Spor 3 Undervisningsvejledning

Transkript

1 Dansk som andetsprog for voksne udlændinge Undervisningsministeriet har udarbejdet en undervisningsvejledning for hvert af undervisningsmodellens tre spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel del, som indkredser fagets sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og didaktisk-metodiske overvejelser vedr. undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering samt en specifik del for det pågældende spor, hvor undervisningsmålene beskrives, og hvor der gives eksempler på, hvorledes den konkrete undervisning kan gribes an. På spor skal kursisterne opnå en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse. Kursisterne på spor har normalt en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Vejledningen er en uddybning af bekendtgørelsen om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Spor Undervisningsvejledning Spor Undervisningsvejledning Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Voksenuddannelser

2 Spor Undervisningsvejledning Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Udgivet af: Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen 1999

3 Spor Undervisningsvejledning Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Tegning side 15: Copyright Storm P.-Museet Illustration side 49: punktumdesign Omslag: punktumdesign 1. udgave, 1. oplag, oktober 1999: 000 stk. ISBN ISBN (WWW) ISBN (sæt af Spor 1, Spor 2 og Spor ) ISSN Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for Folkeoplysning og voksenuddannelser Bestilles (UVM sæt af Spor 1, Spor 2 og Spor ) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Fax nr FORLAG@UVM.DK Tlf. nr eller hos boghandlere Repro: Malchow A/S, Ringsted Tryk: Malchow A/S, RIngsted Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir Printed in Denmark 1999 Pris: 00 kr. inkl. moms (sæt af Spor 1, Spor 2 og Spor ) Rabat: 10% ved køb af stk. 15% ved køb af stk. 20% ved køb af 100 stk. og derover

4 Forord Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der trådte i kraft den 1. januar 1999, indgår som et væsentligt element i regeringens styrkede indsats for integration af flygtninge og indvandrere. Lovens primære formål er kvalificering og effektivisering af danskundervisningen. Som led i styrkelsen af undervisningens kvalitet er der bl.a. udarbejdet bindende regler for undervisningens indhold og tilrettelæggelse i bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der skal sikre et ensartet, højt kvalitetsniveau på landsplan. Som uddybning af bekendtgørelsens fagbeskrivelser har ministeriet udarbejdet tre undervisningsvejledninger, en for hvert af undervisningsmodellens tre spor. I tilknytning til undervisningsvejledningerne udgives antologien På sporet, som består af en række korte, didaktisk-metodiske artikler udarbejdet af faglige eksperter på uddannelsesområdet. De tre undervisningsvejledninger udgør sammen med antologien en samlet serie. Denne publikation indgår som en del af serien. Bekendtgørelsens fagbeskrivelser og undervisningsvejledningerne er et resultat af et omfattende udviklingsarbejde, gennemført af Undervisningsministeriet med værdifuld bistand fra tre arbejdsgrupper sammensat af undervisere med mange års erfaring på området. Lektor Anne Holmen, Københavns Universitet, og lektor Karen Lund, Danmarks Lærerhøjskole i København, har fungeret som konsulenter under hele forløbet, og Anette Hagel-Sørensen, Studieskolen i København, har ydet værdifuld bistand under skriveprocessen. Ministeriet retter en tak til alle medvirkende og takker samtidig de sprogcentre, der velvilligt har stillet arbejdskraft og erfaringer til rådighed under udviklingsprocessen. Det er håbet, at Undervisningsministeriet med undervisningsvejledningerne og antologien har etableret et solidt pædagogisk fundament for undervisningen i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og et godt fælles afsæt for den fortsatte udvikling af uddannelsesområdet. Uddannelsesstyrelsen, oktober 1999.

5 Indledning Sprogcentrenes kursistgrundlag er mangfoldigt og repræsenterer en lang række nationaliteter og sprog. Tilsvarende er der mange kulturer repræsenteret. De skole-, uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer rækker vidt, fra analfabeter til højtuddannede. Der er kursister med få og kursister med mange arbejdserfaringer. Nogle taler flere sprog end modersmålet, andre ikke. Også aldersmæssigt er spredningen stor, og alle voksentilværelsens livsfaser er repræsenteret. Så forskellige forudsætninger vil også influere på sprogindlæringen og målene for undervisningen. Den enkelte kursist skal altid have det undervisningstilbud, der skønnes at kunne give den pågældende bedst udbytte af undervisningen. Det er sprogcentrets opgave at vurdere kursistens forudsætninger, ønsker og behov og indplacere kursisten korrekt i forhold til undervisningsmodellens spor, trin og niveauer, den forventede indlæringshastighed og målene for undervisningen. Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med tilhørende bekendtgørelser udgør undervisningens grundlæggende regelsæt. Bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre regulerer bl.a. undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder Undervisningsministeriets undervisningsmodel for uddannelsesområdet. Undervisningen er opdelt i trin- og niveauinddelte spor. Fagbeskrivelserne for de undervisningsspor er indeholdt i bekendtgørelsens bilag 2. Samtlige - henvisninger i undervisningsvejledningerne refererer til bekendtgørelse nr. 941 med tilhørende bilag, medmindre andet er anført. De afsluttende, centralt stillede prøver er reguleret i Bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 1999 om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m. fl. med tilhørende vejledninger. Undervisningsvejledningerne indeholder ikke beskrivelse af prøverne. Der henvises især til Vejledning om indholdet i de afsluttende prøver i dansk som andetsprog og tillæg (1999). Det skal bemærkes, at såvel de afsluttende, centralt stillede prøver som målene i fagbeskrivelserne har afsæt i Europarådets sprog- og niveaubeskrivelser, som de kommer til udtryk i 4

6 Modern Languages: Learning, Teaching, Assessment. A common European Framework of reference, Strasbourg For en nøjere beskrivelse af niveauerne kan desuden henvises til følgende Europarådspublikationer: Waystage 1990, Threshold level 1990 og Vantage level Slutmålene for spor 1, trin c, spor 2, trin 1 og spor, trin 1 lægger sig tæt op ad waystage-beskrivelsen. Slutmålet for Almenprøve 1, spor 2, trin 2 samt for spor, trin 2 lægger sig tæt op ad threshold level-beskrivelsen. Endelig er Almenprøve 2 og slutmålet for spor, trin sammenligneligt med vantage level. Der henvises til beskrivelsen af målene for sporenes enkelte trin i undervisningsvejledningerne. Den enkelte lærer har metodefrihed, og fremgangsmåder må altid vælges i forhold til den specifikke kursistgruppe og de enkelte kursisters forudsætninger og mål med undervisningen. De konkrete forslag til undervisningsaktiviteter og -forløb er ikke et udtryk for et ønske om at tilsidesætte metodefriheden, men er udelukkende tænkt til inspiration. Som supplement til de tre undervisningsvejledninger er korte didaktiskmetodiske indlæg om danskundervisningens mangfoldige emner og hjørner samlet i artikelsamlingen På sporet. På sporet giver et billede af fagets teoretiske ståsted og udviklingsmuligheder og indeholder yderligere forslag til konkrete undervisningsaktiviteter og teoretiske overvejelser i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog. De tre undervisningsvejledninger er en indholdsmæssig udfoldelse af bekendtgørelsens bestemmelser og fagbeskrivelse for pågældende spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel del, som indkredser fagets sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og didaktisk-metodiske overvejelser vedr. undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering samt en specifik del for det pågældende spor, hvor undervisningsmålene beskrives, og hvor der gives eksempler på, hvorledes den konkrete undervisning kan gribes an. 5

7 Indhold Forord 4 Indledning 9 1. Generel del Formål og målgrupper Undervisningsmodellen Dansk som andetsprog Tværkulturel kompetence Kommunikativ kompetence Lingvistisk kompetence Pragmatisk kompetence Oparbejdelsen af kommunikativ kompetence: intersprogets udvikling Kommunikative færdigheder og delfærdigheder Talesprog i forhold til skriftsprog Samtale Lytte Tale Udtale Læse Skrive Retskrivning Ordforråd Grammatik: syntaks og morfologi Undervisningens indhold og tilrettelægelse Indhold: Temaer og emner Tilrettelæggelse: før-, under- og efterfaser Kommunikative opgaver Projektarbejde Organiseringsformer: helklassearbejde, gruppe-, pararbejde, individuelt arbejde og brug af åbent studieværksted Informations- og kommunikationsteknologi: IKT Lokaleforhold og udstyr 6

8 Intern og ekstern evaluering Intern evaluering: fokus på læreprocessen Ekstern evaluering 6 2. Specifik del for spor Spor - formål og målgruppe Spor - omfang, varighed og prøver Visitation og holdsætning 68. Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin Arbejdet med emnet bolig - et eksempel Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin Eksempel på projektarbejde på trin Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin Arbejde med emner under temaet kriminalitet Eksempel på tekstbaseret før-fasearbejde Idekatalog Almenprøve Det arbejdsmarkedsforberedende modul (DAF) Formålet med undervisningen på DAF-modulet Mål for undervisningen på DAF-modulet Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på DAF-modulet Arbejdet med lettere fag- og sagprosatekster Arbejdet med instruktioner og fagsproglig terminologi DAF-modulprøven Det uddannelsesforberedende modul (DUF) Formålet med undervisningen på DUF-modulet Mål for undervisningen på DUF-modulet Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på DUF-modulet Arbejdet med sagprosa- og fiktionstekster. 7

9 Arbejdet med kommenteringsopgave DUF-modulprøven Undervisningen på spor trin Formålet med undervisningen på trin Mål for undervisningen på trin Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin Arbejdet med mundlige og skriftlige færdigheder på trin Danskprøve Supplerende undervisning på spor Danskundervisning i kombination med aktivering Kursister med særlige vanskeligheder 12 Ordliste 8

10 2. Specifik del for spor 2.1. Spor - formål og målgruppe, stk. 7. Formålet med undervisningen på spor er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse. Stk. 4. Undervisningen på spor tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Spor er det uddannelses- og studieforberedende spor. Hvis en kursist har kompetencegivende uddannelse som realistisk mål, bør indplacering derfor finde sted på spor. Da spor -kursisterne normalt har en længere skolebaggrund og/eller uddannelse fra hjemlandet, er der tale om kursister, som er vant til at benytte trykt tekst til fastholdelse af nyt stof. Dette er en væsentlig - og måske den væsentligste - forskel i forhold til kursisterne på de øvrige spor, og den får afgørende betydning for den måde, undervisningen kan praktiseres på. Fra første færd kan der indgå trykt tekst i undervisningen, også i arbejdet med de mundtlige kommunikationsfærdigheder. Men også spor -kursister har selvsagt behov for at lære sproget ad andre kanaler og bruge det danske sprog i praksis uden for sprogcentrets rammer. Ofte har kursister og lærer adgang til et fælles fremmedsprog som f.eks. engelsk, som ikke mindst i den første fase af undervisningen kan være et væsentligt hjælperedskab Spor - omfang, varighed og prøver Spor er opdelt i trin 1, trin 2, trin og trin 4. Hvert trin er inddelt i et start-, midt- og slutniveau. Trin kan afsluttes med Almenprøve 2. Også privatister kan melde sig til denne prøve. Det er læreren, der i samråd med kursisten skønner, om kursisten er parat, mens der for privatisternes vedkommende er tale om forudgående rådgivning fra en vejleder. Parallelt med almenundervisningen på spor, trin kan der tillige tilbydes undervisning i det arbejdsmarkedsforberedende modul (DAF). Almenprøve 2 i kombination med DAF-modul- SPOR 6

11 prøve er normalt det dansksproglige niveau for optagelse på kompetencegivende AMU-uddannelse. Parallelt med almenundervisningen på spor, trin kan der tillige tilbydes undervisning i det uddannelsesforberedende modul (DUF). Almenprøve 2 i kombination med DUF-modulprøve er normalt det dansksproglige niveau for optagelse på kompetencegivende uddannelse på en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse, samt på VUCs almene voksenuddannelse (AVU), herunder Dansk 1 eller Dansk som andetsprog eller andre fag på AVU. Fra og med trin kan der med henblik på kursisternes udslusning til fortsat uddannelse etableres brobygningsforløb, f.eks. i samarbejde med teknisk skole, SOSU (social- og sundhedsuddannelserne) og VUC (AVU). Der henvises til publikationen Fælles mål - om samarbejdet mellem sprogskole og Almen Voksenuddannelse/VUC, Undervisningsministeriet Almenprøve 2 eller tilsvarende niveau forudsættes ved deltagelse i den studieforberedende undervisning på trin 4, som kan afsluttes med Danskprøve 2. Også privatister kan melde sig til denne prøve. Det er læreren, der sammen med kursisten skønner, om kursisten er parat, mens der for privatisternes vedkommende er tale om forudgående vejledning. Det kan ofte anbefales, at kursisten i tilknytning til Almenprøve 2 også aflægger DUF-modulprøve, inden undervisningen på trin 4 påbegyndes. Sprogcentret vejleder herom i hvert enkelt tilfælde, og hvis kursisten modtager danskundervisning som led i integration eller aktivering, inddrages kursistens sagsbehandler i kommunen eller AF. Danskprøve 2 er normalt det dansksproglige adgangskrav til mellemlange eller lange videregående uddannelser. Der findes således i alt fire centralt stillede prøver i tilknytning til spor - undervisningen: Almenprøve 2, DAFmodulprøve, DUF-modulprøve og Danskprøve 2. Sprogcentret gennemfører løbende interne evalueringer med et diagnostisk og pædagogisk sigte, bl.a. med henblik på at følge den sproglige udvikling tæt og afdække, i hvilket omfang kursisterne har nået målene for trin 1 og trin 2 (jf ). Det forventes normalt, at en kursist har behov for ca. 9 måneders intensiv danskundervisning med minimum 18 timer pr. uge på hvert trin på spor. Nogle kursister vil kunne klare forløbet hurtigere, andre har behov for mere tid. Til sammenligning kan det nævnes, at en kursist på spor 1 og spor 2 normalt har behov for 1 år på hvert trin. Også på de øvrige spor vil nogle kursister have behov for længere tid, andre for kortere. 64 SPOR

12 2.. Visitation og holdsætning Den enkelte kursist indplaceres af sprogcentret på det hold, hvor vedkommende får størst udbytte af undervisningen. 9, stk. 6. Indplacering på spor, trin og niveau foretages af sprogcentret på grundlag af en vurdering af den enkelte kursists forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med undervisningen. Ved visitationen afdækkes kursistforudsætningerne med hensyn til sproglig baggrund, aktuelt dansksprogligt standpunkt, forventet indlæringshastighed og mål med undervisningen. De forskellige kursistforudsætninger vil resultere i forskellige undervisningsbehov og også ofte i forskellige måder at tilegne sig stoffet på, hvilket der må dannes hold efter. På den ene side vil der f.eks. være kursister, som efter Almenprøve 2 og DAF-modulet skal have en håndværksmæssig uddannelse her. På den anden side vil der være kursister, som måske har en afsluttet eller afbrudt akademisk uddannelse, som skal genoptages, når danskkundskaberne rækker dertil. Det er afgørende for undervisningens effektivitet, at der dannes homogene hold sammensat af kursister med ensartet niveau, mål, standpunkt og indlæringshastighed. Når dansksprogligt standpunkt og indlæringshastighed taler derfor, kan det være naturligt at holdsætte kursister med forskellige mål på samme hold, parallelt med, at relevante moduler følges. Dette fremgår i skematisk form af undervisningsmodellen ved, at trin 1, 2 og er trin, som leder frem mod Almenprøve 2, og at de specialiserende moduler i tilknytning til trin figurerer som vinger /moduler, der følges sideløbende med trin -undervisningen. Det er som regel ikke hensigtsmæssigt at sætte kursister, der har kompetencegivende uddannelse på AMU som mål på hold med kursister, der har AVUuddannelse eller Danskprøve 2 og videregående uddannelse som mål. Det er endvidere sjældent hensigtsmæssigt at sætte kursister, der har AVU-uddannelse som mål på hold med kursister, der har videregående uddannelse som mål. Begrundelsen ligger imidlertid ikke i de specifikke uddannelsesmål, kursisten har, men i de forskelle, der kan være med hensyn til kursistforudsætninger. Da der netop kan være store forskelle i kursistforudsætningerne, kan det vise sig at være hensigtsmæssigt at oprette hold, som fra og med begyndelsen af trin dannes efter, hvilke uddannelsesmål kursisterne måtte have. Ikke mindst kan dette blive aktuelt i forbindelse med modulundervisningen, som ofte forudsætter et samarbejde mellem sprogcentre. SPOR 65

13 Undertiden kan en kursist ud over den niveauspecifikke holdundervisning have behov for ekstra undervisning i en sproglig deldisciplin. Det kan f.eks. dreje sig om udtaleundervisning. En sådan undervisning kan indgå i sprogcentrets ordinære tilbud. Det er væsentligt, at en førstegangsindplacering ikke fastlåser den enkelte kursist i forhold til et bestemt spor og til bestemte mål på ubestemt tid. Kursistønskerne og -behovene og også motivationen og indlæringshastigheden kan ændres undervejs, og så er det væsentligt, at sprogcentret er parat til at vejlede, således at kursisten til enhver tid får det rette tilbud og dermed bedst muligt udbytte af undervisningen. 9, stk. 7. Kursister kan skifte fra undervisning på et spor til undervisning på et andet spor, hvis sprogcentret finder pædagogisk grundlag herfor. For kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering, inddrages kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune og den henvisende Arbejdsformidling i beslutningen herom. Et skift fra spor til spor 2 vil ofte indebære et skift til samme trin, men til et højere niveau på tilsvarende trin, idet ikke mindst kravene til skriftsprogsfærdighederne er noget højere på spor end på spor 2. Et sporskifte kan blive aktuelt, når det skønnes, at kursisten ikke inden for rimelig tid er i stand til at nå de mål, der er opstillet for sporet. Såvel spor 1, spor 2- som spor -undervisningen er alment dansksprogligt kvalificerende og kan afsluttes med henholdsvis Almenprøve 1 og Almenprøve 2. Kursister med forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog hører også til på spor, selv om målet ikke er kompetencegivende uddannelse. Først med modulundervisningen og undervisningen på trin 4 er der sat fokus på specialisering i forhold til aftagerinstitutionernes særlige behov. Omvendt kan også kursister med langsommere progression høre til på spor, for så vidt målet er kompetencegivende uddannelse. Der er visse sammenfald mellem målene for trin 1 og 2 på spor 2 og på spor. Niveauet er imidlertid lavere på spor 2, ikke mindst med hensyn til skriftsprogsfærdighederne. Spor -kursisten skal således ikke aflægge Almenprøve 1, som derfor heller ikke kvalificerer til deltagelse på trin på spor. 7. Sprogcentret fastsætter antallet og sammensætningen af kursister på de enkelte hold efter en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og behov. På hold inden for spor 1 og spor 2, der fortrinsvis er sammensat af kursister med kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, tilstræber sprogcentret, at der dannes hold med få kursister. Deltagerantallet på spor -hold kan normalt være noget større end på hold 66 SPOR

14 på de øvrige spor. Holddannelse finder dog altid sted på baggrund af en pædagogisk vurdering i forhold til den aktuelle kursistgruppe. SPOR 67

15 . Undervisningen på spor trin 1.1. Mål for undervisningen på trin 1 Målet med undervisningen er at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende indsigt i kulturformer i Danmark i relation til nærmiljøet og til gængse hverdagsemner af personlig interesse og relevans at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer - kan fungere såvel receptivt som produktivt i enkel mundtlig kommunikation, hvor konteksten er bekendt og kommunikationen rutinepræget - kan finde konkret information i et udsnit af hverdagens brugstekster, læse meget enkle fortællende fiktionstekster og udfylde enkle blanketter - kan udtrykke sig forståeligt i enkel, skriftlig kommunikation at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår bevidsthed om egen læreproces og kan vælge hensigtsmæssige arbejdsformer i relation hertil. (jf. bekendtgørelsen, bilag 2) Det overordnede mål med undervisningen på trin 1 er at opbygge en grundlæggende kommunikativ kompetence på dansk til brug i hverdagssituationer. Samtidig er det målet at formidle begyndende indsigt i samfundsmæssige og kulturelle forhold af personlig interesse og relevans. Ved trinnets afslutning forventes det, at kursisten har tilegnet sig følgende færdigheder: Kursisten kan udveksle gængse hilsner og høflige forespørgsler til dagligdags anliggender og indgå i enkel samtale om en længere række konkrete hverdagsemner, hvor konteksten er bekendt. Der fordres nogen tålmodighed fra samtalepartneren, som skal være villig til at gentage og omformulere og eventuelt hjælpe i form af manglende ord. Kursisten kan gætte kvalificeret, spørge og bede om hjælp om muligt. Kursisten kan uddrage faktuelle informationer af f.eks. højttalerbeskeder på stationer, trafikinformation i radioen, beskeder på telefonsvarere, vejrudsigter o.l. Kursisten kan forstå en meget enkel samtale, hvor to andre taler sammen om et for kursisten kendt emne i en kendt kontekst og i et for kursisten kendt og enkelt sprog, dvs. når forståelsen kun fordrer lidt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Det er afgørende, at lytteteksten forekommer i tilgængelig form. Der må helst ikke være unødig støj, og der skal være tale om (lokal) standardudtale. 68 SPOR

16 Taletempoet bør befinde sig i den nedre skala af det normale. Kursisten kan opfatte en række kendte ord og udtryk i radio og tv, især tv-programmer, hvor sproget indgår i umiddelbart anskuelige sammenhænge, som f.eks. i nyhedsprogrammer, enkel hverdagsrealistisk fiktion og tegnefilm. Kursisten kan i enkel form fortælle om sig selv og sin hverdag i relation til en række gængse hverdagsemner. Kursisten kan finde konkret information i brugstekster som vejskilte, advarselsskilte på gaden, prislister, køreplaner og fjernsynsprogrammer. Desuden kan kursisten - for så vidt der ikke forudsættes kendskab til særlige træk ved kulturformer i Danmark - finde konkret information i f.eks. aviser i form af meget enkle avisoverskrifter, annoncer o.l., især hvor der er visuel støtte. Kursisten kan læse f.eks. meget enkle beskeder og breve i forbindelse med personlig korrespondance. Kursisten kan læse helt enkle, fortællende fiktionstekster, som fortrinsvis er fremstillet med voksne andetsprogstalende for øje. Det forudsættes, at emnet er velkendt og indeholder et ordforråd, som ikke i væsentlig grad ligger ud over kursistens eget, at teksterne er produceret i en let tilgængelig form, har en klar struktur, og kun fordrer lidt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Kursisten kan genkende en række kendte ord og udtryk i danske undertekster til film og tv-programmer på dansk eller på andre sprog, når handlingen fremgår klart af billedsiden. Her spiller det også ind, om sproget er klart artikuleret, sprogbrugen almindelig og taletempoet roligt. Endvidere kan kursisten læse og udfylde enkle, gængse blanketter med personlige data. Kursisten kan skriftligt udforme enkle beskeder, hilsner og lykønskninger og enkle personlige breve om forhold af fælles interesse for kursisten selv og venner eller bekendte, evt. i form af e- mails. Kursisten kan stille og besvare spørgsmål og kan i denne forbindelse give faktuelle oplysninger, beskrive personer, genstande og steder og fortælle om begivenheder og hændelser. Skriftsproget forventes at være enkelt, men forståeligt. I forbindelse med samtale om formål og udbytte af de daglige aktiviteter bliver kursisten opmærksom på læreprocessen og udvikler de første dansksproglige forudsætninger for at kunne indgå i dialog herom..2. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin 1 Ifølge bekendtgørelsens fagbilag omfatter undervisningen emner af personlig interesse og relevans. På trin 1 forberedes kursisterne til at klare en række af hverdagens kommunikationssituationer på dansk. Følgende emner vil typisk være relevante: præsentation, familie, dagens gang, måltider, indkøb, bolig, transport, arbejde, studier og fritid. I forbindelse med disse emner skal der SPOR 69

17 opbygges et ordforråd, der også indbefatter talrækken (mængde- og ordenstal), klokken (analogt og digitalt), ugedagene, månedernes navne samt årstal. Orientering om samfundsmæssige forhold og kulturudveksling vil for den største dels vedkommende foregå løbende i forbindelse med sprogtilegnelsen og vil kun i begrænset omfang kræve brug af andre sprog end dansk. Livet i klasseværelset bør suppleres med kontakter udadtil og besøg til relevante steder i lokalområdet. Sproget bygges op om selve holdet og undervisningssituationen gennem arbejdet med at sprogsætte den interaktion, der opstår spontant mellem lærer og kursister og kursister indbyrdes i forbindelse med emnearbejdet. Der arbejdes med tre former for sprogbrug: 1) emnerelateret: indhold og udtryk, der knytter sig til emnerne, 2) klasseværelsesrelateret: det sprog, der anvendes til at organisere undervisningen og ) socialt: det sprog, kursisterne har brug for for at opbygge og vedligeholde sociale relationer indbyrdes og i forhold til læreren. I praksis vil der være overlapning mellem de tre former for sprogbrug. I forbindelse med alle tre former for sprogbrug opbygger kursisterne et repertoire af centrale strukturer og et basalt ordforråd. Samtale Evnen til at samtale på dansk udvikles for det første gennem samtaler i klassen, både når læreren er ordstyrer, og når kursisterne arbejder par- og gruppevis med opgaver af forskellig slags. I og med, at kursisterne endnu kun råder over et begrænset sprog, præges samtalerne af hyppige replikskifter, hvor kursister og lærer i fællesskab arbejder sig frem til ytringer, der udtrykker det indhold og de funktioner, der er behov for i situationen. Denne form for kollektiv opbygning af samtalen udgør en vigtig kilde til sproglig udvikling i såvel klassesamtalerne som i de kursiststyrede aktiviteter, idet det kreative samspil skaber rige muligheder for kursisterne for at få udtrykt det, de har på hjerte gennem det nye sprog. I klassesamtaler giver læreren sproglig støtte til kursisterne i deres bestræbelser på at udtrykke sig. I par- og gruppearbejde hjælper kursisterne hinanden på samme måde, og i alle disse former for konstruktivt, mundtligt samspil lægges desuden grunden til gode mundtlige kommunikationsstrategier som at kunne bede om og hen ad vejen selv foretage gentagelser, uddybninger og/eller omformuleringer. Det er naturligvis en balanceakt som lærer at støtte og supplere lige præcis så meget, som de enkelte kursister har behov for. Lytte Derudover udvikles lytteforståelsen særskilt gennem arbejde med lyd- og videosekvenser med relation til det aktuelle emne. Opgaverne bør lægge op til anvendelse af hensigtsmæssige lyttestrategier og være indholdsorienterede, før der eventuelt fokuseres på afkodning af formelle træk. Kursisterne 70 SPOR

18 anspores til at danne sig et helhedsindtryk og gætte kvalificeret ud fra kendte ord og udtryk sammenholdt med andre sider af lyd- eller billedsiden ud fra overordnede spørgsmål som hvem taler? Hvor er det henne? Hvad taler personen/personerne om? Baggrundsstøj på lydbånd skal på en tydelig måde være befordrende for helhedsforståelsen, så der f.eks. høres raslen med bestik og service, hvis samtalen foregår i et køkken. Hele sekvensen samt særlig vigtige dele heraf bør afspilles adskillige gange i ro og mag uden krav om notetagning eller anden form for respons. Tale Talefærdigheden trænes dels gennem samtale i forbindelse med løsning af opgaver i tilknytning til emnet, dels gennem udførelse af kommunikative opgaver som rollespil og simulationer. I både forarbejdet til og i efterbearbejdninger af kursisternes fremførelse af rollespil og simulationer vil det være relevant at sætte fokus på udtalen. Grunden til en god udtale skal lægges fra begyndelsen for at undgå indarbejdelse af uhensigtsmæssige udtalevaner. I og med, at der fra starten indgår skrevet dansk i undervisningen, må der også med det samme arbejdes med en række særlige forhold mellem lyd og skrift i dansk, så kursisterne ikke indarbejder en udtale forstyrret af skriftbilledet og skrift-lyd-forhold på deres eget sprog. Læse Der arbejdes med både tale- og skriftsprog lige fra begyndelsen, dog med vægt på oparbejdelse af mundtlige færdigheder. Men dels kan skriftsprog uden større vanskeligheder anvendes til fastholdelse af det indlærte, og dels kan korte, skriftsproglige tekster integreres i emnearbejdet. Mange forlagsproducerede begyndermaterialer vil kunne anvendes i undervisningen, men hvis man vælger et materiale, der fortrinsvis sigter mod oparbejdelse af mundtlige færdigheder og primært gør brug af skriftsprog til fastholdelse af mundtligt sprog, er det vigtigt på anden vis at sørge for, at skriftsproglige færdigheder også tilgodeses og udvikles i egen ret og altså ikke udelukkende som støttedisciplin for det mundtlige arbejde. Mange af kursisterne vil typisk beherske gode læsestrategier på modersmålet og skal have mulighed for fra begyndelsen af overføre disse til dansk. Trods gode læsefærdigheder på modersmålet er det imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på og arbejde systematisk med brugen af forskellige læsestrategier i forhold til forskellige læseformål, idet nogle kursister vil være tilbøjelige til at lade sig overvælde af det nye sprog og fokusere på det, de ikke kan, frem for det, de kan. Læsning af relevante brugstekster med tilknytning til emnet kan inddrages allerede fra begyndelsen, ligesom der tidligt kan og bør arbejdes med korte, enkle fiktionstekster. Der arbejdes med indholdslæsning, og kursisterne anspores til at gætte kvalificeret og danne sig et helhedsindtryk ud fra kendte ord og udtryk sammenholdt med deres kendskab til emnet og deres viden om sproget fra det mundtlige SPOR 71

19 arbejde. Lystbetonet læsning på dansk er en vigtig kilde til udvikling af et større passivt ordforråd, som vil komme kursisterne til gode såvel i undervisningen som udenfor på et eller andet tidspunkt i processen. Skrive Kursisterne vil fra begyndelsen være i stand til i skrift at fastholde en væsentlig del af det sprog, der arbejdes med i undervisningen, og vil hurtigt blive opmærksomme på væsentlige sider af forholdet mellem skrift og lyd i dansk. Kursisterne vil tage notater, kunne fastholde opgaveløsninger af f.eks. dialogopgaver skriftligt, ligesom de vil kunne arbejde skriftligt med fokus på grammatiske sider af sproget. De vil tidligt kunne udforme små, frie skriftlige opgaver både hjemme og i klassen. Også i forbindelse med skrivning skal kursisterne gøres opmærksom på og anspores til at anvende forskellige strategier, som de muligvis behersker på modersmålet. Arbejdet med processkrivning kan introduceres i enkel form, og med hensyn til tekstopbygning skal kursisterne være opmærksomme på den konkrete kommunikationssituations hvem-hvad-hvor-hvorfor. Dictogloss vil være en god øvelse til opsamling af sprog omkring et emne... Arbejdet med emnet bolig - et eksempel Emnet kan deles op i følgende delemner: boligtype, boligindretning, boligsøgning, bolig før ankomsten til Danmark, drømmeboligen, fordele og ulemper ved nuværende bolig, flytning, naboer m.v. På begyndertrinnet vil det være nødvendigt at arbejde med et elementært ordforråd og sproglig udformning af helt centrale funktioner. Nogle af ovenstående delemner er i nogen grad uomgængelige, men aktuelle kursistbehov, som f.eks. en af kursisternes forestående flytning, kan med fordel danne indgangsvinklen til emnearbejdet. Arbejdet tilrettelægges overordnet i tre faser: før, under og efter - og hver aktivitet i forløbet tilrettelægges ligeledes i før, under- og efterfaser (jf ). Før-fasen Samtale mellem lærer og kursister, hvor man i fællesskab sætter sprog på en aktuel situation for en af kursisterne, der f.eks. snart skal flytte. Samtalen redigeres gennem lærerens sproglige stilladsstøtte (jf ) hen imod en situationsbeskrivelse af denne art: Amina skal flytte. Hun har fået en ny lejlighed i Vestergade. Lejligheden har en stue, 2 soveværelser, køkken og bad... Centrale ord gentages, illustreres eventuelt med billeder og skrives op på tavlen. Videosekvens, hvor man vises rundt i en lejlighed eller et hus. Kursisterne spørger løbende til betegnelser for forskellige rum, møbler og inventar. Videosekvensen spilles flere gange: først i sin helhed, derefter med pauser, hvor kursisterne melder ind med bud på centrale ord og udtryk, og der spoles frem og 72 SPOR

20 tilbage efter behov. Betegnelser for rum, møbler og inventar noteres på tavlen og kursisterne noterer i deres arbejdshæfter. Under-fasen I denne fase arbejdes der hen imod følgende delmål: at kunne beskrive og svare på spørgsmål om egen og andres bolig, at bede om hjælp fra og aftale tid med venner og/eller et flyttefirma, der skal bistå med flytning, at forstå beskrivelser af boliger, aftale tid med ejendomsmægler eller boligselskab til at se på bolig, læse og udfylde centrale rubrikker i skemaer til ansøgning om en bolig eller indgåelse af leje/købekontrakt, læse boligannoncer, læse og forstå korte (uddrag) af fiktionstekster, hvor boligforhold spiller en rolle. Lytte- eller læsetekst, evt. fra lærebog, hvor en person fortæller om sin bolig. Kursisterne sidder med nummerede tegninger af -4 forskellige boligtyper og -størrelser og afkrydser parvis den bolig, som teksten omhandler. Videosekvens, hvor man ser nogle personer i færd med at flytte møbler og inventar på plads i en ny bolig. F.eks. skriftlig udfyldningsopgave, hvor kursisterne individuelt eller parvis indsætter relevant ordforråd i tekst, der beskriver sekvensen. Kursisterne arbejder parvis med beskrivelser af forskellige boliger, disses rumindretning og placering af møbler og inventar. De skriftlige beskrivelser kombineres (matches) med tilsvarende billeder. Kursisterne får parvis udleveret en grundplan over en bolig samt en flytteliste over møbler og kasser med inventar og skal blive enige om, hvor i boligen de forskellige kasser skal bæres ind. På en af kasserne står der f.eks. glas, kopper og viskestykker, på en anden sengetøj, dyner og puder osv. Pararbejde, hvor kursisterne kort fortæller hinanden om deres nuværende bolig. Kan suppleres med nyt pararbejde, hvor kursisterne fortæller hinanden om deres tidligere bolig. Pararbejde, hvor kursisterne tegner og fortæller hinanden om deres drømmebolig. Video- eller lyttesekvens, hvor en person ringer angående en annonce om en bolig til fremleje og aftaler en tid, hvor vedkommende kan komme og se boligen. Der arbejdes intensivt med dialogen ved at spille de enkelte replikker flere gange og bede kursisterne melde ind med bud på vigtige nøgleord og nøddeskaller. Dialogen udleveres på skrift, eventuelt med huller til udfyldning, og der trænes udtale og udformning af centrale strukturer. Pararbejde, hvor kursisterne læser boligannoncer og finder frem til en bolig, de gerne vil ud og se på. De forbereder og øver sig i at ringe angående en boligannonce og aftale en tid, hvor de kan komme og se på boligen. De kan eventuelt skrive dialogen ned til brug i øvefasen. Derefter ringer kursisterne til SPOR 7

21 hinanden på tværs af de oprindelige par og agerer henholdsvis annoncør/- boligselskab og boligsøgende. Kursisterne kan støtte sig til nøgleord i annonceteksterne, men må helst ikke ty til dialogudskrifter, da det er vigtigt at de forholder sig til hinandens replikker og ikke begynder at læse op. Kursisterne deles i to hold, og parvis læser hvert hold en tekst om en bolig, f.eks. et brev med tilbud til nogle venner om at låne brevskriverens bolig en uge i sommerferien. Brevet beskriver boligens størrelse og indretning og angiver, hvor vigtige ting som f.eks. nøglen til bagdøren ligger. Kursisterne danner nye par og fortæller hinanden om det brev, de har læst. Som alternativ eller supplement kan brevet handle om en ny bolig, som en person lige er flyttet ind i og beskriver for nogle venner, som vedkommende også inviterer til at komme på besøg, så snart de kommer til byen. Kursisterne udformer individuelt eller parvis et lignende brev om deres egen bolig. Følgende materialetyper vil kunne inddrages: Videosekvenser med personer der taler om bolig (fra lærebøger eller ejendomsmægleres internet-annoncer), lyttetekster (fra lærebøger), brugstekster i form af boligbeskrivelser og annoncer fra ejendomsmarkedet eller boligselskaber, korte fiktions- og sagprosatekster, evt. fra lærebøger (tekst + bånd) udarbejdet med målgruppen for øje, sange. Efter-fasen Læreren noterer sig under arbejdet med de enkelte opgaver, hvor kursisterne især har sproglige problemer, og disse problemer gøres efterfølgende til genstand for fokuseret sproglig opmærksomhed. Det kan dreje sig om: Centrale substantiver i relevante former: værelse, stue, badeværelse, brusebad, sofa, reol, skab osv. Centrale verber og verbalfraser: flytte, skal flytte, er flyttet, bor, har boet, boede, står, ligger, hænger, er glad for, kunne godt tænke mig osv. Centrale stedsangivelser: foran, ved siden af, over, under, til venstre for, til højre for osv. Relevante adjektiver (stor, lille, ny, gammel, moderne, forskellige farver m.v.). Relevante tidsangivelser (i næste uge/i sidste uge/til den første/om måneden). Tempusforhold (er flyttet, skal flytte, flyttede). Centrale strukturer: Min lejlighed er (ikke særlig)..., Jeg har 2 værelser, køkken og bad eller Der er 2 værelser, køkken og bad, Er der centralvarme/vaskeri/en station i nærheden?, Jeg ringer om..., Hvornår kan vi komme og se...?, Hvor ligger den/det henne?, Hvor stor er...?, Hvad med huslejen...? Udtale. 74 SPOR

22 Opgavetyper: Analyseopgaver (receptive) Kombinations- og kategoriseringsopgaver, f.eks. i form af multiple choice og matching Cloze- og andre udfyldningsopgaver Omsætningsøvelser f.eks. i forbindelse med opstilling af morfologiske og syntaktiske paradigmer Dictogloss. Evaluering Efter hvert opgaveforløb evaluerer lærer og kursister i fællesskab. Man kan samle op gennem samtale støttet af stikord på tavlen. Kursisterne kan indføre nye ord og udtryk i deres egne ordbøger, opgaver (cloze, multiple choice, udfyldning og dictogloss) og korte tekster, som kursisterne evt. har udarbejdet, kan indsættes i portfolio og danne grundlag for senere repetition og evaluering af progressionen. Enkelt udformede spørgeskemaer kan bruges til at skærpe opmærksomheden på anvendte indlæringsstrategier, oplevelse af arbejdsformer og vurdering af egen indsats. Kursisterne kan endvidere kort fortælle om og vurdere forløbet i individuelle dagbøger eller i en fælles logbog, hvor kursisterne på skift påtager sig rollen som referent. Der refereres i kort form ud fra de samme spørgsmål til stikord fra dags- og aktivitetsplaner, som har været behandlet i helklassesamtalerne. SPOR 75

23 4. Undervisningen på spor trin Mål for undervisningen på trin 2 Målet med undervisningen er at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår indsigt i væsentlige træk ved kulturformer i Danmark i relation til emner af personlig interesse og almen relevans at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og hverdagssituationer - kan fungere såvel receptivt som produktivt i uformel og formel mundtlig kommunikation, hvor konteksten er bekendt, og at kursisten kan give udtryk for følelser, synspunkter og holdninger samt kan begrunde dem og give udtryk for enighed og uenighed - kan læse et bredere udsnit af hverdagens brugstekster og enkle, fortællende fiktionstekster - kan udtrykke sig forståeligt, passende og sammenhængende i skriftlig kommunikation og kan give udtryk for følelser, synspunkter og holdninger samt begrunde dem at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår bevidsthed om egen læreproces og kan vælge hensigtsmæssige arbejdsformer i relation hertil. (jf. bekendtgørelsen, bilag 2) Det overordnede mål med undervisningen på trin 2 er at udvikle kursistens kommunikative kompetence på dansk til brug i hverdagssituationer. Samtidig er det målet at formidle indsigt i væsentlige træk ved samfundsmæssige og kulturelle forhold af personlig interesse og almen relevans. Ved trinnets afslutning forventes det, at kursisten har tilegnet sig følgende færdigheder: Kursisten kan indlede, fastholde og bidrage til at strukturere en samtale. Kursisten kan indgå i samtale om emner af personlig interesse eller almen relevans og kan i denne forbindelse svare på spørgsmål, selv stille spørgsmål, foreslå noget, reagere på andres forslag, kan forstå oplysninger og forklaringer, kan argumentere og udtrykke enighed og uenighed, kan give udtryk for følelser, synspunkter og holdninger og kan begrunde dem. Kursisten kan udtrykke sig om såvel konkrete som mere generelle forhold og kan i et vist omfang afpasse sproget i forhold til samtalens grad af formalitet. Kursisten kan bruge hensigtsmæssige kommunikationsstrategier. Kursisten kan anvende relevante lyttestrategier og kan få fat i vigtige informationer i f.eks. en telefon- eller højttalerbesked, en orientering eller nyhe- 76 SPOR

24 der i f.eks. radio eller fjernsyn, også hvor to eller flere taler sammen. Det forudsættes, at teksten har en klar struktur. Indholdet må være relateret til det almene, men fordrer noget kendskab til centrale træk ved kultur- og samfundsforhold i Danmark. Kursisten kan med udbytte følge med i film og tv-fiktion, hvor meget af handlingen fremgår af billedsiden, og hvor sproget er klart artikuleret, sprogbrugen almindelig og taletempoet roligt. Kursisten kan i sammenhængende form beskrive og fortælle om emner af personlig eller almen interesse. Det mundtlige sprog er forståeligt, fungerer hensigtsmæssigt og kan ofte karakteriseres ved nogen kompleksitet. Kursisten kan anvende relevante læsestrategier og afpasse disse i forhold til læseformålet. Kursisten kan finde konkret information i fortællende tekster i f.eks. blade og aviser, i informerende tekster som brochurer, pjecer, foldere, vejledninger, kataloger, annoncer, brugsanvisninger, varedeklarationer og benytte enkle opslagstekster som køreplaner, telefonbøger, tabeller og grafer. Dertil kommer læsning af f.eks. enkle beskeder og breve. Kursisten kan relativt hurtigt orientere sig og også gå dybere i teksten for at blive sikker på betydningen. Kursisten kan læse enkle, fortællende fiktionstekster i form af noveller, kortere romaner, eventyr o.l., som fortrinsvis er fremstillet med voksne andetsprogstalende for øje. Kursisten kan med udbytte følge med i danske undertekster til film og tv-programmer på dansk eller andre sprog, når handlingen understøttes af billedsiden. Endvidere kan kursisten læse og udfylde blanketter og skemaer med personlige data m.v. Indholdet skal være relateret til det personlige og konkrete snarere end det abstrakte og generelle, men fordrer noget kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Teksten skal desuden have en klar struktur. Kursisten kan skriftligt udforme en enkel besked, skrive personlige hilsner, invitationer og lykønskninger i breve, på postkort eller som s og kan i lidt længere, sammenhængende form udforme en formel henvendelse, f.eks. en forespørgsel, anmodning, bestilling eller klage, et opslag eller en annonce. Desuden kan kursisten formulere sig sammenhængende om et emne af almen eller personlig interesse, herunder formidle noget hørt, set eller læst i sammenhængende, skriftlig form. Kursisten kan stille og besvare spørgsmål og kan i denne forbindelse give faktuelle oplysninger, beskrive personer, genstande og steder, fortælle om begivenheder og hændelser, udtrykke holdninger, påvirke og skabe og vedligeholde social kontakt. Kursisten kan udtrykke sig i enkel, forståelig og passende form såvel uformelt som formelt og overholde konventioner for bl.a. indledende og afsluttende formuleringer og lay-out. Kursisten foretager i denne forbindelse SPOR 77

25 relevante sociolingvistiske valg og overholder de mest almindelige genrenormer. Skriftsproget forventes at være forståeligt, i al væsentligt passende og rimelig præcist. I forbindelse med den løbende evaluering af de daglige aktiviteter kan kursisten i højere grad end på trin 1 bidrage aktivt til formulering af delmål og evaluering af egen progression. Kursisten har opnået større fortrolighed med de anvendte arbejdsformer og har også mere sprog til at give udtryk for sin oplevelse af arbejdet med de enkelte aktiviteter og forløb, sine præferencer og forslag til det videre arbejde Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin 2 Undervisningen på trin 2 omfatter ifølge fagbilaget emner af personlig interesse og almen relevans i kursisternes hverdag. På trin 2 vil man med udgangspunkt i kursistønsker og -behov kunne arbejde med en bred vifte af emner af både personlig interesse og mere almen relevans. Mange af emnerne fra trin 1 vil kunne udvides, så der inddrages mere almene aspekter end det rent personligt vedkommende, og det sproglige område bliver mere omfattende og vil indebære inddragelse af kommunikationssituationer af mere formel karakter. Følgende emner vil typisk være relevante: samliv, boligforhold, rejser, skolegang og uddannelse, arbejdssøgning, miljø og sundhed. Samfundsmæssige og kulturelle forhold skal i højere grad end på trin 1 belyses og inddrages i emnearbejdet. Kontakter udadtil og besøg til relevante institutioner og steder er vigtige og helt nødvendige i forbindelse med projektarbejdet, der introduceres på dette trin. I forbindelse med emnearbejde om skole- og uddannelsesforhold skal der således både stilles opgaver, der ansporer kursisterne til at udtrykke sig om deres egne erfaringer, og opgaver, der f.eks. gennem enkle grafiske oversigter giver et rids af det danske skole- og uddannelsessystem og derigennem introducerer vigtigt ordforråd, samt opgaver, hvor man arbejder med mere formel kommunikation i forhold til en skole eller uddannelsesinstitution (beskeder og andre brugstekster til og fra disse). Kursisterne har i forbindelse med det daglige arbejde med løsning af kommunikative opgaver af forskellig slags oparbejdet en række sproglige og strategiske færdigheder og er fortrolige med at arbejde forholdsvis selvstændigt og med at tage del i at opstille og forholde sig til mål og delmål. De er vant til at samarbejde om at tilrettelægge, planlægge og gennemføre mindre arbejdsopgaver og til at varetage både indholdsmæssige og sproglige sider af arbejdet. De har således gode forudsætninger for at kunne gå i gang med et mere omfattende emneforløb og dermed for at få udbytte af at gennemføre et projektarbejde. Projektarbejdsformen forudsætter grundig planlægning, og det er væsentligt, 78 SPOR

26 at kursisterne tager aktivt del heri fra begyndelsen. Det skal helst fremgå af introduktionen til trin 2-forløbet, at der indgår mindst ét projektarbejde i forløbet, samt så vidt muligt, hvornår det tænkes iværksat. En første orientering om, hvad projektarbejde er, hører hjemme tidligt i forløbet, gerne eksemplificeret ved hjælp af plancher, videoer osv. udført af tidligere kursister. Under arbejdet på start-niveauet vil man arbejde med forskellige emner på nogenlunde samme måde, som kursisterne er vant til fra trin 1, men især under den løbende evaluering er det en god ide at lægge op til overvejelser over, om det aktuelle emne er interessant nok til at fortjene en grundigere undersøgelse, og dermed om sider af en problematik appellerer så meget til (nogle af) kursisterne, at de har lyst til at arbejde videre med tilsvarende eller tilstødende problemstillinger. På den måde kan holdet løbende indsamle ideer til det kommende projektarbejde, og allerede inden selve projektet sættes i værk, kan de enkelte kursister være opmærksomme på informationer i dagligdagen, der har berøring med det, de overvejer som projektemne, og de kan så småt begynde at gøre sig tanker om projektet og dets udformning. I selve projektperioden arbejdes der med tre faser, som kursisterne er vant til: før, under og efter. Men hver af faserne vil være mere omfattende end ellers, og kursisterne vil i højere grad selv skulle vælge strategier og forestå arbejdet. Det sker selvfølgelig med vejledning og hjælp fra læreren, hvor de har behov for det, men ansvaret for arbejdets fremskriden ligger nu i meget høj grad hos kursisterne. Projektarbejdsformen stiller store krav om selvstændighed, initiativ og samarbejdsevner. Læreren må til enhver tid tage udgangspunkt i det konkrete hold og ikke stille større krav, end holdet aktuelt er i stand til at honorere. Meget ambitiøse projekter har det med at kuldsejle, og det er synd, fordi der netop er stor tilfredshed og dermed øget motivation at hente i vellykkede projekter, der gennemføres og udmøntes i et produkt, kursisterne kan være stolte over. Det er lærerens opgave at bistå kursisterne med at afgrænse deres emneforslag, opstille realistiske mål og delmål i de enkelte faser og i det hele taget løbende hjælpe kursisterne med at justere, så opgaven ikke udvikler sig i for mange retninger og løber kursisterne over ende. Uanset hvor velovervejet et projektarbejde er lagt til rette, kan det imidlertid løbe ind i faser, hvor det er svært for kursisterne at holde gejsten oppe. Der kan være mange årsager til, at det pludselig går skævt, og læreren må gå i dialog med de grupper, hvor der er problemer og hjælpe med at identificere årsagen til problemerne. Måske er emnet vokset kursisterne over hovedet, og måske har de mistet interessen, fordi arbejdet har strakt sig over for lang tid, uden at de kan se nogen ende på det, eller måske er der opstået sociale gnid- SPOR 79