2025 plan- Erhvervs- og vækst samt det grønne område
|
|
- Julius Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2025 plan- Erhvervs- og vækst samt det grønne område Et stærkere Danmark Vækst 2016 I dette notat vil vi gennemgå Vækst 2016, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række lempelser for erhvervslivet, der især relaterer sig til lavere beskatning af aktieindkomst, egenkapital samt bedre forhold for iværksættere. Derudover er den væsentligste post fjernelsen af PSO-afgiften. Man vil også arbejde for en effektivisering af forsyningssektoren ved øget konkurrenceudsættelse. Finansieringen af flere af forslagene er ret tynd, og der er en del uklarheder. Argumentet fra regeringen er, at tiltagene vil føre til flere investeringer, højere produktivitet og højere løn. Alt dette får BNP til at vokse, og det er i høj grad denne positive prognose for BNP-udviklingen, der skal få planen til at hænge sammen. Opgør med PSO-afgiften (i dette notat refereres der til den som PSO-tariffen) finansieres både gennem jobreform, samt ved at tage over 7 mia. kr. fra de grønne investeringer. Regeringen fremlægger en lang række tiltag, for det komplette overblik, må man dykke ned i Vækst planen 1. I dette notat er primært valgt de forslag, der har en stor provenumæssig virkning. Regeringens ambition er, at forslagene skal øge det strukturelle BNP med i alt 20 mia. kr. i Dette er dog kun en del af den overordnede ambition, der hedder at BNP skal øges med hele 35 mia. kr. i Samlet set lempes skatten med 2,46 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i Dog er det værd at bemærke, at den varige virkning er over dobbelt så stor nemlig 5,24 mia. kr. Lægger man dertil PSO-afskaffelsen, så bliver størrelsen på lempelserne på 5,68 mia. kr. i 2025 efter tilbageløb og adfærd, og 8,44 mia. kr. i varig virkning. Finansieringen af afskaffelsen af PSO bliver primært afholdt i Jobreform (se dette notat). Derudover bliver en lang række grønne investeringer for over 7 mia. kr. taget af bordet. Lempelser i skatterne i Vækst 2016 Fradrag for egenkapital Allowance for Corporate Equity (ACE) Større fradrag for virksomhedernes merinvestering i forskning og udvikling Lavere skat på aktie- og kapitalindkomst Investorfradrag for indskud i små virksomheder Tre års skattelempelse for nye iværksættere Fradrag for egenkapital Allowance for Corporate Equity (ACE) Et af de økonomisk meget tunge forslag omhandler indførelse af et fradrag for egenkapital, det såkaldte ACE. Tanken bag forslaget er, at øge virksomhedernes afkast på investeringer, hvor egenkapitalen anvendes. Ifølge regeringen skal finansieringen af en investering i højere grad flyttes over fra gæld (hvor der jo er fradrag) til egenkapitalen ved at indføre et nyt fradrag på egenkapital. 1 Hele planen kan findes her -
2 Egenkapitalfradraget gives således kun til selskaber, der øger egenkapitalen og dermed kan investere mere op til en grænse. Det antages af regeringen, at et fradrag på egenkapital betyder øgede investeringer. Men der er nogle uklarheder. Der er således foretaget et stiliseret regneeksempel, der kan genbesøges i rapporten på s.13. Her går egenkapitalfradraget således på den del af egenkapitalen der investeres, mens det andre steder i teksten fremgår som om, det helt generelt er vækst i egenkapitalen, der skal have fradragsret. Der lægges op til, at der skal være en grænse på 3 pct. for fradraget. Hvis et selskab opnår et højere afkast af egenkapitalen end normalafkastet (som er højest 3 pct.) vil dette ikke være fradragsberettiget. I det stiliserede eksempel på s.13 bliver et afkast på 4,5 pct. derimod brugt som benchmark for, hvornår en investering er rentabel set fra et investorperspektiv. Hvis dette er investors krav, så harmonerer det umiddelbart ikke med lovforslagets grænse for fradraget. Dernæst, så tages der udgangspunkt i, at der investeres i produktion, men der står intet i udspillet om, at man skal investere i produktion. Derfor kan egenkapitalen lige så vel investeres i værdipapirer etc. Det er heller ikke klart, om investeringerne skal være placeret i Danmark eller ej. Der står dog, at også udenlandske investeringer i Danmark vil kunne få fradraget, men vil man kunne få fradraget, hvis man investerer som dansk virksomhed i fabrikker i Bangladesh? Enhedslisten har stillet en lang række spørgsmål på baggrund af ovenstående til dette uklare forslag. Regeringens påstår at dette forslag vil øge investeringerne. Selskabsskatten har således en påstået forvridende effekt på investeringerne. Derfor kan virksomhederne ikke opnå en tilfredsstillende forrentning af egenkapitalen efter skat. Det skal her nævnes, at den danske selvskabsskat er mindre end gennemsnittet i OECD. Regeringen påstår, at et sådant fradrag vil øge virksomhedernes lyst til at investere, selv om det lige så vel kan betyde, at de i forvejen enorme opsparings-overskud blot vil vokse endnu mere. Ifølge regeringens beregninger vil en indførsel af egenkapitalfradraget også få guldet til at regne ned over danskerne i form af højere lønninger. Dette sker fordi investeringer øger produktivitet, der så også øger lønningerne. Det påstås således at: - Et LO par med to børn i ejerbolig får i 2025 således kr. mere i rådighedsbeløb - Højtlønnede funktionærpar med to børn i ejerbolig vil i 2025 få kr. mere i rådighedsbeløb. Men igen er risikoen for, at virksomhederne blot vil opspare det øgede overskud og/eller øge deres udbyttebetalinger, overhængende. Dette har i hvert fald været det gængse billede de seneste år. Ydermere er spørgsmålet, om dette strider imod EU-retten. Det betyder, at man først skal undersøge forslagets lovlighed, og derfor kan det tidligst indføres i Pris Forslaget er på sigt meget dyrt. I varig virkning vil denne lempelse koste statskassen 4,5 mia. kr. om året. Altså mere end prisen for selskabsskattelettelserne. De første år af ordningen menes ikke at blive så dyr fordi fradraget reserveres til ny egenkapital dvs. det kun er den egenkapital, der opbygges efter forslaget er trådt i kraft, der omfattes af forslaget. I 2025 antages det at koste 1,38 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, men som sagt så udregnes den varige virkning til at være mere end dobbelt så stor. Der er således en regning, der skal samles op på langt sigt.
3 Større fradrag for virksomhedernes merinvestering i forskning og udvikling Virksomhederne har allerede via de såkaldte straks-afskrivninger mulighed for at afskrive 100 pct. af deres udgifter til forskning og udvikling. Regeringen foreslår at indføre et fradrag for Små- og mellemstore virksomheder på yderligere 50 pct. og for store virksomheder på 25 pct. i , dvs. virksomhederne så kan afskrive respektive 150 pct. og 125 pct. på deres investeringer i forskning og udvikling. Da dette er statsstørre, skal det først godkendes i EU. Pris Man forventer udgifter på 30 mio. kr. i 2017 stigende frem til 270 mio. kr. i 2025 efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning vurderes til at være ca. 20 mio. kr. årligt. Lavere skat på aktie- og kapitalindkomst Regeringen påstår, at en lavere beskatning af aktie- og kapitalindkomst vil øge udbuddet af risikovillig kapital, der skal gøre det lettere for nye virksomheder at sælge unoterede aktier. Dermed kan disse virksomheder ifølge regeringens logik vækste mere. Forslaget indeholder følgende: - Den lave skattesats for aktieindkomst nedsættes fra 27 pct. til 25 pct. Der indføres tillige et progressionstrin for aktieindkomst med en skattesats på 35 pct. i indkomstintervallet (det dobbelte for ægtepar). Skatteydere med aktieindkomst på kr. vil spare kr. om året. - For aktieindkomst over vil den højeste skattesats fortsat være 42 pct. - Positiv nettokapitalindkomst som overstiger kr. udgår af topskattegrundlaget. Det reducerer den højeste skattesats på positiv nettokapitalindkomst fra 42 pct. til ca. 37 pct. (minus kirkeskat) i en gennemsnitskommune. Disse lempelser vil træde i kraft Pris Det vil koste 390 mio. kr. i 2018 efter tilbageløb og adfærd, men beløbet vil stige til 430 mio. kr. i Den varige virkning anslås til at være 440 mio. kr. Investorfradrag for indskud i små virksomheder Regeringen foreslår at indføre et investorfradrag, der skal give mindre nye virksomheder nemmere adgang til kapital. Fra 2017 vil regeringen indføre et fradrag på halvdelen af investeringer op til kr. som ligningsmæssigt fradrag. Dvs. at skattebesparelsen kan komme op på max kr. i Man vil gradvist aftrappe det ligningsmæssige fradrag. Skatteværdien er 27,61 pct. i 2017 til pct. i 2019 og frem (inkl. kirkeskat). Pris Investorfradraget vil koste 190 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2017 faldende til 175 mio. kr. årligt. Tre års skattelempelse for nye iværksættere Fra 2017 foreslår regeringen at indføre en lempelse af selskabsskatten for erhvervsdrivende, der etablerer sig som iværksætterselskab. Disse selskaber skal over en tre-årig periode ikke betale selskabsskat, for et skattepligtigt overskud på op til 7 mio. kr. Det må gælde i selskabets tre første leveår. Værdien af at spare 22 pct. i selskabsskat er op imod 1,5 mio. kr. i treårsperioden. Det er en del af forslaget, at man ikke kan trække penge ud af virksomheden til andet end løn til indehaveren i denne periode. Der tales om, at dette skal være en forsøgsperiode, der løber fra
4 Pris - Der afsættes en samlet pulje på 750 mio. kr. for Afskaffelse af PSO-afgiften (PSO-tariffen) Som det også fremgår af gennemgangen af Jobreform, så vil regeringen gradvist afvikle PSO-tariffen løbende hen over perioden og overflytte PSO-finansieringen til finansloven. Endvidere foreslås at fjerne nogle ellers planlagte Vedvarende Energi (VE)-tiltag, så PSO-udgiften samlet reduceres noget frem til PSO-tariffen er hidtil betalt af el-forbrugerne, dvs. erhvervslivet med 60 % og familierne med 40 %. Samlet 7-8 mia. kr. årligt. Med vækstplanen 2014 blev ca. 1/3 af erhvervslivets PSO-tarif overført til finansiering via finansloven (konto som i 2017 i FFL2017 er på 1,6 mia. kr.). Aktuelt er finansieringen af PSO-udgiften dermed fordelt med (ca.) 40 % til husholdningerne, 40 % til erhvervslivet og 20 % via finansloven. Ved at nedlægge PSO-tariffen, overføres hele finansieringen til finansloven. Herved vil erhvervslivet få en yderligere årlig besparelse på ca. 3 mia. kr. efter indfasning. Dette betyder, at den aktuelle PSO-konto i finansloven ( ) gradvist vil vokse fra 1,6 mia. kr. til 6-7 mia. kr. over en årrække (men det fremgår vist ikke i papirerne?) Set over perioden lettes erhvervslivet for 23 mia. kr., der i stedet skal finansieres over skatterne (finansloven). Man finansierer ikke længere PSO direkte sammenkoblet med hævelse af bundskatten, som det blev foreslået i forsommeren, men indgår nu i den samlede effekt af 2025-planen. Fjernelsen af PSO-tariffen hævdes at ville øge elforbruget og dermed indtægter fra energiafgifter og moms og vil medføre produktivitetsstigninger. PSO reduceres i gennemsnit med 3 øre pr. kwh i 2017 og op til ca. 17,25 øre i Fjernelsen af PSO vil ifølge regeringen bidrage positivt til BNP i 2025 med 1,5 mia. kr. Ifølge regeringen vil husholdningerne få reduceret elprisen inkl. moms og afgifter med ca. 10 pct., mens virksomheder vil spare 25 pct. Erhvervslivets elpriser ligger i forvejen blandt de laveste i EU. Det hævdes at andre lande ikke betaler PSO-tarif, men det er ikke rigtigt. De fleste lande finansierer udgiften til grøn energiomstilling via elregningen på den ene eller anden måde. Ingen andre lande har valgt at finansiere over deres finanslov (jf. et notat fra 2014 og som vi har anmodet om at få opdateret som led i de ikke længere eksisterende PSO-forhandlinger i energiforligskredsen). Dernæst anfører regeringen, at virksomhederne som følge af fjernelsen af PSO-afgifterne, vil investere mere, hvilket øger produktivitet og giver højere løn. Det vil også føre til lavere priser på varer og tjenesteydelser. Det er meget tvivlsomt om dette vil finde sted. Det er mindst lige så sandsynligt, at virksomhederne blot vil øge deres overskud og deres udbyttebetalinger, hvilket har været det gængse billede de seneste år. Ydermere regner regeringen med en beskæftigelseseffekt på 650 personer ved en afskaffelse af PSO.
5 Pris Som i Jobreform. Med de jubeloptimistiske antagelser er der stor forskel før og efter tilbageløb og adfærd. Pris i umiddelbar virkning af at fjerne PSO er 7,1 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd er vi nede på under det halve, nemlig 3,2 mia. kr. Der er dog yderligere en dimension af PSO, der fremgår af Vækst Ifølge regeringen har PSOudgifterne været voldsomt stigende i forhold til forventet ved indgåelsen af energiforliget i 2012, og ligger på 7-8 mia. kr. årligt. Derfor vil regeringen i perioden justere udgifterne på energiområdet. Det betyder besparelser på 7,2 mia. kr. samlet frem til 2025, se tabel 1. Tabel 1. besparelser på energiområdet Justeringer af VE-indsatserne som del af PSO-løsning Mindreudgift i perioden Mio. kr. (2017-niveau) Aflysning af udbud af kystnære havvindmøller Prisloft på bud for havmølleparken Kriegers Flak Lavere balanceringsgodtgørelsen til landvindmøller 270 Intet genudbud af kystnære forsøgsmøller (22 MW) 250 Afskaffelse af grøn ordning for vindmøller 80 Puljen til VE til proces bortfalder Lavere tilskud til industriel kraftvarme 120 I alt Kilde Et stærkere Danmark Vækst 2016 Samlet set er der altså tale om en voldsom massakre på de kommende års grønne investeringer. Gennemføres disse ændringer som led i en blå aftale vil det være det samme som at ophæve energiaftalen, med mindre energiforligskredsen skal godkende resultatet. Effektivisering af forsyningssektoren Denne del af planen har en lidt anden status. Der er således ikke tale om direkte indtægter eller udgifter. Nærmere er der tale om en ambition, om at man via effektivisering af forsyningssektoren kan realisere et positivt bidrag til BNP på 5,5 mia. i Der er tale om udviklingen af en strategi, hvor forsyningssektoren skal kunne levere billigere vand, varme, gas og affaldshåndtering til både husholdninger og virksomheder. Midlet til dette er gennem øget konkurrenceudsættelse. Ordet privatisering nævnes ikke, men må formodes at være i tankerne på regeringen. Det mest konkrete udspil regeringen kommer med er, at affaldsforbrændingssektoren skal udsættes for fuld konkurrenceudsættelse. Derudover er der yderligere to elementer. Der skal også spares på tilpasning af planer for kabellægning, hvor regeringen vil aflyse at føre luftledninger ned i jorden. Det vil spare ca. 8 mia. frem mod 2040, og ca. 250 mio. kr. i årlig tarifbesparelse. Der skal også laves en frivillig aftale om at lempe energiselskabernes besparelsesforpligtigelse fra 12,2 PJ om året til ca. 10,1 PJ om året. Det vil gennemsnitligt betyde en besparelse på 260 mio. kr. om året i alt 1,3 mia. kr. i perioden
6 Finansieringen af selve pakken Bortset fra PSO-afgiften, der er finansieret i Jobreform, er der ikke direkte anvist finansiering til forslagene. Der er påpeget besparelsespotentiale ift. planer for kabellægning samt for besparelsesforpligtigelserne hos energiselskaberne. Disse fremgår dog ikke af den samlede oversigt se tabel 2. Tabel 2 samlet oversigt over provenuvirkning Kilde Et stærkere Danmark Vækst 2016 Samlet set Der ikke angivet klar finansiering på de mange forslag bortregnet PSO-afskaffelsen. Det er også værd at bemærke, at der ikke er en umiddelbar virkning, af de forskellige tiltag, men kun opført provenu efter tilbageløb og adfærd. Dernæst er der også fremlagt den varige virkning. I varig virkning er udgifterne langt højere, hvilket skyldes, at den varige virkning af egenkapitalfradraget er langt større end virkningen i 2025 og årene før. Der er således en regning i milliardklassen, der skal samles op, og hvis vi i den videre behandling kan få den umiddelbare virkning oplyst uden dynamiske adfærdseffekter, er der en god sandsynlighed for, at denne regning vokser. Forslagene har meget positive skøn over, hvor meget vækst dette vil producere til BNP i Det er dog forudsat, at virksomhederne og investorerne bruger de øgede profitter, som de vil opnå med disse mange gaver, til investeringer, der så skal øge Danmarks produktivitet, hvilke igen vil betyde højere lønninger. Vi har endnu ikke set håndfaste beviser for, at denne sammenhæng eksisterer. Dette al den stund, at erhvervslivet allerede har modtaget væsentlige gaver på både afgifter og selskabsskatterne uden at dette er resulteret i et markant løft af investeringerne. Tværtimod er disse penge blevet sparet op til et rekordstort niveau, ligesom udbyttebetalingerne også vokser voldsomt. Kort sagt, der spares op, og udbetales større udbytter. Den hidtidige praksis stiller således store spørgsmålstegn ved, om denne gaveregn over erhvervslivet, vil blive brugt på investeringer.
7 For det grønne område, er Vækst 2016 dyster læsning. Der vil blive sparet milliarder på de grønne investeringer, som følge af PSO-forslaget. Dernæst vil man også droppe en del af de planlagte initiativer omkring jordkabler, ligesom kravene om energibesparelserne vil blive sat ned. Meget tyder også på, at man vil øge konkurrenceudsættelsen og måske privatiserer dele af forsyningssektoren i Danmark. Antagelsen er, at konkurrencen giver billigere priser, men det faktum at der nu skal laves profit på fx vandforsyning tages ikke med i betragtning. For et kortfattet overblik over planen se tabel 2. Tabel 2 samlet overblik Kilde Et stærkere Danmark Vækst 2016
2025 plan- Skat og arbejdsmarked
2025 plan- Skat og arbejdsmarked Et stærkere Danmark Jobreform I dette notat vil vi gennemgå Jobreform 1, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række ændringer af det danske
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-
Læs mereAftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO
Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereSkattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi
Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes
Læs mereBeskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.
Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereNotat om billiggørelse af energiaftalen - overblik
Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik På baggrund af forhandlingerne om en kommende energiaftale er der udarbejdet et samlet forslag til at billiggøre regeringens udspil i Vores energi. Forslaget
Læs mereSkitse til Vækstpakke 2014
Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereUmiddelbart mindreprovenu
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereAnalyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
Læs mereMålrettede initiativer til flere investeringer i teknologi
Målrettede initiativer til flere investeringer i teknologi Investeringer i ny teknologi er afgørende for at sikre fremtidens velstand. Derfor er det vigtigt at sikre gode rammebetingelser for at løfte
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereSkærpede regler for 10-mands-projekter
- 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de
Læs mereAftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse
Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt 27. marts 2017 J.nr. 2017-1248 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 3. marts 2017 (alm.
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 6. september 2017 J.nr. 2017-3344 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 399 af 22. maj
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private
Læs mereAftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1
Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mere- diskussion om energiafgifterne
- diskussion om energiafgifterne Procesindustriens årsmøde 2014 To vigtige budskaber DI ønsker en stabil ramme om energipolitikken DI ønsker konkurrencedygtige energiomkostninger DI s vækstplan sikrer
Læs mereFinanslovsforslag Skatteministeriet, Landsskatteretten og SKAT. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 244 Offentligt
Finanslovsforslag 2009 - Skatteministeriet, Landsskatteretten og SKAT Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 244 Offentligt Finanslovsforslag 2009 - Skatteministeriet 09.11.01 Departementet1
Læs mereDækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 JULI 2018 Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereSkattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private
Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs mereHVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET
HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer
Læs mereRegeringen og Venstre er den 17. juni nået til enighed om en skitse for Vækstpakke 2014.
Side 1 af 5 Notat Dato 19. juni 2014 Fælles forståelse om skitse til Vækstpakke 2014 Regeringen og Venstre er den 17. juni nået til enighed om en skitse for Vækstpakke 2014. Aftalen er en opfølgning på
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereAnders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg
Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning
Læs mere38. Skatter og afgifter. Forslag til finanslov 2018
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 275 Offentligt 38. Skatter og afgifter Forslag til finanslov 2018 Budgettering af 38. Skatter og afgifter på FFL18 Skøn for skatter og afgifter på finanslovsforslaget
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 579 (Alm. del) af 17. april 2019
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 579 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 25. april 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 579 (Alm. del) af 17. april
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt 11. oktober 2016 J.nr. 16-0831202 Til Folketinget
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj
Læs mereAfgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr.
ANALYSE Afgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr. Resumé Dansk Erhverv har i denne analyse gennemgået lovforslag, politiske aftaler og svar til Folketinget og kortlagt omfanget af afgiftsændringer
Læs mereSom skatteminister er det en af mine hovedprioriteter, at ændringer af vores regler sker i dialog ikke alene i forbindelse
Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt 10. december 2015 J.nr. 15-3187620 Selskab, Aktionær og Erhverv Samrådsspørgsmål H - Tale til besvarelse af spørgsmål H den 10.
Læs mereSelvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere
Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt
Læs mere17 Skatter og afgifter
Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereKarsten Lauritzen / Søren Schou
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 463 Offentligt 10. september 2018 J.nr. 2018-4214 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 463 af 12. juni
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. SAU 4. september 2012
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Finanslovsforslag 2013-38 SAU 4. september 2012 Indledning 38 på FFL 2013 består af en fremskrivning af de seneste skøn for 2012 på baggrund af
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereSkattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg September 2016 Regeringen fremlægger 2025-plan Regeringen har fremlagt sin 2025-plan, som består af flere dele: Hævet
Læs mereEnergiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi
Energiaftale udspil fra regeringen DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi Hovedpunkter i regeringens udspil Afgiftspakke Nedsættelse af elafgift med 25 øre/kwh 2025 Nedsættelse af
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereLoftskorrektioner ifm. DK2025 Et stærkere Danmark
Loftskorrektioner ifm. DK2025 Et stærkere Danmark September 2016 I forbindelse med regeringens forslag til 2025-plan, DK2025 Et stærkere Danmark, foreslås en række korrektioner af udgiftslofterne i 2017-2019,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mere2011-12 EU-note E 20 Offentligt
2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.
Læs mereAftale om afskaffelse af PSO-afgiften. af 17. november 2016
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016 1 Afskaffelse af PSO-afgift og omlægning af PSO-udgifter til finansloven Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet traktatstridigt. Det er
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 120 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2018-5832 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 120 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt 10. april 2019 J.nr. 2019-804 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.
Læs mereLoftskorrektioner på FL17
Loftskorrektioner på FL17 December 2016 I forbindelse med efterårets forhandlinger om DK2025 Et stærkere Danmark og finansloven for 2017 blev der fremsat ændringsforslag til de gældende udgiftslofter for
Læs mereFULD SOL OVER DANMARK
FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer
Læs mereIndledning Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til dette samråd, hvor jeg vil besvare de to spørgsmål under ét.
Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 9. december 2015 J.nr. 15-3151455 Selskab, Aktionær og Erhverv Samrådsspørgsmål A og B - Tale til besvarelse af spørgsmål A og B den
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereRegeringens vækstudspil
Regeringens vækstudspil Få overblikket over de skatteog afgiftsmæssige forslag Kontakter Per Ørtoft Jensen, partner T: 3945 9788 E: poj@pwc.dk Karina Hejlesen Jensen Partner T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk
Læs mereDANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP
Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne
Læs mereSkattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
Læs mere