Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?"

Transkript

1 Danmark i et globalt biobaseret samfund vil vi være kunder eller producenter?

2 2 Juni Rapporten er tryk på milijørigtigt genbrugspapir

3 3 InDholDsfortegnelse Danmark i et globalt biobaseret samfund 4 Anbefalinger 5 Udfordringen 6 Fokusering af Forskning & Udvikling 14 Bioressourcer 15 Forbehandling og separation 18 Biomasse til energi og materialer er en nødvendighed 7 Bæredygtig brug af biomasse 8 Politiske beslutninger kan gøre forskellen 10 Bioprodukter 24 Om strategien 27 Vi kan skabe nye job 12 Danske styrkepositioner 13

4 4 Danmark I et globalt biobaseret samfund - vil vi være kunder eller producenter? Bioøkonomi er et nyt område i hastig udvikling på globalt plan. I store lande som Kina, Brasilien og USA, men også i en række EU-lande, investeres der i disse år store beløb i udvikling og produktion af biobaserede produkter. være forbi, stigende oliepriser og ønsket om uafhængighed af importeret olie, klimapolitik - og endelig viljen til at placere sig centralt på de voksende markeder for biobaserede produkter. Danmark har et stærkt udgangspunkt for at kunne blive førende og skabe nye job og øgede eksportindtægter ved at satse på biobaserede produk- Men det kommer kun til at ske, hvis vi tør være ambitiøse og gøre bioøkonomi til et nyt dansk satsningsområde. køber andre landes biobaserede produkter - eller vil vi være aktive producenter, leverandører af viden og teknologi samt den foretrukne samarbejdspartner for de bedste internationale aktører? Svaret kan ikke vente. Det er nu, vi skal beslutte os, hvis vi vil med i front og opnå det fulde udbytte af de mange kompetencer, vi har udviklet inden for jordbrug, logistik, industri og forskning. ninger og indsatser, der er nødvendige, hvis Danmark skal være producenter og ikke blot kunder i fremtidens bioøkonomi.

5 5 anbefalinger ningsområde, og at der vedtages en politisk handlingsplan baseret på 19 anbefalinger inden for marked, bioressourcen, demonstration og F&U. nye markeder for bæredygtige bioprodukter skal udgøre en væsentlig del af forpligtelsen til at 10 procent af 2020 eller at sikre en minimumspris i en begrænset årrække, som det er sket med vindkraft og andre virkemidler, kan bruges til at skabe nye markeder for biobaserede materialer og andre biobaserede højværdiprodukter at tilpasse EU s landbrugspolitik, så den også understøtter udviklingen af 2G-bioøkonomi i landdistrikterne at der gennemføres en samfundsøkonomisk analyse af gevinsterne ved at satse på øgede anvendelsesområder for biomasse ressourcen des til også at omfatte fast biomasse (træ) at øge jordbrugets udbytter per hektar samtidig med, at biodiversiteten og miljøet sikres størst mulig værdi for samfundet (højværdi-genanvendelse og lagerbar energi) at der udvikles en makroøkonomisk model, der giver viden om, hvordan vi maksimerer udbyttet fra både robuste og følsomme arealer DemonstratIon og kommercialisering at der etableres test- og demonstrationsfaciliteter, der kan accelerere arbejdet med at udvikle, opskalere, modne og kommercialisere nye perspektivrige teknologier i hele værdikæden Danmark forskning og udvikling - Bioressourcer høstmetoder, logistik og lagring af biomasse reduktion af omkostningerne ved fremstilling af 2G-sukre - reduktion af omkostningerne ved produktion af 2G-bioethanol Bioprodukter overveje etablering af nationalt center for bæredygtige materialer udvikling og kommercialisering af bio-kemikalier med fokus på store markeder udvikling og kommercialisering af avancerede biomaterialer og andre højværdiprodukter til specialiserede markeder

6 6 udfordringen Vores fælles ressourcer og klima er under pres. Alle fremskrivninger viser, for at komme ud af fattigdom - og i det hele taget at få adgang til energi og tilstrækkelig med fødevarer. Det øger presset på begrænsede ressourcer pelvis fosfor. På papiret har verdenssamfundet tiltrådt, at vi skal undgå global opvarmning på over +2 C, men kun få lande forfølger dette mål. EU har formulerede målsætninger, og i Danmark har vi en målsætning om at udfase fossile brændsler helt inden Efter næsten 40 års indsats med omstilling til vedvarende energi er vi herhjemme godt på vej, og vi har et godt grundlag for at nå i mål. Men der er også grund til at kigge op. På verdensplan øges efterspørgslen efter olie og oliebaserede produkter til trods for, at vi allerede nu kan se, at verdens olieproduktion er toppet eller er tæt på at toppe. Konsekvensen er blandt andet en voldsom økonomisk omfordeling mellem olieproducerende lande og olieimporterende lande. Det rammer hårdt i EU, hvor afhængigheden af importeret olie er stor og stigende. I 2010 brugte EU-landene 315 milliarder euro på import af olie. Danmark har hidtil ligget lunt i svinget med store indtægter fra gas- og olieproduktion i Nordsøen. Men i 2004 toppede produktionen, og vi kan derfor se frem til, at statens indtægter vil være faldende i de kommende år. Vi skal derfor tænke nyt og opbygge en helt anderledes ressourceoptimeret økonomi end den, vi har baseret os på siden industrialiseringens gennembrud. produkter. Så lang tid har vi ikke at løbe på. Det er derfor nu, vi skal i gang.

7 7 biomasse til energi og materialer er en nødvendighed Der er bred politisk enighed om, at vi ikke kan omstille til et fossilfrit samfund uden at anvende biomasse som en del af løsningen. Det brændende spørgsmål er derfor ikke, om vi har behov for at bruge biomasse til at erstatte noget af den energi, vi i dag får fra fossile kilder, men hvordan vi gør det på en måde, der skaber mest værdi for samfundet og som er bæredygtig. meget stor del af behovet for el, varme og køling. Men vi har også behov for lagerbar energi, der kan stabilisere forsyningen, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner. Behovet for lagerbar energi gælder i endnu højere grad i transportsek- ler, kan de kun dække en del af transportbehovet og primært i personbiler og kollektiv transport. Vi er derfor nødt til at udvikle bæredygtige alterna- I vores dagligdag omgiver vi os desuden med tusindvis af materialer og produkter, der er produceret af råolie. Her har vi kun biomasse som alternativ kulstofkilde. Substitution af olie spiller derfor en særlig kritisk rolle, når vi skal vurdere, hvad vi især skal anvende biomasse til.

8 8 bæredygtig brug af biomasse Vi bruger allerede en hel del biomasse i vores energiforsyning, og alt peger på, at vi i de kommende år vil komme til at bruge mere. Både herhjemme og i resten af EU. Biomasse er imidlertid en begrænset ressource. Det derfor vigtigt, at vi anvender vores bioressourcer, så de både giver mest mulig værdi for samfundet og produceres bæredygtigt. For os er det indlysende, at vi skal satse på at anvende restprodukter fra - samt gylle og slam. Men der skal også være en mulighed for at anvende afgrøder, hvor udbyttet er så meget større per hektar, at der ikke skabes pres på den nødvendige fødevareproduktion. På længere sigt vil vi måske også kunne anvende blå biomasse - det vil sige alger/tang. Vi producerer i dag knap 21 millioner tons biomasse (tørstof) herhjemme. Foreløbige resultater af en analyse fra Københavns Universitet og Århus Universitet peger på, at vi kan øge den årlige mængde med omtrent 10 millioner tons i 2020 også uden negative påvirkninger af fødevareproduktion og miljø. Undersøgelsen, +10 millioner tons-planen slutningen af juni Her opstiller man tre forskellige scenarier for, hvordan vi kan øge mængden af biomasse. Første scenarium har en uændret praksis i skov- og landbrugsproduktionen. De to sidste har fokus på en optimering af henholdsvis biomasse og miljøhensyn.

9

10 10 politiske beslutninger kan gøre forskellen krav til bæredygtighed Det gælder hvad enten, vi taler USA, Brasilien eller EU. EU har som led i sin klimapakke fra 2008 fastsat bindende mål om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i Alt tyder på, at det mål især vil blive Kravene til produkternes bæredygtighed er imidlertid svage. Konsekven- tions-produkter (1G) baseret på hvede, majs, palmeolie med videre. I et forsøg på at kompensere for svage krav til bæredygtighed har EU besluttet, at landene kan lave dobbelttælling, når de anvender 2G-biobrænd- fungere som en driver for udvikling og produktion af 2G-produkter. For brug af fast biomasse til el og varme er der endnu ingen krav til bæredygtighed. Der er derfor behov for at stramme kravene til bæredygtighed og for at udvide dem til at gælde alle anvendelser af biomasse. biomasse til energi og transport Nødvendigheden af politisk regulering er for længst anerkendt, når det handler om at anvende biomasse til el og varme. I Danmark ydes der støtte til afbrænding af halm - cirka 750 kr/ton og til træ og biogas. Formålet er at fortrænge fossile brændsler, men reelt fortrænger det alene kul og naturgas ikke olie. Så i betragtning af, at oliesubstitution er en kritisk parameter, er det nødvendigt, at der også skabes incitamenter, der kan få Uden ændrede rammevilkår vil det fortsat være de fødevarebaserede pro- ne vil desuden være, at vi mangler sikkerhed for, at biomasse som sådan anvendes der, hvor den giver samfundet mest værdi. biomasse til materialer For andre biobaserede produkter - materialer, foder, fødevareingredienser med videre - er der ingen regulering, der kan fremme afsætningen. Indtil videre er udviklingen drevet af, at store internationale virksomheder Coca Colas plant bottle, Toyotas beslutning om at anvende 10 procent bioplastik i 2020 eller små nichemarkeder. liggjorde den 1. maj i år et forslag til en ny regulering, der vil give præference til produkter, der indeholder biobaserede byggesten. produkter. udvikling I landdistrikter EU kommissionen har i sin strategi - A bioeconomy for Europe: Innovating for sustainable growth (februar 2012) - peget på behovet for, at området bioøkonomi integreres stærkere i EU s politikker. Det gælder i forskningspolitikken, hvor der i det nye rammeprogram Horizon 2020 er afsat midler til anvendelsen af strukturfondene. Det vil derfor være fornuftigt at tilpasse anvendelsen af EU s landbrugsmidler og EU s strukturfonde, så de i højere

11 11 Dansk bio hub det ikke nok med fremragende forskning. Det er også nødvendigt med demonstrationsfaciliteter, hvor perspektivrige teknologier kan afprøves. Etablering af en Bio Hub vil kunne sikre den kortest mulige vej fra forsk- omsættes til vækst og jobskabelse til gavn for hele samfundet. En Bio Hub vil bestå af pilotfaciliteter og demonstrationsfaciliteter. Pilotfaciliteterne vil blive lokaliseret på et dansk universitet og skal sikre en konstant strøm af nye teknologier, der er modne til industriel demonstration. Demonstrationsfaciliteterne bygges som en tilbygning til Incibon i Kalund- omdannelse af halm til både motorbrændstof og brændsel til kraftvarmeværker. Hub en skal gøre det muligt for teknologiudviklere at drage nytte af de allerede eksisterende faciliteter på Inbicon frem for at skulle afvente opførsel af nye specialiserede demonstrationsfaciliteter. Samtidig kan man med tilbygningen til Inbicon sikre en platform for, at ny teknologi kan Etablering af Bio Hub en kan sikres med et investeringsbudget på 150 millioner kroner, hvor 2/3 vil gå til konstruktion af pilotfaciliteten og 1/3 til at konstruere demonstrationsfaciliteten i form af tilbygningen til Inbicon. Med en sådan investering vil Danmark få maksimal synlighed som le- mercialisering. Investering i en Bio Hub kan være med til at sikre Danmark en førende position inden for den biobaserede økonomi som teknologiudvikler og leverandør.

12 12 vi kan skabe nye job Markedspotentialet for biobaserede produkter er stort, men er indtil videre domineret af 1G-produkter. af jobpotentialet ved at satse på restprodukter fra landbrug til produktion af 2G bioethanol. Vurderingen blev præsenteret på World Economic Forum i Davos. Vurderingen er baseret på, at der anvendes cirka 1/6 af de allerede eksisterende restprodukter fra landbrug i produktionen, mens resten føres tilbage til jorden eller husdyrbrugene. Konklusionen er, at der vil kunne skabes 1,18 millioner job i EU-27 i perioden frem til Der er således tale om en meget stor, men indtil nu underudnyttet, mulighed for at skabe job og værditilvækst ved at satse på restprodukter fra landbrugsproduktionen. Disse muligheder fremhæves også i den nye og længe ventede strategi for Her vurderes det, at der er et stort jobpotentiale, hvis EU satser på at udvikle bioøkonomi som et nyt satsningsområde for 2G-produkter Der er endnu ikke foretaget en analyse af, hvor mange job, vi vil kunne skabe i Danmark ved at satse på 2G, men vurderingerne fra Maabjerg Energy Concept, der planlægger at bygge et fuldskala 2G-anlæg i Holstebro, kan give en indikation. Maabjerg Energy Concept vurderer, at etableringen af et fuldskala 2G anlæg vil skabe job i anlægsfasen og job, når det er i drift. Det interessante er, at der er tale om nye job i et område, der ellers betegnes som udkantsområde. Og at realiseringen af anlægget både vil kunne give Danmark en stærk placering i forhold til udlandet og skabe grundlag Gevinsterne ved et fuldskalaanlæg vil desuden være, at det baner vejen for, at vi kan kommercialisere en bredere vifte af biobaserede produkter som biokemikalier, bioplast, nye foderprodukter Jobs ved tilsætning af 10% 2G bioethanol 1.18 mio. jobs ved bæredygtig udnyttelse af restprodukter Analysen viser, at det vil skabe job i EU, hvis vi beslutter at tilsætte 10% 2G bioethanol til vores benzin. Vi har imidlertid restprodukter nok til langt større produktion af 2G bioethanol uden at det påvirker miljøet negativt. Hvis denne mulighed udnyttes, vil vi i stedet kunne skabe 1,18 mio job i perioden frem til Kilde: Bloomberg New Energy Finance, januar 2012.

13 13 Danske styrkepositioner Udsigten til en bedre forsyningssikkerhed, innovation og jobskabelse i fremtidens biobaserede samfund betyder, at Danmark vil få benhård konkurrence i kampen om at blive et af de førende lande inden for dette grønne vækstområde. Så spørgsmålet er, om Danmark overhovedet har en chance i det globale kapløb er vi store nok og har vi kompetencerne? Svaret er ja. For selvom Danmark ikke besidder ekspertisen på alle områder, har vi en særlig kombination af styrker, der giver os et stærkt udgangspunkt for at kunne skabe nye produkter, nye job og teknologieksport og samtidig gøre os til foretrukne samarbejdspartnere for udenlandske aktører. Men hvis vi tøver meget længere, vil vinduet for denne mulighed blive lukket. landbrug Danske virksomheder og videninstitutioner - herunder universiteter, GTS-institutter og professionelle rådgivere - besidder særdeles gode kompetencer på landbrugsområdet. Det gælder eksempelvis inden for planteforskning og planteforædling, inden for dyrkningssystemer, der og opbevaring af halm. affald - brændstoffer Danmark med helt i front. DONG s demonstrationsanlæg Inbicon har allerede vist, at det er muligt at producere ethanol baseret på halm, og Novozymes er verdensførende leverandør og udvikler af de enzymer, der gør produktionen mulig. Haldor Topsøe står desuden bag teknologier baseret på katalyse, der brændstof til skibe. Endelig er vi gode til at tænke i komplette løsninger på tværs af teknologier. materialer Ligesom på biobrændstofområdet har vi et godt udgangspunkt i udviklingen af kemikalier og andre materialer baseret på sukker fra 2G-bioressourcer i stedet for på råolie. Gennem vores kompetencer inden for omdannelse af biomasse kombineret med en globalt førende position inden for biologisk produktion af insulin, enzymer, ingredienser, starterkulturer og øl kan vi erobre en markedsandel i den biobaserede niche af den kemiske industri. Desuden kan vi producere fødevareingredienser og højkvalitetsfoder baseret på 2G-biomasse. Desuden har vi opbygget væsentlige kompetencer inden for biologisk procesteknologi, rådgivning og enzymer. Disse teknologier er klar til kommercialisering.

14 14 fokusering af forskning & udvikling Vi har i vores valg af fokusområder lagt væk på en helhedsbetragtning Har eller kunne området få stor kommerciel betydning i det biobaserede samfund? Har eller kunne området få stor kommerciel betydning for danske virksomheder? Har Danmark en rimelig chance for at kunne gøre en forskel? Har vi allerede kompetencer, vi kan bygge videre på? Er der en rimelig chance for succes indenfor den givne tidsramme ( )? Er området vigtigt for opfyldelsen af Danmarks politisk fastsatte mål? Danmark besidder allerede en række af de teknologier, der indgår som vigtige brikker i det biobaserede samfund. Men vi mangler fortsat nogle af brikkerne, hvis puslespillet skal gå op. Derfor er vi i de kommende år nødt til at videreudvikle de eksisterende teknologier og samtidig integrere dem med ny eller stadig ukendt viden og teknologi. Omdannelse af lignocellulose-biomasse til 2G-sukre og lignin. kalier og andre materialer. Alliancen har som mål, at der fortsat fokuseres på optimering af hele kæden fra mark til produkt, så man ved udnyttelse af alle værdielementer, billiggørelse af produktionsprocesserne og reduktion af investeringsbehovet kan gøre området kommercielt interessant selv med ingen eller kun begrænset fremtidig støtte.

15 15 bioressourcer landbruget Op mod to tredjedele af Danmarks areal bliver i dag brugt til landbrugsproduktion. Men i takt med at veje og byer optager mere plads, vil det dyrkede areal blive mindre. Samtidig bliver miljøkravene skærpet, og den spørgslen efter biomasse til fødevarer, materialer og energi. Vi er derfor nødt til at øge udbyttet per arealenhed og gøre det på en bæredygtig måde, der også sikrer jordens fertilitet på lang sigt. Desuden skal omkostningerne til produktion og transport af biomasse ned, så biobaserede produkter kan blive konkurrencedygtige og at alle aktører i kæden får en fornuftig indtjening. DyrknIngssystemer Ved at ekstensivere dyrkningen af de såkaldte følsomme arealer for eksempel i områder mellem intensivt dyrkede marker og vandløb - vil det være muligt målrettet at beskytte vandmiljøet eller særlige naturtyper. - kan være afgrøder som pil og elefantgræs eller almindelig græs i områder, hvor der skal tages særlige, landskabelige hensyn. Når biomassen på følsomme arealer bliver høstet, fjerner man en del af ste arealer. Man forventer, at den årlige biomasseproduktion kan øges med cirka 4 millioner tons på de følsomme arealer. Men der er behov for udvikling af nye værdikæder, hvis det skal gøres rentabelt at høste og indsamle grønne biomasser fra disse arealer, da udbyttet per hektar er lavt, og der ikke er store sammenhængende marker. Der er derfor behov for storskalaforsøg med dyrkning, høst, bjærgning og transport af disse grønne biomasser. På de intensivt dyrkede arealer vil de være muligt at øge mængden af biomasse per hektar og samtidig reducere udvaskningen af næringsstoffer. Dette kan man opnå ved at skifte til afgrøder med længere vækstsæson for eksempel roer - eller dyrke og høste to afgrøder per sæson for eksempel vinterrug og majs. Sådanne systemer kræver demonstration ved markforsøg i fuld skala, men kan blive implementere ret hurtigt, da afgrøderne allerede eksisterer. Gennem planteforædling kan udbyttet yderligere forbedres. Samlet set forventer man, at den årlige danske biomasseproduktion kan øges med 6-7 millioner tons på de robuste arealer. høst og logistik Omkostningerne til høst, bjærgning, transport og lagring af biomassen udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger i forbindelse med transportere biomasse over større afstande. Optimering af dyrkningssystemerne og minimering af omkostningerne gennem hele værdikæden vil derfor være helt afgørende i forhold til at optimere værditilvæksten. For eksempel kan man alene gennem en mo- procent for den samme afgrøde. En koordineret dansk indsats indenfor videreudvikling af logistik- og høstsystemer kan føre til en betydelig øget eksport af både rådgivning og udstyr, og kan øge biomasseproduktionen i Danmark. planteforædling Når nye dyrkningssystemer er udviklet, kan man målrettet forædle de valgte afgrøder, så de er endnu bedre tilpasset fremtidens behov. Planteforædling er imidlertid en meget langvarig proces, og selv ved en fokuseret indsats nu, vil nye sorter med nye egenskaber ikke være klar før efter På kort sigt kan man dog screene eksisterende samlinger for at teste deres potentialer. I traditionel planteforædling er det vanskeligt at forædle efter mere end en enkelt eller nogle ganske få egenskaber ad gangen, men ved genomisk

16 16 Bioressourcer Høst Lokalt lager Lokal forbehandling Jordforbedring og gødning REAKTOR BIORAFFINADERI LAGER Gas

17 Bioressourcer 17 anbefales derfor, at Danmark udbygger kompetencerne indenfor sidstnævnte område. Danmark har betydelige styrker indenfor planteforædling af korn, græsser og kløver. DLF-Trifolium er verdens største producent, og Danmark er verdens største eksportør af græsfrø. marin (blå) biomasse Udover fødevareproduktion gennem fangst og akvakultur udnyttes danskproduceret marin biomasse kun i ubetydelig grad. Der investeres til den, og der er også projekter i Danmark blandt andet inden for udvinding af visse højværdikomponenter. Udnyttelsen af den blå biomasse fra akvatiske produktionssystemer er dog et umodent område, hvor der er behov for afklaring af både tekniske aspekter og produktionsøkonomien, før det er muligt at vurdere potentialet. Udover afbrænding og den biologiske behandling er der udviklet en række bioolier via hydrotermisk behandling - som kan anvendes ved fremstilling Vi anbefaler, at lovgivningen indrettes så den understøtter den bedst mu- husholdningsaffald mært bliver anvendt til produktion af fjernvarme ved forbrænding. I andre lande er deponering og afbrænding med ringe energiudnyttelse udbredt. værdifulde produkter eksempelvis biogas eller bioethanol - og samtidig men der er opbygget væsentlige kompetencer inden for biologisk behandling af både kilde-sorteret - herunder Ecogi fra KomTek og Aikan fra Solum Der er et betydeligt potentiale i salg af dansk procesteknologi, rådgivning og enzymer, og selvom der er yderligere potentiale i optimering, så er området klart til kommercialisering.

18 18 forbehandling og separation I Danmark har vi tradition for at tænke i komplette systemer på tværs af cesfuldt demonstreret indsamling af hvedehalm og enzymatisk konvertering til sukre og lignin. Inbicon var ved indvielsen i slutningen af 2009 det første 2G-demonstrationsanlæg i verden til produktion af sukker, lignin og bioethanol, men andre lande har rykket hurtigt indenfor området. I løbet af 2012 kommer fuldskalaproduktionsanlæg i drift i blandt andet Concept er driftklart. Novozymes er absolut førende i verden indenfor enzymatisk konvertering og leverer enzymer til de store udenlandske anlæg, men hvis Danmark skal være foretrukken leverandør af anden viden og teknologi i etableringen af de kommende tusindvis af store andengenerationsanlæg, kræver det mere udvikling, og at vi bliver hurtigere til at få laboratorieresultater implementeret i industrielle processer. dag også bidrager med betydelig eksport og kan levere væsentlig vækst fremover. Haldor Topsøe arbejder blandt andet med katalytisk omdan- raffinering af lignocellulose biomasse Sukre fremstillet ved omdannelse af lignocellulose-biomasse vil i lang tid fremover være det væsentligste udgangspunkt for produktion af biobase- Sukre kan udgøre næringen for mikroorganismer, som kan producere kemisk. Uanset den videre proces er det det vigtigt at få reduceret omkostningerne ved fremstilling af sukre lavet ud fra biomasse, så de biobaserede produkter kan blive så konkurrencedygtige som muligt. Danmark bør arbejde på at få nedbragt anlægsudgifterne og driftsom- bedste økonomi. Da der er behov for store mængder biobrændstof, vil de første andenge- men man arbejder intensivt på at producere produkter med endnu højere værdi. Hurtig etablering af integrerede fuldskala produktionsanlæg i Danmark til produktion af 2G-bioethanol såsom Maabjerg Energy Concept er væsent- mark og til demonstration og optimering af teknologien - og derigennem sikre salg og eksport. oprensning af bioraffinaderistrømme kræves der ofte en vis grad af oprensning. Oprensning kan være en dyr proces, og der er derfor potentiale i at oprense mindst muligt. Danmark har allerede nogle kompetencer indenfor oprensningsteknologier. Da der tilsyneladende endnu ikke har været stort fokus på dette område ude i verden, har Danmark her en mulighed for at blive en væsentlig spiller, hvis vi satser målrettet. Etablering af pilotfaciliteter til oprensning vil være et vigtigt skridt i opfyldelsen af dette. højere værdi end sukker og lignin, og i nogle tilfælde vil en sådan udvinding kunne forbedre økonomien af hele anlægget - også her vil pilotfaciliteter være væsentlige i udviklingen af kommercielle processer. grøn biomasse Som nævnt under biomasser udgør grøn biomasse som græs en potentiel væsentlig ressource fra landbruget. Men da den indeholder meget vand, giver den nogle udfordringer med hensyn til transport, holdbarhed og fornuftig økonomi i udnyttelsen.

19 Forbehandling og separation 19 Højværdikomponenter Høst Lagring Modning Transport Olie Sukker Gul biomasse Grøn biomasse BIORAFFINADERI Syngas Fibre Kemikalier Materialer Produkter Lignin Jordforbedring og gødning Fødevarer Foder Fødevare- og foderkomponenter Organisk REAKTOR Biogas Syngas

20 20 Forbehandling og separation - a. Der kan ekstraheres protein enten lokalt på gårdene eller på centrale anlæg og dermed erstatte importeret protein b. I et biogasanlæg kan den indgå i produktionen af biogas eksem- c. Lignocellulosen i biomassen kan man konvertere til sukre og lignin Globalt set er det i øjeblikket kun i Europa, at man har fokus på grøn bio- udnyttelsen. Danmark har også her gode muligheder for at blive en væsentlig spiller og fabrikker, der kun bliver brugt i perioder af året - og som har erfaring med foregå på disse fabrikker i nogle af de perioder, hvor den øvrige produktion ligger stille. hurtigt undersøges yderligere. Herefter kan man beslutte, hvilke udviklingsprojekter, der eventuelt skal sættes i gang. mekanisk forbehandling og separation I 1990 erne blev der på Bornholm investeret ganske betydelige ressourcer ration af biomasse herunder havre. Ved disse tørre processer er det komponenter og de enkelte fraktioner kan derefter viderebehandles i andre processer. Både Teknologisk Institut og Aarhus Universitet har i dag aktiviteter indenfor området. Konceptet er fundamentalt anderledes end det, der anvendes i nye bioraf- Inden man investerer i yderligere forskning og udvikling af dette koncept, bør de teknologiske og økonomiske muligheder for nogle udvalgte biomasser undersøges. pyrolyse/forgasning Kulstofholdigt materiale kan ved opvarmning blive nedbrudt til mindre molekyler. Herefter kan det videreforarbejdes til andre produkter i traditionelle kemiske processer. Der er en betydelig international interesse for forgasningsteknologier. Blandt andet fordi det er muligt at forgasse meget forskellige og udfordrende udgangsprodukter til de samme slutkomponenter, som så kan indgå i kendte processer i allerede eksisterende kemiske anlæg. Der er udarbejdet en Strategy for research, development and demon-, som er industriens bidrag til en strategi for forskning, udvikling og demonstration af termisk biomasseforgasning i Danmark. Ifølge rapporten ligger danske virksomheder på verdensplan langt fremme med denne teknologi og markedet for forgasningsteknologi er stort i både Danmark og i udlandet. Der er et tydeligt behov for målrettet forskning, teknologiudvikling og demonstration for at biomasseforgasning kan nå det sidste stykke til et kommercielt gennembrud. delser med biomasse.

21 21 biobrændstoffer voksende marked for biobrændstoffer duktionen er vokset fra 16 milliarder liter i 2000 til mere end 100 milliarder liter i 2010 som et resultat af ambitiøse politiske virkemidler i en stillet på basis af sukker eller stivelse konverteret til sukker. 1G-biodiesel er fremstillet på basis af olie fra oliefrø og 2G-biodiesel fremstillet ud fra produkter som for eksempel bioethanol, biobutanol, biogas og en række biobrændstoffers kvalitet bliver fortsat bedre rate mængder for eksempel op til 10 procent ethanol - kan blandingen anvendes direkte i eksisterende motorer og udgør derfor en mulighed for at nedsætte CO 2 -belastningen uden udskiftning af vognparken. i benzin og diesel fordelt som E5 (5% vol ethanol) og B7 (7% vol biodiesel). Det er ikke umiddelbart muligt at øge iblandingen af traditionel biodiesel fra det nuværende niveau, men Topsøe har kommercialiseret en proces, hvor fedt eller planteolier omdannes kemisk-katalytisk med brint til en biodiesel, der har helt de samme egenskaber som diesel produceret på Processen kan udvikles til også at benytte olier fra pyrolyse og hydrotermisk omdannelse af biomasse som udgangsmateriale. (brint og kulilte), der kan fremstilles ved forgasning af for eksempel træ, lignin eller biprodukter fra papirproduktion. Ved fremstillingen af syntesegas ud fra biomasse bliver der dannet en del tilfælde er de faktisk helt magen til. Erfaringerne med produktionsprocesserne i kommerciel skala med biomasse som udgangsmateriale er dog endnu begrænsede, men teknologierne er til rådighed - herunder Topsøes TIGAS og BioDME. Det er altså teknisk muligt at fremstille både benzin og diesel ud fra biomasse. lignin til skibsbrændstof 300 millioner t/år svovlholdig bunkerolie. Dels kommer der i 2020 og 2025 begrænsninger på udledningen af svovlholdige forbindelser, og dels er der et ønske/krav om reduktionen af CO 2 -udledningen fra skibstransport. Traditionel afsvovlet diesel kan løse problemet omkring svovl, men diesel er dyrt og det hjælper ikke på CO 2 -udledningen. Der er i 2011 etableret et dansk projekt - Biomass for the 21st century: chemicals. Projektet er støttet af Højteknologifonden og har det primære formål at udvikle brændstof til skibe ud fra lignin. En række store danske virksomheder og universiteter deltager i projektet og vi anbefaler, at man støtter aktiviteter, der kan fremme initiativet kunne forbedre den samlede driftsøkonomi. biogas som transportbrændstof Biogas fremstilles ved anaerob forgæring af biomasse som husdyrgødning,

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM. Afslutningskonference Axelborg 24. juni 2013 Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund Program 13:00 Velkomst, status og resultater i v/ projektleder Bruno Sander Nielsen, Landbrug & Fødevarer

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai DONG Energy Power New Bio Solutions Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai Agenda Introduktion til Power New Bio Solutions Inbicon Hvad har vi nået og hvad er næste skridt Bioraffinering Hvor går

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

2020 VISIONEN: I DANMARK FOR VERDEN

2020 VISIONEN: I DANMARK FOR VERDEN 01 2020 VISIONEN: I DANMARK FOR VERDEN En dansk styrkeposition i det globale, bio-baserede samfund Renew Europe er et nyt offentligt-privat konsortium. Parterne er gået sammen i Renew Europe for at sætte

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere