Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?"

Transkript

1 Danmark i et globalt biobaseret samfund vil vi være kunder eller producenter?

2 2 Juni Rapporten er tryk på milijørigtigt genbrugspapir

3 3 InDholDsfortegnelse Danmark i et globalt biobaseret samfund 4 Anbefalinger 5 Udfordringen 6 Fokusering af Forskning & Udvikling 14 Bioressourcer 15 Forbehandling og separation 18 Biomasse til energi og materialer er en nødvendighed 7 Bæredygtig brug af biomasse 8 Politiske beslutninger kan gøre forskellen 10 Bioprodukter 24 Om strategien 27 Vi kan skabe nye job 12 Danske styrkepositioner 13

4 4 Danmark I et globalt biobaseret samfund - vil vi være kunder eller producenter? Bioøkonomi er et nyt område i hastig udvikling på globalt plan. I store lande som Kina, Brasilien og USA, men også i en række EU-lande, investeres der i disse år store beløb i udvikling og produktion af biobaserede produkter. være forbi, stigende oliepriser og ønsket om uafhængighed af importeret olie, klimapolitik - og endelig viljen til at placere sig centralt på de voksende markeder for biobaserede produkter. Danmark har et stærkt udgangspunkt for at kunne blive førende og skabe nye job og øgede eksportindtægter ved at satse på biobaserede produk- Men det kommer kun til at ske, hvis vi tør være ambitiøse og gøre bioøkonomi til et nyt dansk satsningsområde. køber andre landes biobaserede produkter - eller vil vi være aktive producenter, leverandører af viden og teknologi samt den foretrukne samarbejdspartner for de bedste internationale aktører? Svaret kan ikke vente. Det er nu, vi skal beslutte os, hvis vi vil med i front og opnå det fulde udbytte af de mange kompetencer, vi har udviklet inden for jordbrug, logistik, industri og forskning. ninger og indsatser, der er nødvendige, hvis Danmark skal være producenter og ikke blot kunder i fremtidens bioøkonomi.

5 5 anbefalinger ningsområde, og at der vedtages en politisk handlingsplan baseret på 19 anbefalinger inden for marked, bioressourcen, demonstration og F&U. nye markeder for bæredygtige bioprodukter skal udgøre en væsentlig del af forpligtelsen til at 10 procent af 2020 eller at sikre en minimumspris i en begrænset årrække, som det er sket med vindkraft og andre virkemidler, kan bruges til at skabe nye markeder for biobaserede materialer og andre biobaserede højværdiprodukter at tilpasse EU s landbrugspolitik, så den også understøtter udviklingen af 2G-bioøkonomi i landdistrikterne at der gennemføres en samfundsøkonomisk analyse af gevinsterne ved at satse på øgede anvendelsesområder for biomasse ressourcen des til også at omfatte fast biomasse (træ) at øge jordbrugets udbytter per hektar samtidig med, at biodiversiteten og miljøet sikres størst mulig værdi for samfundet (højværdi-genanvendelse og lagerbar energi) at der udvikles en makroøkonomisk model, der giver viden om, hvordan vi maksimerer udbyttet fra både robuste og følsomme arealer DemonstratIon og kommercialisering at der etableres test- og demonstrationsfaciliteter, der kan accelerere arbejdet med at udvikle, opskalere, modne og kommercialisere nye perspektivrige teknologier i hele værdikæden Danmark forskning og udvikling - Bioressourcer høstmetoder, logistik og lagring af biomasse reduktion af omkostningerne ved fremstilling af 2G-sukre - reduktion af omkostningerne ved produktion af 2G-bioethanol Bioprodukter overveje etablering af nationalt center for bæredygtige materialer udvikling og kommercialisering af bio-kemikalier med fokus på store markeder udvikling og kommercialisering af avancerede biomaterialer og andre højværdiprodukter til specialiserede markeder

6 6 udfordringen Vores fælles ressourcer og klima er under pres. Alle fremskrivninger viser, for at komme ud af fattigdom - og i det hele taget at få adgang til energi og tilstrækkelig med fødevarer. Det øger presset på begrænsede ressourcer pelvis fosfor. På papiret har verdenssamfundet tiltrådt, at vi skal undgå global opvarmning på over +2 C, men kun få lande forfølger dette mål. EU har formulerede målsætninger, og i Danmark har vi en målsætning om at udfase fossile brændsler helt inden Efter næsten 40 års indsats med omstilling til vedvarende energi er vi herhjemme godt på vej, og vi har et godt grundlag for at nå i mål. Men der er også grund til at kigge op. På verdensplan øges efterspørgslen efter olie og oliebaserede produkter til trods for, at vi allerede nu kan se, at verdens olieproduktion er toppet eller er tæt på at toppe. Konsekvensen er blandt andet en voldsom økonomisk omfordeling mellem olieproducerende lande og olieimporterende lande. Det rammer hårdt i EU, hvor afhængigheden af importeret olie er stor og stigende. I 2010 brugte EU-landene 315 milliarder euro på import af olie. Danmark har hidtil ligget lunt i svinget med store indtægter fra gas- og olieproduktion i Nordsøen. Men i 2004 toppede produktionen, og vi kan derfor se frem til, at statens indtægter vil være faldende i de kommende år. Vi skal derfor tænke nyt og opbygge en helt anderledes ressourceoptimeret økonomi end den, vi har baseret os på siden industrialiseringens gennembrud. produkter. Så lang tid har vi ikke at løbe på. Det er derfor nu, vi skal i gang.

7 7 biomasse til energi og materialer er en nødvendighed Der er bred politisk enighed om, at vi ikke kan omstille til et fossilfrit samfund uden at anvende biomasse som en del af løsningen. Det brændende spørgsmål er derfor ikke, om vi har behov for at bruge biomasse til at erstatte noget af den energi, vi i dag får fra fossile kilder, men hvordan vi gør det på en måde, der skaber mest værdi for samfundet og som er bæredygtig. meget stor del af behovet for el, varme og køling. Men vi har også behov for lagerbar energi, der kan stabilisere forsyningen, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner. Behovet for lagerbar energi gælder i endnu højere grad i transportsek- ler, kan de kun dække en del af transportbehovet og primært i personbiler og kollektiv transport. Vi er derfor nødt til at udvikle bæredygtige alterna- I vores dagligdag omgiver vi os desuden med tusindvis af materialer og produkter, der er produceret af råolie. Her har vi kun biomasse som alternativ kulstofkilde. Substitution af olie spiller derfor en særlig kritisk rolle, når vi skal vurdere, hvad vi især skal anvende biomasse til.

8 8 bæredygtig brug af biomasse Vi bruger allerede en hel del biomasse i vores energiforsyning, og alt peger på, at vi i de kommende år vil komme til at bruge mere. Både herhjemme og i resten af EU. Biomasse er imidlertid en begrænset ressource. Det derfor vigtigt, at vi anvender vores bioressourcer, så de både giver mest mulig værdi for samfundet og produceres bæredygtigt. For os er det indlysende, at vi skal satse på at anvende restprodukter fra - samt gylle og slam. Men der skal også være en mulighed for at anvende afgrøder, hvor udbyttet er så meget større per hektar, at der ikke skabes pres på den nødvendige fødevareproduktion. På længere sigt vil vi måske også kunne anvende blå biomasse - det vil sige alger/tang. Vi producerer i dag knap 21 millioner tons biomasse (tørstof) herhjemme. Foreløbige resultater af en analyse fra Københavns Universitet og Århus Universitet peger på, at vi kan øge den årlige mængde med omtrent 10 millioner tons i 2020 også uden negative påvirkninger af fødevareproduktion og miljø. Undersøgelsen, +10 millioner tons-planen slutningen af juni Her opstiller man tre forskellige scenarier for, hvordan vi kan øge mængden af biomasse. Første scenarium har en uændret praksis i skov- og landbrugsproduktionen. De to sidste har fokus på en optimering af henholdsvis biomasse og miljøhensyn.

9

10 10 politiske beslutninger kan gøre forskellen krav til bæredygtighed Det gælder hvad enten, vi taler USA, Brasilien eller EU. EU har som led i sin klimapakke fra 2008 fastsat bindende mål om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i Alt tyder på, at det mål især vil blive Kravene til produkternes bæredygtighed er imidlertid svage. Konsekven- tions-produkter (1G) baseret på hvede, majs, palmeolie med videre. I et forsøg på at kompensere for svage krav til bæredygtighed har EU besluttet, at landene kan lave dobbelttælling, når de anvender 2G-biobrænd- fungere som en driver for udvikling og produktion af 2G-produkter. For brug af fast biomasse til el og varme er der endnu ingen krav til bæredygtighed. Der er derfor behov for at stramme kravene til bæredygtighed og for at udvide dem til at gælde alle anvendelser af biomasse. biomasse til energi og transport Nødvendigheden af politisk regulering er for længst anerkendt, når det handler om at anvende biomasse til el og varme. I Danmark ydes der støtte til afbrænding af halm - cirka 750 kr/ton og til træ og biogas. Formålet er at fortrænge fossile brændsler, men reelt fortrænger det alene kul og naturgas ikke olie. Så i betragtning af, at oliesubstitution er en kritisk parameter, er det nødvendigt, at der også skabes incitamenter, der kan få Uden ændrede rammevilkår vil det fortsat være de fødevarebaserede pro- ne vil desuden være, at vi mangler sikkerhed for, at biomasse som sådan anvendes der, hvor den giver samfundet mest værdi. biomasse til materialer For andre biobaserede produkter - materialer, foder, fødevareingredienser med videre - er der ingen regulering, der kan fremme afsætningen. Indtil videre er udviklingen drevet af, at store internationale virksomheder Coca Colas plant bottle, Toyotas beslutning om at anvende 10 procent bioplastik i 2020 eller små nichemarkeder. liggjorde den 1. maj i år et forslag til en ny regulering, der vil give præference til produkter, der indeholder biobaserede byggesten. produkter. udvikling I landdistrikter EU kommissionen har i sin strategi - A bioeconomy for Europe: Innovating for sustainable growth (februar 2012) - peget på behovet for, at området bioøkonomi integreres stærkere i EU s politikker. Det gælder i forskningspolitikken, hvor der i det nye rammeprogram Horizon 2020 er afsat midler til anvendelsen af strukturfondene. Det vil derfor være fornuftigt at tilpasse anvendelsen af EU s landbrugsmidler og EU s strukturfonde, så de i højere

11 11 Dansk bio hub det ikke nok med fremragende forskning. Det er også nødvendigt med demonstrationsfaciliteter, hvor perspektivrige teknologier kan afprøves. Etablering af en Bio Hub vil kunne sikre den kortest mulige vej fra forsk- omsættes til vækst og jobskabelse til gavn for hele samfundet. En Bio Hub vil bestå af pilotfaciliteter og demonstrationsfaciliteter. Pilotfaciliteterne vil blive lokaliseret på et dansk universitet og skal sikre en konstant strøm af nye teknologier, der er modne til industriel demonstration. Demonstrationsfaciliteterne bygges som en tilbygning til Incibon i Kalund- omdannelse af halm til både motorbrændstof og brændsel til kraftvarmeværker. Hub en skal gøre det muligt for teknologiudviklere at drage nytte af de allerede eksisterende faciliteter på Inbicon frem for at skulle afvente opførsel af nye specialiserede demonstrationsfaciliteter. Samtidig kan man med tilbygningen til Inbicon sikre en platform for, at ny teknologi kan Etablering af Bio Hub en kan sikres med et investeringsbudget på 150 millioner kroner, hvor 2/3 vil gå til konstruktion af pilotfaciliteten og 1/3 til at konstruere demonstrationsfaciliteten i form af tilbygningen til Inbicon. Med en sådan investering vil Danmark få maksimal synlighed som le- mercialisering. Investering i en Bio Hub kan være med til at sikre Danmark en førende position inden for den biobaserede økonomi som teknologiudvikler og leverandør.

12 12 vi kan skabe nye job Markedspotentialet for biobaserede produkter er stort, men er indtil videre domineret af 1G-produkter. af jobpotentialet ved at satse på restprodukter fra landbrug til produktion af 2G bioethanol. Vurderingen blev præsenteret på World Economic Forum i Davos. Vurderingen er baseret på, at der anvendes cirka 1/6 af de allerede eksisterende restprodukter fra landbrug i produktionen, mens resten føres tilbage til jorden eller husdyrbrugene. Konklusionen er, at der vil kunne skabes 1,18 millioner job i EU-27 i perioden frem til Der er således tale om en meget stor, men indtil nu underudnyttet, mulighed for at skabe job og værditilvækst ved at satse på restprodukter fra landbrugsproduktionen. Disse muligheder fremhæves også i den nye og længe ventede strategi for Her vurderes det, at der er et stort jobpotentiale, hvis EU satser på at udvikle bioøkonomi som et nyt satsningsområde for 2G-produkter Der er endnu ikke foretaget en analyse af, hvor mange job, vi vil kunne skabe i Danmark ved at satse på 2G, men vurderingerne fra Maabjerg Energy Concept, der planlægger at bygge et fuldskala 2G-anlæg i Holstebro, kan give en indikation. Maabjerg Energy Concept vurderer, at etableringen af et fuldskala 2G anlæg vil skabe job i anlægsfasen og job, når det er i drift. Det interessante er, at der er tale om nye job i et område, der ellers betegnes som udkantsområde. Og at realiseringen af anlægget både vil kunne give Danmark en stærk placering i forhold til udlandet og skabe grundlag Gevinsterne ved et fuldskalaanlæg vil desuden være, at det baner vejen for, at vi kan kommercialisere en bredere vifte af biobaserede produkter som biokemikalier, bioplast, nye foderprodukter Jobs ved tilsætning af 10% 2G bioethanol 1.18 mio. jobs ved bæredygtig udnyttelse af restprodukter Analysen viser, at det vil skabe job i EU, hvis vi beslutter at tilsætte 10% 2G bioethanol til vores benzin. Vi har imidlertid restprodukter nok til langt større produktion af 2G bioethanol uden at det påvirker miljøet negativt. Hvis denne mulighed udnyttes, vil vi i stedet kunne skabe 1,18 mio job i perioden frem til Kilde: Bloomberg New Energy Finance, januar 2012.

13 13 Danske styrkepositioner Udsigten til en bedre forsyningssikkerhed, innovation og jobskabelse i fremtidens biobaserede samfund betyder, at Danmark vil få benhård konkurrence i kampen om at blive et af de førende lande inden for dette grønne vækstområde. Så spørgsmålet er, om Danmark overhovedet har en chance i det globale kapløb er vi store nok og har vi kompetencerne? Svaret er ja. For selvom Danmark ikke besidder ekspertisen på alle områder, har vi en særlig kombination af styrker, der giver os et stærkt udgangspunkt for at kunne skabe nye produkter, nye job og teknologieksport og samtidig gøre os til foretrukne samarbejdspartnere for udenlandske aktører. Men hvis vi tøver meget længere, vil vinduet for denne mulighed blive lukket. landbrug Danske virksomheder og videninstitutioner - herunder universiteter, GTS-institutter og professionelle rådgivere - besidder særdeles gode kompetencer på landbrugsområdet. Det gælder eksempelvis inden for planteforskning og planteforædling, inden for dyrkningssystemer, der og opbevaring af halm. affald - brændstoffer Danmark med helt i front. DONG s demonstrationsanlæg Inbicon har allerede vist, at det er muligt at producere ethanol baseret på halm, og Novozymes er verdensførende leverandør og udvikler af de enzymer, der gør produktionen mulig. Haldor Topsøe står desuden bag teknologier baseret på katalyse, der brændstof til skibe. Endelig er vi gode til at tænke i komplette løsninger på tværs af teknologier. materialer Ligesom på biobrændstofområdet har vi et godt udgangspunkt i udviklingen af kemikalier og andre materialer baseret på sukker fra 2G-bioressourcer i stedet for på råolie. Gennem vores kompetencer inden for omdannelse af biomasse kombineret med en globalt førende position inden for biologisk produktion af insulin, enzymer, ingredienser, starterkulturer og øl kan vi erobre en markedsandel i den biobaserede niche af den kemiske industri. Desuden kan vi producere fødevareingredienser og højkvalitetsfoder baseret på 2G-biomasse. Desuden har vi opbygget væsentlige kompetencer inden for biologisk procesteknologi, rådgivning og enzymer. Disse teknologier er klar til kommercialisering.

14 14 fokusering af forskning & udvikling Vi har i vores valg af fokusområder lagt væk på en helhedsbetragtning Har eller kunne området få stor kommerciel betydning i det biobaserede samfund? Har eller kunne området få stor kommerciel betydning for danske virksomheder? Har Danmark en rimelig chance for at kunne gøre en forskel? Har vi allerede kompetencer, vi kan bygge videre på? Er der en rimelig chance for succes indenfor den givne tidsramme ( )? Er området vigtigt for opfyldelsen af Danmarks politisk fastsatte mål? Danmark besidder allerede en række af de teknologier, der indgår som vigtige brikker i det biobaserede samfund. Men vi mangler fortsat nogle af brikkerne, hvis puslespillet skal gå op. Derfor er vi i de kommende år nødt til at videreudvikle de eksisterende teknologier og samtidig integrere dem med ny eller stadig ukendt viden og teknologi. Omdannelse af lignocellulose-biomasse til 2G-sukre og lignin. kalier og andre materialer. Alliancen har som mål, at der fortsat fokuseres på optimering af hele kæden fra mark til produkt, så man ved udnyttelse af alle værdielementer, billiggørelse af produktionsprocesserne og reduktion af investeringsbehovet kan gøre området kommercielt interessant selv med ingen eller kun begrænset fremtidig støtte.

15 15 bioressourcer landbruget Op mod to tredjedele af Danmarks areal bliver i dag brugt til landbrugsproduktion. Men i takt med at veje og byer optager mere plads, vil det dyrkede areal blive mindre. Samtidig bliver miljøkravene skærpet, og den spørgslen efter biomasse til fødevarer, materialer og energi. Vi er derfor nødt til at øge udbyttet per arealenhed og gøre det på en bæredygtig måde, der også sikrer jordens fertilitet på lang sigt. Desuden skal omkostningerne til produktion og transport af biomasse ned, så biobaserede produkter kan blive konkurrencedygtige og at alle aktører i kæden får en fornuftig indtjening. DyrknIngssystemer Ved at ekstensivere dyrkningen af de såkaldte følsomme arealer for eksempel i områder mellem intensivt dyrkede marker og vandløb - vil det være muligt målrettet at beskytte vandmiljøet eller særlige naturtyper. - kan være afgrøder som pil og elefantgræs eller almindelig græs i områder, hvor der skal tages særlige, landskabelige hensyn. Når biomassen på følsomme arealer bliver høstet, fjerner man en del af ste arealer. Man forventer, at den årlige biomasseproduktion kan øges med cirka 4 millioner tons på de følsomme arealer. Men der er behov for udvikling af nye værdikæder, hvis det skal gøres rentabelt at høste og indsamle grønne biomasser fra disse arealer, da udbyttet per hektar er lavt, og der ikke er store sammenhængende marker. Der er derfor behov for storskalaforsøg med dyrkning, høst, bjærgning og transport af disse grønne biomasser. På de intensivt dyrkede arealer vil de være muligt at øge mængden af biomasse per hektar og samtidig reducere udvaskningen af næringsstoffer. Dette kan man opnå ved at skifte til afgrøder med længere vækstsæson for eksempel roer - eller dyrke og høste to afgrøder per sæson for eksempel vinterrug og majs. Sådanne systemer kræver demonstration ved markforsøg i fuld skala, men kan blive implementere ret hurtigt, da afgrøderne allerede eksisterer. Gennem planteforædling kan udbyttet yderligere forbedres. Samlet set forventer man, at den årlige danske biomasseproduktion kan øges med 6-7 millioner tons på de robuste arealer. høst og logistik Omkostningerne til høst, bjærgning, transport og lagring af biomassen udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger i forbindelse med transportere biomasse over større afstande. Optimering af dyrkningssystemerne og minimering af omkostningerne gennem hele værdikæden vil derfor være helt afgørende i forhold til at optimere værditilvæksten. For eksempel kan man alene gennem en mo- procent for den samme afgrøde. En koordineret dansk indsats indenfor videreudvikling af logistik- og høstsystemer kan føre til en betydelig øget eksport af både rådgivning og udstyr, og kan øge biomasseproduktionen i Danmark. planteforædling Når nye dyrkningssystemer er udviklet, kan man målrettet forædle de valgte afgrøder, så de er endnu bedre tilpasset fremtidens behov. Planteforædling er imidlertid en meget langvarig proces, og selv ved en fokuseret indsats nu, vil nye sorter med nye egenskaber ikke være klar før efter På kort sigt kan man dog screene eksisterende samlinger for at teste deres potentialer. I traditionel planteforædling er det vanskeligt at forædle efter mere end en enkelt eller nogle ganske få egenskaber ad gangen, men ved genomisk

16 16 Bioressourcer Høst Lokalt lager Lokal forbehandling Jordforbedring og gødning REAKTOR BIORAFFINADERI LAGER Gas

17 Bioressourcer 17 anbefales derfor, at Danmark udbygger kompetencerne indenfor sidstnævnte område. Danmark har betydelige styrker indenfor planteforædling af korn, græsser og kløver. DLF-Trifolium er verdens største producent, og Danmark er verdens største eksportør af græsfrø. marin (blå) biomasse Udover fødevareproduktion gennem fangst og akvakultur udnyttes danskproduceret marin biomasse kun i ubetydelig grad. Der investeres til den, og der er også projekter i Danmark blandt andet inden for udvinding af visse højværdikomponenter. Udnyttelsen af den blå biomasse fra akvatiske produktionssystemer er dog et umodent område, hvor der er behov for afklaring af både tekniske aspekter og produktionsøkonomien, før det er muligt at vurdere potentialet. Udover afbrænding og den biologiske behandling er der udviklet en række bioolier via hydrotermisk behandling - som kan anvendes ved fremstilling Vi anbefaler, at lovgivningen indrettes så den understøtter den bedst mu- husholdningsaffald mært bliver anvendt til produktion af fjernvarme ved forbrænding. I andre lande er deponering og afbrænding med ringe energiudnyttelse udbredt. værdifulde produkter eksempelvis biogas eller bioethanol - og samtidig men der er opbygget væsentlige kompetencer inden for biologisk behandling af både kilde-sorteret - herunder Ecogi fra KomTek og Aikan fra Solum Der er et betydeligt potentiale i salg af dansk procesteknologi, rådgivning og enzymer, og selvom der er yderligere potentiale i optimering, så er området klart til kommercialisering.

18 18 forbehandling og separation I Danmark har vi tradition for at tænke i komplette systemer på tværs af cesfuldt demonstreret indsamling af hvedehalm og enzymatisk konvertering til sukre og lignin. Inbicon var ved indvielsen i slutningen af 2009 det første 2G-demonstrationsanlæg i verden til produktion af sukker, lignin og bioethanol, men andre lande har rykket hurtigt indenfor området. I løbet af 2012 kommer fuldskalaproduktionsanlæg i drift i blandt andet Concept er driftklart. Novozymes er absolut førende i verden indenfor enzymatisk konvertering og leverer enzymer til de store udenlandske anlæg, men hvis Danmark skal være foretrukken leverandør af anden viden og teknologi i etableringen af de kommende tusindvis af store andengenerationsanlæg, kræver det mere udvikling, og at vi bliver hurtigere til at få laboratorieresultater implementeret i industrielle processer. dag også bidrager med betydelig eksport og kan levere væsentlig vækst fremover. Haldor Topsøe arbejder blandt andet med katalytisk omdan- raffinering af lignocellulose biomasse Sukre fremstillet ved omdannelse af lignocellulose-biomasse vil i lang tid fremover være det væsentligste udgangspunkt for produktion af biobase- Sukre kan udgøre næringen for mikroorganismer, som kan producere kemisk. Uanset den videre proces er det det vigtigt at få reduceret omkostningerne ved fremstilling af sukre lavet ud fra biomasse, så de biobaserede produkter kan blive så konkurrencedygtige som muligt. Danmark bør arbejde på at få nedbragt anlægsudgifterne og driftsom- bedste økonomi. Da der er behov for store mængder biobrændstof, vil de første andenge- men man arbejder intensivt på at producere produkter med endnu højere værdi. Hurtig etablering af integrerede fuldskala produktionsanlæg i Danmark til produktion af 2G-bioethanol såsom Maabjerg Energy Concept er væsent- mark og til demonstration og optimering af teknologien - og derigennem sikre salg og eksport. oprensning af bioraffinaderistrømme kræves der ofte en vis grad af oprensning. Oprensning kan være en dyr proces, og der er derfor potentiale i at oprense mindst muligt. Danmark har allerede nogle kompetencer indenfor oprensningsteknologier. Da der tilsyneladende endnu ikke har været stort fokus på dette område ude i verden, har Danmark her en mulighed for at blive en væsentlig spiller, hvis vi satser målrettet. Etablering af pilotfaciliteter til oprensning vil være et vigtigt skridt i opfyldelsen af dette. højere værdi end sukker og lignin, og i nogle tilfælde vil en sådan udvinding kunne forbedre økonomien af hele anlægget - også her vil pilotfaciliteter være væsentlige i udviklingen af kommercielle processer. grøn biomasse Som nævnt under biomasser udgør grøn biomasse som græs en potentiel væsentlig ressource fra landbruget. Men da den indeholder meget vand, giver den nogle udfordringer med hensyn til transport, holdbarhed og fornuftig økonomi i udnyttelsen.

19 Forbehandling og separation 19 Højværdikomponenter Høst Lagring Modning Transport Olie Sukker Gul biomasse Grøn biomasse BIORAFFINADERI Syngas Fibre Kemikalier Materialer Produkter Lignin Jordforbedring og gødning Fødevarer Foder Fødevare- og foderkomponenter Organisk REAKTOR Biogas Syngas

20 20 Forbehandling og separation - a. Der kan ekstraheres protein enten lokalt på gårdene eller på centrale anlæg og dermed erstatte importeret protein b. I et biogasanlæg kan den indgå i produktionen af biogas eksem- c. Lignocellulosen i biomassen kan man konvertere til sukre og lignin Globalt set er det i øjeblikket kun i Europa, at man har fokus på grøn bio- udnyttelsen. Danmark har også her gode muligheder for at blive en væsentlig spiller og fabrikker, der kun bliver brugt i perioder af året - og som har erfaring med foregå på disse fabrikker i nogle af de perioder, hvor den øvrige produktion ligger stille. hurtigt undersøges yderligere. Herefter kan man beslutte, hvilke udviklingsprojekter, der eventuelt skal sættes i gang. mekanisk forbehandling og separation I 1990 erne blev der på Bornholm investeret ganske betydelige ressourcer ration af biomasse herunder havre. Ved disse tørre processer er det komponenter og de enkelte fraktioner kan derefter viderebehandles i andre processer. Både Teknologisk Institut og Aarhus Universitet har i dag aktiviteter indenfor området. Konceptet er fundamentalt anderledes end det, der anvendes i nye bioraf- Inden man investerer i yderligere forskning og udvikling af dette koncept, bør de teknologiske og økonomiske muligheder for nogle udvalgte biomasser undersøges. pyrolyse/forgasning Kulstofholdigt materiale kan ved opvarmning blive nedbrudt til mindre molekyler. Herefter kan det videreforarbejdes til andre produkter i traditionelle kemiske processer. Der er en betydelig international interesse for forgasningsteknologier. Blandt andet fordi det er muligt at forgasse meget forskellige og udfordrende udgangsprodukter til de samme slutkomponenter, som så kan indgå i kendte processer i allerede eksisterende kemiske anlæg. Der er udarbejdet en Strategy for research, development and demon-, som er industriens bidrag til en strategi for forskning, udvikling og demonstration af termisk biomasseforgasning i Danmark. Ifølge rapporten ligger danske virksomheder på verdensplan langt fremme med denne teknologi og markedet for forgasningsteknologi er stort i både Danmark og i udlandet. Der er et tydeligt behov for målrettet forskning, teknologiudvikling og demonstration for at biomasseforgasning kan nå det sidste stykke til et kommercielt gennembrud. delser med biomasse.

21 21 biobrændstoffer voksende marked for biobrændstoffer duktionen er vokset fra 16 milliarder liter i 2000 til mere end 100 milliarder liter i 2010 som et resultat af ambitiøse politiske virkemidler i en stillet på basis af sukker eller stivelse konverteret til sukker. 1G-biodiesel er fremstillet på basis af olie fra oliefrø og 2G-biodiesel fremstillet ud fra produkter som for eksempel bioethanol, biobutanol, biogas og en række biobrændstoffers kvalitet bliver fortsat bedre rate mængder for eksempel op til 10 procent ethanol - kan blandingen anvendes direkte i eksisterende motorer og udgør derfor en mulighed for at nedsætte CO 2 -belastningen uden udskiftning af vognparken. i benzin og diesel fordelt som E5 (5% vol ethanol) og B7 (7% vol biodiesel). Det er ikke umiddelbart muligt at øge iblandingen af traditionel biodiesel fra det nuværende niveau, men Topsøe har kommercialiseret en proces, hvor fedt eller planteolier omdannes kemisk-katalytisk med brint til en biodiesel, der har helt de samme egenskaber som diesel produceret på Processen kan udvikles til også at benytte olier fra pyrolyse og hydrotermisk omdannelse af biomasse som udgangsmateriale. (brint og kulilte), der kan fremstilles ved forgasning af for eksempel træ, lignin eller biprodukter fra papirproduktion. Ved fremstillingen af syntesegas ud fra biomasse bliver der dannet en del tilfælde er de faktisk helt magen til. Erfaringerne med produktionsprocesserne i kommerciel skala med biomasse som udgangsmateriale er dog endnu begrænsede, men teknologierne er til rådighed - herunder Topsøes TIGAS og BioDME. Det er altså teknisk muligt at fremstille både benzin og diesel ud fra biomasse. lignin til skibsbrændstof 300 millioner t/år svovlholdig bunkerolie. Dels kommer der i 2020 og 2025 begrænsninger på udledningen af svovlholdige forbindelser, og dels er der et ønske/krav om reduktionen af CO 2 -udledningen fra skibstransport. Traditionel afsvovlet diesel kan løse problemet omkring svovl, men diesel er dyrt og det hjælper ikke på CO 2 -udledningen. Der er i 2011 etableret et dansk projekt - Biomass for the 21st century: chemicals. Projektet er støttet af Højteknologifonden og har det primære formål at udvikle brændstof til skibe ud fra lignin. En række store danske virksomheder og universiteter deltager i projektet og vi anbefaler, at man støtter aktiviteter, der kan fremme initiativet kunne forbedre den samlede driftsøkonomi. biogas som transportbrændstof Biogas fremstilles ved anaerob forgæring af biomasse som husdyrgødning,

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomien kan bidrage effektivt

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F)

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Hvorfor er bioøkonomien særlig interessant i regionalt perspektiv? Den langsigtede driver for bioøkonomien er presset

Læs mere

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering Indlæg AGROBIOSAM 24. juni 2013 Jan K. Schjørring, KU BIO-VALUE BIO-VALUE platformen vil udvikle nye bæredygtige teknologier

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Et medlemskab af SNU koster:

Et medlemskab af SNU koster: Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Man kan melde sig ind i SNU på hjemmesiden www.naturvidenskab.net Kontingentet kan indbetales

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere