøernes Erhvervsministerium Formålet med forskningsrådet er at rådgive regeringen og uddele midler til forskning, udvikling og innovation. Formålet med fonden er at støtte videnskabelige og industrielle projekter for at udvikle det færøske fiskeri og fiskeindustri. Formålet med fonden er at støtte erhvervslivet for at fremme mangfoldighed, innovation og benyttelse af viden indenfor erhvervslivet. Der ydes også støtte til sygdomsforebyggelse indenfor opdræt. Varierende men op til 66 %. Ved specielle tilfælde kan der gives større finansiering. Budget ,9 mio. Varierende 0,7 mio. Varierende Ubekendt 1.6 Finland Navn Forvalter Formål Procent projekt Budget finansiering 2009 TEKES The Handels og Formålet med TEKES er at Variererende 600 mio. Finnish funding industriministeriet støtte innovation og forskning euro agency for inden for tre bredt definerede technology and områder: Samfundet, Miljøet innovation samt økonomi og teknologi. Academy of Academy of Finland Formålet er at støtte Op til 100 % 260 mio. Finland bestyrelsen som er grundvidenskab Euro udpeget af regeringen. 5

21 1.7 Nordiske støtteordninger Navn Forvalter Formål Procent projekt finansiering Nordisk ministerråd Nordisk ministerråd Nordisk ministerråd er en tværnational organisation der skal styrke nordiske interesser og kultur. AG-Fish Medlemsrådet bestående Formålet med AG-Fish er af folk fra fiskeri at identificere og fremme ministerierne og forskningsområder hvor forskningsverdenen. der er fælles nordisk interesse. AG-Fish har begrænset kapital. NORA Nordisk ministerråd Formålet er at støtte Nordatlantisk tværnationale projekter samarbejde samt diskussion af fælles initiativer for Nordatlanten. NICe Nordisk Nordisk Ministerråd Formålet er at skabe en innovations videns tung og innovativ center nordisk forretningssektor. Der er lanceret et specifikt marint innovationsprogram som skal køre fra 2010 til Nordforsk Nordisk ministerråd Formålet med Nordforsk er at koordinere nordiske forskningsprojekter, finansiere forskningsprojekter samt rådgive politiske organer. Varierende. Nordisk ministerråd er primært et organ som kan hjælpe med at koordinere og diskutere fiskeriforskning Budget 2009 Der er ikke midler direkte afsat til fiskeriforskning. Varierende 0,7 mio. Varierende 1,4 mio. (2008) Varierende, 53,6 mio. men oftest 50 (samlet budget %. over fem år) For projekter under Marine innovation kan gives op til 100% Varierende 13,4 mio. 6

22 1.8 EU støtteordninger Navn Forvalter Formål Procent projektfinansiering European Denne platform sigter Støtte bæredygtig Samme som RP7 Aquaculture på at blive en platform udvikling i europæisk technology and for RP7 finansieret akvakultur. Primært innovation forskning i akvakultur, teknisk udvikling og platform platformen er under innovation inden for udarbejdelse. akvakultur. Budget 2009 Varierer med indkaldelse. *RP7, EU Sikre europæiske 50 %, 70 % eller 50 mia. rammeprogram arbejdspladser og 100 % alt efter (samlet for forskning konkurrencedygtighed projektets karakter budget og teknologisk udvikling gennem forskning, teknologisk udvikling og ) demonstrationsprojekter. *Note til RP7. Da EU programmet er så stort, kan det ikke gengives i få linjer, derfor anbefales det at søge yderligere info om ordningen på cordis.europa.eu. 7

23 Bilag 3 Markeds og prisudvikling for vigtigste eksportarter fra Norden for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Kontakt person: Bygstubben 4 Jens Henrik Møller DK-2950 Vedbæk Denmark Tel: Fax:

24 Indhold 1 Laks Lokalisering af hovedmarkeder for laks Konkurrence fra substituerende produkter - laks Finanskrisens effekter på laksmarkedet Prisfølsomhed Torsk Lokalisering af hovedmarkeder for torsk Konkurrence fra substituerende produkter - torsk Finanskrisens effekt på torskemarkedet Prisfølsomhed Sild Lokalisering af hovedmarkeder for sild Konkurrence fra substituerende produkter Finanskrisen effekt på sildmarkedet Mørksej Lokalisering af hovedmarkeder for mørksej Priskonkurrence Finanskrisen effekt på mørksejmarkedet Makrel Lokalisering af hovedmarkeder for makrel: Priskonkurrence Finanskrisens effekt på makrelmarkedet Rejer Lokalisering af hovedmarkeder for eksport af rejer Priskonkurrence Finanskrisens effekt på rejermarkedet

25 1 Laks Hovedparten af den nordiske laksproduktion stammer fra akvakultur og kun få promille er vildtfanget. Produktionsmængden nåede i 2009 op på tons og er steget fra et niveau i 2005 på omkring ton. Den norske lakseindustri har i dag en position, som hovedleverandør af laks til verdensmarkedet. Sammensætningen af den nordiske lakseproduktion kan ses i nedenstående tabel. Tabel 1: Nordens produktion af laks i perioden Laks Gennemsnit Norge Ton Euro Euro/kg 2,58 3,07 2,60 2,52 2,69 2,7 Danmark Ton Euro Euro/kg 4,68 5,63 3,70 5,27 4,72 4,8 Sverige Ton Euro Euro/kg 2,16 3,28 3,86 1,51 2,24 2,6 Island Ton Euro Euro/kg Færøerne Ton Euro Euro/kg 3,80 5,25 3,93 3,48 3,98 4,1 Finland Ton Euro Euro/kg - 3,86 3,41 3,56 3,85 3,7 Grønland Ton Euro Euro/kg Total Norden Ton Euro Euro/kg 2,59 3,07 2,63 2,56 2,74 2,7 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. Figur 1 nedenfor viser fordelingen mellem de nordiske lande i perioden Det fremgår at Norge og Færøerne står for henholdsvis 96 % og 3 % af produktionsmængden. På den baggrund tages der i markedsanalysen kun udgangspunkt i den norske eksport og afsætning af lakseprodukter til verdensmarkedet. 3

26 Figur 1: Fordelingen af den samlede lakseproduktion (mængde) fra i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. Aktuelle tal viser at i de fem første måneder af 2010 eksporterede Norge laks til en værdi af 10,5 mia. kr. Fortjenesten til opdrætterne i 2010 var dobbelt så stor sammenlignet med samme periode sidste år. Man forventer i branchen at de gode tider holder året ud. En god del af forklaringen på det norske lakseeventyr skal findes i Chile. Den chilenske lakseindustri har produceret ca tons laks i 2010, hvilket er 50 % mindre end før udbruddet af den smitsomme sygdom Infektiøs Lakse Anæmi (ILA) i Sygdommen i den chilenske lakseindustri er en medvirkende årsag til at lakseprisen er steget betydeligt i perioden Produktionsnedgangen i Chile har ligeledes bevirket større sæsonudsving i priserne, da Chile i kraft af sin beliggenhed på den sydlige halvkugle har modsat sæson af de øvrige producenter. Det forventes at produktionen i Chile igen er oppe på fuld kapacitet i 2015 formentlig på et væsentligt højere niveau end før krisen. På trods af sygdomsudbruddet har den chilenske lakseindustri været i stand til at forblive den næststørste producent på verdensplan, kun overgået af den norske industri, som i år anslår at produktionen vil nå en million ton (Kilde: FIS). 1.1 Lokalisering af hovedmarkeder for laks Norge er den primære eksportør af laks fra Norden. Norges største eksportartikel af lakseprodukter er ferske produkter, som udgør 86 % af den samlede eksport. Figur 2 viser den norske lakseksport fordelt på de forskellige produkttyper. Hel fersk laks med hoved HS , der står for 75 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af Fersk filet HS med 12 %, Filet frosset HS med 8 % og hel frosset med hoved HS med 4 %. 4

27 Udvalgte til markedsanalyse Figur 2: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk laks i Kilde: Norges Statistik Prisforskelle på samme produkt er undersøgt gennem udenrigshandelsstatistikker fra importlande og/eller eksportlande. De fundne priseforskelle er vurderet på det samme HS-nummer. Der kan dog være bagvedliggende forskelle, som bidrager til at forklare 5

