1. Projektbeskrivelse Indledning og problemfelt Problemformulering Sydafrika og townships Valg af case...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Projektbeskrivelse... 5. 1.1 Indledning og problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Sydafrika og townships... 7. 1.3.1 Valg af case..."

Transkript

1 Abstract The objective of this study is to examine how travel agencies advertise for trips to Cape Town and townships in South Africa. The examination includes how the advertisement affects the local people living in these areas. By using Norman Fairclough s Critical discourse analysis we are able to analyze how the Western travel agencies use language in their advertisement to maintain their power, and separate the West from the rest. In this study, theory by Edward M. Bruner and Stuart Hall is included to understand the social consequences of tourism. The results of this study indicate that the advertisement and the use of discourse have an impact on what tourists expect when visiting Cape Town. Therefore the advertisement has an influence on the locale people because they need to create what the tourists expect. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektbeskrivelse Indledning og problemfelt Problemformulering Sydafrika og townships Valg af case Dimensionsforankring Kultur og historie Tekst og tegn Metode og teori Overvejelser om valg af metode og teori Valg af teori Valg af metode Fravalg Valg af rejsebureau Socialkonstruktivismen Sprogets betydning i socialkonstruktivismen Diskursanalysens kobling til socialkonstruktivismen Michel Foucault Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Sprogbrug som social praksis Den tredimensionelle diskursmodel Roland Barthes, Herbert P. Grice og John E. Andersen Stuart Hall og Edward M. Bruner Stuart Hall Edward M. Bruner Sammenfatning af Hall og Bruner

3 3. Analyse Tekstanalyse Sætningsopbygning Ordenes betydning Sproghandling Implikatur Townships Reklamens video og billeder Delkonklusion Diskursiv praksis Produktionsprocesser Intertekstualitet Diskursordner Delkonklusion Social praksis Forholdet mellem os og dem Common sense Identitetsændring Delkonklusion Diskussion Kilroys etiske værdier Overvejelser om Kilroys bæredygtige turisme Turisten som paparazzo Townships som seværdigheder Turisternes forventning Tilpasning og magtforhold Den hvide mands byrde Konklusion Perspektivering De etiske dilemmaer

4 6.2 Fra campingvogn og badeferie til slum og autenticitet Litteraturliste Artikler Billeder og figurer Bøger Hjemmesider og online dokumenter Bilag

5 1. Projektbeskrivelse 1.1 Indledning og problemfelt Gennem feriens udviklingshistorie er det blevet aldeles udbredt at rejse udenlands for at opleve fremmede kulturer. Det handler i højere grad om at opleve en modsætning til den traditionelle charterferie, hvor det primære formål med ferien var at slappe af. Det er blevet yderst populært at tage på spændende guidede ture til slumområder i Rio De Janeiro, Mumbai, Nairobi eller Cape Town. Ordet slum blev for første gang registreret i Oxford Dictionary i 1884 i den viktorianske tid i London, hvor middelklasseborgerne viste interesse for at besøge forsumpede bydele, og ligeledes i New York besøgte velhavende borgere de udsatte områder såsom Lower East Side for netop at se, hvordan de andre levede. Selvom ordet slum opstod på denne tid, faldt interessen for at udforske forhutlede områder dog igen i starten af det 20. århundrede (Website A). På denne tid var det øjensynligt en tendens, at de mere velhavende indbyggere besøgte egne nabolag for at udforske de forsømte vilkår, de andre levede under. Slumturisme lyder ikke som ren poesi, når man hører ordet, og det kan vække en vis ambivalent følelse for, hvordan man skal forholde sig til denne tendens, der bliver større og større i turistbranchen. Det har skabt megen debat og uenighed om, hvorvidt slumturisme og arrangerede slumture til de udsatte områder er etiske korrekte at bruge i markedsføring som forretning. Attraktionen deler vandene mellem to etiske spørgsmål hos kritikere, turister og rejseudbydere: Er det en horisontudvidende rejseform og tiltrængt økonomisk hjælp til beboerne, når lokale bureauer slår sig op på at sælge rundture i slumkvarterer? Eller er der tale om en zoo-logisk have, bare med mennesker? (Villadsen 2012) Ved at arrangere udflugter til slumkvarterer og skabe en kontakt til andre folkeslag i andre kulturer, giver det en mulighed for at udvide visheden og forståelsen for fattigdom og 5

6 dårligere vilkår andre steder i verden. Turister, som ankommer til slummen, har muligheden for at donere penge og sprede budskabet om at bekæmpe fattigdom efter, de har oplevet og set omstændighederne med egne øjne. Dette er netop, hvad fortalerne for slumturisme påstår, at turene bidrager med. På den anden side melder kritikere ud, at der ikke skabes nogen dialog mellem de lokale og turisterne. Derfor sammenlignes turene som en menneskelig zoologisk have, hvor det kun handler om at tage gode billeder af noget nyt og spændende - side om side med billederne fra gårsdagens udskejelser på stranden med en drink i hånden. Kennedy Odede 1 er en kritiker af slumturismens udvikling, og han skrev en opsigtsvækkende artikel i New York Times i 2010 (Website B). Han kommer selv fra den store Kibera-slum, som ligger i Nairobi i Kenya. I artiklen beskriver han sine egne erindringer om det første møde med en hvid turist, der hensynsløst tog et billede af ham, som var han et dyr i et bur, hvorefter turisten fortsatte ufortrødent videre ned af vejen, uden at vise nogen interesse for en dialog eller kontakt. Ifølge kritikere, såsom Kennedy Odede, forvandler slumturene kvarterene til underholdning. Disse indgår ukritisk som endnu en aktivitet i rækken af de oplevelser, som turisterne tager på i løbet af en ferie. Odede mener, at der nærmest ingen dialog er mellem turisterne og de lokale, og det tætteste de kommer på kontakt er igennem kameralinsen eller et enkelt hej. Disse kritiske holdninger til tendensen antyder, at det gør mere skade end gavn at besøge slummene, og hvad får en flok turister ud af at iagttage et lille barn uden rent tøj og med udspilet mave på grund af underernæring? Film- og musikbranchen har i de seneste år skabt opmærksomhed igennem spillefilm og musikvideoer, der finder sted i slumområder forskellige steder i verden. To store film, som skabte røre og debat ved at benytte slumområder som markedsføringsramme, er City of God og Slumdog Millionaire (Website C). De er blevet kritiseret for at vække tendensen for slumturisme og for at være startskuddet til en udbredelse af interessen for at rejse til anderledes destinationer eller til at arrangere en anderledes form for udflugt på den typiske charterferie: Den vestlige verdens populærkultur rejser den ene vej på jagt efter autenticitet, rødder, romantik og credibillity, mens den afrikanske 1 Leder af organisationen Shining Hope for Communities, som støtter kvinder i Kibera-slummen 6

7 populærkultur fascineres af bling bling-attituder og en luksuriøs MTVtilværelse. Fælles for begge popkulturer er, at de karakteriserer en eskapisme væk fra virkeligheden og ud i en eksotisk forestilling om guld og grønne skove eller fattigdom og originalitet. (Ibid.) Som ovenstående citat udtrykker, er det i den vestlige kultur blevet en tendens at gå på jagt efter autenticitet og det modsatte af, hvad hverdagen byder på i det givne land, man lever i. Det er således tydeligt, hvordan Vesten bliver påvirket af medier til at rejse til steder, hvor det er muligt at opleve den fremstilling, der bliver givet af slumområder. I kraft af at flere rejsebureauer udbyder ture til disse områder, er det dermed blevet en selvfølge, at en tur til f.eks. Afrika skal indebære autentiske elementer. 1.2 Problemformulering Hvordan markedsføres rejser til Cape Town og townships, og hvilke sociale konsekvenser kan dette medføre? 1.3 Sydafrika og townships Projektet tager udgangspunkt i Sydafrika og townships, og det er derfor relevant at redegøre for hvilken historisk udvikling, der ligger til grund for townships oprindelse. Sydafrika er et velfungerende, rigt afrikansk land med et demokratisk styre. Sydafrikas ældste by Cape Town er ligeledes en moderne, veludviklet by med smarte caféer, restauranter og klubber (Kåri 2012: 25). Der er dog tale om en opdelt by i et opdelt land. Der er et stort skel mellem rig og fattig, idet ca. halvdelen af befolkningen, primært sorte, lever under fattigdomsgrænsen (Ibid.: 8). Dette bunder i den Apartheidpolitik, der herskede i over 40 år, hvor de hvide havde magten og indførte en lovgivning, der var bygget på racediskrimination (Ibid.). Lovene havde rødder i kolonitiden, hvor den britiske kolonimagt regerede. Der blev ført en race- 7

8 adskillelsespolitik, hvor alle befolkningsgrupper blev opdelt efter deres race, og sorte fik frataget deres politiske og økonomiske rettigheder (Clevin 2001: 8). Befolkningen blev tildelt specifikke områder i landet efter deres hudfarve (Kåri 2012: 8), og i loven Lov om adskilt beboelse blev sorte, farvede og asiatere frataget retten til at eje jord i de områder, der var tilegnet de hvide. De sorte, farvede og asiatere blev i stedet flyttet til områder i udkanten af byen, hvor de kunne bo i townships i en passende afstand fra de hvides boligområder (Clevin 2001: 9). I 1994 blev Sydafrika en demokratisk stat, idet alle befolkningsgrupper fik deres stemmeret igen (Kåri 2012: 8). På trods af at der ikke længere eksisterer en raceadskillelsespolitik, og visse befolkningsgrupper ikke er tvunget til at bo i townships, er der stadig store økonomiske forskelle at finde mellem sorte og hvide samtidig med den stigende arbejdsløshed (Ibid.: 11). Størstedelen af de sorte bor i overbefolkede townships i udkanten af de større byer (Ibid.: 8), hvor de bor i små primitive skure primært lavet af affaldsmaterialer og med en begrænset adgang til elektricitet og vand. I 1980 erne startede arrangeringen af ture til townships, de såkaldte slumture, for at de hvide politikere i den lokale regering kunne få indblik i hvordan, de sorte levede, og dermed få en bedre forståelse for de sortes adfærd (Frenzel 2012: 196). Efter Apartheids ophør steg interessen for at komme på ture til townships, og interessen for at tage på arrangerede ture blev spredt til et internationalt niveau (Booyens 2010: 274). Turene til slumområderne er primært arrangeret af vestlige rejsebureauer, hvor turister tager ud og oplever underbemidlede tilstande og mennesker i disse områder Valg af case Interessen for townships er steget stødt med årene, hvilket tydeligt kommer til udtryk blandt rejsebureauers markedsføring. Det ses som en general tendens at vestlige rejsebureauer, der sælger ture til Sydafrika, promoverer ture til townships. Mange rejsebureauer inddrager disse ture som en del af deres program og fremstiller det således som et must under en rejse til Sydafrika. I dette projekt er der valgt at tage udgangspunkt i Kilroys markedsføring af et rejsetilbud på deres hjemmeside. Ved hjælp af Faircloughs kritiske diskursanalyse vil casen blive 8

9 analyseret som en kommunikativ begivenhed, hvori målet er at få en større viden om hvilke redskaber og hvilken viden om samfundets mentalitet, Kilroy trækker på. Casens analyse vil fokusere på den skrevne og talte tekst, hvilket i dette tilfælde vedrører en tekst, video og billeder, der forekommer i reklamen. Den valgte reklame er et eksempel på en af de mange markedsføringer af rejser til Sydafrika, og Kilroy vil derfor blive betragtet som et generelt eksempel på turistindustriens markedsføringsprocedure. Denne form for markedsføring bliver interessant, idet alle udbydere stiller udflugter til townships op på lige fod med andre former for underholdning og aktiviteter. Det er netop denne form for markedsføring, der har skabt interessen for dette projekt, fordi der ønskes at undersøge hvilke diskurser, rejsebureauerne benytter for at sælge deres rejser bedst muligt. 1.4 Dimensionsforankring Dette projekt er forankret i to dimensioner kultur og historie og tekst og tegn, og de vil blive forklaret i relation til projektet herunder Kultur og historie Projektets første dimension er kultur og historie. Årsagen til at denne dimension er relevant at benytte er, at man både kan se på den udvikling, der er sket for guidede ture til slumområder rent historisk, og hvordan kulturmødet mellem de vestlige turister og de lokale bliver fremstillet af rejsebureauer som f.eks. Kilroy. Dette beskrives i studieordningen for kultur og historie således: Inden for historie- og kulturdimensionen arbejdes der med de historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser som former mennesker og menneskelivet, men også med hvordan disse betingelser formes af mennesker og af menneskelivet. (Olesen 2012: 7) I dette projekt vil fokus dog ligge på kulturmødet mellem de vestlige turister og de lokale. 9

10 1.4.2 Tekst og tegn Den anden dimension, dette projekt er forankret i, er tekst og tegn. Idet vi vil anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse, gør det, at (...) projektet i væsentlig grad anvender analyse og beskrivelse af tekster og/eller tegn og tegnsystemer som metode til at behandle det formulerede problem (...) (Ibid.). Det ønskes at undersøge Kilroys promovering og fremstilling af Cape Towns slumområde, hvilket bliver gjort muligt ved hjælp af den kritiske diskursanalyse. 2. Metode og teori Ud fra Norman Faircloughs bog Kritisk Diskursanalyse vil vi gennemgå den metode og teori, der benyttes i dette projekt. Fairclough beskriver selv, at hans kritiske diskursanalyse, der er en kombineret metode og teori, lægger op til at inddrage yderligere teori, og derfor vil teoretikerne Stuart Hall og Edward M. Bruner inddrages i projektet. Fairclough mener, at det er vigtigt at tillægge sig en kritisk tilgang: Der er hårdt brug for en form for sproglig træning, som lægger vægt på kritisk opmærksomhed på ideologiske processer i diskurs, så folk kan blive mere opmærksomme på deres egen praksis og være mere kritiske over for de ideologisk investerede diskurser, som de underlægges. (Fairclough 2008: 50) Derudover vil tekstanalysen blive underbygget med begreber beskrevet af Roland Barthes, Herbert P. Grice og John E. Andersen. Metode og teori afsnittet vil ligeledes omhandle, hvordan vi ønsker at benytte metoden og teorien, valg og fravalg samt en redegørelse for hvilken ramme, der arbejdes indenfor. 2.1 Overvejelser om valg af metode og teori Med udgangspunkt i problemformuleringen har vi gjort os overvejelser om, hvilke metoder der ville være relevante at benytte. Ved at anvende en diskursanalyse har vi som forskere været opmærksomme på, at vi undersøger diskurser, som vi på forhånd har en forudindtaget mening og viden om. 10

11 Dette projekt tager udgangspunkt i Kilroys markedsføring af rejser til Cape Town, og de oplevelser man får på en sådan tur, herunder ture til townships. Måden markedsføringen vil blive grebet an på er ved at lave en kritisk diskursanalyse og inddrage teorier fra henholdsvis Stuart Hall og Edward M. Bruner, der forholder sig kritisk til hele turistindustrien, og det den indebærer Valg af teori Der er udvalgt teori med det fokus at kunne besvare problemformuleringen på den bedst mulige måde. For at undersøge de sociale konsekvenser af markedsføringen til Cape Town, er det derfor oplagt, at vælge teorier der går ind og forholder sig til netop disse konsekvenser, og derfor er Bruner og Halls teorier anvendelige Valg af metode Den kritiske diskursanalyse er valgt som metode, da den ser kritisk på årsag/virkningsmekanismerne i samfundet, hvilket den forklarer, at man normalt ikke er opmærksom på (Ibid.: 120). Med det menes der, at man som modtager af diskurser ikke bemærker virkningen, de har, men først ved nærmere analyse bliver klar over deres eksistens (Ibid.). Ved at anvende denne metode, kan man forholde sig kritisk og dermed være opmærksom på den magt, man er underlagt, og som finder sted i Kilroys markedsføring. Havde man valgt andre metoder til at analysere Kilroys markedsføring, som f.eks. tekstanalyse, var man ikke kommet frem til samme besvarelse af problemformuleringen, og man havde ikke fundet frem til de sociale konsekvenser, som markedsføringen resulterer i. Det er dermed en kritisk tilgang, der er lagt over dette projekt, og det er gennem et kritisk syn på udbydelsen af ture til Cape Town, og dermed også til townships, at man kan komme frem til hvilke sociale konsekvenser, det medfører Fravalg Taget i betragtning af at der i dette projekt arbejdes inden for en begrænset tidsramme, er der valgt at lægge lige stor vægt på alle tre dimensioner i den kritiske diskursanalyse men uden at gå yderligere i dybden med dem: 11

12 ( ) [D]et er vigtigt at bibeholde den helhedsorienterede tilgang til kommunikative begivenheder, som er bygget ind i modellen, selv om man kun koncentrerer sig om visse aspekter af dem i analysen. (Ibid.: 131) I og med at der bliver anvendt både tekst, den diskursive praksis og den sociale praksis, men at det er blevet fravalgt at gå i dybden med f.eks. tekstkonsumptionsprocesser eller at inddrage interviews, er den overordnede ramme for tredimensions-analysemodellen bevaret, også selvom der kun bliver kigget på nogle bestemte aspekter i hver. Fravalgene bliver acceptable, idet Fairclough også selv kun benytter en del af de redskaber, der er i den kritiske diskursanalyse. Han skriver: Mit fokus vil her være på ( ) (Ibid.) og nævner derefter de aspekter, han har valgt at gå i dybden med. I og med at projektet er udarbejdet inden for en begrænset tidsramme, har det haft betydning for hvilke overvejelser, der er foretaget om metodevalg og fravalg. Ved projektets begyndelse ønskede vi at få et kvalitativt interview med Kilroy, men dette var ikke muligt. Årsagen til dette ønske skyldtes, at vi ønskede at inddrage interviews som supplement til diskursanalysen, idet interviewet ville kunne underbygge den diskursive praksis. På den måde kunne det være med til at besvare problemformuleringens første del Hvordan markedsføres rejser til Cape Town og townships ( ). Det ville være oplagt at dette kunne besvares fra en direkte kilde, da Kilroy er dem, der står bag reklamen, og det ville give et andet indblik og en bedre forståelse for deres valg af markedsføring. Formålet med interviewet ville være at få besvaret spørgsmålet om, hvorfor de markedsfører, som de gør, og hvilke overvejelser der lægger til grund for deres valg. Derudover kunne interviewet give en bedre baggrundsviden og indsigt i bureauet. Af økonomiske årsager blev det fravalgt at rejse til Cape Town og lave feltarbejde, men dette kunne have belyst flere vinkler af projektets problemstillinger. Feltarbejde havde gjort det muligt at opleve projektets omdrejningspunkt med egne øjne og få et indblik i de problemstillinger, der undersøges. I den forbindelse kunne det have været interessant at foretage kvantitative interviews med Kilroys kunder de turister der har valgt at tage på Kilroys rejser og ture til slumområder. I form af spørgeskemaer kunne man undersøge, hvorfor og hvordan de blev tiltrukket af 12

13 Kilroys måde at markedsføre på. Ligeledes kunne det besvare, om de som turister er bevidste om hvordan, de vil påvirke den kultur og befolkning, de besøger. Derudover kunne det være interessant at foretage kvalitative interviews med lokalbefolkningen i de townships, hvor Kilroy arrangerer guidede ture til. I den forbindelse kunne det være oplagt at anvende et semistruktureret livsverdensinterview. Livsverdensbegrebet ville gøre det muligt at få indblik i de lokales egen opfattelse af deres tilværelse, deres personlige holdning til guidede ture til townships og derigennem undersøge, hvorvidt turiststrømningerne medfører sociale konsekvenser for dem. Den semistrukturerede form er oplagt, det det ville gøre det muligt at få øjnene op for eventuelle nye problemstillinger, idet man ville kunne uddybe og spørge ind til de svar, interviewpersonen giver Valg af rejsebureau Projektet undersøger rejsebureauers markedsføring og udvalg af rejser til Cape Town og townships. Valget er faldet på rejsebureauet Kilroy, og der vil i følgende blive redegjort for valget af bureauet. Da projektets grundlag er inspireret af vores egen tilgang til dét at være ung og rejsende, har det været oplagt at se nærmere på Kilroy, da vi selv har haft kendskab til deres tilbud. Kilroy beskriver deres målsætning således: Vi bestræber os på at hjælpe unge og studerende til oplevelser for livet. Hvad enten det er rejser jorden rundt eller uddannelse i udlandet, er vores mål at opfylde dine drømme. (Website D) Kilroy er en virksomhed, der blev grundlagt i 1951 og tilbyder studierejser, grupperejser, firmarejser, skirejser og aktivrejser primært til unge og studerende. Deres hovedformål er at tilbyde skræddersyede oplevelser ud fra deres kunders ønsker og drømme. Kilroy har forskellige pakkeløsninger alt efter hvad, man ønsker at opleve, samt hvor meget vejledning man har behov for (Website E). Man kan f.eks. tage med Kilroy travels på en oplevelsesrig backpacking-tur og få ( ) oplevelser udover det sædvanlige ( ) (Website D). Derudover kan man vælge at tage ud som studerende med Kilroy education eller tage på studietur med Kilroy group travel ( ) der byder på mere end blot 13

14 sightseeing. Oplev kulturen, mød de lokale og udforsk naturens kræfter. (Ibid.). Kilroy gør det derudover muligt for de rejsende at dele deres erfaringer og oplevelser med familie, venner og andre rejsende gennem Kilroy blogs (Ibid.). Et vigtigt værdigrundlag for Kilroy er bæredygtig turisme, og de skaber rejser med respekt for det pågældende lands kultur, miljø og lokaløkonomi. De fokuserer på at arbejde inden for en af verdens hurtigst voksende industrier og må derfor være opmærksomme på at bibeholde kulturarv og fredede naturområder samt møde lokalbefolkningen med respekt og værdighed (Website E). 2.2 Socialkonstruktivismen Dette projekt, og dets anvendte metode, bygger på socialkonstruktivismen, og det er derfor nødvendigt at uddybe dets grundlag. Socialkonstruktivismen bygger på en forståelse af, at menneskets tilgang til virkeligheden formes af det samfund og den kultur, man er en del af samt af sproget og dialogen, man indgår i sammen med andre mennesker (Jørgensen 1999: 14): ( ) [S]ocial constructionism has a social rather than an individual focus (...) (Website F). Socialkonstruktivismen og det den står for ser altså på samfundet, kulturen og sproget som en del af grundlaget, man har for at se på verden, som man gør. Det er også i de sociale processer, at viden bliver diskuteret som værende rigtigt eller forkert. Dog vil der være nogen ting, der bliver anset som værende naturlige og andre for utænkelige, og hermed får den viden og de handlinger man udfører sociale konsekvenser (Jørgensen 1999:14), idet man har accepteret omstændighederne, som de er uden at tænke yderligere over det Sprogets betydning i socialkonstruktivismen Socialkonstruktivismen ser som udgangspunkt på, hvem vi er, hvilket ikke bestemt på forhånd, men derimod noget man udvikler sammen med andre mennesker - i et socialt sammenspil. Det sociale sammenspil finder sted i kulturen og de sproglige forståelser, man har til rådighed og anvender. Grunden til at sprog bliver tildelt en væsentlig rolle i socialkonstruktivismen er fordi, at sproget gør det muligt for mennesket at socialisere sig. Dermed er sproget afgørende for, at spørgsmålet hvem er vi? kan besvares, da svaret skal findes eller udvikles sammen med andre mennesker (Ibid.). 14

15 Sprog er ikke bare tale, skrift, kropssprog, billeder og symboler, men også betydningen man har tillagt forskellige genstande. For eksempel tænker man, når man ser dyre biler, at de folk der kører i dem må have en bestemt social status. Dog skal man være opmærksom på, at betydningerne, man tillægger genstande, er situationsbestemte. Det betyder, at der aldrig er én bestemt virkelighed, men at de beskrivelser og betydninger, man har tillagt en genstand, f.eks. når man har set en dyr bil, afhænger af situationen og kulturen, man befinder sig i (Ibid.) Diskursanalysens kobling til socialkonstruktivismen Socialkonstruktivismen er kritisk overfor den etablerede videnskab, fordi tidligere videnskab har været forbundet med en bestemt sandhedsproduktion. Socialkonstruktivismen har derfor dannet basis for diskursteorien. Dette er tilfældet, idet diskursanalyser er baseret på en opfattelse af at sproget, i et eller andet omfang, er konstituerende for omverdenen (Ibid.: 15). De fremherskende diskurser i samfundet er med til at fastholde magtrelationerne. Ved at analyserne anser sig selv som afslørende og ideologikritiske, er det ved hjælp af den fælles mening i diskursanalyse og socialkonstruktivisme (verden skabes af sproget og kan ændres af sproget) muligt, at kritisere og analysere det der opfattes som naturligt og rigtigt (Ibid.). Dermed kan man, ved at lave en kritisk diskursanalyse, sætte spørgsmålstegn ved det, som i diskurserne anses som værende sandt. 2.3 Michel Foucault Michel Foucault ( ) er yderst relevant at nævne i forbindelse med diskursanalyse, idet han har udviklet begreber, der ligger til grund for den diskursanalytiske tilgang. Han arbejdede ud fra den socialkonstruktivistiske tanke om, at viden ikke er en afspejling af virkeligheden, og sandheden dermed er en diskursiv konstruktion (Ibid.: 22). Foucault udviklede i sit senere arbejde en teori om magt og viden. Magt er, ligesom diskurs, spredt over forskellige sociale praksisser, og ifølge det foucaultske perspektiv, er magt, det der skaber den sociale verden, og er noget institutioner ikke kan fungere uden, idet de kæmper om at være dem, der har magten (Ibid.: 15). Han mener ikke, at en enkelt person kan have magten, men derimod manifesteres magten i diskurser (Ibid.: 23). 15

16 Når magt og viden føres sammen, kan det forbindes med en sammenhæng mellem sandhed og magt. Man kan aldrig vide og beslutte, om noget er sandt, derfor skal man se på, hvordan sandheden bliver præsenteret (Ibid.). Man skal fokusere på, at sandheden er indlejret og produceret af dem, der har magten (Ibid.: 24), altså at sandheden dannes inden for diskurser. Ved en analyse af de diskursive processer er ønsket at afdække magtrelationerne, og ikke at nå frem til om noget er konkret sandt eller falskt, da dette ikke er muligt (Ibid.: 23). 2.4 Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Diskurs skal forstås som ( ) en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (...) (Ibid.: 9). I analysen af Kilroys reklamering er det interessant at anvende en diskursanalyse, da formålet er at undersøge hvilken diskurs og hvilke magtrelationer, der fremkommer, når Kilroy fremstiller deres rejser til Cape Town. Det er valgt at benytte Norman Faircloughs Kritisk diskursanalyse, da denne teori gør det muligt at få en dybere forståelse for meningen og mønstrene, der ligger bag udsagnene (Ibid.: 31). Derudover giver det mulighed for at undersøge hvilke sociale konsekvenser forbundet med magtforhold, disse diskursive fremstillinger af Sydafrikas townships eventuelt kan medføre. Fairclough har udarbejdet en tre-dimensionel model for diskurs, som er delt op i tekst, diskursiv praksis og social praksis (Ibid.: 76). For at kunne anvende modellen er det nødvendigt at anvende alle tre dimensioner ved diskursanalyse af den kommunikative begivenhed 2 (Ibid.: 80). Norman Fairclough (født 1941) er en britisk lingvist og diskursanalytiker, som i de seneste 30 år har haft stor indflydelse på forskning og undervisning i diskursanalyse. Det er især hans tredimensionelle model og tekstnære analyser af avisartikler og læge-patientsamtaler, som er velkendte for både forskere og studerende. Fairclough ønsker at give stof til eftertanke og sætte vores forhold til hinanden under lup, og derved vil han hjælpe med at belyse de oversete og selvfølgelige forhold, der opstår i givne situationer og ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved. Disse selvfølgelige forhold omtaler Fairclough for common 2 Den kommunikative begivenhed et tilfælde af sprogbrug som f.eks. reklame, avisartikel, film, videoproduktion, interview eller politisk tale (Ibid. 2008:79). 16

17 sense (Fairclough 2008: 7). Faircloughs kritiske diskursanalyse er både en metode og teori, hvilket gør det muligt at selektere og være inspireret af andre tilgange i den endelige analyse. Hans analyse skal anses som en værktøjskasse fyldt med redskaber, som bliver benyttet til at behandle teksterne (Ibid.). Det benytter vi os af i dette projekt, da der vil blive lavet en kritisk diskursanalyse samt en inddragelse af Edward M. Bruner og Stuart Halls artikler om henholdsvis autenticitet og magtfordelinger. Fairclough anvender ordet diskurs, når der refereres til talt eller skrevet sprog. Han udvider dog ved at referere til andre former for kommunikationer/semiotisk aktivitet, som er aktivitet, der producerer en mening. Dette kan være igennem billeder, video, diagrammer og desuden nonverbal aktivitet såsom gestik. Derved benytter han diskurs til at undersøge de forskellige former for social praksis (Ibid.: ). For at analysere diskursen, ved hjælp af Faircloughs metode og teori, bliver man nødt til at forstå, hvad Fairclough mener med kritisk diskursanalyse. Faircloughs anvendelse af ordet kritisk står for anerkendelsen af, at samfundets normale sociale praksis og sprogbrug er sammensat af såkaldte årsag-virkningsmekanismer (Ibid.: 120). Det er ikke noget, man normalt er opmærksom på, da det bunder i en større common-sense -antagelse i samfundet. Forbindelserne mellem sprogbrug og magt synes at være en selvfølge i den sociale praksis, og derved gemmer magten sig bag de naturaliserede antagelser af diskurserne. For eksempel tages der i mødet mellem en patient og læge eller en journalist og politiker en række ideologiske antagelser om rettigheder, viden, relationer og identiteter for givet (Ibid.). De involverede, som f.eks. i de to eksempler ovenfor, gennemskuer ikke de usynlige magtrelationer, som ligger under de sociale praksisser, og det er med til at opretholde magtrelationerne. For at gennemskue magtrelationerne (årsag-virkningsmekanismerne) i samfundet benyttes den kritiske diskursanalyse Sprogbrug som social praksis Ved at se sprog som en del af en social praksis indebærer det for det første en form for handling, men samtidig indebærer det også at (...) sprog er en kulturel og historisk 17

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 38 Studietur Heroes!! What Is a hero? (1,0 ns)! A final definition? (0,6 ns)! Why do we need heroes? (1,3 ns)! We need heroes (1,3 ns)! Definition of a Superhero! Superman

Læs mere

Pressen og indvandrerdebatten

Pressen og indvandrerdebatten Pressen og indvandrerdebatten Af Fadel Juanmiry 2012 Studienummer: 46419 Roskilde Universitet Vejleder Linea Nielsen 3. semester projekt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning / Motivation.3 2. Problemfelt.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler

En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler Lisa Løebekken, 46478 Sundhedsfremme, K1 Kristine Meno Høgh, 53774 Vejleder: Rashmi Singla My Sofie Stavnsholt Mogensen, 44067 Roskilde Universitet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

GLOBALE KOMPOSITIONER

GLOBALE KOMPOSITIONER www.verdensmusikbanken.dk GOBAE KOMPOSITIONE GOBAE KOMPOSITIONE Musiker og komponist une Thorsteinsson rejste i 2011 rundt i verden i 6 mdr. for at komponere, indspille, og producere musik og musikvideoer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Os og dem - en kritisk diskursanalyse af

Os og dem - en kritisk diskursanalyse af Os og dem - en kritisk diskursanalyse af indvandrerdebatten i udvalgte danske medier i nyere tid - Kandidatafhandling - Af: Ana Ilinca Mihai Cand. ling. merc. - Translatør & Tolk Vejleder: Jon Milner Institut

Læs mere

Dokumenterer vi det, vi siger, vi gør?

Dokumenterer vi det, vi siger, vi gør? Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde Dokumenterer vi det, vi siger, vi gør? En diskursanalyse af sammenhængen mellem mål og metoder i de individuelle planer fra Dansk Kvalitetsmodel på det

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

SO-forløb, Branding af London

SO-forløb, Branding af London 2012 SO-forløb, Branding af London Christian Størvold Larsen Jacob Kostecki Daniel Guldberg Klasse 3.5 23-10-2012 Branding af storby Det er essentielt for de storbyer, som ønsker omtale og en masse omsætning

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Årsplan for engelsk i 5. klasse Undervisning 2 lektioner hver tirsdag og 1 lektion onsdag. Billy James. Great Brittain.

Årsplan for engelsk i 5. klasse Undervisning 2 lektioner hver tirsdag og 1 lektion onsdag. Billy James. Great Brittain. Årsplan Årsplan for engelsk i 5. klasse Undervisning 2 lektioner hver tirsdag og 1 lektion onsdag Uge Mål Emne/kapitel Hvad skal der læres/arbejdes med 34-35 36 37-39 40-41 - introduktion og genopfriskning

Læs mere