Nazisme efter Hitlers død Syd - Afrika Apartheid - racisme Nelson Mandela

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nazisme efter Hitlers død Syd - Afrika Apartheid - racisme Nelson Mandela"

Transkript

1 Kapitel 4 Nazisme efter Hitlers død Syd - Afrika Apartheid - racisme Nelson Mandela Historisk tilbageblik. Kapstaden blev i opdagelsesrejsernes tid en særdeles vigtig havn, hvor hollænderne allerede i 1652 indrettede en decideret forsyningsstation med sygehuse og butikker. I de følgende år bosatte mange hollændere, (boere) franskmænd og tyskere sig i landet. Europæerne indførte slaver fra andre egne af Afrika og fra Asien. Omkring 1790 var der således hvide bosættere og slaver i Kapstaden. I årene førtes en lang række krige, hvide mod indfødte stammer, hvis land de inddrog til landbrug, men også mellem stammerne indbyrdes. I 1910 ejede afrikanerne mindre end 10 % af det land, der havde tilhørt deres forfædre. Disse 10 % var til gengæld den ringeste landbrugsjord. 83

2 Zuluhøvdingen, Shaka også kaldet Sydafrikas Napoleon menes at have dræbt en million mennesker fra andre stammer. Men da man finder guld og diamanter vokser englændernes interesse og i 1806 indtager de Kapstaden, hermed indledes stridigheder mellem de to førende magter briterne og boerne, striden afsluttes med boernes nederlag i Boerkrigen. Den 31. Maj 1920 bliver den Sydafrikanske Union dannet. Sydafrika blev en «selvstændig og uafhængig» nation. Almindeligvis opfattes alle hvide som velhavere, men mange hvide levede under kummerlige forhold. Da de indfødte var presset sammen på arealer, der var for små til at ernære den stadigt stigende befolkning, presses de farvede mænd til at arbejde på de hvides farme eller rejse til minedistrikterne for at bo og arbejde der. Kvinderne tjente ofte i hvide rigmænds hjem. Herved blev lønningerne og mulighederne for de hvide ufaglærte arbejdere endnu ringere, og deres kår og holdninger forværret til de farvede, som nu direkte truede deres eksistens. Denne udvikling fortsatte og blev, da det forbydes farvede at eje jord uden for reservaterne, yderligere forstærket. Paslove indføres og Gandhi vender sig med ikke-vold aktioner mod uretten, blandt andet ved afbrænding af sit pas. I 1912 bliver alle farvede grupper samlet i en organisation SANNC, (South African Native National Congress) Fra 1923 ændredes navnet til ANC (Den afrikanske Nationalkongres) hvis mål klart og entydigt var (præget af Gandhis lære) at alle skulle leve fredeligt med hinanden, men på trods heraf vedtog den hvide regering lov efter lov, der bar præg af racisme, racediskrimination og undertrykkelse. Under Anden Verdenskrig deltog Sydafrika på allieret side mod Nazi-Tyskland, men Nationalistpartiet havde på ingen måde lagt skjul på, at det sympatiserede med nazismen. Valget i 1948 vinder de under racistiske slogans, der klart tilkendegiver den hvides ønsker om magt og rollefordeling: «Den hvide skal altid være herre og Kafferen (den sorte) skal være på sin plads». Apartheidpolitikken var begyndt allerede 35 år tidligere, men nu blev den udført hensynsløst, den blev sat i system. 84 Gandhi 23, 31, 37, 41, 60, 69, 98, 101, 160, 186, 198

3 Alle regeringens love var ensidigt, og systematisk rettet mod de sorte Begivenheder og Nelson Mandelas liv 1912; NNC: South African Native Congress stiftes; denne skifter senere navn til ANC. 1913; Den Sydafrikanske Union vedtager jordlove, der fratager sorte ret til at eje jord uden for reservaterne. 1918; ANC arrangerer strejke blandt Johannesburgs natmænd (latrintømmere) og renovationsarbejdere. Otte ANC ledere arresteres. 1918: Nelson Mandela bliver født d. 18. juli 1934: Mandela starter på kostskole 1937; Fortsætter på et college i Fort Beaufort 1939; Studerer på universitet i Fort Hare 1940; Bortvises fra universitetet og flygter til Johannesburg 1942; Mandelas plejefar dør, han får B.A. eksamen. (Jurist) 1944; Melder sig ind i ANC, medstifter af ANCs ungdomsliga. 1946; Sekretær i ANCs Transvaal region 1947; Sekretær i ANCs ungdomsliga 1948; Nationalistpartiet kommer til magten 1950; Registreringslov og lov om bekæmpelse af kommunister vedtages af regeringen. 1951; Mandela vælges som præsident for ANCs ungdomsliga. Group Areas Act vedtages i parlamentet. Din race bestemmer, hvor du må bo. 1952; Mandela bliver præsident for ANC i Transvaal. Regeringen vedtager paslovene og lov om Bantu uddannelse 1953; Lov om adskilte faciliteter vedtages 1956; Mandela brænder offentligt sit pas, arresteres og anklages for spionage og forræderi; idømmes livsvarigt fængsel 1959; PAC (Panafrican Congress) bryder ud af ANC. 1960; Sharpeville-massakren. Høvding Albert Luthulu brænder offentligt sit pas. Nelson Mandela 23, 31, 186 ANC 86, 87, 97 PAC Panafrican Congress 86, 92 85

4 1961; Nelson Mandela går under jorden, kaldes nu for den sorte Pimpernel. Republikken Sydafrika oprettes. 1962; Mandela fængsles, får fem år for arbejdsvægring 1963; Reservatstaten Trankei får selvstyre 1964; Rivonia sagen, Mandela idømmes livsvarigt fængsel. En skueproces, hvor apartheidmodstandere på stribe anklages for landsforræderi. Men retten frifinder efter års tovtrækkeri, de fleste af de anklagede 1966; Premiereminister Verwoerd myrdes 1968; Sort bevidsthed SASO sammensluttes 1971; Kwa Zulu får selvstyre 1976; Opstand i Soweto 1977; Steve Biko myrdes i sydafrikansk fængsel. Terrormord, tortur er indført som i Nazi-tyskland. 1980; Undervisningsboykot og strejker. Kampagnen løslad Mandela begynder. 1983; Mandela hædres ved at blive udnævnt til æresdoktor (Grækenland Skotland) 1985; Mandela tilbydes en betinget løsladelse, men afslår 1986; Undtagelsestilstand. = ophævelse af retstilstanden. Udlandet indfører økonomiske sanktioner. 1988; Mandela afholder sin 70 års fødselsdag i fængslet 1994; Nelson Mandela løslades. 27 års fangenskab er slut 1997; ANC og PAC tillades. Undtagelsestilstanden ophæves 1998; Nelson Mandela vælges til præsident 1999; Nelson Mandela trækker sig tilbage som ANCs præsident. Bliver gift som 80 årig. Nelson går af som Sydafrikas præsident 86 Biko, Steve 93

5 Værd at vide Afrikanere er efterkommere af de hollandske indvandrere, der i 1652 bosatte sig i Sydafrika, Denne befolkningsgruppe kaldtes også for boere. De udviklede et fælles sprog, der minder meget om hollandsk. De fleste hvide taler afrikaans. SANNC (den sydafrikanske befrielsesbevægelse) blev grundlagt i 1912 og fik ændret navnet til ANC i 1923 (African National Congress. Den arbejdede for de farvedes rettigheder, blev erklæret ulovlig i 1960, tilladt i Apartheid er en politisk betegnelse for den racediskriminerende adskillelsespolitik. Farvede og hvide tildeltes hver deres områder, skoler, sygehuse, transportmidler, og de farvede var ved lov langt ringere stillet politisk, socialt og økonomisk. Bantu var de hvides betegnelse for negre, havde (har) nedsættende betydning, som nigger har det i USA Boerkrigen mellem briter og boere. Tabene var omkring liv. Englænderne internerede boere i koncentrations-lejre. Forholdene var så elendige, at kvinder og børn døde. Farvede = personer af blandet race. De første indvandrere tog sig sorte elskerinder. Beregninger til brug for udstedelse af pas var i mangt og meget inspireret af de nazistiske Nürnberglove, som i Nazi-tyskland blev grundlaget for klassificering af om en person var arier eller jøde. Buthelezi, Mangosuthu Gatsha sydafrikansk politiker. Universitetsuddannet. Zulu, høvding for Buthelezi-stammen fra 1953; førsteminister for Kwa Zulu fra 1976; leder af zulubevægelsen Inkatha, der i 1990 blev politisk parti. Hans beherskede modstand mod apartheid gav små resultater og blev helt overhalet af ANC, som zuluerne frygter, fordi den domineres af xhosafolket. Siden de Klerk gik i samarbejde med Mandela og ANC, forhandlede Buthelezi hyppigt om en fælles løsning, men afbrød forhandlingerne igen. Der var mange blodige sammenstød mellem zuluer og ANC, særlig i tiden op til det første frie parlamentsvalg Buthelezi opfordrede længe til boykot af valget, men frygten for isolation fik ham i sidste øjeblik til at svinge om og lade Inkatha stille op. ANC 85, 86, 97 87

6 Klerk, Frederik Willem de (f. 1936): sydafrikansk politiker; jurist. Parlamentsmedlem (Nationale Parti) fra 1972, ministerposter fra 1978, partiformand og Sydafrikas præsident Han rystede partiet ved at fremkalde en ny højreopposition, da han proklamerede delvis apartheid-afvikling. Løslod 1990 Nelson Mandela; legaliserede ANC; forhandlede med dem og frontlinjestaterne om social og økonomisk nyordning, hvilket skabte strid blandt sorte og modstand fra hvide. Tildelt Nobels Fredspris 1993 sammen med Nelson Mandela. Anden vicepræsident Registreringslov Alle over 16 år skulle nu registreres og klassificeres efter race i en af fire grupper: Hvide farvede (mulatter o.l.) asiatere afrikanere. Grænserne mellem farvede og hvide voldte en del besvær, da hudfarvens arvegang har særlige finurligheder. Kærligheden har ingen grænser, siger man nok så romantisk og resultaterne var ikke udeblevet. Varianter i hudfarver var opstået, men var personen blot solbrændt? Noget der især øgede forvirringen var arvegangen for hudfarve. Mange af de hvide havde i deres aner sorte forfædre, og selv efter fødsel af generationer med «lyserøde» hvide kunne et helt og aldeles sort barn dukke op, trods begge forældres uomtvistelige hvide hudfarve og ægteskabelige troskab. Tragedier blev udspillet, men racediskriminationen fortsatte. Store boligkvarterer hvor de sorte havde boet blev jævnet med jorden og befolkningsgrupperne adskilt. Indere i indiske områder, sorte i sorte områder. Hvides velhaverhuse blev bygget i de tidligere sorte boligkvarterer. Love blev indført, der forbød sex mellem hvide og farvede. De, der brød loven fik fængselsstraf uden forudgående retssag og dom. Trods de skærpede forhold blev de farvedes modstand ført som ikkevoldelige strejker og passiv modstand i form af manglende samarbejde, her benævnt som Civil Ulydighed. Da politi og militær gang på gang anvendte brutal vold og i flere tilfælde skød på våbenløse ikke hvide sydafrikanere, ulmede og voksede hadet til de hvide. 88

7 Lov om adskilt beboelse Afrikanerne skulle flyttes til og bo i Townchips, der lå langt uden for byerne. Den charmerende by Sophietown, hvor folk af forskellige racer boede og hvor mange kunstnere satte sit præg, skulle jævnes med jorden. Unge aktivister hidsede hinanden op med slagord som: Det bliver over vore lig. Mandela blev betænkelig, da han anså faren for et blodbad som overhængende. Byen blev spærret af betjente og soldater, hvorefter byen blev revet ned. Ti forskellige hjemlande, Homelands blev oprettet og alle afrikanere blev registreret som hjemmehørende i et Homeland. Mange blev registreret uden nogensinde at have været i dette Homeland. Lov om pas og samordning af dokumenter Alle afrikanere over 16 år skulle bære pas. Adgang til et hvidt område blev kun givet, hvis afrikaneren havde betalt skat og havde en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Overtrædelse gav et halvt års straffearbejde. Politiets kontrolforanstaltninger var særligt skrappe i landdistrikterne ved høsttid, hvilket medførte, at de sorte arbejdere måtte blive på stedet, derfor manglede de hvide farmere ikke billige høstarbejdere. Nazi-Tyskland NICHT FÜR JUDEN USA Sydafrika 89

8 Lov om Bantu - uddannelse: Afrikanernes skolegang blev forringet, således at afrikanske børn fik en væsentlig dårligere uddannelse end hvide børn. Lov om adskilte faciliteter Toiletter, posthuse, busser, elevatorer var mærket med White only, kun for hvide. Lov om Bantu selvstyre 70 % af afrikanerne skulle nu opretholde livet på 13 % af landets dårligste jord, derfor arbejdede størsteparten af mændene i hvide områder, hvorfra de sendte penge hjem til familien. Men de var officielt borger i en bantustat, men på deres arbejdsplads en fremmedarbejder. Udlandet protesterede mod dette overgreb og godkendte ikke de nye stater som selvstændige lande Sharpeville massakren tusinde afrikanere drager i en fredelig demonstration til politistationen i Sharpeville. De 75 betjente bliver grebet af panik og skyder ind i mængden. 69 blev dræbt og mellem 2 og 400 såret, heraf mange kvinder og børn. Ved Sharpville massakren blev 69 dræbt og mange såret. Politivold tortur mishandlinger clearingmord fængslinger uden rettergang fik apartheid til at ligne den nazistiske terror i Hitlers Europa. Ikkevold tilhængerne måtte til sidst give op over for det folkelige had, folket krævede - handling - krig. Der blev krig, også i nabostaterne 90

9 Lov om bekæmpelse af kommunisme Hermed var den politiske frihed og alle demokratiske rettigheder fjernet for de reformvenlige hvide, for de farvede og for afrikanerne. Straffen var op til ti års fængsel, hvilket også gjaldt for blot at samarbejde med kommunister. Forklaringen på dette forbud havde flere omdrejningspunkter. Kommunisternes partiprogram var på direkte kollisionskurs med det reaktionære, konservative styres asociale udnyttelse af og undertrykkelse af arbejdskraft. Alle kunne optages i Det kommunistiske Parti uanset race, og sidst men ikke mindre betydningsfuldt rasede Den kolde Krig mellem stormagterne. Disses infiltration bevirkede, at tilførslen af våben og militærekspertise strømmede til. Israel leverede militært udstyr til undertrykkerne, paradoksalt? Når man tænker på, at jødeforfølgelserne Holocaust, den nazistiske racediskrimination kostede 6 millioner jøder livet. Borgerkrige i nabostaterne blev konsekvensen I vore dage dræbes og lemlæstes borgere i disse nabolande af den landbrugsstøtte supermagter leverede i form af landminer. Disse nabolande ligger stadig øverst på top 10 listen for antallet af ikke uskadeliggjorte landminer. Stormagternes oprustningsvanvid, base og balancepolitik fik afgørende indflydelse på udviklingen i Syd Afrika og dets nabostater. En lind strøm af militært udstyr blev gavmildt uddelt. De mange ofre for landminer også i dag er fattige mennesker efterbetaling på vanviddet og forbrydelserne Holocaust 33 Den kolde Krig

10 I 1956 arresteres 156 personer, 23 hvide, 7 farvede, 21 indere og 105 afrikanere. De spærres inde i uger i to nøgne rum, uden møbler, på nøgne cementgulve og retssagen begynder. Først i 1996 frikendes de anklagede, sandsynligvis fordi det internationale pres gjorde indtryk. Væbnet kamp? Farvel til ikkevold? Vold avler vold Høvding Albert Luthulu krævede i 1959, at udlandet boykotter sydafrikanske varer. Samme år bryder en gruppe ud fra ANC og danner den Panafrikanske Union (PAC.) I 1961 får Albert Luthulu Nobels Fredspris, da han var fortaler for princippet ikke-vold. 29. maj Regeringen udråbte landet til The Republic of South Afrika, og optrappede undertrykkelsen. Terror efter de nazistiske modeller med nedskydninger, arrestationer med efterfølgende tortur, menneskers sporløse forsvinden fik frygten og angsten for de hvide voldsmænds hærgen til at stige, men hadet ulmede og røsterne for at gå til modstand forstærkedes. Modsætninger mellem de to organisationer PAC og ANC voksede, uenigheden blomstrede, og kom til udtryk, da Mandela igennem lang tid forgæves havde forsøgt at organisere en bliv hjemme fra arbejde aktion. PAC gik ind for sabotage som kampmiddel og gik imod Mandelas aktion, som derfor ikke fik det ønskede resultat. Nelson Mandela flygter til England og søger international hjælp og støtte. Senere får han militær træning i Algeriet, men vender på trods af risiko og udsigt til tortur og fængsel tilbage til sit fædreland i Nelson Mandela må mod sin overbevisning indrømme, at væbnet voldelig modstand er den eneste vej frem mod terrorregimet og bøjer sig for ANCs krav om at danne en militær oprørsbevægelse, som skal arbejde selvstændigt og officielt uafhængigt af ANC, men alligevel under ANCs kontrol. Mandela havde dog betinget sig, at sagesløses liv og ejendom blev skånet, hvis det var muligt. Nationens Spyd blev organisationen døbt, forkortet til MK. Den 16. december samme år bragede de første bomber. 92 PAC Panafrican Congress 85, 86 Nobel, Alfred 20, 59, 97

11 Især de nordiske landes indsat i boykot af Syd Afrika fik virkning. Diskussionen om boykottens skadelige virkninger på den sorte befolkning blev imødegået af de sorte selv. Deres opfordring var entydig fortsæt boykotten. Modstand også i form af sabotage var begyndt Terrorisme (Frihedskamp) kan fra 1967 straffes uden forudgående retssag. Nelson Mandel idømmes livsvarigt fængsel i 1964 og bliver som fange 466/64 anbragt på Robben Island. Her udfører han strafarbejde som stenhugger under forhold, der ville tage livet af de fleste. Han tilbydes løsladelse, hvis han vil opføre sig pænt, men afslår. International boykot moralsk oprustning? Sydafrika udelukkes fra de Olympiske Lege, og senere fra kricket og rugbyturneringer. 1974; Sydafrika udelukkes fra FNs generalforsamling 1976; Soweto massakren Skolebørn protesterede mod at blive undervist i afrikaans, da det var forbundet med undertrykkernes paslove. Børn og unge skydes ned for fode, verdenspressen bringer reportage efter reportage med rystende billeder af grædende børn, der flygtende slæber på deres dræbte kammerater. Mere end 500 blev dræbt. Steve Biko fremtrædende ANC leder fanges og mishandles til døde i Overgrebene minder den frie verden i for ubehagelig grad om nazisternes terror under Anden Verdenskrig og ganske langsomt får verdensopinionen mod barbariet resultater. Biko, Steve 86 93

12 Boykot af syd afrikanske idrætsudøvere ramte de sorte meget hårdt, men de klynkede ikke. Da Syd-Afrika blev udelukket fra deltagelse i en Olympiade viste en hel verden sin foragt for undertrykkerne. FN vedtager en våbenembargo i 1977 mod Sydafrika. De mange handelsembargoer gav anledning til voldsomme diskussioner, om hvem de skadede mest, afrikanerne eller de hvide. England holdt fast i sin handel med Sydafrika, men forklaringen på dette lå lige for, her var ikke tale om moralske overvejelser, det var kun et spørgsmål om penge. Sydafrika var Englands største handelspartner og Englands premierminister Thatcher, som repræsenterende Englands overklasse, storfinansog erhvervsliv værnede med næb og klør kapitalens interesser. 94 Thatcher premierminister 32

13 1985; Sydafrika erklæres i undtagelsestilstand Hæren var vokset til mand og de militære udgifter var enorme. Omkostningerne for undertrykkelsen betød højere skatter især for de hvide. Man begyndte at knurre. Gulerod og pisk forsøgtes, men uden held. Under undtagelsestilstanden arresteredes mere end og 750 døde. Regeringen søgte at splitte modstanden ved at komme med lempelser, Forbuddet mod blandede ægteskaber ophævedes og farvede og asiatere fik begrænsede politiske rettigheder. Men virkningerne blev ikke som forventet, alle kunne nu se at kampen mod apartheid nyttede, hvorfor kampgejsten steg. Den sydafrikanske regerings terror, undertrykkelse og racediskrimination havde vakt for mange hæslige minder frem i den vestlige verden fra nazitiden til, at man kunne lukke øjnene, derfor kom en verdens sanktioner til at øve sit. International boykot viste sit værd. De undertrykte afviste boykottens skadevirkninger på de fattige, de bad alle om, at man fortsatte boykotten til sejren var sikret. Handelssanktionerne fra 1985 til 1989 kostede Sydafrika omkring 42 mill. US dollars. Alle kunne efterhånden se, at man var endt i en blindgyde, der var kun to løsninger på problemerne, en fortsættelse af voldspolitikken ville uundgåeligt ende i et uoverskueligt, måske endeløst blodbad. Løsningen på lang sigt var forhandlingernes lange, tunge og besværlige gang ikke-vold. Forhandlinger blev indledt og den 2. februar 1990 holdt den nyvalgte præsident sin skelsættende åbningstale i parlamentet. Her erklærede han, at apartheid skulle ophæves, organisationer og politiske partier, der tidligere havde været forbudte, ville igen blive tilladt og forhandlinger ville blive indledt med det formål at oprette, og skabe et demokratisk Sydafrika. Alle fanger, der var fængslet for overtrædelse af apartheidlovene skulle løslades. 95

14 Kommentarer skulle være overflødige Undtagelsestilstanden blev ophævet. Skabelsen af et demokrati sker ikke ved et knips med fingrene, man måtte først igennem mange indbyrdes stridigheder og overgreb. År med systematisk vold og terror havde skabt et had, der gang på gang hindrede og blokerede for saglige og fornuftig løsninger. Men et nazistisk diktatur var borte. Håbet var fred kunne det sejre over hadets hævn? I modsætning til Krigsforbryderdomstolen i Nürnberg efter Anden Verdenskrig havde man på forhånd vedtaget, at alle uanset hvilke forbrydelser mod menneskeheden de havde begået, ville de ikke blive straffet. 96

15 Desmond Tutu var metropolit for den anglianske kirke i Sydafrika og ærkebiskop af Cape Town fra I 1984 modtog han Nobels Fredspris og i 1995 blev han udpeget af Nelson Mandela til at lede Sandheds og Forsoningskommissionens arbejde i Sydafrika. Dette arbejde blev afsluttet i oktober Formålet var at afsløre overgrebene, finde sandheden og søge forsoning. Ved denne ikke-voldelige fremfærd søgte man at stoppe ethvert tilløb til yderligere vold, der kunne være forårsaget af hævn- og af angstfølelser Høringerne bragte nye rædselsberetninger for dagens lys. Misgerninger, som forfærdede og bragte gråden frem hos Desmond Tutu. Kun få havde haft fantasi til blot at drømme om de grusomheder, som var begået af begge parter. Desmond Tutu var ikke blot præst for, men også ven med Nelson Mandelas første hustru Winnie Mandela, som fik tilnavnet «Nationens moder.» Høringerne afslørede dog, at også hun med sit ««fodboldhold» havde været medvirkende til grove forbrydelser. Men hun har trods disse afsløringer evnet at vende tilbage i det politiske liv som frontfigur. Nogle vidner berettede om, hvorledes ANC havde henrettet kammerater, som de antog for at være forræddere, ved hjælp af et halsbånd et bildæk anbragt om offerets hals og derpå fyldt med bensin og antændt. Uden al tvivl var dette forsøg på ved forsoning at bygge bro en handling, der sparede liv. Sydafrikas befolkning havde lidt derfor lurede hadet lige under overfladen. Man nå ikke glemme, at på dette tidspunkt var sikkerhedsstyrkerne stadig svært bevæbnede og under de hvides kontrol. Nobel, Alfred 20, 59, 92 ANC 85, 86, 87 97

16 Ved at gribe til forsoning og dermed til ikke-vold undgik man, at Sydafrika blev forvandlet til en rygende askehob. Det lange svære arbejde med at skabe et demokrati var begyndt. Gandhi udtalte: At tilgive er den modiges smykke. Fulgte Desmond Tutu Ghandis bud? 98 Gandhi 23, 31, 37, 41, 60, 69, 84, 101, 160, 186, 198

UGENS TEMA Apartheid. Definition på apartheid. Israelsen er taget til republikken Sydafrika for, at

UGENS TEMA Apartheid. Definition på apartheid. Israelsen er taget til republikken Sydafrika for, at Morgenavisen Ka- Pow 25. januar 2013 Reporterne Nanna Anthoniussen og FREDAG Tobias Dencker Israelsen er taget til republikken Sydafrika for, at iagttage situationen, 20 år efter afskaffelsen af apartheid,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tonle Sap søen og omgivelser

Tonle Sap søen og omgivelser Kapitel 8 Tonle Sap søen og omgivelser I regntiden, er Tonle Sap-søen en af de største ferskvandssøer i Asien, med et areal på 12.000 km 2. i regntiden. Men den krymper efterfølgende til 2500 km 2. i tørtiden.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bomuldens Dronning Hjælp til læsningen..!

Bomuldens Dronning Hjælp til læsningen..! Bomuldens Dronning Hjælp til læsningen..! Det første brev 1. Hvad betyder Nedenstående godkendt som følger; censureret af sikkerhedschef og statscensor P. Van der Viljoen 2. Giv et kort referat af brevet.

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR AARHUS UNIVERSITET

MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR AARHUS UNIVERSITET overskriften ssata Light MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR overskriften ssata Light LIDT OM MIG nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Adjunkt på Aarhus

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

»Kan lægeløftet gradbøjes?«

»Kan lægeløftet gradbøjes?« KOMMENTARER TIL OVERLÆGE KIRSTEN LYLLOFFS AFHANDLING:»Kan lægeløftet gradbøjes?«af S. RIBER KRISTENSEN»Det er mit udgangspunkt i denne undersøgelse, at danskerne og ikke mindst de danske læger passivt

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

KONGENS VALG AF ERIK POPPE

KONGENS VALG AF ERIK POPPE KONGENS VALG AF ERIK POPPE Undervisningsmateriale Fag: Historie, mediefag og dansk Niveau: Gymnasiale uddannelser Forfatter: Katrine Sommer Boysen Historisk baggrund Anden Verdenskrig var en militær konflikt

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere