DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1

2 Lars Buur Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika Introduktion Der er sket enorme forandringer i det sydafrikanske samfund siden den demokratiske overgang fra apartheid i Det politiske skifte er blevet opfattet som et politisk mirakel, der genererer et ikke-raceopdelt system, hvor humanitet og værdighed hos alle sydafrikanere beskyttes i det mindste formelt gennem en forfatningsmæssig form for demokrati, der er baseret på menneskerettighedsværdier. Alle er nu underlagt den samme højeste retssikkerhed Én lov for én nation, som det hedder på første side i forfatningen af Med understregningen af én lov kan den sydafrikanske forfatning ses som et forsøg på at kodificere, fiksere og lukke de mange overlappende retsdomæner og moralsystemer, som udviklede sig både som del af og i modstand mod koloni- og apartheidtiden. Den nye sydafrikanske forfatning bygger på menneskerettigheder som hjørnestenen i demokratiet (Constitution Chapter 2, 7, 1). Ud over at formidle og regulere det vertikale forhold mellem stat og samfund rettighedernes almindelige stilling skal menneskerettigheder også anvendes horisontalt mellem borgerne. Denne dominans i det nye system betyder, at menneskerettigheder ikke kun er grundlaget for den retslige og politiske orden, men også kerneværdien til regulering af sociale relationer. Forsøget på at etablere et nyt socialt fundament ved og gennem menneskerettigheder kan analyseres som et forsøg på at præsentere et nyt idealbillede, som forekommer i den officielle og folkelige diskurs, i offentlige kampagner og ved ritualiserede begivenheder, som f. eks. i Den Grundlovsgivende Forsamling og Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission (Buur 2001). I denne forståelse har menneskerettigheder, som et idealbillede, fået stor betydning i de sociale og politiske sfærer, en betydning, der rækker langt ud over det dagligdags. Som et socialt idealbillede har rettigheder den interessante virkning, at de inspirerer både fremstillinger og vurderinger af praksisformer og de værdier, der understøtter dem. Som sådan fungerer rettigheder implicit, og derfor i det stille, som et normativt baggrundstæppe for vurderingen (Arendt 1982: DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 113

3 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur ). Som et magtfuldt idealbillede giver menneskerettigheder mulighed for normative og moralske vurderinger af love, offentlig diskurs og praksis samt for at love at ændre idealer og praksis. Harris (1996: 5) peger på, at menneskerettighedsidéen har en universel værdi, som gør den til en brugbar basis for politiske krav og for kritik af enkeltstater. Jeg påstår, at der er brug for at gå videre og undersøge, hvordan menneskerettigheder som samfundets nye grundlæggende værdi og rettigheder som et socialt idealbillede kan udløse stærke reaktioner. Siden 1994 er kriminalitet blevet den vigtigste bekymring for sydafrikanere af alle racer og klasser (Buur & Jensen 2004). Kriminalitet er blevet et stikord, som bruges til at forklare alt, hvad der er gået galt i landet siden 1994: stigninger i dødsfald som følge af vold og røverier, teenage-graviditeter, voldtægt, arbejdsløshed, hiv/aids-pandemien, manglen på udvikling og investeringer osv. Begrebet er derfor yderst polyvalent det kan bruges til at sætte navn på lokale klagepunkter og problemer vedrørende orden og uorden og forbinde dem med bredere spørgsmål (Buur 2003: 23-24). Det er imidlertid paradoksalt, at begrebet menneskerettigheder er blevet forbundet med kriminalitet og ikke med beskyttelse af ofrene og staten som garant for sikkerhed, men mere som noget der giver brændstof til en kriminel adfærd. Denne artikel hævder, at selvtægtsgrupper er genopstået i Sydafrika som en reaktion på forsøget på at bevare menneskerettigheder som en altfavnende grundlæggende værdi. Selvtægt er både en kritik af og en kommentar til menneskerettigheder, et udtryk for landets befolknings grundværdier. Hvis dette er tilfældet, må vi nuancere resultaterne fra nylige studier af selvtægtsgruppers virke i Sydafrika. Ifølge disse studier er selvtægt opstået som en kritik af utilstrækkeligheder i statens love og/eller af statens manglende evne til at gennemføre sine egne love (se Schärf & Nina 2001). Det støttes af det synspunkt, at staten ikke har honoreret den nye sociale kontrakt, ifølge hvilken beboere i townships opgiver deres selvhævdede ret til vold til gengæld for statens beskyttelse. Hvis bare staten fungerede, ville der ikke være noget problem. Det argument, jeg forfølger her, er derimod at selvtægt ikke alene er en implicit kritik af anvendelsen af loven, men af det moralske og etiske grundlag for selve loven. Udøvere af selvtægt søger, med brug af korporlig straf, at levere en alternativ moralsk og etisk ramme omkring kontrollen med kvinder og unge og udfordrer således grundlaget for menneskerettighederne og statens monopol på vold. Jeg begynder min analyse med at introducere et casestudie af en selvtægtsgruppe fra et kvarter i Kwazakele township i Port Elizabeth, kendt som D-Man, Safety and Security-strukturen. Sagen giver mulighed for at analysere kriminalitetskategorier i en tid, hvor menneskerettigheder udgør det nye demokratis grundlæggende værdier. Jeg påstår, at kriminalitetsbekæmpelse har at gøre med et bredere spørgsmål om det opfattede

4 behov for disciplin og korporlig straf som reaktion på nedbrydningen af den sociale autoritet. Lokale forståelser af kriminalitet For beboerne i Kwazakele township i udkanten af industribyen Port Elizabeth er promoveringen, udbredelsen og institutionaliseringen af menneskerettigheder hovedårsagen til problemerne med nedbrydningen af den sociale sammenhæng og de dermed forbundne stigende kriminalitetsniveauer. Der tales i Kwazakele om menneskerettigheder som en ny, underlig og fremmed ting, en forstyrrelse, hvis indførelse er tæt forbundet med det gryende demokrati i Sydafrika. Regeringens interesse for retfærdighed og for etableringen af en post-apartheid rettighedsbaseret retssikkerhed med rettigheder for børn, unge og kvinder ses som den grundliggende årsag til kriminalitet: en åbenbar nedbrydning af den sociokulturelle orden og kontrolmekanismerne. Hvis man går videre med denne påstand, vil jeg hævde, at selve legitimiteten for selvtægtsgrupperingerne i township en er baseret på, at de tager sig af former for orden, som man føler, at staten er i gang med at underminere. Udbredelsen af information om menneskerettigheder, som var vigtig for etableringen af en rettighedsbaseret retssikkerhed efter apartheid, har fået township-beboere af alle slags til at mene, at al kriminalitet har en fælles kilde eller et fælles udgangspunkt. Man mener, at ved at tildele kvinder, børn og unge retlig bemyndigelse, har man helt igennem sanktioneret dårlig opførsel, således at politi og domstole nu mere beskytter end de straffer mennesker, som lader hånt om sociale normer og etablerede hierarkier. Dårlig opførsel kan koges ned til det synspunkt, at disse rettigheder er gået for vidt, når unge mennesker, taget som en bred gruppe, menes at have en forfatningsmæssig ret til at opføre sig som de vil: Menneskerettigheder er blevet min ret til at gøre, som jeg vil. I praksis er der for indbyggerne i township en Kwazakele ikke nogen klar forskel mellem en strafferetslig forbrydelse og en civilretslig ulovlighed: Begge betragtes som et symptom på kriminalitet eller social uorden. Kernen i det meste kriminalitet er behovet for at genetablere de sociale relationer udtrykt i identifikationspraksis (van Beek 2001: 527). Herved mener jeg relationelt betingede identifikationsformer, som f.eks. køn og generation, som fortolkes anderledes i township ens lov, end de gør i ideologien om de individuelle rettigheder, som antager, at i et hierarki af lovbestemte former går individuelle rettigheder forud for andre former for ret. Et af de grundlæggende problemer er, at mange af disse former for identitet er kommet under betydeligt pres i det nye Sydafrika, hvilket gør det vanskeligt ikke kun for onkler og brødre, men også for fædre, som lokal anerkendt autoritet, at spille en meningsfyldt rolle i mange familier. Som en måde at genvinde deres position på (specielt forældreautoriteten i DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 115

5 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur 116 det tilfælde, som diskuteres nedenfor) bliver korporlig straf ikke kun set som vigtig, men, påstår jeg, som uundværlig. I det følgende gennemgår jeg en sag fra Kwazakele, som understreger de problemer, som menneskerettighederne opfattes at være årsag til, iblandet fædrenes kamp for at udfylde den rolle, som de forventes at spille i familien. Behovet for disciplin Denne sag, som en mor til en ung pige har bragt op i D-Man, S&Sstrukturen implicerer også datterens far og hendes unge kæreste. De er alle blevet tilsagt til at møde på kontoret. Det banker på S&S-kontorets dør, og en velklædt ung mand først i 20erne kommer ind sammen med en ung teenagepige. En gammel mand på ca. 60 år får besked på, at han skal vente uden for døren. Han ser vred ud og har en spadserestok af træ med en kugleformet greb. De to medlemmer af S&S har allerede forklaret mig, at denne sag er et familieanliggende, og derfor burde de ikke tage sig af det ifølge de ældre, fordi de anses for at være for unge til at tage sig af familiespørgsmål. Den unge pige har sovet i den unge mands hus, og hendes far, den mand som blev bedt om at vente uden for døren, har fundet ud af det og er nu vred og ønsker at straffe hende. Pigens mor har bragt sagen for S&S bag om farens ryg, fordi hun er bange for, hvad faren kan finde på at gøre; hans iltre temperament er velkendt. De to S&S-medlemmer begynder med at småsnakke med den unge mand og griner, fordi, forklarer de mig, den unge pige ikke har skjult sin dårlige opførsel for sin far. Hun har derfor krænket sin families ære. De kalder herefter respektfuldt faren ind: Bapa, vær venlig at komme ind. Faren kommer ind på kontoret, medens moren (Mama), som nu er ankommet, venter uden for døren. Faren er nu meget vred. Han forklarer med lav, men kraftfuld stemme, at datteren hopper ud af vinduet om natten og sover hos sin kæreste. Desuden pjækker hun jævnligt fra skole. Faren er bekymret for hendes uddannelse og for, at hun skal blive gravid. Den unge pige bliver bedt om at forklare sig. Hun er åbenlyst nervøs, gnider sin hænder mod hinanden, men efter kort tid siger hun, at hun har ret til at gøre som hun vil, og at hendes far ikke har ret til at slå hende det siger loven. Hun insisterer på, at hun er gammel nok til selv at tage beslutninger. Datter og far diskuterer herefter længe og ophidset. Ud over at faderen er vred på datteren, er han også vred på sin kone, fordi han må sidde her og forklare familieanliggender for to unge mænd. Sagen tager herefter en dramatisk drejning. Faren vender pludselig spadserestokken, så trækuglen peger nedad. Han rejser sig brat, svinger stokken mod sin datter med højre hånd, og i samme bevægelse trækker han en foldekniv op af baglommen med sin venstre hånd. Men de to S&S-medlemmer må have haft på fornemmelsen, hvad der kunne ske, for de placerer sig strategisk på begge sider af faren, og det lykkes dem at

6 forhindre ham i at slå datteren med stokken eller bruge foldekniven ved at tage fat i begge hans arme. De afvæbner ham og siger til ham, at han skal sætte sig ned og forholde sig roligt. De ryster vantro på hovedet og smiler til mig som for at sige: Vi har styr på det her. S&S-medlemmerne fortæller faren, at de forstår hans behov for at disciplinere familien, men han må bruge andre midler end stokken og kniven. De gør det klart for ham, at de vil være nødt til at tilkalde politiet, hvis han bruger stokken og kniven, og det vil betyde, at endnu en familie i township en ikke har en far i huset. De forklarer, at han kan bruge en sjambok (oprindeligt en pisk af tørret dyrehud, men i vore dage lavet af plastik) til at disciplinere sin datter, eller også kan han give hende pligter i huset som en form for straf og disciplinering, men at det ikke er nogen løsning at smide hende ud hjemmefra (næst efter døden, anses dette for den værste straf, se Buur 2005), for så ville hun ende på gaden som prostitueret. Efter en stund lover faren ikke at skade sin familie, og han forlader kontoret med sin datter. Moderen kommer ind på kontoret og fortæller de to medlemmer af S&S, at hun er bekymret, fordi hun er sikker på, at han vil straffe dem, når de kommer hjem. S&S-medlemmerne beder hende komme tilbage med det samme, hvis der opstår flere problemer. Derefter beder de den unge mand være mere forsigtig i fremtiden. Men han insisterer på, at han ikke har gjort noget galt; det var den unge pige, som ville besøge ham på hans værelse, ikke ham som overtalte hende til det. De ler alle, og han går. Der går ikke 10 minutter, før moren er tilbage på kontoret og råber helt fortvivlet: Han slår os alle ihjel. Vi løber ud af kontoret og hopper ind i min bil og kører til familiens hus, ca. en km. væk. Uden for huset har en flok samlet sig. I forgården ligger der kufferter, tæpper og tøj overalt. Den unge kvinde står på marken ved siden af med nogle andre, som viser sig at være hendes søstre, med deres små børn. Faren står i forgården og holder stokken op foran sig. Da vi ankommer, begynder han at råbe. Han sender moderen et hårdt blik og ryster på hovedet: Endnu engang blander I jer. Han fortsætter med at råbe, græder og spørger: Hvad kan jeg gøre? og Hvad er det her for en familie? De to S&S-medlemmer foreslår, at de går indenfor. Faren vil ikke ind sammen med de andre medlemmer af familien, men efter et stykke tid går han med til det, og vi går ind i huset, fulgt af moren og døtrene med deres grædende børn. Indenfor begynder S&S-medlemmerne at tale med faren på deep Xhosa (traditionelt Xhosa, som mest tales af de ældre og Xhosa-landbefolkningen) og kalder ham ved hans klannavn. De forklarer senere, at ved at gøre dette har de givet ham respekten tilbage. I den følgende halve time forklarer de ham, at han har gjort det rigtige, han har ret til at straffe og disciplinere sine døtre, men at de midler, han brugte, ikke var rigtige, fordi han kunne ende i fængsel, hvis han ikke er mere forsigtig. I løbet af denne meningsudveksling siger faren, at hans andre døtre blev gravide og derefter ikke fik nogen uddannelse. Han håbede, det ville gå DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 117

7 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur 118 anderledes for hans yngste datter. Han siger hele tiden: Hvad er det her for en familie? S&S-medlemmerne forklarer igen og igen, at han kan bruge en sjambok eller beordre sin datter og kone til at vaske hele huset for at disciplinere dem, men han kan ikke bruge kniv og stok, fordi det kunne slå dem ihjel. Da vi går, siger S&S-medlemmerne nogle hårde ord til datteren for ikke at respektere sin far. Rettigheder og nye muligheder Denne sag giver adskillige temaer til diskussion. Her vil jeg begrænse mig til kort at overveje nogle få aspekter, som har forbindelse til ovennævnte diskussion om menneskerettigheder, kriminalitet og disciplin. En stor bekymring for den gamle far handler om respekt for hans familie og for hans stilling som mandlig patriark. Den måde, man håndterer dette på, drejer sig ikke så meget om at stille spørgsmålstegn ved, om datteren overhovedet burde disciplineres, men mere om hvordan. Herved sætter de to unge mænd fra S&S og faren et moralkodeks op omkring kontrol med kvinder, som i teorien deles af alle mændene. Men de unge medlemmer af S&S og den unge mand, som har sovet med datteren, morer sig over forholdet. For de unge mænd er problemet ikke, om den unge kvinde har sovet med manden, men det at hun har været dum nok til ikke at holde det hemmeligt. Det kunne pege på en forhandling af generationskonflikter og en holdning til kriminalitet, som er anderledes end først antaget. Lad os behandle disse problemstillinger én for én. For faderen er positionen som familiens mandlige patriark tæt forbundet med frygten for, at datteren bliver gravid, ikke får en uddannelse og derfor bliver endnu en byrde for en familie, som allerede har for mange unge kvinder med børn. I en situation, hvor kun få mænd kan tage plads ved bordet som familieforsørgere, den almindelige myndighedsposition, er farens legitimitet blevet nedbrudt. Medens den ældste mand i familien stadig forventes at indtage denne plads ved bordet, kan kilderne til dens legitimitet (beskæftigelse, ægteskab, ikke-udfordret respekt og kontrol udadtil) ikke længere opretholdes. Forankringen af mandens position er undermineret. Mændene i S&S-strukturen forstod udmærket dette. Bortset fra én var de otte, som udgjorde kernegruppen, alle arbejdsløse og boede med deres mødre og indtog de fraværende fædres position. De levede af deres mødres lille løn eller pension, små beløb, som ernærede deres søstre, dem selv og deres børn. Uden job var de ikke i stand til at opbygge deres egne hjem og boede i stedet i baggårdsværelser. De var heller ikke i stand til at betale brudepris, lobola, for de kvinder, de havde broken the breast på (det lokale udtryk for at gøre en ung kvinde gravid). S&S-medlemmerne omdøbte pladsen for enden af bordet til kvindens plads, mændene var reduceret til modtagere af mad, efter endnu en dags venten på et job. En vigtig grund til at arbejde med at bekæmpe kriminalitet var, at man i S&S fik en lille smule penge for det. De modtog

8 nogle få rand for at åbne en sag og 20 procent af den sum, der blev betalt tilbage, når det drejede sig om pengeudlåningssager. På den måde kunne de også med en vis værdighed og legitimitet hævde sig som mænd, der disciplinerer de unge. De forstod derfor mandens situation i familien familieoverhovedet, der kæmper for at sætte sig igennem men den situation, de delte som mænd, havde klare generationsmæssige forskelle. Medens deres interaktion med den gamle mand var umyndiggørende for ham, gjorde den det muligt for de unge mænd i S&S at forme et rum, hvor de kunne spille deres mandlige roller, opnå status og respekt fra samfundet og gøre sig gældende i det generationsmæssige hierarki over for dets yngre medlemmer, medens de samtidig justerede deres forhold til ældre mænd. S&S-medlemmerne modsagde konstant statens sprog, som forbød korporlig straf, og samtidig accepterede de det. Som de forklarede: når du er i en situation, som den den gamle mand står i: Så mister du let kontrollen og bliver for hård. Der er ikke noget, du kan gøre, børnene kan gå til politiet i vore dage. I gamle dage frygtede vi dem (både fædrene og politiet). Du må disciplinere på den rigtige måde. Hvis du ikke gør det, vil der bare være en familie mere uden en mand til at bringe brød til huset. På en mærkelig måde har de fanget det nye sprog om rettigheder til at kræve status og autoritet, og ved at gøre dette legede de med den magt og status, som tilskrives den ældre, respekterede generation. På trods af disse generationsforskelle var de imidlertid alle enige om behovet for disciplin. Spørgsmålet er mere, hvordan man kan disciplinere de unge i en tid, hvor rettigheder dominerer? Jeg påstår, at kernen i denne problemstilling er den lovmæssige og diskursive intolerance over for korporlig straf, lokalt refereret til som patha-patha, som ordret betyder klaske eller klappe. Med bekymringen for rettigheder mener man, at de primære autoritetspersoner forældre, lærere, ægte mænd og politiet har mistet det vigtigste middel til at udøve disciplin og straf, nemlig korporlig afstraffelse. Brugen af magt og fysisk disciplin kan derfor ikke kun tilskrives det exceptionelt høje kriminalitetsniveau. Den udbredte brug af korporlig straf har genklang i og blander sig med en praksis i dagligdagen og stærke overbevisninger med hensyn til, hvordan man skaber mennesker, det vil sige mennesker, som kan skelne mellem rigtigt og forkert, og for hvem, det at skabe autoritet samtidig er stadig mere vigtigt. Ironien er her, at de nye love, som forbyder brugen af korporlig straf, ses som en af årsagerne til, at den sociale struktur bryder sammen. Når det bredere sociokulturelle univers giver legitimitet til brugen af korporlig straf, er det tæt forbundet med opfattelsen af socialisering, hvor essensen, som man har udtrykt det over for mig igen og igen, er: Hvordan kan du vide, hvad der er rigtigt eller forkert, hvis du ikke er DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 119

9 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur 120 blevet slået? Der er en dyb tro på, at hvis du stikker jernet ind i ilden, vil jernet blive stærkt, en reference til hvordan du gør en person til en rigtig person. Behovet for at føle smerte er en tilbagevendende forklaring, når man spørger forældre om fysisk disciplin, og om hvordan man opdrager til god opførsel. Disciplin retter sig næsten altid mod fremtiden i form af forebyggelse, ændring af adfærd og indlæring af den rette måde. Førhen gik forældre til politiet, hvis de ikke kunne klare børnene. Politiet ville så tage sig af disciplinen ved at bruge en sjambok, det vigtigste symbol på autoritet. En familie med respekt for sig selv havde en sjambok bag døren, og mændene gik på gaden og fremviste offentligt dette symbol på autoritet, ligesom børnene til forældrenes stolthed legede på gaden med mindre sjamboks og spillede de roller, som de kendte så godt. I dag er der få måder at disciplinere på, som ikke er i modstrid med rettighederne/rettighedstænkningen. Det er i den bredere socialiseringssammenhæng, udøvelsen af autoritet og den smertelige socioøkonomiske transformation, at forældre, som ikke længere fysisk kan disciplinere de unge, vender sig mod strukturer som S&S og selvtægtsgrupperinger mere generelt, ligesom de for årtier siden plejede at gå til politiet i township en. Når den ældre mand med stokken håndhæver traditionen i sit forhold til sin familie, og medlemmerne af S&S bruger deep Xhosa for at stive hans selvværd af, skal det ikke forstås alene som en venden tilbage til konservative eller traditionelle måder at være på. Det handler mere om moderne måder at håndtere nutidige problemer på. Nødvendigheden af uddannelse i vore dage kræver kontrol over seksualiteten (for at f.eks. undgå graviditet). Tradition bliver således et middel til at opnå modernitet. Lovmæssige restriktioner for korporlig straf og frygten for anklager om vold i hjemmet har drevet forældre og andre, der tager sig af børn og unge, til at bruge lokale folk til at håndhæve loven, folk, som ved hvordan man disciplinerer på en måde, som ikke gør straffen synlig (Buur 2005). Mit argument er, at moderne og traditionelle komponenter kan lappe over, imitere hinanden, adskille sig fra hinanden og til tider løbe sammen, hvilket resulterer i, at der skabes lokale måder at være-en-person på, at sætte et moralsk samfund sammen på, som ikke kan opfanges af de kilder og midler, som er til rådighed for de formelle autoriteter. Det stemmer selvfølgelig overens med den kendsgerning, at universelle normer og rettigheder ikke vedtages blindt, men som Wilson (1997) anfører, må anerkendes som et felt for kamp og styrkeprøver. Det gælder især, når universelle normer begynder at materialisere sig og brede deres rækkevidde og løfter ud til dagliglivet. Medens de unge mænd generelt så principperne om menneskerettigheder i Sydafrikas forfatning som velmente, ikke mindst i lyset af erfaringerne fra apartheid, var de ikke desto mindre ubøjelige i deres overbevisning om, at rettigheder skabte flere problemer end de løste, og at forfatningen skulle ændres. De hævdede, at børn, unge og kvinder brugte deres rettigheder til at legitimere adfærd, som i township en blev betragtet som socialt forkastelig og ulovlig. Når

10 en sådan adfærd ikke længere kunne straffes fysisk, ville det, efter deres mening, løbe ud af kontrol. Konklusion Sagen og min diskussion, som er blevet præsenteret ovenfor, illustrerer, hvordan det daglige arbejde for selvtægtsgrupperingerne stort set handler om at genoprette relationsmæssige identifikationsformer. De konkurrerer derfor kun indirekte og i begrænset omfang med staten om formel kontrol over strafferetssager. Som ovennævnte sag viser, ligger deres arbejde et eller andet sted mellem straffe- og civilret. Det moralske og etiske domæne, der er så tæt forbundet med indførelsen af rettigheder i Sydafrika, kommer kun frem ved at gå længere end til den spektakulære vægt på at løse kriminelle straffesager. Som sagen illustrerer, har genoprettelsen af de relationsmæssige identifikationsformer bragt S&S-strukturen i konflikt med rettigheder som de nye grundlæggende værdier. Litteratur Lars Buur er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier Arendt, Hannah Lectures on Kant s political philosophy. Chicago: The University of Chicago Press. Buur, Lars The South African Truth and Reconciliation Commission: a technique of nation-state formation. In States of imagination: ethnographic explorations of the postcolonial state, eds. Thomas Blom Hansen & Finn Stepputat. Durham and London: Duke University Press. Buur, Lars Crime and punishment on the margins of the post-apartheid state. Anthropology and Humanism vol. 28, no. 1: Buur, Lars & Steffen Jensen Introduction: vigilantism and the policing of everyday life in South Africa. African Studies vol. 63, no. 2: Buur, Lars. 2005a. The sovereign outsourced: local justice and violence in Port Elizabeth. In Sovereign bodies: citizens, migrants, and states in the postcolonial world, eds. Thomas Blom Hansen & Finn Stepputat. Princeton University Press, Princeton, Oxford, pp CRSA, Constitution of the Republic of South Africa Act 106 of Harris, Olivia Introduction: inside and outside the law. In Inside and outside the law: anthropological studies of authority and ambiguity, ed. Olivia Harris. London and New York: Routledge. DEN NY VERDEN 2006:4 Selvtægtsgrupper og menneskerettigheder i Sydafrika 121

11 DEN NY VERDEN 2006:4 Lars Buur Schärf, W. & D. Nina The other law: non-state ordering in South Africa. Landsowne, Cape Town: Juta & Co. van Beek, Martijn Beyond identity fetishism: communal conflict in Ladakh and the limits to autonomy. Cultural Anthropology vol.15, no. 3: Wilson, Richard A Human rights, culture and context: an introduction. In Human rights, culture & context: anthropological perspectives ed. Richard A. Wilson. London and Chicago: Pluto Press. 122

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere