Viden, ansvar og bæredygtighed GRØN CAMPUS Strategi for ressourceeffektivitet og bæredygtighed på Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden, ansvar og bæredygtighed GRØN CAMPUS Strategi for ressourceeffektivitet og bæredygtighed på Københavns Universitet"

Transkript

1 kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Viden, ansvar og bæredygtighed GRØN CAMPUS 2020 Strategi for ressourceeffektivitet og bæredygtighed på Københavns Universitet

2 FORORD... 2 KORT FORTALT (RESUMÉ)... 3 VIDEN OG ANSVAR ET BÆREDYGTIGT KØBENHAVNS UNIVERSITET... 5 Godt på vej... 5 Et bæredygtigt universitet i en bæredygtig hovedstad... 5 Grøn Campus Helhedsorienterede løsninger... 6 De væsentligste bæredygtighedstemaer... 7 GRØN CAMPUS MÅL... 8 KLIMARIGTIGT KU... 9 ENERGIEFFEKTIVT KU RESSOURCEEFFEKTIVT KU ET KU MED STYR PÅ FORURENING OG KEMIKALIER EN BÆREDYGTIG ORGANISATION OG KULTUR PÅ KU CAMPUS AS A LIVING LAB ORGANISERING AF INDSATSEN GRØN CAMPUS INDSATSOMRÅDER KOMMUNIKATION OG DIALOG BÆREDYGTIGT BYGGERI OG VEDLIGEHOLD MILJØ- OG ENERGIBEVIDST DRIFT BÆREDYGTIG ORGANISATION OG ADFÆRD TRANSPORT GRØN IT GRØNNE INDKØB

3 Københavns Universitet er stolt af at kunne præsentere strategien for bæredygtighed og ressourceeffektivitet frem mod Grøn Campus Strategien står ovenpå en lang række af resultater på området, som Københavns Universitet har skabt siden bestyrelsen og direktionen i 2008 vedtog ambitiøse målsætninger for Københavns Universitet som grønt universitet. Vi er stolte over strategien, da den indeholder yderligere nye tilgange og forslag til metoder, som ikke er prøvet før på Københavns Universitet; eksempler er muligheden for at inddrage kernemiljøerne endnu mere. Vi står nationalt og internationalt i de kommende år foran store udfordringer med at skabe en langsigtet miljø- og ressourcemæssig bæredygtig udvikling. Vi har alle og særligt et stort og markant universitet som Københavns Universitet - et ansvar for at bidrage aktivt til dette. På Københavns Universitet er det vores hovedopgave at skabe forskning og uddannelse i verdensklasse, og vi har samtidigt et ansvar for at sikre, at det sker med stadig mindre miljø- og ressourcebelastning; dette både indenfor kerneområderne og i vores anvendelse af bygninger og infrastruktur i øvrigt. Herunder tager Københavns Universitet et stort ansvar for at skabe viden, forståelse og konkrete bud på løsninger på de samme udfordringer. Københavns Universitet er en væsentlig aktør i København. Vi er med til at vise vejen og udvikle og samarbejde om løsninger, som kan inspirere andre universiteter, organisationer og byer, og der er glædeligvis mange andre, som vil trække på de gode erfaringer, der findes og skabes af mange aktører. Med beslutningen om første generation Grøn Campus mål i 2008 tog Københavns Universitet de første væsentlige skridt i retning af at skabe et grønnere og mere bæredygtigt Københavns Universitet. Vi er således kommet rigtigt godt på vej på en spændende og vigtig rejse og i årene der kommer, skal der tages nye væsentlige skridt. Vi skal meget længere med at sikre energieffektivitet og reducere CO2-emissioner. Vi skal sikre en bæredygtig og effektiv ressourceanvendelse og en minimal forurening. Samlet set er det oven i købet en god forretning, som vi også vil høste gevinsterne af. De væsentlige skridt som skal tages, kræver at energi- og ressourceeffektivitet i endnu højere grad indarbejdes på en meningsfuld måde i Københavns Universitets organisation og beslutninger. De væsentlige gevinster som KU høster ved færre udgifter til energi, affald, vand og transport kan vi så bruge på kerneopgaverne: forskning, uddannelse og omverdenssamarbejde. Ansatte og studerende får i endnu højere grad mulighed for at medvirke i realiseringen af Grøn Campus Alle skal have fordelene ved at møde et bæredygtigt Københavns Universitet i det daglige. Viden og nye løsninger skal gøre det nemt og meningsfuldt at gøre hverdagen mere bæredygtig. Inddragelse og ejerskab er nøgleord i indsatsen, der kommer. De løsninger og veje vi vil forfølge på vores vej mod bæredygtighed og ressourceeffektivt, skal spille sammen med andre væsentlige tiltag og være med til at udvikle Københavns Universitet som et smartere og bedre universitet. Kun den vej lykkes vi med opgaven. Gennem en fælles indsats kan vi gøre en forskel og skabe et endnu mere bæredygtigt og ressourceeffektivt Københavns Universitet, som vi alle vil få gavn af. Ralf Hemmingsen Rektor, Københavns Universitet 2

4 KU satte i 2008 et grønnere og mere bæredygtigt universitet på dagsordenen. Bestyrelsen besluttede de ambitiøse mål om at reducere energiforbrug og CO 2-emissioner med 20 % pr. årsværk i 2013, sammenlignet med Målsætningen er nået. Det er lykkedes at reducere CO 2-emissionerne pr. årsværk med 28,8% og energiforbruget med 20,4 % pr. årsværk i KU har på denne baggrund fastlagt denne strategi for en fortsat bæredygtig udvikling frem til Væsentlige omdrejningspunkter i strategien er: Bæredygtige fysiske rammer En synlig og effektiv bæredygtighedskultur KU som levende laboratorium for bæredygtige løsninger KU som internationalt fyrtårn for bæredygtige universiteter KU har derfor opstillet overordnede og ambitiøse mål for de 4 væsentligste bæredygtighedstemaer og yderligere 2 væsentlige procesmål. Specifikke succeskriterier og tidsfrister er fastlagt for alle mål: CO 2/Klima: Reduktion af CO2-emissionerne fra energiforbrug og transport med 65% pr. årsværk Reduktion af væksten i CO2-emissioner fra transport til 1% pr. år. Kortlægning og reduktion af universitetets samlede klimafodaftryk Energi Reduktion af energiforbruget med 50% pr. årsværk Ressourcer Reduktion af de samlede affaldsmængder med 20% pr. årsværk Genanvendelse af 50% af affaldet Ressourceeffektivitet i indkøb, drift og nybyggeri Reduktion af vandforbruget med 30% pr. årsværk Kemikalier Indkøb og byggeri uden miljø- og sundhedsbelastende stoffer Reduktion af universitetets samlede forurening og kemikaliebelastning Organisation & adfærd Bæredygtighed og ressourceeffektivitet i alle væsentlige beslutninger og handlinger Generel bevidsthed om KU som et bæredygtigt universitet En bæredygtig adfærd i praksis Campus as a living lab Udvikling og demonstration af fremtidens bæredygtige løsninger på campus Bæredygtige måltider i kantinerne med udgangspunkt i egen forskning Målene skal nås gennem 7 indsatsområder hvor alle relevante interessenter bidrager: 1. Kommunikation & synliggørelse 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold 3. Miljø- og energibevidst drift 4. Bæredygtig organisation og adfærd 5. Transport 6. Grøn IT 7. Grønne indkøb For at realisere målene er det nødvendigt med betydelige investeringer og ressourceallokeringer både centralt og på fakulteterne i perioden frem til I 2020 forventes indsatsen at resultere i en effektiviseringsgevinst på 70 mio. kr. årligt. Dette vil blandt andet foregå som en integreret del af gennemførelsen af allerede planlagte indsatser. 3

5 VIDEN OG ANSVAR ET BÆREDYGTIGT KØBENHAVNS UNIVERSITET

6 En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Brundtlandrapporten, Universiteterne har en væsentlig, uafhængig, kritisk konstruktiv og dagsordensættende rolle i samfundet fra KUs Strategi ANSVAR Universiteterne har som vidensinstitutioner et særligt ansvar for at udvikle forståelser af og løsninger og bud på hvordan en bæredygtig samfundsudvikling ser ud, og demonstrere det i praksis. På mange områder kendes de tekniske løsninger som skal til, men når det handler om at få det til at ske, så er der fortsat markante udfordringer. Udfordringer som handler om hvordan vi organiserer os og tager beslutninger, og om den adfærd vi praktiserer som ansatte og studerende. Her er spørgsmålene flere end svarene, og KU har som vidensinstitution en central opgave med at bidrage til at svar og løsninger skabes. Indsatsen har været karakteriseret af en prioriteret og målrettet indsats på energi og CO 2, med særlig fokus på investeringer i tekniske projekter, adfærdskampagner og energistyring af driften. I perioden er der investeret 135 millioner i direkte energitiltag med en årlig energibesparelse på knap 35 mio. kr. som resultat. Resultaterne er tydelige, og KU er i dansk og international sammenhæng blevet et eksempel til efterfølgelse på energieffektiviseringer og målrettet CO 2- reduktion i universitetssektoren. Men der er fortsat meget at gøre, ikke kun inden for energi og CO 2, men også inden for en række andre bæredygtighedstemaer. VERDEN OMKRING OS KU er langt fra ene om at adressere universiteternes bæredygtighedsansvar. Stadig flere universiteter har en ambitiøs og omfattende bæredygtighedsindsats og blandt dem, der særligt markerer sig, er Harvard University, MIT, University of British Columbia og samtlige IARU 1 universiteter, som KU har et tæt samarbejde med på bæredygtighedsområdet. Også udenfor universitetsverdenen bliver der sat væsentlige og banebrydende mål, som KU skal medvirke til at realisere. Væsentlige klimamål, som KU vil bidrage aktivt til at realisere: KU er på væsentlige forskningsområder internationalt anerkendt, og den anerkendelse skal også omfatte KU s bæredygtighedsindsats. Københavns Universitet vil være kendt som et af de mest bæredygtige universiteter i verden hvor viden, ansvar og bæredygtighed går hånd i hånd. EU s mål om at reducere CO 2-emissionerne med 20 % i 2020 og % i 2050 i forhold til 1990 Den danske regerings mål om at reducere CO2-emissionerne med 40 % i 2020 i forhold til 1990 Københavns Kommunes mål om at være CO2-neutral hovedstad i 2025 GODT PÅ VEJ KU etablerede Grøn Campus i 2008 for at sætte et grønnere og mere bæredygtigt universitet på dagsordenen. I 2008 besluttede bestyrelsen de ambitiøse mål om at reducere energiforbrug og CO 2-emissioner med 20 % pr. årsværk i 2013, sammenlignet med Målet for energiforbrug er nået, og KU har reduceret CO 2-emissionerne pr. årsværk med 28,8 % og energiforbruget med 20,4 % pr. årsværk.. ET BÆREDYGTIGT UNIVERSITET I EN BÆREDYGTIG HOVEDSTAD Danmark og København har allerede i dag et internationalt ry for at være blandt de lande og hovedstæder, der er længst med at udvikle et bæredygtigt samfund i praksis. Og ambitionerne for de kommen- 1 International Alliance of Research Universities 5

7 de år er fortsat store: København skal fx være CO 2- neutral i 2025, og det skal KU samarbejde med Københavns Kommune om at realisere. Vi vil i de kommende år se flere ambitiøse mål og indsatser i EU, Danmark og Københavns Kommune, hvor Københavns Universitet forventes at være en aktiv medspiller. HELHEDSORIENTEREDE LØSNINGER Bæredygtighedsindsatsen skal skabe værdi 360 grader rundt og give gevinster for KU ud over det miljømæssige plan. Heldigvis går energi- og ressourceeffektivitet ofte hånd i hånd med økonomiske gevinster, hvorved der frigøres midler til kerneaktiviteterne. Men det er vigtigt, at indsatsen også på andre områder kan styrke kvalitet og konkurrencekraft, forbedre studieforholdene og gøre hverdagen nemmere og smartere. KU profiterer af det grønne image ved at København og Københavns Universitet bliver yderligere attraktivt som studiested og arbejdsplads for både danske og udenlandske forskere og studerende. GRØN CAMPUS 2020 Med Grøn Campus 2020 lancerer KU en styrket og ambitiøs bæredygtighedsstrategi, der skal rykke KU op i superligaen af bæredygtige universiteter. Bæredygtighedsindsatsen på KU skal opleves som nem og meningsfuld for ansatte og studerende i hverdagen. Kernen i KU s Grøn Campus 2020 indsats er en markant og helhedsorienteret reduktion af KU s miljømæssige fodaftryk. Væsentlige omdrejningspunkter i strategien er: KU er allerede godt i gang med energieffektiviseringer og CO 2-reduktion, men der er fortsat lang vej til at universitetet når noget man kan kalde bæredygtigt. Udover energieffektiviseringer, som KU kan nå meget længere med, adresserer strategien derfor også en række andre væsentlige bæredygtighedstemaer. KU skal have bæredygtige fysiske rammer (bygninger, faciliteter, teknik og infrastruktur). KU skal være et universitet med en bæredygtighedskultur, hvor alle ansatte og studerende møder og praktiserer en bæredygtig adfærd i hverdagen. Bæredygtighed og ressourceeffektivitet skal integreres effektivt og meningsfuldt i organiseringen og styringen af universitetet. FYSISKE RAMMER LIVING LAB LIVING LAB KULTUR KULTUR FYSISKE RAMMER KU som internationalt fyrtårn KU skal i stigende grad være omdrejningspunkt for udvikling og demonstration af de bud på bæredygtighed, som KU selv forsker og underviser i. KU skal være et levende laboratorium for udviklingen af morgendagens bæredygtighedsløsninger og -forståelser. KU skal videreudvikle sin position som et internationalt fyrtårn for bæredygtige universiteter. KU skal samarbejde med andre ambitiøse universiteter i bl.a. IARU, bruge de bedste erfaringer og gennem vidensdeling bidrage til at bæredygtighed styrkes på verdens universiteter. 6

8 DE VÆSENTLIGSTE BÆREDYGTIGHEDS- TEMAER Der er fire miljømæssige bæredygtighedstemaer, som er væsentlige at adressere i Grøn Campus 2020 for at KU kan blive et bæredygtigt universitet: 1. CO 2/Klima: Klimaforandringerne er den væsentligste miljøpåvirkning, og skal derfor prioriteres højt i den fremtidige bæredygtighedsindsats. KU påvirker klimaet direkte via CO 2-udledninger fra energiforbrug og transport og dette har haft og vil fremadrettet have hovedfokus da handlemulighederne for KU her er størst. Den væsentligste belastning ligger dog gemt i de indirekte CO 2- udledninger knyttet til køb af varer, ydelser, fødevarer samt byggeri. 4. Forurening, kemikalier og uønskede stoffer Kemikalier og problematiske stoffer belaster miljø og mennesker både ved produktion, brug og bortskaffelse. På KU handler det både om direkte brug af kemikalier særligt i laboratorierne, men i høj grad også om de uønskede og problematiske stoffer som indgår i en vifte af produkter og ydelser som fx byggeri, IT-udstyr og kontorudstyr. 2. Energi Udover at energiforbrug påvirker klimaet, er hovedparten af de i dag anvendte energiressourcer endelige ressourcer. Samtidig er der stor efterspørgsel efter de fornybare ressourcer til andre og mere samfundsnyttige formål end energiproduktion. Endelig er der en række andre negative miljøpåvirkninger forbundet med et stort energiforbrug (emissioner til luft og vand, samt affald). Med en bygningsmasse på næsten 1 mio. m 2 og væsentlige laboratorieaktiviteter vil energiforbrug til opvarmning og drift altid have høj prioritet, og udgør desuden en væsentlig udgiftspost (ca. 180 mio. kr. i 2013). 3. Materialer og ressourcer Forbrug af råstoffer, materialer og ressourcer er kilde til væsentlige miljøbelastninger både under udvinding, fremstilling, brug og bortskaffelse. En række ressourcer er sparsomme og vil på sigt slippe op hvis de udnyttes i samme grad som nu, fx kobber, aluminium, fosfor mv. KU har et stort ressourceforbrug i kraft af omfattende byggeaktivitet og dagligt stort indkøb og forbrug af produkter, materialer og ydelser. 7

9 GRØN CAMPUS MÅL

10 KU har opstillet overordnede og ambitiøse mål for de 4 bæredygtighedstemaer. Hertil kommer overordnede mål for organisation og Campus as a living lab, som er afgørende for at sikre et bæredygtigt universitet. Tema Organisation og kultur Hovedmål En miljø- og energiledelsesorganisation, som sikrer at bæredygtighed og ressourceeffektivitet indgår i alle væsentlige beslutninger og handlinger Tema CO 2 / Klima Hovedmål Reduktion af CO2-emissionerne med 65 % pr. årsværk i 2020 i forhold til 2006 Reduktion af væksten i CO2- emissionerne fra transport i perioden til 1 % om året mod 6 % hidtil. 9 ud af 10 ansatte og studerende på KU er i 2020 bevidste om, at KU er et af verdens mest bæredygtige universiteter Alle ansatte og studerende har mulighed for og motiveres til at praktisere en bæredygtig adfærd i hverdagen på KU Energi Vedtagelse af en handlingsplan for reduktion af universitetets samlede klimafodaftryk i 2016 Reduktion af energiforbruget med 50 % pr. årsværk i 2020 i forhold til 2006 Campus as a living lab KU stiller sin organisation, sine bygninger og områder til rådighed for egne forskere og studerende til udvikling og demonstration af fremtidens bæredygtige løsninger KUs kantiner serverer bæredygtige måltider, udviklet i samspil med den fødevareforskning der foregår på KU Materialer og ressourcer Forurening, kemikalier og uønskede stoffer Reduktion af de samlede affaldsmængder med 20 % pr. årsværk i 2020 i forhold til 2012 Genanvendelse af 50 % af affaldet i 2020 mod 24 % i 2012 Fokus på ressourceeffektivitet i indkøb, drift og nybyggeri Reduktion af vandforbruget med 30 % pr. årsværk i 2020 sammenlignet med 2012 Prioritering af produkter og løsninger uden miljø- og sundhedsbelastende stoffer i indkøb, drift, nybyggeri og renovering Etablering af et overblik over universitetets samlede forureningsbelastning i 2015 Kortlægning og vedtagelse af en handlingsplan for reduktion af universitetets forurening og kemikaliebelastning i 2016 Målene skal nås gennem indsatser inden for 7 områder: 1. Kommunikation & synliggørelse 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold 3. Miljø- og energibevidst drift 4. Bæredygtig organisation og adfærd 5. Transport 6. Grøn IT 7. Grønne indkøb I perioden 2014 til 2020 vil indsatserne blive prioriteret og timet, og der vil blive udviklet delmål for perioden. 8

11 Reduktion af CO 2 -emissionerne med 65 % pr. årsværk i 2020 i forhold til 2006 Reduktion af væksten i CO2- emissionerne fra transport i perioden til maksimalt 1 % om året mod 6 % hidtil. Kortlægning og vedtagelse af en handlingsplan for reduktion af universitetets samlede klimafodaftryk i 2016 KU opgør i dag alene CO 2-emissionerne fra eget energiforbrug og transport, og reduktionsmålsætningen omfatter disse. Som det ses af figuren bidrager elforbruget med næsten halvdelen af CO 2- emissionerne. I perioden 2006 til 2013 har KU reduceret CO 2- emissionerne med 28,8 % pr. årsværk. På trods af en vækst, som årsværksstigningen er udtryk for, er de faktiske samlede emissioner er i samme periode reduceret med 10 % målet betyder at der i perioden 2012 til 2020 skal realiseres en yderligere reduktion af CO2-emissioner pr. årsværk på ca. 36 %. CO 2-udledningerne fra energiproduktionen falder frem til 2025 som følge af en omlægning til vedvarende energi i el- og varmeproduktionen i Køben havn/danmark. KU s egen indsats bidrager til yderligere væsentlige reduktioner, så det overordnede mål kan nås. Transport udgør en væsentlig udfordring. CO 2- emissionerne fra transport steg nemlig i perioden med gennemsnitligt 6 % årligt, hovedsageligt på grund af flere flyrejser. For at kunne nå reduktionsmålet må CO 2-udledningen fra transport maksimalt stige 1 % årligt i perioden Københavns Universitet vil gennemføre forskellige tiltag for at begrænse udledningerne fra transport. Det forventes endvidere, at der nationalt og internationalt tages initiativer, som bidrager til at reducere CO 2- emissionerne fra flytrafikken.

12 Nyere undersøgelser viser samstemmende, at de indirekte CO 2-emissioner knyttet til køb af serviceydelser og produkter udgør over halvdelen af den samlede faktiske klimabelastning fra en institution som KU. KU vil derfor fremover også kortlægge de indirekte emissioner fra indkøb og vurdere hvilke NTNU (Norges Tekniske Naturvidenskabelige Universitet) har for 2012 fået opgjort de samlede direkte og indirekte klimafodaftryk for universitets aktiviteter. Den indirekte klimabelastning via indkøb af forbrugsmaterialer og udstyr/inventar, samt byggeri og serviceydelser udgør 52 % og dermed hovedparten af den samlede belastning. Resten udgøres af direkte energiforbrug (25%) og transport (23%). tiltag, der skal indarbejdes særligt i indsatserne Bæredygtigt byggeri og vedligehold og Grønne indkøb. Væsentligste indsatsområder 1. Kommunikation & synliggørelse 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold 3. Miljø- og energibevidst drift 4. Bæredygtig organisation og adfærd 5. Transport 6. Grøn IT (Mindre væsentligt) 7. Grønne indkøb Reduktion af energiforbruget med 50 % pr. årsværk i 2020 i forhold til 2006 I perioden 2006 til 2013 har KU reduceret energiforbruget pr. årsværk med 20,4 %. KU vil således i perioden frem til 2020 skulle reducere energiforbruget pr. årsværk med yderligere 29,6 % for at nå målet. Grundet vækst i antallet af årsværk er den reelle besparelse i det samlede energiforbrug noget mindre. I årene fra 2008, hvor KU s energiforbrug var højest, til 2013 blev det absolutte energiforbrug reduceret med 9,1 %. For 2020 regnes med en yderligere reel reduktion på ca. 20 %. Den samlede energieffektivisering løber op i ca MWh, hvilket giver en årlig besparelse på ca. 70 mio. kr. fra 2020 I den forventede udvikling frem til 2020 er der indregnet kendte nybyggeriers estimerede energiforbrug, fraflytninger og forbrugsstigninger på henholdsvis 1,5 % og 2,5 % på varme og el som følge af aktivitetsvækst baseret på den historiske udvikling på KU KU energiforbrug samt mål om 50% reduktion i 2020 iforhold til ,00 7,00 6,00 5,00 MWh/årsværk 4,00 3,00 2,00 1, Energiforbrug pr. årsværk Forventet udvikling uden yderligere indsats C.C. 2.0 indsats fra (MWh/årsværk) Mål 2020: 50% reduktion pr. årsværk

13 Det kræver en stor og bredt funderet indsats, når KU skal halvere energiforbruget pr. årsværk. Hovedindsatserne og hvordan de bidrager til realisering af målet fremgår af figuren. Bidrag fra indsatsområder til 2020-mål Væsentligste indsatsområder 1. Kommunikation & synliggørelse 26% 37% 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold 3. Miljø- og energibevidst drift 4. Bæredygtig organisation og adfærd 5. Transport (Mindre væsentligt) 6. Grøn IT 7. Grønne indkøb 24% 13% Tekniske energiprojekter Klimaskærm Adfærd og procesenergi Energistyring 20 % besparelse i 2020 ift Energiforbrug prognose - uden indsats Energistyring Adfærd og procesenergi % besparelse ift 2012 Klimaskærm Tekniske energiprojekter Energistyring Adfærd og procesenergi MWh Klimaskærm MWh 2020 mål: MWh Tekniske energiprojekter Forbrug 2012 og % besparelse ift Energiforbrug prognose - uden indsats forbrug 2020 scenarie År

14 en ressource- og affaldsplan med mål om at reducere mængden af affald til forbrænding med 20 % og sikreat mindst 45 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i KU vil gå forrest for at bidrage til denne målopfyldelse. Reduktion af de samlede affaldsmængder med 20 % pr. årsværk i 2020 i forhold til 2012 Genanvendelse af 50 % af affaldet i 2020 mod 24 % i 2012 Reduktion af vandforbruget med 30 % pr. årsværk i 2020 sammenlignet med 2012 Fokus på ressourceeffektivitet i indkøb, drift og nybyggeri KU producerer årligt mere end 4000 tons affald, der sendes til specialbehandling, deponi, forbrænding eller genanvendelse. Genanvendelsesprocenten er på 24 %, og der er væsentlige potentialer for at forbedre denne andel. Københavns Kommune har lavet KU vil kortlægge universitetets affaldshåndtering og ressourceforbrug og på dette grundlag opstille en ressourceplan, der sikrer, at de ambitiøse mål om affaldsreduktion og genanvendelse realiseres. Indsatser vil bl.a. handle om: Øget kildesortering, så mere affald genanvendes. Det skal sikres gennem udvidede og lettilgængelige sorteringsmuligheder for brugerne, samt informations- og kampagneindsatser. Forebyggende indsats ved at indtænke affaldsminimering allerede ved indkøbet og ved at reducere behovet for indkøb. KUs omfattende byggearbejder er kilde til store affaldsmængder, og der skal derfor fokuseres på reduktion af affald og øget genanvendelse ved nybyggeri. Bygningernes ressourceanvendelse ved opførelse og drift skal tænkes ind allerede ved tegnebordet og føre til en mere bæredygtig ressourceanvendelse. Væsentligste indsatsområder 1. Kommunikation & synliggørelse 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold 3. Miljø- og energibevidst drift 4. Bæredygtig organisation og adfærd 5. Transport (Mindre væsentligt) 6. Grøn IT (Mindre væsentligt) 7. Grønne indkøb VAND København har et stort træk på vandressourcerne på Sjælland og i kombination med en voksende forurening af grundvandet, er rent drikkevand blevet en sparsom og dyr ressource. KU har et højt vandforbrug, og særligt i laboratorierne anvendes store mængder vand til procesformål. Driftsorganisationen har en central rolle at spille i forhold til at indføre 12

15 vandbesparende løsninger og overvåge forbruget, så læk opdages og udbedres hurtigt. Ved nybyggeri kan indarbejdes løsninger, som sikrer genbrug af regnvand og forebygger vandspild, men de væsentligste gevinster opnås ved at fokusere på vandbesparelser i den daglige drift. Væsentligste indsatsområder 1. Kommunikation & synliggørelse 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold 3. Miljø- og energibevidst drift 4. Bæredygtig organisation og adfærd 5. Transport (Mindre væsentligt) 6. Grøn it (Mindre væsentligt) 7. Grønne indkøb (Mindre væsentligt) KU vil derfor bidrage til en bæredygtig udvikling ved i højere grad at vælge produkter og løsninger, der ikke medfører brug af problematiske stoffer. Laboratorierne har generelt det største forbrug af farlige stoffer og produkter på KU. Arbejdsmiljøorganisationen har derfor i årtier arbejdet med at skabe sikre arbejdsforhold og kontrolleret opbevaring og bortskaffelse af kemikalier på laboratorierne. Men der er stadig forbedringsmuligheder mange steder. Laboratorierne kan også udlede farlige stoffer til spildevand og luft, men denne potentielle forurening er der ikke overblik over i dag. KU vil derfor etablere et samlet overblik over universitetets forurening og kemikalieforbrug og på det grundlag identificere de væsentligste indsatsområder. Forskellige affaldstyper kan også være kilde til forurening, hvis de ikke bortskaffes korrekt. Overalt på KU er det således vigtigt at sikre en effektiv daglig kildesortering af affaldet, så fx elektronikaffald, batterier og andre produkter med problematiske indholdsstoffer ikke ender i forbrændingen. Prioritering af produkter og løsninger uden miljø- og sundhedsbelastende stoffer i indkøb, drift, nybyggeri og renovering Etablering af et overblik over universitetets samlede forureningsbelastning i 2015 Vedtagelse af en handlingsplan for reduktion af universitetets forurening og kemikaliebelastning i 2016 Farlige stoffer og produkter kan belaste miljø og mennesker markant i hele livscyklussen, fra produktion over brug til bortskaffelse. KU forsker i effekterne af den omfattende brug af de kemiske stoffer, og der tegner sig et komplekst og langt fra fuldstændigt belyst billede af alvorlige miljø- og sundhedseffekter, som cancer, fertilitetsproblemer og hormonlignende effekter. Et andet væsentligt indsatsområde er Byggeri og vedligehold. Særligt i nybyggerier anvendes der ofte materialer og produkter, som kan påvirke miljø og arbejdsmiljø- Fx anvendes ofte problematiske fugeprodukter som både kan give indeklimaproblemer og uønskede miljøpåvirkninger. Væsentligste indsatsområder 1. Kommunikation & synliggørelse 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold 3. Miljø- og energibevidst drift (Mindre væsentligt) 4. Bæredygtig organisation og adfærd 5. Transport (Mindre væsentligt) 6. Grøn it (Mindre væsentligt) 7. Grønne indkøb 13

16 Opbygning af en miljø- og energiledelsesorganisation, som sikrer at bæredygtighed og ressourceeffektivitet indgår i alle væsentlige beslutninger og handlinger 9 ud af 10 ansatte og studerende på KU er i 2020 bevidste om, at KU er et af verdens mest bæredygtige universiteter Alle ansatte og studerende har mulighed for og motiveres til at praktisere en bæredygtig adfærd i hverdagen på KU Studerende, forskere og ansatte på KU skal være med til at skabe en bæredygtig kultur, så KU kan indfri målet om at blive et ressourceeffektivt og bæredygtigt universitet. Studerende med Bæredygtig kultur og adfærd Møder et bæredygtig KU Mulighed for engagement Rammer og mulighed for bæredygtig adfærd Medarbejdere - bæredygtig kultur og adfærd: Formel bæredygtighedsorganisation Personaleressourcer Kompetenceudvikling Bæredygtig facility management: Integration og ejerskab Ledelsesforankring Kompetenceudvikling Bæredygtig driftsorganisation Drift af bygninger og services er fundamentet for et mere bæredygtigt KU i det daglige. For at integrere bæredygtighed i KU s drift er der behov for Personale-/ressourceallokering der indebærer styrket energi- og ressourcefokus på hvert fakultet Øget ledelsesforankring og integration af miljøog energibevidsthed i hele driftsorganisationen Kompetenceudvikling inden for miljø- og energiledelse Bæredygtig kultur og adfærd For at KU kan blive et bæredygtigt universitet må bæredygtighedstankegangen forankres i organisationskulturen. Der er derfor behov for at etablere en organisation, der kan fungere som platform for de ansattes og studerendes engagement i omstillingen til bæredygtigt universitet, og som giver dem en grundlæggende forståelse af betydningen af en bæredygtig adfærd. Gennem involvering opnås øget ejerskab til indsatserne, som endvidere lettere kan tilpasses, så de bliver effektive og meningsfulde lokalt. Bæredygtighedsorganisationen er samtidig omdrejningspunkt for kommunikation og synliggørelse af KU s bæredygtighedsindsats og KU s dannelsesansvar overfor de studerende. En bæredygtig kultur kendetegnes ved, at ansatte og studerende: Tænker ressourceeffektivitet ind i daglige rutiner (fx at udstyr, lys og ventilation kun er tændt når der er behov) Bidrager med ideer og forslag, der mindsker miljø- og klimapåvirkninger Har viden og kompetencer til selv at vurdere og tage stilling til bæredygtig adfærd i dagligdagen En dækkende organisering udgør også platform for: En systematisk introduktion af KU som bæredygtigt universitet til alle nye medarbejdere og studerende Klare ansvar og retningslinjer for håndtering af miljø- og energiforhold i dagligdagen Veltilrettelagte og gennemførte indsatser for at skabe bæredygtige laboratorier, kontorer og undervisningsmiljøer, herunder effektiv brug af stinkskabe og udstyr, praktisk implementering af politikker for drift/brug (frysere, indkøb, service mv.), realisering af ideer og forslag til teknologi og udstyr, der eliminerer dårlig energiadfærd Indsatser for at styrke og stimulere til møder uden rejser (virtuelle møder) Bedre kildesortering af affald 14

17 Bæredygtig mad i KU s kantiner Verden står over for væsentlige udfordringer med at sikre bæredygtige fødevarer med en markant lavere effekt på klima og miljø. KU har state of the artforskning i fødevarer og udvikler allerede budene på den nye bæredygtige Nordiske Hverdagsmad. Det er i kantinerne, ved valget af dagens måltid, hvor rigtig mange af KU s studerende, som ikke har deres gang i laboratorierne, har den største miljø- og klimamæssige påvirkning i deres hverdag på KU. På KU skal man møde bud og løsninger på bæredygtige fødevarer og frokostkultur til konkurrencedygtige priser udviklet i samarbejde med KU s egen forskning. KU stiller sin organisation, sine bygninger og områder til rådighed for egne forskere og studerende til udvikling og demonstration af fremtidens bæredygtige løsninger KUs kantiner serverer bæredygtige måltider, udviklet i samspil med den fødevareforskning der foregår på KU Med forskning og undervisning i verdensklasse har KU potentialet til at udvikle de løsninger, der skal til for at skabe en bæredygtig samfundsudvikling. Dette potentiale skal bl.a. realiseres ved at KU stiller sin organisation og sine bygninger og områder til rådighed for egne forskere og studerende til udvikling og demonstration af fremtidens bæredygtige løsninger. Bæredygtige campusområder Koncepter som Grønne Byrum, Lokal Afledning af Regnvand, Byøkologi og Bæredygtig Landskabsplanlægning praktiseres allerede i et vist omfang i KU s anlæg og nybyggerier. Denne praksis skal styrkes, udvikles og synliggøres yderligere. Bæredygtig adfærd, holdninger, etik og kultur Vaner, meningsdannelse, beslutningsadfærd og - kultur er vigtige emner for udviklingen af en bæredygtighedskultur både på KU og i den grønne omstilling af samfundet som helhed. Sociologi, antropologi, statskundskab, jura, teologi, psykologi, kommunikation, retorik og mange andre fag indeholder discipliner som kan og bør anvendes til at styrke udviklingen af et bæredygtigt samfund. KU skal være det naturlige sted at studere disse fagdiscipliner til samtidig fordel for et bæredygtigt KU. Ansatte og studerende skal opleve, at de bud på bæredygtige løsninger, som KU forsker og underviser i, også realiseres på KU. Det vil styrke sammenhængskraften og de ansattes og studerendes ejerskab og engagement i KU s bæredygtighedsindsats. Det kan samtidig bidrage til at styrke praksisorienteret forskning og undervisning. Tre oplagte områder hvor KU s forskning og uddannelse er bragt eller kan bringes i relation til bæredygtighed er: 15

18 Arbejdet med at udvikle og realisere den indsats der skal til for at nå målene, skal ske i tæt samarbejde med de væsentligste interessenter på KU: KU- og Fakultetsledelserne Byggeorganisationen (Campus Service) Driftsorganisationen (Campus Service, Fakultets driftsorganisationerne) Indkøbsorganisationen (Indkøbssektionen, Fakultets repræsentanter) Koncern IT (KIT og KIK) KU og Fakulteternes personale- og kommunikationsafdelinger (HR&O, Kommunikation, Adfærdsprojektgruppen) Arbejdsmiljøorganisationen Grøn Campus (Campus Service og Fakulteterne) På mange områder skal fakulteterne og centrale enheder i FA fremadrettet skal spille hovedrollen i at udvikle og realisere indsatser og resultater. Indenfor hvert af de 7 indsatsområder er en tværgående organisering i en eller flere arbejdsgrupper nødvendig. For nogle af indsatsområderne kan der tages afsæt i allerede eksisterende organiseringer. og videomøder betyde markante besparelser i tid og rejseudgifter. For at realisere målene er det nødvendigt med fortsat styrkede investeringer og ressourceallokeringer både centralt og på fakulteterne i perioden frem til I perioden forventes investeringer i tekniske energiprojekter og klimaskærm for ca. 400 mio. kr. Investeringerne vil ske som led i den eksisterende vedligeholdelsesindsats, hvor energi- og vedligehold allerede fra 2014 samtænkes, og der er således ikke tale om en selvstændig forøgelse af budgetterne. For at styrke miljø- og energiledelsen, samt høste adfærdsmæssige resultater, vil der i perioden være brug for et ressource- og indsatsmæssigt løft i flere dele af organisationen. I dag har KU en organisation med ca. 100 grønne ambassadører som primært under kampagner bidrager til fokus på den energirigtige adfærd. Selvom opgaven med at sikre at de energirigtige vaner er adresseret i afdelingen er lille, er de grønne ambassadører ujævnt fordelt og mange laboratorier har i dag ingen grøn ambassadør. Der er brug for en dækkende organisation af miljø- og energiansvarlige på fakulteterne i første runde i laboratorierne hvor de væsentligste gevinster kan høstes. På relevante områder skal der desuden etableres tætte samarbejder med eksterne parter, blandt andet Københavns Kommune og forsyningsselskaberne. Også offentlige eller private tænketanke, interesseorganisationer og faglige organisationer kan blive relevante at inddrage i arbejdet. RESSOURCER Realiseringen af målsætningerne i Grøn Campus 2020 vil betyde et markant mere energi- og ressourceeffektivt KU. Samlet forventes en effektiviseringsgevinst på ca. 70 mio. kr. årligt i 2020, igennem sparede energiudgifter. Herudover vil der bl.a. via styrket ressourceoptimering (f.eks. reducerede affaldsmængder og styrket affaldssortering) og vandbesparelser kunne høstes gevinster dog ikke i samme størrelsesorden, da disse områder er mindre omkostningstunge for KU. Herudover kan styrket brug af virtuel kommunikation Grønne investeringer 2008 til 2013 I perioden er der investeret i alt ca. 135 mio. kr. direkte i udvikling af Grøn Campus aktiviteter (primært energiindsats) som fordeler sig med: Teknisk energieffektivisering ca. 125 mio. kr. Adfærd, kampagner m.m. ca. 2,5 mio. kr. Organisation, pilotprojekter m.m. ca. 7,5 mio. kr. Fuldt realiseret giver de direkte investeringer estimerede energibesparelser på op mod 35 mio. kr./år i forhold til business as usual eller ca. 4 års tilbagebetalingstid. Herudover er der væsentlige investeringer i energieffektivisering som en integreret del af nybyggerierne, samt i fjernkøling på Nørre Campus. 16

19 Herudover skal der udvikles et endnu tættere samarbejde mellem Grøn Campus/Campus Service og fakulteternes nøglepersoner, herunder energicontrollere m.fl. Endelig vil der være brug for styrket koordination og projektledelse af væsentlige tværgående indsatser på de indsatsområder som ikke er adresseret i dag. Investeringerne i tekniske projekter er estimeret på baggrund af den hidtidige Grøn Campus indsats samt kendte energieffektiviseringsforslag, energiscreeninger og energimærkningsrapporter, samt vurderinger af potentialer for effektivisering gennem ressourceog energistyring samt ændret adfærd.

20 GRØN CAMPUS INDSATSOMRÅDER

21 I det følgende gennemgås de 7 indsatsområder og de tiltag, der skal gennemføres i de kommende år. De overordnede GC 2020 mål fungerer som faste pejlemærke for indsatsen. KU vil løbende følge målopfyldelsen i forhold til disse og løbende revidere indsatser og indsatsområder. Indsatsområderne er: 1. Kommunikation og synliggørelse 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold 3. Miljø- og energibevidst drift 4. Bæredygtig organisation og adfærd 5. Transport 6. Grøn IT 7. Grønne indkøb 1. Kommunikation og synliggørelse Indsatsområdets betydning for resultatopnåelse CO 2/Klima Stor Energi Stor Ressourcer Stor Kemikalier Stor En aktiv løbende kommunikation og dialog med relevante stakeholders internt og eksternt er et naturlig del af alle indsatsområder. Internt er kommunikation og dialog afgørende for at skabe ejerskab for bæredygtighedsindsatsen på alle niveauer i organisationen. Kommunikation og dialog skal opleves som vedkommende og let tilgængelig, og synliggørelse af forbrug og miljøbelastning skal ske på måder som bidrager til ændret adfærd. Viden om at hele organisationen tager ejerskab af bæredygtighedsopgaven og om de konkrete resulta ter der skabes, er en del af fundamentet for at den enkelte studerende og ansatte oplever det meningsfuldt selv at bidrage. God kommunikation er tovejs kommunikation og KU vil opsøge og høste gode erfaringer nationalt og internationalt så KU kan stræbe efter de vigtigste og bedste løsninger. KU skal samtidigt bidrage til styrket fokus i universitetsverdenen på at adressere bæredygtighed og den særlige rolle universiteterne har. KU har via en række nationale og internationale samarbejdsfora allerede oplagte muligheder for at kommunikere og dele KU s bæredygtighedsindsats. Særligt IARU samarbejdet giver en stærk platform for at kommunikere internationalt og dele erfaringer med verdens universiteter. KU vil arbejde for at styrke denne indsats. Indsatser KU vil nationalt og internationalt synliggøre og kommunikere aktivt omkring sin bæredygtighedsindsats som en del af et ansvarligt universitet i verdensklasse KU vil arbejde for at det internationale fokus på og samarbejde mellem universiteterne på bæredygtighed styrkes. Særligt IARU samarbejdet skal udgøre et omdrejningspunkt for indsatsen. KU vil udvikle nye metoder til at synliggøre energiforbrug og miljøbelastning for organisationen, for ansatte og for studerende med henblik på at motivere til en mere bæredygtig adfærd 18

22 2. Bæredygtigt byggeri og vedligehold CO 2/Klima Energi Ressourcer Indsatsområdets betydning for resultatopnåelse Stor Meget stor Stor Kemikalier Lille KU har en voldsom byggeaktivitet i disse år, og der opføres og renoveres bygninger, som vil danne rammen for forskning og uddannelse i verdensklasse de næste år. Den væsentligste CO 2- og energibelastning fra bygningerne stammer ikke fra selve byggeriet, men fra de mange års drift af og aktiviteter i bygningerne og det er afgørende, at dette forhold tænkes ind ved planlægning af nybyggeri. Der skal udvikles nye løsninger, der kan sikre en bæredygtig og økonomisk drift i bygningernes levetid. Særligt procesenergien i laboratoriebygningerne, herunder ventilationen, er en af de helt store energislugere. Ved at indtænke energieffektiv og behovstilpasset drift ind i byggeriet fra start, kan energiforbruget nedsættes væsentligt. Mange af de eksisterende bygninger på KU skal i de kommende år renoveres, og da der fortsat er markante potentialer for energioptimering, især i laboratoriebygningerne, kan vedligeholdelses- og energiindsatsen med fordel samtænkes. Herved opnås der økonomiske og energieffektive løsninger sammen med den løbende vedligeholdelsesindsats. Ny ventilationsteknik i dyrestalde giver massive besparelser Installation af frekvensomformere og ombygning af ventilationsprincippet på forsøgsdyrestalden på Panum har givet mange gevinster. Forsøgsdyrskapaciteten er øget, vedligeholdet er håndteret, arbejdsmiljøet er forbedret markant, samtidigt med en årlig besparelse på mere 3 mio. kwh svarende til en økonomisk besparelse på ca. 2,6 mio. kr./år med en tilbagebetalingstid på ca. 5 år. Samlet forventes energieffektivt nybyggeri, fraflytning af ældre bygninger og energirenovering indvendigt og udvendigt at bidrage med ca. 50 % af den samlede energibesparelse frem til Bygge- og vedligeholdelsesaktiviteterne medfører også andre væsentlige miljøpåvirkninger, Fx anvendes der ofte kemikalier og materialer, som påvirker miljøet i byggefasen og arbejdsmiljøet i bygningerne efterfølgende, og generelt afføder byggeaktiviteterne meget affald. Afgørende for at opnå bæredygtige byggerier på KU er, at der allerede fra de første skitser sættes et højt ambitionsniveau, som forfølges igennem hele byggeriet. Bæredygtighedscertificeringsordninger for byggerier er et oplagt værktøj til at sikre et sådant konsekvent og helhedsorienteret fokus i hele processen, og leverer samtidig en effektiv platform for kommunikation om byggeriets bæredygtighed. Bæredygtighedscertificeringsordninger anvendes i stor stil i Europa, USA og Asien herunder på de øvrige IARU universiteter. Større infrastrukturløsninger, som fx fjernkølingen i Nørre Campus, kan give store miljømæssige forbedringer samtidigt med at der opnås økonomiske og driftsmæssige gevinster. Der skal afsøges muligheder for at gennemføre lignende markante infrastrukturløsninger for alle campusområder i samarbejde med HOFOR, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Indsatser KU vil sikre, at bæredygtighed konsekvent integreres i campusplanlægning, nybyggeri og renovering KU vil anvende certificeringsordninger for bæredygtighed såsom DGNB-dk, for at sikre et dokumenteret, konsekvent og helhedsorienteret fokus på bæredygtighed i nybyggerierne KU vil indtænke behovstilpasset drift i nybyggeri, så procesenergiforbruget reduceres 19

23 KU vil foretage TCO-vurderinger (Total Cost of Ownership) af energitiltag for alle relevante vedligeholdelses- og byggeprojekter KU vil investere ca. 400 mio. kr. i perioden i direkte energirenovering/-effektivisering af eksisterende bygninger og anlæg Fakulteterne og bygningskomplekserne er meget forskellige på KU, og det er niveauet af fokus på energi og miljø i det daglige ligeledes. Med afsæt i en fælles energi- og miljøstyringsmodel kan energi- og miljøstyringen styrkes i hele organisationen og sikre vidensdeling mellem fakulteterne. 3. Miljø- og energibevidst drift CO 2/Klima Energi Ressourcer Indsatsområdets betydning for resultatopnåelse Meget stor Meget stor Stor Kemikalier Lille Den daglige drift er omdrejningspunktet for en væsentlig del af KU s energiforbrug og miljøbelastning, og der kan hentes væsentlige miljømæssige og økonomiske gevinster ved at sikre ressourceeffektivitet samt miljø- og energifokus i alle væsentlige driftsforhold. Energieffektiv drift forventes at bidrage med ca. 25 % af energibesparelserne frem til Disse besparelser skal realiseres ved overvågning og styring af alle bygningskomplekser med tilpasning af forbruget til de egentlige behov. Her er laboratoriebygninger særligt centrale med langt den største energi- og miljøbelastning, men også største driftsmæssige kompleksitet. Behovstilpasset laboratorieventilation på Frederiksberg Campus På Frederiksberg Campus slukkes som udgangspunkt al udsugning fra stinkskabe udenfor normal arbejdstid (kl. 7-17). Ca. 350 stinkskabe slukkes automatisk om natten og i weekender. Hvis forskerne har brug for at arbejde udenfor normal arbejdstid kan de i driften bestille udsugning i døgndrift 3dage ad gangen. Besparelserne estimeres til 385,000 kwh/år eller ca. en halv mio. kr./år. Styrkelse af kompetencer og viden, samt tydeliggørelse af ansvaret i hele driftsorganisationen for relevante miljø- og energiforhold er en forudsætning for at realisere besparelsespotentialerne. En effektiv organisation kan skabe fundamentet for udvikling og implementering af politikker og løsninger som sikrer effektiv drift i samspil med brugerne. Dette kan fx omfatte politikker for indkøb og drift af frysere og ventilation. Der er brug for investeringer i styrings- og overvågningssystemer og tekniske løsninger, så driften i endnu højere grad kan tilpasses behovet, særligt hvad angår varme og ventilation. El-, vand- og varmeforbruget er primære fokusområder, men andre driftsaktiviteter har også en væsentlig miljøbelastning. Det gælder fx rengøring og drift af grønne områder. Nye drifts- og forretningsmodeller kan give markante miljø- og energimæssige gevinster. Det kan være i form af fælles core-faciliteter, hvor brugerne lejer eller køber de nødvendige ydelser, f.eks. -80 grader fryservolumen. Sammen med andre incitamentsordninger, såsom synliggørelse af energiforbrug og miljøbelastning, kan brugerne på den måde få større ejerskab og interesse i ressource- og energieffektivitet. Indsatser KU vil udvikle og implementere et trinbaseret miljø- og energiledelsessystem for hele KU, som sikrer udvikling af en konsekvent behovsstyret drift med mindst mulig energi-, ressource- og kemikaliebelastning som følge Samtlige fakulteter skal i 2016 have etableret basisniveauet for KU s miljø- og energiledelsessystem Samtlige medarbejdere i driftsorganisationerne skal have gennemført kompetenceudvikling, hvor 20

24 det er relevant, for at kunne styre miljø- og energiforhold KU vil udvikle nye styrings- og driftsløsninger for de mest miljøbelastende og energikrævende laboratoriefaciliteter Mere bæredygtig adfærd som resultat af en stærk bæredygtighedsorganisation forventes i samspil med tekniske løsninger og optimeret styring på procesenergi (fx stinkskabe) at bidrage med ca. 25 % af den samlede energieffektivisering i Bæredygtig organisation og adfærd Indsatser Indsatsområdets betydning for resultatopnåelse CO 2/Klima Stor Energi Stor Ressourcer Stor Kemikalier Stor En bæredygtig organisation er grundlaget for at kunne realisere både teknologiske og adfærdsmæssige besparelser. Det handler om at have en organisation som er gearet til simultant at iværksætte, drive og evaluere en kontinuerlig indsats på forskellige områder. Samtidig skal organisationen sikre en meningsfuld dialog mellem ansatte, studerende, driftsorganisation og udviklere, så de bedste ideer gribes og udmøntes i praksis. Der er desuden en række funktioner og aktiviteter, som vil have stor nytte af en styrket kompetenceudvikling, så den løbende bæredygtighedsindsasts bliver så effektiv som muligt. Det drejer sig i høj grad om at skabe en effektiv organisation, som gør det let og naturligt at praktisere en bæredygtig adfærd i alle KU s væsentlige aktiviteter, og således også understøtte udviklingen af en generel forbedringskultur. Ændret adfærd sparer 9% på elforbruget Under seneste Grøn Campus adfærdskampagne på KU konkurrerede bygningerne i FA om hvem der kunne reducere eget elforbrug mest. Dette resulterede i gennemsnitligt 9 % besparelser i perioden. FA s energiprojektgruppe, som består af en grøn ambassadør fra hver afdeling, spillede en afgørende rolle i kampagnen: Gruppen formidlede bl.a. viden om indsatser, inspirerede kollegerne og synliggjorde udvikling i elforbruget. Ansatte KU vil etablere en formaliseret bæredygtighedsorganisation på universitetet bestående af en central koordination, og grønne ambassadører med klare ansvar og beføjelser på alle institutter, laboratorier og afdelinger. Organisationen skal tilpasses indsatsbehovet. Fx er der brug for et særligt fokus på laboratorierne. Nøglemedarbejdere, såsom grønne ambassadører, bæredygtighedskoordinatorer på FAK og indkøbere, skal have relevant og målrettet uddannelse for at kunne realisere visionen om at gøre Københavns Universitet bæredygtigt. KU skal fungere som et levende laboratorium for universitetets forsknings- og udviklingsaktiviteter Studerende Der skal i 2015 udvikles en organisering som muliggør de studerendes aktive deltagelse i KU s bæredygtighedsindsats. De fysiske rammer skal gøre det nemt for de studerende at agere bæredygtigt, og der skal være tilbud om at engagere sig aktivt i at gøre KU mere bæredygtigt. Der skal gennemføres kampagner om energirigtig adfærd, korrekt affaldshåndtering mv. KU vil endvidere øge mulighederne for at de studerende gennem deres uddannelse kan udføre fagligt relevante studieprojekter med udvikling og implementering af bæredygtige løsninger på campus. 21

25 5. Transport Indsatsområdets betydning for resultatopnåelse CO 2/Klima Meget stor Energi Lille Ressourcer Meget lille Kemikalier Meget lille KU s transport bidrager til en stadigt voksende del af KU s samlede CO 2-emissioner. Væksten er primært knyttet til internationale flyrejser, som står for mere end 90 % af de samlede CO 2-emissioner fra transport. For at realisere KU s CO 2-målsætning, skal væksten i CO 2-emissioner fra transport begrænses til gennemsnitligt max 1 % årligt i perioden frem til 2020, mod 6 % årligt i perioden Forskere og ansatte vil og skal være stadig mere internationale, men rejser er dyre i både CO 2- emissioner, tid og penge. Nogle forskere og ansatte rejser så meget, at mindre rejseaktivitet kan opleves som positivt for både arbejds- og privatliv. Tilbud om velfungerende og lettilgængelige virtuelle kommunikationsløsninger kan stimulere til flere møder uden rejser, men disse tilbud eksisterer kun i begrænset grad på KU i dag. Der må i de kommende år forventes internationale tiltag til reduktion af CO 2-emissionerne fra flytransport, fx mere energieffektive fly og anvendelse af 2. generations biobrændsler. Samtidig vil virtuelle mødeløsninger antageligt udvikles og anvendes som stadigt bedre alternativer til rejser. Indsatser KU vil etablere en tværgående arbejdsgruppe, der skal undersøge og i 2015 indstille beslutninger til ledelsen om tiltag der begrænser væksten i CO 2- emissioner knyttet til transport. CO 2/Klima Energi 6. Grøn IT Arbejdsgruppen skal bl.a. vurdere følgende tiltag: Brug af virtuelle kommunikationsformer på KU, herunder videokonferencefaciliteter Etablering af en klima-rejsepulje, hvor rejser med fly bidrager med 2 øre pr. flykilometer til en fakultetsspecifik pulje, der skal styrke forholdene for virtuelle møder eller andre tiltag, der kan begrænse væksten i CO 2- emissioner fra flytransport Udbud af rejser/flyselskaber med fokus på transport med færre CO 2-emissioner Indsatsområdets betydning for resultatopnåelse Stor Stor Ressourcer Lille Kemikalier Lille Strømforbruget til IT er stadigt voksende i den offentlige sektor og på KU, og der er væsentlige energimæssige og økonomiske gevinster ved at reducere det. Spar Energi (institution under Energistyrelsen) vurderer, at der alene i kommunerne årligt kunne spares ½ mia. kr. hvis der blev købt energirigtigt IT ind. Centrale serverfaciliteter er vejen frem I blev der etableret 2 centrale serverfaciliteter på henholdsvis SUND og HUM. Nedlæggelsen af fysiske servere alene i FA har betydet, at elforbruget til drift og køling er blevet reduceret med op mod kr/år. Den modsvarende stigning i elforbruget i de centrale serverrum udgør < 10 % af besparelsen. Ved produktion, drift og bortskaffelse af IT er der udover energiforbruget en række miljømæssige forhold som er nødvendige at forholde sig til for at sikre et ressourceeffektivt og bæredygtigt KU. Dette omfatter materialer og kemikalier i udstyret, udstyrets udformning, så genanvendelse optimeres mv. Grønne IT-indsatser spiller på mange områder tæt sammen med økonomiske og driftsmæssige hensyn. Fx er centrale serverløsninger mere energieffektive end lokale serverløsninger, bl.a. fordi der skal bruges mindre energi til køling. En god organisering og koor- 22

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016 VORES GRØNNE RESULTATER Bæredygtighedsrapport 2015 Københavns Universitet Maj 2016 Introduktion Dette power point fungere som et opslagsværk, der præsenterer hovedresultaterne for bæredygtighedsindsatsen

Læs mere

Energiindsats på Københavns Universitet. Tomas Refslund Poulsen Grøn Campus Teamleder

Energiindsats på Københavns Universitet. Tomas Refslund Poulsen Grøn Campus Teamleder Energiindsats på Københavns Universitet Tomas Refslund Poulsen Grøn Campus Teamleder Green Campus Fire campusområder i København City Campus JURA SCIENCE SAMF TEOLOGI Nørre Campus SCIENCE SUND Fælles Administrationen

Læs mere

På vej mod et mere bæredygtigt universitet. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet

På vej mod et mere bæredygtigt universitet. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet På vej mod et mere bæredygtigt universitet 2016 Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet 1 FORORD De globale klimaforandringer og den voksende ressourceknaphed nødvendiggør, at vi alle tager ansvar

Læs mere

Grøn Campus på KU organisering og udfordringer.

Grøn Campus på KU organisering og udfordringer. Grøn Campus på KU organisering og udfordringer. Seminar om energibesparelser på universiteterne Tomas Refslund Poulsen, Teamleder for Grøn Campus på KU Fire campusområder i det centrale København City

Læs mere

KU s klimastrategi med fokus. Jens Larsen Projektleder Grøn Campus

KU s klimastrategi med fokus. Jens Larsen Projektleder Grøn Campus KU s klimastrategi med fokus på energibesparelsernes rolle. Jens Larsen Projektleder Grøn Campus Green Campus Fire campusområder i København City Campus JURA SCIENCE SAMF TEOLOGI Nørre Campus SCIENCE SUND

Læs mere

Grøn satsning på Københavns Universitet

Grøn satsning på Københavns Universitet DFM: Morgenmad med mening Grøn satsning på Københavns Universitet Lisbet Michaelsen, projektleder, Grøn Campus http://klima.ku.dk/groen_campus/ 1. Lidt om Københavns Universitet 2. Universitetets klimaindsats

Læs mere

Grøn Gerning - energirigtig adfærd på KU

Grøn Gerning - energirigtig adfærd på KU Grøn Gerning - energirigtig adfærd på KU Tomas Refslund Poulsen Teamleder, Grøn Campus http://klima.ku.dk/groen_campus/ Fire campusområder i det centrale København City Campus Nørre Campus Frederiksberg

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

ET STORT SKRIDT. mod et grønnere campus. Grønne resultater for Københavns Universitet 2013

ET STORT SKRIDT. mod et grønnere campus. Grønne resultater for Københavns Universitet 2013 kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t ET STORT SKRIDT mod et grønnere campus Grønne resultater for Københavns Universitet 2013 Maj 2014 Nørre Campus City Campus Frederiksberg Campus Københavns Universitet

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

Varme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus

Varme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Varme seminar Varmeplan København Juni 2008 Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Københavns Universitet i dag Det største universitet i Norden 37.000 studerende 7.500

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Status for Grøn Campus 2020 Strategien 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 4 2 INTRODUKTION... 5 2.1 Grøn Campus 2020...5 2.2 Rapportens formål...7 2.3 Læsevejledning...7 1.1 1.2 Forkortelser...8 Forbehold...8

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Bæredygtighed i CAS Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Ganske kort om min baggrund Akademiingeniør-Byg i 1991, Lyngby Underviste 1 år på Teknisk skole i Gladsaxe

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv. C S R Corporate Social Responsibility a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Denne redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for BabySam A/S for 2016/17.

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL

DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL HANDLEPLAN FOR SAMARBEJDE OG INDSATSER MELLEM DOLL LIVING LAB OG ALBERTSLUND KOMMUNE 2019-2020. DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL Indhold

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

CO2-emissioner fra flyrejser KU 2016

CO2-emissioner fra flyrejser KU 2016 UNIVERSITY OF COPENHAGEN CO2- fra fly KU 2016 Overblik Denne rapport er en kort analyse af fly baseret på data fra universitetets rejseselskab Carlson Wagonlit Travel. Hovedpunkterne i analysen er de følgende:

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast)

Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast) Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 16.11.2015 Dokument nr. 480-2015-353524 Sags nr. 480-2014-139587 Indhold Indledning... 2 Udvikling gennem samarbejde... 2

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Strategiplan Aalborg Renovation

Strategiplan Aalborg Renovation Strategiplan 2020-2023 Aalborg Renovation Udgiver: Aalborg Renovation Udgivelse: April 2019 Sagsnr.: 2019-014444 Dok.nr.: Titel: Strategiplan Aalborg Renovation 2020-2023 Foto: Tekst: Side 2 af 9 1. Kort

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Grønt Flag inspirationsdag Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet

Grønt Flag inspirationsdag Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet Grønt Flag inspirationsdag 2018 Jakob Arendrup Nielsen Friluftsrådet Program 14:00-14:15 Velkommen og intro 14:15-14:40 Grønt Flag historik, kriterier og initiativer 14:40-15:20 Solrød Gymnasium viser

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Velkommen til Københavns Universitet! Udvikling af Københavns Universitet som bæredygtig organisation

Velkommen til Københavns Universitet! Udvikling af Københavns Universitet som bæredygtig organisation Velkommen til Københavns Universitet! Udvikling af Københavns Universitet som bæredygtig organisation Projektleder Lisbet Michaelsen Grøn Campus, Campus Plan og Byg, KU Byens Netværk på besøg på KU d.18.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere