METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller

Transkript

1 M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # METAL MAGASINET GUIDE: FÅ STYR PÅ DIN PENSION TEMA: AFGHANISTAN SOM ARBEJDSPLADS NÆGTEDE AT GÅ NED I LØN Ismanden Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller Jobstafet Gear og grej Infight Skærebrænderen Dine penge Gøg og Kokke

2 Indhold 32 På job i Afghanistan I Afghanistan er det muligt for eventyrlystne danskere at finde arbejde. En del er selvfølgelig udsendt af forsvaret - andre arbejder civilt. Metal Magasinet har mødt tre medlemmer på job i det krigshærgede land. METAL MAGASINET Metal Magasinet Nyropsgade København V Telefon: redaktionen@danskmetal.dk Web: danskmetal.dk/magasinet Udgiver: Dansk Metal Ansvarhavende chefredaktør: Marina Hoffmann Redaktør: Allan Petersen Redaktion: Morten Aamand, Mette Rugaard, Kasper Hyllested, Michael Stuhr, Anne-Sophie Elberg Dengsø Layout: Uffe Rosenfeldt Tryk: Aller Tryk A/S Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: ISSN X. ISSN (online) Magasinet udkommer seks gange årligt. Udkommer næste gang: 21. oktober Metal Magasinet på lyd-cd kan fås gennem din Metalafdeling. 40 Borebisse på indlandsisen Finmekanikeren Steffen Bo Hansen er en af de få specialister i iskernebor i verden. Han har været i Grønland 40 gange, hvor han sammen med forskere er ved at bore år tilbage i tiden. 04 Nægtede at gå ned i løn Hjørring-virksomheden HMK Industri ville tvinge Per Bech Nielsen ned i løn. Per sagde nej og blev fyret. Nu har han fået kroner i erstatning. 12 Tjek din pension Hvad gør du, når du får din pensionsoversigt? De fleste lægger den væk og tænker: Det kigger jeg på senere. Men det er en god idé at få kigget pensionsforholdene igennem, før det er for sent. Find gode råd i pensionstemaet. Forside: Han var med fra starten, og med mere end 40 rejser til iskerneboringerne på Grønlands indlandsis er finmekaniker Steffen Bo Hansen nu en af verdens førende inden for iskernebor. 2 Metal Magasinet august 2009

3 Borebisse på Finmekanikeren Steffen Bo Hansen er en af de få specialister i iskernebor i verden. Han har været på Grønland 40 gange. Her er han sammen med forskere og andre teknikere netop gået i gang med at bore en iskerne på 2,5 kilometer ud af indlandsisen. Iskernen kan fortælle os om klimaet år tilbage i tiden. Steffen Bo Hansen er finmekaniker og en af de få internationale specialister i iskernebor. Han er med til at lave de bor, der bliver brugt til iskerneboringerne på Grønland, og i disse år foregår en del af hans arbejde på borestationen NEEM, som ligger langt oppe i det nordvestlige hjørne af indlandsisen. NEEM-boringen er for alvor startet i år og ventes at vare tre år, fordi det kun kan lade sig gøre at arbejde deroppe om sommeren. Planen er, at der med kernestykker skal hentes en i alt 2,5 kilometer lang iskerne op. Værktøjet er et stort dybdebor, som kan komme hele vejen ned gennem iskappen på borestedet, siger Steffen Bo Hansen. Dybdeboret er udviklet og i årenes løb videreudviklet af Københavns Universitet og værkstederne på Niels Bohr Institutet, hvor Steffen Bo Hansen er ansat på Center for Is og Klima. For ham er iskerneboret blevet noget af en livsopgave, og han har været med, siden det første letvægtsbor, som kun gik ned til godt 100 meters dybde, blev konstrueret og afprøvet på indlandsisen for godt 30 år siden. Vovestykket Efter et par vellykkede afprøvninger af nogle mindre letvægtsbor et enkelt eksemplar blev dog siddende i isen tog instituttets isborgruppe, som bestod af to finmekanikere, to ingeniører og en lektor, springet og gik i gang med at udvikle et stort dybdebor. Det var et vovestykke selv at gå i gang, men det var instituttets eneste mulighed for at få egne iskernebor. I 1979 havde vi det første dybdebor færdigt, og i 1981 nåede vi gennem indlandsisen og ned i 2,5 km s dybde med boret, som i øvrigt hed Istuk det grønlandske ord for isspyd, fortæller Steffen Bo Hansen. Det første dybdebor var forløberen for det bor, der nu er på vej ned gennem isen ved NEEM-stationen. Det er udstyret med avanceret elektronik og kan i princippet styres fra en computer i København. Men det afgørende har altid været, at mekanikken og elektronikken spiller sam- Den grønlandske indlandsis ved NEEM-boringerne strækker sig så langt øjet rækker og så dybt som op til 3 kilometer. 40 Metal Magasinet august 2009

4 indlandsisen Finmekaniker Steffen Bo Hansen er en af verdens førende specialister i iskernebor. Han har været med lige siden de første forsøg med dybdebor fandt sted i slutningen af 1970 erne. men, og at boret er så robust, at det kan holde til de ofte barske forhold på isen, siger Steffen Bo Hansen. Man skal også selv kunne reparere udstyret. Der er jo ikke mulighed for bare at ringe efter en ny reservedel. Udfordringen Der har været udfordringer nok for de folk, der i tidens løb har lavet Niels Bohr Institutets iskernebor. Det er specielle bor, og udover at være særdeles solide skal de også opfylde en række andre krav. Den største udfordring er, at isboret skal være meget let, og samtidig skal det være i stand til at producere en førsteklasses kerne, som kommer op i fin stand og helst uden brud. Der stilles også meget store krav til blandt andet pakninger og elektronik, som skal kunne fungere under ekstreme forhold. For eksempel er trykket i NEEM-BORINGEN På borestationen NEEM (North Greenland Eemian Ice Drilling) er forskere fra 13 nationer nu i gang med at bore en i alt 2,5 kilometer lang iskerne ud af indlandsisen. Den ældste og dybeste del af kernen stammer helt tilbage fra forrige mellemistid Eem, som sluttede for ca år siden. Iskernen giver os viden om fortidens klima. Isen er dannet af sne, som år for år er blevet presset sammen til en tyk iskappe. Hvert årlag indeholder luftbobler og støv, som fortæller om klimaet. Ilten i ismolekylerne giver informationer om temperaturen, mens analyse af støvpartiklerne, som hovedsagelig kommer fra Kina, viser, hvor stor stormstyrke der har været. Svovlsyre i isen afslører store vulkanudbrud, og askepartikler kan oplyse, hvilken vulkan der var i udbrud, siger lektor og forsker Henrik Brink Clausen fra Center for Is og Klima. Siden 1966 er der lavet iskerneboringer forskellige steder på indlandsisen. Forberedelsen til NEEM-boringen begyndte i 2007, og i år er det første egentlige boreår. Efter planen fortsætter boringerne indtil Metal Magasinet august

5 bunden af borehullerne på omkring 300 bar, og temperaturen undervejs er på minus 30 grader. Boret skal desuden kunne holde til hele tiden at blive hejst op og ned, siger Steffen Bo Hansen. For mandskabet på borestationen er udfordringen at styre et bor, som skal ned i 2-3 kilometers dybde. Her handler det om at kontrollere hældningen af boret, hvordan det skærer, og om der er problemer i borehullet. Værkstederne I dag er Niels Bohr Institutets isbor kendt af alle, der beskæftiger sig med iskerneboringer og forskning. Borene bliver blandt andet brugt på forskningsstationer på Antarktis, hvor Steffen Bo Hansen udover de cirka 40 gange han har været på Grønland også har leveret boreekspertise. Årsagen til, at vi har haft så succesfuldt et forløb med isborene, er, at vi har vore egne værksteder på instituttet. Uden de muligheder, vi har her, ville vi ikke have været i stand til at udvikle så gode bor. Vi bruger også komponenter fra andre lande. Et bor er et internationalt samarbejde. Men det er os, der står for design og udvikling og er entreprenør på borene, siger Steffen Bo Hansen. For Steffen er der da heller ingen tvivl om, MERE CO 2 I ISEN Udledningen af CO 2 har indflydelse på vor tids klimaændringer og kan muligvis være medvirkende årsag til bratte temperaturskift. I alle tilfælde viser iskerneboringer, at der er mere CO 2 i isen end tidligere, og det fremgår især af boringer på Antarktis. Der er sket noget drastisk i løbet af de sidste 50 år. På Antarktis, hvor årlagene i isen er meget tyndere end på Grønland, kan man også komme meget længere tilbage i tiden nemlig år. Boringerne her viser, at der i de sidste 50 år har været et meget større indhold af CO 2 og gasarten metan i atmosfæren end på noget tidligere tidspunkt. Hvad det betyder for klimaet, ved vi ikke endnu. Men det er måske faktorer, som kan være med til at sætte bratte temperaturskift i gang, siger forsker og lektor Henrik Brink Clausen fra Center for Is og Klima. Skift i klimaet tager typisk år, mens bratte temperaturskift kan ske inden for relativt kort tid, for eksempel halvandet år. at efterspørgslen på gode isbor vil øges. Forklaringen er, at de mange data i isen er en guldgrube for klimaforskerne, og med stadig mere raffinerede målemetoder bliver det hele tiden muligt at måle flere nye komponenter i isen. Bodil Rohde Kilometervis af is-stave bliver taget ud af iskerneboret, pakket i plastic, nummereret og lagt på køl ved 30 C, så de kan holde sig upåvirket af omgivelserne, indtil de bliver analyseret på Niels Bohr Institutet. 42 Metal Magasinet august 2009

6 Troels og isen Iskerneboringerne er også blevet Troels Jeppesens arbejdsområde. Han er industritekniker og har været ansat på Niels Bohr Institutet, siden han kom i lære i I dag arbejder han for institutets Center for Is og Klima, der står for NEEM-boringerne. Her laver han primært udstyr til selve iskerneforskningen. Jeg startede med at lave låseenheder og beslag til selve boret. Siden har jeg lavet dele til forskningen. Det handler om finmekanik. For eksempel skal der skæres et stykke af iskernen på langs, fordi forskerne skal kunne se, hvad der er sket i forskellige dybder af isen på én gang om der har været vulkanudbrud eller varmeperioder. Så når kernen kommer op normalt i et par meters længde bliver den lagt ned og skåret igennem med en meget skarp klinge. En del af mit arbejde har været at lave holdere til klingen. Senere bliver isen yderligere analyseret her på centret, fortæller Troels. Han leverer også support til forskere og teknikere og laver udstyr til de projekter, som de ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet laver. Han har endnu ikke været på Grønland. Men det står helt klart på ønskelisten. Bodil Rohde CENTER FOR IS OG KLIMA Centeret har hjemme på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. På instituttet bliver der forsket i geofysik, astronomi, partikelfysik, kvantefysik, nanofysik og biofysik. Hjemmeside: isogklima.dk FOTO: CARSTEN SNEJBJERG ISKERNEBORET Iskerneboret er 12,5 meter langt og hænger i et 7,3 mm tykt kabel. Alle funktioner styres elektronisk, og via kablet er der kommunikation med computerne på overfladen. Selve borekernen er 98 mm i diameter, og boret kan indeholde op til 3,5 meter iskerne pr. boring. Når boret er fyldt, stoppes rotationen, og med en kraft, der svarer til kilos træk, knækkes iskernen, og boret bringes op til overfladen. Det kræver borekørsler at nå gennem de cirka 2,5 kilometer is. Hver boring tager mellem cirka 40 minutter og flere timer afhængig af dybden. Boringen finder sted fra borerummet fem meter under indlandsisen, hvor der også er indrettet laboratorier. Her sker den første registrering af isen, som så saves i mindre stykker og sendes til analyse på Center for Is og Klima i Danmark. Borehoved med skær Kernerør Elektronik Motor Spånkammer Pumpe Skøjter ILLUSTRATION: STEFFEN BO HANSEN Metal Magasinet august