28 de identificerede prisforskelle, eksempelvis kan størrelsesforskel på fisken eller forarbejdningsgrad af frossen filet resulterer i markante prisforskelle Hel fersk laks med hoved - HS Frankrig Hovedmarkedet for hel fersk laks med hoved (HS ) fra Norge er det franske marked, som i 2009 importerede laks for 350 mio. euro, efterfulgt af Polen og Danmark med henholdsvis 267 og 201 mio. euro. Polen og Danmark er ikke slutmarkeder, da en meget stor del af importen bliver videreeksporteret, som forarbejdede lakseprodukter, eksempelvis til det franske marked. Det franske marked er et fersk fisk marked. Det estimeres at ca. 61 % af seafood produkterne sælges direkte til private (end user), mens den resterende del bliver solgt til foodservice/restaurationer m.m. Efterspørgslen efter seafood på det franske marked forventes at stige. Ifølge EFF, har norsk laks en markedsandel på ca. 75 % i Frankrig. Figur 3 viser at laks fra UK generelt opnår en bedre pris end norsk laks. Ifølge interview og surveyundersøgelsen skelnes der på det franske laksemarked mellem norsk og skotsk laks. Interviews med aftagerne viser dog at flertallet af de professionelle indkøbere ikke mener, at der er nogen kvalitetsforskel de to produkter imellem, men at den franske forbruger har en præference for skotsk laks. Derfor bliver skotsk laks solgt dyrere end norsk laks på det franske marked. Figur 3: Gennemsnitlig kilopris for lakseeksporten af hel fersk laks til Frankrig fra UK og Norge. Kilde: Norges statistik og UK-trade info. 6

29 Samme mønster med prisforskelle på norsk of skotsk laks gør sig gældende for Rungis fiskemarked i Frankrig. Figur 3 viser en prisoversigt for hel fersk laks fra Skotland (2-3 kg) og Norge (3-4 kg) i perioden Det fremgår af figuren at skotsk laks opnår en højere pris til trods for at det er mindre fisk end den norske. Prisforskellen udjævnes omkring 2009, hvilket sandsynligvis skyldes udbuddet af laks på det globale marked blev påvirkede af sygdomsudbruddet i den chilenske lakseproduktion. Figur 4: Priserne for hel fersk laks fra Skotland (2-3 kg) og Norge (3-4 kg) på Rungis fiskemarked i Frankrig i perioden Kilde: FIS Fersk filet laks HS USA Hovedmarkedet for norsk fersk filet laks (HS ) er USA med en import på 99 mio. euro i 2009, efterfulgt af Frankrig med 65 mio. euro (figur 2). Det amerikanske forbrug af seafood er 7,4 kg/pr capita og er dermed lavt i forhold til andre markeder. Laks udgør ca. 15 % af det amerikanske marked og overgås kun af rejer og tun. Størsteparten (ca. 66 %) af laks bliver spist i hjemmet, mens foodservice står for resten. Laksemarkedet i USA betragtes, som stabilt og norsk opdrætslaks udgør ca. 5 % af markedet. Hovedparten af lakseimporten kommer normalt fra Chile. På grund af sygdomsudbrud i Chile, forventes den norske andel at stige væsentligt de næste år. 7

30 Opdrætslaks har fået negativt omtale i USA og Canada. En undersøgelse fra EFF viser at 65 % af de artikler, som skriver om opdrætslaks i USA er negative, 25 % er neutrale mens kun 10 % er positive. Dette kan have en effekt på forbrugernes villighed til at købe lakseprodukter og dermed en stagnation i forbruget. Det amerikanske marked (US) betegnes, som et højværdi marked sammenlignet med andre markeder. En af årsagerne er at norsk laks har været undergivet antidumping told i USA i perioder. Chiles eksport af fersk laksefilet er gået voldsomt tilbage, som følge af fiskesygdommen ILA. Faldet i Chiles produktion og eksport af laks er en medvirkende årsag til, at den norske eksport af fersk filet til USA er steget fra ton i 2008 til ton i Figur 5 viser, at der er sket en prisudjævning mellem norsk og chilensk laks på det amerikanske marked. Laksefilet, der ikke er omfattet af den amerikanske importtold på norsk laks, er steget kraftigt i pris efter 2009, hvor Chilies lakseproduktion blev ramt af sygdom. Figur 5: Grafen viser eksporten til USA af fersk laksefilet fra Chile og Norge. Kilde: Norges statistik, Chiles statistik Hel frosset laks med hoved HS Rusland Norges hovedmarked for hel frosset laks med hoved (HS ) er Rusland med 28 mio. euro i 2009, efterfulgt af Thailand med 19 mio. euro. 8

31 Øget fokus på sundhed, udvikling i tilgængeligheden af seafoodprodukter i Rusland men især stigende indkomster har givet et øget forbruget af seafood. Let saltede laks er blandt de mest populære produkter. Markedet for fersk laks forventes at vokse når det bliver mere almindeligt at anvende laks i varme retter. Størsteparten af atlantiske laks spist i Rusland stammer fra Norge (89 %), men der findes også et marked for Stillehavs laks Frossen laksefilet - HS Tyskland Laks er det tredje mest solgte seafoodprodukt i Tyskland kun overgået af alaska pollack og sild. Tyskland er det største marked for frossen laksefilet fra Norge. Tyskland importerede frosset laksefilet for 41 mio. euro fra Norge. Chile er det andet store eksportland til Tyskland, mens Skotland, Irland og Færøerne kun eksporterer begrænsede mængder af frosset filet til Tyskland. Norges position i Tyskland styrkes som følge af reduktionen af lakseeksporten fra Chile. Der er en betydelig prisforskel på frossen laksefilet fra Chile og Norge (figur 6). Figur 6: Grafen viser gennemsnitsprisen (euro/kg) for tysk import af frosset laksefilet, HS fra Norge og Chile. Kilde: Tysklands statistik Denne prisforskel skyldes primært at norsk laks er en populær fisk blandt de tyske forbrugere. En Gallup undersøgelse fra 2007viste at 78 % af de adspurgte foretræk norsk laks sammenlignet med laks fra andre lande. 9

32 1.2 Konkurrence fra substituerende produkter - laks Laks er kun i begrænset omfang udsat for priskonkurrence fra substituerende produkter. Vildlaks fra Stillehavet (Coho salmon og Chum salmon) har ofte en dårligere kvalitet og sælges ikke som fersk laks på det europæiske marked, hvor den nordiske lakseproduktion primært afsættes. Regnbueørred kan til en vis grad substituere laks, men gør det kun i begrænset omfang. Det er dog forventeligt at nordisk produceret laks igen vil blive udsat for en stærk priskonkurrence fra chilensk produceret atlanterhavslaks. Den chilenske lakseproduktion forventes at stige med 20 % i 2011 sammenlignet med 2010 (salmonchile.cl). Denne udvikling kan bevirke at priserne i løbet af kort tid reduceres, hvilket sammenholdt med stigende priser på fiskemel og olie og dermed fiskefoder kan sætte sektoren i en indtjeningsklemme. 1.3 Finanskrisens effekter på laksmarkedet Som følge af produktionsnedgangen i Chile på grund af ILA blev udbuddet af laks på verdensmarkedet begrænset. Den norske lakseindustri havde på trods af finanskrisen mulighed for at opretholde en god indtjening (bortset fra de af aktørerne, som var involveret i Chile). Et antal faktorer udover nedgangen i produktionen af laks i Chile har medvirket til at sikre indtjeningen i norsk lakseindustri. Disse faktorer inkluderer: Målrettet indsats på at udvikle nye og eksisterende markeder (bl.a. EFF og private virksomheder). Udvikling af laksefoder med et reduceret indhold af fiskemel (Prisen på fiskemel har generelt været stigende i perioden fra ). Under finanskrisen havde laksesektoren og dermed producenterne af råvarer og halvfabrikata gode priser og en gunstig salgsudvikling. 1.4 Prisfølsomhed Længere tidsserier viser, at produktionen af laks i Norden har vokset med omkring 10 % om året i perioden fra uden priserne er blevet nævneværdigt påvirket. Dette illustrerer at laks har en høj indkomstelasticitet. Forbruget stiger langsigtet 10

33 mere end indkomsten. Hvis udbuddet falder eller stagnerer, således som det har været tilfældet de seneste år med krisen i chilensk produktion, udløses store prisstigninger. Dette illustrerer at laks har en høj priselasticitet dvs. at prisen på det korte sigt påvirkes mere end proportionalt af ændringer i udbuddet. Tilsvarende må det forventes at når den chilenske produktion igen når op på et højt niveau vil der forekomme prisfald, som sammen med prisudviklingen på fiskefoder kan udløse problemer for lakseindustrien i Norden. Når det har været muligt, at opretholde konstant stigende priser samtidig med en stigende produktion, skyldes det først og fremmest det omfattende og dygtigt gennemførte afsætningsfremmende arbejde, som er udført fra norsk side. Der er mange forskere, som mener at verden nu står overfor et paradigmeskift i fødevarepriserne og man skal forvente væsentligt højere prisniveauer end vi har været vant til for fødevarer. Dette vil i givet fald også få konsekvenser for laks og andre seafoodprodukter, som vil følge med op i pris. 11

34 2 Torsk Sammensætningen af den nordiske torskeproduktion kan ses i nedenstående tabel. Nordens landinger af torsk har i perioden fra 2005 til 2009 ligget på et gennemsnitligt niveau omkring ton om året. Tabel 2 viser de enkelte landes produktion af torsk. Hovedparten af torsk er vildfanget og kun få promille er produceret i akvakulturanlæg. Tabel 2: Nordens produktion af torsk i perioden Torsk Gennemsnit Norge Ton Euro Euro/kg 1,6 1,8 2,0 1,9 1,3 1,7 Danmark Ton Euro Euro/kg 2,3 2,5 2,8 2,6 2,0 2,4 Sverige Ton Euro Euro/kg 1,8 1,7 1,8 1,6 1,3 1,6 Island Ton Euro Euro/kg 1,5 1,6 1,9 1,7 1,1 1,6 *Færøerne Ton Euro Euro/kg 1,5 2,6 3,1 2,7 1,7 2,3 Finland Ton Euro Euro/kg 1,4 1,6 1,6 1,2 1,5 Grønland Ton Euro Euro/kg 0,6 0,7 0,8 0,9 0,5 0,7 Total Norden Ton Euro Euro/kg 2,03 1,78 2,04 1,89 1,30 1,8 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser. Figur 7 viser produktionsfordelingen mellem de nordiske lande. Norge og Island står for henholdsvis 54 % og 32 % af den samlede produktion. På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning af torskeprodukter til verdensmarkedet. 12

35 Figur 7: Fordelingen af den samlede torskeproduktion (mængde) fra i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. Bestandsudviklingen torsk Torsk fra Barentshavet er den største torskebestand i verden. Både totalbestanden og gydebestanden er voksende, og fiskeriet anses for at være bæredygtigt forvaltet. I april 2010 blev det første norske fiskeri af Barentshavs torsk MSC-certificeret og den totale kvote for torsk i Barentshavet hæves fra ton i 2010 til ton i Torskebestand i den østlige Østersø er sund og i de seneste par år, er der sket en vækst i bestanden. Torskefiskeriet i den østlige Østersø vil muligvis kunne opnå MSC-certificering i Akvakulturproduktionen af torsk i Norge er stigende. Produktionsmængden steg i perioden fra med 280 % til en samlet mængde på tons. Foruden akvakulturproduktion fra æg til konsumfisk foretages der også opdræt af vildfanget torsk lagring af levende torsk. Systemet er at torsk af forskellige størrelser fanges med snurrevod og langliner, hvorefter de overflyttes til netbure til videre opvækst. Derved undgår opdrætteren dyre produktionsomkostninger til yngelproduktion m.m. og kan torsken sælges på tidspunkter hvor kiloprisen er fordelagtig. 2.1 Lokalisering af hovedmarkeder for torsk Figur 8 er en oversigt over værdien af norsk eksport af torskeprodukter fordelt på HS nummer. Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den norske torskeeksport er 13

36 Klipfisk af atlanterhavstorsk HS Denne produktkategori står for 26 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af: Torsk saltet/i saltlage HS (14 %). Atlanterhavstorsk frosset HS (9 %). Torsk, tørfisk uden hoved, lofotrundfisk HS (9 %). Filet og andet kød af torsk, ikke opdrættet, fersk eller køl HS (8 %). Atlanterhavstorsk, undtaget opdræt, fersk eller køl HS (7 % ). Figur 9 viser Islands eksport af torskeprodukter fordelt på HS nummer. Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den islandske torskeeksport er Wet salted split cod, not in retail packing HS Denne produktkategori står for 20 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af: Fersk torsk, skinless boneless portions HS (10 %) Andre frosne torske filetter produceret til havs HS (10 %) Fersk torske filet HS (9 %) Tørrede torske hoveder HS (8 %) Andre let saltede frosne torske filet HS (8 %) 14

37 Udvalgte til markedsanalyse Figur 8: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk torsk i Kilde: Norges Statistik. 15

38 Udvalgte til markedsanalyse Figur 9: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk torsk i Kilde: Islands Statistik. 16

39 2.1.1 Norsk torskeeksport: Klipfisk af atlanterhavstorsk HS & Torsk saltet/ i saltlage HS Portugal Det portugisiske marked for saltet torsk er det største i verden. Konsumet af fisk i Portugal er det højeste i Europa med over 60 kg pr indbygger pr år. En meget stor del heraf er klipfisk og saltfisk, som stammer fra import og en lokalproduktion på grundlag af importerede råvarer. Klipfisk er således den fjerdestørste produktkategori i den portugisiske detailhandel efter kød, mælk og frisk frugt. Eksporten af norsk saltfisk til Portugal er halveret indenfor de seneste 10 år (indtil 2009), dog er en del erstattet af fersk og frossen fisk, som benyttes til at producere saltfisk lokalt. Markedet for klipfisk er dog steget både i mængde og værdi i begyndelsen af Det store forbrug i Portugal er interessant, fordi det hurtigt voksende marked i Brasilien har en vis kulinarisk lighed med det portugisiske marked. Dette sammenholdt med den kraftige økonomiske vækst i Brasilien gavner de globale udsigter for klipfisk. Eksporten til Brasilien er kraftigt stigende og dette marked vil formentlig snart blive et af de største markeder for klipfisk. Klipfisk på det brasilianske marked er overvejende produceret af mørksej. Yderligere information om dette kan ses i afsnittet om mørksejr Islandsk torskeeksport Wet salted split cod, not in retail packing HS Portugal Det islandske saltfiskmarked er det vigtigste eksportmarked for torskprodukter fra Island. Island har ligesom Norge gennemgået en periode med faldende torskepriser og afsætning, dog har Island i højere grad bevaret markedet. Under finanskrisen har islandske eksportører ikke på samme måde som i Norge oplevet en alvorlig krise fordi den islandske valuta blev undergivet meget kraftige kursfald dvs. en stor stigning i eksportørens provenu- selvom priserne i euro faldt Norsk torskeeksport Filet og andet kød af torsk ikke opdræt fersk eller køl HS Frankrig På det franske seafoodmarked udgør hvidfisk ca. 25 %. Frankrig er et udpræget ferskfiskmarked. Fersk torsk udgør ca. 71 % af afsætningen af torskeprodukter, mens frosne torskefilet eller portionsstykker udgør ca. 20 %. 17

40 Den norske eksport af fersk torskefilet til Frankrig udgjorde i ,6 mio. euro og eksporten steg ca. 10 % fra 2008 til Denne stigning skyldes primært at prisen pr kg torsk er reduceret med 11 %, og derved bevirket at torsk er blevet mere attraktiv for den franske forbruger. En omdømmeanalyse foretaget af Gallup for Norges Eksportråd i 2010 viser at norsk torsk har et godt omdømme i Frankrig og scorer 87 point ud 100 mulige. Norsk eksportør scorer derimod kun 22 points, de taber på manglende leveringssikkerhed, fleksibilitet og produktdiversitet. De danske eksportører anses for mere proaktive, fleksible og tilpasningsdygtige Islandsk torskeeksport: Other frozen at sea cod filets HS England England er et meget stort marked for torskefilet, både som fersk og frossen. Det ferske marked er dynamisk, mens det frosne marked er stagnerende eller faldende. Island eksporterer torskefileter eller udskæringer heraf til UK for et beløb som i 2009 oversteg 60 mio. euro. Som det fremgår af nedenstående figur 10 opnår Island den bedste pris på torsk på det engelske marked, mens frosne torskefileter fra Kina får den laveste pris. Det vurderes at disse prisforskelle primært skyldes kvalitetsforskelle, men størrelsen kan også spille en afgørende rolle. Figur 10: Grafen viser gennemsnitsprisen for frossen torskefilet fra de vigtigste lande. Kilde: UKtradeinfo. 18

41 2.1.5 Islandsk torskeeksport: Dried cod heads HS Nigeria Island har en stor eksport til Nigeria af saltede tørrede torskehoveder til en værdi på næsten 35 mio. euro i Til sammenligning er norges eksport af samme produkt i samme periode 4,6 mio. euro. Dette er et godt eksempel på produktinnovation, hvor et tidligere anset affaldsprodukt bliver forarbejdet og derved opnår en værdi via eksport til Nigeria. 2.2 Konkurrence fra substituerende produkter - torsk Torsk udgør omkring 10 % af det globale marked for hvidfisk på ca. 10 mil. tons. alaska pollack og pangasius er de største mængdemæssigt, men der indgår også andre fisk herunder kuller, mørksej, rødfisk og kulmule. Udviklingen i og sammensætningen af det samlede hvidfiskeudbud fremgår af tabel 3. Oversigten medtager tilapia og pangasius, selvom det i høj grad kan diskuteres om disse fiskearter hører hjemme i denne kategori, da disse er ferskvandsarter. Tabel 3: Kvoteændringer på bestande af de vigtigste hvidfisk. Art Kvote 2009 (ton) Kvote 2011 (ton) Ændring (ton) Torsk, Barentshavet Alaska Pollack, østlige Beringshav Kulmule, Argentina, sydlig (2010) Kulmule, nordlige Stillehav (2010) Kuller, Barentshavet Mørksej, Barentshavet Tilapia, Kina (2010) Pangasius, Vietnam (*2010) Stillehavstorsk, Beringshavet, Aleuterne og Gulf of Alaska I alt dermasale I alt tilapia og pangasius *Estimat fra Globefish. Kilde: og Globefish Der er en væsentlig substitution af torsk med andre arter på det globale marked for hvidfisk og dermed også en betydelig priskonkurrence. Der er dog stor forskel på hvor nære substitutter der er tale om. Der er således ikke tvivl om, at det generelle prisniveau for hvidfisk bestemmes af det samlede udbud, og at der er et hierarki hvor nogen produkter er dyrere end andre. 19

42 Det fremtidige udbud af hvidfisk kan forudsiges ved at se hvor store kvoterne er på de vigtigste bestande af hvidfisk. Der er kun de største arter, som er medtaget, mindre bestande/arter af hvidfisk er ikke inddraget. Prisen på hvidfisk afhænge især af følgende faktorer: Udviklingen i den samlede efterspørgsel, der oftest vil være en funktion af indkomstudviklingen (indkomstelasticitet). Udviklingen af udbuddet af torsk og af nære substitutter (bestemmes af prisændring som funktion af udbudsændring). Markedet kan opdeles i følgende segmenter: Fersk hel fisk og filet Frosne fileter og udskæringer. Frosne filetblokke. Panerede produkter og færdigretter Det ferske marked Ferskfisk er et marked præget af stor konkurrence og gennemsigtighed. Dette er samtidig et marked med meget stor priselasticitet, hvor de højeste gennemsnitspriser for torsk opnås. I januar 2011 var gennemsnitsprisen for torsk str. 1 på Hanstholm Fiskeauktion i Danmark f.eks. 28,36 kr. mens den højeste pris i samme periode var 61,00 kr. Tabel 4 viser prisernes forløb over en uge i marts 2011 af torsk str. 1 på Hanstholm fiskeauktion og er typisk for ferskfiskmarkedet. Tabel 4: Prisudsving på størrelse 1 torsk på Hanstholm Fiskeauktion i uge Dato 7 marts 8 marts 9 marts 10 marts 11 marts Mængde (kg) Gennemsnitspris Dkr/kg 40,50 36,91 45,00 56,59 35,00 Kilde: Hanstholm fiskeauktion 20

43 Dette marked er præget af stor prisfølsomhed så snart en vis mindste mængde overskrides. Det samme gælder fersk filet, men på et lavere prisniveau og i mindre grad Frosne fileter og udskæringer Dette marked giver mindre for rå fisk end markederne for hel fersk torsk og ferske torskefileter, fordi der er nærmere substitutter for torsk i form af andre frosne hvidfisk som kan bruges som råvarer for frosne fileter og udskæringer. Markedet for frosne fileter og udskæringer kan omsætte større mængder end markedet for fersk torsk (hel fisk og filet). Producenter har typisk en tærskelværdi, der angiver den øvre grænse for en lønsom produktion. Efterspørgselen til dette marked er prisfølsom, men kun ved ændringer af mere varig karakter. Ved skift i udbuddet, som indebærer et langsigtet højere udbud vil en række producenter påbegynde en produktion, men dette vil ikke forekomme ved kortvarige udbudsudsving Frosne filetblokke. Dette marked er præget af en meget stor priskonkurrence og meget høj grad af substitution mellem de forskellige hvidfiskemarkeder. Det er et marked, som kun kan betale en lav pris, men til gengæld er det meget stort. Produktion foregår i øjeblikket kun i ringe grad på torsk, da der er mere rentable anvendelsesmuligheder for torsk. Hvis udbuddet samtidig stiger væsentligt i f.eks. Barentshavet og Østersøen kan man ikke udelukke at der på ny vil opstå en blokproduktion af væsentligt omfang, men i så fald vil det være tale om langt lavere priser på råvaren end nu. I dette tilfælde er der således tale om et verdensmarked, hvor producenten ikke har mulighed for at øve indflydelse på den pris han får for sit produkt, han er derimod mængde tilpasser. Her er det således konkurrenceevne i produktionen og pris på råvaren der er afgørende. I en sådan produktion er Norden i en vanskelig situation som følge af lønniveauet. Denne produktion er således flyttet til Kina eller Østeuropa på grundlag af frossen råvare Panerede fileter og færdige middagsretter På dette marked er der endnu større grad af substitution, ikke alene mellem de forskellige hvidfiskearter, men også mellem fisk og andre animalske proteiner (typisk 21

44 kylling) hvilket betyder endnu lavere råvarepriser. Det illustrerer grundreglen som er at jo højere forædlingsgrad, jo lavere råvarepris. 2.3 Finanskrisens effekt på torskemarkedet Torskesektoren oplevede prisfald på omkring 30 % i perioden fra 2007 til En kombination af uheldige faktorer spillede ind: Torskeprisen var steget kraftigt i årene , og en pris korrektion var således ventet inden finanskrisen begyndte. Torskeudbuddet steg som følge af større kvoter, med cirka 20 % fra 2007 til Torsken sælges i vid udstrækning på markeder som blev hårdt ramt af krisen (saltfisk - Sydeuropa), eller blev ramt af kraftige devalueringer herunder på det engelske marked (UK). Torskefiskeriet i Norden er sæsonpræget, hvilket gør det til en særligt kapitalkrævende industri, hvor der er tradition for store lageropbygninger. Situationen forværredes yderligere for de norske producenter, dels af at den islandske valuta blev stærkt devalueret, dels af at de norske førstehåndspriser er administrativt fastsat og dermed hæmmer en tilpasning til markedsudviklingen på kort sigt. Resultatet blev et sammenbrud i den norske saltfisksektor. Andre hvidfisk som kan substituere torsk Pangasius fik i mange kredse skylden for de lave priser på torsk under finanskrisen. Som det fremgår ovenfor er dette næppe korrekt og i hvert fald ikke den dominerende årsag. Det forventes, at der i 2011 vil komme et lavere udbud af pangasius fordi lavere priser har fået nogle farmere til at trække sig ud af markedet. Det er dog tvivlsomt om det lavere udbud vil føre til højere priser, da et af de vigtigste markeder USA har indført import restriktioner. Figur 11 illustrerer hvorledes det tyske hvidfiskemarked er sammensat. Tyskland er et lavprismarked i forhold til andre europæiske lande. Det ses af figur 11, at størsteparten af den tyske import af hvidfisk i 2010 stammer fra alaska pollack (60 %), efterfulgt af pangasius (15 %) og mørksej (6 %). Dette spænder meget godt 22

45 overens med det faktum, at den tyske forbruger har fokus på pris og bæredygtighed. Alaska pollack opfylder begge disse krav, da hovedparten af fiskeriet er MSC certificeret. Figur 11: Sammensætningen af Tysklands hvidfisk import i Kilde: Tysklands statistik. 2.4 Prisfølsomhed Universitetet i Tromsø har udarbejdet analyser over dette spørgsmål specielt for hvidfisk. Rapport vurderer en stigning i udbuddet af torsk på 1 % vil medføre et prisfald på 0,5 %. Der er altså en betydelig prisfølsomhed ved ændringer i udbuddet. Figur 12 viser, at kvoten på torsk i Barentshavet er steget med ca tons siden Denne stigning i udbuddet er en væsentlig del af forklaringen på de faldende torskepriser og skal ses i sammenhæng med finanskrisen som også startede i

46 Figur 12: Grafen viser kvoteudviklingen for den norske og Russiske fangst af torsk i Barentshavet i perioden Kilde: ICES og Norges Fiskeri og Kystdepedament. Stigningen i fangsten af torsk vil give et negativt pres på torskeprisen. Dette forstærkes yderligere af et øget udbud af kuller, som kan substituere torskefileter. Samtidig kan stillehavstorsk substituere klipfisk af torsk og frosne torskefileter. Situationen i udgangspunktet var præget af finanskrisen, som skabte en masse anormale forhold på efterspørgselssiden og derved gav et langt større prisfald end de reale ændringer tilsagde. 24

47 3 Sild Sild er mængdemæssigt den største art i det nordiske fiskeri med 1,9 mio. ton i Gennem historien er byer blev grundlagt på grund af sildefiskeriet og det har derfor altid været et af de vigtigste i Norden. Den vigtigste sildestamme er den Atlantokandiske sildestamme, som også kaldes norsk vårgydende. Der blev i 2009 fisket 1,7 mio. tons fra denne stamme. Dermed bidrager Atlantoskandiske sild til langt hovedparten af den nordiske sildeproduktion. Sammensætningen af den nordiske sildeproduktion kan ses i nedenstående tabel 5. Tabel 5: Nordens produktion af sild i perioden Sild Gennemsnit Norge Ton Euro Euro/kg 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,4 Danmark Ton Euro Euro/kg 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Sverige Ton Euro Euro/kg 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Island Ton Euro Euro/kg 0,3 0,2 0,2 0,3 0,2 0,3 *Færøerne Ton Euro Euro/kg 0,1 0,2 0,4 0,3 0,3 0,3 Finland Ton Euro Euro/kg 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 Grønland Ton Euro Euro/kg Total Norden Ton Euro Euro/kg 0,38 0,33 0,29 0,31 0,27 0,3 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser. Atlantoskandiske sild bliver forvaltet med en fællesforvaltningsplan mellem Norge, EU, Rusland, Island og Færøerne. ICES vurderer at bestanden er sund og den forvaltes bæredygtigt. Naturlige udsving i rekrutteringen fra denne sildestamme giver markante ændringer i udbuddet af sild på verdensmarkedet. 25

48 Nedenstående figur 13 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den sammenlagte totale sildeproduktion fra Det ses at Norge og Island står for henholdsvis 55 % og 18 % af produktionsmængden i perioden. På den baggrund tages der udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning af sild til verdensmarkedet. Figur 13: Fordelingen af den samlede sildeproduktion (mængde) fra i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. 3.1 Lokalisering af hovedmarkeder for sild Norge er den primære eksportør af sild fra Norden efterfulgt af Island. På den baggrund er Norges og Islands eksportanalyseret. Nedenstående figur 14 er en oversigt over Norges eksport af sildeprodukter fordelt på HS nummer Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den norske sildeeksport er Hel sild frosset HS , der står for 50 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af: Sildelapper frosset HS (22 %) Sildefilet frosset HS (10 %) De vigtigste enkeltmarkeder for den norske eksport af sild er Rusland, Ukraine, Tyskland og Nigeria. 26

49 Udvalgte til markedsanalyse Figur 14: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk sild i Kilde: Norges Statistik. Nedenstående figur 15 viser, at de værdimæssigt vigtigste produktkategori fra Island er fiskemel (Herring meal) der står for 48 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af fiskeolie (Herring oil) som står for 24 % af den samlede eksport af sildeprodukter. 27

50 Disse to produkttyper eksporteres primært til Norge hvor det indgår i foder til animalskproduktion. Øvrige produkter vigtige produkter er: Whole frozen herring HS (14 %). Frozen at sea herring fillets HS (10 %) Udvalgte til markedsanalyse Figur 15: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk sild i Kilde: Islands Statistik. 28

51 De vigtigste markeder for den nordiske sildeeksport er henholdsvis Rusland, Tyskland og Nigeria. Nedenfor er der en kort gennemgang af udvalgte markedssegmenter på disse markeder Norge - Hel frosset sild HS Rusland Større eksport af norsk sild til Rusland er først kommet i stand efter Sovjetunionens opløsning omkring Indtil da blev næsten alle norskfangede sild anvendt til produktion af fiskemel. Tyskland var næsten enerådende, som marked for nordiske sild til konsum. Dette billede er ændret efter åbningen af der russiske marked, hvor værdien af sildeeksporten fra de nordiske lande og primært fra Norge er mangedoblet. Forbruget i Rusland har været faldende i perioden fra 2005 til 2010 (ca. 15 %). Der er dog en stærk prismæssig respons på selv små fald i udbuddet. I begyndelsen af 2011 har det russiske marked udvist en stærk vækst, især som følge af kraftige prisstigninger i kølvandet på en mindre mængde i 2010 og en mindre kvote i Sammen med Ukraine er Rusland langt det største marked for hel frossen sild efterfulgt af Nigeria. Prisen i Rusland er ca % højere end i Nigeria som følge af at der typisk leveres større størrelser og at det russiske marked har bedre købekraft Norge Hel sild frosset HS Nigeria Den norske eksport af hel frossen sild til Nigeria er på ca t. pr. år. Eksporten er faldet lidt fra 2008 til 2009 og igen fra 2009 til Det ændrer dog ikke ved det forhold, at Nigeria er et stort og betydende marked for sild. Der betales som nævnt ikke så høje priser som til Rusland. Det skyldes at silden er mindre og typisk blokfrossen Norge Sildelapper frosset HS Rusland Rusland er langt det største marked for frosne sildelapper. Den norske eksport af sildelapper til det russiske og ukrainske marked er ligesom eksporten af hele frosne sild svagt vigende. Derimod er der en yderst dynamisk udvikling i eksporten af frosne lapper til Tyskland, som er mere end tredoblet fra 2007 til 2009 og fortsat stigende, således eksporten nu 29

52 overstiger tons pr. år og dermed udgør omkring 25 % af den samlede norske eksport af denne varegruppe Danmark/Norge/Sverige eksport af hel fersk sild HS Tyskland Figur 16 viser gennemsnitspriser for hel fersk sild, som er en stor eksportvare fra Danmark til Tyskland sammen med sildefileter. Det tyske marked for sild betegnes som et traditionelt marked, som køber fortrinsvis relativt små (og dermed billige) sild. Flere af de nyere markeder (Rusland og Ukraine) foretrækker større frosne eller saltede sild, som sælges til en højere pris pr kg. Figur 16: Prisudviklingen på hel fersk sild på det tyske marked. Kilde: Tysklands statistik. Den norske sildefileteksport til Tyskland er også betydelig, men her er der i langt højere grad tale om frosne sild og ikke om ferske sildelapper. Denne varekategori har været stærkt stigende. Begge kategorier anvendes hovedsageligt som råvarer i den tyske konservesindustri. Det tyske sildeforbrug er dog svagt faldende og har været det i mange år. Faldet er ca. 10 % i løbet af de seneste 5 år, hvilket kan skyldes er skift i forbrugerpræference. 30

53 3.2 Konkurrence fra substituerende produkter Der findes ikke nogen rigtige substitutter for sild, da det er et relativt billigt produkt og dermed begrænset priskonkurrence fra andre arter. Der findes en sildeart i Stillehavet, som kaldes Clupea pallasii, fangsten af Stillehavs sild er dog ubetydelig sammenlignet med Atlantisk sild. Størsteparten af de sild som er på det globale marked fisker fra den Atlantoskandiske sildestamme (norsk vårgydende). Derfor vil kvoteændringer for denne sildestamme kunne resultere i prisændringer. En basisvare som sild er karakteriseret ved et vigende forbrug på de mere modne markeder især i Tyskland men også i Rusland. Efterspørgslen er til gengæld ikke særlig følsom overfor prisændringer. Hvis priserne igen skulle falde, som følge af fornyede stigninger i udbuddet, er der mange nye markeder, som potentielt vil være i stand til at aftage de stigende mængder til lavere priser (Afrika, Kina etc.). Der er således en global bund under priserne. Der er imidlertid en vis konkurrence om anvendelsen af sild idet, der undertiden er så høje priser på fiskemel og olie at prisen til denne anvendelse er højere end prisen til konsum, set i forhold til omkostningerne ved at fange dem. Markedsmæssigt er der sket et afgørende skift med åbningen af det russiske/ukrainske marked i 1990 erne. Man kan forestille sig at et tilsvarende gennembrud kunne finde sted i Kina. Silden befinder sig som nævnt i bunden af prisspektret for seafood og er derfor ikke særlig konkurrenceudsat fra andre fisk eller andre proteiner. Forøgede mængder af sild er den centrale parameter i forhold til prisudviklingen. Da forbruget per capita på de store modne markeder er svagt faldende, er der behov for markedsudvikling for, at fastholde priser og afsætning. 3.3 Finanskrisen effekt på sildmarkedet Selvom udbuddet af sild steg med ca. 10 % fra 2007 til 2009 oplevede denne sektor kun begrænset eller ingen effekt af finanskrisen. På der russiske marked var der kun tales om et marginalt fald i afsætningen af sild, selvom Rusland blev relativt hårdt ramt af krisen. Årsagerne til faldet i afsætningen af sild på det russiske marked skyldes bl.a. at sild er et billigt og basalt produkt som derved forventes at klare sig godt under en krise. På den anden side er afsætningen heller ikke er særlig prisafhængig. Således er prisen i år steget over 50 % på frosset sild, fordi kvoten på norsk vårgydende sild er nedsat med 30 % for

54 Sild er et godt eksempel på en vare hvor udviklingen af nye markeder har drevet prisen. Det er især Rusland og Ukraine, men også Polen som i løbet af de sidste 15 år har drevet afsætningen af sild. Som følge af åbningen af disse markeder, er prisen på sild mere end fordoblet de sidste 10 år og den mængde af de nordiske sildefangster, der handles internationalt som konsumsild er næsten 10 doblet. 32

55 4 Mørksej Sammensætningen af den nordiske mørksejproduktion kan ses i nedenstående tabel. Den samlede nordiske mørksejproduktion er på ca tons om året i perioden fra Tabel 6: Nordens produktion af mørksej. Mørksej Gennemsnit Norge Ton Euro Euro/kg 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Danmark Ton Euro Euro/kg 0,8 1,0 1,0 1,0 1,1 1,0 Sverige Ton Euro Euro/kg 0,7 0,9 1,0 0,6 1,2 0,9 Island Ton Euro Euro/kg 0,6 0,7 0,8 0,7 0,7 0,7 *Færøerne Ton Euro Euro/kg 0,5 0,7 0,7 0,7 0,8 0,7 Finland Ton Euro Euro/kg Grønland Ton Euro Euro/kg Total Norden Ton Euro Euro/kg 0,59 0,70 0,73 0,71 0,73 0,7 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser. Nedenstående figur 17 viser fordelingen mellem de nordiske lande af mørksejproduktionen fra Det fremgår at Norge og Island står for henholdsvis 61 % og 18 % af produktionsmængden i perioden. Derfor tages udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning til verdensmarkedet. 33

56 Figur 17: Fordelingen af den samlede mørksejproduktion (mængde) fra i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. Udbudsudviklingen Som det fremgår af figur 18 nedenfor forventes der ingen ændring i landefordelingen af fangsten samt i udbuddet 2011 i forhold til sidste år. Der er stor substitution mellem frosne produkter af mørksejfilet og alaska pollackfilet, men igen substitution med alaska pollack for fersk mørksej og mørksejfilet (Kilde: EFF). Figur 18: Tilførsel af mørksej til verdensmarkedet i ton i perioden Kilde: EFF 34

57 4.1 Lokalisering af hovedmarkeder for mørksej Mørksej sælges som klipfisk, primært til Brasilien og Caribien, hvor den foretrækkes i forhold til torsk på grund af en bedre pris. Hele frosne mørksej sendes til Kina hvor de bliver fileteret og reeksporteret. Fersk mørksej og mørksejfileter fileter sælges i høj grad til Frankrig og Tyskland og frosne fileter sælges i høj grad i Tyskland. Figur 19 viser Norges eksport af mørksej fordelt på HS nummer og marked. Udvalgte til markedsanalyse Figur 19: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk mørksej i Kilde: Norges Statistik 35

58 Figur 20 viser Islands eksport af mørksej fordelt på HS nummer og marked Udvalgte til markedsanalyse Figur 20: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk mørksej i Kilde: Islands Statistik 36

59 4.1.1 Norsk eksport af klipfisk af mørksej HS Brasilien Den norske eksport af klipfisk produceret af mørksej udgjorde i ,6 mio. euro svarende til cirka 42 % af den samlede norske eksport af mørksejprodukter. Det største marked er Brasilien, men der er også en betydelig eksport til Caribien især Den Dominikanske Republik. Som nævnt ovenfor stiger eksporten til Brasilien af klipfisk af mørksej kraftigt. Som det fremgår af nedenstående figur 21 er den årlige stigningstakt i størrelsesordenen 20 % pr år. Eksporten udgør over 51 mio. euro eller næsten en fjerdedel af den samlede norske eksport af klipfisk af mørksej. Figur 21: Værdien af Brasiliens import af klipfisk i perioden Kilde: EFF Baggrunden er naturligvis dels at Brasilien har arvet en del af den Portugisiske kulinariske tradition, dels den stærke økonomiske fremgang som finder sted i Brasilien i disse år Norges eksport af frossen hel mørksej HS Kina Den norske eksport af frossen hel mørksej til Kina udgjorde i 2009 ca. 20 mio. euro. De frosne hele mørksej, som sendes til Kina bliver alle fileteret og videresolgt til andre markeder. De øvrige større markeder for frossen mørksej er flere af de Østeuropæiske lande samt Tyskland. 37

60 4.1.3 Islands eksport af mørksej filet HS Tyskland Tyskland er traditionelt et stort marked for mørksej i forskellige former, herunder fersk og frossen filet. Baggrunden for dette er, at Tyskland er et fiskemarked hvor prisen har stor betydning i indkøbsbeslutningerne. Mørksej er en hvidfisk, der minder noget om torsk, men er langt billigere. Det tyske marked er et af de vigtigste europæiske markeder for mørksej. Der findes mindre prisforskelle indenfor frosset filet alt afhængig af oprindelseslandet (figur 22). De eksportlande, som opnår den laveste pris er Kina, der udfører filetering af frosset hele mørksej der oftest stammer fra det nordiske fiskeri. Figur 22: Prisforskelle på frosne fileter af mørksej fra forskellige eksportlande. Kilde: Tysklands statistik. 4.2 Priskonkurrence Mørksej befinder sig i bunden af prishierarkiet for nordatlantiske hvidfisk med torsk og kuller som langt dyrere. Internationalt er mørksej næsten identisk med alaska pollack fra Stillehavet, som er en af de største hvidfiskearter med et årligt fiskeri i størrelsesordenen 1,5 2 mio. tons. Alaska pollack forarbejdes typisk enten til enkeltfrossen filetter eller til filetblokke. Derfor kan den europæiske mørksej ikke opnå særligt høje priser på markedet for frosne fileter og især ikke frosne filetblokke, da det konkurrerer med alaska pollack. 38

61 Mørksej sælges som nævnt i store mængder som klipfisk og har beskeden priskonkurrence fordi det i forvejen er det billigste produkt. I Brasilien, som er det største marked, opfattes klipfisk af mørksej som det bedste produkt i forhold til prisen. Mørksej sælges som fersk fisk i stort omfang til både Frankrig og Tyskland, hvor konkurrencen kommer fra torsk, kuller og andre dyrere fiskearter. 4.3 Finanskrisen effekt på mørksejmarkedet Udbuddet og gennemsnitsprisen på mørksej har været stabilt gennem den seneste årrække. I perioden 2006 til 2009 har gennemsnitsprisen på den nordiske produktion af mørksej fluktueret mellem 0,70-0,73 euro/kg. Mørksej er forholdsvis billigt basalprodukt, dette sammenholdt med ovenstående har bevirket at finanskrisen ikke har haft den store betydning for marked for mørksej. 39

62 5 Makrel Sammensætningen af den nordiske makrelproduktion er vist i nedenstående tabel. Det ses af tabel 7 at Norge og Island er de klart største fangstnationer i Norden. Tabel 7: Nordens produktion af makrel. Makrel Gennemsnit Norge Ton Euro Euro/kg 1,5 1,1 0,9 1,3 0,9 1,1 Danmark Ton Euro Euro/kg 1,6 1,1 1,0 1,3 0,9 1,2 Sverige Ton Euro Euro/kg 1,3 1,2 1,1 1,4 0,5 1,1 Island Ton Euro Euro/kg 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 *Færøerne Ton Euro Euro/kg 1,7 1,2 1,0 1,3 0,9 1,2 Finland Ton Euro Euro/kg Grønland Ton Euro Euro/kg Total Norden Ton Euro Euro/kg 1,52 1,06 0,83 0,92 0,69 1,0 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser. Figur 23 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den sammenlagte totale makrelproduktion fra Det ses at Norge og Island står for henholdsvis 66 % og 20 % af produktionsmængden i perioden. På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den norske eksport og afsætning af makrel til verdensmarkedet. 40

63 Figur 23: Fordelingen af den samlede makrelproduktion (mængde) fra i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. Makrelfiskeriet er forvaltet, som en enkelt bestand med flere forskellige gydeområder. Makrellen krydser igennem flere forskellige landes territorial farvande. Makrelfiskeriet i nordiske farvande har tidligere været reguleret via en fælles forvaltningsplan mellem EU og Norge. Ændringer i makrellens vandringsmønster har betydet, at Island i 2008 og 2009 er påbegyndt et makrelfiskeri. Påbegyndelsen af dette fiskeri har startet, hvad der kaldes makrelkrigen hvor EU, Norge, Island og Færøerne fisker uden en fælles forvaltningsplan. Udbuddet af makrel vil blive påvirket af om det lykkes at etablere en fælles bæredygtig forvaltning. Hvis det ikke sker, kan bestanden af makrel risikere at falde drastisk. Den nye situation har medført en stigning af udbuddet af makrel, men en væsentlig del af de mængder, som landes på Færøerne og Island har indtil 2009 været anvendt til fiskemelsproduktion og indgår derfor ikke i det egentlige markedsudbud til konsummarkedet. Den andel som anvendes til konsum er dog steget meget væsentligt i 2010, men stigningerne er absorberet af markedet uden at priserne er faldet. 41

64 5.1 Lokalisering af hovedmarkeder for makrel: Det vigtigste marked for den norske makreleksport er Japan, Kina og Rusland, men der er også en betydelig eksport til Tyrkiet og Nigeria. Norsk eksport af makrel er vist i figur 24. Udvalgte til markedsanalyse Figur 24: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk makrel i Kilde: Norges Statistik. 42

65 5.1.1 Norges eksport af makrel hel frosset - HS Japan Japan er det største marked for eksport af norsk makrel i Den samlede norske eksport til Japan udgør 56,8 mio. euro. Det japanske marked tilføres makrel af fra to forskellige stammer, makrel fra Stillehavet og makrel fra Atlanten. Der er tre kvaliteter, hvor den atlantiskemakrel regnes for at være bedst, efterfulgt af masaba (bedre kvalitets stillehavsmarkel) og goma-saba (dårlig kvalitet stillehavsmakrel). Eksporten fra Norden varierer alt efter japans import af masaba Norges eksport af makrel hel frosset - HS Kina Kina er et marked på ca tons hvoraf langt hovedparten kommer fra Norge. Der er et stort vækstpotentiale på dette marked, men en del af denne eksport er til filetering og reeksport. Makrel er, ligesom sild, et eksempel på en vare som har undergået en markedsdrevet prisudvikling over de seneste 20 år, dels som følge af en stigning i enhedspriserne, dels som følge af markedsdifferentiering og endelig som følge af at meget store mængder er flyttet fra fiskemelsanvendelse til konsum. Dette skyldes især opdyrkningen af nye markeder i Japan, Kina og andre asiatiske lande samt Rusland, Tyrkiet og Ukraine. Derved er det gennemsnitlige prisniveau for makrel i løbet af de sidste 20 år steget fra et niveau kun lidt over prisen til mel og olieproduktion til et gennemsnitligt niveau på omkring 1,5 Euro pr kg i begyndelsen af Der potentielt grundlag for en yderligere markedsdrevet ekspansion i fremtiden, da vækstmarkederne i Asien og Afrika kender og værdsætter denne fiskeart Norges eksport af makrel hel frosset - HS Rusland Rusland er det største marked for Atlantisk makrel med en samlet import på ca tons pr år som stadig stiger, mens Japan kun importerer godt tons Atlantisk makrel i Langt hovedparten af den russiske import er makrel under 600 gram. Ukraine importerer ca tons pr år. Figur 25 viser markederne for makrel fra Norge, EU, Island og Færøerne (i ton) for perioden Det fremgår at Rusland har overhalet Japan som det største marked, og at den største vækst forekommer på markederne i Rusland, Egypten, Tyrkiet og Polen. Der udvikles således i disse år en større spredning i eksporten og en betydelig samlet vækst. 43

66 Figur 25: Norges eksport af hel frosset makrel i ton i perioden Kilde: EFF 5.2 Konkurrence fra substituerende produkter - Makrel Stillehavsmakrel Scomber japonicus, er et substitut for Atlantisk makrel på det globale marked. Prisen i Asien afhænger af det samlede udbud af disse to arter. Makrel er en udbredt art, som spises på mange forskellige markeder. Der vil derfor være gode afsætningsmuligheder for denne art selvom der bevares et stort udbud fra Nordatlanten. 5.3 Finanskrisens effekt på makrelmarkedet Ingen væsentlig påvirkning, men den verserende makrelkrigen i Europa kan hhv. øge udbuddet på kort sigt eller reducere udbuddet på lang sigt og derved påvirke markedet, derfor vil det være gavnlig med en fælles forvaltning af makrelbestanden. 44

67 6 Rejer Sammensætningen af den nordiske rejeproduktion er vist i tabel 8. Lande med betydelige fangster er Grønland og Norge. Tabel 8: Nordens produktion af koldvandsrejer Rejer Gennemsnit Norge Ton Euro Euro/kg 1,7 1,9 2,1 2,2 2,2 2,0 Danmark Ton Euro Euro/kg 1,2 1,6 1,7 2,1 2,6 1,8 Sverige Ton Euro Euro/kg 5,8 5,7 5,9 5,9 7,9 6,3 Island Ton Euro Euro/kg 1,3 1,1 1,3 1,1 1,0 1,1 Færøerne Ton Euro Euro/kg Finland Ton Euro Euro/kg Grønland Ton Euro Euro/kg 0,7 0,7 0,73 0,8 0,9 0,8 Total Norden Ton Euro Euro/kg 1,00 1,02 1,07 1,08 1,19 1,1 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik Nedenstående figur 26 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den sammenlagte totale reje produktion fra Det ses at Grønland og Norge står for henholdsvis 73 % og 19 % af produktionsmængden i perioden. Den største konkurrent er Canada, der producerer et fuldt substituerbart produkt på de samme markeder. På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den danske eksport og afsætning til verdensmarkedet, da langt hovedparten af de grønlandske rejer afsættes via Danmark. Det er i den sammenhæng væsentligt at Danmark også har en væsentlig 45

68 import af koldtvandsrejer, fra bl.a. Canada som også videresælges til de europæiske markeder. Figur 26: Fordelingen af den samlede rejeproduktion (mængde) fra i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. 6.1 Lokalisering af hovedmarkeder for eksport af rejer Vigtige markeder for frosne skalrejer er Rusland og Kina, vigtige markeder for frosne pillede rejer samt lage rejer er Sverige og UK (figur 27). Bemærk at HS indeholder både frosne skalrejer og frosne pillede rejer. 46

69 Udvalgte til markedsanalyse Figur 27: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for danske koldtvandsrejer i Kilde: Danmarks Statistik. 47

70 6.1.1 Rejer tilberedt i lukkede pakninger HS UK Det største marked i verden for pillede koldtvandsrejer er det engelske marked. Dette marked har gennem årtier haft en afgørende betydning for prisdannelsen på koldt vands rejer. Historisk har koldtvandsrejer og varmtvandsrejer været betragtet som to selvstændige markeder. Flere aktører på markedet giver dog udtryk for at der er en stigende substitution mellem de to reje typer. Figur 28 viser at der forekommer mindre forskelle i priserne på de lagerejer, som eksporteres til UK. Prisen for varmtvandsrejer i lage (Vannemei) fra Thailand er meget tæt på prisen af koldtvandsrejer. Dette forhold underbygger at der i dag er substitution mellem koldtvandsrejer og varmvandsrejer på det engelske marked. Finanskrisen har ramt rejemarkedet i UK specielt hårdt da, der er sket en devaluering af pundet i forhold til euroen i forbindelse med krisen. Dette har ramt de danske eksportører hårdt. Kursudviklingen på valutaer som US-dollar, canadiske-dollar samt euro bliver dermed afgørende parametre på det engelske marked, der ellers gennem årevis har haft en klar præference for koldtvandsrejer. Derudover betyder udviklingen i etniske befolkningsgrupper i England også at varmtvandsrejer kommer til at spille en fortsat mere central rolle på dette marked. Figur 28: Forskellen i UK importpriser fra Danmark, Canada, Island, Norge og Thailand. Kilde: UK-trade info. 48

71 6.1.2 Eksport af rejer med og uden skal, frosne - HS Rusland Markedet i Rusland er fordoblet de seneste 3 år. Dette marked er et marked for rejer med skal. Også priserne er steget meget betydeligt på dette marked efter at finanskrisen skabte store problemer for rejeeksporten til Rusland. Der er i øjeblikket en risiko for at myndighederne vil fastsætte en grænse for hvor meget rejerne må galeres. Dette vil potentielt kunne skabe store problemer fordi en begrænsning af glaseringsniveauet vil blive oplevet som en prisstigning og denne kan efter omstændighederne være meget stor i dette tilfælde. Samtidig er der ikke et tilsvarende glaseringsniveau på varmtvandsrejer. 6.2 Priskonkurrence Koldtvandsrejer bliver i stigende grad substitueret med varmtvandsrejer på de nordiske og internationale markeder. Derfor er der en hård priskonkurrence med varmtvandsrejer. Den globale produktion af varmtvandsrejer er stigende. Ifølge FAO, var den globale produktion af rejer i 2006 på 3,2 mio. tons og forventes at udgøre ca. 5 mio. tons Stigningen skyldes ifølge FAO primært en stigning i produktionen af varmtvandsrejen P. Vannemei i akvakulturanlæg. Udover udbud og efterspørgsel afhænger prisen på varmtvandsrejer af dollar kursen og derfor vil konkurrenceevnen stige eller falde alt efter dollar kursen. 6.3 Finanskrisens effekt på rejermarkedet Finanskrisen ramte rejesektoren hårdt. Da krisen ramte i efteråret 2008 var lagrene fulde. Den umiddelbare konsekvens af krisen var at bankerne ikke kunne refinansiere deres egen gæld fordi der opstod tvivl om deres solvens, med den konsekvens at de med alle midler søgte at reducere deres udlån. Dette medførte at virksomhederne herunder rejevirksomhederne måtte mindske deres kapitalbehov hvilket nemmest og hurtigst sker ved at reducere lagrene. Det gjorde alle led i værdikæden, med det resultat at det første led de store opkøbere og importører oplevede et øjeblikkeligt og yderst dramatisk fald i salget. I starten gik salget helt i stå lidt senere blev der købt; men i meget små partier ad gangen. 49

72 Denne udvikling blev forstærket af at de store lagre og presset fra bankerne for at reducere balancerne medførte et betydeligt slagspres hvad der fik priserne på rejer til at falde med 70 % fra august 2008 til det tidlige forår Et faldende prisniveau medførte at alle som var involveret i rejeforretninger tabte penge og forstærkede naturligt tendensen til at købe så småt og så sent som muligt da varerne jo kun blev billigere. Lånemulighederne forværredes da der nu var berettiget tvivl om kundernes betalingsevne og dermed var skabt en ond cirkel. Denne onde cirkel blev først brudt da Canada standsede fiskeriet i efteråret 2009 og dermed udbuddet. Lagrene forsvandt i løbet af efteråret/vinteren 2009/2010 og prisen begyndte at stige kraftigt i april 2010 og er nu (foråret 2011) over det dobbelte af bunden som blev nået i sommeren

73 Bilag 4 Eksempler på trendsættere indenfor seafoodproduktion. for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Kontakt person: Bygstubben 4 Jens Henrik Møller DK-2950 Vedbæk Denmark Tel: Fax:

74 Indhold 1 Indledning European Seafood Exposition in Brussels: International Boston Seafood Show & Seafood Processing America i Boston:

75 1 Indledning I de nedenstående afsnit er der eksempler på trendsættere indenfor seafood produktionen. Dette er eksemplificeret ved vinderne af forskellige produktpriser på verdens største seafoodmesse i Bruxelles og den internationale seafoodmesse i Boston. 2 European Seafood Exposition in Brussels: I nedenstående tabel er vinderne fra den europæiske seafoodmesse i Bruxelles fra kort beskrevet. Yderligere information om vindere af de andre kategorier, samt de nominerede i 2011 kan findes på Oversigt over vinderne på ESE fra 2008 til År kategori Virksomhed Produkt Produktbeskrivelse 2010 Best New Retail Product Prins & Dingemanse (Holland) Oyster Tasting Platter Dette innovative produkt indeholder tre forskellige østersarter, Zeeland (Stillehavs østers fra Holland), flad østers og franske østers i en tre rum pakke 2010 Best New Foodservice Product Grant s Smokehouse (UK) MacKnight s Smoked Salmon Bacon Et sund alternativ til bacon. Atlanterhavslaks tilberedt med en blanding af salt, krydderier og ahornsirup Best New Retail Product Deutsche See GmbH (Tyskland) Salmon in Wooden Leaf Laksefilet med svøb klar til grillen eller panden, inkl. krydderier. 3

76 2009 Best New Foodservice Product Alfocan S.A. (Spanien) Crayfish Skewers Krebsehaler på træspyd 2008 Best New Retail Product Struehrk Delikatessen Import GmbH (Tyskland) Bear Bites Laksesnacks 2008 Best New Foodservice Product Royal Greenland (Danmark) Salmon Tournedos Laksefilet udskåret som tournedos og svøbt i bacon. Kilde: 4

77 3 International Boston Seafood Show & Seafood Processing America: I nedenstående tabel er vinderne fra Boston seafood show i 2010 kort beskrevet. Yderligere information kan findes på Oversigt over vinderne i Boston i År kategori Virksomhed Produkt Produktbeskrivelse 2010 Best New Retail Product CFE international (Canada) Cedar Bay Planked Salmon in Applewood Orange Ginger Flavor Canadisk laksefilet klar til grillen eller panden, inkl. krydderier Best New Foodservice Product Grant s Smokehouse (UK) MacKnight s Smoked Salmon Bacon Et sundt alternativ til bacon. Atlanterhavslaks tilberedt med en blanding af salt, krydderier og ahornsirup. 5

78 Bilag 5 Surveyundersøgelsen for levering til Nordisk Innovations Center Sagsnr Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Kontakt person: Bygstubben 4 Jens Henrik Møller DK-2950 Vedbæk Denmark Tel: Fax:

79 Indhold 1 Indledning Resultater fra surveyundersøgelsen Spørgeskema

80 1 Indledning Formålet med surveyundersøgelsen er at undersøge nordisk seafoods image på det europæiske seafoodmarked. Surveyundersøgelsen blev udsendt til 109 supermarkedskæder, forarbejdningsvirksomheder og handelsvirksomheder i den europæiske seafoodsektor. Der kom 21 svar på surveyundersøgelsen. Derudover blev der gennemført 12 dybdegående interviews med repræsentanter for seafoodsektoren. I det efterfølgende afsnit er resultaterne fra surveyundersøgelsen illustreret grafisk. 3

81 2 Resultater fra surveyundersøgelsen How is the image of Nordic seafood perceived compared to seafood from the rest of the world? Which statement do you prefer? How is the taste and freshness of seafood from Nordic countries perceived by your customers? 4

82 Sustainability: Which statement do you prefer? Can you name a certified fishery in any of the Nordic countries? Der var 9 personer som kunne nævne et MSC certificeret fiskeri. Cod, saithe and haddock. MSC saithe. Domstein cod, Baltic cod and Icelandic cod. Ocean trawler and Domstein. Coley (name for saithe in UK, GEMBA). Barents Sea cod. Cod MSC and saithe MSC. Norvegian spring spawning herring. Norvegian spring spawning herring. 5

83 5) Innovation: Which statement do you prefer? 6) Food safety (Regarding bacteria and other contaminations). Which statement do you prefer? 6

84 7) Pangasius vs. Atlantic cod. Which statement do you prefer? 8) Salmon: Norwegian vs. Scottish. Which statement do you prefer? 7

85 9) Shrimp: Which statement do you prefer? 10) Local seafood: Which statement do you prefer? 8

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. Juni 2011 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

Kartlegging av kunnskap om sjømatmarkedet og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren

Kartlegging av kunnskap om sjømatmarkedet og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren Kartlegging av kunnskap om sjømatmarkedet og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren Kartl ing av kunnskap om sjømatmarkedet og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren Udarbejdet for Nordic innovation

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel

Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel university of copenhagen Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel Nielsen, Max; Jensen, Carsten Lynge; Nielsen, Rasmus; Petersen, Carsten Skotte; Ravensbeck,

Læs mere

T2C hvordan startede det?

T2C hvordan startede det? Resultatseminar 29. april 2015 T2C hvordan startede det? Ønsker om konkrete initiativer...... 1 T2C hvordan startede det? Ansøgning til Fornyelsesfonden (nu Markeds-modningsfonden) Initiativer 4 kommuner

Læs mere

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Generalforsamling, Nuuk 10. februar 2014 CEO Mikael Thinghuus Årets resultat Omsætningsfremgang trods lavere rejekvoter Resultatopgørelse 2010/11 2011/12 2012/13

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015 Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren November 2015 Håndværksrådet inviterer i samarbejde med Eksportrådet din virksomhed med på et fælles eksportfremstød til Taiwan for

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology Udvikling på det internationale træpillemarked Jonas Dahl FORCE Technology Internationale træpillemarked 1 Indhold European Pellet Centre Træpilleforbrug i europæiske lande Træpilleproduktion i europæiske

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Analyse af tøjbranchen Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Indledning En gennemgang af de nyeste regnskabstal for beklædningsbranchen viser, at de større selskaber

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Trash2Cash. Kina Markedsundersøgelse Underudnyttede arter

Trash2Cash. Kina Markedsundersøgelse Underudnyttede arter Trash2Cash Kina Markedsundersøgelse Underudnyttede arter Udført af AquaMind for Trash2cash Juli 2014 Indholdsfortegnelse Kina Markedsundersøgelse... 1... 1... 1 Konklusioner og anbefalinger... 3 Baggrund...

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Royal Greenland Camp 2015, 21. august 2015 Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Grønland Blandt de mindst befolkede områder i verden men med en betydelig mængde ressourcer i det omkringliggende hav Folk

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien Workshop 3: Hvad kan forskning og ny teknologi bidrage med? Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien v/ Stina Frosch, Lektor, DTU Fødevareinstituttet, Afd. I GUDP

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE Fiske sortiment Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60235 Muslinger blå kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60421 Muslinger spanske kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60172 Rejer nordsø frosne

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is

etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is etrace projektet etrace hvorfor Elektronisk sporbarhedssystemer baseret på programmer og automatiske data samling er den mest effektive løsning

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.2 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 8.3 Transportmarked Traditionelt

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Royal Greenland A/S. Halvårsrapport. 1. oktober 2013 31. marts 2014

Royal Greenland A/S. Halvårsrapport. 1. oktober 2013 31. marts 2014 Royal Greenland A/S Halvårsrapport 1. oktober 2013 31. marts 2014 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Side Royal Greenland øger kerneforretningen 3 Selskabets forventede udvikling 5 Hoved- og nøgletal for

Læs mere

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Kort om Arla Arla Foods er verdens 8. største mejeriselskab og verdens største leverandør af økologiske

Læs mere

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole Hvem er TRIN? CVU Fredericia Maskinmesterskole En succeshistorie inden for klyngeudvikling Cadore - Italien : - approx. 900 virksomheder inden for udvikling og produktion af solbrilleglas - over 35%

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

Damstahl Briefing Rustfrit Stål April 2012

Damstahl Briefing Rustfrit Stål April 2012 Damstahl Briefing Rustfrit Stål April 2012 Report: Bi-Monthly Briefing No. 29, April 2012 Damstahl 2012, Damstahl - a member of the NEUMO-Ehrenberg-Group - 1 - Damstahl Briefing Rustfrit Stål 29. udgave,

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere