BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA. Erhvervspanelet for Grøn Omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA. Erhvervspanelet for Grøn Omstilling"

Transkript

1 BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA Erhvervspanelet for Grøn Omstilling

2 INDHOLD Resume 4 Forord 8 Introduktion 10 Anbefalinger 14 Udgiver: Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, oktober 2012 Foto: Colourbox Design: Operate A/S Trykkeri: DI Oplag: 500 stk ISBN:

3 SIDE 20 Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund. SIDE 16 Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue. SIDE 24 Danmark skal investere i bæredygtige vandløsninger og fremme vandeffektivitet. SIDE 32 Danmark skal fokusere sin internationale indsats ud fra strategiske prioriteringer. SIDE 28 Danmark skal have en helhedsorienteret ressourcestrategi. SIDE 36 Danmark skal sikre kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling. SIDE 44 Regeringen skal arbejde for, at det bliver billigt og nemt at handle ressourceeffektivt. SIDE 40 Det offentlige skal fremme ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb. SIDE 48 Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst.

4 RESUME Verden er i en ressourcekrise. En krise, som omfatter energi, vand, luft, sjældne jordarter og metaller, natur, biodiversitet, bioressourcer, arealer og meget mere. Ressourcekrisen truer den klassiske vækst-dagsorden, hvor øget velstand er tæt koblet med øget ressourceforbrug. Verden er nødt til at finde nye måder at producere, forbruge og bortskaffe på. Nye produkter, processer og services, som giver velstand og bæredygtig vækst samtidig med bedst mulige natur- og miljøbeskyttelse og ressourceudnyttelse. Behovet er globalt. Og Danmark har gode forudsætninger for at være med til at levere de løsninger, verden har brug for. Vi har styrkepositioner inden for sektorer, der bidrager til øget ressourceeffektivitet og grøn omstilling. Vi har mangeårig erfaring med at fokusere på ressourceeffektivitet bredt i samfundet og i virksomhederne. Vi har en højt kvalificeret arbejdsstyrke, der bidrager til bæredygtig vækst. Men vi er også et lille land i en hård konkurrencesituation. Derfor er det afgørende, at vi prioriterer indsatsen, fokuserer kræfterne og giver virksomhederne de bedste rammer for udvikling, afsætning og eksport. Erhvervspanelet for Grøn Omstilling har formuleret ni anbefalinger, som vil sikre en indsats, der er så fokuseret, at den reelt vil gøre en forskel, og så bred, at den vil kunne bidrage til grøn omstilling af hele det danske samfund gennem gode rammebetingelser for alle aktører. DE NI ANBEFALINGER FRA ERHVERVSPANELET FOR GRØN OMSTILLING Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue. Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund. Danmark skal investere i bæredygtige vandløsninger og fremme vandeffektivitet. Danmark skal have en helhedsorienteret ressourcestrategi. Danmark skal fokusere sin internationale indsats ud fra strategiske prioriteringer. Danmark skal sikre kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling. Det offentlige skal fremme ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb. Regeringen skal arbejde for, at det bliver billigt og nemt at handle ressourceeffektivt. Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst. 4

5 De ni anbefalinger er ikke i udgangspunktet indbyrdes forbundne i den forstand, at det kun vil give mening af følge dem som en samlet pakke. Det kan godt give mening at prioritere en over en anden. Nogle af de foreslåede handlinger kan realiseres her og nu, mens andre vil tage længere tid. De hurtige, nødvendige handlinger må ikke bremses af, at andre handlinger umiddelbart kræver en større, mere langsigtet indsats. Fælles for anbefalingerne er, at de bør implementeres strategisk med klare målformuleringer, operationelle strategier, et forum, der har til opgave at koordinere på tværs og drive udviklingen fremad, og systematisk evaluering. De fire første anbefalinger går specifikt på områder, hvor panelet vurderer, at Danmark har unikke muligheder for at skabe bæredygtig vækst ved at bidrage til løsningen af store miljø- og ressourceproblemer, pga. kompetenceklynger, internationale styrkepositioner, højt uddannet arbejdskraft og lovende eksportmarkeder: Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue: Danmark er et lille nok land til, at det er overskueligt at udvikle og implementere grønne helhedsløsninger, stort nok til, at det er interessant, når løsningerne virker, og dygtigt nok til, at grønne helhedsløsninger kan produceres i Danmark og sælges på eksportmarkeder. Det skal Danmark kapitalisere på. Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund: Bioressourcer er en del af fremtidens fossilfrie samfund, og Danmark har de rette kompetencer til at gøre bioressourcer og hele bioraffineringsprocessen til en bæredygtig vækstmulighed. Det kræver en strategisk tilgang til bioressourcerne, som sikrer, at biomassen bliver udnyttet mest intelligent. Danmark skal investere i bæredygtige vandløsninger og fremme vandeffektivitet: Presset på verdens vandressourcer er stigende, og klimaforandringerne skaber samtidig vandproblemer i mange af verdens byer. Danmark har mange teknologiske spidskompetencer på vandområdet, som allerede er bragt i spil internationalt. Udviklingen skal accelereres ved at skabe bedre reguleringsmæssige og økonomiske rammer for udvikling af nye løsninger. Danmark skal have en helhedsorienteret ressourcestrategi: Affald er et voksende problem overalt i verden, og samtidig er affald reelt en ressource, som ofte bliver spildt. Danmark har stærke kompetencer på affaldsområdet, men for at forløse det fulde potentiale, er der behov for en ressourcestrategi, der er baseret på en helhedsorienteret, rationel ressourcetænkning, hvor vi skal have mest muligt ud af vores ressourcer, også affald. De fire næste anbefalinger er rettet mod forhold, som vil kunne bidrage bredt til grøn omstilling af det danske samfund. Forhold, der vil fungere som katalysatorer, ikke mindst for de fire områder, som de første fire anbefalinger retter sig mod: Danmark skal fokusere sin internationale indsats ud fra strategiske prioriteringer: Danmark kan gøre en forskel, også internationalt, hvis vi fokuserer på områder, hvor vi 5

6 Resume, fortsat kan noget særligt, og hvor der er behov for, at Danmark gør en forskel i forhold til grøn omstilling. Disse områder skal identificeres ud fra klare parametre og støttes af en reel omfordeling af midler og årsværk i centraladministrationen og forstærket dialog med civilsamfundet. Danmark skal sikre kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling: Det er afgørende, at Danmark har den arbejdskraft, der skal til. Der er behov for ressourcebevidsthed og -ekspertise i alle fagligheder og i alle led af værdikæden bæredygtighedsaspekter skal integreres i alle uddannelser. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder skal sammen identificere kompetencebehov og -huller, og de skal arbejde på at gøre det attraktivt at oprette og tage de pågældende uddannelser. Det offentlige skal fremme ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb: Den offentlige sektor spiller en vigtig rolle i understøttelsen af et velfungerende marked, både som regulator, ejer og indkøber. Derfor skal offentlige indkøb i højere grad være baseret på totalomkostningerne i produkternes levetid og miljø- og ressourcehensyn, ligesom der skal være bedre muligheder for at udvikle innovative løsninger i dialog under udbud. Den sidste anbefaling er fundamental i den forstand, at den handler om selve grundlaget for grøn omstilling, nemlig de reguleringsmæssige rammer: Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst: Historisk set har der i Danmark været fokus på at begrænse skadevirkninger af forurening fra industriens og landbrugets produktion og produkter. Det har hidtil været nødvendigt. Men i dag er der behov for en mere enkel og smidig regulering, der er mere målrettet de globale miljø- og ressourceproblemer, der er aktuelle, og uden at der slækkes på beskyttelsen i højere grad skaber muligheder for innovation og udvikling. Det kræver helhedstænkning i reguleringen, mere fokus på muligheder og bedre sammenhæng mellem EU-reguleringen og dansk regulering. Gennemarbejdningen bør starte med ét område, eksempelvis bioressourcerne, så arbejdet bliver operationelt, og så erfaringerne kan få betydning for øvrige områder. Regeringen skal arbejde for, at det bliver billigt og nemt at handle ressourceeffektivt: Pris er afgørende for, hvordan mange indkøbere, både private og offentlige, de facto agerer. Derfor er det også vigtigt, at ressourceeffektive tilbud bliver billigere. Det kan ske ved at omlægge skatter og afgifter, fjerne subsidier, skabe bevidsthed hos forbrugerne og gøre det mere attraktivt for virksomheder at markedsføre grønne produkter dokumenteret gennem officielle mærkningsordninger. 6

7

8 FORORD I december 2011 bad miljøminister Ida Auken mig om at indtræde som formand for et panel, der skulle udarbejde anbefalinger til initiativer, som kan understøtte Danmarks omstilling til det, ministeren beskrev som et grønt viden- og produktionssamfund. Panelet skulle sammensættes af personer med tilknytning til de vigtigste interessenter i en sådan omstilling af samfundet. Virksomheder, grønne organisationer, forskningsverdenen og arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Samtidig måtte panelet ikke være større, end at vi kunne føre en udviklende samtale. Det sagde jeg ja til, fordi opfordringen var et tilbud om at tage begrebet bæredygtig vækst alvorligt og dermed en anerkendelse af, at det er nødvendigt at se på Danmarks udfordringer i sammenhæng. Jeg opfatter initiativet som modigt, ambitiøst og nødvendigt. Nødvendigt, fordi de nuværende produktions- og forbrugsmønstre ikke er bæredygtige globalt set. Verden bruger for mange ressourcer og får for lidt ud af dem. Danmark skal være med til at udvikle nye metoder, teknologier, processer og produkter, der gør det muligt at imødekomme stigende efterspørgsel, selvom mange ressourcer er under pres. Det gør vi kun, hvis vi kan fokusere på miljømålene og etablere et hensigtsmæssigt samarbejde mellem myndigheder og virksomheder for at nå dem. Ambitiøst, fordi temaet grøn omstilling spænder fra Danmarks bidrag til løsning af globale miljøproblemstillinger til de konkrete udfordringer, som dansk erhvervsliv har for at drive konkurrencedygtig virksomhed i Danmark på en ordentlig måde og dermed bidrage til vækst. Modigt, bl.a. fordi panelet er utraditionelt i sin sammensætning. Panelets 17 deltagere har set på udfordringen med friske øjne og udfordrer vante forestillinger og vanetænkning. På panelets møder har det vist sig, at der er mere, der samler end deler. Det er en fælles overbevisning, at grøn omstilling ikke bare er en mulighed, men en nødvendighed, og at der ud af nødvendigheden kan komme bæredygtig vækst, beskæftigelse og eksport for dansk erhvervsliv. Og det er lykkedes at formulere skarpe og forhåbentligt både nytænkende og brugbare anbefalinger til regeringen. Derfor har hvervet som formand for panelet ikke bare været et privilegium det har også været givende. Jeg håber, at anbefalingerne får et videre liv; som konkrete initiativer, satsninger eller slet og ret som nødvendige debatter. Jeg håber også, at både opdragsgiver og deltagere vil tage resultatet med hjem og tage arbejdstøjet på. Det har vi brug for. Lars Goldschmidt, Formand for Erhvervspanelet for Grøn Omstilling Direktør i DI 8

9 PANELETS MEDLEMMER Arne Remmen Professor, ph.d., Aalborg Universitet Christian Ege Jørgensen Repræsentant for 92-gruppen Ellen Margrethe Basse Professor, dr. jur & jur. dr. (h.c.), Aarhus Universitet Erik Jylling Formand for AC Frida Frost Formand for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Jakob Lamm Zeuthen Miljøchef i Dansk Erhverv Jesper Nerlov CTO, Haldor Topsøe A/S Jørn Jespersen Direktør for brancheforeningen Dansk Miljøteknologi Lars Hansen Direktør, Novozymes Lisbet Thyge Frandsen Group senior vice president, Grundfos Lizette Risgaard Næstformand i LO Preben Sunke Koncernøkonomidirektør Danish Crown A/S Susanne Herfelt Vicedirektør, Danmarks Naturfredningsforening Søren Larsen Adm. direktør, Grontmij A/S Thomas B. Christensen ph.d., forskningsleder, RUC Michel Schilling Vicedirektør, Miljøstyrelsen 9

10 INTRODUKTION Fælles fokus på grøn omstilling Erhvervspanelet for Grøn Omstilling har formuleret ni anbefalinger til omstillingen af Danmark til en grøn økonomi. Hver anbefaling rummer en række forslag til handlinger. Det hele præsenteres i det følgende afsnit. De ni anbefalinger sender tilsammen et klart budskab: Grøn omstilling af det danske samfund kræver, at alle bidrager, og at indsatsen på samme tid er bred og fokuseret. Alle skal bidrage, for grøn omstilling af det danske samfund er ikke en opgave, regeringen kan løse alene. Virksomhederne skal tænke ressourceeffektivitet ind i deres innovation og produktion. Uddannelsesinstitutionerne skal bidrage til, at arbejdsstyrken har de rigtige kompetencer. Borgerne og organisationerne skal gennem adfærd og efterspørgsel støtte op om transformationen. Og det offentlige skal sikre en regulering og administration, der fremmer udvikling af bæredygtige løsninger og skaber rum for eksperimenter med og implementering af teknologier og systemer, der kan gøre Danmark til et udstillingsvindue for grøn omstilling. Da alle skal bidrage, skal indsatsen være bred. Der er behov for en indsats i hele værdikæden fra de reguleringsmæssige rammer, over innovation, test og demonstration, til udvikling, produktion og markedsføring og dermed også en indsats, som vil have betydning for samfundet som sådan. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere i bredeste forstand. Ikke kun den del af dansk erhvervsliv, som allerede leverer miljøeffektive teknologier. Når indsatsen samtidig skal være fokuseret, er det fordi, opgaven er stor, og Danmark er et lille land. Vi kan ikke vinde, hvis vi kæmper VIGTIGE BEGREBER To begreber går igen i hele publikationen: Grøn omstilling og Bæredygtig vækst. Panelet ønsker en udvikling af det danske samfund, hvor en positiv udvikling i velstand og beskæftigelse er afkoblet fra stigninger i ressourceforbrug og øget miljøbelastning. Bæredygtig vækst er vækst, som ikke ødelægger fremtidige generationers muligheder for at leve på denne jord. Målet er vækst og beskæftigelse, som balancerer sociale hensyn, hensyn til miljø (herunder også natur og klima) og økonomisk ansvarlighed. Derfor ønsker vi grøn omstilling. Vi skal blive bedre til at producere mere velstand og velfærd med brug af færre ressourcer og mindre miljøbelastning til følge. 10

11 på alle fronter på samme tid. Vi er nødt til at vælge at fokusere på de vigtigste ressourceproblemer og de sektorer, hvor Danmark har størst potentiale i form af kompetencer, muligheder for at bidrage til grøn omstilling, styrkepositioner og eksportmuligheder. Det vil give erfaringer, resultater og medløb, som vil have uvurderlig betydning for omstillingen af det danske samfund i sin helhed. Anbefalingerne er udtryk for prioritering: Panelets anbefalinger er et udtryk for en prioritering. Mange andre områder og indsatser har været bragt i spil og kunne være relevante at fremhæve. Men panelet har vagt at fokusere. Fokusere på de faktorer, som vurderes mest effektive til at skabe grøn omstilling, både på kort og på langt sigt. På de områder, hvor Danmark i den globale arbejdsdeling har de bedste forudsætninger for at bidrage. De ni anbefalinger bygger på fire grundlæggende præmisser, som et samlet panel bakker op om. Præmis 1: De samfundsmæssige udfordringer sætter miljøpolitikken og -reguleringen i et nyt lys. Historisk set har der i Danmark været fokus på at begrænse skadevirkninger af forurening fra industriens og landbrugets produktion og produkter. På at beskytte natur, miljø og sundhed. Kontrol og begrænsning har været det dominerende og nødvendige paradigme. Derfor er der blevet lovgivet om udledninger og aktiviteter. Resultatet har på nogle områder været effektiv beskyttelse og i en række tilfælde også udvikling af nye, renere teknologier og nye produkter. I dag er holdningen i dansk erhvervsliv ændret. De fleste aktører ser det som en naturlig del af driften at minimere aftrykket på det omgivende og fremtidige samfund. Dagsordenen er skiftet. Miljøbeskyttelsen har været en succes, men i dag er der brug for at tilrettelægge miljøreguleringen og -administrationen på en sådan måde, at det fremmer innovation og grøn omstilling. Det er fortsat helt afgørende, at vi beskytter natur og miljø. Men bæredygtig vækst kræver et nyt paradigme, hvor beskyttelse ikke står alene. Danmark har brug for reguleringsmæssige rammer, der sætter fokus på muligheder, forebyggelse og helhedstænkning. Helhedstænkning i forhold til beskyttelsen af ressourcerne, i forhold til ressourceudnyttelsen i værdikæden og ikke mindst i forhold til sammenhæng på tværs af ministeriernes ressortområder. Det gælder både for udarbejdelsen af regler, administrationen af dem og brugen af økonomiske virkemidler. I dansk miljølovgivning er der eksempler på parallelle og konkurrerende reguleringssystemer. Den danske implementering af EUlovgivningen har karakter af knopskydning på eksisterende love med en historie, der er mellem 40 og næsten 100 år gammel, og enkelte nye, særlige EU-begrundede love. Resultatet er en lovgivning, der i dag er så kompleks, at den er vanskelig at overskue for erhvervslivet og borgerne og vanskelig for myndighederne at administrere. 11

12 Introduktion, fortsat Præmis 2: Danmark er nødt til at forholde sig aktivt til ressourceknapheden. I det 20. århundrede steg forbruget af fossile brændsler med pct. og materialeforbruget med pct. Frem mod 2030 forventes den globale middelklasse ifølge OECD at vokse med 3 mia. mennesker. De vil ifølge FN s fødevareorganisation, FAO, efterspørge fødevarer på niveau med middelklassen i de nuværende industrilande. Dertil kommer pladskrav, forventninger om forbrugsgoder mv. Verden er i en ressourcekrise. Ikke bare en energikrise. Men en krise, som omfatter vand, luft, sjældne jordarter og metaller, natur, biodiversitet, bioressourcer, plads og meget mere. Ressourcepresset har gjort det dyrere at producere. Ifølge McKinseys Commodity Price Index koster råvarer i dag i gennemsnit 150 pct. mere end i Det er et problem for beskæftigelse, velfærd og stabilitet. Den globale ressourcekrise tydeliggør behovet for grøn omstilling. Allerede i dag er evnen til at producere mere værdi med brug af færre ressourcer ved at blive en konkurrenceparameter for virksomheder overalt i verden. I fremtiden vil tendensen blive endnu mere markant. Der er behov for at tænke nyt og agere anderledes. Men udnyttelsen af potentialet kræver, at ressourcekrisen kommer på dagsordenen tidligt, mens vi endnu er på noget, der minder om forkant med udviklingen. Dagsordenen er relevant overalt i det danske samfund. Ressourceeffektivitet skal tænkes ind i uddannelser, regulering, administration af lovgivningen mv. Virksomhederne skal gøre sig parate til en tid, hvor prisen på og adgangen til ressourcer kan blive mindst lige så kritisk som prisen på og adgangen til arbejdskraften. Præmis 3: Danmark har kompetencer og muligheder, som kan og skal bringes i spil. Behovet for øget ressourceeffektivitet, genanvendelse, genbrug og renere produkter kan blive til en vækstmotor for dansk erhvervsliv. Verden står over for akutte miljø- og ressourceproblemer, som vil føre til øget efterspørgsel på nye produkter, teknologier og processer. Samtidig viser fremskrivninger af den globale udvikling i forbrugsmønstre, at der i en nær fremtid vil komme stigende pres på ressourcer som vand, fossile brændsler og kritiske grundstoffer. Øget og ændret efterspørgsel på fødevarer og biomasse vil føre til øget pres på de dyrkede arealer samt øget fosforbehov, og stigende efterspørgsel på kendte energiteknologier vil øget presset på kritiske metaller og sjældne jordarter. Løsningerne vil være mangfoldige: Nye produkter, der bruger færre ressourcer i deres levetid og er lettere at reparere og genanvende, nye produktionsmetoder, nye forbrugsmønstre, f.eks. hvor forbrugerne lejer ydelser frem for at eje produkter, osv. Ressourceeffektivitet er ikke kun et tema for virksomheder, der producerer ny, effektiv teknologi eller nye produkter, men for alle, der håndterer eller forbruger ressourcer. Danmark har betydelige styrkepositioner inden for sektorer, der bidrager til øget ressourceeffektivitet. Der er klynger af virksomheder inden for eksempelvis vedvarende energi, fødevarer og vandteknologier, som allerede er kendte. Og mange tusinde danskere arbejder hver dag med affaldshåndtering og teknologier, der sikrer, at affaldets ressourcer bliver udnyttet, blot for at nævne endnu et eksempel. 12

13 Men vores kompetencer og muligheder er bredere end som så. Danmark bør tænke på mere end de klassiske miljøteknologier. Vi bør fokusere på brancher og sektorer, som har potentiale for grøn omstilling, og hvor Danmark har noget at tilbyde i international sammenhæng. Hvis vi har viden, producenter og et marked, er der mulighed for, at en indsats kan føre til bæredygtig vækst, beskæftigelse og eksport. Det gælder eksempelvis inden for affaldshåndtering, bortskaffelse og affaldsforebyggelse, genindvinding af ressourcer, farlige kemikalier, drikkevandsbeskyttelse og -håndtering, luftforurening, klimatilpasning og fødevareområdet (sikkerhed, ressourceeffektiv produktion, økologisk produktion og udnyttelse af de biologiske ressourcer). Præmis 4: Danmarks potentiale bliver kun forløst, hvis vi prioriterer indsatsen. Danmark har noget unikt at tilbyde i international sammenhæng overskuelig størrelse, velfungerende infrastruktur, stærke viden- og virksomhedsmiljøer, tradition for innovative løsninger mv. Det gør Danmark til et oplagt sted at udvikle, modne og afprøve nye produkter, teknologier og løsninger, herunder demonstrationsprojekter i stor skala. Det er ikke dem alle, Danmark kan løse alene. Mange barrierer skal fjernes af EU. Her handler det om Danmarks engagement i det arbejde, som foregår i EU, og når EU optræder i internationale sammenhænge. Men en betydelig del handler om, hvordan vi indretter vores lovgivning, herunder hvordan vi gennemfører de direktiver, som EU udsteder, og om, hvordan reglerne administreres. Om hvordan vi tænker rammerne for virksomhedernes arbejde. For at udnytte Danmarks potentiale fuldt ud skabe bæredygtig vækst, beskæftigelse og velfærd er det nødvendigt at fokusere kræfterne. Omstilling til grøn økonomi er et globalt tema, som mange lande og regioner satser målrettet på. Det er et af de bærende elementer i EU s vækststrategi. Vi skal ikke være blinde for, at andre også er dygtige. Dygtige til innovation, til demonstration og markedsføring. Dygtige til at tænke internationalt. Danmark har vist, at vi kan sætte en dagsorden og gøre en forskel, når vi fokuserer og samler kræfterne. Vi skal turde satse. Vælge de miljø- og ressourceproblemer, som vi har forudsætningerne for at være med til at løse, samtidig med at det vil gavne bæredygtig vækst og beskæftigelse. Og så lade det være bestemmende for, hvordan vi fordeler mandetimer i centraladministrationen, støttemidler, forskningsmidler, hvor vi prioriterer at udvikle vores efter- og videreuddannelsestilbud mv. Der er dog også betydelige barrierer i Danmark. Barrierer, som hver dag hæmmer virksomhedernes muligheder for at øge ressourceeffektiviteten og bidrage til grøn omstilling. 13

14 ANBEFALINGER Ni veje til grøn omstilling Erhvervspanelet for Grøn Omstilling har formuleret ni anbefalinger med dertilhørende konkrete handlinger, som tilsammen vil give Danmark og danske virksomheder mulighed for at skabe bæredygtig vækst. De ni anbefalinger hænger ikke uløseligt sammen. Det kan godt give mening at prioritere én over en anden. Og nogle af de foreslåede handlinger vil tage længere tid at realisere end andre. De hurtige, nødvendige handlinger må ikke bremses af, at andre handlinger umiddelbart kræver en større, mere langsigtet indsats. Når det er sagt, så er der en indbyrdes sammenhæng mellem anbefalingerne. Der skal et bredt, fælles træk til at skabe grøn omstilling, og de ni anbefalinger vil samlet set være udtryk for et sådant træk. Derfor opfordrer panelet til, at ressourcedagsordenen som sådan og arbejdet med de ni anbefalinger bliver underlagt en systematisk implementeringsstrategi, hvor: klare mål for indsatserne bliver formuleret, eksempelvis i form af klare, operationelle strategier, indsatserne bliver drevet frem og koordineret med andre initiativer, politikker og strategier på tværs af ressortområder, eksempelvis i form af en taskforce med tværgående ansvar, erhvervslivet og interesseorganisationer bliver inddraget, implementering og effekter bliver evalueret med fastsatte mellemrum. Da dette gælder for alle anbefalingerne, vil opfordringen ikke blive gentaget undervejs. Sammenhængen mellem de ni anbefalinger fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling kan illustreres med følgende model: Moderne regulering Grønne helhedsløsninger Det biobaserede samfund Bæredygtige vandløsninger Helhedsorienteret ressourcestrategi RAMMER INDSATS- OMRÅDER VIRKE- MIDLER Fokuseret international indsats Kompetencer og viden Udbud og offentlige indkøb Billigt og nemt at handle ressourceeffektivt 14

15 Danmark bør i første omgang fokusere på at igangsætte en række aktiviteter inden for fire indsatsområder, hvor vi har unikke muligheder pga. kompetenceklynger, internationale styrkepositioner, højt uddannet arbejdskraft og lovende eksportmarkeder. De fire områder er: udvikling, brug og eksport af grønne helhedsløsninger, bioressourcer, vand og affaldsressourcer. Det er områder, hvor dansk erhvervsliv kan bidrage mærkbart til grøn omstilling, ikke kun i Danmark, men i store dele af verden. Anbefalingerne knyttet til disse fire områder er rettet specifikt mod at skabe bæredygtige vækstbetingelser for virksomheder med tilknytning til områderne. Dernæst er det afgørende, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft på alle niveauer, at det offentlige stimulerer markedet for bæredygtige produkter og services gennem sine udbud og indkøb, og at udviklingen i både Danmark og EU går i retning af, at det bliver billigt og nemt at handle bæredygtigt, både for private og professionelle indkøbere. Endelig er det helt fundamentalt for alle virksomheders muligheder for at bidrage til grøn omstilling, at de reguleringsmæssige rammer er på plads. Det er de ikke i dag. Den sidste anbefaling går derfor på tværs af de otte øvrige. Anbefalingerne og handlingerne rettet mod disse fire indsatsområder gør dog ikke kunsten alene. Der er behov for bredere tiltag, som dels vil understøtte den områdespecifikke indsats, dels vil gavne den grønne omstilling af danske virksomheder generelt. Altså virkemidler, der sætter gang i grøn omstilling. Først og fremmest handler det om at sikre fælles, bevidst tilgang til grøn omstilling, hvor Danmark gennem strategisk fokusering får kræfter til en indsats med international gennemslagskraft. Med en fokuseret indsats øges chancerne for at skabe positive resultater og indhente værdifulde erfaringer, som kan bruges bredt. 15

16 ANBEFALING INDSATS- OMRÅDER Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue. MOTIVATION Danmark har på en række områder gode muligheder for at levere helhedsløsninger på nogle af verdens store udfordringer. Vi har unikke muligheder for at teste løsningerne i sammenhænge, der er overskuelige nok til, at opgaven kan overkommes, men som også er store nok til, at de er interessante i international sammenhæng. Klimatilpasning i København, Aarhus, Middelfart, Skanderborg og Brøndby er gode eksempler på denne balance. Det samme er vedvarende energi-ø Samsø og den økologiske kommune Lejre. Der skal identificeres områder af strategisk interesse, hvor Danmark skal være internationalt foregangsland og udstillingsvindue for udvikling og implementering af grønne helhedsløsninger. Indsatsen skal ske med henblik på markedsføring nationalt og internationalt og på produktion i Danmark. Indsatsen bør fokusere på områder, hvor Danmark har teknologiske forspring, viden og markedsadgang eller potentiale til at få det. Dertil kommer vores evne til at integrere teknologier i samlede løsninger. Systemer, der virker i virkeligheden, og som kan overføres til andre lande. 16

17 PRINCIPPER Tre principper muliggør udvikling og implementering af grønne helhedsløsninger af strategisk interesse: 1. Danmark skal udvikle en samarbejdsmodel for grønne helhedsløsninger. Udvikling og implementering af grønne helhedsløsninger kræver ofte, at flere aktører arbejder tæt sammen. Der er behov for at styrke incitamentet til den slags samarbejde. Det kan bl.a. ske ved, at udbyderen af opgaver stiller krav om samarbejde, eksempelvis i byudviklingsprojekter, hvor der er behov for horisontalt samarbejde og helhedstænkning, men hvor byggebranchen er præget er vertikal opdeling og silotænkning. En anden vigtig faktor er, om relevante, eksisterende data med relevans for grøn omstilling (eksempelvis viden om ressourceforbrug og spild) er frit tilgængelige, så interesserede investorer kan bygge en business case på sådanne data. 2. Det offentlige skal være en katalysator for udvikling og implementering. Stat og kommuner skal løse deres kerneopgaver på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Inden for disse rammer kan og skal stat og kommuner skabe muligheder for, at samlede ressourceeffektive løsninger kan blive udviklet og implementeret. Drift og udvikling af samfundsmæssige kerneopgaver kan blive til demonstrationsprojekter, hvis opgaverne løses innovativt. 3. Danmark bør fokusere på helhedsløsninger, der er interessante i international sammenhæng. Danmark skal gå efter at udvikle helhedsorienterede systemløsninger på områder, som er interessante i international sammenhæng. Der skal med andre ord være fokus på at kunne opnå en stærk position på attraktive, potentielle eksportmarkeder. Det er ligeledes interessant, om løsningerne har mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. 17

18 HANDLINGER Erhvervspanelet for Grøn Omstilling anbefaler, at regeringen: 1. Sikrer et forsat og permanent MiljøUdviklings- og DemonstrationsProgram (MUDP) Uddeling af midler fra MUDP skal understøtte områder, der er prioriteret i arbejdet med at skabe grøn omstilling gennem innovative grønne helhedsløsninger. 2. Sikrer og deler grønne data af høj kvalitet Data, der allerede findes, skal gøres bredt tilgængelige og anvendelige ved at etablere en åben og neutral platform for data, der har relevans for grøn omstilling (eksempelvis om vandforbrug og vandspild eller miljøgodkendelser), som virksomheder og offentlige myndigheder kan trække på, når de skal vurdere mulighederne for at lægge øget innovation i bæredygtige systemløsninger ind i projekter. Datakvaliteten skal være på niveau med tilgængelige energidata. 3. Fremmer innovation gennem reguleringen Reguleringsformen skal indrettes, så der bliver skabt incitament til at udvikle nye, innovative løsninger. Det kan sikres gennem regulering, som fremmer test (eksempelvis vedtagelse af udledningsbestemmelser med vilkår om test og rapportering, vedtagelse af pantsystemer og/eller bestemmelser om indsamling af produkter til genanvendelse). 4. Udarbejder en plan for fremme af grønne danske helhedsløsninger Danmark skal have en plan, der fokuserer på at skabe samarbejds-, udviklings- og testincitamenter inden for områder, hvor danske helhedsløsninger kan få international gennemslagskraft og rummer eksportpotentiale. Klimatilpasning, ressourceeffektiv forsyningsvirksomhed (håndtering af energi, smart water grid, udnyttelse af biologiske restfraktioner i affald til produktion af biobaserede produkter mv.) og byudvikling/ energirenovering er mulige fokusområder. Planen bør identificere og eliminere barrierer for udvikling og implementering af nye helhedsløsninger. 18

19

20 ANBEFALING Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund. MOTIVATION Kampen for at bremse klimaforandringerne betyder, at brugen af fossile brændstoffer hurtigst muligt skal mindskes og på lang sigt ophøre. Samtidig bliver forsyningen af fossile brændstoffer (især olie) stadig mere usikker, og priserne stiger. Bæredygtig brug af bioressourcer, herunder for eksempel 2. generations biobrændsel, biomasse, biomasseaffald, samt biobaserede produkter og ingredienser, er derfor en uomgængelig del af fremtidens bæredygtige vækstsamfund, både i Danmark og globalt. Danmark bør på denne baggrund understøtte og accelerere den globale grønne omstilling til et bæredygtigt, biobaseret samfund, hvor fossile brændsler erstattes med fornybare, biobaserede ressourcer. Dette søges opnået bl.a. gennem udvikling og implementering af en strategi for Danmark som biobaseret samfund. Danmark har mulighederne for at gøre brugen af bioressourcer og hele bioraffineringsprocessen til en bæredygtig vækstmulighed, hvor der tages hensyn til fødevareproduktion og biodiversitet. Den danske fødevareklynge er en af verdens største og mest diversificerede, hvilket bl.a. afspejles i et højt vidensniveau på universiteter, et højeffektivt landbrug og tilstedeværelsen af en række verdensførende virksomheder. 20

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling NOTAT Miljøteknologi Juni 2012 MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling Stigende pres på naturressourcerne, miljøudfordringer og fortsat økonomisk krise skaber efterspørgsel efter nye og mere effektive

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

ZENZOR Sensorer i andre brancher

ZENZOR Sensorer i andre brancher ZENZOR Sensorer i Af: Chefkonsulent Christian, DI ITEK For: Eksperter i vandteknologi Hos: Vandsektorens Teknologiudviklingsfond Dato: 16. januar 2014 Sensorer åbner verden se, lugt, smag, hør, føl, balance

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand!

Formentlig en ressource, vi er så forvænt med og har så rigeligt, at vi knapt lægger mærke til den: Vand! Vores vand Vi har i Danmark altid været gode til at opdage nye erhvervsmuligheder, efterhånden som de gamle tørrede ud. Vores samfund er bygget op af disse skiftende ressourcer: Sild i Middelalderen, Sukker

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 DAKOFAs generalforsamling 2012 Dagsordenens pkt. 4 Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 Handlingsplanen udgør 1.skridt i realiseringen

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere