DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1

2 Lars Buur Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika Introduktion Der er sket enorme forandringer i det sydafrikanske samfund siden den demokratiske overgang fra apartheid i Det politiske skifte er blevet opfattet som et politisk mirakel, der genererer et ikke-raceopdelt system, hvor humanitet og værdighed hos alle sydafrikanere beskyttes i det mindste formelt gennem en forfatningsmæssig form for demokrati, der er baseret på menneskerettighedsværdier. Alle er nu underlagt den samme højeste retssikkerhed Én lov for én nation, som det hedder på første side i forfatningen af Med understregningen af én lov kan den sydafrikanske forfatning ses som et forsøg på at kodificere, fiksere og lukke de mange overlappende retsdomæner og moralsystemer, som udviklede sig både som del af og i modstand mod koloni- og apartheidtiden. Den nye sydafrikanske forfatning bygger på menneskerettigheder som hjørnestenen i demokratiet (Constitution Chapter 2, 7, 1). Ud over at formidle og regulere det vertikale forhold mellem stat og samfund rettighedernes almindelige stilling skal menneskerettigheder også anvendes horisontalt mellem borgerne. Denne dominans i det nye system betyder, at menneskerettigheder ikke kun er grundlaget for den retslige og politiske orden, men også kerneværdien til regulering af sociale relationer. Forsøget på at etablere et nyt socialt fundament ved og gennem menneskerettigheder kan analyseres som et forsøg på at præsentere et nyt idealbillede, som forekommer i den officielle og folkelige diskurs, i offentlige kampagner og ved ritualiserede begivenheder, som f. eks. i Den Grundlovsgivende Forsamling og Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission (Buur 2001). I denne forståelse har menneskerettigheder, som et idealbillede, fået stor betydning i de sociale og politiske sfærer, en betydning, der rækker langt ud over det dagligdags. Som et socialt idealbillede har rettigheder den interessante virkning, at de inspirerer både fremstillinger og vurderinger af praksisformer og de værdier, der understøtter dem. Som sådan fungerer rettigheder implicit, og derfor i det stille, som et normativt baggrundstæppe for vurderingen (Arendt 1982: DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 113

3 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur ). Som et magtfuldt idealbillede giver menneskerettigheder mulighed for normative og moralske vurderinger af love, offentlig diskurs og praksis samt for at love at ændre idealer og praksis. Harris (1996: 5) peger på, at menneskerettighedsidéen har en universel værdi, som gør den til en brugbar basis for politiske krav og for kritik af enkeltstater. Jeg påstår, at der er brug for at gå videre og undersøge, hvordan menneskerettigheder som samfundets nye grundlæggende værdi og rettigheder som et socialt idealbillede kan udløse stærke reaktioner. Siden 1994 er kriminalitet blevet den vigtigste bekymring for sydafrikanere af alle racer og klasser (Buur & Jensen 2004). Kriminalitet er blevet et stikord, som bruges til at forklare alt, hvad der er gået galt i landet siden 1994: stigninger i dødsfald som følge af vold og røverier, teenage-graviditeter, voldtægt, arbejdsløshed, hiv/aids-pandemien, manglen på udvikling og investeringer osv. Begrebet er derfor yderst polyvalent det kan bruges til at sætte navn på lokale klagepunkter og problemer vedrørende orden og uorden og forbinde dem med bredere spørgsmål (Buur 2003: 23-24). Det er imidlertid paradoksalt, at begrebet menneskerettigheder er blevet forbundet med kriminalitet og ikke med beskyttelse af ofrene og staten som garant for sikkerhed, men mere som noget der giver brændstof til en kriminel adfærd. Denne artikel hævder, at selvtægtsgrupper er genopstået i Sydafrika som en reaktion på forsøget på at bevare menneskerettigheder som en altfavnende grundlæggende værdi. Selvtægt er både en kritik af og en kommentar til menneskerettigheder, et udtryk for landets befolknings grundværdier. Hvis dette er tilfældet, må vi nuancere resultaterne fra nylige studier af selvtægtsgruppers virke i Sydafrika. Ifølge disse studier er selvtægt opstået som en kritik af utilstrækkeligheder i statens love og/eller af statens manglende evne til at gennemføre sine egne love (se Schärf & Nina 2001). Det støttes af det synspunkt, at staten ikke har honoreret den nye sociale kontrakt, ifølge hvilken beboere i townships opgiver deres selvhævdede ret til vold til gengæld for statens beskyttelse. Hvis bare staten fungerede, ville der ikke være noget problem. Det argument, jeg forfølger her, er derimod at selvtægt ikke alene er en implicit kritik af anvendelsen af loven, men af det moralske og etiske grundlag for selve loven. Udøvere af selvtægt søger, med brug af korporlig straf, at levere en alternativ moralsk og etisk ramme omkring kontrollen med kvinder og unge og udfordrer således grundlaget for menneskerettighederne og statens monopol på vold. Jeg begynder min analyse med at introducere et casestudie af en selvtægtsgruppe fra et kvarter i Kwazakele township i Port Elizabeth, kendt som D-Man, Safety and Security-strukturen. Sagen giver mulighed for at analysere kriminalitetskategorier i en tid, hvor menneskerettigheder udgør det nye demokratis grundlæggende værdier. Jeg påstår, at kriminalitetsbekæmpelse har at gøre med et bredere spørgsmål om det opfattede

4 behov for disciplin og korporlig straf som reaktion på nedbrydningen af den sociale autoritet. Lokale forståelser af kriminalitet For beboerne i Kwazakele township i udkanten af industribyen Port Elizabeth er promoveringen, udbredelsen og institutionaliseringen af menneskerettigheder hovedårsagen til problemerne med nedbrydningen af den sociale sammenhæng og de dermed forbundne stigende kriminalitetsniveauer. Der tales i Kwazakele om menneskerettigheder som en ny, underlig og fremmed ting, en forstyrrelse, hvis indførelse er tæt forbundet med det gryende demokrati i Sydafrika. Regeringens interesse for retfærdighed og for etableringen af en post-apartheid rettighedsbaseret retssikkerhed med rettigheder for børn, unge og kvinder ses som den grundliggende årsag til kriminalitet: en åbenbar nedbrydning af den sociokulturelle orden og kontrolmekanismerne. Hvis man går videre med denne påstand, vil jeg hævde, at selve legitimiteten for selvtægtsgrupperingerne i township en er baseret på, at de tager sig af former for orden, som man føler, at staten er i gang med at underminere. Udbredelsen af information om menneskerettigheder, som var vigtig for etableringen af en rettighedsbaseret retssikkerhed efter apartheid, har fået township-beboere af alle slags til at mene, at al kriminalitet har en fælles kilde eller et fælles udgangspunkt. Man mener, at ved at tildele kvinder, børn og unge retlig bemyndigelse, har man helt igennem sanktioneret dårlig opførsel, således at politi og domstole nu mere beskytter end de straffer mennesker, som lader hånt om sociale normer og etablerede hierarkier. Dårlig opførsel kan koges ned til det synspunkt, at disse rettigheder er gået for vidt, når unge mennesker, taget som en bred gruppe, menes at have en forfatningsmæssig ret til at opføre sig som de vil: Menneskerettigheder er blevet min ret til at gøre, som jeg vil. I praksis er der for indbyggerne i township en Kwazakele ikke nogen klar forskel mellem en strafferetslig forbrydelse og en civilretslig ulovlighed: Begge betragtes som et symptom på kriminalitet eller social uorden. Kernen i det meste kriminalitet er behovet for at genetablere de sociale relationer udtrykt i identifikationspraksis (van Beek 2001: 527). Herved mener jeg relationelt betingede identifikationsformer, som f.eks. køn og generation, som fortolkes anderledes i township ens lov, end de gør i ideologien om de individuelle rettigheder, som antager, at i et hierarki af lovbestemte former går individuelle rettigheder forud for andre former for ret. Et af de grundlæggende problemer er, at mange af disse former for identitet er kommet under betydeligt pres i det nye Sydafrika, hvilket gør det vanskeligt ikke kun for onkler og brødre, men også for fædre, som lokal anerkendt autoritet, at spille en meningsfyldt rolle i mange familier. Som en måde at genvinde deres position på (specielt forældreautoriteten i DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 115

5 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur 116 det tilfælde, som diskuteres nedenfor) bliver korporlig straf ikke kun set som vigtig, men, påstår jeg, som uundværlig. I det følgende gennemgår jeg en sag fra Kwazakele, som understreger de problemer, som menneskerettighederne opfattes at være årsag til, iblandet fædrenes kamp for at udfylde den rolle, som de forventes at spille i familien. Behovet for disciplin Denne sag, som en mor til en ung pige har bragt op i D-Man, S&Sstrukturen implicerer også datterens far og hendes unge kæreste. De er alle blevet tilsagt til at møde på kontoret. Det banker på S&S-kontorets dør, og en velklædt ung mand først i 20erne kommer ind sammen med en ung teenagepige. En gammel mand på ca. 60 år får besked på, at han skal vente uden for døren. Han ser vred ud og har en spadserestok af træ med en kugleformet greb. De to medlemmer af S&S har allerede forklaret mig, at denne sag er et familieanliggende, og derfor burde de ikke tage sig af det ifølge de ældre, fordi de anses for at være for unge til at tage sig af familiespørgsmål. Den unge pige har sovet i den unge mands hus, og hendes far, den mand som blev bedt om at vente uden for døren, har fundet ud af det og er nu vred og ønsker at straffe hende. Pigens mor har bragt sagen for S&S bag om farens ryg, fordi hun er bange for, hvad faren kan finde på at gøre; hans iltre temperament er velkendt. De to S&S-medlemmer begynder med at småsnakke med den unge mand og griner, fordi, forklarer de mig, den unge pige ikke har skjult sin dårlige opførsel for sin far. Hun har derfor krænket sin families ære. De kalder herefter respektfuldt faren ind: Bapa, vær venlig at komme ind. Faren kommer ind på kontoret, medens moren (Mama), som nu er ankommet, venter uden for døren. Faren er nu meget vred. Han forklarer med lav, men kraftfuld stemme, at datteren hopper ud af vinduet om natten og sover hos sin kæreste. Desuden pjækker hun jævnligt fra skole. Faren er bekymret for hendes uddannelse og for, at hun skal blive gravid. Den unge pige bliver bedt om at forklare sig. Hun er åbenlyst nervøs, gnider sin hænder mod hinanden, men efter kort tid siger hun, at hun har ret til at gøre som hun vil, og at hendes far ikke har ret til at slå hende det siger loven. Hun insisterer på, at hun er gammel nok til selv at tage beslutninger. Datter og far diskuterer herefter længe og ophidset. Ud over at faderen er vred på datteren, er han også vred på sin kone, fordi han må sidde her og forklare familieanliggender for to unge mænd. Sagen tager herefter en dramatisk drejning. Faren vender pludselig spadserestokken, så trækuglen peger nedad. Han rejser sig brat, svinger stokken mod sin datter med højre hånd, og i samme bevægelse trækker han en foldekniv op af baglommen med sin venstre hånd. Men de to S&S-medlemmer må have haft på fornemmelsen, hvad der kunne ske, for de placerer sig strategisk på begge sider af faren, og det lykkes dem at

6 forhindre ham i at slå datteren med stokken eller bruge foldekniven ved at tage fat i begge hans arme. De afvæbner ham og siger til ham, at han skal sætte sig ned og forholde sig roligt. De ryster vantro på hovedet og smiler til mig som for at sige: Vi har styr på det her. S&S-medlemmerne fortæller faren, at de forstår hans behov for at disciplinere familien, men han må bruge andre midler end stokken og kniven. De gør det klart for ham, at de vil være nødt til at tilkalde politiet, hvis han bruger stokken og kniven, og det vil betyde, at endnu en familie i township en ikke har en far i huset. De forklarer, at han kan bruge en sjambok (oprindeligt en pisk af tørret dyrehud, men i vore dage lavet af plastik) til at disciplinere sin datter, eller også kan han give hende pligter i huset som en form for straf og disciplinering, men at det ikke er nogen løsning at smide hende ud hjemmefra (næst efter døden, anses dette for den værste straf, se Buur 2005), for så ville hun ende på gaden som prostitueret. Efter en stund lover faren ikke at skade sin familie, og han forlader kontoret med sin datter. Moderen kommer ind på kontoret og fortæller de to medlemmer af S&S, at hun er bekymret, fordi hun er sikker på, at han vil straffe dem, når de kommer hjem. S&S-medlemmerne beder hende komme tilbage med det samme, hvis der opstår flere problemer. Derefter beder de den unge mand være mere forsigtig i fremtiden. Men han insisterer på, at han ikke har gjort noget galt; det var den unge pige, som ville besøge ham på hans værelse, ikke ham som overtalte hende til det. De ler alle, og han går. Der går ikke 10 minutter, før moren er tilbage på kontoret og råber helt fortvivlet: Han slår os alle ihjel. Vi løber ud af kontoret og hopper ind i min bil og kører til familiens hus, ca. en km. væk. Uden for huset har en flok samlet sig. I forgården ligger der kufferter, tæpper og tøj overalt. Den unge kvinde står på marken ved siden af med nogle andre, som viser sig at være hendes søstre, med deres små børn. Faren står i forgården og holder stokken op foran sig. Da vi ankommer, begynder han at råbe. Han sender moderen et hårdt blik og ryster på hovedet: Endnu engang blander I jer. Han fortsætter med at råbe, græder og spørger: Hvad kan jeg gøre? og Hvad er det her for en familie? De to S&S-medlemmer foreslår, at de går indenfor. Faren vil ikke ind sammen med de andre medlemmer af familien, men efter et stykke tid går han med til det, og vi går ind i huset, fulgt af moren og døtrene med deres grædende børn. Indenfor begynder S&S-medlemmerne at tale med faren på deep Xhosa (traditionelt Xhosa, som mest tales af de ældre og Xhosa-landbefolkningen) og kalder ham ved hans klannavn. De forklarer senere, at ved at gøre dette har de givet ham respekten tilbage. I den følgende halve time forklarer de ham, at han har gjort det rigtige, han har ret til at straffe og disciplinere sine døtre, men at de midler, han brugte, ikke var rigtige, fordi han kunne ende i fængsel, hvis han ikke er mere forsigtig. I løbet af denne meningsudveksling siger faren, at hans andre døtre blev gravide og derefter ikke fik nogen uddannelse. Han håbede, det ville gå DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 117

7 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur 118 anderledes for hans yngste datter. Han siger hele tiden: Hvad er det her for en familie? S&S-medlemmerne forklarer igen og igen, at han kan bruge en sjambok eller beordre sin datter og kone til at vaske hele huset for at disciplinere dem, men han kan ikke bruge kniv og stok, fordi det kunne slå dem ihjel. Da vi går, siger S&S-medlemmerne nogle hårde ord til datteren for ikke at respektere sin far. Rettigheder og nye muligheder Denne sag giver adskillige temaer til diskussion. Her vil jeg begrænse mig til kort at overveje nogle få aspekter, som har forbindelse til ovennævnte diskussion om menneskerettigheder, kriminalitet og disciplin. En stor bekymring for den gamle far handler om respekt for hans familie og for hans stilling som mandlig patriark. Den måde, man håndterer dette på, drejer sig ikke så meget om at stille spørgsmålstegn ved, om datteren overhovedet burde disciplineres, men mere om hvordan. Herved sætter de to unge mænd fra S&S og faren et moralkodeks op omkring kontrol med kvinder, som i teorien deles af alle mændene. Men de unge medlemmer af S&S og den unge mand, som har sovet med datteren, morer sig over forholdet. For de unge mænd er problemet ikke, om den unge kvinde har sovet med manden, men det at hun har været dum nok til ikke at holde det hemmeligt. Det kunne pege på en forhandling af generationskonflikter og en holdning til kriminalitet, som er anderledes end først antaget. Lad os behandle disse problemstillinger én for én. For faderen er positionen som familiens mandlige patriark tæt forbundet med frygten for, at datteren bliver gravid, ikke får en uddannelse og derfor bliver endnu en byrde for en familie, som allerede har for mange unge kvinder med børn. I en situation, hvor kun få mænd kan tage plads ved bordet som familieforsørgere, den almindelige myndighedsposition, er farens legitimitet blevet nedbrudt. Medens den ældste mand i familien stadig forventes at indtage denne plads ved bordet, kan kilderne til dens legitimitet (beskæftigelse, ægteskab, ikke-udfordret respekt og kontrol udadtil) ikke længere opretholdes. Forankringen af mandens position er undermineret. Mændene i S&S-strukturen forstod udmærket dette. Bortset fra én var de otte, som udgjorde kernegruppen, alle arbejdsløse og boede med deres mødre og indtog de fraværende fædres position. De levede af deres mødres lille løn eller pension, små beløb, som ernærede deres søstre, dem selv og deres børn. Uden job var de ikke i stand til at opbygge deres egne hjem og boede i stedet i baggårdsværelser. De var heller ikke i stand til at betale brudepris, lobola, for de kvinder, de havde broken the breast på (det lokale udtryk for at gøre en ung kvinde gravid). S&S-medlemmerne omdøbte pladsen for enden af bordet til kvindens plads, mændene var reduceret til modtagere af mad, efter endnu en dags venten på et job. En vigtig grund til at arbejde med at bekæmpe kriminalitet var, at man i S&S fik en lille smule penge for det. De modtog

8 nogle få rand for at åbne en sag og 20 procent af den sum, der blev betalt tilbage, når det drejede sig om pengeudlåningssager. På den måde kunne de også med en vis værdighed og legitimitet hævde sig som mænd, der disciplinerer de unge. De forstod derfor mandens situation i familien familieoverhovedet, der kæmper for at sætte sig igennem men den situation, de delte som mænd, havde klare generationsmæssige forskelle. Medens deres interaktion med den gamle mand var umyndiggørende for ham, gjorde den det muligt for de unge mænd i S&S at forme et rum, hvor de kunne spille deres mandlige roller, opnå status og respekt fra samfundet og gøre sig gældende i det generationsmæssige hierarki over for dets yngre medlemmer, medens de samtidig justerede deres forhold til ældre mænd. S&S-medlemmerne modsagde konstant statens sprog, som forbød korporlig straf, og samtidig accepterede de det. Som de forklarede: når du er i en situation, som den den gamle mand står i: Så mister du let kontrollen og bliver for hård. Der er ikke noget, du kan gøre, børnene kan gå til politiet i vore dage. I gamle dage frygtede vi dem (både fædrene og politiet). Du må disciplinere på den rigtige måde. Hvis du ikke gør det, vil der bare være en familie mere uden en mand til at bringe brød til huset. På en mærkelig måde har de fanget det nye sprog om rettigheder til at kræve status og autoritet, og ved at gøre dette legede de med den magt og status, som tilskrives den ældre, respekterede generation. På trods af disse generationsforskelle var de imidlertid alle enige om behovet for disciplin. Spørgsmålet er mere, hvordan man kan disciplinere de unge i en tid, hvor rettigheder dominerer? Jeg påstår, at kernen i denne problemstilling er den lovmæssige og diskursive intolerance over for korporlig straf, lokalt refereret til som patha-patha, som ordret betyder klaske eller klappe. Med bekymringen for rettigheder mener man, at de primære autoritetspersoner forældre, lærere, ægte mænd og politiet har mistet det vigtigste middel til at udøve disciplin og straf, nemlig korporlig afstraffelse. Brugen af magt og fysisk disciplin kan derfor ikke kun tilskrives det exceptionelt høje kriminalitetsniveau. Den udbredte brug af korporlig straf har genklang i og blander sig med en praksis i dagligdagen og stærke overbevisninger med hensyn til, hvordan man skaber mennesker, det vil sige mennesker, som kan skelne mellem rigtigt og forkert, og for hvem, det at skabe autoritet samtidig er stadig mere vigtigt. Ironien er her, at de nye love, som forbyder brugen af korporlig straf, ses som en af årsagerne til, at den sociale struktur bryder sammen. Når det bredere sociokulturelle univers giver legitimitet til brugen af korporlig straf, er det tæt forbundet med opfattelsen af socialisering, hvor essensen, som man har udtrykt det over for mig igen og igen, er: Hvordan kan du vide, hvad der er rigtigt eller forkert, hvis du ikke er DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 119

9 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur 120 blevet slået? Der er en dyb tro på, at hvis du stikker jernet ind i ilden, vil jernet blive stærkt, en reference til hvordan du gør en person til en rigtig person. Behovet for at føle smerte er en tilbagevendende forklaring, når man spørger forældre om fysisk disciplin, og om hvordan man opdrager til god opførsel. Disciplin retter sig næsten altid mod fremtiden i form af forebyggelse, ændring af adfærd og indlæring af den rette måde. Førhen gik forældre til politiet, hvis de ikke kunne klare børnene. Politiet ville så tage sig af disciplinen ved at bruge en sjambok, det vigtigste symbol på autoritet. En familie med respekt for sig selv havde en sjambok bag døren, og mændene gik på gaden og fremviste offentligt dette symbol på autoritet, ligesom børnene til forældrenes stolthed legede på gaden med mindre sjamboks og spillede de roller, som de kendte så godt. I dag er der få måder at disciplinere på, som ikke er i modstrid med rettighederne/rettighedstænkningen. Det er i den bredere socialiseringssammenhæng, udøvelsen af autoritet og den smertelige socioøkonomiske transformation, at forældre, som ikke længere fysisk kan disciplinere de unge, vender sig mod strukturer som S&S og selvtægtsgrupperinger mere generelt, ligesom de for årtier siden plejede at gå til politiet i township en. Når den ældre mand med stokken håndhæver traditionen i sit forhold til sin familie, og medlemmerne af S&S bruger deep Xhosa for at stive hans selvværd af, skal det ikke forstås alene som en venden tilbage til konservative eller traditionelle måder at være på. Det handler mere om moderne måder at håndtere nutidige problemer på. Nødvendigheden af uddannelse i vore dage kræver kontrol over seksualiteten (for at f.eks. undgå graviditet). Tradition bliver således et middel til at opnå modernitet. Lovmæssige restriktioner for korporlig straf og frygten for anklager om vold i hjemmet har drevet forældre og andre, der tager sig af børn og unge, til at bruge lokale folk til at håndhæve loven, folk, som ved hvordan man disciplinerer på en måde, som ikke gør straffen synlig (Buur 2005). Mit argument er, at moderne og traditionelle komponenter kan lappe over, imitere hinanden, adskille sig fra hinanden og til tider løbe sammen, hvilket resulterer i, at der skabes lokale måder at være-en-person på, at sætte et moralsk samfund sammen på, som ikke kan opfanges af de kilder og midler, som er til rådighed for de formelle autoriteter. Det stemmer selvfølgelig overens med den kendsgerning, at universelle normer og rettigheder ikke vedtages blindt, men som Wilson (1997) anfører, må anerkendes som et felt for kamp og styrkeprøver. Det gælder især, når universelle normer begynder at materialisere sig og brede deres rækkevidde og løfter ud til dagliglivet. Medens de unge mænd generelt så principperne om menneskerettigheder i Sydafrikas forfatning som velmente, ikke mindst i lyset af erfaringerne fra apartheid, var de ikke desto mindre ubøjelige i deres overbevisning om, at rettigheder skabte flere problemer end de løste, og at forfatningen skulle ændres. De hævdede, at børn, unge og kvinder brugte deres rettigheder til at legitimere adfærd, som i township en blev betragtet som socialt forkastelig og ulovlig. Når

10 en sådan adfærd ikke længere kunne straffes fysisk, ville det, efter deres mening, løbe ud af kontrol. Konklusion Sagen og min diskussion, som er blevet præsenteret ovenfor, illustrerer, hvordan det daglige arbejde for selvtægtsgrupperingerne stort set handler om at genoprette relationsmæssige identifikationsformer. De konkurrerer derfor kun indirekte og i begrænset omfang med staten om formel kontrol over strafferetssager. Som ovennævnte sag viser, ligger deres arbejde et eller andet sted mellem straffe- og civilret. Det moralske og etiske domæne, der er så tæt forbundet med indførelsen af rettigheder i Sydafrika, kommer kun frem ved at gå længere end til den spektakulære vægt på at løse kriminelle straffesager. Som sagen illustrerer, har genoprettelsen af de relationsmæssige identifikationsformer bragt S&S-strukturen i konflikt med rettigheder som de nye grundlæggende værdier. Litteratur Lars Buur er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier Arendt, Hannah Lectures on Kant s political philosophy. Chicago: The University of Chicago Press. Buur, Lars The South African Truth and Reconciliation Commission: a technique of nation-state formation. In States of imagination: ethnographic explorations of the postcolonial state, eds. Thomas Blom Hansen & Finn Stepputat. Durham and London: Duke University Press. Buur, Lars Crime and punishment on the margins of the post-apartheid state. Anthropology and Humanism vol. 28, no. 1: Buur, Lars & Steffen Jensen Introduction: vigilantism and the policing of everyday life in South Africa. African Studies vol. 63, no. 2: Buur, Lars. 2005a. The sovereign outsourced: local justice and violence in Port Elizabeth. In Sovereign bodies: citizens, migrants, and states in the postcolonial world, eds. Thomas Blom Hansen & Finn Stepputat. Princeton University Press, Princeton, Oxford, pp CRSA, Constitution of the Republic of South Africa Act 106 of Harris, Olivia Introduction: inside and outside the law. In Inside and outside the law: anthropological studies of authority and ambiguity, ed. Olivia Harris. London and New York: Routledge. DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 121

11 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur Schärf, W. & D. Nina The other law: non-state ordering in South Africa. Landsowne, Cape Town: Juta & Co. van Beek, Martijn Beyond identity fetishism: communal conflict in Ladakh and the limits to autonomy. Cultural Anthropology vol.15, no. 3: Wilson, Richard A Human rights, culture and context: an introduction. In Human rights, culture & context: anthropological perspectives ed. Richard A. Wilson. London and Chicago: Pluto Press. 122

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

"Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo

Verdens bedste bilister: Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger. Lars Fynbo "Verdens bedste bilister": Spirituskørsel, risikoadfærd og selvfremstillinger Lars Fynbo Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte spiritusbilister Data og fokus Kvalitative interview med 25 dømte

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Genoprettende retfærdighed. Historie & praksis

Genoprettende retfærdighed. Historie & praksis Genoprettende retfærdighed Historie & praksis Forsker og underviser i konflikthåndtering og sikkerhed på Aarhus Universitet Konfliktrådsmægler for Rigspolitiet i straffesager Selvstændig konsulent og underviser

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

The Work. Eksempel Han lytter ikke til mig Hun respekterer mig ikke Han ødelægger mit liv

The Work. Eksempel Han lytter ikke til mig Hun respekterer mig ikke Han ødelægger mit liv The Work Når vi er ude af balance, tror vi ofte at det skyldes noget udefra kommende. Vi tænker: Det er fordi jeg har for travlt på mit arbejde, er stresset, fordi mit forhold knaser. Vi finder forklaringer,

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere