Investeringer som giver afkast for de fattige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investeringer som giver afkast for de fattige"

Transkript

1 Investeringer som giver afkast for de fattige Resume Danske indkøb fra og investeringer i ulandene kan være en god forretning, men kan også blive en gevinst for de fattige. Det er dog ikke alle indkøb eller investeringer, der har den ønskede effekt. Tværtimod findes der indkøb og investeringer, der gør skade på befolkning og samfund. Om det bliver til skade eller til gavn for det lokale samfund handler i høj grad om hvor virksomhederne køber ind og investerer, og hvordan de køber ind og investerer. Det handler om social ansvarlighed. Denne artikel sætter fokus på relationen mellem social ansvarlighed og fattigdom og sult. Artiklen bygger på en studie Folkekirkens Nødhjælp har lavet om danske firmaers investeringer i Indien, og et kapitel fra håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact. Introduktion Danske firmaer investerer og handler i stigende omfang med verdens fattige lande som for eksempel Indien. Det er et led i den stadigt mere omfattende globalisering, som nogle gange opfattes som en trussel mod danske arbejdspladser og andre gange som en mulighed for dansk ekspansion på de internationale markeder. Med denne artikel vil vi sætte fokus på, hvordan globaliseringen gennem indkøb og investeringer kan give et bidrag til udvikling for de fattige i verden. Indkøb og logistik udgør en vigtig del af den globale handelskæde og spiller dermed også en vigtig rolle for de fattige i forhold til udviklingen. Når danske firmaer i stigende grad køber ind fra eller flytter produktionen ud til lande som Indien, har det stor betydning for den lokale udvikling. Strømmen af private investeringer til verdens fattige lande er steget betragteligt over de sidste 15 år og udgør en stadig vigtigere del af økonomien (UNCTAD 2005: World Investment Report 2005, Geneva). Det er dog ikke alle investeringer, som bidrager til en positiv udvikling i de lokalsamfund, hvor investeringen foretages. Det er derfor afgørende både hvor virksomhederne investerer, og hvordan de investerer og driver deres virksomheder. Det handler om social ansvarlighed. Indien Indien er et af de lande, som tiltrækker mange indkøb og investeringer. Investeringerne fokuserer stadigvæk primært på produktion med henblik på videre salg i andre lande, men i takt med at det indiske marked vokser, bliver det også mere aktuelt med investeringer, som fokuserer på salg lokalt. Investeringer fra dansk erhvervsliv findes inden for begge typer. Mellem 1999 og 2003 øgedes antallet af udenlandske investeringer i Indien med næsten 60 %. I samme periode øgedes Human Development Index kun med 5 % (se billede 1). Indien har en markant tilvækst, men desværre er der meget som tyder på, at den økonomiske fremgang ikke fører til udvikling for den store gruppe fattige. 800 millioner indere lever for mindre end to USD om dagen, og 21 % af befolkningen er undernæret (UNDP 2005, Human Development Report). Investeringerne er koncentreret i nogle få dynamiske regioner som Mumbai og Chennai samtidigt med at flere andre områder som Orissa og Bhiar kæmper med fattigdom og sociale problemer. Dette kan ses som en

2 indenrigspolitisk udfordring, men det viser også at investeringer ikke nødvendigvis fører til udvikling nationalt. Billede 1 Udvikling af investeringer og HDI over tid Foreign Direct Investment Human Development Index Kilde: Unctad, World Investment Report (2003 og 2005) og UNDP, Human Development Report ( ) Hvis man ser nøje på de områder, hvor mange af de udenlandske investeringer er koncentreret, ser resultatet meget anderledes ud. I den indiske delstat Chennai er udviklingen gået stærkt, og her har de store udenlandske investeringer i området været en bidragende faktor. I andre regioner og ikke mindst i landbrugsområderne er udviklingen nærmest gået i stå. At de positive effekter er så forskellige skyldes, at de i mange tilfælde er relateret til den lokale kontekst. Investeringer i de allerede rige områder vil derfor i overvejende grad skabe vækst og udvikling for de grupper, som bor der. Social ansvarlighed I debatten om virksomhedernes sociale ansvar har fokus især været på børnearbejde, arbejdsforhold og på miljø. Der har været mindre fokus på de bredere samfundsmæssige effekter af øgede investeringer. En analyse gennemført af Folkekirkens Nødhjælp (DanChurchAid (2006): Fighting hunger with investments. New dimensions on corporate social responsibility) hos 34 danske virksomheder, der har investeret i produktion i Indien, viste et solidt engagement i at udvikle sociale retningslinier og politikker. Af de 34 virksomheder havde 25 virksomheder en formuleret og offentlig politik for social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility, CSR). Af de 25 virksomheder havde 24 fokus på miljø og 18 også fokus på arbejdsforholdene i virksomheden. 11 virksomheder havde fokus på diskrimination, hvilket kan være afgørende for at bekæmpe fattigdommen i et land som Indien, hvor de kasteløse (dalitterne) ofte er udstødte og marginaliserede. Men kun fire ud af de i alt 34 virksomheder havde direkte indarbejdet hensynet til at bekæmpe sult og fattigdom i deres CSR politik (se tabel 1). Tabel 1. Inddragelse af hensynet til fattigdom og sult i virksomhedernes sociale ansvar. Har CSR Har ikke Omfatter fattigdom Omfatter miljø Omfatter arbejds- Omfatter diskri- Støtte til lokal-

3 Virksomheder der svarede på spørgeskemaet (12) Virksomheder der ikke svarede på spørgeskemaet (22) politik CSR politik og/eller forhold mination samfund sult 3) ) 7 2) I alt ) Hvis CSR, etiske retningslinier eller tekst om social ansvarlighed var præsenteret på hjemmesiden blev det registreret som tilstedeværelse af en CSR politik. 2) Der var ingen tegn på CSR eller etiske regningslinier på hjemmesiden. 3) Dækningen af sult/fattigdom er baseret på spørgeskemaet. For de virksomheder hvor analysen er sket på basis af hjemmesiden/tilgængelig information er det baseret på tilstedeværelsen af tekst om sult og fattigdom. Kilde: DanChurchAid (2006): Fighting hunger with investments. New dimensions on corporate social responsibility. CSR som fokuserer på miljø og arbejderrettigheder handler ofte om at minimere negative effekter af investeringen. Forurenet affald eller brug af børnearbejdere risikerer at gøre skade på den lokale udvikling. Det kan en godt implementeret og overvåget CSR politik afhjælpe. Men hvis danske arbejdspladser, der flytter til verdens fattige lande, for alvor skal skabe positive effekter i kampen mod sult og fattigdom, skal der mere til. Der er brug for CSR, som fokuserer på at give et ekstra bidrag - en positiv effekt på samfundet. Fattigdom og sult skabes ikke mindst af ulige fordeling og ulige adgang til resurser og muligheder. Det gælder for eksempel adgangen til arbejde, vand og jord. Hvis der skal udvikles en CSR politik, der sætter et langt stærkere og positivt aftryk i kampen mod sult og fattigdom, er det derfor nødvendigt at fokusere på vand, jord, diskrimination og på de bredere påvirkninger produktionen har i de samfund, hvor den finder sted. Adgang til vand Adgangen til vand er ofte en afgørende faktor for fattige mennesker. Vand er en betingelse for alt liv, og i mange ulande er det en mangelvare og anledning til konflikt. (FAO 2003: Agriculture, Food and Water, Rome.) Investeringer, som bruger vand, bliver derfor del af et større spil, der kan handle om magt, muligheder og fattigdom. I mange fattige lande er grundvandsstanden faldet dramatisk på grund af stigende befolkning, kunstvanding og afskovning. Det skønnes, at halvdelen af befolkningen i verdens fattige lande allerede i dag er udsat for forurenet drikkevand. (UNESCO 2003: Water for people, water for life: the United Nations World Water Development Report, Paris).

4 Det vand, som erhvervslivet lægger beslag på og påvirker, vil variere meget afhængig af om der er tale om for eksempel et lokalt bryggeri eller en IT-virksomhed. Men øget vandforbrug på grund af udenlandske investeringer kan være den dråbe, som gør, at de de fattiges brønde, som ofte ikke er særligt dybe, udtørrer i tørtiden (FAO 2003: Water Reports: 24, Rethinking the Approach to Groundwater and Food Security, Rome). Dermed kan adgangen til vand forsvinde for de fattigste, og det kan have alvorlige konsekvenser. Samtidig kan udledningen af miljøfarlige stoffer og forurening fra virksomheden blive afgørende for den lokale vandkvalitet. Derfor bør virksomheder, der investerer i verdens fattige lande, lave eller sikre sig at de lokale myndigheder laver - en analyse af det totale vandforbrug, hvilke effekter det vil få for adgangen til vand i området, og om det vil ændre sig i fremtiden. Analysen skal se både på den samlede forurening af det lokale drikkevand, men også, som et vigtigt aspekt, på det samlede forbrug af vand og adgangen til vand for den fattigste del af befolkningen. Det er nødvendigt at se på de bredere effekter i lokalsamfundet. I Indien bruger erhvervslivet mellem 6 og 13 % af alt vand. Det eksakte tal er usikkert, men alle analyser viser, at det er stigende (Centre for Science and Environment 2004: A Down To Earth supplement, No. 4.). Samtidig har store dele af Indien mangel på vand, og ikke mindst rent vand. Vand er derfor årsag til en potentiel konflikt, hvilket også kan få store konsekvenser for udenlandske firmaer, som investerer i området. Adgang til jord Adgang til jord er også et vigtigt spørgsmål i forhold til fattigdom og sult. Langt de fleste fattige og sultne mennesker bor i landområderne (FAO 2005: The state of food insecurity in the world 2005, Rome) og er på den ene eller anden måde dybt afhængige af adgangen til jord og produktionen fra jorden. Det er derfor ikke overraskende, at fordelingen af jord har vist sig at være afgørende for sammenhængen mellem vækst og fattigdomsbekæmpelse. En mere lige og retfærdig fordeling af jord betyder, at de positive effekter af økonomisk vækst og udvikling i langt højere grad breder sig ud i samfundet til gavn for de mange og ikke kun til gavn for de få. (Lopez 2005: Pro-poor growth: a review of what we know (and of what we don't), World Bank Policy Paper, Washington, D.C.) Ved nyetablering af virksomheder findes der altid en risiko for negative effekter på lokalsamfundet. Hvis jorden er privatejet, vil der som regel blive udbetalt kompensation. Men mange fattige ejer ikke den jord, de bruger og bor på. De kan opholde sig midlertidigt eller ulovligt på jorden, eller de kan benytte jorden til græsning for deres kvæg og geder. Effekten af en investering bør derfor ses både i forhold til dem som ejer jorden, dem som bruger den, og dem som bor på den, lovligt eller ulovligt. Alle tre grupper bør kompenseres for at undgå problemer i forhold til de fattigste grupper i samfundet. Derudover bør der ses på konsekvenserne i de områder, hvor folk eventuelt bliver forflyttet til (2002: Handbook for Preparing a Resettlement Action Plan, Washington, D.C). Omplacering af større grupper kan medføre store problemer for de nye værts-samfund, og kan også indebære behov for kompensation og mægling. Kompensationen skal både omfatte tab af jord, tab af indkomst og omkostninger i forbindelse med flytningen (World Bank 1990: Operational Directive 4.30: Involuntary

5 Resettlement, Washington, D.C.), men behøver ikke være i form af penge. For fattige mennesker er muligheden for at få arbejde og et sted at bo ofte langt mere afgørende. Det er derfor vigtigt at vurdere de langsigtede effekter af investeringen på adgangen til og anvendelsen af jord. Her kan virksomheden søge hjælp i en række internationale konventioner og bestemmelser, der beskæftiger sig med retten til jord, bolig og beskyttelsen af blandt andet oprindelige folk, samt i konkrete retningslinier udarbejdet af blandt andet Verdensbanken (IFC 2002: Handbook for Preparing a Resettlement Action Plan, Washington, D.C). Mange udenlandske investeringer laves som samarbejder, opkøb eller sammenlægninger, hvor spørgsmålet om jord ikke er relevant, da der ofte allerede findes en produktionsgrund. Som vestlige investorer er det dog stadigvæk vigtigt at inkludere adgang til jord i CSR overvejelser. Nyetableringer kan altid blive aktuelle, og en god CSR politik inkluderer samarbejdet med eventuelle underleverandører, hvor spørgsmålet om jord kan blive endnu mere konkret. I Indien hænger adgangen til jord tæt sammen med kultur og tradition som en følge af kastesystemet. De højtstående kaster ejer en stor del af landbrugsjorden, mens de fleste dalitter er jordløse. Der findes endda eksempler på at dalitter, som har haft jordrettigheder, bliver jaget væk fra deres jord. Diskrimination Fattigdom og sult er ofte tæt knyttet til diskrimination og social marginalisering af bestemte grupper. Det kan føre til ekstrem forarmelse, et stort spild af menneskelige resurser og kan svække mulighederne for at skabe vækst og velstand i et samfund. (World Bank 2005, ibid.) Investering kan bidrage positivt i kampen mod diskrimination. En vigtig dimension, hvis danske virksomheder skal øge deres positive bidrag til at bekæmpe sult og fattigdom, er derfor en personalepolitik, der sikrer en positiv særbehandling af de mest marginaliserede og udstødte grupper i samfundet. Det skal ikke ske for at give bestemte grupper forrang for andre, men fordi en positiv særbehandling ofte er nødvendig for at sikre en reel ligebehandling. Diskrimination på grund af etniske, sociale, kulturelle, seksuelle eller religiøse grunde er desværre et stort problem i mange af de lande, hvor danske virksomheder investerer. Og selv om de danske firmaer har nedskrevet principper om, at alle ansættelser udelukkende skal ske ud fra kompetencer og kvaliteter hos den enkelte ansøger, så risikerer man nemt, at diskriminationen følger med ind på arbejdspladsen. Et eksempel er de kasteløse i Indien, som ofte rammes af fordomme og forskelsbehandling både i ansættelsesforløb og på arbejdspladsen, fordi det har været og stadig er en så indgroet del af den indiske kultur (National Campaign of Dalits Human Rights-India (NCDHR), Dalits in the World of Globalisation). De kasteløse har ikke alene svært ved at blive ansat, men har også ofte problemer i forbindelse med forfremmelser, fyringer og indflydelse på arbejdspladsen.

6 Også kvinder er typisk mere udsatte og marginaliserede på arbejdsmarkedet ikke mindst i forbindelse med barsel. I mange fattige lande er deltagelsen af kvinder på det formelle arbejdsmarked utrolig lav, samtidig med at talrige undersøgelser viser, at netop ansættelsen af kvinder kan give markante og betydelige positive effekter for bekæmpelse af fattigdommen og sulten. Et af de mest dramatiske studier har vist, at pigers muligheder for at overleve mens de er børn hænger tæt sammen med kvinders muligheder på arbejdsmarkedet. Ansættelse af kvinder er derfor et tydeligt eksempel på, at en bevidst politik fra danske virksomheder kan sætte markante spor på den lokale udvikling (World Bank 2005, ibid). Det er derfor vigtigt at have en proaktiv ansættelsespolitik, hvor positiv særbehandling kan bruges som et værktøj. Og det er vigtigt at have en personalepolitik med fokus på mangfoldighed, der også ved investeringer i verdens fattige lande - sikrer plads og rummelig på arbejdspladsen. Det kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet og kan have markante positive effekter i bekæmpelse af fattigdommen: Én person med et godt lønnet arbejde kan skabe forandring og uddannelse for en hel - og ofte stor - familie. Fokusering på udsatte og udstødte grupper kan også have positive effekter for selve virksomheden. En række analyser fra Indien har f.eks. vist, at de kasteløse klarer sig mindst lige så godt som de øvrige befolkningsgrupper når blot de får adgang og muligheder (World Bank 2005, ibid). Ved ikke aktivt at forsøge at inddrage de kasteløse på arbejdsmarkedet kan en virksomhed derfor miste gode og engagerede medarbejdere. Helt det samme gælder ansættelse af kvinder. Konkret findes der en række konventioner og anbefalinger, der kan hjælpe virksomheden med at sætte fokus på diskrimination. Det Danske Institut for Menneskerettigheder (Danish Institute for Human Rights 2004: Human Rights Compliance Assessment (HCRA) Quick Check, Copenhagen) og det Internationale Dalit Solidaritets Netværk (International Dalit Solidarity Network 2006: The Ambedkar Principles), har blandt andet udviklet en række værktøjer og retningslinier, der er nemme at gå til. Produktionsfaktorer Det fjerde område, som rapporten fra Folkekirkens Nødhjælp sætter fokus på, er de effekter produktion i sig selv kan have på et samfund. Virksomheder der investerer i verdens fattige lande bør aktivt forholde sig til den afsmittende effekt, som investeringerne har på det lokale samfund. Analyser har vist, at u-landene både producerer og eksporterer flere og flere industrivarer, men at de får mindre og mindre ud af hver ekstra enhed de producerer. Tidligere havde de fleste fattige lande en række reguleringer, der skulle forsøge at øge den positive effekt af udenlandske investeringer på den lokale økonomi. Der var for eksempel krav om, at virksomhederne skulle købe en del af deres input lokalt, at de skulle anvende lokal arbejdskraft, betale skatter eller være delvist lokalt ejet.

7 De reguleringer - som samtidig ofte blokerede for udenlandske investeringer - er gennem de sidste ti år blevet afviklet på grund af en aftale indgået i Verdenshandelsorganisationen WTO, på grund af flere og flere bilaterale og multilaterale investeringsaftaler og på grund af den stigende globale konkurrence. Samtidig har mange fattige lande i et forsøg på at tiltrække flere investeringer oprettet frihandelszoner eller eksportforarbejdningszoner, hvor virksomhederne får mere fordelagtige forhold og lavere skatter. Endelig er mulighederne for at flytte virksomhedens overskud ud af landet for at undslippe beskatning blevet bedre. Resultatet har været flere investeringer i verdens fattige lande, højere produktion og eksport af industrivarer, men samtidig at den andel af værditilvæksten, der bliver tilbage i u-landene ikke er steget med samme hastighed (se tabel 2). U-landene producerer mere og mere, men får mindre ud af hver enkelt enhed de producerer. Det er af nogle blevet betegnet som et ræs mod bunden (UNCTAD 2003, 2005: World Investment Report, Geneva). Tabel 2. Eksport og værditilvækst ved produktion af industrivarer Andel af verdens samlede eksport af industrivarer Andel af verdens samlede værditilvækst ved produktion af industrivarer Rige lande 82,3 70,9 64,5 73,3 Fattige lande 10,6 26,5 16,6 23,8 Kilde: UNCTAD (2002): World Investment Report Det betyder, at virksomhedernes sociale ansvar bliver endnu mere afgørende for, i hvor høj grad investeringer bidrager til at bekæmpe sulten og fattigdommen. Det handler om beskæftigelse, beskatning og teknologi. Hvis virksomheden aktivt forsøger at placere sig i fattige områder og samtidig fremmer brugen af lokale råstoffer, input og ansatte kan det have markante positive effekter på sulten og fattigdommen. Øget beskæftigelse er og vil fortsat være en af de mest afgørende faktorer i koblingen mellem investeringer og mindre fattigdom. Langsigtet samarbejde med lokale leverandører giver ikke alene beskæftigelse og øget beskatning, men også bedre muligheder for overføring af viden og teknologi. Her er det vigtigt, at den CSR politik, som den danske virksomhed har, også udstrækkes til at omfatte lokale leverandører. Det kan være en omfattende proces, hvor det ofte kan være nyttigt at inddrage rådgivningsvirksomheder eller folkelige organisationer. Det er også vigtigt at forholde sig aktivt og positivt til betaling af skat, da det kan forbedre forholdene for lokalbefolkningen, og på længere sigt medvirke til at opbygge de institutioner og den infrastruktur, som virksomheden er meget afhængig af (UNCTAD, 2003, ibid). Derudover kan det sikre et langt mere positivt samspil med de myndigheder og det lokalsamfund, som virksomheden er afhængig af. Endelig skal virksomheden forholde sig aktivt til spredningen af teknologi. Overførsel af viden og teknologi har stort potentiale for udviklingen i mange ulande. Det kan gøres

8 gennem træning og uddannelse, men også gennem en bevidst strategi for at give fattige mennesker bedre adgang til den teknologi og viden, der ellers i stigende omfang beskyttes af patenter, ophavsret og andre former for rettigheder. Bedre adgang til teknologi og øget lokal viden og innovation kan sætte markante og positive spor i kampen mod fattigdom og sult. Konklusioner Ifølge Folkekirkens Nødhjælps rapport er danske firmaer gode til at have en politik for social ansvarlighed. Resultatet viste dog også tydeligt, at disse politikker sjældent inkluderede specifikke refleksioner vedrørende fattigdom eller sult, to områder som er af stor betydning i mange af de lande, firmaerne investerer eller handler i, ikke mindst Indien. Den vigtigste konklusion er derfor, at danske virksomheder i deres CSR politik ikke kun skal forsøge at undgå at ødelægge miljøet eller undgå børnearbejde og engagere sig i filantropi. Det er vigtigt, at danske virksomheder, der investerer i verdens fattige lande, forholder sig samlet til, hvordan deres investering påvirker fattigdommen og sulten i landene. Det er vigtigt at se på de bredere effekter på samfundet og på adgangen til vand, jord, beskæftigelse, beskatning og viden. Forskningen peger på mange potentielle positive effekter af udenlandske investeringer, men disse effekter afhænger dog af, hvor og hvordan investeringerne implementeres. I Indien er de udenlandske investeringer samlet i få dynamiske regioner i tilknytning til store byer. Her er tilvæksten stor og positive bivirkninger tydelige. Det er i mange tilfælde de områder, som allerede har et relativt høj uddannelsesniveau og økonomi, som får del i de positive effekter af investeringerne. Store dele af landet mærker dog ikke noget til væksten og sakker derfor bagud. Erhvervslivets primære formål er produktion, som gerne skal giver overskud. Motivationen til at inkludere et fattigdoms- eller sultperspektiv kan derfor virke langt væk ved indkøb fra eller investeringer i verdens fattige lande. Social ansvarlighed kan der udover være tidskrævende og dyr at både udvikle, monitorere og opretholde. I forhold til dette er der tre vigtige overvejelser at gøre: 1. Man står ikke alene Der findes en stor mængde forskning, analyser og studier, samt internationale guidelines og retningslinier som kan bruges ved udformningen af nye retningslinjer for social ansvarlighed. Der er ikke brug for at starte forfra. Det er også godt at søge hjælp hos dem der allerede har erfaringen, f.eks. konsulentfirmaer, NGOer eller erhvervslivets organisationer. 2. At ikke gøre skade eller at gøre gavn Det er en forskel på at ikke gøre skade, og at gøre gavn. At ikke gøre skade bør være et minimum standard for enhver virksomhed. Der hvor den nationale lovgivning tillader aktiviteter som kan medføre negative konsekvenser for det lokale samfund bør virksomhederne selv tage stilling. Negative effekter på samfundet kan, udover at vare moralsk forkasteligt, senere virke som en boomerang i form af lokale demonstrationer eller forbrugerboykot. Derudover kan den socialt ansvarlige virksomhed også, gennem en aktiv politik, bidrage til den lokale udvikling og dermed gøre gavn. 3. Social ansvarlighed giver resultat Der findes flere incitamenter for et firma at gå et skridt længere. Vi tror på, at hvis danske virksomheder inddrager

9 fattigdom og sult i deres indkøbs- og investeringspolitik og deres politik for social ansvarlighed, vil det ikke alene give et styrket og vigtigt bidrag til bekæmpelsen af fattigdommen og sulten. Det vil øge forståelsen i Danmark for, at danske virksomheder flytter arbejdspladser til verdens fattige lande. Og det vil sætte en række positive aftryk på virksomheden selv i form af et bedre samspil med det lokalsamfund, hvor virksomheden etablerer sig; et bedre image i offentligheden; og ikke mindst en større tilfredshed og loyalitet hos virksomhedens medarbejdere og bagland. Det kan være afgørende i en tid, hvor virksomhedernes konkurrencefordel i stigende omfang afgøres af evnen til at tiltrække og fastholde dygtige og kreative medarbejdere. En aktiv CSR politik med henblik på at bekæmpe sulten og fattigdommen vil derfor ikke kun være til gavn for verdens fattigste; Det vil øge forståelsen af globaliseringen i Danmark, og det vil være til gavn for virksomheden selv. Det er det positive samspil, både danske virksomheder og fattige mennesker i fremtiden skal leve af. Vil du vide mere Mere information om Folkekirkens Nødhjælps arbejde med CSR og udvikling findes på hjemmesiden Rapporten Fighting hunger with investments kan downloades, alternativt bestilles, fra siden. I rapporten findes udover litteraturlisten reference til andre organisationer og aktører som arbejder med det samme tema, samt tips på eksisterende guidelines, internationale aftaler, retningslinjer etc. som kan bruges i arbejdet med at udvikle CSR i forhold til fattigdom og sult. Forfattere: Christian Friis Bach arbejder som international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Christian er en aktiv debattør i den danske udviklingsdebat og har tidligere arbejdet som blandt andet journalist, selvstændig konsulent og lektor ved Landbrugshøjskolen i København. Medforfatter til rapporten Fighting hunger with investments og et kapitel i håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact. Mattias Söderberg arbejder som programmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp. Tidligere har han blandt andet arbejdet som selvstændig konsulent indenfor CSR og udvikling, samt arbejdet med bistand i forskellige danske og svenske organisationer. Medforfatter til rapporten Fighting hunger with investments og et kapitel i håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact.

10 Investeringer som giver afkast for de fattige Resume Danske indkøb fra og investeringer i ulandene kan være en god forretning, men kan også blive en gevinst for de fattige. Det er dog ikke alle indkøb eller investeringer, der har den ønskede effekt. Tværtimod findes der indkøb og investeringer, der gør skade på befolkning og samfund. Om det bliver til skade eller til gavn for det lokale samfund handler i høj grad om hvor virksomhederne køber ind og investerer, og hvordan de køber ind og investerer. Det handler om social ansvarlighed. Denne artikel sætter fokus på relationen mellem social ansvarlighed og fattigdom og sult. Artiklen bygger på en studie Folkekirkens Nødhjælp har lavet om danske firmaers investeringer i Indien, og et kapitel fra håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact. Introduktion Danske firmaer investerer og handler i stigende omfang med verdens fattige lande som for eksempel Indien. Det er et led i den stadigt mere omfattende globalisering, som nogle gange opfattes som en trussel mod danske arbejdspladser og andre gange som en mulighed for dansk ekspansion på de internationale markeder. Med denne artikel vil vi sætte fokus på, hvordan globaliseringen gennem indkøb og investeringer kan give et bidrag til udvikling for de fattige i verden. Indkøb og logistik udgør en vigtig del af den globale handelskæde og spiller dermed også en vigtig rolle for de fattige i forhold til udviklingen. Når danske firmaer i stigende grad køber ind fra eller flytter produktionen ud til lande som Indien, har det stor betydning for den lokale udvikling. Strømmen af private investeringer til verdens fattige lande er steget betragteligt over de sidste 15 år og udgør en stadig vigtigere del af økonomien (UNCTAD 2005: World Investment Report 2005, Geneva). Det er dog ikke alle investeringer, som bidrager til en positiv udvikling i de lokalsamfund, hvor investeringen foretages. Det er derfor afgørende både hvor virksomhederne investerer, og hvordan de investerer og driver deres virksomheder. Det handler om social ansvarlighed. Indien Indien er et af de lande, som tiltrækker mange indkøb og investeringer. Investeringerne fokuserer stadigvæk primært på produktion med henblik på videre salg i andre lande, men i takt med at det indiske marked vokser, bliver det også mere aktuelt med investeringer, som fokuserer på salg lokalt. Investeringer fra dansk erhvervsliv findes inden for begge typer. Mellem 1999 og 2003 øgedes antallet af udenlandske investeringer i Indien med næsten 60 %. I samme periode øgedes Human Development Index kun med 5 % (se billede 1). Indien har en markant tilvækst, men desværre er der meget som tyder på, at den økonomiske fremgang ikke fører til udvikling for den store gruppe fattige. 800 millioner indere lever for mindre end to USD om dagen, og 21 % af befolkningen er undernæret (UNDP 2005, Human Development Report). Investeringerne er koncentreret i nogle få dynamiske regioner som Mumbai og Chennai samtidigt med at flere andre områder som Orissa og Bhiar kæmper med fattigdom og sociale problemer. Dette kan ses som en

11 indenrigspolitisk udfordring, men det viser også at investeringer ikke nødvendigvis fører til udvikling nationalt. Billede 1 Udvikling af investeringer og HDI over tid Foreign Direct Investment Human Development Index Kilde: Unctad, World Investment Report (2003 og 2005) og UNDP, Human Development Report ( ) Hvis man ser nøje på de områder, hvor mange af de udenlandske investeringer er koncentreret, ser resultatet meget anderledes ud. I den indiske delstat Chennai er udviklingen gået stærkt, og her har de store udenlandske investeringer i området været en bidragende faktor. I andre regioner og ikke mindst i landbrugsområderne er udviklingen nærmest gået i stå. At de positive effekter er så forskellige skyldes, at de i mange tilfælde er relateret til den lokale kontekst. Investeringer i de allerede rige områder vil derfor i overvejende grad skabe vækst og udvikling for de grupper, som bor der. Social ansvarlighed I debatten om virksomhedernes sociale ansvar har fokus især været på børnearbejde, arbejdsforhold og på miljø. Der har været mindre fokus på de bredere samfundsmæssige effekter af øgede investeringer. En analyse gennemført af Folkekirkens Nødhjælp (DanChurchAid (2006): Fighting hunger with investments. New dimensions on corporate social responsibility) hos 34 danske virksomheder, der har investeret i produktion i Indien, viste et solidt engagement i at udvikle sociale retningslinier og politikker. Af de 34 virksomheder havde 25 virksomheder en formuleret og offentlig politik for social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility, CSR). Af de 25 virksomheder havde 24 fokus på miljø og 18 også fokus på arbejdsforholdene i virksomheden. 11 virksomheder havde fokus på diskrimination, hvilket kan være afgørende for at bekæmpe fattigdommen i et land som Indien, hvor de kasteløse (dalitterne) ofte er udstødte og marginaliserede. Men kun fire ud af de i alt 34 virksomheder havde direkte indarbejdet hensynet til at bekæmpe sult og fattigdom i deres CSR politik (se tabel 1). Tabel 1. Inddragelse af hensynet til fattigdom og sult i virksomhedernes sociale ansvar. Har CSR Har ikke Omfatter fattigdom Omfatter miljø Omfatter arbejds- Omfatter diskri- Støtte til lokal-

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Jagten på The Missing Link

Jagten på The Missing Link Jagten på The Missing Link ictnorcom 27. august 2009 Halvfuldt eller halvtomt Does IT matter? IT is everything! Jan Horsager Jan Horsager Journalist fra DJH i 1993 Dansk VVS Dagbladet Børsen Koncerninformation

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE

COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE COPENHAGEN EXPAND & RETAIN AFTERCARE DISPOSITION Hvad er Aftercare? Analyser Segmentering Målsætninger for arbejdet Få større resultater Hvordan kan jeg komme i gang mandag morgen? 2 AFTERCARE HVAD ER

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030? TØIs jubileumsfeiring 19. juli 2014 Forskningschef Marianne Lev Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Brdr. Møller A/S - Grundloven. Side 1

Brdr. Møller A/S - Grundloven. Side 1 Side 1 Side 2 > Vores grundlov Hos Brdr. Møller A/S har vi formuleret en grundlov, der indeholder de helt basale værdier, som vi gerne vil være kendt for, og som vi ubetinget forudsætter som grundlaget

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Organisationsmanual SIKA RENGØRING A/S. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual SIKA RENGØRING A/S. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organisationsmanual SIKA Organisationen bag SIKA Rengøring A/S 1 En robust organisation SIKA Rengøring A/S blev grundlagt i 2001 af Richard, Elisabeth og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktisk og

Læs mere