BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA. Erhvervspanelet for Grøn Omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA. Erhvervspanelet for Grøn Omstilling"

Transkript

1 BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA Erhvervspanelet for Grøn Omstilling

2 INDHOLD Resume 4 Forord 8 Introduktion 10 Anbefalinger 14 Udgiver: Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, oktober 2012 Foto: Colourbox Design: Operate A/S Trykkeri: DI Oplag: 500 stk ISBN:

3 SIDE 20 Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund. SIDE 16 Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue. SIDE 24 Danmark skal investere i bæredygtige vandløsninger og fremme vandeffektivitet. SIDE 32 Danmark skal fokusere sin internationale indsats ud fra strategiske prioriteringer. SIDE 28 Danmark skal have en helhedsorienteret ressourcestrategi. SIDE 36 Danmark skal sikre kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling. SIDE 44 Regeringen skal arbejde for, at det bliver billigt og nemt at handle ressourceeffektivt. SIDE 40 Det offentlige skal fremme ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb. SIDE 48 Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst.

4 RESUME Verden er i en ressourcekrise. En krise, som omfatter energi, vand, luft, sjældne jordarter og metaller, natur, biodiversitet, bioressourcer, arealer og meget mere. Ressourcekrisen truer den klassiske vækst-dagsorden, hvor øget velstand er tæt koblet med øget ressourceforbrug. Verden er nødt til at finde nye måder at producere, forbruge og bortskaffe på. Nye produkter, processer og services, som giver velstand og bæredygtig vækst samtidig med bedst mulige natur- og miljøbeskyttelse og ressourceudnyttelse. Behovet er globalt. Og Danmark har gode forudsætninger for at være med til at levere de løsninger, verden har brug for. Vi har styrkepositioner inden for sektorer, der bidrager til øget ressourceeffektivitet og grøn omstilling. Vi har mangeårig erfaring med at fokusere på ressourceeffektivitet bredt i samfundet og i virksomhederne. Vi har en højt kvalificeret arbejdsstyrke, der bidrager til bæredygtig vækst. Men vi er også et lille land i en hård konkurrencesituation. Derfor er det afgørende, at vi prioriterer indsatsen, fokuserer kræfterne og giver virksomhederne de bedste rammer for udvikling, afsætning og eksport. Erhvervspanelet for Grøn Omstilling har formuleret ni anbefalinger, som vil sikre en indsats, der er så fokuseret, at den reelt vil gøre en forskel, og så bred, at den vil kunne bidrage til grøn omstilling af hele det danske samfund gennem gode rammebetingelser for alle aktører. DE NI ANBEFALINGER FRA ERHVERVSPANELET FOR GRØN OMSTILLING Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue. Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund. Danmark skal investere i bæredygtige vandløsninger og fremme vandeffektivitet. Danmark skal have en helhedsorienteret ressourcestrategi. Danmark skal fokusere sin internationale indsats ud fra strategiske prioriteringer. Danmark skal sikre kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling. Det offentlige skal fremme ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb. Regeringen skal arbejde for, at det bliver billigt og nemt at handle ressourceeffektivt. Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst. 4

5 De ni anbefalinger er ikke i udgangspunktet indbyrdes forbundne i den forstand, at det kun vil give mening af følge dem som en samlet pakke. Det kan godt give mening at prioritere en over en anden. Nogle af de foreslåede handlinger kan realiseres her og nu, mens andre vil tage længere tid. De hurtige, nødvendige handlinger må ikke bremses af, at andre handlinger umiddelbart kræver en større, mere langsigtet indsats. Fælles for anbefalingerne er, at de bør implementeres strategisk med klare målformuleringer, operationelle strategier, et forum, der har til opgave at koordinere på tværs og drive udviklingen fremad, og systematisk evaluering. De fire første anbefalinger går specifikt på områder, hvor panelet vurderer, at Danmark har unikke muligheder for at skabe bæredygtig vækst ved at bidrage til løsningen af store miljø- og ressourceproblemer, pga. kompetenceklynger, internationale styrkepositioner, højt uddannet arbejdskraft og lovende eksportmarkeder: Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue: Danmark er et lille nok land til, at det er overskueligt at udvikle og implementere grønne helhedsløsninger, stort nok til, at det er interessant, når løsningerne virker, og dygtigt nok til, at grønne helhedsløsninger kan produceres i Danmark og sælges på eksportmarkeder. Det skal Danmark kapitalisere på. Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund: Bioressourcer er en del af fremtidens fossilfrie samfund, og Danmark har de rette kompetencer til at gøre bioressourcer og hele bioraffineringsprocessen til en bæredygtig vækstmulighed. Det kræver en strategisk tilgang til bioressourcerne, som sikrer, at biomassen bliver udnyttet mest intelligent. Danmark skal investere i bæredygtige vandløsninger og fremme vandeffektivitet: Presset på verdens vandressourcer er stigende, og klimaforandringerne skaber samtidig vandproblemer i mange af verdens byer. Danmark har mange teknologiske spidskompetencer på vandområdet, som allerede er bragt i spil internationalt. Udviklingen skal accelereres ved at skabe bedre reguleringsmæssige og økonomiske rammer for udvikling af nye løsninger. Danmark skal have en helhedsorienteret ressourcestrategi: Affald er et voksende problem overalt i verden, og samtidig er affald reelt en ressource, som ofte bliver spildt. Danmark har stærke kompetencer på affaldsområdet, men for at forløse det fulde potentiale, er der behov for en ressourcestrategi, der er baseret på en helhedsorienteret, rationel ressourcetænkning, hvor vi skal have mest muligt ud af vores ressourcer, også affald. De fire næste anbefalinger er rettet mod forhold, som vil kunne bidrage bredt til grøn omstilling af det danske samfund. Forhold, der vil fungere som katalysatorer, ikke mindst for de fire områder, som de første fire anbefalinger retter sig mod: Danmark skal fokusere sin internationale indsats ud fra strategiske prioriteringer: Danmark kan gøre en forskel, også internationalt, hvis vi fokuserer på områder, hvor vi 5

6 Resume, fortsat kan noget særligt, og hvor der er behov for, at Danmark gør en forskel i forhold til grøn omstilling. Disse områder skal identificeres ud fra klare parametre og støttes af en reel omfordeling af midler og årsværk i centraladministrationen og forstærket dialog med civilsamfundet. Danmark skal sikre kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling: Det er afgørende, at Danmark har den arbejdskraft, der skal til. Der er behov for ressourcebevidsthed og -ekspertise i alle fagligheder og i alle led af værdikæden bæredygtighedsaspekter skal integreres i alle uddannelser. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder skal sammen identificere kompetencebehov og -huller, og de skal arbejde på at gøre det attraktivt at oprette og tage de pågældende uddannelser. Det offentlige skal fremme ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb: Den offentlige sektor spiller en vigtig rolle i understøttelsen af et velfungerende marked, både som regulator, ejer og indkøber. Derfor skal offentlige indkøb i højere grad være baseret på totalomkostningerne i produkternes levetid og miljø- og ressourcehensyn, ligesom der skal være bedre muligheder for at udvikle innovative løsninger i dialog under udbud. Den sidste anbefaling er fundamental i den forstand, at den handler om selve grundlaget for grøn omstilling, nemlig de reguleringsmæssige rammer: Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst: Historisk set har der i Danmark været fokus på at begrænse skadevirkninger af forurening fra industriens og landbrugets produktion og produkter. Det har hidtil været nødvendigt. Men i dag er der behov for en mere enkel og smidig regulering, der er mere målrettet de globale miljø- og ressourceproblemer, der er aktuelle, og uden at der slækkes på beskyttelsen i højere grad skaber muligheder for innovation og udvikling. Det kræver helhedstænkning i reguleringen, mere fokus på muligheder og bedre sammenhæng mellem EU-reguleringen og dansk regulering. Gennemarbejdningen bør starte med ét område, eksempelvis bioressourcerne, så arbejdet bliver operationelt, og så erfaringerne kan få betydning for øvrige områder. Regeringen skal arbejde for, at det bliver billigt og nemt at handle ressourceeffektivt: Pris er afgørende for, hvordan mange indkøbere, både private og offentlige, de facto agerer. Derfor er det også vigtigt, at ressourceeffektive tilbud bliver billigere. Det kan ske ved at omlægge skatter og afgifter, fjerne subsidier, skabe bevidsthed hos forbrugerne og gøre det mere attraktivt for virksomheder at markedsføre grønne produkter dokumenteret gennem officielle mærkningsordninger. 6

7

8 FORORD I december 2011 bad miljøminister Ida Auken mig om at indtræde som formand for et panel, der skulle udarbejde anbefalinger til initiativer, som kan understøtte Danmarks omstilling til det, ministeren beskrev som et grønt viden- og produktionssamfund. Panelet skulle sammensættes af personer med tilknytning til de vigtigste interessenter i en sådan omstilling af samfundet. Virksomheder, grønne organisationer, forskningsverdenen og arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Samtidig måtte panelet ikke være større, end at vi kunne føre en udviklende samtale. Det sagde jeg ja til, fordi opfordringen var et tilbud om at tage begrebet bæredygtig vækst alvorligt og dermed en anerkendelse af, at det er nødvendigt at se på Danmarks udfordringer i sammenhæng. Jeg opfatter initiativet som modigt, ambitiøst og nødvendigt. Nødvendigt, fordi de nuværende produktions- og forbrugsmønstre ikke er bæredygtige globalt set. Verden bruger for mange ressourcer og får for lidt ud af dem. Danmark skal være med til at udvikle nye metoder, teknologier, processer og produkter, der gør det muligt at imødekomme stigende efterspørgsel, selvom mange ressourcer er under pres. Det gør vi kun, hvis vi kan fokusere på miljømålene og etablere et hensigtsmæssigt samarbejde mellem myndigheder og virksomheder for at nå dem. Ambitiøst, fordi temaet grøn omstilling spænder fra Danmarks bidrag til løsning af globale miljøproblemstillinger til de konkrete udfordringer, som dansk erhvervsliv har for at drive konkurrencedygtig virksomhed i Danmark på en ordentlig måde og dermed bidrage til vækst. Modigt, bl.a. fordi panelet er utraditionelt i sin sammensætning. Panelets 17 deltagere har set på udfordringen med friske øjne og udfordrer vante forestillinger og vanetænkning. På panelets møder har det vist sig, at der er mere, der samler end deler. Det er en fælles overbevisning, at grøn omstilling ikke bare er en mulighed, men en nødvendighed, og at der ud af nødvendigheden kan komme bæredygtig vækst, beskæftigelse og eksport for dansk erhvervsliv. Og det er lykkedes at formulere skarpe og forhåbentligt både nytænkende og brugbare anbefalinger til regeringen. Derfor har hvervet som formand for panelet ikke bare været et privilegium det har også været givende. Jeg håber, at anbefalingerne får et videre liv; som konkrete initiativer, satsninger eller slet og ret som nødvendige debatter. Jeg håber også, at både opdragsgiver og deltagere vil tage resultatet med hjem og tage arbejdstøjet på. Det har vi brug for. Lars Goldschmidt, Formand for Erhvervspanelet for Grøn Omstilling Direktør i DI 8

9 PANELETS MEDLEMMER Arne Remmen Professor, ph.d., Aalborg Universitet Christian Ege Jørgensen Repræsentant for 92-gruppen Ellen Margrethe Basse Professor, dr. jur & jur. dr. (h.c.), Aarhus Universitet Erik Jylling Formand for AC Frida Frost Formand for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Jakob Lamm Zeuthen Miljøchef i Dansk Erhverv Jesper Nerlov CTO, Haldor Topsøe A/S Jørn Jespersen Direktør for brancheforeningen Dansk Miljøteknologi Lars Hansen Direktør, Novozymes Lisbet Thyge Frandsen Group senior vice president, Grundfos Lizette Risgaard Næstformand i LO Preben Sunke Koncernøkonomidirektør Danish Crown A/S Susanne Herfelt Vicedirektør, Danmarks Naturfredningsforening Søren Larsen Adm. direktør, Grontmij A/S Thomas B. Christensen ph.d., forskningsleder, RUC Michel Schilling Vicedirektør, Miljøstyrelsen 9

10 INTRODUKTION Fælles fokus på grøn omstilling Erhvervspanelet for Grøn Omstilling har formuleret ni anbefalinger til omstillingen af Danmark til en grøn økonomi. Hver anbefaling rummer en række forslag til handlinger. Det hele præsenteres i det følgende afsnit. De ni anbefalinger sender tilsammen et klart budskab: Grøn omstilling af det danske samfund kræver, at alle bidrager, og at indsatsen på samme tid er bred og fokuseret. Alle skal bidrage, for grøn omstilling af det danske samfund er ikke en opgave, regeringen kan løse alene. Virksomhederne skal tænke ressourceeffektivitet ind i deres innovation og produktion. Uddannelsesinstitutionerne skal bidrage til, at arbejdsstyrken har de rigtige kompetencer. Borgerne og organisationerne skal gennem adfærd og efterspørgsel støtte op om transformationen. Og det offentlige skal sikre en regulering og administration, der fremmer udvikling af bæredygtige løsninger og skaber rum for eksperimenter med og implementering af teknologier og systemer, der kan gøre Danmark til et udstillingsvindue for grøn omstilling. Da alle skal bidrage, skal indsatsen være bred. Der er behov for en indsats i hele værdikæden fra de reguleringsmæssige rammer, over innovation, test og demonstration, til udvikling, produktion og markedsføring og dermed også en indsats, som vil have betydning for samfundet som sådan. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere i bredeste forstand. Ikke kun den del af dansk erhvervsliv, som allerede leverer miljøeffektive teknologier. Når indsatsen samtidig skal være fokuseret, er det fordi, opgaven er stor, og Danmark er et lille land. Vi kan ikke vinde, hvis vi kæmper VIGTIGE BEGREBER To begreber går igen i hele publikationen: Grøn omstilling og Bæredygtig vækst. Panelet ønsker en udvikling af det danske samfund, hvor en positiv udvikling i velstand og beskæftigelse er afkoblet fra stigninger i ressourceforbrug og øget miljøbelastning. Bæredygtig vækst er vækst, som ikke ødelægger fremtidige generationers muligheder for at leve på denne jord. Målet er vækst og beskæftigelse, som balancerer sociale hensyn, hensyn til miljø (herunder også natur og klima) og økonomisk ansvarlighed. Derfor ønsker vi grøn omstilling. Vi skal blive bedre til at producere mere velstand og velfærd med brug af færre ressourcer og mindre miljøbelastning til følge. 10

11 på alle fronter på samme tid. Vi er nødt til at vælge at fokusere på de vigtigste ressourceproblemer og de sektorer, hvor Danmark har størst potentiale i form af kompetencer, muligheder for at bidrage til grøn omstilling, styrkepositioner og eksportmuligheder. Det vil give erfaringer, resultater og medløb, som vil have uvurderlig betydning for omstillingen af det danske samfund i sin helhed. Anbefalingerne er udtryk for prioritering: Panelets anbefalinger er et udtryk for en prioritering. Mange andre områder og indsatser har været bragt i spil og kunne være relevante at fremhæve. Men panelet har vagt at fokusere. Fokusere på de faktorer, som vurderes mest effektive til at skabe grøn omstilling, både på kort og på langt sigt. På de områder, hvor Danmark i den globale arbejdsdeling har de bedste forudsætninger for at bidrage. De ni anbefalinger bygger på fire grundlæggende præmisser, som et samlet panel bakker op om. Præmis 1: De samfundsmæssige udfordringer sætter miljøpolitikken og -reguleringen i et nyt lys. Historisk set har der i Danmark været fokus på at begrænse skadevirkninger af forurening fra industriens og landbrugets produktion og produkter. På at beskytte natur, miljø og sundhed. Kontrol og begrænsning har været det dominerende og nødvendige paradigme. Derfor er der blevet lovgivet om udledninger og aktiviteter. Resultatet har på nogle områder været effektiv beskyttelse og i en række tilfælde også udvikling af nye, renere teknologier og nye produkter. I dag er holdningen i dansk erhvervsliv ændret. De fleste aktører ser det som en naturlig del af driften at minimere aftrykket på det omgivende og fremtidige samfund. Dagsordenen er skiftet. Miljøbeskyttelsen har været en succes, men i dag er der brug for at tilrettelægge miljøreguleringen og -administrationen på en sådan måde, at det fremmer innovation og grøn omstilling. Det er fortsat helt afgørende, at vi beskytter natur og miljø. Men bæredygtig vækst kræver et nyt paradigme, hvor beskyttelse ikke står alene. Danmark har brug for reguleringsmæssige rammer, der sætter fokus på muligheder, forebyggelse og helhedstænkning. Helhedstænkning i forhold til beskyttelsen af ressourcerne, i forhold til ressourceudnyttelsen i værdikæden og ikke mindst i forhold til sammenhæng på tværs af ministeriernes ressortområder. Det gælder både for udarbejdelsen af regler, administrationen af dem og brugen af økonomiske virkemidler. I dansk miljølovgivning er der eksempler på parallelle og konkurrerende reguleringssystemer. Den danske implementering af EUlovgivningen har karakter af knopskydning på eksisterende love med en historie, der er mellem 40 og næsten 100 år gammel, og enkelte nye, særlige EU-begrundede love. Resultatet er en lovgivning, der i dag er så kompleks, at den er vanskelig at overskue for erhvervslivet og borgerne og vanskelig for myndighederne at administrere. 11

12 Introduktion, fortsat Præmis 2: Danmark er nødt til at forholde sig aktivt til ressourceknapheden. I det 20. århundrede steg forbruget af fossile brændsler med pct. og materialeforbruget med pct. Frem mod 2030 forventes den globale middelklasse ifølge OECD at vokse med 3 mia. mennesker. De vil ifølge FN s fødevareorganisation, FAO, efterspørge fødevarer på niveau med middelklassen i de nuværende industrilande. Dertil kommer pladskrav, forventninger om forbrugsgoder mv. Verden er i en ressourcekrise. Ikke bare en energikrise. Men en krise, som omfatter vand, luft, sjældne jordarter og metaller, natur, biodiversitet, bioressourcer, plads og meget mere. Ressourcepresset har gjort det dyrere at producere. Ifølge McKinseys Commodity Price Index koster råvarer i dag i gennemsnit 150 pct. mere end i Det er et problem for beskæftigelse, velfærd og stabilitet. Den globale ressourcekrise tydeliggør behovet for grøn omstilling. Allerede i dag er evnen til at producere mere værdi med brug af færre ressourcer ved at blive en konkurrenceparameter for virksomheder overalt i verden. I fremtiden vil tendensen blive endnu mere markant. Der er behov for at tænke nyt og agere anderledes. Men udnyttelsen af potentialet kræver, at ressourcekrisen kommer på dagsordenen tidligt, mens vi endnu er på noget, der minder om forkant med udviklingen. Dagsordenen er relevant overalt i det danske samfund. Ressourceeffektivitet skal tænkes ind i uddannelser, regulering, administration af lovgivningen mv. Virksomhederne skal gøre sig parate til en tid, hvor prisen på og adgangen til ressourcer kan blive mindst lige så kritisk som prisen på og adgangen til arbejdskraften. Præmis 3: Danmark har kompetencer og muligheder, som kan og skal bringes i spil. Behovet for øget ressourceeffektivitet, genanvendelse, genbrug og renere produkter kan blive til en vækstmotor for dansk erhvervsliv. Verden står over for akutte miljø- og ressourceproblemer, som vil føre til øget efterspørgsel på nye produkter, teknologier og processer. Samtidig viser fremskrivninger af den globale udvikling i forbrugsmønstre, at der i en nær fremtid vil komme stigende pres på ressourcer som vand, fossile brændsler og kritiske grundstoffer. Øget og ændret efterspørgsel på fødevarer og biomasse vil føre til øget pres på de dyrkede arealer samt øget fosforbehov, og stigende efterspørgsel på kendte energiteknologier vil øget presset på kritiske metaller og sjældne jordarter. Løsningerne vil være mangfoldige: Nye produkter, der bruger færre ressourcer i deres levetid og er lettere at reparere og genanvende, nye produktionsmetoder, nye forbrugsmønstre, f.eks. hvor forbrugerne lejer ydelser frem for at eje produkter, osv. Ressourceeffektivitet er ikke kun et tema for virksomheder, der producerer ny, effektiv teknologi eller nye produkter, men for alle, der håndterer eller forbruger ressourcer. Danmark har betydelige styrkepositioner inden for sektorer, der bidrager til øget ressourceeffektivitet. Der er klynger af virksomheder inden for eksempelvis vedvarende energi, fødevarer og vandteknologier, som allerede er kendte. Og mange tusinde danskere arbejder hver dag med affaldshåndtering og teknologier, der sikrer, at affaldets ressourcer bliver udnyttet, blot for at nævne endnu et eksempel. 12

13 Men vores kompetencer og muligheder er bredere end som så. Danmark bør tænke på mere end de klassiske miljøteknologier. Vi bør fokusere på brancher og sektorer, som har potentiale for grøn omstilling, og hvor Danmark har noget at tilbyde i international sammenhæng. Hvis vi har viden, producenter og et marked, er der mulighed for, at en indsats kan føre til bæredygtig vækst, beskæftigelse og eksport. Det gælder eksempelvis inden for affaldshåndtering, bortskaffelse og affaldsforebyggelse, genindvinding af ressourcer, farlige kemikalier, drikkevandsbeskyttelse og -håndtering, luftforurening, klimatilpasning og fødevareområdet (sikkerhed, ressourceeffektiv produktion, økologisk produktion og udnyttelse af de biologiske ressourcer). Præmis 4: Danmarks potentiale bliver kun forløst, hvis vi prioriterer indsatsen. Danmark har noget unikt at tilbyde i international sammenhæng overskuelig størrelse, velfungerende infrastruktur, stærke viden- og virksomhedsmiljøer, tradition for innovative løsninger mv. Det gør Danmark til et oplagt sted at udvikle, modne og afprøve nye produkter, teknologier og løsninger, herunder demonstrationsprojekter i stor skala. Det er ikke dem alle, Danmark kan løse alene. Mange barrierer skal fjernes af EU. Her handler det om Danmarks engagement i det arbejde, som foregår i EU, og når EU optræder i internationale sammenhænge. Men en betydelig del handler om, hvordan vi indretter vores lovgivning, herunder hvordan vi gennemfører de direktiver, som EU udsteder, og om, hvordan reglerne administreres. Om hvordan vi tænker rammerne for virksomhedernes arbejde. For at udnytte Danmarks potentiale fuldt ud skabe bæredygtig vækst, beskæftigelse og velfærd er det nødvendigt at fokusere kræfterne. Omstilling til grøn økonomi er et globalt tema, som mange lande og regioner satser målrettet på. Det er et af de bærende elementer i EU s vækststrategi. Vi skal ikke være blinde for, at andre også er dygtige. Dygtige til innovation, til demonstration og markedsføring. Dygtige til at tænke internationalt. Danmark har vist, at vi kan sætte en dagsorden og gøre en forskel, når vi fokuserer og samler kræfterne. Vi skal turde satse. Vælge de miljø- og ressourceproblemer, som vi har forudsætningerne for at være med til at løse, samtidig med at det vil gavne bæredygtig vækst og beskæftigelse. Og så lade det være bestemmende for, hvordan vi fordeler mandetimer i centraladministrationen, støttemidler, forskningsmidler, hvor vi prioriterer at udvikle vores efter- og videreuddannelsestilbud mv. Der er dog også betydelige barrierer i Danmark. Barrierer, som hver dag hæmmer virksomhedernes muligheder for at øge ressourceeffektiviteten og bidrage til grøn omstilling. 13

14 ANBEFALINGER Ni veje til grøn omstilling Erhvervspanelet for Grøn Omstilling har formuleret ni anbefalinger med dertilhørende konkrete handlinger, som tilsammen vil give Danmark og danske virksomheder mulighed for at skabe bæredygtig vækst. De ni anbefalinger hænger ikke uløseligt sammen. Det kan godt give mening at prioritere én over en anden. Og nogle af de foreslåede handlinger vil tage længere tid at realisere end andre. De hurtige, nødvendige handlinger må ikke bremses af, at andre handlinger umiddelbart kræver en større, mere langsigtet indsats. Når det er sagt, så er der en indbyrdes sammenhæng mellem anbefalingerne. Der skal et bredt, fælles træk til at skabe grøn omstilling, og de ni anbefalinger vil samlet set være udtryk for et sådant træk. Derfor opfordrer panelet til, at ressourcedagsordenen som sådan og arbejdet med de ni anbefalinger bliver underlagt en systematisk implementeringsstrategi, hvor: klare mål for indsatserne bliver formuleret, eksempelvis i form af klare, operationelle strategier, indsatserne bliver drevet frem og koordineret med andre initiativer, politikker og strategier på tværs af ressortområder, eksempelvis i form af en taskforce med tværgående ansvar, erhvervslivet og interesseorganisationer bliver inddraget, implementering og effekter bliver evalueret med fastsatte mellemrum. Da dette gælder for alle anbefalingerne, vil opfordringen ikke blive gentaget undervejs. Sammenhængen mellem de ni anbefalinger fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling kan illustreres med følgende model: Moderne regulering Grønne helhedsløsninger Det biobaserede samfund Bæredygtige vandløsninger Helhedsorienteret ressourcestrategi RAMMER INDSATS- OMRÅDER VIRKE- MIDLER Fokuseret international indsats Kompetencer og viden Udbud og offentlige indkøb Billigt og nemt at handle ressourceeffektivt 14

15 Danmark bør i første omgang fokusere på at igangsætte en række aktiviteter inden for fire indsatsområder, hvor vi har unikke muligheder pga. kompetenceklynger, internationale styrkepositioner, højt uddannet arbejdskraft og lovende eksportmarkeder. De fire områder er: udvikling, brug og eksport af grønne helhedsløsninger, bioressourcer, vand og affaldsressourcer. Det er områder, hvor dansk erhvervsliv kan bidrage mærkbart til grøn omstilling, ikke kun i Danmark, men i store dele af verden. Anbefalingerne knyttet til disse fire områder er rettet specifikt mod at skabe bæredygtige vækstbetingelser for virksomheder med tilknytning til områderne. Dernæst er det afgørende, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft på alle niveauer, at det offentlige stimulerer markedet for bæredygtige produkter og services gennem sine udbud og indkøb, og at udviklingen i både Danmark og EU går i retning af, at det bliver billigt og nemt at handle bæredygtigt, både for private og professionelle indkøbere. Endelig er det helt fundamentalt for alle virksomheders muligheder for at bidrage til grøn omstilling, at de reguleringsmæssige rammer er på plads. Det er de ikke i dag. Den sidste anbefaling går derfor på tværs af de otte øvrige. Anbefalingerne og handlingerne rettet mod disse fire indsatsområder gør dog ikke kunsten alene. Der er behov for bredere tiltag, som dels vil understøtte den områdespecifikke indsats, dels vil gavne den grønne omstilling af danske virksomheder generelt. Altså virkemidler, der sætter gang i grøn omstilling. Først og fremmest handler det om at sikre fælles, bevidst tilgang til grøn omstilling, hvor Danmark gennem strategisk fokusering får kræfter til en indsats med international gennemslagskraft. Med en fokuseret indsats øges chancerne for at skabe positive resultater og indhente værdifulde erfaringer, som kan bruges bredt. 15

16 ANBEFALING INDSATS- OMRÅDER Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue. MOTIVATION Danmark har på en række områder gode muligheder for at levere helhedsløsninger på nogle af verdens store udfordringer. Vi har unikke muligheder for at teste løsningerne i sammenhænge, der er overskuelige nok til, at opgaven kan overkommes, men som også er store nok til, at de er interessante i international sammenhæng. Klimatilpasning i København, Aarhus, Middelfart, Skanderborg og Brøndby er gode eksempler på denne balance. Det samme er vedvarende energi-ø Samsø og den økologiske kommune Lejre. Der skal identificeres områder af strategisk interesse, hvor Danmark skal være internationalt foregangsland og udstillingsvindue for udvikling og implementering af grønne helhedsløsninger. Indsatsen skal ske med henblik på markedsføring nationalt og internationalt og på produktion i Danmark. Indsatsen bør fokusere på områder, hvor Danmark har teknologiske forspring, viden og markedsadgang eller potentiale til at få det. Dertil kommer vores evne til at integrere teknologier i samlede løsninger. Systemer, der virker i virkeligheden, og som kan overføres til andre lande. 16

17 PRINCIPPER Tre principper muliggør udvikling og implementering af grønne helhedsløsninger af strategisk interesse: 1. Danmark skal udvikle en samarbejdsmodel for grønne helhedsløsninger. Udvikling og implementering af grønne helhedsløsninger kræver ofte, at flere aktører arbejder tæt sammen. Der er behov for at styrke incitamentet til den slags samarbejde. Det kan bl.a. ske ved, at udbyderen af opgaver stiller krav om samarbejde, eksempelvis i byudviklingsprojekter, hvor der er behov for horisontalt samarbejde og helhedstænkning, men hvor byggebranchen er præget er vertikal opdeling og silotænkning. En anden vigtig faktor er, om relevante, eksisterende data med relevans for grøn omstilling (eksempelvis viden om ressourceforbrug og spild) er frit tilgængelige, så interesserede investorer kan bygge en business case på sådanne data. 2. Det offentlige skal være en katalysator for udvikling og implementering. Stat og kommuner skal løse deres kerneopgaver på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Inden for disse rammer kan og skal stat og kommuner skabe muligheder for, at samlede ressourceeffektive løsninger kan blive udviklet og implementeret. Drift og udvikling af samfundsmæssige kerneopgaver kan blive til demonstrationsprojekter, hvis opgaverne løses innovativt. 3. Danmark bør fokusere på helhedsløsninger, der er interessante i international sammenhæng. Danmark skal gå efter at udvikle helhedsorienterede systemløsninger på områder, som er interessante i international sammenhæng. Der skal med andre ord være fokus på at kunne opnå en stærk position på attraktive, potentielle eksportmarkeder. Det er ligeledes interessant, om løsningerne har mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. 17

18 HANDLINGER Erhvervspanelet for Grøn Omstilling anbefaler, at regeringen: 1. Sikrer et forsat og permanent MiljøUdviklings- og DemonstrationsProgram (MUDP) Uddeling af midler fra MUDP skal understøtte områder, der er prioriteret i arbejdet med at skabe grøn omstilling gennem innovative grønne helhedsløsninger. 2. Sikrer og deler grønne data af høj kvalitet Data, der allerede findes, skal gøres bredt tilgængelige og anvendelige ved at etablere en åben og neutral platform for data, der har relevans for grøn omstilling (eksempelvis om vandforbrug og vandspild eller miljøgodkendelser), som virksomheder og offentlige myndigheder kan trække på, når de skal vurdere mulighederne for at lægge øget innovation i bæredygtige systemløsninger ind i projekter. Datakvaliteten skal være på niveau med tilgængelige energidata. 3. Fremmer innovation gennem reguleringen Reguleringsformen skal indrettes, så der bliver skabt incitament til at udvikle nye, innovative løsninger. Det kan sikres gennem regulering, som fremmer test (eksempelvis vedtagelse af udledningsbestemmelser med vilkår om test og rapportering, vedtagelse af pantsystemer og/eller bestemmelser om indsamling af produkter til genanvendelse). 4. Udarbejder en plan for fremme af grønne danske helhedsløsninger Danmark skal have en plan, der fokuserer på at skabe samarbejds-, udviklings- og testincitamenter inden for områder, hvor danske helhedsløsninger kan få international gennemslagskraft og rummer eksportpotentiale. Klimatilpasning, ressourceeffektiv forsyningsvirksomhed (håndtering af energi, smart water grid, udnyttelse af biologiske restfraktioner i affald til produktion af biobaserede produkter mv.) og byudvikling/ energirenovering er mulige fokusområder. Planen bør identificere og eliminere barrierer for udvikling og implementering af nye helhedsløsninger. 18

19

20 ANBEFALING Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund. MOTIVATION Kampen for at bremse klimaforandringerne betyder, at brugen af fossile brændstoffer hurtigst muligt skal mindskes og på lang sigt ophøre. Samtidig bliver forsyningen af fossile brændstoffer (især olie) stadig mere usikker, og priserne stiger. Bæredygtig brug af bioressourcer, herunder for eksempel 2. generations biobrændsel, biomasse, biomasseaffald, samt biobaserede produkter og ingredienser, er derfor en uomgængelig del af fremtidens bæredygtige vækstsamfund, både i Danmark og globalt. Danmark bør på denne baggrund understøtte og accelerere den globale grønne omstilling til et bæredygtigt, biobaseret samfund, hvor fossile brændsler erstattes med fornybare, biobaserede ressourcer. Dette søges opnået bl.a. gennem udvikling og implementering af en strategi for Danmark som biobaseret samfund. Danmark har mulighederne for at gøre brugen af bioressourcer og hele bioraffineringsprocessen til en bæredygtig vækstmulighed, hvor der tages hensyn til fødevareproduktion og biodiversitet. Den danske fødevareklynge er en af verdens største og mest diversificerede, hvilket bl.a. afspejles i et højt vidensniveau på universiteter, et højeffektivt landbrug og tilstedeværelsen af en række verdensførende virksomheder. 20

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA. Erhvervspanelet for Grøn Omstilling

BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA. Erhvervspanelet for Grøn Omstilling BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA Erhvervspanelet for Grøn Omstilling INDHOLD Resume 4 Forord 8 Introduktion 10 Anbefalinger 14 Udgiver: Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, oktober

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

MUDP handlingsplan for december 2018

MUDP handlingsplan for december 2018 MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Næste skridt DANMARK UDEN AFFALD SIDE 1

Næste skridt DANMARK UDEN AFFALD SIDE 1 Næste skridt 1 2 DANMARK UDEN AFFALD SIDE 1 Fra affald til ressource Statsministeren: Vi skal i endnu højere grad tænke på affald som en ressource, der skal bruges. Ikke et problem, der skal fjernes. Miljøministeren

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012

Miljøminister Ida Aukens tale til Dansk Miljøteknologis vintermøde d. 26. januar 2012 Indledning: De to kriser Det er nok ikke overgået nogens opmærksomhed, at Europa står midt i en økonomisk og finansiel krise. Det ved I virksomheder om nogen. Men samtidig oplever verden også en krise

Læs mere

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY STRATEGI FOR BIOFOS 2015-2020 MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY MISSION VORES EKSISTENSBERETTIGELSE UDTRYKKER VI GENNEM

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor Agenda Hvad er Danvas grønbog om fremtidens vandsektor? Grønbogens 4 scenarier Fællestræk ved scenarierne Hvad er Danvas grønbog om fremtidens vandsektor? Èt af

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

MUDP 2018 og den nye kemiindsats MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus?

ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus? Den danske ressourcestrategi DAKOFA-konference 4. november 2014 Hvad vil jeg fortælle om? Ressourcestrategien - Danmark uden affald: Hvorfor er elektronikaffald i fokus? Forventede effekter og initiativer

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,

Læs mere

Briefing VækstHimmerland

Briefing VækstHimmerland Briefing VækstHimmerland Den 1. marts 2017 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - grøn omstilling som en nordjysk vækstmotor Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s FORMÅL

Læs mere

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014

Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Temadag om hospitalsspildevand og vandteknologi Danske Regioner 4. februar 2014 Camilla Lønborg Jensen Enhedschef Center for Regional Udvikling PROGRAM 9:30-9:45 Velkomst og program v. Enhedschef Camilla

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Tidspunkt: Ca Taletid: 11 min.

Tidspunkt: Ca Taletid: 11 min. Arrangement: Generalforsamling - beretning Sted: Grenaa (Kystvejens Konferencecenter) Tidspunkt: Ca. 16.50 Taletid: 11 min. Indledning Tak for ordet. Det er en glæde at stå foran jer med foreningens beretning

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER Infomøder 2019 Aalborg d. 27. marts hos NBE Nanna Rørbech,

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

én branche én stemme

én branche én stemme én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Skanderborg Forsyningsvirksomhed

Skanderborg Forsyningsvirksomhed ISO Håndbog Skanderborg Forsyningsvirksomhed Vores kerneopgave er: Indvinding, produktion og distribution af drikkevand samt transport, rensning og afledning af spildevand herunder drift og vedligehold

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Region Hovedstaden Det offentliges muligheder for at accelerere bæredygtig omstilling

Region Hovedstaden Det offentliges muligheder for at accelerere bæredygtig omstilling Region Hovedstaden Det offentliges muligheder for at accelerere bæredygtig omstilling Christian Bruhn Rieper, Vicedirektør Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Den brændende platform Vi danskere

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere