Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord. Skitseprojekt.
|
|
- Hilmar Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt : Udarbejdet : RUD Kontrolleret : DOR Godkendt : RUD
2 Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 INDLEDNING 4 2 RESUMÉ 4 3 BASIS FOR SKITSEPROJEKTET Højvandsstatistik Vurdering af beskyttelses niveau Vurdering af kombination af stormflod og ekstrem regn Eksisterende spilde- og regnvandsudløb Analyse af eksisterende forhold Vurdering af jordbundsforhold 11 4 SKITSERING AF LOKALE LØSNINGER Fase 1 - Terrænregulering langs fjord og å til kote +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m Fase 2 Dige og spunsvæg langs Roskidle Fjord og Værebro Å Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse 22 5 SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER 22 6 NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD Roskilde Fjord Jyllinge Nordmark Værebro Å Fredede områder 24 7 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER Planmæssige forhold Lovmæssige rammer 27 8 UDREDNING AF BEHOV FOR OPDATERING AF PLANER Kommuneplan og lokalplan 37
3 Side 3 9 TIDSPLAN Tidsplan for fase Tidsplan for fase ØKONOMI Fase 1 Terrænregulering og mobil løsning Fase 2 Dige og spuns Fase 2 Dige, spuns og mobilløsning Overslagspris på anlægsomkostninger og drift og vedligehold Partsfordeling og juridisk vurdering KONKLUSION 44 BILAG Bilag 1: Ref.6 Juridisk redegørelse af Codex Advokater P/S af
4 Side 4 1 INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af Grontmij for Roskilde Kommune og omfatter sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Roskilde Fjord og Værebro Å. Rapporten har til formål at give Roskilde Kommune og dens borgere overblik over mulige tiltag, der kan udføres for at opretholde et tilstrækkeligt sikringsniveau, dels ved forhøjet vandstand i Roskilde Fjord forårsaget af stormflod med tilskrivning af fremtidige klimapåvirkning og dels ved forhøjet vandstand i Værebro Å forårsaget af ekstrem regn. Som følge af stormen Bodil, forekom der den 6. december 2013 ekstreme stormflodsvandstande i Isefjorden og i Roskilde Fjord, med betydelig højere vandstande end registreret nogensinde før. Konsekvensen var oversvømmelser på mange lokaliteter med omfattende skader til følge. I særlig grad blev de lavtliggende boligområder i Jyllinge Nordmark ramt af oversvømmelser som følge af Bodil, men også områder i Roskilde Inderfjord var berørt og bl.a. var Vikingeskibsmuseet truet. Grontmij har i denne rapport, med afsæt i eksisterende data, vurderet mulige tekniske løsninger til sikring mod oversvømmelse af Jyllinge Nordmark. Løsningerne og behovet for tilhørende tilladelse er vurderet i forhold til gældende lovgivning på området og i forhold til eventuelle miljø- og naturmæssige påvirkninger. Endvidere er de økonomiske omkostninger ved de forslåede løsninger vurderet (inkl. i forhold til de beskyttede værdier). Skitseforslag for sikring mod oversvømmelse i Roskilde Inderfjord sammen med skitseforslag til regional stormflodsbeskyttelse er beskrevet i separat rapport. 2 RESUMÉ Skitseprojektet omfatter mulige lokale løsninger for sikring imod oversvømmelser af Jyllinge Nordmark fra ekstreme vandstande i Roskilde Fjord og Værebro Å. Der er arbejdet ud fra flere løsningsmuligheder med afsæt i en fase 1 og fase 2. De skitserede løsningsforslag er vurderet ud fra deres beskyttelseseffekt samt planlægningsmæssige, naturmæssige, miljømæssig, økonomiske og tidsmæssige forhold. Skitseprojektet tager afsæt i en fase 1 karakteriseret ved løsninger, der kan implementeres inden for en tidshorisont på ½ - 3 år. Med afsæt i højvandsstatikker og historik anbefales en beskyttelse til kote +2,2 m DVR90. Såfremt en regional løsning senere kan realiseres er det etablerede sikringsniveau under fase 1 tilstrækkelig, og de etablerede foranstaltninger opretholdes uden væsentlige ændringer.
5 Side 5 I fase 2 forudsættes at der ligger en afklaring af om en regional løsning bliver etableret og såfremt en regional løsning ikke lader sig realisere er der derfor i nærværende skitseprojekt peget på lokale løsninger, der både er mobile, permanente og fleksible således at de valgte løsninger i fase 1 nemt kan tilpasses en øget sikrings kote til hhv. +2,75 DVR90 langs Roskilde Fjord og +2,40 DVR90 langs Værebro Å. Dog skal de geotekniske forhold undersøges nærmere før den stationære lokale højvandssikring udført i fase 1 forhøjes. Af de tre regionale løsninger der er undersøgt (i skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse), nemlig Hundested Rørvig, Sølager - Kulhuse samt Kronprins Frederiks Bro (ved Frederiksund), vurderes og anbefales de to sidstnævnte løsninger som de mest fordelagtige løsninger der harmonerer bedst med den eksisterende infrastruktur og med mindst mulig negativ effekt på natur og miljø. Den regionale løsning anbefales i kombination med mindre lokale løsninger fremfor enkeltstående lokale løsninger, primært fordi hele Inderfjorden samt Jyllinge Nordmark herved sikres mod stormflod, og uden omfattende og for beboerne til tider lidt generende lokale løsninger. Med afsæt i højvandsstatistikker og historik og fremtidig havstigning anbefales for den regionale løsning en højvandssikring til kote +2,6 +3,4 m DVR90 (afhængig af lokaliteten af den valgte regionale løsning). Dette svarer til fremtidige storme af samme karakter som stormen Bodil. Det anbefales at beredskabet håndterer de mobile løsninger (f.eks. i form af watertube løsning eller søjle-bjælke løsning). Det vurderes at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil højvandssikring på ca. 4 timer, hvilket betyder at 6 8 mand kan have den mobile højvandssikring plads på ca. 12 timer efter højvandsvarsel. Vedligehold af græsbeklædte diger vil kræve vedligehold og pleje af grundejerforeningerne eller digelag. Området Jyllinge Nordmark ligger i Natura 2000 område, hvilket betyder, at de skitserede forslag skal igennem en VVM screening og formentlig, afhængig af endelig design løsning, en VVM redegørelse som en af godkendelsen efter kystbeskyttelsesloven. Den økonomiske analyse af løsningsforslagene, der er skitseret for begge faser i denne rapport, er økonomiske rentable.
6 Side 6 3 BASIS FOR SKITSEPROJEKTET 3.1 Højvandsstatistik Højeste vandstand under stormen Bodil den december 2013 blev i Roskilde Fjord målt til +2,06 m DVR90. Dette er i henhold til Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012, dækkende Roskilde Fjord, en 1000 års hændelse. Imidlertid er datagrundlaget for højvandsstatistikken noget begrænset, idet måleperioden er relativ kort ( ) og ydermere er der udfald i målingerne, således at den effektive måleperiode kun er 17,8 år. Derfor vurderes måleserien fra Roskilde målestation ikke at have tilstrækkelig varighed til alene at danne grundlag for en vurdering af risikoen for højvande i Roskilde Fjord. Grundet den korte effektive måleperiode er vandstandsmålingerne fra Roskilde målestation blevet korreleret med vandstandsmålingerne fra to andre målestationer med lidt længere måleserie, henholdsvis Holbæk og Hundested målestationer. Da der er en rimelig god korrelation de tre målestationer imellem, er målestationen med den længste måleserie anvendt i de videre analyser, nemlig Holbæk målestation med en måleperiode fra 1972 til Der er imidlertid også en del udfald i måleperioden ved Holbæk målestation, således at den effektive måleperiode kun er 28,8 år. Figur 3.1-1: Højvandsstatistik for Holbæk Havn En effektiv måleperiode på 28,8 år er dog stadig en kort måleperiode i forhold til at klassificere en hændelse som en 1000 års hændelse.
7 Side 7 Ifølge lokale kilder viser det sig at der har været flere stormflodshændelser i Roskilde Fjord af samme karakter som Bodil, men disse menes dog ikke at have genereret de samme høje vandstande som Bodil gjorde. Vandstandene ved disse stormflodshændelser er blevet estimeret af Roskilde Kommune baseret på arkiv informationer som er sammenlignet med informationer indsamlet under stormen Bodil. De estimerede højvandsniveauer er som følger: 1. januar 1922: + 1,90 m 18. februar 1962: + 2,00 m 30. oktober 1969: + 1,75 m 20. november 1973: + 1,75 m 16. december 1982: + 1,50 m Den højeste af ovenstående estimerede vandstande svarer i henhold til højvandsstatistikken ca. til en 400 års hændelse. 3.2 Vurdering af beskyttelses niveau Baseret på ovenstående højvandsstatistik og estimerede højvandsniveauer anbefales det at stormflodssikre til en kote +2,10 m DVR90 (der dækker alle de kendte stormflodshændelser), tillagt en forventet fremtidig havstigning samt et tillæg for bølgehøjde Vurdering af havstigning og bølgehøjde Ifølge IPCC var den globale gennemsnitlige havniveaustigning 1,8 mm pr. år i gennemsnit hen over perioden I perioden 1993 til 2003 var den gennemsnitlige havstigning 3,1 mm/år. Over de sidste 100 år er havniveauet steget mellem 10 og 20 cm. Ifølge IPCC er usikkerheden stor, når man skal beregne, hvor stor den fremtidige havstigning vil blive. Den fremtidige havstigning frem til år 2100 er af IPCC skønnet at være 9-88 cm. En havstigning på 30 cm anses for at være et realistisk skøn, hvilket derfor er anvendt i det følgende for den fremtidige havstigning. Bølgehøjden er vurderet i hvert enkelt tilfælde baseret på lokaliteten og kritiske vindretninger Fase 1 - Anbefalet beskyttelsesniveau Indtil en regional løsning er afklaret anbefales en kote for de midlertidige lokale løsninger i Jyllinge Nordmark på +2,2 m DVR90, inklusiv bølgehøjde, der dækker alle de kendte stormflodshændelser Fase 2 - Anbefalet beskyttelsesniveau, lokale løsninger Ved etablering af lokale løsninger langs Roskilde Fjord og Værebro Å, uden regional løsning, er de anbefalede sikringskoter (i DVR90):
8 Side 8 Mod Roskilde Fjord: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,35 m bølgehøjde = +2,75 m Mod Værebro Å: 2,1 m + 0,3 m havstigning = +2,4 m Fase 2 - Anbefalet beskyttelsesniveau, regional løsning Ved etablering af en regional løsning har Grontmij undersøgt tre lokaliter hvor der kan etableres højvandslukke (jævnfør skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse). For disse tre lokaliteter anbefales følgende sikringskoter (i DVR90): Rørvig - Hundested: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 1,0 m bølgehøjde = +3,4 m Kulhuse Sølvager: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,4 m bølgehøjde = +2,8 m Frederikssund: 2,1 m + 0,3 m havstigning + 0,2 m bølgehøjde = +2,6 m 3.3 Vurdering af kombination af stormflod og ekstrem regn Sandsynlighed for sammenfald af stormflod og ekstrem regn er sjælden, idet stormflod forekommer primært i vinter månederne, modsat skybrud som primært forekommer i sommer månederne. Derfor er sandsynligheden for sammenfald af højvande i fjorden og høj vandstand i åen meget lille. Det vurderes derfor at det ikke er nødvendigt at sikre mod en kombination af disse to hændelser. 3.4 Eksisterende spilde- og regnvandsudløb Der skal for alle regnvandsudløb sikres mod tilbagestuvning op igennem rørsystemet fra højvande i fjorden og i åen. Endvidere skal der for alle udløb sikres udledning fra systemet ved pumpeanordninger. Roskilde Kommune er i øjeblikket i gang med at indgå aftale med Roskilde Forsyning om at revidere spildevansplanen for Jyllinge Nordmark området, hvor der lægges op til at etableres et regnvandssystem til opsamling af regnvand i området. Området er per tiden kun kloakeret for huspildevand, hvorfor Roskilde Forsynings eventuelle etablering af regnvandsafløb vil udløse tilslutningsbidrag på kr. pr. ejendom (inkl. moms). 3.5 Analyse af eksisterende forhold Området Jyllinge Nordmark er et relativt lavtliggende beboelsesområde, med kompleks problemstilling med hensyn til havstigning, grundvand og afstrømning fra Værebro Å. Området har ingen nuværende beskyttelse mod oversvømmelse. Området er et sommerhusområde der senere er udlagt til helårsbeboelse (jf. lokalplan 1.37). Langs fjorden ligger en strandeng og langs åen er friholdte grønne arealer primært ejet af grundejerforeningerne. Kommunen overvejer at etablere naturstier i områder i samarbejde med grundejerforeningerne og med godkendelse fra relevante myndigheder. Den rekreative sti er udlagt i lokalplanen og i kommuneplanen.
9 Side 9 Figur 3.5-1: Oversigtskort, Jyllinge Nordmark Langs Værebro Å er der anlagt 5 små jollehavne (se nedenstående figur). Figur 3.5-2: Småhavne ved Værebro Å
10 Side 10 Terrænforholdene viser, at dele af området er lavt beliggende, med to højdedrag skærende igennem området. Aflejringerne stammer tilbage fra istiden, hvilket afspejles i landskabet. Figur 3.5-3: Terrænkort, Jyllinge Nordmark Af ovenstående figur kan ses at allerede ved vandstande over 1 m bliver de første ejendomme oversvømmet, hvilket statistisk set forekommer årligt. Under stormen Bodil den december 2013 meldte ejendommene vist på nedenstående figur om vand inde i husets stueplan.
11 Side 11 Figur 3.5-4: Oversvømmede ejendomme i forbindelse med Bodi, Jyllinge Nordmarkl 3.6 Vurdering af jordbundsforhold Jordbundsforholdene varier afhængigt af den geografiske placering baseret på jordbundsprofiler af nogle af de få eksisterende boringer i området. Før detailprojektering er det nødvendigt at undersøge jordbundsforholdene ved udførsel af geotekniske boringer. Der er rapporteret blødbund til stor dybde i de lavest liggende områder i Jyllinge Nordmark, hvilket formodentlig er gamle vandløbs aflejringer. Det anbefales derfor at der udføres en geoteknisk undersøgelse af områderne hvor der skal etableres stormflodsbeskyttelse. Disse undersøgelser skal afklare jordbundsforholdene for en kommende stormflodsbeskyttelse (både mht. dige og evt. spunsvæg) og hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af stormflodsbeskyttelsen. Indflydelse på prissætning af disse tekniske tiltag afklares i projektforslaget (efter de geotekniske undersøgelser er blevet udført). Der er især behov for afklaring af behovet for sikring mod det rapporterede fænomen, at grundvand presses op over terræn ved høj vandstand i fjord og å selvom der er etableret sikring ved terrænhævning. 4 SKITSERING AF LOKALE LØSNINGER Der findes forskellige tekniske løsninger til sikring af Jylling Nordmark, både stationære og mobile. Ved mobil højvandssikring forstås løsninger som kun er i funktion i forbindelse med stormflod og derfor kun er midlertidig installerede.
12 Side 12 Idé skitserne tager afsæt i eksisterende lokalplaner. Der er arbejdet ud fra flere løsningsmuligheder med afsæt i en fase 1 og fase 2. Fase 1 er karakteriseret ved løsningsforslag, der kan iværksættes inden for en kort tidshorisont med en beskyttelses kote fastsat til +2,2 m DVR90 (jævnfør afsnit 3.2.2) og som kan forhøjes afhængig af udviklingen op til fase 2. Fase 1 dækker således områder, der ligger under kote +2,2 m DVR90. Fase 2 er karakteriseret ved, at der på dette tidspunkt ligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning gennemføres. Nedenstående løsningsforslag i fase 2 er med afsæt i et scenarie uden regional løsning. Beskyttelseskoten er fastsat til +2,75 m DVR90 ud mod fjorden, inkl. havvandstigning og bølgehøjde, og kote +2,40 m DVR90 ud mod åen, inkl. havvandstigning (jf. afsnit 3.2.3). Der er lagt vægt på fleksibilitet i løsningerne i fase 1 således at såfremt en regional løsning ikke er rammesættende for fase 2 vil de forslåede løsninger kunne udvides til at dække den højere sikringskote. I tilfælde af at en regional løsning realiseres, forventes det ikke at der er behov for yderligere lokale højvandssikringer i Jyllinge Nordmark (med mindre specielle forhold uden for Roskilde Kommune kræver dette), dvs. den stationære lokale højvandssikring etableret under fase 1 skulle være tilstrækkelig. I tilfælde af at en regional løsning ikke realiseres skal den stationære lokale højvandssikring udført i fase 1 forhøjes (med eller uden mobil løsning). I forbindelse med forhøjelse må der påregnes udgifter til fundering mv. af anlæggene. Løsningsforslaget for fase 1 (for perioden indtil det vides om en regional løsning genrealiseres eller ej) er som følger: 1) Terrænregulering langs fjord og å til terræn kote på +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m. Baseret på de informationer der er modtaget fra kommunen skulle en sikringskote på +1,40 m DVR90 være tilstrækkelig sikring imod oversvømmelse fra Værebro Å ved skybrud. Ved varsling om ekstrem regnhændelse kan der dog være behov for at aktivere den mobile overbygning. Geotekniske undersøgelser skal afklare hvorvidt der er områder der skal sikres imod optrængende grundvand bag højvandssikringen ved høj vandstand i fjord og å. Dette kan f.eks. gøres ved etablering af en spunsvæg eller mindre pumpeboringer i kritiske områder.
13 Side 13 For fase 2, når der foreligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning skal gennemføres, forventes der som tidligere nævnt kun at skulle foretages yderligere lokale sikringer hvis en regional løsning ikke lader sig realisere. I tilfælde af at en regional løsning ikke realiseres foreslås følgende to lokale alternativer: 2) Stationært dige og korte strækninger med spunsvæg langs fjord og vandløb med dige / terræn kote +2,75 m DVR90 ud mod fjorden og kote +2,4 m DVR90 ud mod åen. 3) Stationært dige langs fjord og vandløb med dige / terræn kote på +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m DVR90. Generelt anbefales det at diger og spunsvægge placeres så tilbagetrukket som muligt hvorved både påvirkning af natur og miljøforhold samt terræn regulering / dige højde minimeres fra strandbred og å-brink. Som tidligere nævnt (jf. afsnit 3.6) skal geotekniske undersøgelser afklare hvorvidt jordbundsforholdene er gode nok til en yderligere højvandssikring i fase 2. Overskyl og regnvand, evt. fra et nyt fælles regnvandssystem, opsamles bag digerne og ledes ved normal vandstand ud via udløb med tilbageløbssikring. Ved højvande pumpe alt overskyl og regnvand ud. Alle lokale løsninger er beliggende inden for det markerede skitseprojektområde, vist på nedenstående figur. Disse løsninger vil blive nærmere beskrevet i det følgende. Figur 4-1: Skitseprojektområde - foreslået strækning med højvandssikring
14 Side 14 På nedenstående kort er terrænkoten sammenholdt med matriklerne i Jyllinge Nordmark. Figur 4-2: Terrænindikationsgivende kort med matrikelgrænser 4.1 Fase 1 - Terrænregulering langs fjord og å til kote +1,40 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m Indtil der foreligger en afklaring på hvorvidt en regional løsning skal gennemføres eller ej, anbefales en lokal løsning bestående af en terrænregulering til kote +1,4 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m. Afhængig af placering betyder dette en mindre terrænregulering på strandengen, grundejerforeningernes fællesarealer samt enkelte private matrikler (se nedenstående figur). Geotekniske undersøgelser skal afklare hvorvidt der er områder bag terræn reguleringen der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å.
15 Side 15 Figur Skitseprojektområde, fase 1 med terrænregulring og mobilløsning Koten er fastsat således at den påvirker eksisterede natur og matrikler minimalt og hindrer oversvømmelse af området ved Værebro Å forårsaget af ekstreme regnhændelser. Som mobil løsning anbefales water-tube løsningen (se figur 4.1-2), der kan give den nødvendige ekstra sikringshøjde på 80 cm og som er nem og enkel at rulle ud. Andre mobile løsninger kan også anvendes såsom søjle bjælke løsningen (se nedenstående figur) eller en kombination af disse. I forbindelse med detailprojektering og efterfølgende udbud vil kriterier for løsning og priser blive præciseret. For en optimal funktion af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den mobile løsning nemt kan installeres. Endvidere skal det sikres at der er nem adgang til området hvor den mobile løsning skal udlægges. Der skal i detailprojektering ses nærmere på valg af løsninger i de områder hvor der er meget begrænset plads mellem ejendomme og å-bred.
16 Side 16 F i g u r 3. Figur 4.1-2: Eksempler på mobile løsninger ( water tube / søjle-bjælke løsninger) Nedenstående principskitser viser water-tube løsningen i området langs fjorden og ved Værebro Å efter en terrænregulering. Figur 4.1-3: Fase 1, principskitse af mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Roskilde Fjord Figur 4.1-4: Fase 1, principskitse af mobil højvandssikring ved brug af water-tube løsningen langs Værebro Å Ved etablering af højvandssikring langs Værebro å skal man være opmærksom på, at der i dag er 5 små jollehavne på strækningen der skal tænkes ind i højvandssikringen. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, forslås det at terræn reguleringen forstærkes, således opkørsel / passage med båd er muligt.
17 Side 17 Det gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn. Dette skyldes at et indsnævret tværsnit forårsaget af højvandssikringen kan forårsage en forøget vandstand med oversvømmelser til følge. Hvor stor denne påvirkning vil blive og dens konsekvenser bliver i øjeblikket undersøgt i et andet igangværende projekt. 4.2 Fase 2 Dige og spunsvæg langs Roskilde Fjord og Værebro Å Et dige til en kote på henholdsvis +2,75 m DVR 90 langs fjorden (inkl. havstigning og bølgepåvirkning) og +2,40 m DVR 90 langs åen (inkl. havstigning) forventes at optage et areal på m langs fjord og å. Derfor kan det på udvalgte strækninger være relevant at overveje en spunsvægsløsning. Fordelen ved en spunsvæg er at den er en væsentlig mindre konstruktion end et dige og dermed mindre pladskrævende og sikrer underløb af å og havvand. Selve spunsvæggen kan udformes på forskellig vis og kan påmonteres siddemøbler og trapper eller ramper. Både diget og spunsvæggen anbefales placeret tilbagetrukket, så tæt på skel og matrikel som mulig. Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å. Både et dige og en spunsvægsløsning op til de nævnte koter vil være markante tiltag på strandengen, grundejerforeningernes fællesarealer samt enkelte private matrikler. Det skal bemærkes at anlægsudgifter forbundet med denne løsning er relativ dyr (jf. kapitel 10) Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Roskilde Fjord Med udgangspunkt i det regulerede terræn etableret i fase 1, kan et symmetrisk græsbeklædt dige langs fjorden med topkote på +2,75 m DVR90 etableres.
18 Side 18 Figur Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring Diget anbefales placeret så tilbagetrukket som muligt, da dette giver mulighed for at det foran liggende areal kan afbøde de værste bølgepåvirkninger, samt at indgrebet i strandengen bliver minimeret. Principskitsen nedenfor giver et eksempel på et tilbagetrukket fjorddige. Figur : Fase 2, principskitse af fjorddige i Jyllinge Nordmark ved daglig vande På enkelte delstrækninger langs fjorden kan et alternativ til diget være etablering af en spunsvæg. En kombination af spunsvæg og dige sikrer minimum påvirkning af særlige beskyttede naturtyper langs fjorden. Principskitsen nedenfor giver eksempel på en spunsløsning.
19 Side 19 Figur : Fase 2, principskitse af spunsvæg langs fjorden i Jyllinge Nordmark ved daglig vande Fase 2 - Dige og spunsvæg langs Værebro Å Langs Værebro Å foreslås etablering af et symmetrisk græsbeklædt dige med topkote på +2,40 m DVR90. Diget skal som udgangspunkt placeres så tilbagetrukket som muligt (så tæt på parcellerne som muligt), således at de grønne arealer foran diget kan fungere som en form for forsinkelsesbassiner. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på et tilbagetrukket dige. Figur : Fase 2, principskitse af å-dige i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand På enkelte delstrækninger langs åen, især hvor ejendommene ligger tæt på åen, kan et alternativ til diget være etablering af en spunsvæg. Spunsvæggen skal placeres så tilbagetrukket som muligt. Principskitserne nedenfor giver et eksempel på en tilbagetrukket spunsvæg. Figur : Fase, principskitse af å-spunsvæg i Jyllinge Nordmark ved normal vandstand Fordelen ved en spunsvæg er at den er en væsentlig mindre konstruktion end et dige og dermed mindre pladskrævende og sikrer underløb af å- og havvand.
20 Side 20 Som tidligere nævnt skal de 5 små jollehavne tænkes ind i stormflodssikringen langs Værebro Å. Afhængig af om jollehavnene bevares i udbredelse og antal, foreslås det at diget forstærkes eller at der etableres et skot i en evt. spunsvæg, således passage med båd er muligt. Der gøres opmærksom på at etablering af højvandsikring ved Værebro Å kan påvirke Tangbjerg boligområde med forhøjet vandstand ved ekstrem regn af tidligere nævnte årsager. 4.3 Fase 2 - Dige og spunsvæg langs fjord og å til kote +1,95 m DVR90 overbygget med en mobil sikring på 0,8 m I tilfælde af en regional løsning fravælges, vil en stationær lokal løsning blive et ret markant tiltag i landskabet. Ønskes en lavere stationær lokal løsning, er det muligt at kombinere etablering af et lavere dige / terrænregulering med en mobil højvandssikring. Figur Skitseprojektområde, Fase 2 med dige overbygget med mobil sikring Uden regional løsning og med overbygning af en mobil løsning anbefales en stationær sikringskote på min. +1,95 m DVR90. Bredden af diget er afhængig af den valgte mobile højvandsløsning og lokaliteten. En dige bredde på 5-10 m kan blive nødvendig.
21 Side 21 Geotekniske undersøgelser skal afklare hvilke geotekniske tiltag der skal udføres ved etableringen af diget og hvorvidt der er områder bag diget der skal sikres imod optrængende grundvand ved høj vandstand i fjord og å. Diget / terrænreguleringen anbefales som tidligere nævnt placeres så tilbagetrukket som muligt. Ved varsling om ekstremt højvande (> m DVR90) kan denne løsning kombineres med en mobil sikring (water-tube eller lignende) med en sikringshøjde på ca. 0,8 m (se nedenstående figur). Figur 4.3-2: Fase 2, principskitse af fjorddige ved daglig vande Figur 4.3-3: Fase 2, principskitse af fjorddige ved højvande med mobil water-tube. Ved etablering af et mindre dige / terræn regulering overbygget med en mobil højvandssikring, berøres beboerne i mindre grad end ved en stationær løsning til fuld sikringshøjde. For en optimal funktion af den mobile højvandssikring, skal udlægningsarealet defineres og terrænet planeres og de nødvendige indledende tiltag udføres således at den mobile løsning nemt kan installeres. Denne løsning kan naturligvis kombineres med den foregående løsning, således at der etableres en stationær løsning til fuld sikringskote, hvor det er hensigtsmæssigt, mens løsningen med den mobile overbygning udføres i områder, hvor det af en eller anden årsag er uhensigtsmæssig at udføre en stationær løsning til fuld sikringskote. Ved en kombineret løsning skal det sikres at den mobile løsning kan forankres til den stationære løsning samt at der er den nødvendige adgang til områder med mobil løsning. De samme forhold omkring de 5 små jollehavne og Tangbjerg boligområde som nævnt under den foregående løsningmodel er selvfølgelig også gældende for dette løsningsforslag.
22 Side Fastsættelse af det nødvendige beredskab og vedligeholdelse For at en mobil løsning kan fungere skal beredskabet erhverve den nødvendige mobile højvandssikring samt det nødvendige kommunale materiel til en hurtig og sikker udlægning både i fase 1 og 2. Vælges den mobile water-tube løsning kræver denne ikke videre vedligeholdelse men anbefales (af leverandøren) udskiftet efter 5 år. Terminalerne som hæfter sektionerne sammen har en minimumslevetid på 20 år. En søjle-bjælke løsning har en væsentlig længere levetid (mere end 20 år). Græsbeklædt terræn / diger vil kræve vedligehold og pleje af grundejerforeninger eller digelag Fase 1 - Terrænregulering og mobil beredskabsløsning Ved varsling af højvande over kote +1.4 m DVR90 skal der, indtil den regionale løsning er afklaret, igangsættes en koordineret og prioriteret indsats for etablering af en mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil stormflodssikring på 4 timer Fase 2 - Dige / spunsvæg og mobil beredskabsløsning (uden regional løsning) Ved varsling af højvande over kote m DVR90 skal ved kombination af permanent og mobil højvandssikring i gangsættes en koordineret og prioriteret indsats for etablering af en mobil højvandssikring i Jyllinge Nordmark. Det vurderes således at 6 til 8 mand kan etablere 1 km mobil stormflodssikring på 4 timer. Ved fuld permanente og funktionsdygtige højvandssikringer, som dige/spunsvæg forventes ingen beredskab. 5 SKITSERING AF REGIONALE LØSNINGER Et ønske om en regional løsning (fase 2) til sikring af oversvømmelse af Jyllinge Nordmark (og Inderfjorden) er primært skabt grundet de omfattende skader som forekom i forbindelse med stormen Bodil og fremtidsudsigterne til hyppigere og voldsommere storme. Tre alternative regionale løsninger er vurderet i forhold til beskyttelseseffekt samt planlægningsmæssige, naturmæssige, miljømæssig, økonomiske og tidsmæssige forhold. Der er andre mulige regionale løsninger, men de tre valgte alternativer er de mest åbenlyse ud fra beskyttelseseffekt, natur og miljømæssige hensyn samt eksisterende konstruktioner. Disse tre regionale løsninger, der er præsenteret i skitseprojektet for sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse, er beliggende som følger:
23 Side 23 Rørvig - Hundested Kulhuse Sølvager Kronprins Frederiks Bro (ved Frederikssund) 6 NATUR- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD 6.1 Roskilde Fjord Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den lavvandede fjord ligger ca. 30 små øer og holme. På holmene yngler hvert år par fugle fordelt på arter. Området har et areal på ha, hvoraf den marine del udgør ha. Området er domineret af marine områder med store lavvandede bugter og vige med sandbanker med vedvarende vanddække. I disse områder ses store forekomster af ålegræs og blåmuslinger, som også er karakteristisk for Roskilde Fjord. Udover sine naturværdier og landskabelige kvaliteter har fjorden også stor rekreativ betydning både lokalt og for hele hovedstadsregionen. I området ved Roskilde Fjord findes en række naturtyper, som i kraft af deres størrelse eller rige flora er af regional eller national betydning. Dette gælder bl.a. de store sammenhængende strandengsarealer langs fjorden og den særligt prioriterede naturtype 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Beskyttelsestyperne for naturområder omkring Roskilde Fjord består af Natura 2000-områder, 3- områder, fredskov, fredede fortidsminder, samt fredninger og bygningsfredninger, der inkluderer grønne områder. Desuden er der i hele Roskilde Kommune registreret beskyttede dyre- og plantearter. 6.2 Jyllinge Nordmark Jyllinge Nordmark ligger i den nordlige del af Roskilde Kommune og afgrænses af Roskilde Fjord, Værebro Å og Værebrovej. Mens næsten halvdelen af Jyllinge Nordmark er lavtliggende, fladt terræn er resten fordelt på to højdedrag. Det ene ligger mellem Nordmarksvej og fjorden (op til 16 m), det andet udgør områdets sydøstlige del (op til 31 m). Enkelte steder er der stejle partier dannet af istidens gletschere og smeltevand som terrænformende faktorer, ligesom jordbundens beskaffenhed skyldes aflejringer i istiden og stenalderen samt den efterfølgende landhævning. Dele af kyststrækningen mod Roskilde Fjord består af strandeng og overdrev. Strandengene og overdrev ved Jyllinge Nordmark er en del af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris Nordskov og Kongens Lyng. Bl.a. naturtypen 1330 Strandeng er på områdets udpegningsgrundlag.
STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S By, Kultur og Miljø Præsentation 2 SKITSEPROJEKT Analyse af stormflodshændelser Løsningskoncept for
Læs mereSkitseprojekt: Sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse (FÆRDIGT UDKAST) (FÆRDIGT UDKAST)
Side 1 Skitseprojekt for lokale løsninger til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord Skitseprojekt Maj 2014 (FÆRDIGT UDKAST) Udgivelsesdato : 15. maj 2014 Revision
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag Roskilde Kommune har besluttet at gennemføre en VVM-proces for løsning til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark. Roskilde Kommune ønsker at etablere en digeløsning
Læs mereSkitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST
Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Udgivelsesdato : 15. maj 2014 Revision : 0 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret
Læs mereSkitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014
Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret : RUD
Læs mereDEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark. VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6.
DEBATOPLÆG Jyllinge Nordmark VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6. september 2015 Roskilde Kommune, juni 2015 Roskilde Kommune Rådhusbuen 1
Læs mereRoskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi
Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej 80 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 14/00987-57 Ref. lhb/tpi 05-10-2015 Kystdirektoratets svar på Roskilde Kommunes anmodning af 29/9 om vurdering af skitseprojekt
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs mereKystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand
Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand Att. Kent Martinussen Kystdirektoratet J.nr. 16/06326-19 Ref. Britt Gadsbølle Larsen 31-05-2017 Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse
Læs mereDEBATOPLÆG. Jyllinge Nordmark TIL POLITISK BEHANDLING
DEBATOPLÆG Jyllinge Nordmark VVM for sikring mod oversvømmelser - Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperiode 26. juni til 6. september 2015 Roskilde Kommune, maj 2015 Roskilde Kommune Rådhusbuen 1
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereKombineret spuns og smalt dige mod fjorden og dige langs Værebro å /1/, jf. fig 1.
Direktør By, Kultur og Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde NOTAT Status for kystbeskyttelsesprojektet i Jyllinge Nordmark, maj 2019 Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk www.roskilde.dk Dette
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereEfter stormfloden. - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces
Efter stormfloden - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces Roskilde Kommune, maj 2014 FORORD...3 HVOR STÅR VI NU...4 VANDET STIGER - HVOR MEGET...5 HVORDAN KOMMER VI VIDERE...6 HVEM
Læs mereTeknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura 2000 30. april 2015 Vores reference: 30.2100.20
Læs mereRepræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.
Sidenr. 1 Kystsikring Binderup-Grønninghoved-Bjert Sagsid.: 14/19442 Resumé Det er Kystdirektoratet, der er myndighed på kystbeskyttelsesloven, men når et kystsikringsprojekt omfatter mange grundejere,
Læs mereSagsnr P-4-15
Jyllinge og Tangbjerg Digelag Dato xx. november 2016 Sagsnr. 01.16.00-P-4-15 TEKNIK, MILJØ OG ERHVERV VVM-tilladelse til etablering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereBEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017
BEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., Kystdirektoratet, j.nr. 06/02335 Senere ændringer
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereBilag 2 til PTU sag 234 og KMU sag 135. Jyllinge og Tangbjerg Digelag UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING
Bilag 2 til PTU sag 234 og KMU sag 135 Jyllinge og Tangbjerg Digelag UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016
Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den
Læs mereET KLIMATILPASSET JYLLINGE NORDMARK
ET KLIMATILPASSET JYLLINGE NORDMARK BORGERMØDE OM LOKALPLAN OG VVM AF KYSTSIKRINGSANLÆG Tirsdag den 25. august 2015 på Baunehøjskolen i Jyllinge By, Kultur og Miljø PROGRAM 19.00 Velkomst v/ udvalgsformand
Læs mereEfter stormfloden. - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces
Efter stormfloden - en oversigt over løsninger, regler, finansiering og proces Roskilde Kommune, maj 2014 FORORD...3 HVOR STÅR VI NU...4 VANDET STIGER - HVOR MEGET...5 HVORDAN KOMMER VI VIDERE...6 HVEM
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereD. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev
C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Se udsendelsesliste side 6 Høring af projekt til regulering af Fiskbæk på matrikel nr. 4ae, Malling by, Malling Hermed sendes projekt til regulering af
Læs mereSTORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT
STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at
Læs mereKystbeskyttelse udfordringer i praksis
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Kystbeskyttelse udfordringer i praksis Regionale løsninger Lokal løsning Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Tangbjerg Kim Dahlstrøm, afdelingschef
Læs mereSagsnr A
Haldor Topsøe Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Dato 3. december 2018 Sagsnr. 01.24.00-A00-2-18 BY OG LANDSKAB Tilladelse til Kystbeskyttelse i form af dige og højvandsmur på matr. Nr. 15aø, 15aæ og 16lm
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Ilse Gräber
Notat Kystdirektoratet J.nr. 17/00296-7 Ref. Ilse Gräber 13-06-2017 2 udtalelse - højvandsbeskyttelse, Kulhuse Frederiksund Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereBehandling af de væsentlige emner fra høringsperioden
Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereSolrød Kommune RådhusetSolrød Center Solrød Strand. Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Nikolaj Michelsen
Solrød Kommune RådhusetSolrød Center 1 2680 Solrød Strand Kystdirektoratet J.nr. 17/01242-13 Ref. Nikolaj Michelsen 13-06-2018-2 udtalelse Kystdirektoratets udtalelse til stormflodssikring af Solrød Kommune
Læs mereTillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad
Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til
Læs mereKommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser
Kommuneplan 2017-2029 Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser Marts 2018 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereKommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund Forslaget til kommuneplantillæg nr. 20 til Hedensted
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereBilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering
Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen
Læs mereUDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge
Tilladelse til regulering af vandløb Matrikel 9i, Helstrup By, Helstrup Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk
Læs mereNOTAT: Supplerende redegørelse for lokalplan 612 for Jyllinge Nordmark
Plan og Udvikling Sagsnr. 242772 Brevid. 2090938 Ref. LOPL Dir. tlf. 46 31 35 83 lonep@roskilde.dk NOTAT: Supplerende redegørelse for lokalplan 612 for Jyllinge Nordmark 26. maj 2015 Lokalplan 612 for
Læs mereKlimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereAFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET
8. marts 2019 Sagsnr. 18/09816 Klagenr. 1002040 PIALYN/MALUN AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET OPSÆTTENDE VIRKNING af klage over VVM-tilladelse til anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge
Læs mereDIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING
MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereI den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.
Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mere1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat
21. august 2017 Notat Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] Projekt nr.: 229200 Dokument nr.: 1224825328 Version 1 Revision 140817 Udarbejdet af EJLU Kontrolleret
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereNatura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereBEK nr 1062 af 21/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. august Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1062 af 21/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. august 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Kystdirektoratet, j.nr. 18/01716 Senere ændringer til
Læs mereEtablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).
Grundejerforeningen for Laveskov Villaby C/O Jan Severin Strandmarken 7 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 14/00501-46 Ref. Ilse Gräber 22-10-2015 Tilladelse til forlængelse stensætning ud for højvandsbeskyttelse,
Læs mereTillæg nr. 3 til Lejre Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 3 til s spildevandsplan 2016-2023 Udvidelse af Herslev Bryghus Nyt kloakopland HE03 F O R S L A G 1 1 Baggrund Dette forslag til tillæg til Spildevandsplan 2016-2023 omhandler etablering af
Læs mereDen gode ansøgning - kystbeskyttelse. Informationsmøde Haderslev 5. november 2016
Den gode ansøgning - kystbeskyttelse Informationsmøde Haderslev 5. november 2016 Kystbeskyttelseslovens 16 16. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereKlimatilpasning i Vesthimmerlands Kommune. Dato November 2013
Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3/7 2013. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning på miljøet, herunder den biologiske
Læs mereKommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst
Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4-2017 Rekreativt område Gammelbrovej Øst Status Plannavn Vedtaget Rekreativt område Gammelbrovej Øst Plannummmer 4-2017 Dato for offentliggørelse af forslag 11. september 2018
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk
Læs mereTilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.
Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereFOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO Ideer og kommentarer skal være Kalundborg
Læs mereBekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1
Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mereDRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2
DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige
Læs mereAage V. Jensen Naturfond Kampmannsgade 1, København V
Aage V. Jensen Naturfond Kampmannsgade 1, 6 1604 København V Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947485 Tilladelse fra Vandløbsloven og dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til etablering af højvandssluse
Læs mereRetningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård
13 2013 Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Status Kladde KOMPLAN_ID 1486324 Tillæg nummer 13 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Retningslinje for
Læs mereNOTAT. (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 130) Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark
NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 130) By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark 26. oktober 2015 Byrådet
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereDen nye ramme, som udlægges med tillægget er vist med lyserød.
Blandet bolig- og erhvervsområde øst for Gambøtvej Blandet bolig- og erhvervsområde øst for Gambøtvej Status Plannavn Dato for offentliggørelse af forslag Forslag Blandet bolig- og erhvervsområde øst for
Læs mereBlandet bolig- og erhvervsområde øst for Gambøtvej
Blandet bolig- og erhvervsområde øst for Gambøtvej Blandet bolig- og erhvervsområde øst for Gambøtvej Status Plannavn Vedtaget Blandet bolig- og erhvervsområde øst for Gambøtvej Dato for offentliggørelse
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereNOTAT. Grundlag for dispensation fra åbeskyttelseslinje i Frederikssund Kommune. Etablering af kystbeskyttelse, Jyllinge Nordmark
NOTAT By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Grundlag for dispensation fra åbeskyttelseslinje i Frederikssund Kommune. Etablering af kystbeskyttelse,
Læs mereTillæg 20: Hjortespringet, Virklund
Tillæg 20: Hjortespringet, Virklund Silkeborg Byråd har 29. april 2019 besluttet at sende forslag til tillæg 20 til Silkeborg Kommuneplan 2017-2028 i offentlig høring. Kommuneplantillægget er i forslag
Læs mereBekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 1)
BEK nr 1060 af 21/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Kystdirektoratet, j.nr. 18/01714 Senere ændringer til
Læs mereSlagelse Kommunes bemærkninger til Næstved Kommunes Forslag til Turismetillæg til Planstrategi 2016
Næstved Kommune Sendt pr. mail til blivhoert@naestved.dk Plan og Udvikling Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse Tlf.: 58 57 36 00 plan@slagelse.dk www.slagelse.dk Slagelse Kommunes bemærkninger til Næstved Kommunes
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereTillæg nr til Kommuneplan Udvidelse af boligområde Egenappevej. d la d
Tillæg nr. 2017.19 til Kommuneplan 2017-2029 Udvidelse af boligområde Egenappevej K e d la d Udvidelse af boligområde Egenappevej Udvidelse af boligområde Egenappevej Status Plannavn Kladde Udvidelse af
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Ilse Gräber
Notat Kystdirektoratet J.nr. 15/01287-22 Ref. Ilse Gräber 10-10-2016 Kystdirektoratets udtalelse til stormflods- og klimasikring af Køge by Køge Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereTitel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.
Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereKommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr.26 til Kommuneplan 2007 2018 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 26 er vedtaget af Holbæk Byråd den 20. februar 2013 og offentliggjort den 24. april 2013. 1 Tidligere kommuneplanramme
Læs mereScreening for VVM-pligt af fornyet tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding
Center Natur og Miljø Finn Søgaard Bustedvej 16, Albæk 9541 Suldrup mail: solvang@rebild.dk Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-P19-2514-09
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs mereTillæg nr. 13 Spildevandsplan Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan By- og Udviklingsforvaltningen
Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 By- og Udviklingsforvaltningen Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 Sagsnr. 14/17738 November 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereBilag 5 Basisoplysninger Tekst
Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail
Læs mere