Vi introducerer: Bayers CONTOUR USB

Transkript

1 nr Vi introducerer: Bayers CONTOUR USB Det første blodsukkerapparat med Plug & Play diabetes management software. TEST Bestil dit apparat på:

2 INDHOLD LEDER 4 Du kan håndtere DIN URO 8 Nyt BLODSUKKER- APPARAT 12 MAD: Varme vintersupper Redaktør og ansvarlig udgiver: Udgives af: Susanna Flood Bayer A/S Nørgaardsvej Kgs. Lyngby Tel.: Fax: diabetes@bayer.dk måneders holdbarhed 10 Hvad er HbA 1c? 14 Diabetes på ARABISK Kære klubmedlem! Det er forhåbentlig ikke forbigået nogen, at Bayer lancerer et nyt og banebrydende blodsukkerapparat nemlig CONTOUR USB. Det er helt unikt, og er det første blodsukkerapparat med Plug & Play diabetes management software. Det er et apparat for dem, der vil være endnu mere engageret i deres diabetes. Du kan gå ind på og købe dit apparat. Kender du nogen med diabetes, er det måske den helt ideelle gaveide? Mange opfatter vinteren og det tidlige forår som den grå og kolde tid, men det er vigtigt, at nyde de solrige dage som også dukker op en gang i mellem. Derfor er der ikke noget bedre end, hvis man ikke selv skal ud at rejse, at drømme sig væk til varmen. Der er ikke noget bedre end at drømme sig væk til varmen, hvis man ikke selv skal ud at rejse. Og sidder man i gråvejr eller har været ude at gå eller lege med ungerne, hvad er så bedre end dejlig varm suppe med groft brød til? - Vinteren er højsæson for gode og rygende varme supper. Du kan lade dig friste af at prøve opskrifter fra andre dele af verdenen, som for eksempel Mexico. Prøv de tre fine opskrifter fra Grethe Roede og find din favorit. Med en hektisk hverdag, hvor du både skal klare træning og lave god sund mad, er det vigtigt at holde kontrol med sit blodsukker. CONTOUR teststrimler har nu en holdbarhed på 24 måneder fra produktionsdato. Det er virkelig en stor forbedring for brugerne af vores produkter. Apropos kontrol af blodsukker, har du tænkt over hvad HbA 1c egentlig er? Det kan du få at vide, hvis du læser artiklen om netop HbA 1c. I dette nummer har vi også en meget spændende artikel om en diabetesskole for etniske minoriteter på Sundhedscentret i Vollsmose. Her får vi et indblik i, hvordan en gruppe arabiske kvinder har det, og hvilke udfordringer de har. Design: GRØSET Rigtig god læselyst. Jesper Nyland Redaktør 2 diabetesmagasinet simplewins

3 medlemsside Vinderne af tegnekonkurrencen: JEG ER MIG, DIABETES. SÅ ENKELT ER DET. Vinderen af BREEZE 2 Linda Rasmussen Bagsværd Vinderen af CONTOUR Malene Wildenschild Aabenraa To tidligere vindere af drømmefonden simplewins Rasmus Ulstrup Vinder af Drømmefonden efterår 2008 med drømmen: Sport og diabetes William Riese Vinder af Drømmefonden forår 2009 med drømmen: Hockeytur til USA eller Canada Du kan læse begge drømme på diabetesmagasinet simplewins

4 urohåndtering U RO Dersom du er urolig for noe du kan påvirke, så trenger du ikke å være urolig, bare å påvirke det. Dersom du er urolig for noe du ikke kan påvirke, trenger du ikke å være urolig, siden du ikke kan påvirke det. Det å være urolig er egentlig bare dårlig underholdning LAKHA LAMA RINPOCHE, TIBETANSK MUNK Uro. Vi vet alle hvordan det føles å være urolige. En sugende følelse i magen. Hvordan tankene ledes den samme veien, enda vi prøver å tenke på noe annet. Vi har slett ikke lyst til å være urolige og vi skjønner i de fleste tilfeller at uroen ikke kan brukes til noe nyttig. Men, til tider er den bare der. Den kan komme av stress, depresjon, dårlige erfaringer, nervøsitet eller redsel. Det den egentlig er, er en negativ fantasi som vi skaper for å forsvare oss mot det vi tror er farer i livet vårt. En internasjonal studie har vist at kun 4 % av det mennesker var urolige for, var for ting de selv kunne påvirke. Hele 96 % av det vi går rundt og er urolige for, er for ting vi ikke kan påvirke og er følgelig unødvendig å bruke tid og energi på. Hvordan skal vi da klare å skille mellom Kilde: Dax Personalutveckling hva vi kan påvirke og ikke? Forskeren, foreleseren og personlighetsutvikleren Dale Carnegie presenterte allerede på 1930-tallet en modell i syv enkle trinn for å håndtere og eliminere uro, og den fungerer utmerket fremdeles. Ved å følge disse syv trinnene, som er ment til å hjelpe deg med å definere årsaken til uroen og hva du kan gjøre med den, hjelper du deg selv til å distansere deg som person fra problemet. Når du skriver ned det du er urolig for, samt hvordan du kan løse eller påvirke problemet, gir du deg selv holdepunkter og en tankestruktur som tillater deg å slippe taket på uroen. Ved å angripe og ta tak i din uro hindrer du deg selv fra å bli et offer for dine egne tanker. DU KAN HÅNDTERE DIN URO: 1. HVA ER PROBLEMET? Skriv ned hva problemet er. Hva er det jeg er urolig for? Husk å være helt ærlig med deg selv. 2. LES GJENNOM DIN BESKRIVELSE AV PROBLEMET. Bedøm det du har skrevet. Les det flere ganger og tenk nøye gjennom om det virkelig er dette du er urolig for. 3. SPØR DEG SELV: HVA ER DET ABSOLUTT VERSTE SOM KAN SKJE? Skriv ned ditt skrekkscenario så detaljert som mulig, uten å være urealistisk. 4. LES GJENNOM BESKRIVELSEN AV SKREKK- SCENARIOET. Les gjennom og kompletter dersom du kommer på noe enda verre og mer fryktelig enn det du tidligere har skrevet. 5. AKSEPTER AT DET VERSTE KAN SKJE. Skriv uten noen diskusjon på ditt papir: Jeg aksepterer 100 % at det aller verste kommer til å skje dersom jeg ikke gjør noe med det. 6. DEFINER HVA DU KAN GJØRE FOR Å UNNGÅ AT DET ALLER VERSTE SKJER. Bestem deg for hva du kan gjøre for å forbedre det du synes er det aller verste eller helt unngå at det skjer. Finn ut av fakta og årsaker til problemet og start din praktiske planlegging allerede idag på hvordan du kan unngå det. 7. SETT IGANG! Når du har laget din liste over det du kan gjøre for å kvitte deg med din uro, så sett igang! Altfor mange er bevisste over hva de er urolige for, men velger å ikke gjøre noe med det. 4 diabetesmagasinet simplewins

5 diabetesbehandling Diabetikere får dårlig behandling Flertallet af diabetikere er alt for dårligt reguleret. Diabetesforeningen har derfor udviklet et balancekort, som skal klæde dig på til at få en ordentlig behandling. Helt op mod 70 til 80 pct. af type 1- og type 2-diabetikere har et langtidsblodsukker (HbAc1), der ligger for højt i forhold til anbefalingerne. Det viser en ny analyse fra Diabetesforeningen, som er baseret på indberet ninger fra landets diabetesambulatorier. Diabetikere har også store problemer med at holde styr på blodtrykket, og det ser heller ikke godt ud med kolesteroltallet. Disse tre tal er ellers de vigtige mål for, om man er på roligt eller usikkert farvand som diabetiker, forklarer formand i Diabetesforeningen og diabetesprofessor, Allan Flyvbjerg. Hvis dine tal er dårlige, så har du en langt større risiko for at få alvorlige følgesygdomme som f.eks. blodprop, beskadigede nyrer eller mistet følesans i fødder og ben. Diabetesforeningen hører ofte fra sine medlemmer, at deres læge har sagt, at det ser godt nok ud. Det er jo rarest at stole på som patient, men desværre ser det ud til, at godt nok kan have vidt forskellig betydning. En patient fik for eksempel at vide, at det var godt nok at have et langtidsblodsukker på 9, men det er faktisk temmelig skidt, siger Allan Flyvbjerg. Det anbefales at diabetikere har et langtidsblodsukker under 7,5 (type 1) eller 6,5 (type 2), et kolesteroltal under 4,5 og et blodtryk under 130/80. Ligger man over disse værdier, øges risikoen for følgesygdomme ganske alvorligt. Selv små forskelle kan have store konsekvenser. Det er livsvigtigt, at diabetikere ikke lader sig nøje med lægens godt nok, mener Diabetesforeningen, der nu kraftigt opfordrer landets diabetikere til at stille større krav til deres behandler. Både på ambulatoriet og hos den praktiserende læge. Som en hjælp til diabetikerne har foreningen udviklet et balancekort i lommeformat, som viser en oversigt over, hvad en diabetikers ideelle tal bør være og ikke mindst hvor ofte man bør gå til tjek hos sin læge. Det er afgørende, at personen med diabetes og lægen aftaler individuelle mål for langtidsblodsukker, kolesterol og blodtryk. Lad os få nogle tal på bordet hos lægen. Hver anden time dør en dansker af diabetes. Det skal vi have lavet om på, siger Allan Flyvbjerg. Balancekortet er sendt ud til Diabetesforeningens medlemmer, men kan også bestilles på Diabetesforeningens hjemmeside eller via mailadressen: kenddinetal@diabetes.dk. Kilde: Diabetesforeningen. diabetesmagasinet simplewins

6 Vi introducerer: Bayers CONTOUR USB Det første blodsukkerapparat med Plug & Play diabetes management software. Vi giver dig en unik og intuitiv blodsukkermåling + Tydelig farvedisplay og strimmelåbning med lys mål når som helst, hvor som helst + Dansk forklarende tekst med vejledning + Batteri oplades direkte via USB BRUGER BAYERS CONTOUR STRIMLER Bayers Ingen Kodning -teknologi Hurtig måletid, 5 sekunder Lille bloddråbe, 0.6 μl 24 måneders holdbarhed

7 Gør det lettere at organisere og håndtere dine blodsukkerresultater + CONTOUR USB sættes direkte i din PC eller MAC blodsukkerresultater i hukommelsen + AutoLog for intuitiv mærkning af resultater taget før eller efter et måltid Hjælper dig med at forvandle viden til meningsfuld indsigt + Plug & Play-teknologi åbner Bayers nye software GLUCOFACTS DELUXE direkte på din PC + Del dine blodsukkerresultater med din diabetesbehandler på en enkel måde enten via , print eller tilkobling. Bestil dit apparat i dag på:

8 drømmefonden Drømmerejsen I efteråret 2008 gik min store drøm om at rejse i opfyldelse. Jeg rejste i knap seks måneder til Sydafrika videre til Australien og New Zealand og sluttede rejsen af i Asien. Rejsen blev en realitet efter jeg havde deltaget i Bayers Dreamfond konkurrence og blev den heldige vinder af kr. Jeg vil i det følgende fortælle om mine erfaringer med at rejse med diabetes. Lene Klindt, tidligere vinder af drømmefonden simplewins FORBEREDELSE TIL REJSEN Jeg synes, det var svært at finde information og gode råd til, hvordan man som diabetiker kan rejse som backpacker i flere måneder. Nogle af de spørgsmål, der trængte sig på inden afrejse, var f.eks.; skal man have insulin med til hele rejsen eller kan jeg købe undervejs? Hvordan skal jeg opbevare insulinet, når jeg rejser lange strækninger i tropisk klima? Hvordan vil blodsukkeret reagere på den anderledes madkultur, klima og aktivitet? Hvad med dykning, forsikringer, hjælpemidler? FORSIKRING Inden afrejse tegnede jeg en helt almindelig rejseforsikring, hvilket er muligt medmindre din medicinstatus er ændret inden for den sidste måned, eller der har været ændringer i din tilstand. INSULIN Jeg kontaktede insulinproducenterne for at undersøge muligheden for at købe insulin undervejs, hvilket jeg sagtens kunne. Jeg valgte dog alligevel, at tage insulin med hjemmefra til de seks måneder, da jeg var mest tryg ved det. Jeg købte insulinet i cylinderampuller, da de fylder mindre end engangspennene, og de er endda også billigere. Jeg medbragte et par engangspenne og ekstra flergangspenne i tilfælde af, at den jeg havde i brug skulle gå i stykker. Insulinet opbevarede jeg i to termokander med fire til otte grader koldt vand, så insulinet blev opbevaret ved den temperatur producenterne anbefaler. Når jeg kom frem til en ny destination, opbevarede jeg termokanderne med vand og insulin i køleskabet, og på den måde blev vandet holdt tilpas koldt og klar til næste rejse. Termokanderne var effektive, og kunne sagtens holde insulinet koldt i cirka to døgn udenfor køleskabet. Det insulin jeg havde i brug opbevarede jeg i en lille køletaske, der kunne holde insulinet ved cirka. 20 grader, hvilket var aktuelt når vi f.eks. var på stranden. Jeg fik ikke brug for at købe insulin undervejs, men undersøgte alligevel muligheden. I Australien skal man forbi en læge for at få en recept, hvorimod man i Thailand kan gå direkte på apoteket og købe insulin uden recept. Jeg havde penkanyler med til hele turen, hvilket fyldte temmelig meget, men lageret blev jo heldigvis mindre og mindre, som tiden gik. De brugte kanyler svøbte jeg i papir, og smed i skraldespanden. Gider man ikke slæbe på det hele, kan man i de fleste lande sagtens købe div. hjælpemidler, men så bliver det helt for egen regning, hvilket det også gør, hvis du skal købe insulin. BLODSUKKER Madkulturen i Sydafrika, Australien og New Zealand er meget vestlig og man kunne sagtens få groft brød og andre fibervarer, så her fandt jeg ingen problemer i kontrollen af blodsukkeret. I Sydafrika boede vi på hostels, hvor der altid var køkkener, så vi havde mulighed for at lave vores egen mad og i Australien og New Zealand lejede vi en autocamper, hvor der var køleboks. Det var nemt, i forhold til jeg altid havde mad ved hånden, og insulinet kunne opbevares på køl. I Thailand, Cambodja og Vietnam spiste vi rigtig meget ris! Groft brød var tæt på umuligt at skaffe, jeg fandt dog noget mørkt toastbrød, der kunne gå til madpakke når vi skulle på tur ellers var det myslibarer og kiks. Jeg målte mit blodsukker oftere end herhjemme og accepterede, at værdierne, til tider kunne ligge mellem 10 og 15 mmol/l. Jeg havde to blodsukkerapparater med og teststrimler, så jeg gennemsnitlig kunne måle seks gange dagligt. Min rejsepartner havde god forståelse for min diabetes og kendte signalerne på lave blodsukre, hvilket var en ekstra tryghed. Jeg havde medbragt et glucagonkit i tilfælde af insulinchok, som han blev instrueret i at anvende. Heldigvis blev det aldrig aktuelt. Jeg havde ligeledes ketonteststrimler med i tilfælde af, at jeg skulle blive syg. DYKNING Vi lavede mange rigtig spændende og udfordrende aktiviteter, som f.eks. trekking i jung- 8 diabetesmagasinet simplewins

9 drømmefonden len, burdykke med Great White Sharks, Rock climbing, men det der gjorde størst indtryk var at dykke. For at tage dykkercertifikat skal man udfylde en PADI-heldbredserklæring. Denne skal underskrives af en læge, som er villig til, at tillade dykning på trods af diabetes. Jeg fik min underskrift af en læge på Rigshospitalet inden afrejse, og certifikatet tog vi så i Sydafrika. Nogle dykkerklubber forlanger, at erklæringen skal underskrives af en dykkerlæge, og andre er mere eller mindre ligeglade, der findes ingen fælles retningslinjer omhandlende diabetes og dykning. Jeg var måske bare heldig, at finde en dykkerklub, der kendte til diabetes og derfor sagde god for mine papirer. Grunden til, at dykning er kontraindiceret hos personer med insulinkrævende diabetes, er risikoen for hypoglykæmi. Får man lavt blodsukker på 30 meters dybde, kan man komme i store vanskeligheder. Det er tæt på umuligt at indtage sukker under vand, hvilket med -fører, at man skal til overfladen hurtigst muligt, men en hurtig opstigning kan resultere i dykkersyge. Det var både fysisk og psykisk hårdt at tage certifikatet. Psykisk hårdt, fordi man skulle blive fortrolig med udstyret, lære at trække vejret behersket under vand og vigtigst ikke at gå i panik i forbindelse med de mange øvelser på havbunden. Fysisk, da man hele tiden er under pres, skal lave en masse øvelser og svømme meget. Jeg fortalte selvfølgelig min instruktør, at jeg var diabetiker, og vi aftalte et tegn, jeg skulle vise hvis jeg blev utilpas. Jeg tog mindre dosis insulin og målte blodsukkeret 30 min før start og lige inden vi hoppede i vandet. Jeg sikrede, at blodsukkeret lå mellem mmol/l. Jeg havde hjemmefra købt nogle sukkergel pakker, jeg kunne have i min dykkerdragt i tilfælde af lavt blodsukker. På 30 meters dybde havde det nok alligevel ikke været til meget nytte, men det gav mig alligevel tryghed at vide, at jeg havde det på mig. Da vi kom til Australien glædede jeg mig rigtig meget til at skulle dykke på Great Barrier Reef, men det viste sig at jeg skulle blive slemt skuffet. Den Australske lovgivning tillader ikke personer med diabetes at dykke, ligegyldig hvor erfaren du er, så jeg måtte nøjes med at opleve det smukke koralrev med snorkel. Heldigvis kom vi til Thailand, hvor de lader hvem som helst dykke. Man skal knap bevise, at man er certificeret og ingen papirer skal udfyldes. Det er en helt anden verden under havets overflade, og det er virkelig en fed fornemmelse at dykke rundt mellem hajer, skildpadder og fisk i tusindvis af farver. Det er ikke specielt fysisk hårdt at dykke rundt og et dyk varer højest en time, så jeg oplevede aldrig at få lavt blodsukker. Jeg fortalte ALTID dem jeg dykkede med, at jeg var diabetiker, og sikrede at de vidste, hvordan de skulle handle i tilfælde af lavt blodsukker. Efter min mening er det uansvarligt at undlade at fortælle, at man er diabetiker, da man både har et ansvar overfor sig selv, men i allerhøjeste grad også den gruppe, man dykker med. FRIHED Det har været en ubeskrivelig fantastisk oplevelse at rejse i så lang tid, jeg har aldrig før følt mig så fri og alligevel proppet af indtryk og oplevelser. Jeg har allerede lyst til at rejse ud igen, og kan ikke vente til jeg får chancen. Bortset fra den Australske lovgivning omkring dykning, oplevede jeg på intet tidspunkt problemer eller begrænsninger i forbindelse med min diabetes. INFORMATION Jeg mener stadig, at der mangler information til diabetikere, der vil ud på en længere rejse f.eks. som backpackere. Jeg skrev undervejs på min rejse på en rejseblog: omkring de erfaringer jeg gjorde mig og ønsker nu at oprette en hjemmeside. På denne side forestiller jeg mig, at mine egne og andres erfaringer skal oploades og derudover skal anden brugbar information være tilgængelig. Når jeg kommer længere i udviklingen, vil der være et link tilgængelig på min hjemmeside. diabetesmagasinet simplewins

10 blodsukkerkontrol HVAD ER HbA 1C? Der er meget at tage højde for, når du skal leve med diabetes og have kontrol over den. Der skal foretages en masse målinger, hver gang du er hos lægen, og de er ikke alle lige lette at forstå. En af de værdier, der skal måles, er HbA1c-værdien, der anses for at være en stærk indikator for, hvor godt du har din diabetes under kontrol. Den giver et fingerpeg om, hvilke langsigtede komplikationer, der kan opstå.

11 blodsukkerkontrol INTERNATIONALT EKSPERTUDVALG ANBEFALER NYE METODER TIL DIAGNOSTICERING AF DIABETES På den amerikanske diabetesforenings 69. videnskabelige møde i juni 2009 anbefalede et internationalt ekspertudvalg nedsat af den amerikanske diabetesforening (ADA), den internationale diabetesforening (IDF) og den europæiske diabetesforening (EASD), at A1c-analyse benyttes som ny testmetode også i forbindelse med diagnosticering af diabetes. Udvalgets anbefalinger, der endnu ikke officielt har fået det blå stempel af de tre diabetesorganisationer, blev fremlagt på et symposium. På nuværende tidspunkt foretages den kliniske diagnosticering af diabetes ved måling af fastende plasmaglucose og ved orale glucosebelastningstests. Læs mere på: Blod består af mange forskellige komponenter, bl.a. røde blodlegemer, hvide blodlegemer og plasma. De røde blodlegemer indeholder et protein, der hedder hæmoglobin (Hb). Dets vigtigste opgave er at transportere ilt til de forskellige dele af kroppen. Når proteinet strømmer gennem kroppen, bindes en del af det (A 1c ) til sukkeret (glukosen) i blodet, hvorved der dannes et "glykosyleret" molekyle. Mængden af sukker i blodet har derfor betydning for, hvor mange "glykosylerede" A 1c -molekyler du har i blodet. Hæmoglobin-glykosyleringen er irreversibel, dvs. uigenkaldelig. Et rødt blodlegeme lever i omkring 6-8 uger. Mængden af glykosyleret hæmoglobin (dit HbA 1c -niveau, som angives i procent) afspejler derfor dine blodsukkerniveauer for de forudgående 2-3 måneder. 1, 2. HbA 1c -niveauer på 4-6 % anses for at være inden for normalområdet for en person, der ikke har diabetes. Personer med diabetes, der ikke har tilstrækkelig kontrol over deres blodsukker, kan risikere at få for høje HbA 1c -niveauer (se HbA 1c -tabellen i denne artikel). HVORDAN MÅLES MIT HBA 1c -NIVEAU? Når HbA 1c -niveauet skal måles, sender diabetesbehandleren normalt nogle blodprøver til analyse på et laboratorium, og så er resultatet klar et par dage efter. HVAD ER FORSKELLEN PÅ AT MÅLE BLOD- SUKKERNIVEAUET OG HBA 1c -NIVEAUET? Det er vigtigt at være klar over, at det ikke er det samme at måle sit blodsukker som at måle sin HbA 1c -værdi. Mængden af HbA 1c i blodet er en indikator for, hvor godt du samlet set har kontrolleret dit blodsukker de seneste 2-3 måneder. De blodsukkermålinger, som du foretager hver dag, giver et øjebliksbillede af dit blodsukkerniveau på Rødt blodlegeme Hb-molekyle Glucose (sukker) måletidspunktet. Blodsukkerniveauet angives ikke i procent ligesom HbA 1c - niveauet, men i mmol/l. Du skal bruge dit blodsukkerapparat flere gange om dagen for at få et korrekt billede af ændringerne i dit blodsukkerniveau dagen igennem og over længere perioder. HVAD SKAL MIN HBA 1c -MÅLVÆRDI VÆRE? Din individuelle HbA 1c -målværdi skal fastsættes af dig og din diabetesbehandler. I henhold til IDF's retningslinjer for styring af blodsukkerniveauet er den generelle anbefaling en HbA 1c -værdi på < 6,5 %for personer med type 2, og < 7,5% for personer med type 1. Ikke-diabetisk område Tilsigtet målniveau Forhøjet Alvorligt forhøjet HbA 1C % Bunn HF, et al. Science 1978;200: WHO. Laboratory Diagnosing and Monitoring of Diabetes Mellitus. pdf per september Rohlfing CL, et al. Diabetes Care 2002;25:275-8.

12 mad Varme vintersupper! Vinteren er en hyggelig tid, hvor man kan samles omkring spisebordet og nyde en dampende varm suppe. Her får du gode forslag til supper, der varmer i vintermørket. Der er noget trygt og tillidsvækkende ved hjemmelavet suppe. Let at lave, altid lækkert og forholdsvis billigt. Det er altid populært at invitere vennerne på en velsmagende, mættende og varm suppe med godt brød til på en kold vinteraften. Uanset om man er én eller femten til bords, i familiens skød eller sammen med vennerne, så er suppe altid godt, både til hverdag og fest. Varm og nærende Alle har deres yndlingssuppe. Grøntsagssuppe, linsesuppe, løgsuppe der er masser at vælge imellem. Brug opskriften som udgangspunkt og tilsæt de råvarer, du har ved hånden. De færreste tænker over, at det er de bedste råvarer, der ender i poserne med frosne grøntsager. Derfor er frosne grøntsager faktisk mindst lige så næringsrige som friske. Desuden er de praktiske, lette at få fat i, færdigsnittede og skal blot have et hurtigt opkog før servering. Grøntsager indeholder vigtige vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, og er en god fiberkilde. Supperåd til forfrosne danskere Suppe er en lidt overset ret. Det er en skam, for det er både lækkert og mættende. Desuden er suppe velegnet til både frokost og aftensmad. Hvis du laver suppen med bouillon eller fond, skært kød, kylling eller fisk og tilsætter rigeligt med grøntsager, bliver du både mæt og får varmen uden at indtage en masse kalorier. Desuden er der mange supper, der er hurtige at tilberede. På et kvarter kan du lave en varmende, nærende og velsmagende suppe. Så kan du også få noget ordentligt at spise på travle dage. Her får du et udvalg af dejlige supper. Find din favorit, og hyg dig indendørs, mens det er koldt og klamt udendørs. Tænd stearinlysene, server suppen og nyd det. Nu er det vinter. I samarbejde med Grethe Roede AS Pr. portion: 250 kcal Pr. 100 g: kcal: 41, protein: 2,2 g, kulhydrat: 3,9 g, fedt: 1,7 g Pølsesuppe Pølsesuppe til både store og små 4 portioner Du skal bruge følgende: 400 g fedtfattige pølser 4 kartofler ½ kålrabi 3 gulerødder 1 persillerod ¼ porre 12 dl vand 1 bouillonterning Sådan gør du: 1. Rens og skræl grøntsagerne, og skær dem i terninger. 2. Bring vand og bouillon i kog og tilsæt grøntsagerne. Lad dem koge i 5-10 minutter. 3. Skær pølserne i tynde skiver og tilsæt dem i den sidste del af kogetiden, så de bliver gennemvarme. Server suppen med groft brød til. Hvis du har friske krydderurter, kan du tilsætte dem lige før servering. 12 diabetesmagasinet simplewins

13 mad Pr. portion: 160 kcal Pr. 100 g: kcal: 35, protein: 3,9 g, kulhydrat: 3,2 g, fedt: 0,5 g Porresuppe med kylling Frisk, grøn suppe, der giver varmen på en kold vinterdag 4 portioner Du skal bruge følgende: 1 l vand 1-2 terninger kyllingebouillon 2 porrer 3 kartofler ½ tsk. groftkværnet peber 2 kyllingefileter ½ spsk. olie 1 tsk. tørret basilikum 1 tsk. salt 1 tsk. peber ca. 4 spsk. croutoner Sådan gør du: 1. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Snit porrerne på langs og skyl dem grundigt. 2. Bring vand og bouillon i kog. Tilsæt grøntsagerne og lad dem koge i ca. 10 minutter, til kartoflerne er møre. 3. Mos grøntsagerne i kogevandet med en stavblender. Smag til med peber og evt. salt. 4. Skær kyllingefileterne i strimler og drys med basilikum, salt og peber. 5. Steg kyllingestrimlerne i olie ved middelstærk varme i 2-4 minutter. Server suppen med strimlet kyllingekød og croutoner. Tip: Du kan lave croutoner af daggammelt brød. Skær brødet i tern og steg ternene ved middelstærk varme i lidt olie, evt. finthakket hvidløg, salt og peber. Skru lidt op for varmen til sidst og rist dem, til de er sprøde og gyldne. Pr. portion: 370 kcal Pr. 100 g: kcal: 57, protein: 5,4 g, kulhydrat: 3,5 g, fedt: 2,2 g Mexicansk tacosuppe Dampende varm suppe perfekt til en lørdag aften med familien 4 portioner Du skal bruge følgende: 500 g magert hakket kød 1 løg 1 pose tacokrydderi ¼ porre 2 gulerødder 1 l bouillon (vand + 1 bouillonterning) 1 dåse hakkede tomater ½ tsk. tabasco (efter smag) Sådan gør du: 1. Brun det hakkede kød ved middelstærk varme og kom det over i en gryde. 2. Skær gulerødderne i strimler, løget i tynde både og porren i ringe og kom grøntsagerne i gryden med det hakkede kød. 3. Tilsæt tacokrydderiet og hæld dåsetomater, vand og bouillon ved. Bring grydens indhold i kog og lad det småkoge i 10 minutter. 4. Smag til med tabasco og evt. flere krydderier. 5. Fyld nogle skåle med revet ost, majs, finthakkede tomater, hakket løg og kvark. Varm tacoskallerne i ovnen og knus dem i passende stykker. Server suppen med tilbehøret. Tilbehør: 2 dl mager ost (revet) 1 dl majs 2 finthakkede tomater ½ finthakket løg 4 spsk. kvark 4 tacoskaller, evt. tortillachips diabetesmagasinet simplewins

14 diabetesskole Diabetes på arabisk Det kan være svært at holde koncentrationen for underviserne, men der er igen tvivl om at eleverne gerne vil lære noget. Vi befinder os ikke i en helt anden verden, men på Sundhedscentret Vollsmose, hvor en gruppe meget talende arabiske kvinder er på Diabetesskole. TEKST OG FOTO FINN JOHN CARLSSON (m.dj/pf) Man skulle tro, man var havnet på et arabisk marked i myldretiden. Snakken går højlydt mellem alle de tilstedeværende kvinder, men indkøbsposerne kan vi ikke se nogen steder. For bordenden står den meget tålmodige diætist Birgitte Købke-Jacobsen. Hun arbejder med at få sit budskab længere ud end til de to termokander på bordet foran hende. Men sundhedsformidler Szafaa Mustafa har hele forsamlingen i sin hule hånd. Hun taler og forklarer med alvor, smil og fagter. I første omgang oversætter hun, hvad Birgitte fortæller om de to glas mælk, 2-3 stykker frugt om et glas juice, og mens Birgitte bare kan se smilende til og vente på en pause i ordstrømmen, fortsætter hun på egen hånd og besvarer spørgsmål fra de spørgelystne arabiske kvinder. Vi er på besøg i Odense Kommunes Sundhedscenter Vollsmose, hvor diabetesskolen kører på fulde omdrejninger for de 10 arabiske kvinder. UDDANNET SYGEPLEJERSKE Det kræver en utrolig koncentration at undervise, fortæller Birgitte. Hun bliver konstant afbrudt af de ivrige kvinder, der er utrolig motiverede og gerne vil vide en masse om sund kost og levevis. Spørgsmål og svar farer frem og tilbage i lokalet, og i de fleste tilfælde går de gennem Szafaa, der også fungerer som tolk. Jeg er uddannet sygeplejerske i Libanon, hvor jeg også er født, fortæller hun. Men jeg kunne ikke bruge min uddannelse direkte her i Danmark, så jeg tog en masse kurser, så jeg i dag arbejder som sundhedsformidler, bl.a. her på centret. Men jeg har også hold i motion andre steder i Odense, siger den energiske unge dame. Hun har været med fra starten på Sundhedscenter Vollsmose, som startede for 3 år siden. Hendes job er meget alsidigt og diabetes - skolen er kun en lille del af det. Rådgivning på alle områder er også en del af hendes arbejde. Det kan være, at der i forbindelse med de kurser vi kører for personer med anden etnisk baggrund end dansk, måske er et problem med at få fri fra arbejdet. Så ringer jeg til arbejdsgiveren og forklarer, hvad det hele går ud på, og så finder vi altid en løsning, fortæller Szafaa. Jeg forklarer også kursisterne, hvorfor det er vigtigt de passer godt på deres helbred, spiser sundt og får masser af motion. Og det har vist sig på de to diabeteskurser vi har kørt, at deltagerne snakker meget med hinanden omkring sygdommen og hvad de hver især gør for at få det bedre. Det kører meget på mund-til-mund metoden og det er vældigt positivt. MOTIONERER PÅ VEJ FREM OG TILBAGE Og at der er brug for både Szafaa og Diabetesskolen er der ingen tvivl om. Mange af kvinderne på diabetesskolen taler slet ikke eller kun meget lidt dansk, så det er af den største vigtighed, at de får oversat undervisningen korrekt, så de bliver bedre rustet til at klare deres diabetes i det daglige. En af deltagerne i diabetesskolen er Joumana Sarari, der kommer fra Libanon. Hun har boet i Danmark i omkring 20 år sammen med sin mand. Vi har 5 børn og 2 børnebørn, der alle bor i Odense. Og så er den endnu et barnebarn på vej, siger den stolte bedstemor med et stort smil. Det er godt at komme her på centret og høre lidt om sund kost og så har jeg fået besked på, at jeg skal motionere, så jeg går til og fra møderne. Det er en halv times gang hver vej, forklarer Joumana, der ligesom de fleste af de andre kvinder på holdet har Type 2 diabetes. 14 diabetesmagasinet simplewins

15 diabetesskole Sundhedsformidler Szaffa Mustafa har hele forsamlingen i sin hule hånd. Hun taler og forklarer med alvor, smil og fagter. Jeg var til undersøgelse hos min læge i anden anledning, hvor jeg fik taget en blodprøve. Her fandt han ud af, at jeg havde diabetes. Det er to år siden nu. Jeg får tabletter og har det fint. Men en gang om året støder Joumana og hendes trosfæller ind i Ramadanen, fasten, hvor man ikke må spise noget som helst om dagen. Så taler jeg med min læge om, hvordan jeg skal klare mig igennem uden at min krop tager skade, siger hun. Hun ved godt, det ikke er sundt for kroppen kun at spise om natten, men kan i samråd med lægen regulere det ved hjælp af medicinen. VÆGTEN ER DET STORE PROBLEM En anden af kvinderne på diabetesskolen er Maria Abdu. Hun har ikke været med de første to timer, men i stedet været på sygehuset, for at få taget røntgenbilleder. Jeg har meget ondt i ryggen. Nu håber jeg de kan finde ud af, hvad der er galt, siger hun. Når jeg står og laver mad gør det meget ondt, og derfor sætter jeg mig ned ved sofabordet og ordner salaten. Det hjælper. Hun har også Type 2 diabetes og måler blodsukkeret et par gange om ugen. Det er nok, mener hun. Under ramadanen havde hun problemer med sin mave. Mavesåret brokkede sig, og hun måtte derfor indtage føde også om dagen for ikke at få yderligere problemer. Vægten er også et stort problem for mange af kvinderne. Jeg tror den viser forkert, sagde en af dem, og prøvede en anden vægt hos sundhedsformidler Mohammed Ibraham Abdi. Men den viser også for meget, grinede hun og var godt klar over, at de elektroniske vægte ikke fejlede noget Sundhedscentret i Vollsmose ligger i samme bygning som Ydelsescentret og herfra får man mange af kunderne. Vi har ansatte der taler arabisk, somalisk, pakistansk og tyrkisk, hvis der er sproglige problemer, fortæller konsulent Stine Dalum, der er projektleder af projektet Diabetesskolen. Det er fjerde gang vi holder diabetesskole for etniske minoriteter. Pengene til dette pilotprojekt kommer fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at afprøve konceptet og fortsætter frem til udgangen af 2010, oplyser Stine. Det har været spændende at gennemføre disse tilbud. Vi har kunne se, hvordan kursisterne har fået det bedre under forløbene, og efter hvert kursus har de glædet sig til at komme igen næste år. Men det er jo ikke meningen med det. Naturligvis følger vi op på hver enkelt, men kan yderligere tilbyde dem vægtstopkurser og kurser i f.eks. rygestop i samarbejde med apoteket. Og hver onsdag har vi blodsukker- og blodtryksmåling. Det kommer der rigtig mange til. Vi har delt vores diabetesskole op i to hold. Et for kvinder og et for mænd. Det var erfaringer fra et tilsvarende kursus i Århus vi brugte. Det viste sig nemlig meget hurtigt, at kvinderne ikke var nær så frigjorte, når mændene sad og lyttede, påpeger Stine Dalum. I dag mødes Type 2 diabetikere mere og mere med tilbud om en fuld rehabiliteringspakke, omfattende superviseret fysisk træning, kostvejledning, undervisning i sygdommens karakter og årsager, rygeophør samt psykosocial støtte, som på Diabetesskolen i Vollsmose. Også på Nørrebro i København og i Århus har man tilsvarende kurser for etniske minoriteter. diabetesmagasinet simplewins

16 Bayer Diabetes Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produktspecialist Mobil: Else Klausen Produktspecialist Mobil Lene Avnegaard Produktspecialist Mobil: Helle Korsgaard Produktspecialist Mobil: Pernille Blaabjerg Produktspecialist Mobil: Bodil Worm Salgschef Tlf.: /Mobil: Karin Hansen Key Account Manager, glucose Tlf.: Jesper Nyland Salg- og Marketingassistent Tlf.: Bessie Dal Kundesupport/produktspecialist Tlf.: Maria Winsnes Ordrebehandling Tlf.: Diabetes Care - Nørgaardsvej Kgs. Lyngby - tlf