Bilag 8.a. Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende udviklingshæmmede som er svært anbringelige. til Det Administrative Samarbejdsforum

Transkript

1 Bilag 8.a. Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende udviklingshæmmede som er svært anbringelige til Det Administrative Samarbejdsforum December

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Baggrund... 3 Arbejdsgruppens opgaver... 3 Deltagere i arbejdsgruppen... 4 Tidsplan... 4 Arbejdsgruppens møder... 4 Afgrænsning af målgruppen... 4 Målgruppens størrelse... 5 Målgruppens behov... 6 Løsningsforslag... 7 Hvad har vi til rådighed i dag?... 8 Arbejdsgruppens anbefalinger... 9 Referenceliste

3 Indledning Det Administrative Samarbejdsforum har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende udviklingshæmmede, som er svært anbringelige. Formålet med nedsættelsen af arbejdsgruppen er at afklare, om der er behov for at etablere et tilbud, hvor der kan foregå en grundig udredning af svært anbringelige udviklingshæmmede. Arbejdsgruppens opgave er: - at belyse behovet for: o etablering af en udredningsafdeling o etablering af nye permanente pladser for svært anbringelige - at konkretisere forslag om udvikling af tilbud nærmere. Det er arbejdsgruppens konklusion, at der ikke er behov for at etablere målrettede afdelinger for udredning. Arbejdsgruppen peger på, at der er behov for at etablere flere pladser, der kan rumme personer der har behov for en særlig indsats vedrørende udredning. Udredning defineres i denne sammenhæng af arbejdsgruppen som en udredning, der foretages med en specialiseret flerfaglighed. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at udredningen tilrettelægges individuelt, og at den kan foregå i gode fysiske rammer. Baggrund Udviklingen de senere år er kendetegnet af, at de, der visiteres til de tidligere amtslige botilbud, har mere komplekse problemstillinger end tidligere og som følge heraf mere specialiserede behov. Mange udviklingshæmmede har ofte flere diagnoser, f.eks. hjerneskade, personlighedsforstyrrelser eller en psykiatrisk tillægsdiagnose. Der kan også være problemer af følelsesmæssig, social eller kulturel art. Der er behov for en grundig udredning af den enkelte for at kunne henvise til rette tilbud og undgå fejlplaceringer. Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen har fået til opgave at vurdere, om der til udviklingshæmmede, der er svært anbringelige, er et udækket behov for at etablere en egentlig udredningsafdeling og/eller for at etablere nye permanente pladser som integrerede enheder i eksisterende tilbud. Vurdering af behov for etablering af en udredningsafdeling Arbejdsgruppen skal vurdere, om der er behov for at etablere en egentlig udredningsafdeling i regionen med f.eks. 6 pladser til årige, som kommer fra eget hjem, kommunale tilbud eller private opholdsteder. Opholdslængden kan være op til 2 år med henblik på en grundig udredning og tilrettelæggelse af indsats. Vurdering af behov for etablering af nye permanente pladser Arbejdsgruppen skal undersøge, om der er behov for at etablere en enhed, som kan rumme et antal af de personer, som er meget svære at anbringe i de nuværende tilbud og samtidig undersøge, om det kan give stordriftsfordele i forhold til enkeltmandsprojekter. 3

4 I ovenstående vurdering skal indgå en kortlægning af de nuværende tilbud til målgruppen, herunder anvendelse af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Arbejdsgruppen skal konkretisere, hvordan en eventuel enhed med permanente pladser kan udvikles i naturlig forlængelse af en udredningsafdeling med henblik på optimal udnyttelse af personaleressourcer og faglig viden. Deltagere i arbejdsgruppen Naja Schødt Jensen, udførerchef for området for udviklingshæmmede, Billund Kommune Ole Dan Jensen, faglig konsulent, Odense Kommune Benny Jensen, centerleder, Møllegården, Vejle Kommune Sonja Rudolph, afdelingsleder, Møllegården, Vejle Kommune Lone Christensen, socialfaglig konsulent, Region Syddanmark Poul Erik Hansen, forstander, Grønnebæk, Region Syddanmark Villy Grøn, kontorchef, Sociale tilbud, Voksne handicappede, Esbjerg Kommune Bodil Kiær Thomsen, projektmedarbejder, Sekretariatet, Esbjerg Kommune Formandskab og sekretariatsfunktion blev varetaget af repræsentanterne fra Esbjerg Kommune. Tidsplan Arbejdsgruppens vurderinger og eventuelle forslag forelægges Det administrative Samarbejdsforum xxx Arbejdsgruppens møder Arbejdsgruppen har afholdt møder den 15. maj 2008, 2. oktober 2008 og et afsluttende møde den 5. november Arbejdsgruppens udkast har været sendt til Viso til kommentering. Afgrænsning af målgruppen Svært anbringelige udviklingshæmmede med problemskabende adfærd udgør ikke en homogen gruppe, idet disse borgere i vidt omfang har væsentlige tillægshandicap, f.eks. psykosociale problemer og/eller klassiske sindslidelser som eksempelvis autisme, Prader Willi, misbrugsproblemer og svære kommunikationshandicap. I visse tilfælde har den problemskabende adfærd så voldsomme konsekvenser, at borgeren ikke kan drage nytte af eller klare sig i samværet med andre borgere, og ikke kan rummes i de almindelige eller i de nuværende særlige tilbud. I gruppen af svært anbringelige udviklingshæmmede er der nogle, der har brug for en særlig foranstaltning af kortere eller længere varighed til udredning af, hvilke behov disse brugere har. En sådan udredning har primært til formål at undgå fejlanbringelser. 4

5 Vidensteamet vedr. psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd har i Arbejdspapir for god praksis i forløb med særforanstaltninger afgrænset personkredsen for særforanstaltninger til de borgere, der har så problemskabende adfærd, at der er behov for en særlig indsats. Den særlige indsats kan både have til formål at skærme omgivelserne og at gøre en faglig udredning og behandling af borgeren mulig, så denne kan få et bedre og mere værdigt liv. Vidensteamets arbejdspapir kan hentes på hjemmesiden De svært anbringelige, som har behov for en grundig udredning, opfattes/defineres ikke entydigt. Kommunerne i Region Syddanmark har ikke det samme grundlag for at kunne foretage udredninger af svært anbringelige og dermed undgå fejlanbringelser. Nogle kommuner har ekspertisen i egne botilbud, mens andre kommuner har mere beskedne forudsætninger, og derfor vil en person, der i en kommune opfattes som svært anbringelig, i en anden kommune måske ikke opfattes som sådan. Målgruppen kan altså ikke alene indkredses ud fra diagnoser eller målgrupper, som de f.eks. er beskrevet af Center for små handicap. Der er også behov for at tage stilling til organisatoriske og faglige spørgsmål. Et tilbud, der kan håndtere udredningen af svært anbringelse, må udover stor fleksibilitet og dynamikbesidde tværfaglig ekspertise (psykiatrisk og psykologisk specialviden om udviklingshæmmede) samt have fagligt veluddannet personale. Målgruppen kan defineres ud fra mange forhold: Det kan være borgere, der har boet på Centralinstitution eller på børneinstitution igennem mange år; det kan være borgere med omsorgssvigt; det kan være borgere, der oplever kulturelle barrierer eller som mangler afklaring af psykiatriske problemstillinger. Uanset årsagen kan det være forskelligt fra sted til sted, hvad man oplever som en svær anbringelsessag. Arbejdsgruppens medlemmer har eksempler på, at svære anbringelser kan være borgere med anden etnisk baggrund, borgere med stofmisbrug eller borgere med Prader-Willi syndrom Arbejdsgruppen vurderer således, at det ikke giver mening at forsøge at give en præcis definition på målgruppen. For det første fordi gruppen ikke er homogen. For det andet fordi opfattelsen af, hvad en svært anbringelig er, er forskellig fra kommune til kommune. Endelig mener arbejdsgruppen ikke, at en aldersmæssig afgrænsning til de årige er hensigtsmæssig. Målgruppens størrelse En afdækning af målgruppens størrelse vil vise, at spektret for, hvad der er svært for en lille kommune, og hvad der kan løses i kommuner med specialtilbud, er bredt. Som beskrevet ovenfor udgør de svært anbringelige ikke en homogen gruppe, både hvad angår deres karaktertræk og hvad angår opfattelsen af, hvad det vil sige at være svært anbringelig. En grundig udredning kunne måske gøre det muligt for en lille kommune at rumme en svært anbringelig. 5

6 Vidensteamet vedr. psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd har i 2005 foretaget en undersøgelse, hvor det er kortlagt, at der på daværende tidspunkt var minimum 130 særforanstaltninger i Danmark. 34 medførte omkostninger på over 2 mill. kr. årligt. Velfærdsministeriet afgrænser særforanstaltninger ved en normering på 1:1. Vidensteamets erfaring er, at særforanstaltninger kan have en omkostning på mellem 2,4 og 3,5 mill. kr. (2007 priser). En del af de 130 borgere vil måske falde ind under kategorien grænseforanstaltning. En kortlægning af kommunernes behov for at etablere en funktion, der varetager udredning, kan være vanskelig at foretage. En rundspørge vil kunne afdække, hvem der i kommunerne i dag får et særtilbud, og hvem der får et tilbud, der ikke er helt optimalt. I tilbagemeldingerne vil det næppe være muligt at få en tilkendegivelse af, hvor meget en kommune ønsker at gøre brug af en udredningsafdeling, som på nuværende tidspunkt ikke har definerede kompetencer. Målgruppens behov Målgruppen for en udredningsafdeling for svært anbringelige har individuelle behov. Der er derfor behov for en vifte af tilbud. Udredningsafdelingen bør af samme grund ikke placeres ét sted, men i stedet realiseres gennem en opkvalificering af personale og organisation, så der i eksisterende tilbud kan yde et specialtilbud målrettet særlige individuelle behov. Der er behov for at udvikle en faglig ramme, hvori udredningen kan foregå. Der skal være mulighed for at indhente specialviden, da udredning ofte kræver en tværfaglig indsats. Eftersom de svært anbringelige ikke er en klart defineret målgruppe, bør man undgå at låse sig fast på, at der etableres tilbud målrettet bestemte målgruppers behov. Derudover vurderes det, at pladserne i en egentlig udredningsafdeling hurtigt vil blive fyldt op med andre brugere, der kan profitere af indholdet i tilbuddet. Der er pt. ikke ressourcer i kommunerne til at have tomme pladser stående ubenyttet. Vidensteamet vedr. psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd har udarbejdet et arbejdspapir vedr. God praksis i forløb med særforanstaltninger. Arbejdspapiret beskriver de erfaringer, der er gjort vedrørende etablering af særforanstaltninger for personer, der har en så problemskabende adfærd, at der er behov for en særlig indsats. Vidensteamet skriver: Det er en gennemgående erfaring, at det på sigt tjenes ind, hvis man i akut- og etableringsfasen sætter tilstrækkelige ressourcer af til at sikre en grundig udredning af borgeren og en opstart af foranstaltningen tilpasset den enkelte person med et fagligt funderet personale. Den ekstra indsats i de første faser tjenes ind siden hen ved at man opnår mere ro, udvikling og stabilitet. Så målgruppens behov er altså for det første personafhængigt og individuelt og for det andet ressourcekrævende i opstartsfasen, men på sigt omkostningseffektivt når borgeren er i stabiliseringsfasen. 6

7 Løsningsforslag Arbejdsgruppen anbefaler, at udredningsarbejdet foregår flere steder, hvor man kvalificeret kan løse opgaverne, og hvor der er reserveret pladser til udredningsarbejdet. I forbindelse med udredningsarbejdet er det vigtigt at huske, at borgeren også skal have beskæftigelsestilbud og kulturelle tilbud under udredningen. Udredningen skal være psykologisk, psykiatrisk og pædagogisk. Det skal beskrives, hvad man har gjort, hvilke muligheder der er, og hvordan udredningen kan omsættes til praksis. Udredningen bør tilrettelægges, så den foregår i et team for at sikre høj faglighed og validitet og for at undgå indforståede beskrivelser, fortolkninger og anvisninger. I forhold til udviklingshæmmede, der er svært anbringelige, skal man være opmærksom på, at udredning af en borger ikke alene giver løsningen, og at en høj faglig kompetence ikke er nok. I forhold til disse borgere handler det i høj grad om noget personligt, og om hvordan mødet er med et andet menneske, og hvordan der skabes anerkendelse. Vidensteamet vedr. psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd anbefaler, at der i forbindelse med etablering af udredningstilbud for svært anbringelige, er særligt opmærksomhed på følgende punkter: - i akut og etableringsfasen er der ekstra behov for midler til fagspecialister - mere sygefravær hos personalet - udgifter til personalemæssige og organisatoriske forhold (overlap, personalemøder, kurser og efteruddannelse) - fysisk indretning af boligen - muligheder for mangeartede aktiviteter indenfor og udenfor matriklen God praksis ved særforanstaltninger kendetegnes ved, at den metodiske indsats er båret af: - stor faglighed - professionalisme - tydelige fælles værdier - klar rollefordeling mellem medarbejderne; både over for borgeren og i kontakten til pårørende, konsulenter mv. - faglig sparring med personer, der ikke er del af særforanstaltningen - konfliktforebyggelse og konfliktløsning - løbende opmærksomhed på og evaluering af, om man bruger den rigtige metode; om der er fremgang eller stabilitet hos borgeren - fokus på kommunikation med borgeren - brug af handleplaner - dokumentation på udvalgte indsatser og efterfølgende brug af denne viden til udvikling - nøje afstemning af grænserne mellem struktur/ensartethed og forskellighed i indsatsen 7

8 Arbejdsgruppen kan tilslutte sig Vidensteamets anbefalinger. Det er arbejdsgruppens erfaring, at det har afgørende værdi for en særlig foranstaltnings succes, at den indledes med en god start, og at der hertil afsættes tilstrækkelige ressourcer. Der er i de særlige foranstaltninger et ekstra behov for at have opmærksomhed på arbejdsmiljøet for personalet, som kan være både fysisk og psykisk belastende for at undgå eller minimere sygefraværet. Det er arbejdsgruppens erfaring, at der i de særlige foranstaltninger er behov for at dyrke et tværfagligt samarbejde, hvor andre faggruppers ekspertise bliver inddraget. I særlige foranstaltninger har det stor værdi, at der er helhed i tilbuddet, således at beskæftigelsen er en integreret del af tilbuddet. Ud over den fysiske indretning af boligen, er det vigtigt, at der også etableres gode velfærdsforanstaltninger til personalet. Arbejdstilsynets har formuleret vejledninger om arbejdsstedets indretning, der som minimum bør følges. Som kommentar til den metodiske indsats kan arbejdsgruppen tilføje, at der i særlige foranstaltninger skal tilrettelægges en praksis, således at der foregår en vidensopsamling og vidensdeling, som rækker ud over det team, der arbejder i foranstaltningen. En formalisering af vidensdelingen kan foregå ved, at der etableres erfa-fora på tværs af kommunerne for personale tilknyttet særforanstaltninger. Problemet i de eksisterende tilbud kan være, at der er en tendens til, at man samler for mange forskellige målgrupper, og at det bliver en hæmsko for det metodiske arbejde. Det er erfaringen, at der ofte mangler en udredning inden modtagelsen, og at man derfor let kommer til at blande problemstillinger sammen. Hvad har vi til rådighed i dag? Kommunerne har mulighed for at anmode Viso om at foretage udredningsopgaver. Viso kan ikke anvise et tilbud, men de kan bistå kommunerne vedrørende udredning af borgere i komplicerede sager. Når en kommune retter henvendelse til Viso vedrørende udredning af en borger med komplicerede problemstillinger, har Viso en række leverandører, der fungerer som et landsdækkende netværk, som Viso kan trække på. De leverandører, som har meldt sig til Viso, har beskrevet den ekspertise, de har, og som de kan stille sig til rådighed for andre. Viso har et landsdækkende netværk af leverandører, som ser ud til at kunne opfylde det aktuelle behov for udredninger. Viso vil stå til rådighed fro de kommuner i region Syddanmark, som ønsker at benytte sig af Viso tilbud om vejledende udregninger inden for specialrådgivningsområdet. Viso vil ikke forholde sig til, om der i regionen derudover er et behov for at etablere enheder der kan foretage udredningsopgaver. Arbejdsgruppen har rettet henvendelse til Viso for at få en tilbagemelding på, om Viso ser et behov for, at der i regionen etableres specielle udredningsafdelinger. Viso har meldt tilbage, at de ikke ser et behov for, at der i Region Syddanmark etableres en udredningsafdeling, da Viso s behov bliver dækket via leverandøraftalerne. 8

9 Viso havde det første leveår kun få henvendelser fra kommunerne om bistand til udredning, men i 2008 er antallet af henvendelser vokset betydeligt. Det ser således ud til, at Viso er ved at finde fodfæste en udvikling, der er sket i takt med, at kommunernes adgang til Viso er blevet nemmere. Arbejdsgruppens anbefaling harmonerer med den tankegang, der ligger bag den udredning, der kan foregå i Viso s regi. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne benytter den ekspertise, der er hos Viso og det tilknyttede leverandørnetværk. Da ekspertisen i leverandørnetværket vokser i takt med, at det bliver brugt, kan det ikke anbefales, at der i regionen opbygges et parallelt system. Ud over det tilbud, som Viso stiller til rådighed i forbindelse med udredning, har kommunerne mulighed for at anmode Region Syddanmark om at løse en opgave. Region Syddanmark driver i alt 15 botilbud til voksne handicappede. Der er tale om specialiserede tilbud, hvor nogle f.eks. har mulighed for at trække på bistand fra Haderslev sygehus Oligofreni-team. I tråd med anbefalingerne i afrapporteringen fra Fokusgruppe vedr. udviklingshæmmede med sindslidelse, peger arbejdsgruppen på, at der er behov for tværfagligt samarbejde herunder for en formalisering af samarbejdet med behandlingspsykiatrien. Derudover er der i de kommunale tilbud afdelinger med højt specialiserede tilbud. I botilbuddene skelnes der mellem pædagogisk udredning og psykiatrisk udredning. Den psykiatriske udredning foregår typisk ikke i botilbuddene, men i samarbejde med behandlingspsykiatrien. Viso kan være en medspiller i den pædagogiske udredning. Arbejdsgruppen stiller spørgsmål ved, om der er et tilstrækkeligt beredskab til at kunne løse akutte udredningsopgaver i de kommunale botilbud. Mangel på pladser sammenholdt med en ofte utidssvarende boligmasse og fravær af psykiatrisk ekspertise giver ikke botilbuddene tilstrækkelig rum til at kunne udvise fleksibilitet og påtage sig akutte udredningsopgaver. Konsekvensen er ofte, at man må henvise til dyre private tilbud, som ikke altid vurderes at være den bedste løsning. Udredningen af en borger skal ikke ses om et afsluttet forløb. Borgere der er i særlige tilbud kan pludselig ændre adfærd. Udredning er en løbende opgave og skal være en aktiv del af hverdagen. Arbejdsgruppens anbefalinger Det er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke er behov for at etablere en decideret udredningsafdeling, men at der er et stort behov for udredning. Det vurderes, at der er behov for at etablere flere nye permanente pladser, som har gode fysiske rammer, hvor det er muligt at rumme de personer, der i en periode har behov for en særlig indsats vedrørende udredning. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at der mange steder i de eksisterende botilbud er behov for en modernisering af de fysiske rammer. De fysiske rammer spiller en stor rolle for, hvad der kan rummes i et botilbud, og arbejdsgruppen skal derfor stærkt anbefale, at ny- og 9

10 ombygningsplaner iværksættes snarest de steder, hvor der er uhensigtsmæssige boligforhold. Arbejdsgruppens anbefaling bygger på, at de svært anbringelige udviklingshæmmede ikke bør opfattes som én gruppe, men i stedet som individuelle borgere, som har det handicap, at de har vanskeligt ved at indgå i sociale relationer. For at undgå fejlanbringelser, er der behov for en grundig udredning som tilrettelægges individuelt og f.eks. kan foregå i en skærmet enhed, hvis der er behov for enten at skærme beboeren eller af hensyn til de øvrige beboere. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at man bør tage afstand fra den tendens, der er til at opdele udviklingshæmmede i specialgrupper, og i stedet fokusere på personens adfærd og metodetilgangen. Metodetilgangen kan tilpasses individuelle behov. Arbejdsgruppen anbefaler, at der opbygges vidensnetværk for de medarbejdere, der arbejder med særlige udredningsopgaver i praksis i forhold til svært anbringelige. Det er vigtigt, at der sker en vidensopsamling og formidling. Et vidensnetværk kunne evt. tilknyttes Viso eller etableres som lokale netværk på tværs af kommunegrupper. Referenceliste - Arbejdspapir: God praksis i forløb med særforanstaltninger. Vidensteamet vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd. 10