GTS-institutternes markedsposition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GTS-institutternes markedsposition"

Transkript

1 Publikationen indeholder to dele: Innovationspresset på danske virksomheder - GTS-nettets anbefalinger GTS-institutternes markedsposition og potentiale - baggrundsanalyse

2 Om publikationen Denne publikation består af to dele: Innovationspresset på danske virksomheder GTS-nettets anbefalinger GTS-institutternes markedsposition og potentiale - baggrundsanalyse udført af Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut. GTS-institutter AgroTech Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation Alexandra Instituttet Bioneer DBI Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA DFM DHI Vand Miljø Sundhed FORCE Technology Teknologisk Institut Kontakt GTS Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Telefon

3 Innovationspresset på danske virksomheder - GTS-nettets anbefalinger GTS-institutternes markedsposition og potentiale - baggrundsanalyse Udgivet af GTS Godkendt Teknologisk Service, februar 2011 Publikationen kan også hentes på vores hjemmeside: Kontakt Direktør Ragnar Heldt Nielsen og konsulent Martin Krogstrup Nielsen GTS Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej 1, 2630 Høje Taastrup Telefon

4 Indholdsfortegnelse Innovationspresset på danske virksomheder GTS nettets anbefalinger 1. Viden i arbejde 2. Om analysen 3. Innovationspressede virksomheder skaber vækst 4. Hvor godt har GTS fat i virksomhederne 5. Anbefalinger GTS institutternes markedsposition og potentiale baggrundsanalyse 1. Baggrund og mål 2. Metode 3. Resultater

5 Innovationspresset på danske virksomheder - GTS-nettets anbefalinger 4. februar 2011 Danmark har brug for flere innovative virksomheder, som kan bidrage til at sætte gang i den danske vækst. I den forbindelse spiller det danske vidensystem en helt central rolle i forhold til at bringe ny viden ud til langt flere virksomheder end i dag. Men hvordan kan GTS nå ud til flere virksomheder? Og skal GTS nå ud til alle virksomheder? Denne analyse viser, at de danske virksomheder kan deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. Den første gruppe af virksomheder er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen med andre virksomheder, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Analysen viser dermed, at det er nødvendigt at differentiere synet på danske virksomheder og især SMV ere i tilrettelæggelsen af fremtidens innovationsindsats. Afslutningsvis kommer vi med vores anbefalinger til, hvordan viden kan nå ud til langt flere virksomheder. 1 Viden i arbejde Den økonomiske krise har gjort det nødvendigt at sætte fokus på, hvordan de danske virksomheder kan blive mere innovative og konkurrencedygtige. I den forbindelse er det relevant at se på, hvordan det danske vidensystem kan øge sit samspil med de danske virksomheder og dermed sikre, at ny viden kommer i spil i langt flere virksomheder og især de danske SMV er. Det er baggrunden for, at vi har fået gennemført analysen: GTS-institutternes markedsposition og potentiale 1 med fokus på, i hvilken grad de danske virksomheder er innovationspressede. 1 Analyse: GTS-institutternes markedsposition og potentiale, december Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme. 1

6 Med analysen vil vi opnå flere ting. Dels ønsker vi at blive klogere på, hvor mange og hvilke virksomheder der oplever et innovationspres - og dels vil vi have et overblik over, hvilke virksomheder GTS allerede er i indgreb med, og hvilke virksomheder vi med fordel kan gøre en særlig indsats over for. Formålet med analysen er med andre ord at skabe et kvalificeret udgangspunkt for at vurdere, hvilke virksomheder der har størst behov for og kapacitet til at modtage innovationsrelaterede ydelser. 2 Om analysen Analysen er lavet på grundlag af virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. Center for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut har stået for det analysetekniske arbejde. Analysen er baseret på alle danske virksomheder med en eller flere ansatte og omfatter data fra virksomheder, hvoraf cirka 10 pct. er kunder i GTS. I analysen bliver der taget udgangspunkt i, hvilket innovationspres virksomhederne er udsat for set ud fra en række hårde statistiske data. I tabel 1 er sammenfattet en oversigt over de anvendte indikatorer for innovationspres. Vores antagelse er, at jo større innovationspres virksomhederne er udsat for, jo mere potentielle er de for at modtage innovationsrelaterede ydelser - og jo større innovationspres virksomhederne oplever, jo mere avancerede innovationsfremmeydelser er virksomhederne modtagelige overfor. Tabel 1: Indikatorer for innovationspres: Virksomheden er et sted i markedet, der bl.a. er karakteriseret ved intens konkurrence, særligt internationalt - import/eksport avancerede, innovative konkurrenter - bruttoværditilvækst Virksomheden er et sted i markedet, hvor der fordres en vis organisatorisk kapacitet bl.a. ved at have højtuddannede ansat og særligt udviklingsorienteret personale akademikere og ingeniører at have en vis størrelse - antal ansatte at være koblet op på internationale strukturer *ifølge Danmarks Statistik findes der virksomheder med en eller flere ansatte, hvilket udgør bruttogruppen for analysen. Den validerede bruttogruppe, hvor der findes data for alle ovenstående indikatorer, er på virksomheder eller 73 pct. af bruttogruppen. Virksomhedernes dataværdier bliver i analysen omsat til point, der lægges sammen på tværs. På det grundlag bliver virksomhederne inddelt i tre grupper alt efter hvilket innovationspres, de er udsat for: A-segmentet har stort innovationspres, B-segmentet har moderat innovationspres og C-segmentet har mindre innovationspres. Analysen viser, at ser man på hele erhvervslivet, så tilhører 13 pct. af virksomhederne A-segmentet, 35 pct. tilhører B-segmentet, mens 52 pct. tilhører C-segmentet (se figur 1). 2

7 Figur 1: Segmentering af erhvervslivet Hvordan en konkret virksomhed bliver placeret i analysen med hensyn til innovationspres, kan ikke direkte oversættes til, om den enkelte virksomhed oplever et konkurrencepres. Eksempelvis kan en virksomhed godt være voldsomt prispresset uden at det nødvendigvis omsættes i innovationspres. Analysen tyder på, at dette gør sig gældende i fx byggebranchen og i den manuelle service (rengøring etc.). Desuden kan den enkelte virksomhed i kraft af ledelsens ambitioner og drive godt være meget innovativ, uden at dette nødvendigvis kan aflæses i de hårde data. Ikke desto mindre kan analysen sige noget om de generelle vilkår. 3 Innovationspressede virksomheder skaber vækst Det fremgår af analysen, at de mest innovationspressede virksomheder er dem, der primært bidrager til værditilvæksten, beskæftigelsen og omsætningen i dansk erhvervsliv. Det er dermed en meget lille del af de danske virksomheder (13 pct.), der skaber en meget stor del af værdierne i samfundet. I figur 2 ses de tre segmenters andel af beskæftigelse, omsætning og værditilvækst. 3

8 Figur 2: Hvor meget fylder de tre segmenter i det samlede* erhvervsliv? 80% 60% 40% 20% 13% 35% 52% 54% 29% 71% 67% 22% 24% A Stort innovationspres B moderat innovationspres C mindre innovationspres 0% Antal virksomheder 17% 8% 9% Ansatte Omsætning Værditilvækst Note*: Det samlede erhvervsliv skal her forstås som alle de virksomheder, der indgår i analysen. Dvs. aktive virksomheder med mindst et årsværk. Endvidere er kun medtaget de 73 pct. af virksomhederne, hvor der findes oplysninger om samtlige parametre. Ydermere understreger analysen endnu en gang, at SMV erne er en meget vigtig del af dansk erhvervsliv de udgør eksempelvis 96 pct. af de mest innovationspressede virksomheder, se figur 3. Et andet interessant aspekt er, at 79 pct. af de mest innovationspressede virksomheder har under 50 ansatte. 4

9 Figur 3: Hvor meget fylder forskellige virksomhedsstørrelser i forskellige segmenter? Virksomhedsstørrelsen er opgjort efter antal årsværk Andel af segment med en bestemt virksomhedsstørrelse A: Stort innovationspres B: Moderat innovationspres C: Mindre innovationspres 50% 48% 40% 40% 33% 30% 26% 25% 20% 20% 18% 17% 16% 21% 12% 15% 10% 0% 1% 4% 4% 0% 0% 0% Hvor godt har GTS fat i virksomhederne? Analysen viser, at GTS-nettet er i indgreb med 10 % af de danske virksomheder på bare ét år flest kunder findes blandt de innovationspressede virksomheder og færrest blandt de mindre innovationspressede virksomheder. Det fremgår, at GTS har rigtig godt fat i A-segmentet, som er de virksomheder, der oplever det største innovationspres. Hele 30 % af disse virksomheder samarbejder i løbet af blot et enkelt år med GTS. 11 % af de moderat innovationspressede virksomheder er kunder i GTS, hvilket antalsmæssigt er næsten lige så mange som i A-segmentet. I forhold til C- segmentet, som er de virksomheder, der oplever mindre innovationspres, er blot 4 % kunder i GTS. Denne gruppe virksomheder efterspørger altså i meget lav grad GTS-nettets ydelser. I denne analyse ser vi på dækningsgraden i forhold til et enkelt års kundeportefølje. Men ofte vil det være sådan, at en innovationscyklus for en virksomhed typisk varer ca. 3 år. Derfor har virksomhederne ikke nødvendigvis kontakt med GTS hvert eneste år. I det perspektiv kan det antages, at GTS-nettets samlede kundeportefølje er på ca. 20 % af de danske virksomheder. Som grundlag for denne analyse har der dog kun været adgang til data for et års kundeportefølje. 5

10 Ser man på betydningen af GTS-nettets kunder i dansk erhvervsliv, viser analysen, at GTS-nettets kunder står for en væsentlig del af beskæftigelsen, omsætningen og værditilvæksten (figur 4) Figur4: Hvor meget fylder et års GTS kunder i det samlede* erhvervsliv? Andele i forhold til totalen for erhvervslivet 80% 60% 40% 48% 61% 60% 20% 0% 10% Antal virksomheder Ansatte Omsætning Værditilvækst SMV erne udgør 9 ud af 10 af GTS-nettets virksomhedskunder, og analysen viser, at især små virksomheder med mellem ansatte er kunder hos GTS. Se figur 5. Figur 5: Hvor meget fylder forskellige virksomhedsstørrelser i de tre segmenter af kunder hos GTS institutterne? Virksomhedsstørrelsen er opgjort efter antal årsværk Andel af af GTS kunder segment med en en bestemt virksomhedsstørrelse A: Stort innovationspres B: Moderat innovationspres C: Mindre innovationspres 50% 49% 40% 30% 41% 37% 29% 32% 34% 20% 17% 18% 10% 0% 0% 4% 7% 11% 5% 11% 1% 5% 0% 0%

11 I analysen bliver de danske virksomheder og GTS-kunder også fordelt på brancher. Denne del af analysen viser blandt andet, at GTS-nettet har mange kunder i de innovationspressede virksomheder i industrien, hvor 45 % af A-segmentet er kunder hos GTS. Det fremgår også, at GTS er i indgreb med nogle af de vigtigste virksomhedssegmenter, når det gælder spredning af viden og teknologi. Det ses fx i forhold til maskinindustrien, som er en vigtig bærer af viden om nye metoder og teknikker overfor andre virksomheder. 31 % af virksomhederne i maskinindustrien er kunder hos GTS, heraf 46 % af de mest innovationspressede. Et andet eksempel på, at GTS-nettets kunder bringer viden videre til andre virksomheder, er i rådgiverbranchen, som omfatter en række virksomheder inden for forskning og udvikling, teknisk afprøvning og analyse samt ingeniørvirksomhed og teknisk rådgivning. Mellem 23 og 36 % af disse virksomheder er GTS-kunder primært placeret i A-segmentet, men også i høj grad i B-segmentet. 5 Anbefalinger Analysen viser klart, at det er nødvendigt at differentiere synet på danske virksomheder og især SMV erne, når innovationsindsatsen tilrettelægges. Det er afgørende for succes at tage afsæt i virksomhedernes konkrete situation, når virkemidler, indsatser og kampagner skal udvikles og dimensioneres. Ser man på den overordnede betydning af segmenterne i dansk erhvervsliv, er det tydeligt, at A-segmentet har klart størst betydning for beskæftigelse, værditilvækst og omsætning. Tilsvarende har også B-segmentet væsentlig betydning, og de to segmenter repræsenterer sammenlagt 91 pct. af værditilvæksten, 92 pct. af omsætningen og 83 pct. af beskæftigelsen. Det er GTS-nettets anbefaling, at disse segmenter er i fokus, når det handler om, hvilke virksomheder GTS skal nå ud til. De to segmenter skal ikke behandles ens, da der er stor forskel på eksempelvis deres modtagekapacitet. Der er dog ingen tvivl om, at det er her Danmarks vækstpotentiale befinder sig. I forhold til de innovationspressede virksomheder i A-segmentet må man som udgangspunkt forvente, at det innovationspres, de oplever, betyder, at de har en egeninteresse i at afsøge mulighederne i vidensystemet. For dette segment er det vigtigt. at GTS-nettets ydelser er tilgængelige, og at de fortsat er på forkant af morgendagens behov, så virksomhederne har adgang til den nyeste viden. I forhold til B-segmentet, der er udsat for et moderat innovationspres, er der brug for initiativer, som motiverer dem til at komme i gang med udviklingsprojekter og samarbejde med vidensystemet. 7

12 I forhold til gruppen af virksomheder, der oplever et mindre innovationspres (Csegmentet), er der behov for at gentænke den måde, vidensystemet kan stå til rådighed. Det er afgørende at møde virksomhederne, der hvor de i forvejen er og får deres viden fx hos leverandører af værktøj og materialer eller på kurser i fx AMU-regi. Det er derfor ikke givet, at den første kontakt skal gå direkte til GTS, selvom alle tilbud og muligheder naturligvis skal stå til rådighed for de virksomheder, der ønsker at benytte dem. Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at der findes virksomheder i alle brancher, som ikke har et ønske om vækst, uanset hvor mange tilbud vidensystemet stiller til rådighed. Tidligere undersøgelser viser, at helt op imod 50 pct. af de danske virksomheder enten kun er interesseret i moderat vækst eller slet ikke ønsker nogen vækst Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et stort innovationspres (A-segmentet) Som det fremgår af analysen har gruppen af virksomheder, der er udsat for et højt innovationspres (A-segmentet), allerede et betydeligt samspil med GTSinstitutterne. Henover blot et enkelt år samarbejder 30 % af virksomhederne i denne gruppe med GTS. Det viser, at virksomheder med et stort innovationspres godt kan finde frem til GTS-nettet. Dermed ser det ud til, at de eksisterende instrumenter i vidensystemet fungerer godt i forhold til denne gruppe virksomheder. Analysen dokumenterer desuden, at virksomheder med et stort innovationspres står for en meget betydelig del af det danske erhvervslivs omsætning og værditilvækst. Det er derfor helt afgørende fortsat at sikre A-segmentet nem og hurtig adgang til den nyeste viden og teknologi, så værdiskabelsen kan blive fastholdt. Det er nødvendigt at fastholde og udvikle de virkemidler, som styrker videnspredningen til A-segmentet som fx: At niveauet af GTS-resultatkontrakter bliver fastholdt og udbygget som et centralt middel til at udvikle og tilpasse viden på forkant af virksomhedernes behov. At innovationskonsortier, der udvikler og etablerer nye teknologiske platforme i tæt samspil mellem forskning og virksomheder, aktivt inddrager stadig flere virksomheder og brancher. Til stadighed at udbygge den danske virksomhedsdeltagelse i EUforskningsprojekter, der fremmer internationalt samarbejde og adgangen til videnressourcer. Samtidig er det væsentligt, at GTS-institutterne ved tilrettelæggelsen af nye udviklingsaktiviteter er meget opmærksom på de brancher, hvor der ikke er så høj en dækningsgrad. Er der i disse brancher behov for viden, som institutterne med 2 Vækst Barometer, Region Syddanmark, 20. januar

13 fordel kan afdække og formidle videre? Det bør institutterne undersøge for at blive klogere på relevante målgrupper. 5.2 Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et moderat innovationspres (B-segmentet) GTS-institutterne vil i særlig grad satse på at nå ud med viden til flere virksomheder i dette segment, fordi der blandt disse virksomheder er et klart potentiale for at øge samspillet med vidensystemet. Der er derfor brug for initiativer, der motiverer B-segmentet til at øge deres innovationsindsats og vores anbefaling er: At Innovationsagentordningen primært bliver rettet imod dette segment. Innovationsagenterne tilbyder virksomhederne et innovationstjek, som stiller skarpt på udviklingsmulighederne i virksomheden, og hvordan rådgivere eller vidensystemet kan bistå fx med en videnpilot, innovationsnetværk eller en videnkupon. At Videnpilotordningen bliver udbygget med en styrket matchindsats for at højne antallet af akademikere i danske virksomheder og derved øge virksomhedernes innovationskapacitet. At der sikres kontinuitet omkring Videnkuponordningen (støtte på op til 100 t.kr. til innovationsprojekter). Det er væsentligt, at ordningen bliver målrettet B-segmentet, og at der skabes økonomisk sikkerhed for, at ordningen kan fungere permanent, så virksomhederne kan regne med, at ordningen er der, når de har brug for den. At vi fra GTS-nettets side øger gennemsigtigheden i forhold til, hvilke kompetencer og services virksomhederne kan få hos institutterne. At GTS-institutterne i sin markedsføringsindsats særligt retter fokus mod brancher, der på baggrund af analysen vurderes at have særligt potentiale. At GTS i kraft af sit internationale netværk udbygger samarbejdet med danske virksomheder i arbejdet med international videnhjemtagning og internationalisering generelt. 5.3 Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et lavt innovationspres (C-segmentet) Analysen viser, at C-segmentet, der udgør op imod halvdelen af de danske virksomheder, kun har et begrænset markedsmæssigt pres på at øge innovationsindsatsen fx i samarbejde med GTS. Samtidig har virksomhederne ikke nødvendigvis kapacitet til innovation i form af eksempelvis højtuddannet arbejdskraft. Derfor er der behov for at gentænke den måde, vidensystemet kan stå til rådighed. Det er afgørende at møde virksomhederne, der hvor de er og får viden fx hos leverandører eller på kurser. Det er derfor ikke givet, at den første kontakt skal gå direkte til GTS. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at ud over de strukturelle forhold, som vi har analyseret, er den enkelte leders ambitioner og ønsker til virksomhedens udvikling naturligvis også en vigtig parameter. Derfor er der også i gruppen af virksomheder med mindre innovationspres virksomheder, der med 9

14 stort udbytte kan samarbejde med vidensystemet fx i form af et innovationstjek eller en videnpilot. Når innovationen i C-segmentet skal øges anbefaler GTS: At bringe viden ud der, hvor virksomhederne allerede er. Det bør fx sikres, at undervisningen på AMU kurser tager afsæt i den nyeste viden inden for et givet område, eksempelvis når det handler om at implementere nye grønne løsninger og at der for at understøtte dette arbejde, bliver etableret målrettede udviklingsforløb. At fremme samspillet mellem vidensystemet og leverandører af fx materialer og værktøj i videnkæder, der sikrer, at viden bliver bragt hurtigt i spil. Dette kan styrkes gennem dedikerede resultatkontraktprojekter. At øge videnkapaciteten i virksomhederne og dermed evnen til at spille sammen med vidensystemet ved fx at få ansat en ingeniør eller anden højtuddannet arbejdskraft. Det kan blandt andet ske gennem videnpilotordningen eller gennem flere virksomhedspraktikforløb for studerende i små og mellemstore virksomheder. At øge brugen af IKT i virksomheden en indsats, der er meget forretningsnær og tæt på dagligdagen med klare effekter på kort sigt. Indsatsen koordineres via IBIZ-centeret, der samarbejder intenst med ITleverandører og rådgivere. Samtidig ønsker GTS at bakke op om erhvervsorganisationernes aktuelle indsats for at styrke den strategiske ledelse af virksomhederne med fx tiltag, der fremmer brugen af forretningsplaner og professionelle bestyrelser. Netop fokus på at styrke den enkelte virksomheds organisatoriske og ledelsesmæssige kapacitet er meget centralt 3. 3 DI Indsigt, januar 2011: Direktøren mangler tid til at arbejde med vækst 10

15

16 Center for Analyse og Erhvervsfremme Analyse: GTS institutternes markedsposition og potentiale 12. januar 2011

17 Indhold 1. Baggrund og mål Metode Markedspotentialet Antallet af virksomheder Segmentering af erhverslivet Markedspositionen Databeskrivelse og håndtering Resultater Overordnede resultater Fokusanalyse: Industrien Fokusanalyse: Erhvervsservice TEKNOLOGISK INSTITUT er en selvejende og almennyttig institution, der udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til erhvervslivet og den offentlige sektor. Teknologisk Institut er en del af nettet for Godkendt Teknologisk Service. CENTER FOR ANALYSE OG ERHVERVSFREMME leverer policy-analyser, evalueringer, udredninger og strategisk rådgivning. Kunderne er virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og institutioner i Danmark og udlandet. OPGAVEN Analyse: GTS institutternes markedsposition og potentiale er udarbejdet for brancheforeningen GTS af chefkonsulent Klaus Rovsing Kristiansen og konsulent Kristian Pedersen. Redigeringen er afsluttet i december 2010.

18 1. Baggrund og mål Brancheforeningen GTS har ønsket at få en belysning af GTS-institutternes nuværende dækning af behovet i erhvervslivet og hvilket potentiale, der er i forskellige dele af erhvervslivet. Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme har grebet opgaven an ved at udvikle en metode til at analysere GTS-institutternes markedsposition: Hvad er potentialet, og hvordan står GTS-institutterne i dag? Med den metode der er valgt, skrælles de politiske overvejelser vedrørende GTS-nettets funktion og udvikling af. Ikke fordi det ikke er vigtigt. Men fordi det giver et godt, nøgternt grundlag for netop at diskutere GTS-institutternes funktion fremadrettet. Resultaterne af analysen giver et analytisk fundament for at vurdere målsætninger fremadrettet i forhold til brancher og segmenter, ligesom de kan give anledning til overvejelser i de enkelte institutter. Det er ikke en del af opgaven at fastsætte mål for nettet eller dele af det, men at sætte GTS i stand til at arbejde videre med temaerne og bidrage til de enkelte institutters udvikling. Datamæssigt omfatter analysen det danske marked. Overvejelser vedrørende samspil mellem danske og udenlandske aktiviteter kan indgå kvalitativt, men analyseres ikke. Vægten i analysen er lagt på at designe metode og gennemføre kvantitative analyser, mens tolkningen af data er begrænset og lægger op til videre diskussion. 2. Metode Den overordnede model for tænkningen og fremgangsmåden i analysen er gengivet i figur 1. Hvis GTS-institutterne var almindelige private virksomheder, ville markedsanalysen typisk indeholde fire trin (trin 2-5 i figuren). Men da GTS-institutterne agerer ud fra en politisk ramme, må dette tænkes ind i analysedesignet. Dette ligger i trin 1. I nærværende dokument er der hovedsageligt fokuseret på trin 3 og 4 i modellen. I det følgende beskrives kort de enkelte elementer i analyseprocessen i disse to trin. Figur 1: Forståelsesramme fem trin i markedsanalysen Politikken 1. Mål GTS-institutterne skal maksimere samfundets innovation gennem kunderne Betingelser Virksomheden Hvad har GTSinstitutterne at byde på GTS-institutterne skal være noget for bredden i erhvervslivet (de mindre lukrative kunder) GTS-institutterne skal være noget i dybden på særligt specialiserede områder GTS-institutterne kan få resultatkontraktmidler til udvikling GTS-institutterne skal forske for at opbygge viden GTS-institutterne skal bringe andres viden videre GTS-institutterne er notfor-profit institutioner Markeds potentialet 2. Meget forskelligt institutterne imellem Avanceret rådgivning Metoder til at gennemføre små opgaver med stor effekt Segmentering Faciliteter Segmentering af kunderne Hvilke behov har forskellige segmenter? Hvor stort er potentialet hvor meget kan man være for (eller sælge til) hvor mange? Standardydelser Markeds positionen 3. Hvordan betragtes det udenlandske marked? Skal GTS-institutterne internationalisere for sin egen skyld eller kun for kundernes? Hvordan kan segmenterne ventes at udvikle sig? Markeds målene 4. Hvordan står GTSinstitutterne i dag? Meget forskelligt fra institut til institut Hvor stor er penetrationen i det samlede marked? Hvor stor er penetrationen i forskellige segmenter? Hvem er de andre markedsaktører? Hvordan vil konkurrencesituationen udvikle sig? 5. Mål Hvor stor skal penetrationen være i det samlede marked? Hvor stor skal penetrationen være i de forskellige segmenter? 3

19 2.1. Markedspotentialet Når markedspotentialet skal analyseres, tages der udgangspunkt i den forståelse, der er illustreret i figur 2. Fokus i analysen er potentialet for, at flere virksomheder bliver kunder hos GTS-institutterne gennem køb af innovationsrelaterede ydelser (altså ikke abonnementsordninger eller certificeringer, som kan have karakter af at være mere eller mindre obligatoriske for virksomhederne). På baggrund af tidligere arbejder og erfaringer med GTS-nettets funktion og ageren, er der lagt vægt på to centrale dimensioner, som bestemmer, hvor let eller vanskeligt det er for GTS-institutterne at sælge innovationsrelaterede ydelser til en given virksomhed. Den ene dimension handler om virksomhedens iboende lyst til vækst og udvikling. Den anden dimension handler om, hvorvidt virksomheden oplever et pres for innovation. Modellen er bl.a. inspireret af et tidligere analysearbejde vedrørende de mindre virksomheders brug af GTS-institutterne 1. Hvordan et system til segmentering præcist skrues sammen, kan altid diskuteres. Men den metode, der præsenteres i det følgende, er systematisk, gennemskuelig og reproducerbar. Endvidere viser resultaterne sig at være meningsfulde, når de holdes op imod tidligere undersøgelser og erfaringer fra det mere praktiske arbejde i GTS-institutterne. Figur 2: Fokus i analysen model for virksomhedskundernes parathed i forhold til innovationsrelaterede ydelser Ønsker vækst Har ikke ønske om vækst Innovationspres Ikke innovationspres Presset kan handle om at teknologi får større betydning. Nye særligt udenlandske konkurrenter presser sig på. Eksport bliver vigtigere. Udenlandsk etablering/ sourcing bliver vigtigere. Har ledelsen en ambition om vækst? Eller handler det om indtjening? Eller det gode liv/ BMW-syndromet? Herudover findes et marked for reguleringsinitierede ydelser et virksomhedsmarked i udlandet og et marked blandt privatpersoner, foreninger og den offentlige sektor Det enkelte GTSinstituts håndtering af markedsanalyse og strategi Den fælles håndtering af markedsanalysen Lilla ringe/kasser illustrerer analysens hovedfokus 1 GTS-institutterne og de mindre virksomheder, Oxford Research A/S (red. Klaus Rovsing Kristiansen) for Erhvervsfremme Styrelsen,

20 Med hensyn til den første dimension vedrørende virksomhedens egen iboende lyst til vækst og udvikling, er det vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er alle virksomheder, der overhovedet har ambitioner om vækst og udvikling. Vækstønsket tages ofte for givet i diskussionen af erhvervs- og innovationspolitik. Men i virkelighedens verden gælder dette langt fra altid i praksis. Og hvis virksomheder i øvrigt ikke er presset til at udvikle sig, er det ganske vanskeligt at overbevise dem om behovet for at anvende eksterne rådgivere for at styrke innovationen. Tidligere undersøgelser viser faktisk, at op imod en fjerdedel af de mindre virksomheder (1-49 ansatte) slet ikke er interesseret i vækst. Yderligere er det over halvdelen af de mindre virksomheder, som kun er interesseret i moderat vækst. Tilbage er der omkring en fjerdedel, der faktisk er interesseret i hurtig og/eller høj vækst 2. Om der er et ønske om vækst, vil i mange mindre virksomheders tilfælde være knyttet tæt til en eller få nøglepersoner. Selv blandt virksomheder, der opererer på et marked, der er forholdsvist lokalt af natur, kan der være personer med stor drivkraft og betydelige ambitioner. Virksomheder med sådanne ledere er naturligvis mere tilbøjelige til at kunne se et behov for, at eksterne rådgivere også kan være værd at bruge tid og penge på for at styrke virksomhedens udvikling. Denne dimension kan ikke analyseres gennem registerdata eller anden hard evidence. Derfor er denne dimension heller ikke markeret som værende i fokus i figur 2. Ikke desto mindre er den vigtig at holde sig for øje, for det er denne wild card -faktor, der gør, at det også kan være relevant at henvende sig til målgrupper, der ellers ikke umiddelbart er oplagte GTS-kunder. Desuden kan man på et generelt niveau lave kampagner eller andre aktiviteter, der skal gøre den store bredde af virksomhederne mere opmærksomme på muligheder og nødvendighed i relation til vækst, innovation og udvikling. I forhold til den anden dimension, der handler om, hvorvidt den enkelte virksomhed er et sted i markedet, hvor den oplever et innovationspres, kan der opstilles en række kvantitative parametre, der kvalificerer, hvorvidt en virksomhed oplever et innovationspres eller ej. Figur 3 illustrerer udvalgte temaer, som er relevante, og hvilke indikatorer, der kan anvendes til at belyse dem. Andre temaer kunne også være valgt, men for de valgte temaer er der et vist historisk belæg for at sige, at de har betydning for innovationspresset. Dertil kommer, at det også er et spørgsmål om, hvad der kan lade sig gøre at finde indikatorer for i officielle statistikker, som det har været målet her. Fx er FoUstatistikken og innovationsstatistikken for smal i dækningen til at kunne indgå i denne brede analyse. 2 GTS-institutterne og de mindre virksomheder, Oxford Research A/S (red. Klaus Rovsing Kristiansen) for Erhvervsfremme Styrelsen,

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering Produktion i Danmark Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Titel: Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi VELFÆRDSTEKNOLOGI & -SERVICE FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi September 2010 Virksomheder Omsætning Beskæftigelse Eksport Produktivitet Markedspotentiale VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICE dfdfdf

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Barrierer for selvstændige og iværksættere

Barrierer for selvstændige og iværksættere juni 2009 Barrierer for selvstændige og iværksættere Vi befinder os midt i en økonomisk krise, og det er derfor interessant at måle temperaturen på de selvstændige ingeniørvirksomheder og iværksættere.

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere