DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR"

Transkript

1 OKTOBER 2014 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR NYE RAMMER, NY VÆKST

2

3

4 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST INDHOLD BAGGRUND 6 ANBEFALING OG VISION 8 VÆKSTTEAM FISKS ANBEFALINGER 12 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 16 BEDRE RÅDGIVNING OM RESSOURCEUDNYTTELSEN 16 BEDRE UDNYTTELSE AF FISKERESSOURCERNE 19 REALISERING AF POTENTIALER I DANSK INDUSTRIFISKERI 22 FISKERIHAVNENE, FISKERIETS OMDREJNINGSPUNKT 24 EN KLAR UDMELDING OM GRUNDLAGET FOR AKVAKULTUR 26 LIGE KONKURRENCE 29 4 INDHOLD

5 EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING 32 FISKERIPOLITIKKEN: LAD FISKERIET TAGE ANSVARET FOR EGEN VIRKSOMHED 32 AKVAKULTUR - FRA 25 ÅRS STRATEGIER TIL ET REELT VÆKSTGRUNDLAG 36 EN STØTTEADMINISTRATION I SAMSVAR MED ERHVERVSUDVIKLINGEN 40 KAPITALADGANG, GENERATIONSSKIFTE OG TILTRÆKNING AF ARBEJDSKRAFT 42 FORSKNING, INNOVATION OG UDDANNELSE SOM VÆKSTACCELERATOR 46 FISKEEKSPORT, EN HANDELSBALANCE I OVERSKUD 50 DANSK FISK, ET NYT BRAND? 54 DANSKE FISK, DANSKE FORBRUGERE 56 EFTERORD 60 KILDER 61 INDHOLD 5

6 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST BAGGRUND Danmark har en meget stærk og globalt orienteret sektor for fiskevarer. Ud af den samlede danske fødevareeksport på omkring 148 mia. kr. leverer fiskeeksporten godt 20 mia. kr. Nok til en placering som EU s største eksportør af fiskeprodukter. Førstehåndsværdien af de landede og opdrættede fisk er på ca. 4 mia. kr. Hertil kommer den værdiskabelse, der sker i de erhverv, der er tilknyttet produktionen. Fiskeri og akvakultur er vigtige erhverv for Danmark som fødevareland og som udvikler af miljøeffektiv produktion, og de er afgørende for erhvervsgrundlaget i de samfund, der skaber geografisk balance i Danmark. I Thisted Kommune er bidraget fra erhvervsklyngen Hanstholm Havn fx opgjort til en beskæftigelse på godt personer og godt 12 % af kommunens skattegrundlag. Danmark har en stærk klynge af erhverv, der beskæftiger sig med akvakultur. Den består foruden produktionen og forarbejdningsindustrien af leverandører af fiskemel og fiskeolie, udstyr og knowhow, som eksporteres til en årlig værdi af knap 6 mia. kr. til store dele af verden. Fødevareministeren har bedt organisationerne bag denne rapports anbefalinger om at bidrage til regeringens vækstpolitik med en vækstplan for fiskeri, akvakultur og tilknyttede erhverv. Den opgave har organisationerne med VækstTeam FISK påtaget sig. VækstTeam FISK spænder fra fiskeriet og fiskeopdrætternes produktion af fisk over fiskeauktioner, forarbejdning, eksportvirksomhed og salg af fisk til fiskerihavne og leverandører af udstyr, systemer og know-how til dansk og internationalt fiskeri og akvakultur. Følgende organisationer står bag anbefalingerne: Danmarks Fiskeriforening PO Dansk Akvakultur Danmarks Pelagiske Producentorganisation Danmarks Fiskehandlere Danske Havne Danske Fiskeauktioner A/S Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark Marine Ingredients Denmark Danish Seafood Association Fiskeriets Servicefag 6 BAGGRUND

7 Erhvervene har en meget betydelig eksportandel. Derfor har VækstTeam FISK lagt vægt på, at anbefalingerne styrker de grundlæggende betingelser for erhvervenes konkurrenceevne og dermed mulighed for at skabe vækst. Nye rammer for fiskeri og akvakultur og ny innovation vil give den samlede sektor et betydeligt konkurrenceløft og det danske samfund et væsentligt vækstbidrag. Vækstmulighederne er betydelige. Der er reelle handlemuligheder for regering og erhverv til at fjerne barrierer for væksten på en række områder og iværksætte initiativer på andre områder, hvor væksten ikke afhænger af fjernelse af barrierer, men af nytænkning og udvikling. VækstTeam FISK forventer, at ministeren med udgangspunkt i rapportens anbefalinger vil tilvejebringe et bredt politisk grundlag for sektorens vækst nu og på længere sigt. VækstTeam FISK vurderer, at gennemførelsen af anbefalingerne kan udløse mere end en 40 % forøgelse af produktionsværdien i første omsætningsled. Visionen for VækstTeam FISK er at forfølge dette mål i et samarbejde mellem erhverv, myndigheder og forskning. BAGGRUND 7

8 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST ANBEFALING OG VISION VækstTeam FISKs overordnede anbefaling er at se fiskeri og akvakultur i et samlet værdikædeperspektiv, fra forvaltning til forbruger og ikke som i dag, som et reguleringsobjekt. Fiskeriorganisationerne peger på følgende hovedelementer i et nyt og vækstorienteret forhold mellem det offentlige og erhvervet: vækst i råvaregrundlaget resultatbaseret forvaltning effektiv administration og innovation Opgaverne for myndigheder og erhverv er forskellige, men målet om den bedst mulige udnyttelse af naturressourcerne må bære det fælles tankesæt. VækstTeam FISK peger på nødvendigheden af politisk lederskab for at sikre gennemførelse af politik og strategier for udviklingen af erhvervene. VækstTeam FISK vil på grundlag heraf aktivt arbejde for værdiskabelse, styrket samarbejde i sektoren og en styrket markedsorientering i lyset af de udfordringer og muligheder, som reformen af den fælles fiskeripolitik og globaliseringen medfører. VækstTeam FISK forventer, at arbejdet vil medføre et væsentligt større langsigtet udbytte af naturressourcerne. 40 % VÆKST - ET MÅL INDEN FOR RÆKKEVIDDE Dansk fiskeri kan med en målrettet indsats præstere øgede fangster, øget værdi og større værditilvækst. Fangsterne af de kvoterede arter afhænger af EU s ressourceforvaltning. Der foreligger kun få beregninger over hvor store forøgelser af fangsterne, der kan påregnes under den nye MSY (Maximum Sustainable Yield) forvaltning, bl.a. fordi MSY implementeringen endnu ikke er klar. EU Kommissionen har imidlertid allerede nu noteret, at udnyttelsesmulighederne for en række fiskearter er væsentligt forbedret. Hertil kommer, at forbuddet mod udsmid vil medføre, at kvoterne kan sættes højere idet fisk, der tidligere er udsmidt nu vil indgå i kvoteregnskabet. New Economic Foundation har beregnet, at de danske konsumfangster vil kunne forøges fra tons i 2013 til tons under MSY i VækstTeam FISK vurderer ikke, at dette idealbillede er et realistisk mål inden for de næste fem år, men en forøgelse til tons synes opnåelig med en resultatbaseret forvaltning, der tillader fiskeriet at vælge de mest effektive fangstmetoder. 8 ANBEFALING OG VISION

9 Industrifiskebestandene blev gennem en årrække fisket på et højt og bæredygtigt niveau på mellem tons og 1 mio. tons. I 2010 blev der fisket tons, mens niveauet nu ligger omkring tons. Årsagen hertil er naturlige udsving og en restriktiv og kontroversiel forvaltning. En forbedring af forvaltningen bør kunne give grundlag for et fiskeri i niveauet tons afhængig af de naturlige udsving. En række betydelige fangstmuligheder udnyttes ikke i dag. Årsagen er en kombination af forvaltningsrestriktioner, markedsforhold og traditionsbundethed i fiskeriet. En række arter, som taskekrabber, skrubber og nytilkomne klimaarter kan udnyttes bedre af erhvervet selv. Store forekomster af højværdimuslinger, som fx hjertemuslinger og knivmuslinger uden for de traditionelle fiskeområder kan udnyttes, hvis forvaltningens generalforbud afløses af demonstrationsfiskerier og biologiske undersøgelser, der kan belyse udnyttelsespotentialet. Endelig er der de uønskede fangster, der ikke længere må udsmides til havs. Det er en ny råvare, der i øjeblikket har en lav værdi, og hvis udnyttelse frembyder særlige udfordringer. VækstTeam FISK har med en forsigtig tilgang valgt at sætte en 30 % forøgelse af råvaregrundlaget i det traditionelle fiskeri og en væsentlig ny omsætning fra uudnyttede ressourcer som det mål, man vil kunne opnå i Fiskebestandene vil i dette perspektiv blive udnyttet på et højt stabilt niveau. Primærproduktionen i akvakultur kan forøges med betydeligt mere end de 50 %, som ligger i Fødevareministeriets strategi (høringsudkast 24. februar 2014) og udviklingen i akvakultur vil balancere hensynet til vækst og miljø. Vækstperspektivet rækker ud over en forøgelse af råvaregrundlaget. Nye produkter, eksport af levende fisk osv. vil yderligere øge værdien i første omsætningsled, og både volumenforøgelsen og innovation og nye produkter vil styrke væksten og eksportmulighederne for havne og følgeindustri. Akvakulturklyngen eksporterede i 2012 for ca. 5,6 mia. kr. Frem mod 2020 er der potentiale til at øge eksporten med over 5 mia. kr. og skabe nye arbejdspladser i yderområderne. ANBEFALING OG VISION 9

10 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Klyngen kan dermed give et væsentligt bidrag til at nå Vækstteam Fødevarers mål om at øge dansk eksport med op til 50 mia. kr. i Inden for rammerne af denne rapports anbefalinger vil dansk fiskeri og akvakultur kunne skabe en vækst, der matcher eller ligger ud over regeringens vækstambitioner på fødevareområdet. Den positive råvareudvikling vil sammen med en effektiv forvaltning og myndighedsudøvelse give dansk fiskeeksport en konkurrenceposition, der sikrer en stabil og vedvarende vækst i produktion og eksport. 10 ANBEFALING OG VISION

11 50 MIA.

12 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST VÆKSTTEAM FISKs ANBEFALINGER VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET ANBEFALING 1 Fiskerierhvervet inddrages direkte i samarbejdet med DTU Aqua om anvendelse af fiskeridata og prioritering af rådgivningsindsatsen. Den økonomiske fiskeriforskning tilknyttes DTU Aqua. ANBEFALING 2 Der iværksættes en analyse af barriererne for en bredere udnyttelse af de danske fiskeressourcer, herunder fisk, der tidligere er udsmidt. Analysen følges af pilot- og demonstrationsprojekter, der kan belyse forretningsgrundlaget for nye ressourcer. ANBEFALING 3 Der udvikles en samlet strategi for industrifiskeriet. ANBEFALING 4 Fiskerihavnene tager initiativ til at forbedre deres konkurrenceevne mhp. at øge tilførslerne af fisk. ANBEFALING 5 Miljøministeren fastsætter kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, afstemt med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og Helcom. Dambrug og havbrug tildeles en samlet årlig kvælstoframme for vandplanområder på 1623 tons (gældende niveau), og 1200 tons for havstrategiområdet. ANBEFALING 6 Den øgede globale konkurrence om fiskeråvarer betyder, at Danmark må arbejde stærkere for lige konkurrencevilkår gennem en aktiv og sammenhængende politik for import af fisk til videre forarbejdning, detailsalg og eksport. 12 VÆKSTTEAM FISKs ANBEFALINGER

13 EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING ANBEFALING 7 Fødevareministeriet udarbejder en drejebog for fiskeripolitikkens udmøntning i en resultatbaseret forvaltning. Arbejdet bør omfatte både udmøntningen af fiskeriets grundforordning og Havstrategi-direktivet. Ministeriet sikrer en forankring af sin politik i Bruxelles og i de nye regionale samarbejder. ANBEFALING 8 Kommissionens retningslinjer for EU s akvakultur lægges til grund for dansk forvaltning af erhvervet, og anbefalingerne fra regeringens akvakulturudvalg gennemføres snarest fuldt ud. Miljøgodkendelsen af dambrug og havbrug afsluttes snarest. ANBEFALING 9 Fødevareministeriets støtte- og tilladelsesadministration tilrettelægges efter virksomhedernes investerings-, finansierings- og driftsplanlægning. ANBEFALING 10 EU midlerne til Hav- og Fiskerifonden hjemtages fuldt ud. Der sikres en finansiering, der afspejler kreditrisikoen og etableres en generationsstøtteordning under den nye Hav- og Fiskerifond. FORSKNING, INNOVATION OG UDDANNELSE SOM VÆKSTACCELERATOR ANBEFALING 11 Forskning og innovation knyttes tættere til de værdikæder, der skaber vækst og der gennemføres et serviceeftersyn af erhvervenes kompetencer og behov for tilpasninger. VÆKSTTEAM FISKs ANBEFALINGER 13

14 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST FISKEEKSPORT, EN HANDELSBALANCE I OVERSKUD ANBEFALING 12 Erhvervet udnytter og styrker regeringens satsning på nye markeder. DANSK FISK, ET NYT BRAND? ANBEFALING 13 Grundlaget for at brande dansk fisk mhp. at opfylde markedets krav til kritisk omsætningsmasse undersøges. DANSKE FISK, DANSKE FORBRUGERE ANBEFALING 14 Styrkelse af indsatsen for dansk fisk som en sund spise, en uudforsket delikatesse, en lokal fødevare og som en historie, der knytter sig til et gammelt erhverv på fuld omdrejningshøjde. 14 VÆKSTTEAM FISKs ANBEFALINGER

15

16 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET Det starter med råvaregrundlaget. Har vi tilstrækkelig præcis viden om, hvor meget der kan fiskes, udnytter vi alle relevante fangstmuligheder, hvordan skaber vi værdi af uønskede fangster, hvordan producerer vi flere fisk i opdrættet, og kan importen af uforarbejdede fisk øges. Lissabon traktaten fastlægger målet om maksimalt bæredygtigt udbytte af fiskeriet (MSY - Maximum Sustainable Yield). Dette mål knytter i tråd med Brundtlandtrapportens bæredygtighedsbegreb udnyttelse og bevaring sammen i én målsætning. Bæredygtighedsprincippet tager ikke udgangspunkt i et beskyttelseshensyn, det er en forvaltningstilgang, hvor man opretholder og udnytter naturressourcerne til økonomisk stabil vækst. Den nye EU fiskeripolitik fastholder forsigtighedsprincippet (Precautionary Approach) og tilføjer MSY princippet (Maximum Sustainable Yield). Det første princip skal sikre fiskebestandenes reproduktion, det andet princip en høj udnyttelse af bestandene. BEDRE RÅDGIVNING OM RESSOURCEUDNYTTELSEN ANBEFALING 1 Fiskerierhvervet inddrages direkte i samarbejdet med DTU Aqua om anvendelse af fiskeridata og prioritering af rådgivningsindsatsen. Den økonomiske fiskeriforskning tilknyttes DTU Aqua. Sikre data om fiskeriet og fiskebestandene og tolkningen af disse data er den første forudsætning for en pålidelig fiskeribiologisk rådgivning, som er afgørende for, hvor meget vi kan fiske. En solid rådgivning kræver fyldestgørende data for alle relevante bestande, pålidelige modeller til beregning af fangstmuligheder og en proces, 16 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

17 der sikrer, at rådgivningen er aktuel, når fiskeriet foregår. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler i dag reducerede fangstmuligheder, når der er usikker viden om forholdene. Utilstrækkelig rådgivning medfører således et direkte væksttab. Hertil kommer de risici for en lav udnyttelse af fiskeressourcerne, som gennemførelsen af lukkede havområder og økosystemhensyn kan påføre samfundet, hvis ikke de er videnskabeligt dokumenteret, og i øvrigt forvaltes på en måde, der tager hensyn til fiskeriets konkrete påvirkning og tilpasningsevne. Dataindsamling er en af DTU Aquas mest omkostningstunge opgaver samtidig med, at kravene til flere og bedre data vokser. Effektivisering og målretning af dataindsamling og dataanvendelse er derfor en betydningsfuld og vedvarende opgave. ICES rådgivning tager udgangspunkt i de ønsker og krav, der fremsættes fra EU Kommissionen. Det medfører ofte, at ICES afgiver sine anbefalinger i form af én given fangstmængde i stedet for at angive de forskellige valg og tilhørende konsekvenser, der er mulige inden for en bæredygtig forvaltning. ICES' rådgivning lægger dermed en betydelig binding på EU s Ministerråd, som træffer beslutning om EU fangstmængderne. Danmark bør derfor bidrage aktivt til udformningen af Kommissionens rådgivningsønsker for de bestande, der har væsentlig dansk interesse. Det kan fx ske i sammenhæng med indsatsen i det regionale samarbejde. Den nye fiskeripolitik understreger målet om maksimalt udbytte (MSY) og dermed øget fokus på fiskeriet som en økonomisk aktivitet. EU- Kommissionens Rådgivende Fiskerikomite har gennem mange år rådgivet på grundlag af såvel biologisk som økonomisk ekspertise. UK, Tyskland, USA og flere andre lande har sikret, at der er et økonomisk fagmiljø knyttet direkte til den biologiske og forvaltningsmæssige rådgivning. Reformen af fiskeripolitikken understreger behovet for en markant styrkelse af arbejdet med at vurdere de økonomiske konsekvenser af fiskeriregulering for erhvervet og følgevirksomheder. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 17

18 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Reformen indebærer betydelige risici for væksttab: Kravet om at fisk uden værdi skal landes og registreres, kravet om at konsumfisk under et vist mindstemål ikke må sælges til højeste pris, kravet om at blandede fiskerier skal stoppe, hvis der mangler kvote for blot én art og hele arbejdet med at balancere EU kvotefastsættelsen for bestande, der indgår i blandede fiskerier er vækstdræbere, hvis ikke de økonomiske konsekvenser af forskellige forvaltningsvalg indgår ved den løbende rådgivning og forvaltning. HANDLINGSPUNKTER Fiskeriets organisationer inddrages direkte i Fødevareministeriets myndighedssamarbejde med DTU Aqua. I sammenhæng hermed bør der etableres en koordination, der sikrer, at resultaterne af det store internationale programarbejde, der i disse år udføres vedrørende MSYmodeller kanaliseres ind i arbejdet med gennemførelsen af fiskeripolitikken og i forhold til de ændringer af reformpakken, som ny forskning kan give anledning til på dette punkt. Fiskeriøkonomerne under Københavns Universitet overflyttes til DTU Aqua for derved at integrere vurderingen af ressourcegrundlaget og den økonomiske udnyttelse i samme rådgivningssystem. Fødevareministeriet bidrager sammen med erhvervet til de rådgivningsønsker, som EU Kommissionen fremsætter over for ICES. Datagrundlaget for rådgivningsarbejdet styrkes og kvalitetssikres, bl.a. ved øget indhentning af data fra fiskeriet. Datasystemer og bestandsmodeller bør integrere ikke-videnskabelige oplysninger fra fiskerne mhp. at forbedre prognosesikkerheden. 18 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

19 BEDRE UDNYTTELSE AF FISKERESSOURCERNE ANBEFALING 2 Der iværksættes en analyse af barriererne for en bredere udnyttelse af de danske fiskeressourcer, herunder fisk, der tidligere er udsmidt. Analysen følges af pilot- og demonstrationsprojekter, der kan belyse forretningsgrundlaget for nye ressourcer. Reformen af fiskeripolitikken medfører, at al fisk - bortset fra en række mindre undtagelser, skal landes. Det medfører på kort sigt en væsentlig ændring i råvaretilførslen, hovedsagelig ved at fisk af mindre eller meget ringe værdi tilføres markedet. Tilførslen af denne nye råvare må antages at give et meget lille, eller måske negativt dækningsbidrag på kort sigt. Udnyttelsen af denne råvare er en erhvervsopgave, som VækstTeam Fisk vil arbejde aktivt for at løse. Erhvervet vil under Fiskeri- og Havfonden tage initiativer til at skabe værdi af de uønskede fangster, først og fremmest er der behov for at gennemføre konkrete demonstrationsprojekter for at fremskynde en forretningsgørelse af udsmidsfisken. DFPO (Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation), som varetager produktionsplanlægning og afsætningsstrategier for fiskeriet har allerede taget initiativ til at støtte dette arbejde. Den ny politik medfører en række udfordringer, hvis løsning erhvervet må bidrage til. Men på nogle punkter modvirker reformen sit eget formål. Hvor man tidligere krævede, at fisk under et vist mindstemål blev smidt ud, så er kravet nu, at de skal landes. EU har imidlertid besluttet, at de ikke må sælges til konsum. En torsk, der er under 35 cm, skal derfor landes og trække på fiskerens kvote, men må ikke sælges til fødevare. Denne regel bør fjernes, eventuelt gennem en hurtig nedskrivning af mindstemålet for de relevante fiskearter. Ressourcemulighederne i danske farvande omfatter også svagt udnyttede fangstmuligheder, og de rækker ud over de fiskerier, der reguleres af EU. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 19

20 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Arterne omfatter følgende kategorier: Industrifisk findes i store mængder og fisken kan landes i høj kvalitet. Marine ingredienser produceret af disse fisk i form af olie og proteiner er globalt højt efterspurgt og efterspørgslen forventes at stige. Der kan ske en værdiforøgelse gennem udvikling af specialprodukter såsom fiskolie til human konsum og farmaceutisk anvendelse. Demersale arter af lav værdi, bl.a. skrubber. Traditionelle arter, der kan tilføres højere værdi, fx ved at blive solgt som levende fisk. Nye biprodukter som alge- og tangproduktion og proteiner, olie. og gelatine. De svagt udnyttede fiskerimuligheder omfatter en række arter med et interessant potentiale, men med uopdyrkede markedsmuligheder. Fiskeri efter muslinger er i hovedsagen et dansk reguleringsanliggende. Muslingeforekomsterne omfatter blåmuslinger, hjertemuslinger, knivmuslinger, østers og mange flere. Fiskeriet foregår meget kystnært og i fjorde, bl.a. i Natura områder, hvor det er tæt reguleret. Imidlertid er der store uudnyttede forekomster af højværdimuslinger uden for beskyttede områder i alle danske farvande. Disse er stort set ikke udnyttet som følge af en manglende tradition, og fordi der ikke skelnes mellem Natura områder og ubeskyttede områder i den grundlæggende tilladelsesadministration. HANDLINGSPUNKTER Der iværksættes en tværfaglig værdikædeanalyse for anvendelsen af uønskede fangster. Analysen kobles med konkrete demonstrationsprojekter Der gennemføres en vurdering og revision af de fiskeribegrænsninger, som alene skyldes danske reguleringer eller utilstrækkeligt rådgivningsgrundlag. Danmark bør arbejde for, at EU s biproduktforordning og hygiejneforordning tillader, at anvendelsen af fiskeolie til foder eller konsum afhænger af slutanalyser af produktet fremfor en forhåndsklassificering af råmaterialet. 20 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

21

22 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST REALISERING AF POTENTIALER I DANSK INDUSTRIFISKERI ANBEFALING 3 Der udvikles en samlet strategi for industrifiskeriet. Danmark er EU s største industrifiskenation, industrifiskeriet udgør en vigtig del af økonomien for de store fiskerihavne, og det bidrager til vores position som producent af højværdifoder, bl.a. til akvakultur. Vi er verdens tredjestørste eksportør af fiskemel med en verdensmarkedsandel på godt 7 % og næststørste eksportør af fiskeolie med en andel på godt 15 %. Samlet var eksporten fra industrien på 3,4 mia. kr. i Den globale efterspørgsel efter mel og olie er stigende. Dansk eksport er kun begrænset af råvaregrundlaget. Siden 1988 er råvaregrundlaget for fiskemelog fiskeolieindustrien halveret. I perioden modtog man i gennemsnit 1,5 mio. tons råvarer mod tons i perioden Dette inkluderer betydelige landinger fra udenlandske fartøjer. Nedgangen i de danske fangster har skabt en betydelig overkapacitet i forarbejdningsindustrien og et betydeligt samlet væksttab. De tabte fiskerimuligheder bør i videst muligt omfang genvindes. Fødevareministeriet har nedsat et industrifiskeudvalg, der skal undersøge mulighederne for at udnytte det fulde potentiale i industrifiskeriet. Udvalget bør definere en sammenhængende strategi for industrifiskeriet. HANDLINGSPUNKTER Der fastlægges en strategi og plan for det fremtidige danske industrifiskeri. 22 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

23 50% SIDEN 1988 ER RÅVAREGRUNDLAGET FOR FISKEMEL- OG FISKEOLIEINDUSTRIEN HALVERET

24 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST FISKERIHAVNENE FISKERIETS OMDREJNINGSPUNKT ANBEFALING 4 Fiskerihavnene tager initiativ til at forbedre deres konkurrenceevne mhp. at øge tilførslerne af fisk. Fiskerihavnene inddeles i tre grupper: 1. De store havne med landingsværdier over 80 mio. kr.: Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande. Fiskerihavnene har en direkte rolle for råvaretilførslen og for værdien af den fisk, der videredistribueres fra havnene. I 2012 blev der landet for 3,1 mia. kr. fisk i havnene. Havnenes investeringer i infrastruktur og faciliteter skaber et solidt fundament for auktions- og distributionssystemer, service- og forsyninger, og direkte adgang til det europæiske marked. Havnene er en bærende forudsætning for fiskeriets fremgang og for en række erhvervsklynger i tilknytning hertil. 2. De mellemstore havne med landingsværdier under 80 mio. kr.: Fx Nexø, Strandby, Hundested, Stubbekøbing, Bønnerup, Thorsminde, Grenaa og Esbjerg. 3. Kystfiskerihavne og landingssteder. Havnene konkurrerer både med andre danske havne og med udenlandske havne om at tiltrække landinger af fisk. Den teknologiske udvikling i fiskeriet skaber fortsat behov for opgradering af fiskerihavnenes infrastruktur for at forbedre hele fiskerisektorens konkurrenceevne over for fiskerihavne i Holland, England og Norge. 24 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

25 Havnene er det sted hvor råvaren kommer i land, og havnenes evne til at håndtere, omsætte og videredistribuere fangsterne er sammen med den service, de kan tilbyde fartøjer og fiskere, der lander i havnen en væsentlig forudsætning for at tiltrække råvarer fra danske og udenlandske fartøjer. HANDLINGSPUNKTER Erhvervet vil udvikle havnene gennem bl.a.: Tiltrækning af udenlandske landinger, nye serviceløsninger og løbende evaluering af, hvilke forhold fartøjsejerne lægger vægt på, når de skal vælge landingshavn. Udvikling af anden erhvervsaktivitet end kerneforretningen fiskeri, herunder gennem kortlægning af mulige erhvervsaktiviteter og ny anvendelse af ubrugte industriarealer. Øget samarbejde mellem havnene mhp. at forene åben konkurrence med en komplementering af serviceudbud. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 25

26 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST EN KLAR UDMELDING OM GRUNDLAGET FOR AKVAKULTUR ANBEFALING 5 Miljøministeren fastsætter kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, afstemt med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og Helcom. Dambrug og havbrug tildeles en samlet årlig kvælstoframme for vandplanområder på 1623 tons (gældende niveau), og 1200 tons for havstrategiområdet. Akvakultur er en af verdens hurtigst voksende fødevareproducerende sektorer. Den globale produktion voksede i gennemsnit med ca. 6,2 % om året i perioden Væksten er især sket i Afrika, Amerika, Asien og i europæiske lande, der ikke er medlem af EU. FAO vurderer, at der i 2050 vil være behov for yderligere ca. 48 mio. tons fisk alene som følge af den globale befolkningstilvækst. EU er den eneste region, hvor der har været et fald i produktionen i perioden EU tegner sig for kun 1,5 % af den globale akvakulturproduktion i mængde og ca. 3,5 % i værdi. Samtidig er EU verdens største importør af fisk med en importandel på omkring 65 %. Udnyttelsen af akvakulturens vækstpotentiale forudsætter, at der produceres flere fisk. De naturmæssige forudsætninger, og den stærke danske erhvervsklynge af tilknyttede erhverv, giver oplagte muligheder for en øget produktion i Danmark. Hovedudfordringen for akvakultur er mangel på klarhed om kvælstoframmerne. Branchens potentiale kan kun realiseres, hvis der skabes klarhed om den acceptable udledning af kvælstof fra produktionen. Fødevareministeriet har i sit høringsudkast til akvakulturstrategi målsat en 50 % stigning i produktionen til ca tons frem til I 2006 målsatte regeringen på baggrund af en politisk aftale en forøgelse af produktionen til tons i 2013, inden for en kvælstoframme på tons. 26 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

27 Planerne er imidlertid ikke fulgt op af tilstrækkelig konkret handling, og produktionen har de sidste 25 år konstant ligget på et niveau omkring tons. Regeringen bør sætte de nødvendige beslutninger bag sine mål og sikre klare produktionsrammer for erhvervet. Det skal ske inden for Vandrammedirektivets og Havstrategidirektivets muligheder. Akvakulturudvalgets overordnede anbefaling er, at akvakultur skal reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning. Det forudsætter, at der tildeles kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, og at disse kvoter afstemmes med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og Helcom aftaler. Tildeling af det nødvendige miljømæssige råderum for udledning af kvælstof er den mest kritiske forudsætning for vækst. På den baggrund bør dambrug og havbrug tildeles en samlet årlig kvælstofkvote på 2823 tons. Den fordeles med 1250 tons til dambrug og 373 tons til havbrug inden for vandplanområdet, hvilket svarer til den nu gældende ramme og 1200 tons til havbrug inden for havstrategiområdet. Bedre muligheder for at sammenlægge kvoter vil fremme en aktiv strukturudvikling. Ved at samle mindre kvoter kan der skabes tilstrækkelig kritisk masse for investeringer i større anlæg. Derfor skal tildeling af kvælstofkvoter suppleres med en bindende og gennemskuelig forvaltningspraksis for flytning og sammenlægning af kvælstofkvoter. EU Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret påpeger, at koordineret fysisk planlægning er en afgørende forudsætning for vækst. En sådan planlægning vil reducere de administrative omkostninger for virksomhederne og mindske usikkerheden i godkendelsesprocedurer. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 27

28 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Det bidrager samlet set til at gøre nye investeringer mere attraktive. Erfaringer viser, at etablering af nye anlæg i det marine miljø kan give anledning til betydende interessekonflikter med andre brugere af vandområder. Derfor skal der gennemføres en marin fysisk planlægning, som inddrager både udvikling af de eksisterende havbrug gennem kompensationsopdræt inden for vandområder og etablering af nye offshore anlæg inden for havstrategidirektivet. Planlægning skal kortlægge egnede lokaliteter til vækst og vurdere den samlede miljøeffekt af den ønskede vækst i havbrugssektoren. HANDLINGSPUNKTER Produktionen i dambrug og havbrug i vandplanområder tildeles snarest en maksimal kvælstoframme på hhv og 373 tons kvælstof og 1200 tons for Havstrategidirektivets område, og der gennemføres en samlet planlægning for lokalisering af havbrug i danske farvande. Effekterne af kompensationsopdræt, herunder bidrag til øget biodiversitet, dokumenteres, og der etableres en forvaltning, der muliggør anvendelse af kompensationsopdrættede muslinger til bundkultur, og der iværksættes udvikling af dyrkningsformen. I forvaltningen indgår hensigtsmæssige regler for placering af kompensationsopdræt, og for at havbrugenes høst af kompensationsopdrættede muslinger kan afskrives i kvælstofregnskabet på en administrativt overkommelig måde. 28 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

29 LIGE KONKURRENCE ANBEFALING 6 Den øgede globale konkurrence om fiskeråvarer betyder, at Danmark må arbejde stærkere for lige konkurrencevilkår gennem en aktiv og sammenhængende politik for import af fisk til videre forarbejdning, detailsalg og eksport. Danmark er blandt verdens førende fiskeeksportører, vi eksporterede fisk og fiskevarer for 21,4 mia. kr. i Importen udgør omkring 65 % af råvaretilførslen til dansk fiskeindustri resten kommer fra dansk fiskeri og en mindre del fra dansk opdræt. Det væsentligste potentiale for øgede råvaretilførsler ligger i en liberalisering af importen og en øget produktion i dansk akvakultur. EU har over årene liberaliseret importen af en række fiskevarer, men man opretholder fortsat en række told- og mængdemæssige begrænsninger. 176 ordninger regulerer importen gennem mængdemæssige begrænsninger. Danmark bør som en lille, åben økonomi gå foran i EU for at forenkle og liberalisere importen og befri den for importbegrænsninger. Import af råvarer til forarbejdning i EU skaber vækst og er til fordel for det samlede EU regnskab. Danmark må som den direkte interesserede part gøre en særlig indsats for at liberalisere handelen med råvarer fuldstændig. Liberalisering og toldlempelser gør det ikke alene, hvis besværlige toldregler og utilstrækkelig kapacitet ved toldbehandlingen forsinker varernes vej til industrien. Det er i dag situationen i en række tilfælde. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 29

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Dansk fiskeri og akvakultur

Dansk fiskeri og akvakultur Dansk fiskeri og akvakultur Nye rammer, ny vækst BILAG Bidrag fra erhverv og interessenter Oktober 2014 VækstTeam Fisk 1 Indhold 1. Bidrag fra Danmarks Fiskeriforening... 3 Regler... 3 Discard... 4 Redskabsudvikling...

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Referat fra møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg torsdag den 6. november 2014

Referat fra møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg torsdag den 6. november 2014 Referat fra møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg torsdag den 6. november 2014 Indholdsfortegnelse Ad punkt 1 Meddelelser fra formanden... 3 Ad punkt 2 Fiskeriudviklingsprogram 2007-2013... 3 Ad punkt

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1)

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) I medfør af 2, stk. 1-3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 udarbejdet af: NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013

Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri UDKAST 23. marts 07 Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 Den Europæiske Fiskerifond Indhold 1. Indledning 5 2. Vision

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere