Investeringer som giver afkast for de fattige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investeringer som giver afkast for de fattige"

Transkript

1 Investeringer som giver afkast for de fattige Resume Danske indkøb fra og investeringer i ulandene kan være en god forretning, men kan også blive en gevinst for de fattige. Det er dog ikke alle indkøb eller investeringer, der har den ønskede effekt. Tværtimod findes der indkøb og investeringer, der gør skade på befolkning og samfund. Om det bliver til skade eller til gavn for det lokale samfund handler i høj grad om hvor virksomhederne køber ind og investerer, og hvordan de køber ind og investerer. Det handler om social ansvarlighed. Denne artikel sætter fokus på relationen mellem social ansvarlighed og fattigdom og sult. Artiklen bygger på en studie Folkekirkens Nødhjælp har lavet om danske firmaers investeringer i Indien, og et kapitel fra håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact. Introduktion Danske firmaer investerer og handler i stigende omfang med verdens fattige lande som for eksempel Indien. Det er et led i den stadigt mere omfattende globalisering, som nogle gange opfattes som en trussel mod danske arbejdspladser og andre gange som en mulighed for dansk ekspansion på de internationale markeder. Med denne artikel vil vi sætte fokus på, hvordan globaliseringen gennem indkøb og investeringer kan give et bidrag til udvikling for de fattige i verden. Indkøb og logistik udgør en vigtig del af den globale handelskæde og spiller dermed også en vigtig rolle for de fattige i forhold til udviklingen. Når danske firmaer i stigende grad køber ind fra eller flytter produktionen ud til lande som Indien, har det stor betydning for den lokale udvikling. Strømmen af private investeringer til verdens fattige lande er steget betragteligt over de sidste 15 år og udgør en stadig vigtigere del af økonomien (UNCTAD 2005: World Investment Report 2005, Geneva). Det er dog ikke alle investeringer, som bidrager til en positiv udvikling i de lokalsamfund, hvor investeringen foretages. Det er derfor afgørende både hvor virksomhederne investerer, og hvordan de investerer og driver deres virksomheder. Det handler om social ansvarlighed. Indien Indien er et af de lande, som tiltrækker mange indkøb og investeringer. Investeringerne fokuserer stadigvæk primært på produktion med henblik på videre salg i andre lande, men i takt med at det indiske marked vokser, bliver det også mere aktuelt med investeringer, som fokuserer på salg lokalt. Investeringer fra dansk erhvervsliv findes inden for begge typer. Mellem 1999 og 2003 øgedes antallet af udenlandske investeringer i Indien med næsten 60 %. I samme periode øgedes Human Development Index kun med 5 % (se billede 1). Indien har en markant tilvækst, men desværre er der meget som tyder på, at den økonomiske fremgang ikke fører til udvikling for den store gruppe fattige. 800 millioner indere lever for mindre end to USD om dagen, og 21 % af befolkningen er undernæret (UNDP 2005, Human Development Report). Investeringerne er koncentreret i nogle få dynamiske regioner som Mumbai og Chennai samtidigt med at flere andre områder som Orissa og Bhiar kæmper med fattigdom og sociale problemer. Dette kan ses som en

2 indenrigspolitisk udfordring, men det viser også at investeringer ikke nødvendigvis fører til udvikling nationalt. Billede 1 Udvikling af investeringer og HDI over tid Foreign Direct Investment Human Development Index Kilde: Unctad, World Investment Report (2003 og 2005) og UNDP, Human Development Report ( ) Hvis man ser nøje på de områder, hvor mange af de udenlandske investeringer er koncentreret, ser resultatet meget anderledes ud. I den indiske delstat Chennai er udviklingen gået stærkt, og her har de store udenlandske investeringer i området været en bidragende faktor. I andre regioner og ikke mindst i landbrugsområderne er udviklingen nærmest gået i stå. At de positive effekter er så forskellige skyldes, at de i mange tilfælde er relateret til den lokale kontekst. Investeringer i de allerede rige områder vil derfor i overvejende grad skabe vækst og udvikling for de grupper, som bor der. Social ansvarlighed I debatten om virksomhedernes sociale ansvar har fokus især været på børnearbejde, arbejdsforhold og på miljø. Der har været mindre fokus på de bredere samfundsmæssige effekter af øgede investeringer. En analyse gennemført af Folkekirkens Nødhjælp (DanChurchAid (2006): Fighting hunger with investments. New dimensions on corporate social responsibility) hos 34 danske virksomheder, der har investeret i produktion i Indien, viste et solidt engagement i at udvikle sociale retningslinier og politikker. Af de 34 virksomheder havde 25 virksomheder en formuleret og offentlig politik for social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility, CSR). Af de 25 virksomheder havde 24 fokus på miljø og 18 også fokus på arbejdsforholdene i virksomheden. 11 virksomheder havde fokus på diskrimination, hvilket kan være afgørende for at bekæmpe fattigdommen i et land som Indien, hvor de kasteløse (dalitterne) ofte er udstødte og marginaliserede. Men kun fire ud af de i alt 34 virksomheder havde direkte indarbejdet hensynet til at bekæmpe sult og fattigdom i deres CSR politik (se tabel 1). Tabel 1. Inddragelse af hensynet til fattigdom og sult i virksomhedernes sociale ansvar. Har CSR Har ikke Omfatter fattigdom Omfatter miljø Omfatter arbejds- Omfatter diskri- Støtte til lokal-

3 Virksomheder der svarede på spørgeskemaet (12) Virksomheder der ikke svarede på spørgeskemaet (22) politik CSR politik og/eller forhold mination samfund sult 3) ) 7 2) I alt ) Hvis CSR, etiske retningslinier eller tekst om social ansvarlighed var præsenteret på hjemmesiden blev det registreret som tilstedeværelse af en CSR politik. 2) Der var ingen tegn på CSR eller etiske regningslinier på hjemmesiden. 3) Dækningen af sult/fattigdom er baseret på spørgeskemaet. For de virksomheder hvor analysen er sket på basis af hjemmesiden/tilgængelig information er det baseret på tilstedeværelsen af tekst om sult og fattigdom. Kilde: DanChurchAid (2006): Fighting hunger with investments. New dimensions on corporate social responsibility. CSR som fokuserer på miljø og arbejderrettigheder handler ofte om at minimere negative effekter af investeringen. Forurenet affald eller brug af børnearbejdere risikerer at gøre skade på den lokale udvikling. Det kan en godt implementeret og overvåget CSR politik afhjælpe. Men hvis danske arbejdspladser, der flytter til verdens fattige lande, for alvor skal skabe positive effekter i kampen mod sult og fattigdom, skal der mere til. Der er brug for CSR, som fokuserer på at give et ekstra bidrag - en positiv effekt på samfundet. Fattigdom og sult skabes ikke mindst af ulige fordeling og ulige adgang til resurser og muligheder. Det gælder for eksempel adgangen til arbejde, vand og jord. Hvis der skal udvikles en CSR politik, der sætter et langt stærkere og positivt aftryk i kampen mod sult og fattigdom, er det derfor nødvendigt at fokusere på vand, jord, diskrimination og på de bredere påvirkninger produktionen har i de samfund, hvor den finder sted. Adgang til vand Adgangen til vand er ofte en afgørende faktor for fattige mennesker. Vand er en betingelse for alt liv, og i mange ulande er det en mangelvare og anledning til konflikt. (FAO 2003: Agriculture, Food and Water, Rome.) Investeringer, som bruger vand, bliver derfor del af et større spil, der kan handle om magt, muligheder og fattigdom. I mange fattige lande er grundvandsstanden faldet dramatisk på grund af stigende befolkning, kunstvanding og afskovning. Det skønnes, at halvdelen af befolkningen i verdens fattige lande allerede i dag er udsat for forurenet drikkevand. (UNESCO 2003: Water for people, water for life: the United Nations World Water Development Report, Paris).

4 Det vand, som erhvervslivet lægger beslag på og påvirker, vil variere meget afhængig af om der er tale om for eksempel et lokalt bryggeri eller en IT-virksomhed. Men øget vandforbrug på grund af udenlandske investeringer kan være den dråbe, som gør, at de de fattiges brønde, som ofte ikke er særligt dybe, udtørrer i tørtiden (FAO 2003: Water Reports: 24, Rethinking the Approach to Groundwater and Food Security, Rome). Dermed kan adgangen til vand forsvinde for de fattigste, og det kan have alvorlige konsekvenser. Samtidig kan udledningen af miljøfarlige stoffer og forurening fra virksomheden blive afgørende for den lokale vandkvalitet. Derfor bør virksomheder, der investerer i verdens fattige lande, lave eller sikre sig at de lokale myndigheder laver - en analyse af det totale vandforbrug, hvilke effekter det vil få for adgangen til vand i området, og om det vil ændre sig i fremtiden. Analysen skal se både på den samlede forurening af det lokale drikkevand, men også, som et vigtigt aspekt, på det samlede forbrug af vand og adgangen til vand for den fattigste del af befolkningen. Det er nødvendigt at se på de bredere effekter i lokalsamfundet. I Indien bruger erhvervslivet mellem 6 og 13 % af alt vand. Det eksakte tal er usikkert, men alle analyser viser, at det er stigende (Centre for Science and Environment 2004: A Down To Earth supplement, No. 4.). Samtidig har store dele af Indien mangel på vand, og ikke mindst rent vand. Vand er derfor årsag til en potentiel konflikt, hvilket også kan få store konsekvenser for udenlandske firmaer, som investerer i området. Adgang til jord Adgang til jord er også et vigtigt spørgsmål i forhold til fattigdom og sult. Langt de fleste fattige og sultne mennesker bor i landområderne (FAO 2005: The state of food insecurity in the world 2005, Rome) og er på den ene eller anden måde dybt afhængige af adgangen til jord og produktionen fra jorden. Det er derfor ikke overraskende, at fordelingen af jord har vist sig at være afgørende for sammenhængen mellem vækst og fattigdomsbekæmpelse. En mere lige og retfærdig fordeling af jord betyder, at de positive effekter af økonomisk vækst og udvikling i langt højere grad breder sig ud i samfundet til gavn for de mange og ikke kun til gavn for de få. (Lopez 2005: Pro-poor growth: a review of what we know (and of what we don't), World Bank Policy Paper, Washington, D.C.) Ved nyetablering af virksomheder findes der altid en risiko for negative effekter på lokalsamfundet. Hvis jorden er privatejet, vil der som regel blive udbetalt kompensation. Men mange fattige ejer ikke den jord, de bruger og bor på. De kan opholde sig midlertidigt eller ulovligt på jorden, eller de kan benytte jorden til græsning for deres kvæg og geder. Effekten af en investering bør derfor ses både i forhold til dem som ejer jorden, dem som bruger den, og dem som bor på den, lovligt eller ulovligt. Alle tre grupper bør kompenseres for at undgå problemer i forhold til de fattigste grupper i samfundet. Derudover bør der ses på konsekvenserne i de områder, hvor folk eventuelt bliver forflyttet til (2002: Handbook for Preparing a Resettlement Action Plan, Washington, D.C). Omplacering af større grupper kan medføre store problemer for de nye værts-samfund, og kan også indebære behov for kompensation og mægling. Kompensationen skal både omfatte tab af jord, tab af indkomst og omkostninger i forbindelse med flytningen (World Bank 1990: Operational Directive 4.30: Involuntary

5 Resettlement, Washington, D.C.), men behøver ikke være i form af penge. For fattige mennesker er muligheden for at få arbejde og et sted at bo ofte langt mere afgørende. Det er derfor vigtigt at vurdere de langsigtede effekter af investeringen på adgangen til og anvendelsen af jord. Her kan virksomheden søge hjælp i en række internationale konventioner og bestemmelser, der beskæftiger sig med retten til jord, bolig og beskyttelsen af blandt andet oprindelige folk, samt i konkrete retningslinier udarbejdet af blandt andet Verdensbanken (IFC 2002: Handbook for Preparing a Resettlement Action Plan, Washington, D.C). Mange udenlandske investeringer laves som samarbejder, opkøb eller sammenlægninger, hvor spørgsmålet om jord ikke er relevant, da der ofte allerede findes en produktionsgrund. Som vestlige investorer er det dog stadigvæk vigtigt at inkludere adgang til jord i CSR overvejelser. Nyetableringer kan altid blive aktuelle, og en god CSR politik inkluderer samarbejdet med eventuelle underleverandører, hvor spørgsmålet om jord kan blive endnu mere konkret. I Indien hænger adgangen til jord tæt sammen med kultur og tradition som en følge af kastesystemet. De højtstående kaster ejer en stor del af landbrugsjorden, mens de fleste dalitter er jordløse. Der findes endda eksempler på at dalitter, som har haft jordrettigheder, bliver jaget væk fra deres jord. Diskrimination Fattigdom og sult er ofte tæt knyttet til diskrimination og social marginalisering af bestemte grupper. Det kan føre til ekstrem forarmelse, et stort spild af menneskelige resurser og kan svække mulighederne for at skabe vækst og velstand i et samfund. (World Bank 2005, ibid.) Investering kan bidrage positivt i kampen mod diskrimination. En vigtig dimension, hvis danske virksomheder skal øge deres positive bidrag til at bekæmpe sult og fattigdom, er derfor en personalepolitik, der sikrer en positiv særbehandling af de mest marginaliserede og udstødte grupper i samfundet. Det skal ikke ske for at give bestemte grupper forrang for andre, men fordi en positiv særbehandling ofte er nødvendig for at sikre en reel ligebehandling. Diskrimination på grund af etniske, sociale, kulturelle, seksuelle eller religiøse grunde er desværre et stort problem i mange af de lande, hvor danske virksomheder investerer. Og selv om de danske firmaer har nedskrevet principper om, at alle ansættelser udelukkende skal ske ud fra kompetencer og kvaliteter hos den enkelte ansøger, så risikerer man nemt, at diskriminationen følger med ind på arbejdspladsen. Et eksempel er de kasteløse i Indien, som ofte rammes af fordomme og forskelsbehandling både i ansættelsesforløb og på arbejdspladsen, fordi det har været og stadig er en så indgroet del af den indiske kultur (National Campaign of Dalits Human Rights-India (NCDHR), Dalits in the World of Globalisation). De kasteløse har ikke alene svært ved at blive ansat, men har også ofte problemer i forbindelse med forfremmelser, fyringer og indflydelse på arbejdspladsen.

6 Også kvinder er typisk mere udsatte og marginaliserede på arbejdsmarkedet ikke mindst i forbindelse med barsel. I mange fattige lande er deltagelsen af kvinder på det formelle arbejdsmarked utrolig lav, samtidig med at talrige undersøgelser viser, at netop ansættelsen af kvinder kan give markante og betydelige positive effekter for bekæmpelse af fattigdommen og sulten. Et af de mest dramatiske studier har vist, at pigers muligheder for at overleve mens de er børn hænger tæt sammen med kvinders muligheder på arbejdsmarkedet. Ansættelse af kvinder er derfor et tydeligt eksempel på, at en bevidst politik fra danske virksomheder kan sætte markante spor på den lokale udvikling (World Bank 2005, ibid). Det er derfor vigtigt at have en proaktiv ansættelsespolitik, hvor positiv særbehandling kan bruges som et værktøj. Og det er vigtigt at have en personalepolitik med fokus på mangfoldighed, der også ved investeringer i verdens fattige lande - sikrer plads og rummelig på arbejdspladsen. Det kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet og kan have markante positive effekter i bekæmpelse af fattigdommen: Én person med et godt lønnet arbejde kan skabe forandring og uddannelse for en hel - og ofte stor - familie. Fokusering på udsatte og udstødte grupper kan også have positive effekter for selve virksomheden. En række analyser fra Indien har f.eks. vist, at de kasteløse klarer sig mindst lige så godt som de øvrige befolkningsgrupper når blot de får adgang og muligheder (World Bank 2005, ibid). Ved ikke aktivt at forsøge at inddrage de kasteløse på arbejdsmarkedet kan en virksomhed derfor miste gode og engagerede medarbejdere. Helt det samme gælder ansættelse af kvinder. Konkret findes der en række konventioner og anbefalinger, der kan hjælpe virksomheden med at sætte fokus på diskrimination. Det Danske Institut for Menneskerettigheder (Danish Institute for Human Rights 2004: Human Rights Compliance Assessment (HCRA) Quick Check, Copenhagen) og det Internationale Dalit Solidaritets Netværk (International Dalit Solidarity Network 2006: The Ambedkar Principles), har blandt andet udviklet en række værktøjer og retningslinier, der er nemme at gå til. Produktionsfaktorer Det fjerde område, som rapporten fra Folkekirkens Nødhjælp sætter fokus på, er de effekter produktion i sig selv kan have på et samfund. Virksomheder der investerer i verdens fattige lande bør aktivt forholde sig til den afsmittende effekt, som investeringerne har på det lokale samfund. Analyser har vist, at u-landene både producerer og eksporterer flere og flere industrivarer, men at de får mindre og mindre ud af hver ekstra enhed de producerer. Tidligere havde de fleste fattige lande en række reguleringer, der skulle forsøge at øge den positive effekt af udenlandske investeringer på den lokale økonomi. Der var for eksempel krav om, at virksomhederne skulle købe en del af deres input lokalt, at de skulle anvende lokal arbejdskraft, betale skatter eller være delvist lokalt ejet.

7 De reguleringer - som samtidig ofte blokerede for udenlandske investeringer - er gennem de sidste ti år blevet afviklet på grund af en aftale indgået i Verdenshandelsorganisationen WTO, på grund af flere og flere bilaterale og multilaterale investeringsaftaler og på grund af den stigende globale konkurrence. Samtidig har mange fattige lande i et forsøg på at tiltrække flere investeringer oprettet frihandelszoner eller eksportforarbejdningszoner, hvor virksomhederne får mere fordelagtige forhold og lavere skatter. Endelig er mulighederne for at flytte virksomhedens overskud ud af landet for at undslippe beskatning blevet bedre. Resultatet har været flere investeringer i verdens fattige lande, højere produktion og eksport af industrivarer, men samtidig at den andel af værditilvæksten, der bliver tilbage i u-landene ikke er steget med samme hastighed (se tabel 2). U-landene producerer mere og mere, men får mindre ud af hver enkelt enhed de producerer. Det er af nogle blevet betegnet som et ræs mod bunden (UNCTAD 2003, 2005: World Investment Report, Geneva). Tabel 2. Eksport og værditilvækst ved produktion af industrivarer Andel af verdens samlede eksport af industrivarer Andel af verdens samlede værditilvækst ved produktion af industrivarer Rige lande 82,3 70,9 64,5 73,3 Fattige lande 10,6 26,5 16,6 23,8 Kilde: UNCTAD (2002): World Investment Report Det betyder, at virksomhedernes sociale ansvar bliver endnu mere afgørende for, i hvor høj grad investeringer bidrager til at bekæmpe sulten og fattigdommen. Det handler om beskæftigelse, beskatning og teknologi. Hvis virksomheden aktivt forsøger at placere sig i fattige områder og samtidig fremmer brugen af lokale råstoffer, input og ansatte kan det have markante positive effekter på sulten og fattigdommen. Øget beskæftigelse er og vil fortsat være en af de mest afgørende faktorer i koblingen mellem investeringer og mindre fattigdom. Langsigtet samarbejde med lokale leverandører giver ikke alene beskæftigelse og øget beskatning, men også bedre muligheder for overføring af viden og teknologi. Her er det vigtigt, at den CSR politik, som den danske virksomhed har, også udstrækkes til at omfatte lokale leverandører. Det kan være en omfattende proces, hvor det ofte kan være nyttigt at inddrage rådgivningsvirksomheder eller folkelige organisationer. Det er også vigtigt at forholde sig aktivt og positivt til betaling af skat, da det kan forbedre forholdene for lokalbefolkningen, og på længere sigt medvirke til at opbygge de institutioner og den infrastruktur, som virksomheden er meget afhængig af (UNCTAD, 2003, ibid). Derudover kan det sikre et langt mere positivt samspil med de myndigheder og det lokalsamfund, som virksomheden er afhængig af. Endelig skal virksomheden forholde sig aktivt til spredningen af teknologi. Overførsel af viden og teknologi har stort potentiale for udviklingen i mange ulande. Det kan gøres

8 gennem træning og uddannelse, men også gennem en bevidst strategi for at give fattige mennesker bedre adgang til den teknologi og viden, der ellers i stigende omfang beskyttes af patenter, ophavsret og andre former for rettigheder. Bedre adgang til teknologi og øget lokal viden og innovation kan sætte markante og positive spor i kampen mod fattigdom og sult. Konklusioner Ifølge Folkekirkens Nødhjælps rapport er danske firmaer gode til at have en politik for social ansvarlighed. Resultatet viste dog også tydeligt, at disse politikker sjældent inkluderede specifikke refleksioner vedrørende fattigdom eller sult, to områder som er af stor betydning i mange af de lande, firmaerne investerer eller handler i, ikke mindst Indien. Den vigtigste konklusion er derfor, at danske virksomheder i deres CSR politik ikke kun skal forsøge at undgå at ødelægge miljøet eller undgå børnearbejde og engagere sig i filantropi. Det er vigtigt, at danske virksomheder, der investerer i verdens fattige lande, forholder sig samlet til, hvordan deres investering påvirker fattigdommen og sulten i landene. Det er vigtigt at se på de bredere effekter på samfundet og på adgangen til vand, jord, beskæftigelse, beskatning og viden. Forskningen peger på mange potentielle positive effekter af udenlandske investeringer, men disse effekter afhænger dog af, hvor og hvordan investeringerne implementeres. I Indien er de udenlandske investeringer samlet i få dynamiske regioner i tilknytning til store byer. Her er tilvæksten stor og positive bivirkninger tydelige. Det er i mange tilfælde de områder, som allerede har et relativt høj uddannelsesniveau og økonomi, som får del i de positive effekter af investeringerne. Store dele af landet mærker dog ikke noget til væksten og sakker derfor bagud. Erhvervslivets primære formål er produktion, som gerne skal giver overskud. Motivationen til at inkludere et fattigdoms- eller sultperspektiv kan derfor virke langt væk ved indkøb fra eller investeringer i verdens fattige lande. Social ansvarlighed kan der udover være tidskrævende og dyr at både udvikle, monitorere og opretholde. I forhold til dette er der tre vigtige overvejelser at gøre: 1. Man står ikke alene Der findes en stor mængde forskning, analyser og studier, samt internationale guidelines og retningslinier som kan bruges ved udformningen af nye retningslinjer for social ansvarlighed. Der er ikke brug for at starte forfra. Det er også godt at søge hjælp hos dem der allerede har erfaringen, f.eks. konsulentfirmaer, NGOer eller erhvervslivets organisationer. 2. At ikke gøre skade eller at gøre gavn Det er en forskel på at ikke gøre skade, og at gøre gavn. At ikke gøre skade bør være et minimum standard for enhver virksomhed. Der hvor den nationale lovgivning tillader aktiviteter som kan medføre negative konsekvenser for det lokale samfund bør virksomhederne selv tage stilling. Negative effekter på samfundet kan, udover at vare moralsk forkasteligt, senere virke som en boomerang i form af lokale demonstrationer eller forbrugerboykot. Derudover kan den socialt ansvarlige virksomhed også, gennem en aktiv politik, bidrage til den lokale udvikling og dermed gøre gavn. 3. Social ansvarlighed giver resultat Der findes flere incitamenter for et firma at gå et skridt længere. Vi tror på, at hvis danske virksomheder inddrager

9 fattigdom og sult i deres indkøbs- og investeringspolitik og deres politik for social ansvarlighed, vil det ikke alene give et styrket og vigtigt bidrag til bekæmpelsen af fattigdommen og sulten. Det vil øge forståelsen i Danmark for, at danske virksomheder flytter arbejdspladser til verdens fattige lande. Og det vil sætte en række positive aftryk på virksomheden selv i form af et bedre samspil med det lokalsamfund, hvor virksomheden etablerer sig; et bedre image i offentligheden; og ikke mindst en større tilfredshed og loyalitet hos virksomhedens medarbejdere og bagland. Det kan være afgørende i en tid, hvor virksomhedernes konkurrencefordel i stigende omfang afgøres af evnen til at tiltrække og fastholde dygtige og kreative medarbejdere. En aktiv CSR politik med henblik på at bekæmpe sulten og fattigdommen vil derfor ikke kun være til gavn for verdens fattigste; Det vil øge forståelsen af globaliseringen i Danmark, og det vil være til gavn for virksomheden selv. Det er det positive samspil, både danske virksomheder og fattige mennesker i fremtiden skal leve af. Vil du vide mere Mere information om Folkekirkens Nødhjælps arbejde med CSR og udvikling findes på hjemmesiden Rapporten Fighting hunger with investments kan downloades, alternativt bestilles, fra siden. I rapporten findes udover litteraturlisten reference til andre organisationer og aktører som arbejder med det samme tema, samt tips på eksisterende guidelines, internationale aftaler, retningslinjer etc. som kan bruges i arbejdet med at udvikle CSR i forhold til fattigdom og sult. Forfattere: Christian Friis Bach arbejder som international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Christian er en aktiv debattør i den danske udviklingsdebat og har tidligere arbejdet som blandt andet journalist, selvstændig konsulent og lektor ved Landbrugshøjskolen i København. Medforfatter til rapporten Fighting hunger with investments og et kapitel i håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact. Mattias Söderberg arbejder som programmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp. Tidligere har han blandt andet arbejdet som selvstændig konsulent indenfor CSR og udvikling, samt arbejdet med bistand i forskellige danske og svenske organisationer. Medforfatter til rapporten Fighting hunger with investments og et kapitel i håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact.

10 Investeringer som giver afkast for de fattige Resume Danske indkøb fra og investeringer i ulandene kan være en god forretning, men kan også blive en gevinst for de fattige. Det er dog ikke alle indkøb eller investeringer, der har den ønskede effekt. Tværtimod findes der indkøb og investeringer, der gør skade på befolkning og samfund. Om det bliver til skade eller til gavn for det lokale samfund handler i høj grad om hvor virksomhederne køber ind og investerer, og hvordan de køber ind og investerer. Det handler om social ansvarlighed. Denne artikel sætter fokus på relationen mellem social ansvarlighed og fattigdom og sult. Artiklen bygger på en studie Folkekirkens Nødhjælp har lavet om danske firmaers investeringer i Indien, og et kapitel fra håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact. Introduktion Danske firmaer investerer og handler i stigende omfang med verdens fattige lande som for eksempel Indien. Det er et led i den stadigt mere omfattende globalisering, som nogle gange opfattes som en trussel mod danske arbejdspladser og andre gange som en mulighed for dansk ekspansion på de internationale markeder. Med denne artikel vil vi sætte fokus på, hvordan globaliseringen gennem indkøb og investeringer kan give et bidrag til udvikling for de fattige i verden. Indkøb og logistik udgør en vigtig del af den globale handelskæde og spiller dermed også en vigtig rolle for de fattige i forhold til udviklingen. Når danske firmaer i stigende grad køber ind fra eller flytter produktionen ud til lande som Indien, har det stor betydning for den lokale udvikling. Strømmen af private investeringer til verdens fattige lande er steget betragteligt over de sidste 15 år og udgør en stadig vigtigere del af økonomien (UNCTAD 2005: World Investment Report 2005, Geneva). Det er dog ikke alle investeringer, som bidrager til en positiv udvikling i de lokalsamfund, hvor investeringen foretages. Det er derfor afgørende både hvor virksomhederne investerer, og hvordan de investerer og driver deres virksomheder. Det handler om social ansvarlighed. Indien Indien er et af de lande, som tiltrækker mange indkøb og investeringer. Investeringerne fokuserer stadigvæk primært på produktion med henblik på videre salg i andre lande, men i takt med at det indiske marked vokser, bliver det også mere aktuelt med investeringer, som fokuserer på salg lokalt. Investeringer fra dansk erhvervsliv findes inden for begge typer. Mellem 1999 og 2003 øgedes antallet af udenlandske investeringer i Indien med næsten 60 %. I samme periode øgedes Human Development Index kun med 5 % (se billede 1). Indien har en markant tilvækst, men desværre er der meget som tyder på, at den økonomiske fremgang ikke fører til udvikling for den store gruppe fattige. 800 millioner indere lever for mindre end to USD om dagen, og 21 % af befolkningen er undernæret (UNDP 2005, Human Development Report). Investeringerne er koncentreret i nogle få dynamiske regioner som Mumbai og Chennai samtidigt med at flere andre områder som Orissa og Bhiar kæmper med fattigdom og sociale problemer. Dette kan ses som en

11 indenrigspolitisk udfordring, men det viser også at investeringer ikke nødvendigvis fører til udvikling nationalt. Billede 1 Udvikling af investeringer og HDI over tid Foreign Direct Investment Human Development Index Kilde: Unctad, World Investment Report (2003 og 2005) og UNDP, Human Development Report ( ) Hvis man ser nøje på de områder, hvor mange af de udenlandske investeringer er koncentreret, ser resultatet meget anderledes ud. I den indiske delstat Chennai er udviklingen gået stærkt, og her har de store udenlandske investeringer i området været en bidragende faktor. I andre regioner og ikke mindst i landbrugsområderne er udviklingen nærmest gået i stå. At de positive effekter er så forskellige skyldes, at de i mange tilfælde er relateret til den lokale kontekst. Investeringer i de allerede rige områder vil derfor i overvejende grad skabe vækst og udvikling for de grupper, som bor der. Social ansvarlighed I debatten om virksomhedernes sociale ansvar har fokus især været på børnearbejde, arbejdsforhold og på miljø. Der har været mindre fokus på de bredere samfundsmæssige effekter af øgede investeringer. En analyse gennemført af Folkekirkens Nødhjælp (DanChurchAid (2006): Fighting hunger with investments. New dimensions on corporate social responsibility) hos 34 danske virksomheder, der har investeret i produktion i Indien, viste et solidt engagement i at udvikle sociale retningslinier og politikker. Af de 34 virksomheder havde 25 virksomheder en formuleret og offentlig politik for social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility, CSR). Af de 25 virksomheder havde 24 fokus på miljø og 18 også fokus på arbejdsforholdene i virksomheden. 11 virksomheder havde fokus på diskrimination, hvilket kan være afgørende for at bekæmpe fattigdommen i et land som Indien, hvor de kasteløse (dalitterne) ofte er udstødte og marginaliserede. Men kun fire ud af de i alt 34 virksomheder havde direkte indarbejdet hensynet til at bekæmpe sult og fattigdom i deres CSR politik (se tabel 1). Tabel 1. Inddragelse af hensynet til fattigdom og sult i virksomhedernes sociale ansvar. Har CSR Har ikke Omfatter fattigdom Omfatter miljø Omfatter arbejds- Omfatter diskri- Støtte til lokal-

12 Virksomheder der svarede på spørgeskemaet (12) Virksomheder der ikke svarede på spørgeskemaet (22) politik CSR politik og/eller forhold mination samfund sult 3) ) 7 2) I alt ) Hvis CSR, etiske retningslinier eller tekst om social ansvarlighed var præsenteret på hjemmesiden blev det registreret som tilstedeværelse af en CSR politik. 2) Der var ingen tegn på CSR eller etiske regningslinier på hjemmesiden. 3) Dækningen af sult/fattigdom er baseret på spørgeskemaet. For de virksomheder hvor analysen er sket på basis af hjemmesiden/tilgængelig information er det baseret på tilstedeværelsen af tekst om sult og fattigdom. Kilde: DanChurchAid (2006): Fighting hunger with investments. New dimensions on corporate social responsibility. CSR som fokuserer på miljø og arbejderrettigheder handler ofte om at minimere negative effekter af investeringen. Forurenet affald eller brug af børnearbejdere risikerer at gøre skade på den lokale udvikling. Det kan en godt implementeret og overvåget CSR politik afhjælpe. Men hvis danske arbejdspladser, der flytter til verdens fattige lande, for alvor skal skabe positive effekter i kampen mod sult og fattigdom, skal der mere til. Der er brug for CSR, som fokuserer på at give et ekstra bidrag - en positiv effekt på samfundet. Fattigdom og sult skabes ikke mindst af ulige fordeling og ulige adgang til resurser og muligheder. Det gælder for eksempel adgangen til arbejde, vand og jord. Hvis der skal udvikles en CSR politik, der sætter et langt stærkere og positivt aftryk i kampen mod sult og fattigdom, er det derfor nødvendigt at fokusere på vand, jord, diskrimination og på de bredere påvirkninger produktionen har i de samfund, hvor den finder sted. Adgang til vand Adgangen til vand er ofte en afgørende faktor for fattige mennesker. Vand er en betingelse for alt liv, og i mange ulande er det en mangelvare og anledning til konflikt. (FAO 2003: Agriculture, Food and Water, Rome.) Investeringer, som bruger vand, bliver derfor del af et større spil, der kan handle om magt, muligheder og fattigdom. I mange fattige lande er grundvandsstanden faldet dramatisk på grund af stigende befolkning, kunstvanding og afskovning. Det skønnes, at halvdelen af befolkningen i verdens fattige lande allerede i dag er udsat for forurenet drikkevand. (UNESCO 2003: Water for people, water for life: the United Nations World Water Development Report, Paris).

13 Det vand, som erhvervslivet lægger beslag på og påvirker, vil variere meget afhængig af om der er tale om for eksempel et lokalt bryggeri eller en IT-virksomhed. Men øget vandforbrug på grund af udenlandske investeringer kan være den dråbe, som gør, at de de fattiges brønde, som ofte ikke er særligt dybe, udtørrer i tørtiden (FAO 2003: Water Reports: 24, Rethinking the Approach to Groundwater and Food Security, Rome). Dermed kan adgangen til vand forsvinde for de fattigste, og det kan have alvorlige konsekvenser. Samtidig kan udledningen af miljøfarlige stoffer og forurening fra virksomheden blive afgørende for den lokale vandkvalitet. Derfor bør virksomheder, der investerer i verdens fattige lande, lave eller sikre sig at de lokale myndigheder laver - en analyse af det totale vandforbrug, hvilke effekter det vil få for adgangen til vand i området, og om det vil ændre sig i fremtiden. Analysen skal se både på den samlede forurening af det lokale drikkevand, men også, som et vigtigt aspekt, på det samlede forbrug af vand og adgangen til vand for den fattigste del af befolkningen. Det er nødvendigt at se på de bredere effekter i lokalsamfundet. I Indien bruger erhvervslivet mellem 6 og 13 % af alt vand. Det eksakte tal er usikkert, men alle analyser viser, at det er stigende (Centre for Science and Environment 2004: A Down To Earth supplement, No. 4.). Samtidig har store dele af Indien mangel på vand, og ikke mindst rent vand. Vand er derfor årsag til en potentiel konflikt, hvilket også kan få store konsekvenser for udenlandske firmaer, som investerer i området. Adgang til jord Adgang til jord er også et vigtigt spørgsmål i forhold til fattigdom og sult. Langt de fleste fattige og sultne mennesker bor i landområderne (FAO 2005: The state of food insecurity in the world 2005, Rome) og er på den ene eller anden måde dybt afhængige af adgangen til jord og produktionen fra jorden. Det er derfor ikke overraskende, at fordelingen af jord har vist sig at være afgørende for sammenhængen mellem vækst og fattigdomsbekæmpelse. En mere lige og retfærdig fordeling af jord betyder, at de positive effekter af økonomisk vækst og udvikling i langt højere grad breder sig ud i samfundet til gavn for de mange og ikke kun til gavn for de få. (Lopez 2005: Pro-poor growth: a review of what we know (and of what we don't), World Bank Policy Paper, Washington, D.C.) Ved nyetablering af virksomheder findes der altid en risiko for negative effekter på lokalsamfundet. Hvis jorden er privatejet, vil der som regel blive udbetalt kompensation. Men mange fattige ejer ikke den jord, de bruger og bor på. De kan opholde sig midlertidigt eller ulovligt på jorden, eller de kan benytte jorden til græsning for deres kvæg og geder. Effekten af en investering bør derfor ses både i forhold til dem som ejer jorden, dem som bruger den, og dem som bor på den, lovligt eller ulovligt. Alle tre grupper bør kompenseres for at undgå problemer i forhold til de fattigste grupper i samfundet. Derudover bør der ses på konsekvenserne i de områder, hvor folk eventuelt bliver forflyttet til (2002: Handbook for Preparing a Resettlement Action Plan, Washington, D.C). Omplacering af større grupper kan medføre store problemer for de nye værts-samfund, og kan også indebære behov for kompensation og mægling. Kompensationen skal både omfatte tab af jord, tab af indkomst og omkostninger i forbindelse med flytningen (World Bank 1990: Operational Directive 4.30: Involuntary

14 Resettlement, Washington, D.C.), men behøver ikke være i form af penge. For fattige mennesker er muligheden for at få arbejde og et sted at bo ofte langt mere afgørende. Det er derfor vigtigt at vurdere de langsigtede effekter af investeringen på adgangen til og anvendelsen af jord. Her kan virksomheden søge hjælp i en række internationale konventioner og bestemmelser, der beskæftiger sig med retten til jord, bolig og beskyttelsen af blandt andet oprindelige folk, samt i konkrete retningslinier udarbejdet af blandt andet Verdensbanken (IFC 2002: Handbook for Preparing a Resettlement Action Plan, Washington, D.C). Mange udenlandske investeringer laves som samarbejder, opkøb eller sammenlægninger, hvor spørgsmålet om jord ikke er relevant, da der ofte allerede findes en produktionsgrund. Som vestlige investorer er det dog stadigvæk vigtigt at inkludere adgang til jord i CSR overvejelser. Nyetableringer kan altid blive aktuelle, og en god CSR politik inkluderer samarbejdet med eventuelle underleverandører, hvor spørgsmålet om jord kan blive endnu mere konkret. I Indien hænger adgangen til jord tæt sammen med kultur og tradition som en følge af kastesystemet. De højtstående kaster ejer en stor del af landbrugsjorden, mens de fleste dalitter er jordløse. Der findes endda eksempler på at dalitter, som har haft jordrettigheder, bliver jaget væk fra deres jord. Diskrimination Fattigdom og sult er ofte tæt knyttet til diskrimination og social marginalisering af bestemte grupper. Det kan føre til ekstrem forarmelse, et stort spild af menneskelige resurser og kan svække mulighederne for at skabe vækst og velstand i et samfund. (World Bank 2005, ibid.) Investering kan bidrage positivt i kampen mod diskrimination. En vigtig dimension, hvis danske virksomheder skal øge deres positive bidrag til at bekæmpe sult og fattigdom, er derfor en personalepolitik, der sikrer en positiv særbehandling af de mest marginaliserede og udstødte grupper i samfundet. Det skal ikke ske for at give bestemte grupper forrang for andre, men fordi en positiv særbehandling ofte er nødvendig for at sikre en reel ligebehandling. Diskrimination på grund af etniske, sociale, kulturelle, seksuelle eller religiøse grunde er desværre et stort problem i mange af de lande, hvor danske virksomheder investerer. Og selv om de danske firmaer har nedskrevet principper om, at alle ansættelser udelukkende skal ske ud fra kompetencer og kvaliteter hos den enkelte ansøger, så risikerer man nemt, at diskriminationen følger med ind på arbejdspladsen. Et eksempel er de kasteløse i Indien, som ofte rammes af fordomme og forskelsbehandling både i ansættelsesforløb og på arbejdspladsen, fordi det har været og stadig er en så indgroet del af den indiske kultur (National Campaign of Dalits Human Rights-India (NCDHR), Dalits in the World of Globalisation). De kasteløse har ikke alene svært ved at blive ansat, men har også ofte problemer i forbindelse med forfremmelser, fyringer og indflydelse på arbejdspladsen.

15 Også kvinder er typisk mere udsatte og marginaliserede på arbejdsmarkedet ikke mindst i forbindelse med barsel. I mange fattige lande er deltagelsen af kvinder på det formelle arbejdsmarked utrolig lav, samtidig med at talrige undersøgelser viser, at netop ansættelsen af kvinder kan give markante og betydelige positive effekter for bekæmpelse af fattigdommen og sulten. Et af de mest dramatiske studier har vist, at pigers muligheder for at overleve mens de er børn hænger tæt sammen med kvinders muligheder på arbejdsmarkedet. Ansættelse af kvinder er derfor et tydeligt eksempel på, at en bevidst politik fra danske virksomheder kan sætte markante spor på den lokale udvikling (World Bank 2005, ibid). Det er derfor vigtigt at have en proaktiv ansættelsespolitik, hvor positiv særbehandling kan bruges som et værktøj. Og det er vigtigt at have en personalepolitik med fokus på mangfoldighed, der også ved investeringer i verdens fattige lande - sikrer plads og rummelig på arbejdspladsen. Det kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet og kan have markante positive effekter i bekæmpelse af fattigdommen: Én person med et godt lønnet arbejde kan skabe forandring og uddannelse for en hel - og ofte stor - familie. Fokusering på udsatte og udstødte grupper kan også have positive effekter for selve virksomheden. En række analyser fra Indien har f.eks. vist, at de kasteløse klarer sig mindst lige så godt som de øvrige befolkningsgrupper når blot de får adgang og muligheder (World Bank 2005, ibid). Ved ikke aktivt at forsøge at inddrage de kasteløse på arbejdsmarkedet kan en virksomhed derfor miste gode og engagerede medarbejdere. Helt det samme gælder ansættelse af kvinder. Konkret findes der en række konventioner og anbefalinger, der kan hjælpe virksomheden med at sætte fokus på diskrimination. Det Danske Institut for Menneskerettigheder (Danish Institute for Human Rights 2004: Human Rights Compliance Assessment (HCRA) Quick Check, Copenhagen) og det Internationale Dalit Solidaritets Netværk (International Dalit Solidarity Network 2006: The Ambedkar Principles), har blandt andet udviklet en række værktøjer og retningslinier, der er nemme at gå til. Produktionsfaktorer Det fjerde område, som rapporten fra Folkekirkens Nødhjælp sætter fokus på, er de effekter produktion i sig selv kan have på et samfund. Virksomheder der investerer i verdens fattige lande bør aktivt forholde sig til den afsmittende effekt, som investeringerne har på det lokale samfund. Analyser har vist, at u-landene både producerer og eksporterer flere og flere industrivarer, men at de får mindre og mindre ud af hver ekstra enhed de producerer. Tidligere havde de fleste fattige lande en række reguleringer, der skulle forsøge at øge den positive effekt af udenlandske investeringer på den lokale økonomi. Der var for eksempel krav om, at virksomhederne skulle købe en del af deres input lokalt, at de skulle anvende lokal arbejdskraft, betale skatter eller være delvist lokalt ejet.

16 De reguleringer - som samtidig ofte blokerede for udenlandske investeringer - er gennem de sidste ti år blevet afviklet på grund af en aftale indgået i Verdenshandelsorganisationen WTO, på grund af flere og flere bilaterale og multilaterale investeringsaftaler og på grund af den stigende globale konkurrence. Samtidig har mange fattige lande i et forsøg på at tiltrække flere investeringer oprettet frihandelszoner eller eksportforarbejdningszoner, hvor virksomhederne får mere fordelagtige forhold og lavere skatter. Endelig er mulighederne for at flytte virksomhedens overskud ud af landet for at undslippe beskatning blevet bedre. Resultatet har været flere investeringer i verdens fattige lande, højere produktion og eksport af industrivarer, men samtidig at den andel af værditilvæksten, der bliver tilbage i u-landene ikke er steget med samme hastighed (se tabel 2). U-landene producerer mere og mere, men får mindre ud af hver enkelt enhed de producerer. Det er af nogle blevet betegnet som et ræs mod bunden (UNCTAD 2003, 2005: World Investment Report, Geneva). Tabel 2. Eksport og værditilvækst ved produktion af industrivarer Andel af verdens samlede eksport af industrivarer Andel af verdens samlede værditilvækst ved produktion af industrivarer Rige lande 82,3 70,9 64,5 73,3 Fattige lande 10,6 26,5 16,6 23,8 Kilde: UNCTAD (2002): World Investment Report Det betyder, at virksomhedernes sociale ansvar bliver endnu mere afgørende for, i hvor høj grad investeringer bidrager til at bekæmpe sulten og fattigdommen. Det handler om beskæftigelse, beskatning og teknologi. Hvis virksomheden aktivt forsøger at placere sig i fattige områder og samtidig fremmer brugen af lokale råstoffer, input og ansatte kan det have markante positive effekter på sulten og fattigdommen. Øget beskæftigelse er og vil fortsat være en af de mest afgørende faktorer i koblingen mellem investeringer og mindre fattigdom. Langsigtet samarbejde med lokale leverandører giver ikke alene beskæftigelse og øget beskatning, men også bedre muligheder for overføring af viden og teknologi. Her er det vigtigt, at den CSR politik, som den danske virksomhed har, også udstrækkes til at omfatte lokale leverandører. Det kan være en omfattende proces, hvor det ofte kan være nyttigt at inddrage rådgivningsvirksomheder eller folkelige organisationer. Det er også vigtigt at forholde sig aktivt og positivt til betaling af skat, da det kan forbedre forholdene for lokalbefolkningen, og på længere sigt medvirke til at opbygge de institutioner og den infrastruktur, som virksomheden er meget afhængig af (UNCTAD, 2003, ibid). Derudover kan det sikre et langt mere positivt samspil med de myndigheder og det lokalsamfund, som virksomheden er afhængig af. Endelig skal virksomheden forholde sig aktivt til spredningen af teknologi. Overførsel af viden og teknologi har stort potentiale for udviklingen i mange ulande. Det kan gøres

17 gennem træning og uddannelse, men også gennem en bevidst strategi for at give fattige mennesker bedre adgang til den teknologi og viden, der ellers i stigende omfang beskyttes af patenter, ophavsret og andre former for rettigheder. Bedre adgang til teknologi og øget lokal viden og innovation kan sætte markante og positive spor i kampen mod fattigdom og sult. Konklusioner Ifølge Folkekirkens Nødhjælps rapport er danske firmaer gode til at have en politik for social ansvarlighed. Resultatet viste dog også tydeligt, at disse politikker sjældent inkluderede specifikke refleksioner vedrørende fattigdom eller sult, to områder som er af stor betydning i mange af de lande, firmaerne investerer eller handler i, ikke mindst Indien. Den vigtigste konklusion er derfor, at danske virksomheder i deres CSR politik ikke kun skal forsøge at undgå at ødelægge miljøet eller undgå børnearbejde og engagere sig i filantropi. Det er vigtigt, at danske virksomheder, der investerer i verdens fattige lande, forholder sig samlet til, hvordan deres investering påvirker fattigdommen og sulten i landene. Det er vigtigt at se på de bredere effekter på samfundet og på adgangen til vand, jord, beskæftigelse, beskatning og viden. Forskningen peger på mange potentielle positive effekter af udenlandske investeringer, men disse effekter afhænger dog af, hvor og hvordan investeringerne implementeres. I Indien er de udenlandske investeringer samlet i få dynamiske regioner i tilknytning til store byer. Her er tilvæksten stor og positive bivirkninger tydelige. Det er i mange tilfælde de områder, som allerede har et relativt høj uddannelsesniveau og økonomi, som får del i de positive effekter af investeringerne. Store dele af landet mærker dog ikke noget til væksten og sakker derfor bagud. Erhvervslivets primære formål er produktion, som gerne skal giver overskud. Motivationen til at inkludere et fattigdoms- eller sultperspektiv kan derfor virke langt væk ved indkøb fra eller investeringer i verdens fattige lande. Social ansvarlighed kan der udover være tidskrævende og dyr at både udvikle, monitorere og opretholde. I forhold til dette er der tre vigtige overvejelser at gøre: 1. Man står ikke alene Der findes en stor mængde forskning, analyser og studier, samt internationale guidelines og retningslinier som kan bruges ved udformningen af nye retningslinjer for social ansvarlighed. Der er ikke brug for at starte forfra. Det er også godt at søge hjælp hos dem der allerede har erfaringen, f.eks. konsulentfirmaer, NGOer eller erhvervslivets organisationer. 2. At ikke gøre skade eller at gøre gavn Det er en forskel på at ikke gøre skade, og at gøre gavn. At ikke gøre skade bør være et minimum standard for enhver virksomhed. Der hvor den nationale lovgivning tillader aktiviteter som kan medføre negative konsekvenser for det lokale samfund bør virksomhederne selv tage stilling. Negative effekter på samfundet kan, udover at vare moralsk forkasteligt, senere virke som en boomerang i form af lokale demonstrationer eller forbrugerboykot. Derudover kan den socialt ansvarlige virksomhed også, gennem en aktiv politik, bidrage til den lokale udvikling og dermed gøre gavn. 3. Social ansvarlighed giver resultat Der findes flere incitamenter for et firma at gå et skridt længere. Vi tror på, at hvis danske virksomheder inddrager

18 fattigdom og sult i deres indkøbs- og investeringspolitik og deres politik for social ansvarlighed, vil det ikke alene give et styrket og vigtigt bidrag til bekæmpelsen af fattigdommen og sulten. Det vil øge forståelsen i Danmark for, at danske virksomheder flytter arbejdspladser til verdens fattige lande. Og det vil sætte en række positive aftryk på virksomheden selv i form af et bedre samspil med det lokalsamfund, hvor virksomheden etablerer sig; et bedre image i offentligheden; og ikke mindst en større tilfredshed og loyalitet hos virksomhedens medarbejdere og bagland. Det kan være afgørende i en tid, hvor virksomhedernes konkurrencefordel i stigende omfang afgøres af evnen til at tiltrække og fastholde dygtige og kreative medarbejdere. En aktiv CSR politik med henblik på at bekæmpe sulten og fattigdommen vil derfor ikke kun være til gavn for verdens fattigste; Det vil øge forståelsen af globaliseringen i Danmark, og det vil være til gavn for virksomheden selv. Det er det positive samspil, både danske virksomheder og fattige mennesker i fremtiden skal leve af. Vil du vide mere Mere information om Folkekirkens Nødhjælps arbejde med CSR og udvikling findes på hjemmesiden Rapporten Fighting hunger with investments kan downloades, alternativt bestilles, fra siden. I rapporten findes udover litteraturlisten reference til andre organisationer og aktører som arbejder med det samme tema, samt tips på eksisterende guidelines, internationale aftaler, retningslinjer etc. som kan bruges i arbejdet med at udvikle CSR i forhold til fattigdom og sult. Forfattere: Christian Friis Bach arbejder som international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Christian er en aktiv debattør i den danske udviklingsdebat og har tidligere arbejdet som blandt andet journalist, selvstændig konsulent og lektor ved Landbrugshøjskolen i København. Medforfatter til rapporten Fighting hunger with investments og et kapitel i håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact. Mattias Söderberg arbejder som programmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp. Tidligere har han blandt andet arbejdet som selvstændig konsulent indenfor CSR og udvikling, samt arbejdet med bistand i forskellige danske og svenske organisationer. Medforfatter til rapporten Fighting hunger with investments og et kapitel i håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact.

19 Investeringer som giver afkast for de fattige Resume Danske indkøb fra og investeringer i ulandene kan være en god forretning, men kan også blive en gevinst for de fattige. Det er dog ikke alle indkøb eller investeringer, der har den ønskede effekt. Tværtimod findes der indkøb og investeringer, der gør skade på befolkning og samfund. Om det bliver til skade eller til gavn for det lokale samfund handler i høj grad om hvor virksomhederne køber ind og investerer, og hvordan de køber ind og investerer. Det handler om social ansvarlighed. Denne artikel sætter fokus på relationen mellem social ansvarlighed og fattigdom og sult. Artiklen bygger på en studie Folkekirkens Nødhjælp har lavet om danske firmaers investeringer i Indien, og et kapitel fra håndbogen Social ansvarlighed fra AllInFact. Introduktion Danske firmaer investerer og handler i stigende omfang med verdens fattige lande som for eksempel Indien. Det er et led i den stadigt mere omfattende globalisering, som nogle gange opfattes som en trussel mod danske arbejdspladser og andre gange som en mulighed for dansk ekspansion på de internationale markeder. Med denne artikel vil vi sætte fokus på, hvordan globaliseringen gennem indkøb og investeringer kan give et bidrag til udvikling for de fattige i verden. Indkøb og logistik udgør en vigtig del af den globale handelskæde og spiller dermed også en vigtig rolle for de fattige i forhold til udviklingen. Når danske firmaer i stigende grad køber ind fra eller flytter produktionen ud til lande som Indien, har det stor betydning for den lokale udvikling. Strømmen af private investeringer til verdens fattige lande er steget betragteligt over de sidste 15 år og udgør en stadig vigtigere del af økonomien (UNCTAD 2005: World Investment Report 2005, Geneva). Det er dog ikke alle investeringer, som bidrager til en positiv udvikling i de lokalsamfund, hvor investeringen foretages. Det er derfor afgørende både hvor virksomhederne investerer, og hvordan de investerer og driver deres virksomheder. Det handler om social ansvarlighed. Indien Indien er et af de lande, som tiltrækker mange indkøb og investeringer. Investeringerne fokuserer stadigvæk primært på produktion med henblik på videre salg i andre lande, men i takt med at det indiske marked vokser, bliver det også mere aktuelt med investeringer, som fokuserer på salg lokalt. Investeringer fra dansk erhvervsliv findes inden for begge typer. Mellem 1999 og 2003 øgedes antallet af udenlandske investeringer i Indien med næsten 60 %. I samme periode øgedes Human Development Index kun med 5 % (se billede 1). Indien har en markant tilvækst, men desværre er der meget som tyder på, at den økonomiske fremgang ikke fører til udvikling for den store gruppe fattige. 800 millioner indere lever for mindre end to USD om dagen, og 21 % af befolkningen er undernæret (UNDP 2005, Human Development Report). Investeringerne er koncentreret i nogle få dynamiske regioner som Mumbai og Chennai samtidigt med at flere andre områder som Orissa og Bhiar kæmper med fattigdom og sociale problemer. Dette kan ses som en

20 indenrigspolitisk udfordring, men det viser også at investeringer ikke nødvendigvis fører til udvikling nationalt. Billede 1 Udvikling af investeringer og HDI over tid Foreign Direct Investment Human Development Index Kilde: Unctad, World Investment Report (2003 og 2005) og UNDP, Human Development Report ( ) Hvis man ser nøje på de områder, hvor mange af de udenlandske investeringer er koncentreret, ser resultatet meget anderledes ud. I den indiske delstat Chennai er udviklingen gået stærkt, og her har de store udenlandske investeringer i området været en bidragende faktor. I andre regioner og ikke mindst i landbrugsområderne er udviklingen nærmest gået i stå. At de positive effekter er så forskellige skyldes, at de i mange tilfælde er relateret til den lokale kontekst. Investeringer i de allerede rige områder vil derfor i overvejende grad skabe vækst og udvikling for de grupper, som bor der. Social ansvarlighed I debatten om virksomhedernes sociale ansvar har fokus især været på børnearbejde, arbejdsforhold og på miljø. Der har været mindre fokus på de bredere samfundsmæssige effekter af øgede investeringer. En analyse gennemført af Folkekirkens Nødhjælp (DanChurchAid (2006): Fighting hunger with investments. New dimensions on corporate social responsibility) hos 34 danske virksomheder, der har investeret i produktion i Indien, viste et solidt engagement i at udvikle sociale retningslinier og politikker. Af de 34 virksomheder havde 25 virksomheder en formuleret og offentlig politik for social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility, CSR). Af de 25 virksomheder havde 24 fokus på miljø og 18 også fokus på arbejdsforholdene i virksomheden. 11 virksomheder havde fokus på diskrimination, hvilket kan være afgørende for at bekæmpe fattigdommen i et land som Indien, hvor de kasteløse (dalitterne) ofte er udstødte og marginaliserede. Men kun fire ud af de i alt 34 virksomheder havde direkte indarbejdet hensynet til at bekæmpe sult og fattigdom i deres CSR politik (se tabel 1). Tabel 1. Inddragelse af hensynet til fattigdom og sult i virksomhedernes sociale ansvar. Har CSR Har ikke Omfatter fattigdom Omfatter miljø Omfatter arbejds- Omfatter diskri- Støtte til lokal-

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

CSR en platform for innovation

CSR en platform for innovation CSR en platform for innovation CSR Greenland Præsentation d. 2. marts 2011 Agenda CSR Greenland Hvad er CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Corporate social Innovation (CSI) CSI eksempler CSI i Grønland Anne

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk

CSR & Employer Branding. Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk CSR & Employer Branding Ledelsesdag 08-13. juni 2008 Pia Justesen, Advokat og PhD pj@justadvice.dk Oversigt! Hvad I ikke får med hjem?! Employer Branding?! Hvad betyder CSR?! Hvorfor kan CSR betale sig?!

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Det store globale ressource-billede

Det store globale ressource-billede Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and Samarbejdskodeks for leverandører af ydelser (entreprenører) Naturligt ansvar HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Thomas Bustrup, Direktør, DI

Thomas Bustrup, Direktør, DI Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

herunder offentlige indkøb Sekretariatsleder

herunder offentlige indkøb Sekretariatsleder Leverandørstyring herunder offentlige indkøb Hanne Gürtler Sekretariatsleder Ansvarlig leverandørstyring Behov for en fælles indsats! Folkelige organisationer Fagbevægelsen Offentlige instanser Virksomheder

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) i NK-Forsyning A/S. Behandlet på bestyrelsesmødet den 25. november 2016

Samfundsansvar (CSR) i NK-Forsyning A/S. Behandlet på bestyrelsesmødet den 25. november 2016 1 Samfundsansvar (CSR) i NK-Forsyning A/S Behandlet på bestyrelsesmødet den 25. november 2016 Baggrund Samfundsansvar eller som det hedder på engelsk - Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere