Stå sammen og bevæg jer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stå sammen og bevæg jer"

Transkript

1 Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter, som jeg finder interessante i Brinkmanns bog. Dernæst vil jeg kritisere de løsningsforslag, hvor jeg mener, at Brinkmann forsimpler komplekse problemstillinger i sit opgør med tidens udviklingstvang. I forlængelse af min kritik vil pege på en mulig tredje vej mellem det at stå fast og bevæge sig, nemlig en overvindelse af dikotomien mellem det at stå fast i forhold til tidens udviklingstvang, og så det at deltage i en udvikling, der kan være nyttig både for den enkelte og fællesskabet både i arbejdslivet og i samfundet i øvrigt. Udgangspunktet for min læsning af Brinkmann er mine egne erfaringer som konsulent gennem en årrække for organisationer og virksomheder en slags praktisk visdom som konsulent. Det anerkendelsesværdige i Brinkmanns bog er opgøret med tvangen til personlig udvikling, at alskens menneskelige relationer bliver redskaber i organisationer og virksomheder, der skal sikre medarbejdernes fortsatte udvikling. Også hans opgør med at komplekse økonomiske, sociale og politiske problemer reduceres til individuelle psykologiske forhold er vigtigt. Denne velbegrundede kritik har Brinkmann tidligere fremført som en kritik af det, som han kalder det psykologiske samfund, hvor den herskende diskurs om udvikling er baseret på en humanistisk psykologi (Brinkmann 2006). Endelig har Brinkmann også en velbegrundet kritik af en uhæmmet brug af selvteknologier i samfundet uden en etisk overvejelse over konsekvenserne. Kritikken af at der findes enkle snuptagsløsninger i form af selvhjælpsbøger på komplekse problemer, finder jeg også væsentlig. Kritik af Brinkmann I sin kritik af udviklingstvangen kunne Brinkmann have haft gavn af en sondring mellem menneske og organisationsmedlem. Hvilken udviklingstiltag hører hjemme i arbejdsfælleskabet i den enkelte virksomhed og organisation, og er relevante i forhold til de kerneopgaver, som skal løses sammen af ledere og medarbejdere? Og hvilke udviklingstiltag er med til at fremme en bedre social verden lokalt og globalt. Så hvorvidt udvikling er nyttig eller ej må forstås og vurderes i en konkret historisk kontekst. En lang række danske virksomheder udvikler hver eneste dag nye teknologiske frembringelser i hård konkurrence med virksomheder globalt fx indenfor energiforsyning og miljøteknologi. For at det kan lykkes kræver det målrettet udvikling, dygtige medarbejdere og ledelse. Det indebærer også udvikling af nye og andre måder at arbejde sammen på og løse opgaver så ledelse og medarbejdere må stå sammen og bevæge sig. Det er det, som mange danske små og store virksomheder er rigtig dygtige til. Her har Brinkmann har et begrænset akademisk perspektiv.

2 Brinkmann har ikke tilstrækkelig opmærksomhed på den udvikling som finder sted i virksomheder og organisationer, og som er afgørende for vores konkurrenceevne og dermed også for vores mulighed for, at vi kan have eksport og dermed et grundlag for en offentlig sektor med universiteter mv. Et eksempel: En virksomhed, som jeg har arbejdet for i 20 år, er ledende på verdensmarkedet indenfor udvikling og drift af skibssimulatorer, hvor styrmænd, skibsførere, maskinmestre og andre ved simulering kan lære at arbejde sammen og forebygge katastrofale ulykker til søs. Denne virksomhed har satset målrettet på at udvikle viden og teknologi og har også udviklet nye og andre måder at lede, samarbejde og lære på. Hvis den virksomhed kun havde stået fast, så ville den være lukket i dag. I stedet for har virksomhedens ledere og medarbejdere stået sammen og bevæget sig og på den måde reddet menneskeliv og undgået miljøkatastrofer. Så der er brug for et alternativ til Brinkmanns 7 trins guide. Denne kunne se således ud: 1) Styrk de relationer du indgår i Brinkmanns vigtige pointe i, at der ikke er mange perspektiver i at mærke efter i sig selv kunne omformes til at få mere blik på, hvad der sker i de relationer, som vi indgår i. Hvordan vi hver især i livet og i arbejdslivet er hinanden forudsætninger for at lykkes. Så denne relationelle vej kunne være mere konstruktiv, end at det enkelte individ skal holde op med noget, så vi kan opnå stærke og bæredygtige relationer både i arbejdslivet og i samfundet i øvrigt. 2) Hav blik for både det positive og negative i dit liv Det positive kan betyde at udforske det, som allerede er og fungerer og så værdsætte det fx i den aktuelle debat om skolereformen og folkeskolen. Det behøver ikke at ende med positivitetsfascisme. Brinkmann overser den grundlæggende pointe i begrebet anerkendelse at knytte sig til den andens erkendelse. Han ser derfor heller ikke muligheden for at ledere og medarbejdere som aktører sammen gennem en anerkendende udforskende tilgang kan lykkes med at skabe nyttige handlinger og resultater i skolen eller i andre organisationer og virksomheder. Måske ønsker Brinkmann en tilbagevenden til en lineær årsags-løsningstænkning indenfor organisationsudvikling, hvor vi først lader eksperter finde årsagerne til fejl og mangler og så løser dem. 3) Tag refleksionshatten på Fremfor ja-hatte og nej-hatte er der i højere grad brug for at reflektere over i hvilke kontekster et ja og et nej er meningsfulde responser. Et nej kan jo være meningsfuldt, hvis man som medarbejder bliver bedt om at deltage i kanindræber-kursus, hvor man skal overskride sine egne grænser og bekende personlige fejl og mangler med risiko for ansigtstab og uden der er nogen begrundelse og sammenhæng med de arbejdsopgaver, som man skal løse. Et nej til en ændring på en arbejdsplads fra en leder eller medarbejder kan være perspektivløst, hvis det er baseret på en privat-personlig opfattelse af, hvad man som leder eller medarbejder føler eller kan lide kerneopgaven for organisationen bør være. Eks. hvis nu en sygehusregion har besluttet, at en hospitalsafdeling fra at være en intensiv afdeling nu skal være en afdeling for planlagt kirurgi, så

3 ville en refleksiv dialog mellem ledere og medarbejdere om, hvordan ændringen kan gribes an, nok være mere nyttig end en ja-nej position. 4) Undlad at gøre følelser til sandheder Brinkmanns har en vigtig pointe i sin kritik af følelsessamfundet når mavefornemmelser erstatter argumenter. Og det at følelser skulle være en direkte adgang til sandhed. På dette punkt synes Brinkmann at være på linje med den kritik, der har været rettet mod den udbredte diskurs, at det er godt, når man viser sine følelser, så vi kan få renset luften. Følelser er også socialt og kulturet dannet, og at de også er med til skabe og forme de indbyrdes relationer, og de udtrykker på den måde ikke en højere sandhed. 5) Find en coach der gør problemet til problemet og ikke personen Brinkmann fremfører en berettiget kritik af coaching som selvteknologi, når den praktiseres ud fra et ståsted, hvor fokus er på en essentialistisk forståelse af mennesket, og hvor samfundsmæssige problemer reduceres til individuelle personlige problemer. Men han overser, at der findes en anden veludviklet coachingpraksis, som arbejder ud fra et helt andet erkendelsesteoretisk ståsted: et systemisk, konstruktionistisk og narrativt ståsted. Hvor relationen kommer før individet, hvor problemer placeres i en organisatorisk kontekst, og hvor det er muligt at dekonstruere herskende diskurser og de negative identitetskonklusioner, som disse kan være med til at skabe hos den enkelte. Så fremfor at forholde sig reflekteret til den anden coachingpraksis som en nyttig og samskabende samtaleform, der kan hjælpe den enkelt eller en gruppe videre med at reflektere over udfordringer og problemer og udvikle dømmekraft og nye handlemuligheder, smider Brinkmann barnet ud med badevandet i sin reduktionistiske fremstilling af, hvad coaching kan være. 6) Fortæl dine egne historier til andre og skab historier sammen Jeg synes også, at det er vældig berigende at læse gode romaner, og jeg er på linje med Brinkmann i hans vurdering af en række værker. Men spørgsmålet er om det rækker, at vi hver især læser romaner. Det kan så blive mit private og personlig opgør med tidens udviklingstvang. Lad os også i stedet blive aktører! Hvad nu hvis vi, samtidig med at vi læser romaner, også i vores arbejdsfællesskaber og i samfundets fællesskaber for øje på hvilken skabende kraft historier og fortællinger har, som vi selv indgår i og er medskabere af. Hvis vi bliver mere omhyggelige med at skabe fortællinger, der åbner op handlinger, som kan være med til at skabe et for godt arbejdsliv og samfund med en plads og respekt for alle. Også for de udstødte, marginaliserede og stemplede. Så vi får blik for hvad

4 fortællinger og sprog gør ved os indbyrdes væk fra en sprogbrug om de to- sprogede og dovne Robert hen i mod et inkluderende sprog. Måske skal vi også supplere romanlæsningen ved at læse bøger om udvikling, der har fokus og omsorg for relationer, fremfor det enkelte individ. 7) Lær af fortiden Spørgsmålet er, hvor meget der kommer ud af at dvæle ved fortiden. Måske bringer det os videre, hvis vi bruger fortiden aktivt til at forstå og handle kløgtigt i nutiden. Når vi debatterer ytringsfrihed har vi brug for at forstå dette begreb i en konkret historisk sammenhæng, så vi ikke ender med at reducere komplekse historiske forhold til et spørgsmål om, hvordan vi i Europa forstår ytringsfrihed og gør vores forståelse til en universel sandhed. De spirende totalitære tendenser, som ser visse steder i Europa imødegås bedst ved, at vi lærer af og bruger erfaringer aktivt fra fortiden fremfor ved at dvæle ved den. Retten til at brokke os Brinkmann argumenter for, at vi må genfinde retten til at brokke os, også når det ikke fører til positive forandringer. ( s. 49). Spørgsmålet er imidlertid om positioneringen som brokker er en nyttig måde at forholde sig på i forhold en kritik af tidens udviklingstvang. Hvilken diskurs trækker brokkerpositioneringen på? Mit bud er en det kommer sådan set ikke os ved -diskurs, for nu at citere Steffen Brandt fra TV-2. Når man brokker sig som medarbejder, leder eller borger, kan man melde sig ud af den kritisable situation, og mene at have en moralsk ret, som følger med brokkerpositioneringen til at brokke sig uden at komme med alternative ideer og forslag, og man opfatter sig heller ikke som en moralsk aktør. Man kan brokke sig uden at tage ansvar, som Steffen Brandt fra TV-2 synger: Kom lad os brokke os det er nok det vi har det det bedst med lad bare de andre slås det er da synd for dem, men på den anden side det kommer sådan set ikke os ved (Steffen Brandt 1996) Endelig medfører brokkerpositioneringen ofte et fravær af argumenter og en internalisering af problemer, som faktisk er placeret i relationer i en social kontekst. Brokkeri medfører ofte beskadigede og konfliktfyldte relationer. Så lad os i stedet for finde en anden vej en relationel vej. Det kræver øvelse, fordi vi desværre har et rigt udviklet broksprog og et fattigt relationelt sprog. Hver for sig eller sammen? Brinkmann er godt selv klar over, at bogen paradoksalt nok uundgåelig bliver et symptom på den individualisering, den søger at gøre op med (s. 20) fremfor at hjælpe med at finde hjælp til at løse de grundlæggende problematikker, der fremfor alt påkalder sig kollektive løsninger og politiske handlinger.

5 Brinkmanns udvej bliver så at vende tilbage til den antikke filosofi og tænkning. Der er flere interessante og tankevækkende pointer fra stoicismen, ligesom Aristoteles dydsetik fremdrages. Andre steder synes der at ligge en implicit henvisning til pligtetikken. Det er jo en fornem tradition, som vi står på skuldrene af, og ikke kan komme uden om også i udvikling og praktisering af relationel etik. Problemet opstår efter min mening ved, at Brinkmann ender med at gøre de stoiske dyder til absolutte og universelle sandheder, han skriver b.la. ved at opøve dyderne kan man forbedre sin mulighed for det -at udforme fornuftsprincipper for (love) for menneskeligt samkvem GR- og måske blive en egentlig stoisk vismand, der kan tjene som eksempel for andre. (s. 141). Og på denne måde mener Brinkmann med udgangspunkt i stoikerne, at man klarere kan se hvad der er det moralske korrekte at gøre i en given situation. Det ender i en fundamentalistisk etik. Samtidig medgiver Brinkmann dog ud fra et pragmatisk udgangspunkt (Brinkmann er i øvrigt en stor kender af amerikansk pragmatisk filosofi, herunder Dewey), at det ikke er frugtbart at spørge, om stoicismen er sand i absolut forstand til alle tider og alle steder men at jeg til gengæld mener, at denne filosofi er nyttig i lyset af samtidens problemer. (s. 141). Tidligere i bogen redegør Brinkmann også for det det, som han betegner som kernen i pragmatismen som filosofi, at ideer er redskaber, som mennesker har udviklet. Og når problemer skifter, må vi også udskifte de intellektuelle redskaber med hvilke vi søger at håndtere livet. ( s. 135) Spørgsmålet er, om ikke Brinkmann kunne være nået længere i sine bestræbelser på at håndtere livet, hvis han havde fulgt pragmatismen mere konsekvent og set på hvilke muligheder, der ligger i en relationel etik. En relationel etik Hvis nu vi antager, at det ene menneskes liv er forviklet med det andet menneskes liv, hvordan kan vi da gøre tidens udviklingstvang til et fælles relationelt etisk anliggende. Udvikling i sig selv er hverken god eller ond, men får sin kvalitet, mening og betydning i de relationer og i den kontekst, som den indgår. Vi må derfor undslippe dikotomier, da de lukker for vores evne til at afgøre, hvorvidt udvikling kan være nyttig for os i arbejdslivet og i samfundet i øvrigt. Min erfaring som konsulent siger mig, at jo bedre ledere og medarbejdere er til sammen at skabe en refleksiv dialog, hvor begge parter optræder som moralske aktører, jo mere nyttig vil udviklingstiltag kunne være. Det moderne arbejdsliv er fyldt med etiske dilemmaer, som er knyttet til forskellige former for udvikling af og brug af selvteknologier i arbejdslivet. En relationel etik kan hjælpe os til at give muligheder for sammen at skabe en nyttig udvikling, så vi bliver i stand til at samarbejde og koordinere handlinger, som kan medvirke til at sætte fokus på et relationelt ansvar i forhold til udviklingstvang, hvor vi alle er moralske aktører og tager et fælles ansvar for at koordinere vores handlinger i forhold til nyttige udviklingstiltag. Vi er hinandens verden og hinandens skæbne. Løgstrup skriver i Den etiske fordring, at vi har en mærkelig og ubevidst forestilling om, at den verden, hvor et menneske har sit liv, hører vi andre ikke med til, og han fortsætter: I virkeligheden er det dog en besynderlig forestilling, hvis besynderlighed ikke bliver mindre af, at den er os så selvfølgelig. Det forholder sig nemlig ganske anderledes: vi er hinandens verden og hinanden skæbne (Løgstrup s )

6 Denne vej forekommer mig at være mere frugtbar og nyttig end at indtage en brokkerpositionen. Gert Rosenkvist, 2015 Litteratur: Brandt, S. (1996) Kom lad os brokke os fra: TV-2 Kys bruden Brinkmann, S. (2006) Selvrealiseringens etik. I: Brinkmann, S. & Eriksen, C. (red.) Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Forlaget Klim, Aarhus. Brinkmann, S. (2014) Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal, København. Haslebo, G. & Haslebo, M.L. (2007): Etik I organisationer fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk Forlag Løgstrup. K.E. (1991): Den etiske fordring. Gyldendal, København.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

SVEND BRINKMANN. Svend Brinkmann Cand. psych., ph.d., professor PROFESSOR I PSYKOLOGI AALBORG UNIVERSITET SVENDB@HUM.AAU.DK

SVEND BRINKMANN. Svend Brinkmann Cand. psych., ph.d., professor PROFESSOR I PSYKOLOGI AALBORG UNIVERSITET SVENDB@HUM.AAU.DK SVEND BRINKMANN Svend Brinkmann Cand. psych., ph.d., professor PROFESSOR I PSYKOLOGI AALBORG UNIVERSITET SVENDB@HUM.AAU.DK SAMFUNDSMÆSSIGE FORANDRINGER Samfundstyp e Ind ustrisamfund Fast modernitet Forb

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering

Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering Af Gro Emmertsen Lund, Organisations- og evalueringskonsulent i Haslebo & Partnere, Master i Evaluering. Etik i evaluering har været på dagsordnen

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Nogle perspektiver og vinkler Chef for EVU-forretningsudvikling Koncernadministration Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk hegm@phmetropol.dk www.phmetropol.dk

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Moderne Klinisk HR-Psykologi

Moderne Klinisk HR-Psykologi Moderne Klinisk HR-Psykologi Hverdagslivets psykologi i arbejdet At tænke om psykologi Psykologi handler da om psykiske lidelser? Normalpsykologien fokuserer på og søger at forstå hverdagslivet, for at

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Organisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det?

Organisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det? AM2015 Organisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det? v/ erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo Mandag d. 9. november 2015 kl. 10.15-11.00

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Når udfordringerne står i kø, bliver vi nødt til at tænke nyt og handle anderledes

Når udfordringerne står i kø, bliver vi nødt til at tænke nyt og handle anderledes Når udfordringerne står i kø, bliver vi nødt til at tænke nyt og handle anderledes At tænke fra mere til bedre kan være et godt bud på en ny-orientering. Af Jesper Loehr-Petersen. MacMann Berg 2012 At

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Rettigheder til materiale

Rettigheder til materiale Alle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til dette materiale indehaves af Haslebo & Partnere. Delvis gengivelse er tilladt, såfremt Haslebo & Partnere skriftligt anføres som kilde. Enhver anden

Læs mere

Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København

Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København Hvorfor morgenmøder? Vores vision er at udvikle ledelseskapacitet, der fremmer mere ansvarlige og værdiskabende samfund, organisationer og virksomheder

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Workshop nr. 404 tirsdag den 20. november 2012 kl. 9.00-10.15 Mening Hvis man laver

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed

Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Relationelt koordinerede historier i en verden beriget med uklarhed Fornuft og forandring ledelse i en verden beriget med uklarhed James G. March 1995 En verden beriget med uklarhed Hvordan kan historiefortælling

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Professionelle Ståsteder Morgenmøde MacMann Berg, 1. & 2. dec. 2016

Professionelle Ståsteder Morgenmøde MacMann Berg, 1. & 2. dec. 2016 Professionelle Ståsteder Morgenmøde MacMann Berg, 1. & 2. dec. 2016 MORGENMØDET I DAG Inspireret af Svend Brinkmanns begreb om ståsteder præsenterer vi et bud på 5 professionelle ståsteder De 5 professionelle

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere