Erhverv Norddanmark ooooo- - - Må først offentliggøres efter torsdag kl Det talte ord gælder

Transkript

1 Erhverv Norddanmark Beretning Aflagt af formand Anders Hjulmand på generalforsamlingen torsdag Må først offentliggøres efter torsdag kl Det talte ord gælder Efter afslutningen af dette års udgave af World Economic Forum i Davos skrev Morgenavisen Jyl- lands- Posten: Topcheferne kunne fortælle, at de har kroner i kassen, men at de ikke finder det forsvarligt at investere dem under de nuværende usikre forhold. De savner, at politikerne går forrest og sørger for bedre rammebetingelser, lavere skattetryk og frem for alt holder op med at skabe usikkerhed om erhvervsbeskatningen med et væld af mod- stridende udmeldinger. Og videre hedder det i avisen: De små- og mellemstore virksomheder skaber arbejdspladserne og vil gerne investere, men har i mange tilfælde hidtil haft svært ved at møde den nødvendige forståel- se i bankerne. Men det kunne jo reelt lige så godt gælde for Danmark og for Nordjylland. Vi må erkende, at verdens udfordringer i stadig stigende grad er vores. Og at vores udfordringer i stadig stigende grad er verdens. I Davos fremhævede man især disse udfordringer: Adgang til tilstrækkeligt og rent vand, Ekstremt vejr, Uholdbar befolkningseksplosion i byerne, Udviklingen i mængden af patienter med kroniske sygdomme 1

2 og fastholdelse af fossile frem for bæredygtige energikilder. Det er ikke nødvendigvis det, der optager Erhverv Norddanmarks medlemmer allermest. Men i fremtiden bør det måske være det. Det er nemlig ifølge den seneste Global Risks - rapport fra World Economic Forum de mest presserende risici. Men det er jo også ud af disse ting, at muligheder og løsninger vokser. Meget bygger på viden, res- sourcer og teknologi, vi allerede har, og som gør det muligt allerede i dag at vende kriserne til muligheder til gavn for samfund og erhvervsliv. Også for nordjyske virksomheder er der muligheder her hvis de vel at mærke er tilstrækkeligt visio- nære og evner at tænke uden for de vante rammer. Erhvervslivet spiller en afgørende rolle, når muligheder og løsninger skal realiseres. Men det offentlige skal hjælpe løsningerne på vej, for eksempel gennem regulering, der kan flytte efterspørgslen over på løsningen af de globale kriser. Som Dennis Nally, der er global topchef for PricewaterhouseCoopers udtrykte det i forbindelse med Davos- topmødet: Topchefernes største bekymring er overregulering. Finanskrisen og den verdensøko- nomiske recession har givet mange regeringer et behov for at vise handlekraft, og det er kommet til udtryk i endnu mere regulering af erhvervslivet, og som oftest en regulering, der ikke er koordineret på tværs af grænsen. Og videre siger Dennis Nally: De europæiske topchefer bebrejder regeringerne, at de ikke gør mere for at fremme væksten ved for eksempel at mindske de offentlige udgifter, sænke skatterne og især styrke erhvervslivets rammevilkår. Regeringerne bebrejder omvendt topcheferne, at de ikke sætter gang i investeringerne. Det er ikke en frugtbar dialog. Og endnu en interessant betragtning fra Davos, denne gang fra Kim Nøhr Skibsted, der trådte sine erhvervsmæssige barnesko i det nordjyske og i dag er kommunikationsdirektør hos Grundfos: Hvis vi skal vende risici og udfordringer til muligheder til gavn for samfund og erhvervsliv, så skal politikerne spille en aktiv rolle og understøtte adfærd og markedsmu- ligheder, der gør det attraktivt at fokusere på løsninger. 2

3 Man kan ikke længere betragte Aalborg eller Nordjylland ud fra et rent aalborgensisk eller nordjysk perspektiv. Dertil er verden blevet for kompleks. Vi er alle borgere, virksomheder og offentlige myndigheder en del af et større hele, som har stadig mere indflydelse på vores hverdag. Så meget desto mere glædeligt er det at se, at Aalborg Erhvervsråd i sin strategi for de kommende fire år har valgt at betragte Aalborg som en global by. Ikke som en stor- by, men som en by med et stort udsyn og en stor appetit på verden. Det er der grund til at rose erhvervsrådet og Aalborg Byråd for ganske som etableringen af det nye erhvervssamarbejde, der omfatter Nordjylland som helhed, bør afføde ros. Det er spændende og det er i vores optik så absolut den rigtige vej på gå. I det hele taget er det spændende at se den udvikling, som den nordjyske hovedstad er inde i. Det vil føre for vidt at komme ind på det alt sammen, så lad mig her blot nævne, at det er godt, at der bliver taget en mængde meget forskelligartede initiativer, der skal medvirke til at styrke Aalborgs position som et godt sted at opholde sig, arbejde og bo: Blandt andet har vi fået en enestående havnefront med Utzon Center, Musikkens Hus, Aal- borg Universitets City Campus, Nordkraft, havnebad, boliger, erhvervslejemål, spisesteder og heldigvis også plads til borgerne mellem husene. I Aalborg Øst er der fuld gang i såvel etablering af det nye supersygehus som Himmerland Bo- ligforenings renovering af flere end boliger. Snart bliver der i den anden ende af byen taget hul på Vestre Fjordpark- projektet, som i øv- rigt er endnu et eksempel på, at offentlige og private kræfter arbejder fint sammen her re- præsenteret ved Aalborg Kommune, Lokale- og Anlægsfonden, Det Obelske Familiefond og Nordea Fonden. I den vestlige ende af byen er vi også vidne til en gennemgribende renovering af KUNSTEN og vi har set de første tanker om en spændende og fantastisk anvendelse af spritfabrikken, ligesom der også i vestbyen er fremskredne planer om omfattende renovering af etageboli- gerne. Også området omkring Budolfi Kirke er værd at nævne her er der virkelig mulighed for at give midtbyen et løft. I korthed: Aalborg er for fuld kraft på vej ind i en ny og meget spændende æra. I ugerne op til generalforsamlingen tog vi temperaturen på medlemmernes forventninger til det nye år: Der tegner sig et ganske meget lysere billede end for tre år siden. 3

4 På spørgsmålet om de overordnede forventninger til 2015 for egen virksomhed sammenlignet med 2014 svarede 67 %, at de imødeser vækst, mens 28 % forventer konsolidering. Kun 5 % har en forventning om, at dette år vil udvikle sig i negativ retning, når man sammenligner med det foregående. Der er tale om markante ændringer i forhold til den undersøgelse, som vi i 2012 gennemførte blandt medlemmerne. Et andet spørgsmål lød, hvilke hjemlige udfordringer der anses for at være de største i 2015 med mulighed for at afgive flere svar. Her tilkendegav 23 %, at de betragter mangel på kvalificeret ar- bejdskraft som den væsentligste udfordring, mens manglende ordrer og nye konkurrenter tegnede sig for henholdsvis 17 og 14 %. Også produktudvikling scorede ret højt med 12 %. Sammenligner man med undersøgelsen, er det mest markante, at udsigt til manglende ordrer er faldet fra 45 til 17 %, mens frygten for mangel på kvalificerede medarbejdere er steget fra 10 til 23 %. Grundlæggende går det altså en hel del bedre end for blot få år siden. Men sådan så det jo altså ikke ligefrem ud, da jeg aflagde den første beretning for Erhverv Nord- danmarks generalforsamling. Prøv en gang at tage med på denne rejse tilbage i tiden til nogle af de ting, som vi fokuserede på fra år til år. Jeg nævner et enkelt element eller to fra hver beretning: : Verdens økonomi har det fortsat ikke godt. Der er delte meninger om hvorvidt billedet vil vende i år. Dog oplever vi, at der blandt medlemmerne kan spores en spirende op- timisme, der i al fald ikke var til stede for et år siden : Året var så forstemmende en omgang, at vi valgte at se frem mod generalforsamlingen i 2021 med blandt andet dette blik i krystalkuglen: Globalt set har de seneste 10 år været en periode med moderat vækst. Men også en vækst, der er meget ulige fordelt. Mindst fremgang i de gamle økonomier størst i de nye. Heldigvis har regionens erhvervsliv de senere år for alvor fået øjnene op for mulighederne for blandt andet systemeksport af avanceret viden og en højere grad af nicheproduktion : Der er grund til endnu en gang at understrege behovet for, at erhvervsvirksomhe- derne i videst muligt omfang giver plads til studerende i praktik. Kun på den måde sikrer vi, at vores potentielle medarbejdere har et solidt kendskab til det erhvervsliv, som de forventes snart være en fuldgyldig del af : De er der. De små tegn på, at det begynder at gå bedre. Endelig. Efter fem års ør- kenvandring, hvor de fleste virksomheder har set fremgangstider afløst af i bedste fald stag- nation. 4

5 : Til nytårs- kickoff satte fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen ord på nogle af de væ- sentligste udviklingstendenser, som hun forventer, vil vinde frem de kommende år. Helt centralt står, at mere vil blive afløst af bedre. Og hvordan kan vi så forvente, at tingene vil udvikle sig i den nærmeste fremtid? Storm P. har jo meget præcist sagt, hvilke risici der er forbundet med at spå men lad os ikke desto mindre vove det ene øje, her baseret på udsagn fra en række af landets finansielle virksomheder: Eksportbarometeret opretholder sit høje niveau med en værdi over 50, hvilket indikerer en stigning i den økonomiske aktivitet på vores eksportmarkeder. Eksporten er kommet godt i gang i det nye år især drevet af Tyskland og Storbritannien. Ifølge Danmarks Statistik voksede BNP et med 0,4 % i fjerde kvartal 2014 i forhold til det fo- regående kvartal. For første gang siden midten af de glade nullere har der været positiv vækst i dansk økonomi i seks kvartaler i træk. Men nok lige så positivt er væksten bredt fun- deret, hvor husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer har bidra- get positivt. Det bekræfter os i, at opsvinget har kurs mod at blive selvbærende. Sjældent har der været så mange faktorer uden om dansk økonomi, der peger mod medvind som lige nu blandt andet en halveret oliepris, en svag euro og dermed en svag krone samt rekordlave renter. Siden finanskrisen er udbyttebetalingen gået frem i de største danske selskaber. For regn- skabsåret 2014 vil udbytterne stige med godt 20 % sammenlignet med Det samlede forbrugerprisindeks faldt i januar 0,1 % i forhold til januar Det er første gang siden 1954, at forbrugerpriserne falder målt i forhold til samme måned året før. Det er med til at øge husholdningernes købekraft og er positivt for den økonomiske udvikling hvis altså de penge, der spares fra en mindre energiregning, går til at øge andet forbrug. Vi forventer, at eksporten vil komme lidt mere op i gear de kommende år. Den lave oliepris skulle gerne være med til at øge væksten på vores eksportmarkeder, hvilket alt andet lige vil øge efterspørgslen efter danske varer og dermed dansk eksport. Og for godt et døgn siden kom dette positive budskab: Det meget lave renteniveau virker, sammen med faldet i olieprisen og svækkelsen af den effektive kronekurs, ekspansivt på økonomien. Nationalbanken forventer på den baggrund et løft i væksten: BNP skønnes i år at stige 2 % og væksten fastholdes i 2016 og

6 Så langt, så godt. Men hvordan er billedet i verden omkring os? Det er unægtelig meget forskelligt fra land til land. Her er nogle få nedslag: Før finanskrisen i 2008 lå den verdensøkonomiske vækst på cirka 5 % årligt. Så langt økono- merne kan se, vil væksten kun ligge på 3 % om året. Umiddelbart måske ikke den store for- skel men med en vækst på 5 % årligt tager det 14 år at fordoble det globale BNP. Med en vækst på 3 % tager det 10 år længere. I Tyskland vil vi stadig se vækst det næste par år. I år vil eksporten til Tyskland stige 5 %. Og danske virksomheder vil igen vinde markedsandele på Europas hårdeste marked. Der er ingen tegn på, at Tyskland holder op med at være interessant for danske virksomheder. I januar ramte inflationen i Storbritannien det laveste niveau siden 1989 og Bank of Eng- land vurderer, at den vil falde til under nul i de kommende måneder. Storbritannien er godt på vej ud af krisetiderne og byder nu på store muligheder for vækst både inden for specifikke produktionsområder og i servicesektoren. BNP et forventes at vokse 2,6 % over de kommende 10 år. Sverige har til gengæld nedjusteret skønnet for væksten i fra 3,0 og 3,2 % til 2,4 og 2,7 %. For første gang siden 2007 har alle EU- landene udsigt til vækst med forventning om den mest dynamiske udvikling på markeder som Storbritannien, Spanien og Polen. USA oplevede i januar 2015 den 11. måned i træk med flere end nye job. I min første beretning i 2009 sagde jeg: Vores største udfordring her og nu er dybest set erkendelsen af, at ingen hjælper os andre end os selv at vi skal stå sammen og bruge kræfterne på at skabe i fællesskab. Det gælder fortsat. Og det samme gør, at Erhverv Norddanmarks har en ganske klar rolle i den forbindelse: Det er helt centralt for regionen at den har at erhvervsliv, der skaber værdier uanset hvordan man så i øvrigt måler værdierne. Og som samarbejdsorgan for erhvervslivet er det en afgø- rende opgave for os at medvirke til at skabe og sikre de bedste rammer for udvikling af regionens virksomheder. Vi skal fortsat være dynamo for at sætte erhvervslivet på dagsordenen. 6

7 For at det kan lykkes, er det nødvendigt, at der er dedikerede mennesker, som vil engagere sig. En organisation er nu engang ikke stærkere end dens medlemmer. Vi har ikke flere kræfter end dem, medlemmerne giver os. Det er Erhverv Norddanmarks fornemmeste opgave som tværfagligt erhvervsnetværk at give regionens virksomheder værdi gennem udvikling og vidensdeling. Det skal vi gøre ved at fokusere vores kræfter på fire forretningsområder: Etablering og drift af netværk på tværs af brancher, Udøvelse af erhvervspolitisk indflydelse som foretrukken dialogpartner, Tilrettelægning og gennemførelse af arrangementer til formidling af viden og faglig udvikling og Proaktivitet i den erhvervspolitiske debat. Vi bestræber os konstant på at fastholde positionen som regionens førende erhvervspolitiske net- værk. Ved at være dette, kan vi medvirke til overordnet samling af det nordjyske erhvervsliv. I arbejdet med netværket indgår blandt andet, at vi etablerer grupper og andre fora afstemt efter medlemmernes ønsker og behov. Vi har i 2014 fortsat udbygningen af de grupper, der er etableret til yderligere styrkelse af netværksdannelsen mellem medlemmerne af Erhverv Norddanmark. Aktuelt er det: Eksportgruppen, Kreativ Gruppe, Netværksgrupper for ledere, Seniorgruppen og Trademark Future Lounge. Er der medlemmer, der har ønske om at få etableret en gruppe inden for et område, der har deres særlige interesse, skal de blot kontakte sekretariatet. 7

8 Når det gælder erhvervspolitisk indflydelse, stræber vi efter at fastholde positionen som det offentliges foretrukne dialogpartner. Det sker blandt andet gennem deltagelse i en række betydende fora. Vi har i 2014 forsat den gode dialog med politikere og embedsmænd i region og kommune, ligesom vi i flere sammenhænge har drøftet centrale spørgsmål med medlemmer af Folketinget og i sep- tember var en større delegation på besøg blandt andet på Christiansborg. I relation til arrangementer er det Erhverv Norddanmarks opgave at tilrettelægge og gennemføre medlemsaktiviteter med fokus på det faglige, suppleret med det sociale og det underholdende. Vi kan godt tillade os en vis stolthed, når vi ser tilbage på arrangementerne i Siden den seneste generalforsamling, hvor gæstetalen blev holdt af Danske Banks administrerende direktør, Thomas F. Borgen, har vi blandt andet været samlet til disse arrangementer: En faglig møderække med fokus på kompetenceudvikling, Indføring i strategisk kommunikation med den tidligere statsministerielle kommunikations- rådgiver Michael Ulveman, En workshop om hvordan studerende kan tilføre en virksomhed den nyeste viden, kompe- tencer og forskning, Kreativitetsindspark fra Hummels Christian Stadil, Prisfest i forbindelse med afslutningen på den anden udgave af ÅRETS BRØL, Nordjysk Åbningsdebat i samarbejde med blandt andre Nordjyske Medier, Præsentation af de bedste vinderfilm fra reklamefestivalen i Cannes, Uddeling af Den Nordjyske Ledelsespris i samarbejde med blandt andre Lederne Himmerland og Act2Learn Ledelse & HR, Nytårskur med Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup- Larsen, og Et kickoff om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i nyt perspektiv med Lars Mogensen. Foruden disse arrangementer henvendt til Erhverv Norddanmarks medlemmer som helhed tilrette- lægger og gennemfører både Seniorgruppen og Trademark Future Lounge arrangementer, der er rettet mod henholdsvis den ældre og den yngre del af medlemskredsen. Endelig er der opgaven med at være proaktiv i den erhvervspolitiske debat. Det er vi blandt andet ved at fastholde og udbygge vores synlighed i medierne, ligesom vi gennem valget af emner medvir- ker til at sætte den erhvervspolitiske dagsorden i regionen. Også i 2014 har vi gennem dagspressen markeret os i debatten om centrale spørgsmål her er nogle af overskrifterne på vores debatindlæg: 8

9 Bus til fremtiden om letbane i Aalborg, Ud med den forhadte dækningsafgift, Mange ting skal gøres meget bedre om Aalborgs placering i DIs kortlægning af erhvervs- klimaet i Danmark, Høje forventninger til ny erhvervsplan, Hvor godt har nordjysk erhvervsliv det? om udviklingen i nordjysk økonomi, Stadig stærkere erhvervsfokus om det offentliges rolle i forhold til udvikling af erhvervslivet Og Nordjylland har brug for Humanistisk Informatik. Også det kommende års tid byder på en række arrangementer med appel til medlemskredsen i bre- deste forstand. Lad mig nævne fire ting, der allerede er på plads i kalenderen: 11. maj åbner Musikkens Hus dørene for vores uden tvivl største arrangement i 2015, når tidligere statsminister og NATO- generalsekretær Anders Fogh Rasmussen giver et indblik i sine tanker om Risici og muligheder i en stadig mere kompleks verden, 21. august holder vi for tredje gang afsluttende prisfest i forbindelse med ÅRETS BRØL det vender jeg tilbage til om et øjeblik, Omkring Folketingets åbning samler vi endnu en gang de nordjyske MF er til Nordjysk Åb- ningsdebat Og en af de allerførste arbejdsdage i det nye år indbyder vi for tredje gang til nytårskur med Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup- Larsen. Som nævnt gennemfører vi også i år regionens største temperaturmåling af virkningsfuld, kreativ og veludført markedsføring under navnet ÅRETS BRØL. Det er en begivenhed i to tempi: Først en kon- kurrence, hvor bureauer, selvstændige kreative, producenter og annoncører kan indsende bidrag og i slutningen af august en afsluttende fest med faglighed, prisoverrækkelser og underholdning. Vi åbnede tidligere på måneden for hjemmesiden åretsbrøl.dk, hvor det frem til 16. april er muligt at indsende bidrag til konkurrencen. Har du kommunikation, som du tør brøle op med? Så besøg hjemmesiden og se hvordan du gør. 9

10 Lad mig på dette sted nævne yderligere tre ting, som har optaget Erhverv Norddanmark den seneste tid eller kommer til at gøre det de kommende måneder: I januar lancerede vi på Erhverv Norddanmarks hjemmeside et tilbud under navnet Member to Member. I al korthed går det ud på, at ethvert medlem hér har mulighed for at præsente- re et eller flere tilbud til de øvrige medlemmer. Det er der allerede mange, der har gjort brug af besøg hjemmesiden og hent inspiration. I slutningen af februar var vi med til at etablere foreningen Staten i hele Danmark et initiativ, som vi har været en del af længe, ligesom vi gennem længere tid har markeret os i debatten om statslige arbejdspladser og investeringer andre steder end i hovedstaden. Det lader til, at budskabet er ved at være forstået men det er jo også dejligt enkelt: Når omkostnin- gerne er 20 % lavere i provinsen, kan man enten få en femtedel mere service for de samme penge eller spare 20 % af skattekronerne. Erhverv Norddanmark har i øvrigt sagt ja til at yde sekretariatsbistand til den nye forening. For nylig offentliggjorde Business Region North Denmark altså det nye samarbejdsorgan mellem de nordjyske kommuner og regionen at kommuner og region har forpligtet sig til at skabe yderligere 500 studiejobs i det offentlige. Det sker med en forventning om, at det private erhvervsliv dobler op. Det initiativ støtter vi gerne, for det er vigtigt for landsdelen, at de højtuddannede unge tidligt i deres karriere får en god og relevant tilknytning til erhvervslivet i regionen. Den kommende tid vil vi sammen med andre erhvervsorganisationer drøfte, hvordan vi konkret kan være med til at løfte opgaven. Om lidt vil kassereren præsentere Erhverv Norddanmarks regnskab og det vil jeg gerne knytte en kommentar til. Regnskabet vil udvise et underskud og det er jo ikke noget, vi er vant til. Men det er vigtigt at slå fast, at der er tale om et ventet underskud, som hænger sammen med bestyrelsens beslutning om at investere i organisationens udvikling. Vi har blandt andet brugt af Erhverv Norddanmarks kapital i forbindelse med en kampagne for at hverve nye medlemmer, vi har investeret i den byggestensrapport, der sikrer os præcise faktuelle oplysninger om Aalborg og Nordjylland. Og vi har igangsat en række aktiviteter, som skal medvirke til vækst i de nordjyske virksomheders eksport. Også denne gang er der grund til at takke de mange, der på forskellig vis bidrager til at tingene lykkes for os: 10

11 repræsentanter i råd, nævn og udvalg, revisor og decisor, bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af Erhverv Norddanmarks grupper, sekretariatet, samarbejdspartnere, annoncører i vores medlemsmagasin og ikke mindst medlemmerne, som jeg takker for at bakke op om Erhverv Norddanmark. Endelig vil vi gerne takke de gode sponsorer. Deres økonomiske og praktiske støtte gør det muligt for os at holde et aktivitetsniveau, der er en hel del højere end medlemskontingentet ville give os mulighed for. Derfor en særlig tak til vores hovedsponsor Danske Bank og til business- sponsorerne DiaPhoni, NORDJYSKE Medier, Redmark, steen- bjerre.dk og UCN act2learn LEDELSE & HR. Efter et årti i organisationens bestyrelse heraf de seneste fem år som formand har jeg valgt at stoppe i Erhverv Norddanmark. Dette er min sidste beretning. Derfor vil jeg gerne benytte anlednin- gen til på egne vegne at rette en tak til alle, der på forskellig vis bakker op om Erhverv Norddanmark. Det har været en glæde og fornøjelse at se, hvordan den snart 600 år gamle organisation har solid opbakning og forsat bæres af gode mennesker, der brænder for by og egn. Det er jeg tryg ved også vil være tilfældet, når jeg nu giver stafetten videre. Tak. 11