Stå sammen og bevæg jer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stå sammen og bevæg jer"

Transkript

1 Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter, som jeg finder interessante i Brinkmanns bog. Dernæst vil jeg kritisere de løsningsforslag, hvor jeg mener, at Brinkmann forsimpler komplekse problemstillinger i sit opgør med tidens udviklingstvang. I forlængelse af min kritik vil pege på en mulig tredje vej mellem det at stå fast og bevæge sig, nemlig en overvindelse af dikotomien mellem det at stå fast i forhold til tidens udviklingstvang, og så det at deltage i en udvikling, der kan være nyttig både for den enkelte og fællesskabet både i arbejdslivet og i samfundet i øvrigt. Udgangspunktet for min læsning af Brinkmann er mine egne erfaringer som konsulent gennem en årrække for organisationer og virksomheder en slags praktisk visdom som konsulent. Det anerkendelsesværdige i Brinkmanns bog er opgøret med tvangen til personlig udvikling, at alskens menneskelige relationer bliver redskaber i organisationer og virksomheder, der skal sikre medarbejdernes fortsatte udvikling. Også hans opgør med at komplekse økonomiske, sociale og politiske problemer reduceres til individuelle psykologiske forhold er vigtigt. Denne velbegrundede kritik har Brinkmann tidligere fremført som en kritik af det, som han kalder det psykologiske samfund, hvor den herskende diskurs om udvikling er baseret på en humanistisk psykologi (Brinkmann 2006). Endelig har Brinkmann også en velbegrundet kritik af en uhæmmet brug af selvteknologier i samfundet uden en etisk overvejelse over konsekvenserne. Kritikken af at der findes enkle snuptagsløsninger i form af selvhjælpsbøger på komplekse problemer, finder jeg også væsentlig. Kritik af Brinkmann I sin kritik af udviklingstvangen kunne Brinkmann have haft gavn af en sondring mellem menneske og organisationsmedlem. Hvilken udviklingstiltag hører hjemme i arbejdsfælleskabet i den enkelte virksomhed og organisation, og er relevante i forhold til de kerneopgaver, som skal løses sammen af ledere og medarbejdere? Og hvilke udviklingstiltag er med til at fremme en bedre social verden lokalt og globalt. Så hvorvidt udvikling er nyttig eller ej må forstås og vurderes i en konkret historisk kontekst. En lang række danske virksomheder udvikler hver eneste dag nye teknologiske frembringelser i hård konkurrence med virksomheder globalt fx indenfor energiforsyning og miljøteknologi. For at det kan lykkes kræver det målrettet udvikling, dygtige medarbejdere og ledelse. Det indebærer også udvikling af nye og andre måder at arbejde sammen på og løse opgaver så ledelse og medarbejdere må stå sammen og bevæge sig. Det er det, som mange danske små og store virksomheder er rigtig dygtige til. Her har Brinkmann har et begrænset akademisk perspektiv.

2 Brinkmann har ikke tilstrækkelig opmærksomhed på den udvikling som finder sted i virksomheder og organisationer, og som er afgørende for vores konkurrenceevne og dermed også for vores mulighed for, at vi kan have eksport og dermed et grundlag for en offentlig sektor med universiteter mv. Et eksempel: En virksomhed, som jeg har arbejdet for i 20 år, er ledende på verdensmarkedet indenfor udvikling og drift af skibssimulatorer, hvor styrmænd, skibsførere, maskinmestre og andre ved simulering kan lære at arbejde sammen og forebygge katastrofale ulykker til søs. Denne virksomhed har satset målrettet på at udvikle viden og teknologi og har også udviklet nye og andre måder at lede, samarbejde og lære på. Hvis den virksomhed kun havde stået fast, så ville den være lukket i dag. I stedet for har virksomhedens ledere og medarbejdere stået sammen og bevæget sig og på den måde reddet menneskeliv og undgået miljøkatastrofer. Så der er brug for et alternativ til Brinkmanns 7 trins guide. Denne kunne se således ud: 1) Styrk de relationer du indgår i Brinkmanns vigtige pointe i, at der ikke er mange perspektiver i at mærke efter i sig selv kunne omformes til at få mere blik på, hvad der sker i de relationer, som vi indgår i. Hvordan vi hver især i livet og i arbejdslivet er hinanden forudsætninger for at lykkes. Så denne relationelle vej kunne være mere konstruktiv, end at det enkelte individ skal holde op med noget, så vi kan opnå stærke og bæredygtige relationer både i arbejdslivet og i samfundet i øvrigt. 2) Hav blik for både det positive og negative i dit liv Det positive kan betyde at udforske det, som allerede er og fungerer og så værdsætte det fx i den aktuelle debat om skolereformen og folkeskolen. Det behøver ikke at ende med positivitetsfascisme. Brinkmann overser den grundlæggende pointe i begrebet anerkendelse at knytte sig til den andens erkendelse. Han ser derfor heller ikke muligheden for at ledere og medarbejdere som aktører sammen gennem en anerkendende udforskende tilgang kan lykkes med at skabe nyttige handlinger og resultater i skolen eller i andre organisationer og virksomheder. Måske ønsker Brinkmann en tilbagevenden til en lineær årsags-løsningstænkning indenfor organisationsudvikling, hvor vi først lader eksperter finde årsagerne til fejl og mangler og så løser dem. 3) Tag refleksionshatten på Fremfor ja-hatte og nej-hatte er der i højere grad brug for at reflektere over i hvilke kontekster et ja og et nej er meningsfulde responser. Et nej kan jo være meningsfuldt, hvis man som medarbejder bliver bedt om at deltage i kanindræber-kursus, hvor man skal overskride sine egne grænser og bekende personlige fejl og mangler med risiko for ansigtstab og uden der er nogen begrundelse og sammenhæng med de arbejdsopgaver, som man skal løse. Et nej til en ændring på en arbejdsplads fra en leder eller medarbejder kan være perspektivløst, hvis det er baseret på en privat-personlig opfattelse af, hvad man som leder eller medarbejder føler eller kan lide kerneopgaven for organisationen bør være. Eks. hvis nu en sygehusregion har besluttet, at en hospitalsafdeling fra at være en intensiv afdeling nu skal være en afdeling for planlagt kirurgi, så

3 ville en refleksiv dialog mellem ledere og medarbejdere om, hvordan ændringen kan gribes an, nok være mere nyttig end en ja-nej position. 4) Undlad at gøre følelser til sandheder Brinkmanns har en vigtig pointe i sin kritik af følelsessamfundet når mavefornemmelser erstatter argumenter. Og det at følelser skulle være en direkte adgang til sandhed. På dette punkt synes Brinkmann at være på linje med den kritik, der har været rettet mod den udbredte diskurs, at det er godt, når man viser sine følelser, så vi kan få renset luften. Følelser er også socialt og kulturet dannet, og at de også er med til skabe og forme de indbyrdes relationer, og de udtrykker på den måde ikke en højere sandhed. 5) Find en coach der gør problemet til problemet og ikke personen Brinkmann fremfører en berettiget kritik af coaching som selvteknologi, når den praktiseres ud fra et ståsted, hvor fokus er på en essentialistisk forståelse af mennesket, og hvor samfundsmæssige problemer reduceres til individuelle personlige problemer. Men han overser, at der findes en anden veludviklet coachingpraksis, som arbejder ud fra et helt andet erkendelsesteoretisk ståsted: et systemisk, konstruktionistisk og narrativt ståsted. Hvor relationen kommer før individet, hvor problemer placeres i en organisatorisk kontekst, og hvor det er muligt at dekonstruere herskende diskurser og de negative identitetskonklusioner, som disse kan være med til at skabe hos den enkelte. Så fremfor at forholde sig reflekteret til den anden coachingpraksis som en nyttig og samskabende samtaleform, der kan hjælpe den enkelt eller en gruppe videre med at reflektere over udfordringer og problemer og udvikle dømmekraft og nye handlemuligheder, smider Brinkmann barnet ud med badevandet i sin reduktionistiske fremstilling af, hvad coaching kan være. 6) Fortæl dine egne historier til andre og skab historier sammen Jeg synes også, at det er vældig berigende at læse gode romaner, og jeg er på linje med Brinkmann i hans vurdering af en række værker. Men spørgsmålet er om det rækker, at vi hver især læser romaner. Det kan så blive mit private og personlig opgør med tidens udviklingstvang. Lad os også i stedet blive aktører! Hvad nu hvis vi, samtidig med at vi læser romaner, også i vores arbejdsfællesskaber og i samfundets fællesskaber for øje på hvilken skabende kraft historier og fortællinger har, som vi selv indgår i og er medskabere af. Hvis vi bliver mere omhyggelige med at skabe fortællinger, der åbner op handlinger, som kan være med til at skabe et for godt arbejdsliv og samfund med en plads og respekt for alle. Også for de udstødte, marginaliserede og stemplede. Så vi får blik for hvad

4 fortællinger og sprog gør ved os indbyrdes væk fra en sprogbrug om de to- sprogede og dovne Robert hen i mod et inkluderende sprog. Måske skal vi også supplere romanlæsningen ved at læse bøger om udvikling, der har fokus og omsorg for relationer, fremfor det enkelte individ. 7) Lær af fortiden Spørgsmålet er, hvor meget der kommer ud af at dvæle ved fortiden. Måske bringer det os videre, hvis vi bruger fortiden aktivt til at forstå og handle kløgtigt i nutiden. Når vi debatterer ytringsfrihed har vi brug for at forstå dette begreb i en konkret historisk sammenhæng, så vi ikke ender med at reducere komplekse historiske forhold til et spørgsmål om, hvordan vi i Europa forstår ytringsfrihed og gør vores forståelse til en universel sandhed. De spirende totalitære tendenser, som ser visse steder i Europa imødegås bedst ved, at vi lærer af og bruger erfaringer aktivt fra fortiden fremfor ved at dvæle ved den. Retten til at brokke os Brinkmann argumenter for, at vi må genfinde retten til at brokke os, også når det ikke fører til positive forandringer. ( s. 49). Spørgsmålet er imidlertid om positioneringen som brokker er en nyttig måde at forholde sig på i forhold en kritik af tidens udviklingstvang. Hvilken diskurs trækker brokkerpositioneringen på? Mit bud er en det kommer sådan set ikke os ved -diskurs, for nu at citere Steffen Brandt fra TV-2. Når man brokker sig som medarbejder, leder eller borger, kan man melde sig ud af den kritisable situation, og mene at have en moralsk ret, som følger med brokkerpositioneringen til at brokke sig uden at komme med alternative ideer og forslag, og man opfatter sig heller ikke som en moralsk aktør. Man kan brokke sig uden at tage ansvar, som Steffen Brandt fra TV-2 synger: Kom lad os brokke os det er nok det vi har det det bedst med lad bare de andre slås det er da synd for dem, men på den anden side det kommer sådan set ikke os ved (Steffen Brandt 1996) Endelig medfører brokkerpositioneringen ofte et fravær af argumenter og en internalisering af problemer, som faktisk er placeret i relationer i en social kontekst. Brokkeri medfører ofte beskadigede og konfliktfyldte relationer. Så lad os i stedet for finde en anden vej en relationel vej. Det kræver øvelse, fordi vi desværre har et rigt udviklet broksprog og et fattigt relationelt sprog. Hver for sig eller sammen? Brinkmann er godt selv klar over, at bogen paradoksalt nok uundgåelig bliver et symptom på den individualisering, den søger at gøre op med (s. 20) fremfor at hjælpe med at finde hjælp til at løse de grundlæggende problematikker, der fremfor alt påkalder sig kollektive løsninger og politiske handlinger.

5 Brinkmanns udvej bliver så at vende tilbage til den antikke filosofi og tænkning. Der er flere interessante og tankevækkende pointer fra stoicismen, ligesom Aristoteles dydsetik fremdrages. Andre steder synes der at ligge en implicit henvisning til pligtetikken. Det er jo en fornem tradition, som vi står på skuldrene af, og ikke kan komme uden om også i udvikling og praktisering af relationel etik. Problemet opstår efter min mening ved, at Brinkmann ender med at gøre de stoiske dyder til absolutte og universelle sandheder, han skriver b.la. ved at opøve dyderne kan man forbedre sin mulighed for det -at udforme fornuftsprincipper for (love) for menneskeligt samkvem GR- og måske blive en egentlig stoisk vismand, der kan tjene som eksempel for andre. (s. 141). Og på denne måde mener Brinkmann med udgangspunkt i stoikerne, at man klarere kan se hvad der er det moralske korrekte at gøre i en given situation. Det ender i en fundamentalistisk etik. Samtidig medgiver Brinkmann dog ud fra et pragmatisk udgangspunkt (Brinkmann er i øvrigt en stor kender af amerikansk pragmatisk filosofi, herunder Dewey), at det ikke er frugtbart at spørge, om stoicismen er sand i absolut forstand til alle tider og alle steder men at jeg til gengæld mener, at denne filosofi er nyttig i lyset af samtidens problemer. (s. 141). Tidligere i bogen redegør Brinkmann også for det det, som han betegner som kernen i pragmatismen som filosofi, at ideer er redskaber, som mennesker har udviklet. Og når problemer skifter, må vi også udskifte de intellektuelle redskaber med hvilke vi søger at håndtere livet. ( s. 135) Spørgsmålet er, om ikke Brinkmann kunne være nået længere i sine bestræbelser på at håndtere livet, hvis han havde fulgt pragmatismen mere konsekvent og set på hvilke muligheder, der ligger i en relationel etik. En relationel etik Hvis nu vi antager, at det ene menneskes liv er forviklet med det andet menneskes liv, hvordan kan vi da gøre tidens udviklingstvang til et fælles relationelt etisk anliggende. Udvikling i sig selv er hverken god eller ond, men får sin kvalitet, mening og betydning i de relationer og i den kontekst, som den indgår. Vi må derfor undslippe dikotomier, da de lukker for vores evne til at afgøre, hvorvidt udvikling kan være nyttig for os i arbejdslivet og i samfundet i øvrigt. Min erfaring som konsulent siger mig, at jo bedre ledere og medarbejdere er til sammen at skabe en refleksiv dialog, hvor begge parter optræder som moralske aktører, jo mere nyttig vil udviklingstiltag kunne være. Det moderne arbejdsliv er fyldt med etiske dilemmaer, som er knyttet til forskellige former for udvikling af og brug af selvteknologier i arbejdslivet. En relationel etik kan hjælpe os til at give muligheder for sammen at skabe en nyttig udvikling, så vi bliver i stand til at samarbejde og koordinere handlinger, som kan medvirke til at sætte fokus på et relationelt ansvar i forhold til udviklingstvang, hvor vi alle er moralske aktører og tager et fælles ansvar for at koordinere vores handlinger i forhold til nyttige udviklingstiltag. Vi er hinandens verden og hinandens skæbne. Løgstrup skriver i Den etiske fordring, at vi har en mærkelig og ubevidst forestilling om, at den verden, hvor et menneske har sit liv, hører vi andre ikke med til, og han fortsætter: I virkeligheden er det dog en besynderlig forestilling, hvis besynderlighed ikke bliver mindre af, at den er os så selvfølgelig. Det forholder sig nemlig ganske anderledes: vi er hinandens verden og hinanden skæbne (Løgstrup s )

6 Denne vej forekommer mig at være mere frugtbar og nyttig end at indtage en brokkerpositionen. Gert Rosenkvist, 2015 Litteratur: Brandt, S. (1996) Kom lad os brokke os fra: TV-2 Kys bruden Brinkmann, S. (2006) Selvrealiseringens etik. I: Brinkmann, S. & Eriksen, C. (red.) Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Forlaget Klim, Aarhus. Brinkmann, S. (2014) Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal, København. Haslebo, G. & Haslebo, M.L. (2007): Etik I organisationer fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk Forlag Løgstrup. K.E. (1991): Den etiske fordring. Gyldendal, København.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

SVEND BRINKMANN. Svend Brinkmann Cand. psych., ph.d., professor PROFESSOR I PSYKOLOGI AALBORG UNIVERSITET SVENDB@HUM.AAU.DK

SVEND BRINKMANN. Svend Brinkmann Cand. psych., ph.d., professor PROFESSOR I PSYKOLOGI AALBORG UNIVERSITET SVENDB@HUM.AAU.DK SVEND BRINKMANN Svend Brinkmann Cand. psych., ph.d., professor PROFESSOR I PSYKOLOGI AALBORG UNIVERSITET SVENDB@HUM.AAU.DK SAMFUNDSMÆSSIGE FORANDRINGER Samfundstyp e Ind ustrisamfund Fast modernitet Forb

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Anerkendende HR og Organisationsudikling

Anerkendende HR og Organisationsudikling (2008) Maja Louise Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard Anerkendende HR og Organisationsudikling Den 09-03-2012 Søren Moldrup side 1 af 14 sider 1: INDLEDNING Denne bog er en praksisorienteret brugsbog

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Denne bog henvender sig til både interne

Denne bog henvender sig til både interne Anmeldelser Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende HR og organisationsudvikling Skab mening, handlekraft og bedre resultater Dansk Psykologisk Forlag, 2008, 231 sider, ISBN 978-87-7706-526-2

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo, Etik i organisationer. Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk Forlag. 2007.

Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo, Etik i organisationer. Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk Forlag. 2007. Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo, Etik i organisationer. Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk Forlag. 2007. Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo har skrevet en vægtig bog om,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier,

Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, forskellige vinkler på magt og etik Michala Schnoor Gitte Haslebo Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, der organiserer coachingen, vil formålet og de anvendte

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Rambøll Management Consulting Attractor

Rambøll Management Consulting Attractor Maj Britt Andreasen, Thomas Bonderup, Finn Borch, Thomas Gerstrøm, Per Møller Janniche, Dorthe Jensen, Trille Frodelund Lykke, Søren Moldrup, Asbjørn Molly, Hanne Vibeke Moltke, Kim Martin Nielsen og Pernille

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

En erhvervspsykologi i rivende vækst!

En erhvervspsykologi i rivende vækst! En erhvervspsykologi i rivende vækst! Erhvervspsykologerne Flemming Andersen, Ulla Andersen, Gitte Haslebo og Jane Palm Først en tak til Psykologi Nyt for at invitere til artikler om organisationspsykologien,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Samlet certificering som systemisk coach

Samlet certificering som systemisk coach Som certificeret systemisk coach fra ATTRACTOR er jeg nu ikke bare coach af navn men også af gavn. Både som leder og coach har jeg nu overskud og metoder til at få teamet og den enkelte person til at finde

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Har Brinkmann ret? Skal vi holde op med at mærke efter?!

Har Brinkmann ret? Skal vi holde op med at mærke efter?! Har Brinkmann ret? Skal vi holde op med at mærke efter? Det korte svar er ja af Martin Anker Wiedemann, Master Trainer og direktør, persolog Danmark Det lange følger her, og nye læsere kan begynde i bunden

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Karsten Juul-Olsen Dorte Venø Jacobsen Karsten@cubion.dk Dagsorden for i dag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Hildebrandt

Læs mere

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

SPECIALISERET COACHINGUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED RÅDGIVNING, COACHING OG BEHANDLING AF STRESS

SPECIALISERET COACHINGUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED RÅDGIVNING, COACHING OG BEHANDLING AF STRESS SPECIALISERET COACHINGUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED RÅDGIVNING, COACHING OG BEHANDLING AF STRESS SPECIALISERET COACHINGUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED RÅDGIVNING, COACHING

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

DEN LÆRENDE ORGANISATION?

DEN LÆRENDE ORGANISATION? DEN LÆRENDE ORGANISATION? Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 1998 Den lærende organisation Ideerne i»den lærende Organisation«har både vakt interesse og begejstring hos erhvervsledere,

Læs mere