ADOPTION Kompendium til informationsmøder. Udgivet af AC Børnehjælp Elkjærvej Åbyhøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADOPTION Kompendium til informationsmøder. Udgivet af AC Børnehjælp Elkjærvej 31 8230 Åbyhøj www.a-c.dk"

Transkript

1 ADOPTION Kompendium til informationsmøder Udgivet af AC Børnehjælp Elkjærvej Åbyhøj

2 Indhold adoptionskompendium Kære kommende adoptant!... 1 Vente, vente & vente!... 4 Lev mens I venter!... 6 Adoption af søskende Statistik Børn Søger Forældre-listen: Vores vej til Albert Junlin Verdensfamilier Syv familiers udgifter til adoption Forsidefoto: Jonathan og Olivia er født i Sydafrika. Her er de fotograferet ved Louisiana i Humlebæk.

3 Kære kommende ansøger I dette kursuskompendium har vi samlet en række artikler og informationer, der giver indblik i forskellige aspekter ved adoption. En adoptionsproces bliver en stor del af de fleste ansøgeres hverdag, imens den pågår, og den udfordrer de flestes tålmodighed. Undervejs er der mange ting at tage stilling til, og meget man selv kun har lidt eller ingen indflydelse på. AC Børnehjælp har en lang række informationstilbud undervejs i processen, så dette materiale er nogle nedslag i emner, som vi forestiller os, kunne interessere vores ansøgere i starten. 3

4 Vente, vente... & vente "Der er mange former for ventetider i hele godkendelses- og adoptionsprocessen, og vi kan i vores situation konstatere, at de belastende ventetider smitter af på hinanden, så man aldrig giver sig selv lov til at glæde sig fuldt og helt," forklarede en vordende adoptivmor, imens hun sammen med sin mand ventede på et barn fra Kina. Optur, nedtur Mange vordende adoptivfamilier kan nikke genkendende til ovenstående. En adoptionsproces tager år, fra man starter sin ansøgning hos statsforvaltningen, og til man bliver forenet med sit barn. Antallet af neutrale hverdage, er for mange ventende familier få. Der er dage, uger og måneder med tilbageholdt frygt. Bliver man godkendt i fase 1? Hvad med fase 3? Hvorfor bliver man sprunget over på ventelisten? Hvorfor sker det igen og igen? Der er dage med euforisk lettelse. Fantastisk! Godkendelsen i fase 1 er i hus. Ens ansøgning er accepteret i giverlandet. Der er en uendelig række dage med sammenbidt utålmodighed. Vente på landevalgssamtale. Vente på at ansøgningen sendes til Kina. Vente på barn i forslag. Vente på at hente barnet. Vente, vente, vente! Så er der dage, hvor gulvtæppet uden varsel forsvinder under en. Giverlandet beder om supplerende oplysninger. Kamilla Aashnas mor og far - Kirsten og Karsten - fortæller: Vi hentede hende på Welfare Home i New Delhi. Vi ventede i over to år efter godkendelsen i amtet, til vi kunne rejse ud på vores livs rejse, men hun er hele ventetiden værd. Barnet, man får i forslag, er vurderet udenfor godkendelsen. Formidlingen lukker fra det land, som man har indstillet sig på, skal være ens barns oprindelsesland. Kravene fra udlandet ænder sig. I krise undervejs Når man betragter et adoptionsforløb udefra, er det ikke så svært at forstå, at man - midt i glæden over, at man er kommet på en venteliste, eller man har accepteret et barn i forslag - kan komme i en voldsom krise undervejs i et adoptionsforløb. Det sker i mindre eller større grad for de fleste vordende adoptivfamilier. Men når man er i processen, kan det opleves meget skuffende. Nu hvor drømmen om et barn er tæt på at blive Mor og datter mødes for første gang i Kina. til virkelighed, er der jo kun grund til at føle glæde og lettelse! Man kan sammenligne disse faser med så meget. En far har beskrevet tiden før barn i forslag med at stå i en kø, hvor man er bundet på hænder og fødder, og hvor man har bind for øjnene og høreværn på. Det er ikke rart at stå der, og man glæder sig voldsomt til i det mindste at få høreværnet og øjenbindet af. Det sker, når man får barn i forslag. Men man kan ikke forestille sig, hvordan det er stadig at stå bundet og ubevægelig - nu med en viden om, hvem det er, man på ubestemmelig tid er forhindret i at storme i møde. Det kan være så stressende og pinefuldt, at man føler sig fysisk syg, får galoperende hjertebanken, oplever humørsvingninger, er overvældet af mismod, føler sig handlingslammet, sover dårligt og har svært ved at koncentrere sig om sit arbejde. Der er en tendens til, at de forældre, der adopterer børn fra giverlande, hvor vente- 4

5 tiden på udrejse er meget usikker og/eller lang, i højere grad er i risikogruppe for at blive ramt af en før-adoptionskrise. Jo længere tid der går, inden man får grønt lys på udrejse, jo oftere skal man forklare sig overfor venner og arbejdsgivere. Og bemærkninger som 'Bliver hun ikke ret gammel, før I får hende hjem', eller 'Hvorfor banker I ikke bare i bordet hos det der adoptionsbureau?' kan slå en helt omkuld. Ingen magisk formel Der findes ikke nogen magisk formel, der kan opløse en før-adoptionskrise. Der er reelt kun én effektiv kur: Først at få sit barn i forslag og derefter at få det hjem. Det tager desværre den tid, det tager. AC Børnehjælp etablerer i disse år en lang række nye formidlingskontakter med henblik på at endnu flere forældreløse børn får mulighed for at blive døtre og sønner. Og vi motiverer til stadighed med vores samarbejdslande om at gøre ventetiden fra barn i forslag og til udrejse så kort som muligt. Det sidste er en proces, som vi kun på diplomatisk vis kan støtte op om. Krav til giverlandene har i bedste fald ingen effekt - i værste fald skader det den fortsatte formidling herfra. Med tidens mangfoldige elektroniske kommunikationsmuligheder er verden blevet mindre, og vi kan derfor i stigende grad give vores ventende forældre løbende informationer, digitale billeder osv. af barnet og dets trivsel i ventetiden. Senest har vi oplevet, at giverlande tilbyder ventende forældre til de lidt større børn at kommunikere med hinanden via elektroniske videokonferencer. situationer på dit arbejde og i dit liv i øvrigt. Mange gør desværre det modsatte; de vil helt i bund med opgaverne både på jobbet og hjemme, så de planlægger at yde 150 procent, før de får barn. Det magter de færreste. Uanset hvor mange trængsler, vordende adoptivfamilier må gå igennem, for at blive forenet med deres barn, så er det de færreste, der ville have gjort det anderledes, hvis de havde vidst, hvor udmattende processen kan opleves. For ens barn vil altid være værd at vente på. Artiklen startede med at citere en vordende adoptivmor. Vi slutter med at citere samme: "Hmmm, vi glæder os nu alligevel!" Undgå pres Det bedste, du kan gøre, hvis du føler, at du er inde i en før-adoptions-krise, er at anerkende det. Årsagen er din overbelastede psyke. Symptomerne er i fysikken, der overreagerer med at gå i alarmberedskab. Du er ikke ved at blive sindssyg. Du er ikke en skrøbelig plante, der væltes omkuld af livets vindstød. Du er ikke en irriterende adoptant. Du er et menneske placeret i en svær periode af dit liv, og det er naturligt, at din krop og psyke reagerer. Det er en god idé at snakke med din partner og dit adoptionsnetværk om det. Mange kan nikke genkendende til din beskrivelse. Prøv også at rumme, hvis du eller din partner har en anden - og måske mere indadvendt måde at klare krisen på. Gør, hvad du kan, for at undgå at sætte dig i særligt belastende Mikkel Julian bliver overdraget til Laila og Jan i Pasto, Colombia: At tage på sit livs rejse og være to og komme hjem som et trekløver, er det bedste, der er sket. Nu kan vi ikke huske, at ventetiden var svær og træls. 5

6 Lev mens I venter! Denne beretning er skrevet af Benedicte Pedersen. Hun er gift med Kent og mor til Noah Siphelele på 3½ år og knapt et år gamle Marius Simanga. Begge sønner er født i Sydafrika. Efter nogle år i behandling for barnløshed blev min mand og jeg endelig godkendt til adoption. Et valg eftertiden viste, at vi skulle have taget tidligere. Men man kan altid være bagklog. I december 2005, efter kun 10 måneder på ventelisten, blev vi forældre for første gang. Noah Siphelele var kun 3½ måneder gammel, da vi hentet ham i Johannesburg i Sydafrika. Min mand Kent og jeg har ikke altid været enige om, hvor mange børn vi hver især gerne ville have, men beslutningen om at vi skulle have en lillesøster eller lillebror til Noah, var vi helt enige om. 1. december 2006, et års tid efter vi var blevet forældre til Noah, sendte vi derfor ansøgningen til Statsforvaltningen om, at vi gerne ville adoptere et barn mere. Landevalget var nemt. Vores andet barn skulle selvfølgelig også komme fra Sydafrika. Gætterier og rygter, nej tak! Selve godkendelsesprocessen blev længere, end vi havde regnet med. Amterne var lige blevet nedlagt, Statsforvaltningerne skulle overtage adoptionsområdet, papirer forsvandt, papirer dukkede op igen, vente på samtaler Men endelige - i juli kom vi på ventelisten til Sydafrika hos AC Børnehjælp igen. Prognosen for ventetid var jo steget, siden vi ventede Noah. Derfor var vi anden gang vældigt bevidste om, at vi IKKE ville gå så meget op i gætterier om ventetiden og vores sagsnummers placering på ventelisten. Det gik super godt med at efterleve den beslutning det første års tid. Måske fordi det føltes ret uvirkeligt, at vi igen ventede os. Vi havde ligesom nok at gøre med hver eneste dag at glæde os over vores dejlige søn Noah. Og lige netop fordi vi have en skøn søn i forvejen, havde jeg nok regnet med, at hele ventetiden ville blive til at overskue. Så blev det alvor I maj 2008 fik vi besked om, at vores papirer var sendt til Sydafrika. Nu var det bare Noah og Marcus. 6

7 at vente på, at der blev bragt et barn i forslag til os. De første par måneder gik nemt; det var som om, at det ikke helt var gået op for os, at vores papirer nu VAR i Sydafrika, og at vi faktisk kunne blive ringet op, hvornår det skulle være. Familie og venner syntes nok også, at vi havde ventet længe. I hvert fald fik vi stadig flere spørgsmål gående på, hvordan det gik, og om ikke snart der skete noget osv. Vi kunne jo ikke svare andet, end at det kunne blive når som helst. Vores papirer var i Sydafrika, og det eneste vi ventede på var, at man der skulle finde et barn til os. Det var rigtig svært, oplevede jeg, at forklare folk som ikke kender til adoptionsprocessen, hvordan formidlingen fungerer og ikke fungerer; at man ikke følger kronologien på listen, at man kan opleve at blive ringet op som nummer 15 på listen, og at det ikke nødvendigvis er ens tur næste gang, selv om man står nummer et på listen Smittet af ventetidsblusen Umærkeligt begyndte jeg at opleve ventetiden anderledes. Jeg blev stadig mere optaget af ventelisten: Hvornår kom der barn til familier på listen? Hvorfra? Hvor gammelt var barnet? Jeg udarbejdede mine egne statistikker i et forsøg på at regne svarene ud på de spørgsmål, der ikke fandtes svar på. Så var der rygterne, de gode som de dårlige. Jeg sugede ALT til mig og brugte enormt meget tid foran computeren. Tjekkede forskellige hjemmesider og adoptionsforums. Fulgte trofast med på sidelinjen når familier var i Sydafrika efter deres børn. Tænkte i detaljer igen og igen over, hvordan det ville blive denne gang; en pige eller en dreng? Hvor gammelt? Hvorfra? Hvordan matcher man i Sydafrika, når man som os har en søn i forvejen? Bliver vi en af de heldige familier, der får barn, selv om vi stadig står langt nede på listen? En uendelig række af spørgsmål kørte i ring. Spørgsmålene kom både fra mig selv og fra andre. De fleste fandtes der ikke svar på, og det pinte mig usigeligt! Dagene, ugerne, månederne bar præg af, at jeg var nødt til hele tiden at være et sted, hvor jeg have adgang til Internettet. Tjekkede diverse hjemmesider op til flere gange i løbet af dagen - også på arbejde. Alligevel var det første, jeg gjorde, når jeg kom hjem, at tjekke nettet igen. Og også aftenerne blev brugt foran computeren. Rygternes rutscheture blev for opslidende Benedicte og Kent sammen med deres sønner Noah Siphelele og Marius Simanga. Begge sønner er født i Sydafrika. 7

8 Min mand derimod tog ventetiden stille og roligt, som han også havde gjort første gang. Jeg blev nærmest irriteret over, at han ikke kunne mobilisere lidt mere interesse og entusiasme over vores små skridt op ad listen og om rygter om det ene eller det andet. Også selv om jeg godt vidste, at han havde ret, når han sagde, at et nummers placering jo reelt ikke betød noget, når matchningen foregik, som den gjorde. Ventetiden tog mere og mere på mig, jo længere op ad listen, vi bevægede os. Jeg kunne snart ikke tænke på andet. Jeg have bl.a. et håb om, at andengangsansøgere måske ville blive prioriteret. Hvorfor ved jeg ikke, for det var jo ikke det, vi oplevede. Der var hele tiden masser af rygter. Nogle viste sig at være virkelighed, men de fleste viste sig bare at være flygtige gisninger. Storebror versus lillebror - Noah og Marius ser hinanden an. Rutscheturene og rygterne og gætterierne blev for opslidende for mig til sidst. I november 2008 tog jeg beslutningen og meldte mig ud af diverse adoptionsfora, som jeg flittigt havde besøgt flere gange om dagen. Dernæst fortalte jeg venner og familie, om hvordan jeg havde det. At jeg ikke ønskede at blive spurgt om vores forestående adoption, men at vi selvfølgelig ville fortælle, når vi fik afgørende nyt at vide. Nu ville vi nyde hinanden og vores søn og glæde os over, at vi endnu havde tid sammen som en lille familie på tre. De næste par måneder var superdejlige. Det var SÅ befriende at være fri for adoptionssnak, rygter, udregninger, hjemmelavede og ubrugelige statistikker og gisninger. Al den tid jeg før i desperation havde brugt foran computeren, brugte jeg nu positivt på at leve livet sammen med min dejlige familie. Det blev Vi var efterhånden tæt på toppen af ventelisten. Længslen efter Noahs lillesøster eller lillebror var der selvfølgelig hver eneste dag, men hverdagen fungerede meget bedre uden cyberspace, og tanken om vores forestående adoption fyldte "kun" i tankerne. Ventelisten på AC Børnehjælps hjemmeside blev dog tjekket en gang i mellem, og det gjorde selvfølgelig ondt i maven, hver gang vi blev overhalet på listen. Noget vi ikke prøvede, da vi ventet Noah. Hvorfor, var der ingen, der kunne svare på. Det var hårdt, men vi måtte leve med det. I starten af februar stod vi øverst på ventelisten. Det var ikke rart, selv om vi gav os selv lov til at forvente, at nu måtte det da snart være vores tur Endelig - lykkens fredag d. 13 Og det var snart vores tur, viste det sig. Fredag d. 13. februar blev lykkens dag for os. Min mor var på besøg fra Norge. Sidst på dagen skulle hun rejse hjem. Inden besøget havde hun forsikret os om, at AC meget gerne måtte ringe, imens hun var hos os. Vi sad alle fire i bilen på vej til min svigerfar til farvelkaffe. Jeg nåede lige at tænke, at det da ville være sjovt, hvis Tina fra AC Børnehjælp ringede i dag, fredag d. 13 da min mobil gav lyd fra sig. Privat nummer stod der på displayet. Jeg præsenterede mig. I den anden ende lød den dejligste stemme: "Hej Benedicte, det er Tina Schwendson fra AC Børnehjælp " Så med min mand, søn og mor i bilen, blev jeg mor til en lille dreng på 6½ måneder, som hed Prince Simanga og boede på børnehjemmet TLC. Afrejsen var allerede ugen efter! 8

9 Sådan! 2¼ år efter vi startede vores adoptionsansøgning, og 19 måneder efter vi kom på ventelisten, blev vi forældre endnu engang. 10 dage senere sad jeg i en sofa i Sydafrika på TLC, og fik min lille, dejlige, smukke søn Marius Simanga i armene. Jeg var nu mor til to skønne sydafrikanske guldklumpe. Det var netop Marius (Prince) Simanga, vi ventede på Det mest utrolige er, at den forfærdelige og meget opslidende ventetid ligesom falmede og med et føltes som om, at den var langt væk. Jeg vil altid huske den, men kun som en erindring om vejen til vores søn. Den fylder ikke mere. Faktisk har jeg det nu sådan, at selvfølgelig skulle vi vente lige så længe, som vi gjorde. Ellers havde vi ikke fået den dejlige søn og lillebror, som vi fik. Marius er lige netop den søn, som vi skulle have, og jeg priser mig lykkelig for, at skæbnen førte os sammen. Vi skal til Sydafrika igen. Med garanti. Men det bliver på ferie. Vores familie er nu fuldendt, og vi føler ikke trang til at udfordre os selv på en adoptionsventeliste igen. For behagelig, det var ventetiden ikke! Kæmpeknuser. 9

10 Statistik Denne statistik viser antallet af tvillinger og andre søskende formidlet gennem AC Børnehjælp i de seneste år. Caroline Felix Luna Nikolaj Jakob ÅR LAND TVILLINGER SØSKENDE 2010 Colombia - ICBF 1 2X2 Colombia - Pisingos 1X2 Etiopien 3 (1 X TRILLINGER) 1X3 Nigeria 1X2 Sydafrika 1X2 ÅR LAND TVILLINGER SØSKENDE 2008 Colombia: ICBF og Pisingos 3X2 Etiopien 1 1X2 Sydafrika 1X2 Thailand 1X2 Tjekkiet 2X2 ÅR LAND TVILLINGER SØSKENDE 2009 Colombia - ICBF 1 2X2 Colombia - Pisingos 1X2 Etiopien 1 Nigeria 1X2 Sydafrika 1X2 og 2X2 ÅR LAND TVILLINGER SØSKENDE 2007 Colombia - ICBF 1X2 Etiopien 1 1X2 og 1X3 Kina 1 Sydafrika 1X2 Vietnam 1 Tjekkiet 1X2 10

11 Adoption af søskende AC Børnehjælp anbefaler interesserede, der ønsker at adoptere søskende, at søge samrådet i Statsforvaltningen om en såkaldt "Både-og" godkendelse. Det er en godkendelse, som både giver lov til at adoptere et enkelt barn eller en søskendeflok i en given aldersramme. Godkendelsen til enkeltbarnet behøver ikke at være i samme aldersramme som søskendeflokken. Den kan fx lyde på et barn i alderen 0-36 måneder (almen godkendelse) eller søskende i alderen 0-60 måneder. En familie, der udelukkende har en søskendegodkendelse, kan risikere at komme til at vente meget længe, hvis der i en periode ikke er søskende til formidling fra den pågældende kontakt. Aldersspænd Jo større aldersspænd man magter at søge efter søskende i, jo større er chancerne for, at det lykkes AC Børnehjælp at finde et søskendepar til ansøgerne. Der er således uendeligt få søskendeflokke i aldersgruppen 0-36 måneder, der er frigivet til international adoption. Antallet af børn i flokken Langt de fleste ansøgere, der ønsker at adoptere søskende, vælger at begrænse deres godkendelse til et søskendepar, selvom de egentlig helst vil adoptere fx tre børn på en gang. Hvis man er godkendt til et søskendepar men måske er interesseret i at adoptere flere søskende, er det vigtigt, Martin Hô og Malou Tâm er biologiske søskende og født i Vietnam. at man fortæller ens adoptionsrådgiver på AC Børnehjælp om det. Hvis vi så finder en søskendeflok på tre til et ansøgerpar med godkendelse til to, så skal ansøgerne søge samrådet i Statsforvaltningen om en godkendelse, der kan omfatte børnene. Da de bliver bragt i forslag uden for ansøgernes godkendelse, har ansøgerne ret til at takke nej til børnene, uden at det får konsekvenser for deres danske godkendelse. Børn Søger Forældre-listen Rigtig mange adoptivforældre til søskendeflokke har fundet deres børn på AC Børnehjælps liste over børn, der søger forældre. På denne liste optræder børn, som vi har svært ved at finde forældre til på anden vis. Det kan være søskendeflokke, det kan være andre børn med særlige behov. Læs mere om Børn Søger Forældre-listen andetsteds i dette kompendium. Ventelistepraksis Ansøgere med godkendelse til søskende kommer på samme venteliste som ansøgere med godkendelse til ét barn. Når der kommer en søskendeflok, bliver den bragt i forslag til den øverste familie på listen, der har en godkendelse, der kan omfatte børnene. Selvom man står langt nede på fx Tjekkiet-ventelisten, kan man således, hvis heldet er med en, være den første, der får barn i forslag. Hvis man har en både-og godkendelse, og der imod forventning ikke kommer en søskendeflok som AC Børnehjælp kan bringe i forslag, så rykker man alligevel op på listen. I samråd med AC Børnehjælp kan man, når man når toppen af listen, bede om at få ét barn i forslag. Denne praksis kan selvfølgelig kun praktiseres på de ventelister, hvor AC Børnehjælp har indflydelse, eller hvor formidlingen kører kronologisk. Formidlingsgebyr for søskende Formidlingen af to søskende koster mere end et, men det er ikke dobbelt så dyrt. Formidlingen af barn nr. tre og fire i en søskendeflok koster ikke noget. På AC Børnehjælps hjemmeside kan man orientere sig i de aktuelle gebyrer. 11

12 Børn Søger Forældre-listen: Alle børn har ret til en familie! Alle vi, der arbejder med adoption, skal til stadighed holde os for øje, at vi arbejder for det forældreløse barns ret til en familie, og ikke for voksnes ret til et barn. Derfor repræsenterer Børn Søger Forældre-listen på mange måder indbegrebet af adoptionstanken. På denne liste søger vi adoptionsansøgere til en række børn, som vi har svært ved at finde forældre til på anden vis. Det kan være børn, der ikke længere er helt små. Det kan være børn, der er del af en søskendeflok. Det kan være børn, der har forøget risiko for at have særlige behov - fysisk såvel som psykisk. Eller det kan være børn med mindre handicaps - det kan dreje sig om alt fra en manglende finger til mere alvorlige misdannelser eller handicaps. AC Børnehjælp placerer børn årligt hos danske forældre via vores Børn- Søger-Forældre-liste. Proceduren er, at alle AC Børnehjælps nuværende og tidligere adoptanter uforpligtende kan melde sig til en mailingliste, hvor de, når listen opdateres, får en mail med en beskrivelse af de aktuelle børn. Barnet skal have gavn af adoptionen Inden vi sætter et barn på Børn Søger Forældre-listen, vurderer vi, om barnet kan betragtes som adoptérbart. Ved adoptérbart forstår vi alle børn, der med ingen eller lidt støtte kan fungere i et almindeligt familieliv. Det lykkes - men desværre ikke altid Det kan være svært, når vi fra tid til anden må meddele vores udenlandske samarbejdspartnere, at det ikke er lykkedes os at finde en dansk familie, der ønsker at adoptere et konkret barn fra Børn Søger Forældre-listen. Det er til gengæld utroligt glædeligt, når det lykkes os at finde præcist de forældre, som aldrig har vidst, at de netop var den mor og far, som det konkrete barn ventede på På AC Børnehjælps hjemmeside kan du læse om praksis på Børn Søger Forældre-listen. 12

13 Børn Søger Forældre-listen: Vores vej til Albert Junlin Skrevet af Albert Junlins mor Gitte Larsen. Her kommer en beretning om vores vej til at blive en adoptivfamilie. Vi startede ud som de fleste med et ønske om at få børn på den traditionelle måde. Da dette viste sig ikke kunne lade sig gøre, gik vi i gang med et behandlingsforløb mod barnløshed. Vi måtte igennem 3 IUI og 2 ICSI forsøg. Dette resulterede i vores datter Leanna, som nu er 5½ år. Da vores datter var 9 måneder gammel, valgte vi at gå i gang med behandlinger igen. Allerede inden jeg blev gravid, havde min mand og jeg haft adoption i vores tanker. Især jeg tænkte på, at hvis ikke det lykkedes med fertilitetsbehandlingen, var det med at komme i gang, da det tager tid at blive godkendt til adoption og bagefter går der jo tid på ventelisterne. Efter 6 ICSI forsøg og kr. fattigere orkede jeg ikke mere medicin, flere ægudtagninger samt bristede håb. Jeg havde en indre stemme, der sagde, at vores næste barn ville være adopteret. og møde ligestillede; at kunne tale frit om behandlingsforløb, tanker og ønsker om børn. Efter kurset tilmeldte vi os til AC Børnehjælp og skulle til at vælge, hvilket land vores kommende barn skulle være født i. Først kiggede vi på hvilke lande, vi opfyldte kravene til. Vi blev hurtigt enige om Kina. De havde på det tidspunkt en kort ventetid ca. 8 måneder. Desværre nåede vi kun at være på listen 1 måned, før den ventetid steg voldsomt. Jeg fulgte nøje udviklingen, som blot blev værre og værre. En lille notits om en dreng, der manglede forældre Min mand og jeg talte om speciel needs børn, og vi besluttede at få tilsendt Børn Søger Forældre-listen med disse børn. Vi nåede at få listen 5-6 gange, før vores søn dukkede I gang med adoption Vi gik i gang med det for os store arbejde at udfylde diverse papirer, der skulle til for at blive godkendt til at adoptere. Det virkede voldsomt på os, at der skulle gives så mange oplysninger, især de økonomiske. Alt skulle skrives ned, og tallene fløj rundt i vores hoveder. Vi drog begge et lettelsens suk, da det sidste punktum var sat, og papirerne afleveret. Kort tid efter var vi godkendt i fase 1 og kunne tilmelde os til det adoptionsforberedende kursus. Vores omgangskreds vidste på dette tidspunkt ikke noget om vores planer. Derfor var det dejligt at være på kurset Mor og far sammen med storesøster Leanna og lillebror Albert Junlin. 13

14 op. Der var blot en lille notits om ham, der beskrev, at han var 8 måneder gammel og født med dobbeltsidig læbe-, gumme- og ganespalte. Han var glad og mild med let til smil. Vi skyndte os at ringe til Annette på AC Børnehjælp. Ham ville vi meget gerne have. Et par timer senere kunne jeg se et ukendt opkald på min mobil. Ringede til Annette på AC Børnehjælp for at høre, om det var hende, der havde ringet. Det var det. Vi fik Junlin Qing i forslag. 'Se en baby' Om aftenen kiggede vi på læbe-gane-spalte foreningens hjemmeside. Vi fik rent faktisk et chok over nogle af billederne der. Jeg fik ondt i maven og var ked af, at jeg tænkte på at sige nej til den lille dreng. Næste dag, da jeg kom fra arbejde, var der post fra AC Børnehjælp. Inden jeg nåede at gøre noget, havde vores datter åbnet det ene brev. Med et billede i hånden kom hun stormende ud til mig og sagde: "Se en baby". Ved synet af dette første billede var han vores søn og Leannas lillebror. Han havde, og har stadig, de skønneste brune øjne og det dejligste smil. Vi fik ham i forslag d. 28. feb præcis på vores årsdag for log in i Kina. Vi fik en udvidet godkendelse den 8. marts, som er min fødselsdag. Derefter kunne vi blot vente på at få en udrejsedato. minutter efter gik døren op igen, og damen gik smilende lige hen mod os og afleverede drengen i mine arme. Vi var ret forbløffede, og tre gange i rap gentog jeg. "Jamen de har opereret ham i læben." Albert tog virakken med knusende ro og en vis portion sund skepsis. Han var rolig og bevidst om, at der skete noget mærkeligt i hans liv. Leanna, der på dette tidspunkt var knapt fire år, var genert og usikker. Vi sad alle fire i en sofa. Leanna, som aldrig havde været glad for babyer, eller børn mindre end hende selv, begyndte at ae Albert på Endelig blev vi en familie på fire Det tog fire måneder og en uge, før vi d. 9. juli 2007 stod i Kina - spændte og lidt nervøse, men 100% klar til at møde vores søn. Endelig så vi en dame med en dreng på armen, men nej det kunne ikke være ham. Han havde ikke læbespalte. Damen og drengen forsvandt ind ad en dør. Fem Grinebideren Albert i bad.. 14

15 hovedet og vise ham lidt legetøj. I det sekund var vi en familie på fire. Tiden i Kina gik med at se hinanden lidt an. På tredjedagen fik vi de første hjertelige smil. Vi opholdt os meget på hotellet dels pga. varmen men også pga. Leannas hvide hår. Hun var en turistattraktion, og hun blev bange og sky. Det var en voldsom oplevelse for hende, at folk stoppede op for at røre og se på hende. Folk fulgte efter hende og tog billeder. Det værste var en dame, der pludselig tog hende op og gik med hende. Hun blev så bange, at hun ikke sagde en lyd. Vi var i parker og en zoo. Her kunne vi bedre gå i fred, og der var mulighed for at lege. Albert var mest sig selv hjemme på hotellet. Når vi var ude, var han meget stille og iagttagende. Endelig kom dagen, hvor vi kunne rejse hjem til DK. Vi blev modtaget af familie og venner i både København og i Karup. Det havde vi valgt for derved at kunne sige nej tak til besøg den første tid. En dreng med mod på livet Albert har vist sig at være en dreng med en stærk vilje, og en masse mod på livet. Der er ingen tvivl om, at han har haft det godt under de omstændigheder, der nu har været muligt for ham det første år af hans liv. Det er til daglig gavn for både ham og os. Han er en tryg og kærlig dreng. Vi har haft en periode, hvor han ville slå, når han blev frustreret, men det er han stoppet med igen. Han har generelt sovet godt. Der har været, og er stadig, nætter, hvor han drømmer, men blot han mærker en hånd, falder han til ro igen. Han har været indlagt på Rigshospitalet for at få opereret ganen. Jeg var indlagt med ham. Det var hårdt for ham. Jeg er sikker på, at han havde en reaktion på hans operation af læben i Kina. Han havde været indlagt i tre uger i Kina. På Riget fik han uden grund feber efter operationen. Han ville ikke spise og havde svært ved at sove. Dagen efter vi kom hjem, var feberen væk, og han spiste som før. Hans start i dagplejen gik også godt, der var dog reaktioner med pludselige vredesudbrud og urolige nætter, men efter et par måneder var han tryg ved situationen. Da han pludselig måtte skifte dagpleje, foregik det uden reaktioner. Lige nu overvejer vi, om han skal vente et par måneder med at starte i børnehave. Ikke pga. om han kan klare sig, men pga. hans sprogudvikling, som er forsinket pga. hans ganespalte. Han skal efter planen starte til august Vores vej til at blive en familie på fire har set i bakspejlet været en tur med mange op- og nedture. Men det har jo været det hele værd. Lige pt. er vi på venteliste til endnu et barn fra Børn Søger Forældre-listen. To nissebørn der er helt klar til julamanden. 15

16 Verdensfamilier En del familier har gennem tiderne oplevet at stå på en venteliste, der enten er gået alt for langsomt eller er helt gået i stå. Nogle har haft barn fra det ønskede land i forvejen. For flere af disse familier har det svært at rumme, at de - hvis de ønskede sig flere børn - ville blive en familie med børn født i forskellige lande. Mere udbredt end som så Virkeligheden er, at flere hundrede af AC Børnehjælps flerbørnsfamilier har hjemtaget børn fra to eller flere lande. Dvs. at verdensfamilier, hvor børnene i familierne er født i forskellige lande - herunder Danmark - langt fra er noget særsyn blandt vores adoptivfamilier. De trives og har hverken flere eller færre glæder og genvordigheder, end adoptivfamilier, hvor børnene er født i det samme land. Vi har ganske enkelt ingen tilbagemeldinger om, at det er et særligt problem at have børn, der er født i forskellige lande. Foranlediget af AC Børnehjælps fokus på emnet, spurgte en mor til tre børn fra tre forskellige lande sin 11-årige datter, om hun gerne ville have haft, at alle familiens børn kom fra det land, som hun var født i? 'Hvad mener du?' svarede datteren. Tanken var for hende så fjern, at hun ikke forstod spørgsmålet. Efter en mere detaljeret forklaring fastslog datteren: 'Det har jeg godt nok aldrig tænkt over!' Rummelighed Når vores anden- og tredjegangsfamilier står i en situation, hvor det viser sig, at det ikke er muligt at få endnu et barn fra det land, man først har adopteret fra, så er det en sorg. Det land, ens første og/eller andet barn oprindeligt kommer fra, er valgt med hjertet og har givet en det bedste man har - ens barn. Det kan kræve en meget bevidst indsats at få hjertet til at banke for et andet giverland. "Men," som en af vores Verdensfamilier, der har stået i situationen, har sagt.. 'Klø på, gå fremad - det er ikke farligt, og det vil vise sig at være totalt og aldeles ligegyldigt, hvor jeres børn kommer fra. Det, der betyder noget er, hvem de kommer til - jeres familie. Et barn er et barn. Og når man har fået det, ja så er der jo ikke nogen tvivl om, at det var lige netop det barn, man skulle have.' Søskende er søskende Uanset hvilke lande ens børn er født i, og uanset hvor forskelligt et udseende de måtte have, så bliver de søskende, når de vokser op som søskende. En mor med to døtre fra to forskellige lande forklarer: 'Vores to piger er meget tæt knyttet til hinanden. Hvordan deres forhold bliver, når de vokser op, kan vi jo ikke vide noget om, men som det ser ud lige nu, betyder det uendeligt meget for dem at have hinanden. De er forskellige af sind - og i øvrigt ligner de heller ikke hinanden fysisk - men det er ganske forunderligt at opleve båndet imellem dem, som er meget stærkt, uanset at de er født i to forskellige lande.' Om at ligne eller ikke ligne nogen For mange familier er det vigtigt, at når nu ens børn ikke ligner en gennemsnitsdansker, så skal de, så vidt det er muligt, ligne hinanden i søskendeflokken for derved at skabe en accept af at se ud, som de gør. Vores verdensfamilier vender den en halv gang rundt. De ser det som en gave, at være en international familie, hvor det åbenlyst er OK at se forskellig ud. Med rum og plads til alle forskellige mennesker og med et bredt syn på verden. Der bliver højere til loftet. En mor har formuleret det således: 'Det fylder ikke så meget i hverdagen hos os, at pigerne er adopterede, selvom vi selvfølgelig snakker om det fra tid til anden. At de er fra to forskellige lande har derimod den positive betydning, at det understreger vores i forvejen multikulturelle familiesammensætning. Vi er fra Irland, Danmark, Vietnam og Kina, og vi kalder os selv De Forenede Nationer. Vi taler engelsk og dansk indbyrdes, og da vi i øvrigt rejser ret meget, snakker vi meget om dét med forskellige lande, forskellige sprog, forskellige vaner osv. Selvom vores piger stadig er små, har de en ret god forståelse for, at der findes mange forskellige lande, og at det er helt normalt at være født andre steder end lige netop her, hvor vi bor. Vi har altid håbet at kunne bibringe vores børn en stor tolerance og nysgerrighed overfor andre mennesker, og det, føler vi, at vi efterlever ved netop selv at være sådan en smeltedigel af forskellige baggrunde.' 16

17 Skæbnefællesskab Hvordan kan familien 'rumme' så mange lande og kulturer? Adoptivbarnet har brug for, at dets oprindelsesland er synligt og betragtes positivt i familien, og kan det ikke være svært for forældrene at leve op til, hvis der er tale om flere lande og flere kulturer? Vores Verdensfamilier ser de forskellige oprindelseslande i familien som en mulighed for at skabe rum for det enkelte barns opfattelse af sit eget fødeland. En mor til børn fra tre lande fastslår: "Vores børn er hinandens bevis på, at der er mange steder i verden, der er børn, der kan have behov for at få en familie i et andet land. Ens fødeland er ikke det eneste land, hvor der er nogle vilkår, der gør, at man ikke længere bor i landet." Om at søge sin oprindelse De unge og voksne adopterede har meget forskellige muligheder for at søge deres oprindelse, alt efter om de kommer fra det ene eller det andet giverland. Fx er børnene fra Kina så godt som altid beskrevet som hittebørn, mens børnene fra fx Colombia og Sydafrika ofte er meget velbeskrevne. Det ene barn har man måske hentet hos en plejefamilie, man har opholdt sig i landet i måneder og man taler måske lidt af hovedsproget i landet. Det andet barn har man måske efter et døgn i oprindelseslandet fået i armene på et kontor, hvorefter man efter en uges tid er rejst hjem til Danmark med kun lidt viden om landet og om barnets oprindelse. Dilemmaet anerkender vores Verdensfamilier som et problem, men en mor understreger, at det ikke er løst ved, at man adopterer fra samme land. Med mindre at man adopterer biologiske søskende, så vil ens børns oprindelse næsten altid være vidt forskellig og også være vidt forskellig tilgængelig for den unge og den voksne adopterede. Landegrupper Adoptivfamilier har ofte meget stor glæde af at være med i fx landegrupper, mailinglister, udrejsegrupper osv. Derfor er det ikke kun den kuldsejlede drøm om et barn fra et bestemt land, der smerter, når det viser sig, at ens kommende barn er født i et andet land, end det man længe har troet. Det er også besværligt, at man skal finde andre, helt ukendte familier at være i netværk med. Vores verdensfamilier vælger derfor ofte Storebror Nicolai er født i Danmark. Lillesøster Noelle er født i Vietnam. Derudover tæller familien far Henrik, der er adopteret fra Finland og mor Annette, der er født i Danmark. foraer, hvor skæbnefællesskabet omkring det, at man er en adoptivfamilie, er større end landefællesskabet, for eksempel lokale legegrupper, elektroniske generelle netværk og arrangementer i Adoption & Samfund. Ingen af vores verdensfamilier har angivet, at de har følt sig isolerede. Snarere tværtimod har flere familier understreget, at i en adoptivfamilie bør fokus være på familien og familiens lokalområde - ikke på et eller flere oprindelseslande. 17

18 En verdensfamilie bliver til De færreste af AC Børnehjælps verdensfamilier er planlagt på forhånd. Som en mor udtrykker det: 'Sådan har kortene bare lagt sig'. At kortene lægger sig, som de gør, skyldes som regel et eller flere af følgende forhold: Et giverland lukker. I de seneste år har vi set det med Ecuador, Brasilien og Hviderusland. Formidlingen går pludselig så langsom, at prognosen for ventetid bliver mange lang. I de senere år har vi set det med store afgiverlande som Kina og Vietnam Praktiske hensyn som fx lang udrejsetid Ens godkendelse matcher dårligt de børn, der kommer (søskende, større børn) Man bliver for gammel til det pågældende land eller andre af landets krav så som antallet af børn Et hjemmelavet barn er pludselig på vej Man har ressourcer i familien, der er plads og rum til et barn mere, så man adopterer ud fra andre motiver end barnløshed, fx fra Børn Søger Forældre-listen. Siqi er født i Kina. Storesøster Karishma er født i Indien. 18

19 Seks familiers udgifter til adoption Et barn koster ikke noget, men adoptionen af det koster. En del vil de fleste med rette sige. Der er udgifter i forbindelse med godkendelsen, gebyrer til AC Børnehjælp, udgifter i forbindelse med at klargøre ansøgningen til udlandet og udgifter til selve rejsen. Det er meget forskelligt, hvor meget vores familier ender med at have brugt på formidlingen af deres barn. Det afhænger af, hvor barnet kommer fra, hvor mange der rejser ud efter barnet, og selvfølgelig betyder det også lidt, hvor sparsommelig familien er under rejsen. Sydafrika Benedicte og Kent Pedersen var i marts 2009 sammen med deres ældste søn Noah på 3½ år i Sydafrika efter knapt et år gamle Marius Simanga. Familien var af sted i to uger. Tilmelding til AC Børnehjælp: kr. Landevalgsgebyr til AC Børnehjælp: kr. Hjemtagelsesgebyr til AC Børnehjælp: kr. Lægeerklæring x 2: 300 kr. Notarius Publicus x 5: kr. Opdaterede lægeerklæringer x 2: 312 kr. Vaccinationer x 2: 572 kr. Vaccination Noah: (hep A) 355 kr. Flybilletter: kr. Ophold i SA inkl. måltider og tøjvask: kr. Udgifter i SA inkl. Udflugter og lommepenge: Ca kr. Gaver: 500 kr. Udgifter før tilskud: kr. Adoptionstilskud fra staten (2009): 44565kr Totale udgifter: kr. Benedicte og Kent Pedersen i Sydafrika sammen med Noah på 3½ år og et år gamle Marius. 19

20 Colombia - den private institution Chiquitines Maj-Brit og Kristian Marcussen hentede i august 2009 deres to år gamle datter Johanna på den private institution Chiquitines i Colombia. Familien var af sted i ca. fem uger. Tilmelding til AC Børnehjælp: kr. Landevalgsgebyr til AC: kr. Hjemtagelsesgebyr til AC: kr. Adoptionsforberedende kursus: kr. Lægeerklæringer i forbindelse med godkendelse: kr. Notar i Danmark: kr. Visum: kr. Vaccinationer (Hep. A+B, Gul feber) Malariapiller: kr. Gaver: 700 kr. Flybilletter: kr. Flybilletter i Colombia: kr. Hotel Cali inkl. forplejning og ture mm: kr. Hotel Bogota inkl. fuld forplejning: kr. Lommepenge inkl. Taxa: kr. Pas til Johanna og notar: 455 kr. Udgifter før tilskud: kr. Adoptionstilskud fra staten (2009): kr. Peru Familien Laustrup bestående af mor Tina, far Christian og storebror Alexander var i april 2009 i Peru efter lillebror Victor på 2 år. Familien var af sted i fire uger. Tilmelding til AC Børnehjælp: kr. Landevalgsgebyr til AC Børnehjælp: kr. Hjemtagelsesgebyr til AC Børnehjælp: kr. Notar i Danmark: kr. Adoptionskursus: kr. Lægeerklæringer: kr. Psykolograpporter: kr. Vaccinationer m.m..: kr. Transport i Danmark: kr. Gaver og overvægt: kr. Flybilletter, KLM: kr. Flybilletter i Peru: kr. Hotelophold: kr. Mad og transport m.m.: kr. Udgifter før tilskud: kr. Adoptionstilskud 2009: kr Totale udgifter: kr. Udgifter i alt: kr. Charlotte og Hans med deres børn. 20

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Ved international adoption kender ansøgeren i langt de fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som de

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Med barnet i centrum. Fremmedadoption Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION

Læs mere

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson:

Formidlingen fra Senegal: Vores kontaktperson: Formidlingen fra Senegal: DanAdopt har 13 familier på Senegal ventelisten, og I har fået udmeldt forskellige ventetider. Ventetiderne er altid et estimat, da vi ikke kan forudse, hvor mange børn der frigives

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Værd at vide om: Adoption. Adoption

Værd at vide om: Adoption. Adoption Værd at vide om: Adoption Adoption Ansøgning om adoption De danske myndig heder ønsker at sikre, at et barn, der bortadopteres får de bedste opvækstvilkår. Hvis I ønsker at adoptere, skal I derfor igennem

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care Lovgivning, regler og procedurer DanAdopt Danish Society for International Child Care At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som var det ens eget. Når man adopterer et barn, får man samme

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE ICYE programmet 6 eller 12 måneders frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre. Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard

DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre. Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre Udgiver:

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Adoption en politisk hånd til et godt liv Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Velkomst og tak til Özlem Cekic Præsentation af politikere og paneldeltagere Indledende præsentation

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption

Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption Aftale mellem Ansøger og Danish International Adoption Denne aftale har til formål at klarlægge de gensidige rettigheder og forpligtelser samt de økonomiske vilkår for en adoption gennem Danish International

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

SCRAPBOG KARAKTEROVERSIGT

SCRAPBOG KARAKTEROVERSIGT SCRAPBOG KARAKTEROVERSIGT OVERSIGT INTRO KARAKTERER... 2 MONA... 3 THOMAS... 4 GITTE... 5 KIMMI... 6 LIVA OG KURT... 7 TOVE, PATRICK, HELLE OG JENS PEDER... 8 Mor glæder sig til sin søns besøg! profil

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE 2 0 1 6 F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE Ingen og intet behøver at stagnere i modstand og frustration FREE LOVING OPEN WISE Vil

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere