A/S NYT. Globalisering. Læs i dette nummer: - Globalisering - Fusion og spaltning - Nyt ugebrev - Kursustilbud. Nr.

Transkript

1 Nr. 2 - december 2004 A/S NYT Globalisering Læs i dette nummer: - Globalisering - Fusion og spaltning - Nyt ugebrev - Kursustilbud 1

2 Leder Her ved årets udgang er det værd at se tilbage på de spørgsmål og udfordringer, vi har fået i år. Hvad er god selskabsledelse? Hvorfor skal der være medarbejdervalgte medlemmer i selskabsbestyrelserne? hvilke interesser varetager de? og har de nogen indflydelse? Hvad betyder globaliseringen for Danmark og danske virksomheder? fosser arbejdspladserne ud af Danmark? Vi bliver konstant mødt med udfordringer og spørgsmål, som dem, der her er nævnt, spørgsmål der optager de medarbejdervalgte medlemmer af selskabsbestyrelser og andre tillidsvalgte. Spørgsmålene kender vi, men kan vi også svare? Gennem året har vi bestræbt os på at bruge kræfter på at være med til at finde svar på de mange spørgsmål og udfordringer. Dels er der den daglige rådgivning, vi i kartellerne er med til at give skriftligt og telefonisk, dels har vi på konferencerne fået belyst en række spørgsmål og fået en række fakta frem i lyset, som kan bidrage til nogle svar. Hele spørgsmålet om god selskabsledelse, corporate governance, har Handelshøjskolen undersøgt i samarbejde med os. Resultatet af undersøgelsen giver et meget godt billede af, hvordan verden ser ud med en medarbejdervalgts øjne. Der er ikke endegyldige svar, men vi har trods alt fået nogle meget gode pejlemærker, vi kan bruge i det arbejde, der ligger foran os. Men det stopper ikke ved det. Der vil også i det nye år komme udfordringer og spørgsmål, som vi skal arbejde med. Vi er klar til at tage udfordringerne op og ser frem til det nye år. Godt nytår! 2

3 Indhold Leder.... side 2 Indhold... side 3 Globalisering... side 3-6 Fusion og spaltning... side 7 Nyt ugebrev... side 8 Kurser... side 9-11 Kontaktpersoner... side 12 Globalisering var årets tema på A/S konferencerne I efteråret 2004 holdt CO-industri de årlige konferencer for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. I år deltog omkring 200 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Odense og Silkeborg. En planlagt konference i København måtte aflyses p. g. a. manglende tilslutning. Der var flere spændende emner på dagsorden og nogle centrale elementer i forbindelse med globalisering, udflytning samt fusion og spaltning var hvad de forskellige foredragsholdere berørte i deres indlæg. Foto: Jørgen Ploug Larsen 3

4 Globalisering fortsat Danfoss et eksempel fra erhvervslivet Arno Knöpfli, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem fra Danfoss, indledte konferencen med at fortælle, hvad de i Danfoss havde gjort for at imødekomme globaliseringen. Det var især udflytningen af arbejdspladserne, der tiltrak sig stor opmærksomhed. Fra salen blev der især stillet spørgsmålstegn ved, om de i Danfoss kunne forsvare at flytte jobs til udlandet. Dette blev besvaret med, at hvis de ikke havde gjorde noget for at imødekomme globaliseringen, ville de sakke bagud i forhold til konkurrenterne. Det er derfor nødvendig at spille med på de spilleregler, der endnu engang gælder, og det kan Arno Knöpfli godt mærke, når han sidder i bestyrelsen, og skal være med til at tage de svære beslutninger. Det gør det ikke nemmere, at det som oftest er kollegaer, der har været på virksomheden i lang tid, som må lide under globaliseringen. Der tjenes penge og arbejdspladser på globaliseringen i Danmark. Lars Andersen, direktør i AE-Rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) forstår ikke, at diskussionen om globalisering fylder så meget lige i øjeblikket. - Det handler nok mere om, at det er en ny type job, der bliver udflyttet nu. Udflytningen er rykket opad i stillingshierarkiet. Vi har accepteret, at syerskerne og værfterne er væk, så måske skyldes interessen, at det er andre grupper, der bliver ramt nu, sagde han. Globaliseringen har endnu ikke kostet så mange danske job, - Ganske vist mistede vi arbejdspladser, men der blev til gengæld netto skabt nye, understregede Lars Andersen. Globaliseringen blev sammenlignet med indførslen af ny teknologi. Begge har den effekt, at samfundet samlet set får en velstandsgevinst. Det standardprægede arbejde forsvinder, og det stiller store krav om omstilling og opkvalificering af lønmodtagerne. 4

5 - Den store udfordring er, hvordan man fordeler den velstandsgevinst, globaliseringen giver. Det er politikernes og fagbevægelsens opgave. Løser de ikke den, får vi amerikanske tilstande med meget større lønforskelle, end vi har været vant til, sagde han. På Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hjemmeside kan du læse mere om Industriens globalisering og Lars Andersens rapport om emnet. Den juridiske brevkasse Herefter fulgte et indlæg af Jesper Kragh-Stetting, juridisk konsulent i CO- Industri. Emnet for dette års juridiske brevkasse var fusion og spaltning, og det var som at blive sat tilbage på skolebænken, idet oplægget blev lagt op til at være stillet som spørgsmål til forsamlingen. De vigtigste elementer og lovregler blev gennemgået, men det vigtigste, der blev lagt vægt på, var den indflydelse, der skal gøres gældende inden fusionen, og især at gøre sig bekendt med fusions- eller spaltningsplanerne. Det er særdeles vigtig at gøre sig klart, hvad der skal ske med de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, herunder specielt at få oplyst, hvilken situation man står i efter fusionen og spaltningen. Fotos: Jørgen Ploug Larsen 5

6 Globalisering fortsat Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen Et endeligt resultat af spørgeskemaundersøgelsen blev fremlagt i Odense af Ole Larsen, samarbejdskonsulent i CO-industri, ved konferencen i Silkeborg af Peter Rimfort, områdeleder CO-Industri. Undersøgelsen findes på CO-industris hjemmeside. Medarbejderindflydelse med humor Konferencerne blev rundet af med et oplæg ved lektor Nils Villemoes fra Handelshøjskolen i Aarhus om medarbejderindflydelse. Oplægget tog udgangspunkt i en masse forskellige kasser, som vi i dagligdagen er omgivet af, herunder vor arbejdsgiver eller vort hjem. Disse kasser blev belyst ved, hvordan man kan gøre indflydelse gældende set i forhold til kassernes indbyrdes sammenspil. Flere emner blev berørt, herunder begrebet ledelse. Nils Villemoes underviser bl.a. i personaleledelse, men indrømmer, at ledelse kan være en lidt diffus størrelse. - Hvis man siger goddag, jeg vil gerne se på ledelse, kan man godt få det svar, at han er her ikke i dag, sagde han. - Måske er grunden til, at man kalder det lederskab, at så ved man da, hvor man har det, funderede han, og tilføjede, at ledelse handler om at få det nye til at sive ned til medarbejderne. - For intet hverken koncept eller strategi er noget værd uden medarbejderne, sagde han. Herefter sluttede konferencen, og deltagerne kunne tage hjem med forhåbentlig ny energi og inspiration til bestyrelsesarbejdet. Foto: Jørgen Ploug Larsen 6

7 Fusion og spaltning Et af de emner, der blev fortalt om på dette års A/S-konference, var fusion og spaltning. Jesper Kragh-Stetting, juridisk konsulent i CO-industri var oplægsholder om dette emne. En af hans kæpheste er, at man skal sørge for at kende planerne for henholdsvis fusion eller spaltning, og han opfordrede konferencens deltagere til at være meget opmærksomme, når virksomheden har fusionsplaner, da det kan have konsekvenser for kollegerne. - Det kan medføre både lukninger og afskedigelser, så det er tordnende vigtigt, at bestyrelsens medlemmer spørger, hvad planerne er, forklarede han og opfordrede til at kontakte bestyrelsesmedlemmer i den nye virksomhed, og etablere et samarbejde med de medarbejdervalgte der. I aktie- og anpartsselskabslovene kan man finde reglerne for fusion og spaltning. Mange af reglerne er indviklede og skal læses med omhu, og de formelle regler skal overholdes, er du i tvivl om hvad der skal ske, er det vigtigt, at du spørger dig frem enten i bestyrelsen, eller ved at kontakte dit kartel, der kan hjælpe dig med rådgivning. Det vigtigste i denne sammenhæng er at gøre sin indflydelse gældende på planerne. Ifølge de to selskabslove, skal der udarbejdes en plan for gennemførelsen af fusionen eller spaltningen, og bestyrelsen skal også på baggrund heraf udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken planerne forklares og begrundes. Da der er tale om planer, skal man være opmærksom på, at disse kan ændres fra dag til dag. De har heller ikke samme juridiske gyldighed som vedtægter eller forretningsorden. I øvrigt kan de også ændres ved fusionen og spaltningen. Dette betyder som udgangspunkt ikke, at det er uden mening at gøre sin indflydelse gældende, for kun på denne måde kan man være med i planerne. Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem sidder du måske inde med en hel masse information, som den øvrige bestyrelse ikke besidder, fordi du netop er ansat i selskabet. Det betyder, at du med din viden og indsigt i selskabets forhold, herunder specielt produktionsforhold, kan være med til at sikre dine kollegaer bedst muligt. Vil du have mere at vide, eller står I overfor en fusion eller spaltning, og har spørgsmål hertil, kan du på bagsiden se navne og adresser på kontaktpersoner. 7

8 Nyt ugebrev for selskabsbestyrelsesmedlemmer I efteråret 2004 har et nyt nyhedsbrev set dagens lys ugebrev for bestyrelser Nyhedsbrevet er et ugebrev, der udkommer hver fredag. Ugebrevet henvender sig til medlemmer af selskabsbestyrelser og indeholder hver uge en række forskellige aktuelle artikler, med relevans for medlemmer af selskabsbestyrelsen. Bag ugebrevet står journalist Morten Langer, der i en lang årrække har beskæftiget sig med erhvervsjournalistik. Ugebrevet kan bruges til at holde sig ajour med relevante og aktuelle problemstillinger for en selskabsbestyrelse. Derfor har vi indgået en aftale med ugebrevet om tilbud på et abonnement for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Der findes sammen med dette A/S Nyt et uddrag af artikler, der har været brugt i Ugebrev for bestyrelser og tilbuddet om abonnement med 20% rabat. Vi finder det naturligt, at selskabet betaler et eventuelt abonnement til bestyrelsens medlemmer. 8

9 Kursustilbud På LO-skolen, Helsingør: A/S og ApS-Bestyrelsen, indflydelse på bestyrelsesarbejdet LO-skolen tilbyder i denne omgang flere spændende kurser. Et, i forlængelse af mange af de emner, der har fulgt dette A/S NYT, er indflydelse. Kurset bliver tilbudt som 2 dele á 5 døgn, og der er mulighed for at komme med i løbet af hele året, der tilbydes af 4 omgange. Sigtet med kurset er at give de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer nogle brugbare værktøjer, når de møder bestyrelsen i bestyrelseslokalet. Dette vil bl.a. give Indblik i det praktiske bestyrelsesarbejde. Rettigheder og pligter. Selskabslovgivningen og det juridiske ansvar. Regnskabslovgivningen. Strategisk ledelse. Der starter hold i januar, april, september og oktober 2005 Engelsk i bestyrelsen Som tidligere tilbydes dette kursus for dem som gerne vil have lidt mere styr på den specielle terminologi, der anvendes i bestyrelser og selskaber hvor sproget er engelsk. Kurset er derfor et godt supplement til den traditionelle engelskundervisning. Kurset udbydes som 1 del á 5 døgn, og tilbydes over to omgange i

10 Kurser fortsat De emner der vil blive taget op er, Engelsk i dokumenter og rapporter. Erhvervslivets forventninger til den tillidsvalgte aktør. Engelske regnskabsudtryk og årsrapporten. Der starter hold i januar og juni LO-skolen bestyrelseskonference 2005 I april eller maj afholdes konference for medlemmer af selskabsbestyrelser i A/S, ApS og fonde. Emnerne vil typisk omfatte de for tiden mest relevante og aktuelle, og vil som oftest blive fremlagt af direktører og bestyrelsesmedlemmer fra store danske og internationale selskaber. Program for konferencen kan rekvireres fra januar Yderligere information Er du interesseret i at få mere at vide om LO-skolens tilbud og priser, eller eventuelt allerede nu tilmelde dig, kan du henvende dig til LO-skolen, kursusadministration, tlf eller på Kursustilbud På Metalskolen, Jørlunde: Metalskolen i Jørlunde udbyder også kurser for A/S-bestyrelsesmedlemmer Foto: arkiv 10

11 Det kan du forvente: Der arbejdes med en gennemgang af selskabslovgivningen med bekendtgørelser og regnskabslovgivning. Du får indblik i det praktiske bestyrelsesarbejde, forskellige ledelsesformer og strategisk ledelse. Det vil du beskæftige dig med: Erfaringsudveksling. Selskabets vedtægter og forretningsorden. Selskabets ledelse og bestyrelsesarbejdet. Rettigheder, pligter og ansvar. Informationspligt. Tavshedspligt. Ansvar og erstatning. Det strategiske arbejde i bestyrelsen. EU selskabsdirektiver herunder ESU. Koncern fagligt samarbejde. Regnskabsforståelse. Opstilling og analyse af regnskaber. Det vil du opnå: At have kendskab til relevant lovgivning og til beslutningsprocesserne i selskabet. At kunne analysere et regnskab og få indsigt i den reelle økonomiske styring af virksomheden. Vejledning: Medbring Selskabets forretningsorden og vedtægter i 1. uge og en lommeregner og selskabets regnskab i 2. uge. Er du allerede valgt til selskabets bestyrelse, har du direkte adgang, ellers er adgangskravet gennemført G4. Kurset varer 80 timer fordelt over 2 uger. Tilmelding til begge uger samtidig. Der oprettes hold i januar og august Nærmere information finder du på Metalskolens hjemmeside: 11

12 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: bat@sid.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimp@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET C. F. Richsvej Frederiksberg C Tlf: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Mads Mølgaard Braüner Layout: Lise Trampedach Tryk: Hafnia Grafisk/ December 2004 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2004/124 ISSN: