Årsberetning 2014/2015

Transkript

1 Årsberetning 2014/2015

2 Årsberetning 2014/2015 Redaktion: Dansk Byggeri/Mette Skovgaard Petersen (redaktør) Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Forside: Israels Plads i København. Foto Ricky John Molloy Indhold 3 Indledning 4 Konjunktur og marked 5 Politisk indflydelse 9 Arbejdsmarked og uddannelse 11 Klima, energi og miljø 12 Udvikling af branchen 13 Dansk Byggeri internt 14 Økonomiske nøgletal 14 Dansk Byggeris bestyrelse Foto Ditte Brøndum 2

3 Indledning Selv om der langt om længe er vækst i dansk økonomi, er byggeriet endnu ikke nået til det punkt, hvor der kan tales om entydig fremgang og et konjunkturbåret økonomisk opsving. endnu mere effektiv og professionel erhvervsorganisation, der formår at fastholde og tiltrække medlemmer og i endnu højere grad præge den politiske dagsorden og gøre det lønsomt at drive virksomhed. Vi har dermed udsigt til endnu et år med vigende aktivitet og beskæftigelse. Regeringen har annonceret, at den vil komme med forslag til, hvordan der kommer gang i vækst og beskæftigelse i Danmark. Dansk Byggeri har udarbejdet et katalog med 16 konkrete forslag, der kan skubbe yderligere gang i økonomien. Forslagene har fokus på erhvervslivets arbejdsvilkår, skatter og investeringer, så vi kan få økonomien op i gear. Globalisering er et af fokusområderne i strategien, og i den forbindelse har vi sat nye initiativer i værk, der skal udbrede forståelsen for, at både udenlandske og danske virksomheder skal arbejde under ordnede forhold. 2 Dansk Byggeri har i året, der er gået, også markeret sig politisk på andre områder. Vi har blandt andet sat vigtige fingeraftryk på erhvervsvenligheden i kommunerne, på debatten om en genindførelse af BoligJob-ordningen, skat på arbejdsudleje, regeringens boligaftale samt på klima- og energiområdet. Internt er Dansk Byggeri i gang med at føre strategien "Mod nye løsninger" ud i livet. Målet med strategien er, at Dansk Byggeri skal udvikles til at være en Lars Storr-Hansen Adm. direktør Claus Bering Næstformand 3

4 Konjunktur og marked Den økonomiske situation i bygge- og anlægsbranchen Dansk økonomi er på vej til højere vækst, især på grund af den lave oliepris og lave renter, men det går langsomt. Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen vil falde med ca arbejdere, funktionærer og mestre i 2015 og derefter stige med ca i Dermed vil der til næste år være lige så mange beskæftigede som i fjor, dog vil sammensætningen være anderledes. I 2016 er der udsigt til stigende byggeaktivitet i de største byer og markant vækst i anlægsaktiviteten, primært på grund af Femern Bælt-projektet, hvis arbejdet for alvor går i gang. Nybyggeriet af boliger vil stige i moderat tempo fra et rekordlavt niveau i 2013, og det offentlige nybyggeri vil stige på grund af fremgang i investeringerne i universiteter og hospitaler. Erhvervsbyggeriet er i de senere år blevet reduceret til ukendelighed og vil foreløbigt forblive på et meget lavt niveau. Det skyldes de mange ledige lokaler og på grund af udflytning af både produktion af varer og administrative funktioner til udlandet. Hvad angår erhvervslivets investeringer i nybyggeri og hovedreparation har disse i stigende grad ikke kunnet opveje den løbende nedslidning. Aktiviteten ved bygningsreparation vil falde i år, fordi effekterne af stormene og BoligJob-ordningen er ophørt. Der vil i år og til næste år være tilbagegang i renovering af almene boliger, og hertil kommer, at både boligejerne og erhvervene holder igen. Renoveringerne af de offentlige bygninger lægger en bund under aktiviteten. Aktiviteten ved anlægsvirksomhed vil stige moderat i år, og til næste år vil den stige markant, hvis anlægsarbejderne med den faste forbindelse under Femern Bælt for alvor går i gang. 2 $ Gamle siloer i ny beklædning. Copenhagen Towers i Nordhavn i København er bygget om og har fået nyt liv af NCC. Foto Per Bøjgaard Sørensen 4

5 Politisk indflydelse Dansk Byggeri arbejder for at sikre de bedst mulige vilkår for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Det politiske arbejde sker i dialog med både regeringen og oppositionen med politikere, rådgivere og embedsmænd på Christiansborg, i kommunerne og i EU. Vi deltager i centrale råd og udvalg, og vi er en markant aktør i den offentlige debat. BoligJob-ordningen Regeringen valgte med udgangen af 2014 at lukke BoligJobordningen, hvilket resulterer i knap fyresedler af dem i byggeriet. Dansk Byggeri finder det vanskeligt at forstå begrundelsen for at fjerne et så effektivt og jobskabende initiativ, som mere end danskere hvert år har haft glæde af. Dansk Byggeri har kæmpet for at holde liv i BoligJob-ordningen og er ikke blevet træt af at gentage de mange argumenter, der er for at bevare ordningen. Nu tyder meget på, at danskerne får mulighed for at stemme ordningen tilbage, idet den nuværende opposition har sagt, at de går til valg på en genindførelse af BoligJob-ordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Kommunernes erhvervsvenlighed Et sted, hvor Dansk Byggeri efterhånden har fået sat et markant politisk spor, er på den kommunale dagsorden. Nogle bliver sure, og andre bliver glade, når der hvert år gives karakterer for erhvervsvenlighed ud fra en analyse af alt fra kommunernes skattetryk til åbningstider på genbrugsstationer. I sommer var der glæde i Billund, som løb med titlen som danmarksmester i erhvervsvenlighed. Dansk Byggeris analyse af erhvervsvenligheden viser, at mange kommuner har forbedret sig, hvilket de skal have stor ros for. Vi har haft en konstruktiv dialog med mange kommuner, der har henvendt sig direkte for at få gode råd, og forhåbentligt ser vi endnu flere fremskridt i Efter analysen har vi blandt andet kunnet konstatere, at rekordmange kommuner har sænket dækningsafgiften. Flere kommuner eksperimenterer med afskaffelse af byggesagsgebyr, og regeringen har på Dansk Byggeris anbefaling indført krav om betaling per time for byggesager. Flere kommuner har udvidet åbningstiderne på affaldspladserne, og flere arbejder på at etablere én samlet indgang for erhvervslivet. Og på udliciteringsområdet for vej og park er der sket den største stigning siden kommunalreformen. Skat på arbejdsudleje Efter en ihærdig indsats fra blandt andre Dansk Byggeri har SKAT erkendt, at reglerne om skat på arbejdsudleje er blevet administreret for stramt. I næsten to år har der hersket en usikker retstilstand for virksomheder og udenlandske vikarer i Danmark på grund af skatten på arbejdsudleje en dansk særskat, man ikke har i andre EU-lande. Dansk Byggeri har været i god og tæt dialog med SKAT, og det medvirkede i sommer til, at SKAT offentliggjorde et nyt såkaldt "styresignal" om fortolkningen af arbejdsudlejereglerne. Her erkendes det, at den danske praksis i visse situationer ikke har været i overensstemmelse med de fælles OECD-aftaler, og det slås fast, at entrepriser og reelle udenlandske underleverandører fx på bygge- og anlægsområdet ikke længere som udgangspunkt er omfattet af skat på arbejdsudleje. Dansk Byggeris vækstkatalog Statsministeren annoncerede i sin nytårstale, at regeringen vil fremlægge en række nye initiativer til vækst. Dansk Byggeri har i den forbindelse udarbejdet et katalog med 16 konkrete forslag, som kan skubbe yderligere gang i økonomien. Vi har lagt vægt på, at forslagene er konkrete og mulige at iværksætte hurtigt de fleste af forslagene vil kunne have effekt allerede i år. Det er ikke muligt at beregne den umiddelbare beskæftigelseseffekt for alle forslag, men de vil alle enten skabe beskæftigelse direkte eller forbedre erhvervsvilkårene og øge effektiviteten og således bidrage til vækst og beskæftigelse. Boligaftale på plads Mange almene boliger er utidssvarende og med en ringe energistandard. Dansk Byggeri glæder sig derfor over, at regeringen i november indgik en fornuftig aftale om flere penge til renoveringer af almene boliger. Vi har gjort vores for at overbevise politikerne om, at da pengene kommer fra Landsbyggefonden, og byggebranchen har kapaciteten, så er det fornuftigt at sætte gang i mere renovering. Den nye boligaftale skaber i alt arbejdspladser fordelt over årene

6 Politisk indflydelse fortsat EU fylder stadigt mere i lovgivningen. Dansk Byggeri har etableret en tættere dialog med European Construction Industry Federation, FIEC, og vi har øget kontakten til både Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Medarbejdere med relation til EU har været på besøg i Bruxelles, og FIEC kommer også til København. I international sammenhæng har Dansk Byggeri blandt andet rejst sager på energi-, arbejdsmiljø- og udbudsområdet, og ikke mindst sager om fartskrivere. Kreditsituationen i branchen Kreditsituationen er stadig en udfordring for mange i branchen, og bankerne er fortsat tilbageholdende med både kredit og garantistillelse. Dansk Byggeri har bearbejdet kommunerne for, at de skal sætte den nedre grænse til mindst 1 mio. kr. for projekter, hvor de som bygherrer forlanger arbejdsgaranti. Mange borgmestre har vist sig at være lydhøre. Over halvdelen af Dansk Byggeris medlemmer giver udtryk for, at nogle af deres offentlige kunder ikke overholder betalingsfristerne. Dansk Byggeri er i dialog med KL og flere kommuner om at få vendt tendensen og få kommuner og andre offentlige bygherrer til at betale virksomhederne til tiden. Det er kritisabelt, at virksomheder på den måde skal agere kassekredit for offentlige myndigheder. Byggeriets fremtidige aftalesystem Revisionen af aftaledokumenterne ABR 89, AB 92 og ABT 93 forventes at gå i gang medio 2015, og Dansk Byggeri har en central rolle i forhandlingen af aftalerne. For os har det betydning, at aftaledokumenterne kommer til at leve op til de fremtidige udfordringer, som branchen står overfor, herunder nye samarbejdsformer. Vi ønsker også, at tvistløsning bliver forenklet, og at processer afsluttes hurtigere, end tilfældet er i dag. Dansk Byggeri har arbejdet for større gennemsigtighed i udbuddene, hvilket kommer til at betyde, at udbyderne fremover skal fremlægge evalueringsmodellerne samt oplyse om vægtene på underkriterierne. Herudover skal udbudsmaterialet være fuldt tilgængeligt allerede når man ansøger om prækvalifikation. Desuden bliver det muligt via forhandlingsadgang at inddrage de bydende tidligere i forløbet. Konkurrencesituationen i byggeriet Det er afgørende for Dansk Byggeri, at der er en sund og effektiv konkurrence i byggeriet. Men det er virksomhedernes eget ansvar at overholde konkurrencereglerne. Vi har et stort fokus på at udbrede kendskabet til konkurrencelovens bestemmelser til alle medlemmer og medarbejdere. Vi har udgivet flere publikationer om konkurrenceloven og de rammer for adfærd, som loven opstiller, og vi holder løbende kurser om konkurrenceret. Dansk Byggeri har også udarbejdet et såkaldt "Code of Conduct" samt en "Compliance"-erklæring, som medlemsvirksomheder kan bruge i bestræbelserne på at overholde konkurrenceloven. Vi yder rådgivning til virksomheder, der har behov for bistand på det konkurrenceretlige område. Af flere omgange har vi rettet henvendelse til medlemsvirksomheder, der ifølge medierne var under mistanke for kartelvirksomhed, for at oplyse om, hvordan de kunne forholde sig i forhold til myndighederne og pressen. 2 Forslag til ny udbudslov Dansk Byggeri har også været repræsenteret i regeringens udbudsudvalg, som havde til opgave at komme med forslag til en ny udbudslov. Udvalget har færdiggjort sit arbejde og fremsat et forslag til en udbudslov, som ud over større indkøb af varer og tjenesteydelser også gælder for udbud af bygge- og anlægsopgaver over ca. 40 mio. kr. Lovforslaget er sendt i offentlig høring og forventes vedtaget med virkning fra oktober

7 Mens de fleste ligger i sengen om natten, er Barslunds folk ofte på arbejde. Her er det formand Kim Petersen sammen med nedbryderne Karl Johan Zøllner og Martin Thunø på natarbejde på Køge Bugt Motorvejen. Foto Ricky John Molloy NCC s Dome of Visions har været opført både i Aarhus og nu i København og er et bud på, hvordan bæredygtigt byggeri kan præge fremtiden. Behovet for isolering er minimalt, og klimaskærmen sørger for, at der i domen er et middelhavslignende klima store dele af året. Foto Søren Aagaard 7

8 Bygningskonstruktørlærlingene Casper Priisholm Bertelsen fra CG Jensen A/S og Jimmie Rosengaard Andersen fra Per Aarsleff A/S var blandt vinderne ved DM i Skills Foto Ricky John Molloy Danmarks største faunapassage opføres af Per Aarsleff A/S i Dyrehaven ved Silkeborg. Hensigten har været at skabe en række åbne konstruktioner, der harmonerer med landskabet i det naturskønne område. Foto Mette Skovgaard Petersen 8

9 Arbejdsmarked og uddannelse Dansk Byggeri arbejder for at sikre, at byggeerhvervets vigtigste resurse - arbejdskraften - rekrutteres, udvikles og fastholdes i branchen. Det er afgørende, at erhvervet kan tiltrække dygtige unge, der kan bruge både hovedet og hænderne. Partnerskabsaftaler skaber praktikpladser 31 af landets kommuner har sagt ja til at indgå i en partnerskabsaftale. Det er i den grad positivt, at kommunerne vælger at indgå frivillige partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri frem for at indføre tvungne uddannelsesklausuler. Partnerskabsaftalerne bidrager til at skabe praktikpladser, men også til at markedsføre bygge- og anlægsbranchen og vores uddannelser over for folkeskoleelever, lærere og forældre. Praktikpladstallene viser, at vi fortsat står over for en stor praktikpladsudfordring. Hvis erhvervsuddannelsesreformen skal blive en succes, er det nødvendigt, at der skaffes flere praktikpladser. Dansk Byggeri arbejder blandt andet via partnerskabsaftalerne aktivt for, at det sker. Desuden arbejder vi politisk for, at det gøres attraktivt for virksomheder at tage lærlinge. Byggekoordinatoruddannelse Sidste år startede de første elever på den nye 2-årige erhvervsakademiuddannelse som byggekoordinator. Uddannelsen henvender sig til erhvervsuddannede inden for byggeri og anlæg, som ønsker at læse videre, og den har især fokus på styring, logistik og ledelse. Dansk Byggeri har været med til at udvikle uddannelsen, som udbydes på seks erhvervsakademier landet over. Sikkerhed i byggeriet Sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladserne skal prioriteres lige så højt som kvalitet og effektivitet. Der sker stadig for mange ulykker på byggepladserne, og Dansk Byggeri har derfor deltaget aktivt i arbejdet med at få udarbejdet en handlingsplan for, hvordan ulykkeskurven skal knækkes. Her er der fokus på at få ændret de ansattes adfærd på pladserne og at få sikkerheden indarbejdet allerede når byggeriet planlægges og projekteres. Og så skal der mere fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed allerede i læretiden. Dog må vi også konstatere, at der er ved at ske et positivt skifte i branchen. Stadig flere virksomheder giver udtryk for, at arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø er vigtigt og samtidig giver en forretningsmæssig fordel. Bygherrer kræver, at der tages hånd om sikkerhed og arbejdsmiljø. Det betyder bedre planlægning, og sideeffekten heraf er netop gode byggeprocesser, god kvalitet og bedre bundlinje. Sikkerhedskort Sidste år indgik regeringen en aftale om, at alle medarbejdere på landets byggepladser skal bære et sikkerhedskort, der dokumenterer, at de er omfattet af social sikring og arbejdsskadeforsikring. Dansk Byggeri arbejder for, at udbredelsen og administrationen af det nye sikkerhedskort bliver så fleksibel, smidig og billig for virksomhederne som muligt. Arbejdet med at få sikkerhedskortet klar til sommeren 2015 er i gang, og Dansk Byggeri arbejder også for, at sikkerhedskortet kan blive en del af det uddannelseskort, der blev introduceret i Ordnede forhold på byggepladserne De kommunale bygherrer opfordres i kommuneaftalen fra 2013 mellem regeringen og KL til i højere grad at gøre brug af arbejdsklausuler. Dansk Byggeri er i diskussionerne om arbejdsklausuler og kædeansvar blevet skudt i skoene, at vi arbejder imod overenskomstmæssige forhold. Det er forkert, og Dansk Byggeri har taget kraftigt til genmæle. Dansk Byggeri er i tæt dialog med kommunerne og arbejder for at sikre, at færrest muligt indfører kædeansvar. 9

10 Et halvfærdigt modul køres fra den ene produktionshal til den anden. Det tager normalt syv uger at producere et modul for virksomheden BM Byggeindustri A/S i Hobro. Foto Per Bøjgaard Sørensen Med rappellingsnor og fugeudstyr lægger Nicolaj Jensen fra Munks Fugeservice ApS sidste hånd på en 45 meter høj facade på et boligprojekt ved Amager Strand. Foto Mette Mens Rasmussen 10

11 Klima, energi og miljø Der er bred politisk enighed om, at energiforbruget i Danmark skal omstilles til at være baseret på fossilfrie energikilder i Det er en ambitiøs målsætning, og byggeriet er en vigtig spiller for, at målet kan realiseres. Allerede om 20 år skal 100 % af den energi, som bygninger bliver forsynet med, være vedvarende energi. Og vi kommer til at opleve et stigende antal ekstreme vejrfænomener, som udfordrer kloakker, veje, baner og bygninger. Det skal vi som erhverv også være i stand til at imødegå konsekvenserne af. BR15 Arbejdet med at skærpe energikravene i Bygningsreglementet er godt i gang. Energistyrelsen har i foråret 2015 udsendt et forslag til indholdet i det bygningsreglement, der skal afløse BR10. Målsætningen er at reducere energiforbruget med 25 % i forhold til de gældende krav. Dansk Byggeri deltager aktivt i arbejdet for at sikre, at stramningerne af Bygningsreglementet sker på et realistisk grundlag, og så der levnes tid og rum til udvikling af produkter og løsninger. For byggeerhvervet handler det om at blive så dygtig som muligt til at levere de nødvendige løsninger inden for energioptimering, bæredygtighed og klimatilpasning. Dansk Byggeri lægger mange kræfter i opgaven med at klæde byggeog anlægsbranchen på, så virksomhederne er gearet til opgaven med at klimasikre samfundet. Og vi gør vores til at fremme de ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet og bane vej for, at Danmark opnår en global førerposition. En ansvarlig miljøpolitik Dansk Byggeri tager sin del af ansvaret for, at bygge- og anlægsbranchen arbejder for en bæredygtig udvikling og har i den sammenhæng udarbejdet en miljøpolitik, som er både ansvarlig og håndterbar. Et af målene med miljøpolitikken er at løfte det generelle videnniveau i branchen, når det gælder miljøfarlige stoffer og affald. Et nødvendigt videncenter for farlige stoffer og materialer Det er ikke kun de udførende, der mangler viden. Dansk Byggeri arbejder derfor aktivt for at få etableret et videncenter, som kan vejlede både bygherrer, rådgivere, entreprenører og kommuner om korrekt håndtering af farlige stoffer og materialer. Bygningsreglement 2015 forventes at træde i kraft den 1. juli 2015 med en overgangsperiode sammen med BR10 frem til 1. januar Herefter vil BR15 stå alene som gældende bygningsreglement. Byggeriets energianalyse Dansk Byggeri offentliggjorde i starten af 2015 en energianalyse, som sætter fokus på bygningers rolle i omstillingen til et fossilfrit energisystem. Analysen konkluderer, at der er store potentialer for energirenovering og peger på politiske initiativer, der kan være med til at udløse potentialerne. Analysen blev præsenteret på en velbesøgt konference på Christiansborg i januar, hvor klima-, energi- og bygningsministeren og en lang række politiske ordførere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk var til stede og tog godt imod. Der er dermed grundlag for, at Byggeriets Energianalyse fremover bliver et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler sker mest hensigtsmæssigt. 2 Regeringens strategi for energirenovering I maj 2014 fremlagde regeringen den i bygge- og anlægsbranchen længe ventede strategi for energirenovering af bygninger, som ifølge Dansk Byggeri har mange rigtige elementer. Blandt andet en målsætning om at reducere energiforbruget i bygninger med 35 %. Dansk Byggeri deltog aktivt i forarbejdet til den nye strategi og bliver løbende inddraget i de aktiviteter, der skal realisere strategien. 11

12 Udvikling af branchen Ny byggepolitisk strategi Regeringen har endelig lanceret den længe ventede Byggepolitiske Strategi. Dermed har branchen fået et indblik i regeringens plan for en forbedring af byggeriets rammevilkår og et bud på, hvordan produktivitet og kvalitet kan forbedres. I Dansk Byggeri er vi overvejende positive over for strategien og ser frem til, at regeringen tager seriøst fat på opgaven med at gøre op med det bureaukrati, der er med til at fordyre byggeriet. Vi glæder os over, at der i strategien er fokus på arbejdsmiljø som en del af projekteringen, men savner et tilsvarende fokus på kvaliteten i udbudsmaterialet samt på implementering af digital kommunikation og videndeling i byggeriet. Dansk Byggeris branchedage Dansk Byggeri holdt i november måned 2014 et velbesøgt arrangement om effektiv virksomhedsdrift og veje til bedre bundlinje. Arrangementet var fordelt over to dage i henholdsvis Taastrup og Aarhus, og her kunne de besøgende blive klogere på, hvordan de får maksimalt udbytte af deres medlemskab hos Dansk Byggeri. It-messe Også it-messen i januar var populær. Her var en lang række udvalgte leverandører af it-værktøjer målrettet bygge- og anlægsbranchen samlet for at vise deres løsninger frem og hjælpe virksomhederne med at implementere brugen af it med det formål at gøre hverdagen lettere, mindske fejl og mangler og i det hele taget få en bedre bundlinje. Projekt Bedre Bundlinje 3.0 Udviklingsprojektet Bedre Bundlinje 2.0 følges i år op af en version 3.0, som har som formål at hjælpe virksomheder i byggeriet til at få en bedre bundlinje. Projektet, der er skabt i samarbejde mellem 3F og Dansk Byggeri og med støtte fra bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond, ventes at nå ud til omkring 200 virksomheder, som vil få tilbudt konsulenthjælp samt deltagelse i et udviklingsforløb. Bedre Bundlinje 3.0 tager udgangspunkt i resultaterne fra version 2.0, hvor 15 virksomheder deltog. En del af strækningen på den kommende motorvej mellem Aarhus og Herning går gennem Silkeborg. Arkil A/S og Per Aarsleff A/S er nogle af de entreprenører, der er tilknyttet det store infrastrukturprojekt, som er det dyreste i Vejdirektoratets historie. Foto Per Aarsleff A/S Renovering på dagsordenen Dansk Byggeri fremlagde i starten af året, i samarbejde med IDA, MT Højgaard og NCC, en analyse af mulige produktivitetsgevinster ved bygningsrenovering baseret på interview med 277 virksomheder i branchen. Analysen blev præsenteret ved en velbesøgt renoveringskonference i januar, hvor der kom gode og konstruktive ideer og forslag på bordet til, hvordan bygningsrenovering gøres mere effektiv, så samfundet får råd til mere og bedre renovering. 2 12

13 Dansk Byggeri internt Nye løsninger i byggebranchen Dansk Byggeris bestyrelse udarbejdede sidste år en ny strategi, der skal gennemføres frem mod Internt skal Dansk Byggeri udvikles til at være en endnu mere effektiv og professionel erhvervsorganisation, der formår at fastholde og tiltrække medlemmer. På den eksterne front sætter strategien mål for, hvordan Dansk Byggeri i endnu højere grad kan præge den politiske dagsorden og gøre det lønsomt at drive virksomhed. Vi har i den forbindelse iværksat mere end 30 nye initiativer i Blandt dem er blandt andet tre nye analyser og en strategi for udbredelse af forståelsen for, at man skal arbejde under ordnede forhold i branchen. Der er også åbnet op for initiativer, der skal gøre det nemmere og mere lønsomt at drive virksomhed, og herunder nedsættelse af en arbejdsgruppe blandt medlemmerne om øget risikostyring og udbud af kurser i blandt andet Lean og bedre bundlinje. Medlemssituation og -akkvisition Dansk Byggeri havde ved udgangen af 2014 knap medlemmer med en samlet lønsum på 24 mia. kr. Akkvisitionsindsatsen blandt bygge- og anlægsvirksomheder resulterede i godt 500 nye medlemmer og dermed en lille fremgang i medlemstallet i forhold til Mediedækning og synlighed Dansk Byggeri har et mål om større synlighed i pressen. I 2014 nåede vi for første gang over artikler om måneden. Den regionale presse hjælper også godt med cirka halvdelen af al omtale. De landsdækkende aviser, deres web-sider og radio/tv skaber dog fortsat hovedparten af Dansk Byggeris omtale i medierne. Medlemmernes Dag Som noget nyt gennemførte Dansk Byggeri i 2014 konceptet Medlemmernes Dag. Langt fra alle medlemmer er løbende i kontakt med os, og Dansk Byggeris medarbejdere satte sig derfor til telefonen den 7. november 2014 med det formål at ringe til så mange medlemmer som muligt, få en god dialog og derved mulighed for at øge medlemstilfredsheden. Det blev til mere end samtaler, og de fleste medlemmer reagerede positivt på henvendelsen. Medlemmernes Dag gentages igen i efteråret Byg Garanti Dansk Byggeri har i 2014 kørt en landsdækkende kampagne for Byg Garanti, som kunne ses og høres på både tv og i radio, på reklamer på busser, internettet samt i aviser. Inden kampagnen gik i luften svarede 60 % af boligejerne, at de kender Byg Garanti. Det tal er nu steget til 66 %. Og 84 % siger, at de foretrækker en håndværker med Byg Garanti. Så der er fortsat god grund til at bruge Byg Garanti som markedsføring. Byggeriets Ankenævn I 2014 indkom der i alt 573 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det er et fald på 14 % i forhold til året før. Klager over tømrer- og snedkerarbejde udgør 42 % af sagerne og omhandler hovedsageligt tagarbejde, opførelse af hele tilbygninger og gulvopbygning. Klager over murerarbejde udgør 26 % af de indkomne sager og omhandler mangler ved facadebehandlinger og lægning af fliser, klinker og vådrumsmembraner. Klager over vinduer og yderdøre udgør 9 % og omhandler oftest utætheder grundet forkert montering. Køkkenområdet udgør 9 %, og her klages der oftest over forkert montering af bordplader og revnede køkkenvaske. Formandsskabet i Dansk Byggeri Efter tre måneders orlov valgte Martins Skou Heidemann i januar at trække sig fra posten som Dansk Byggeris formand på grund af en tiltale i den verserende sag om overtrædelser af konkurrencereglerne i bygge- og anlægsbranchen. Formandsskabet i Dansk Byggeris bestyrelse tegnes indtil repræsentantskabsmødet den 29. april 2015 af næstformand Claus Bering, adm. direktør i CRH Concrete A/S. Byggeriets Ankenævn har i 2014 afsluttet 580 sager. Halvdelen af disse blev afvist eller henlagt. 63 % af alle afviste sager afvises som bevismæssigt uegnede til behandling i ankenævnet. Af de 293 sager, der er blevet realitetsbehandlet, fik forbrugerne i 77 % af tilfældene helt eller delvist medhold. Det er et fald på 5 procentpoint i forhold til

14 Økonomiske nøgletal Resultat 2014 Resultat før finansielle poster blev et underskud på 6,4 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 5,9 mio. kr. Resultat af finansielle poster blev 28,5 mio. kr., hvorefter resultat før skat blev 22,2 mio. kr. Året skat udgjorde 5,6 mio. kr. Årets resultat efter skat blev herefter 16,5 mio. kr. mod 16,7 mio. kr. i Dansk Byggeris egenkapital udgjorde pr. 31. december ,4 mio. kr., heraf 320,1 mio. kr. i Faglig Hjælpefond. Regnskab for 2014 Tusind kr Kontingentindtægter Medlemsarrangementer Andre driftsindtægter Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer Konfliktstøtte Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger af anlægsaktiver Stratetiske projekter Resultat før finansielle poster Indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder Indtægter af kapitalandele associerede virksomheder 0-1 Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Dansk Byggeris bestyrelse april 2014 Fra venstre: Klaus Kaae, Jacob Skovborg Knudsen, Martin Skou Heidemann, Mads Storgaard Mehlsen, Jette Rohde, Flemming Skøtt, Michael Ancher, Christian Dahl Pedersen, Carsten Rokkjær, Claus Bering og Lars M. Carlsen. Bestyrelsesmedlem Michael L. Kristensen var ikke til stede ved fotograferingen. Foto Ricky John Molloy 14

15 Smukke former, sammenhæng, overskuelighed og transparens. Ny Nørreport Station i København har været tre år undervejs og blev indviet den 10. januar Foto Per Bøjgaard Sørensen 15

16 Vi samler byggeri, anlæg og industri Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med knap medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat og ikke mindst at yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade København K 2 Telefon Marts 2015