Gymnastik og national identitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnastik og national identitet"

Transkript

1 Gymnastik og national identitet Svensk og dansk gymnastik med særligt henblik på Niels Bukh av Hans Bonde Professor, dr.phil Institut for Idræt, Københavns Universitet Publicerad på Internet, Copyright Hans Bonde. All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Den danske gymnastikpædagog Niels Bukh ( ) blev i løbet af 1930 rne formentlig samtidens bedst kendte dansker i udlandet. Han deltog fra 1912 i mange olympiske lege og var fast inventar ved verdensudstillingerne. Allerede i 1920 rne havde han gjort reklame for Danmark ved hver sommer at rejse til forskellige europæiske lande og i 1923 og 1926 til USA. Kulminationen på hans berømmelse blev jordomrejsen i 1931, der bl.a. medførte, at hans gymnastik blev udbredt i Japan, hvilket kan spores den dag i dag. I resten af 1930 rne fortsatte han sin rejseaktivitet med uformindsket kraft herunder turneer til to nye verdensdele, Sydamerika i 1938 og Sydafrika i Bukh blev for Danmark et ansigt både udadtil og indadtil. Han fremviste sin version af den vesterlandske civiliserede krop for mange hundrede tusinde unge mennesker rundt om i verden på et tidspunkt, hvor dette projekt endnu ikke i større grad blev båret frem af det nye massemedium filmen. Overalt hvor Bukh kom, var han gennem sang, folkedans og gymnastik med til at genoplive erindringen om fædrelandet hos de mange danske udvandrere, der fulgte hans opvisninger. I den danske udenrigstjeneste kan der i mellemkrigstiden spores en klar anerkendelse af Bukhs betydning for udbredelsen af kendskabet til Danmark uanset regeringens politiske profil. Bukh skabte billeder på danskheden, der kunne fæstne sig i erindringen, uanset om det var seks mand på plinten eller unge danske landboere, der udførte formfuldendte, synkrone bevægelser. Hans nationale symbolværdi blev forstærket ved, at hans gymnastik til forskel fra f.eks. det danske fodboldlandshold blev kendt som et originalt produkt i dansk kropsdesign. 1

2 Både den svenske og den danske gymnastik har været central i de to landes dyrkelse af national identitet. I det følgende vil jeg dels analysere Bukhs gymnastik i relation til dens rødder i den danske landbogymnastik og i dens konfrontationer med den svenske gymnastik. Artiklen forsøger at belyse forholdet mellem gymnastik og national identitet. Når idræt, musik, sang spiller en så central rolle i nationaldyrkelsen, skyldes det, at denne ikke primært formes gennem rationelle overvejelser, men gennem medrivende og samlende kollektive emotionelle handlinger. Det specielle ved idræt i forhold til musik og foredrag er, at den bygger på følelser af identifikation, spænding og et håb om forløsning, der primært opleves via dramatiske kropslige handlinger. Fra omkring år 1900 og frem er idrætten blevet en central arena, hvor de enkelte lande kan måle sig med hinanden i stærkt symbolladede konflikter, og hvor dyrkelsen af det nationale gestaltes rituelt (jvf. Ehn/Frykman/Löfgren 1993; Ehn 1989). Det er i den moderne tidsalder kun ved kongebesøg, i teatret, i kirken og ved store idrætsbegivenheder, at mennesker rejser sig i respekt for noget, de føler er større end dem selv. Den svenske og den danske gymnastiks betydning for national identitet i Danmark var ikke et isoleret fænomen, men kan f.eks. sammenlignes med Fridtjof Nansens og skiidrættens betydning for norsk national identitet (jvf. Bomann-Larsen 1996; Goksøyr 1996). Den britiske idræts- og socialhistoriker J. A. Mangan (1995:1) har opregnet 3 forbindelser, hvor idræt indgår som et middel: 1) til national solidaritet, 2) ved international konfrontation og 3) ved internationalt samarbejde og forståelse. Som det vil vise sig, udfolder denne historie om dansk og svensk gymnastik sig på alle tre niveauer samt et fjerde: 4) Idræt som en scene for national konfrontation. Min idrætsfortolkning er inspireret af Pierre Bourdieus (1984) habitusbegreb. Med habitus mener Pierre Bourdieu en samfundsklasses i reglen ubevidste tilgange til verden. Disse dispositioner udmønter sig i en række praktikker, det vil sige kropslige handlinger, der både indadtil i forhold til samfundsgruppens egen selvforståelse, men også udadtil i forhold til de andre samfundsklasser signalerer klasseidentitet. For at kunne forstå Niels Bukhs gymnastikpædagogiske udvikling er det nødvendigt at kende til den højskole- og gymnastikkultur, der udgjorde en så væsentlig del af hans barndom og ungdom. Som barn blev han dybt præget af livet på den danske højskole i Vallekilde, hvor hans far var lærer. På de danske landlige folkehøjskoler kunne - og kan - unge mennesker møde andre unge i en kollektiv udviklingsproces, stimuleret af levende og almendannende foredrag og uden brug af eksaminer. Vallekilde profilerede sig stærkt på gymnastikkens område. 2

3 Dansk landsgymnastik I årtierne omkring år 1900 gennemlevede det danske landbosamfund en åndelig og national vækkelse, der rummede en meget stærk entusiasme og fællesskabsfølelse, som ikke mindst skabtes gennem gymnastikopvisninger, hvor unge danske landboere sang fædrelandssange under ind og udmarch anført af en fanebærer, der bar et stor dansk flag (Bonde 1991a; Bruhn 1979; Daneved 1980; Trangbæk 1987; Korsgaard 1982). I den lingsk inspirerede danske landgymnastik var det maskuline element dominerende, hvilket havde forbindelse til gymnastikkens relativt militære præg gennem sammenkædningen med skyttebevægelsen. Ikke mindst i de ofte stærkt martialske sange dyrkedes det maskuline mod og forsvaret af fædrelandet (Daneved 1980:99-130; Bruhn 1979). Målet var at styrke værneviljen og at forberede til soldatertjeneste for at kunne vinde Sønderjylland tilbage. I 1907 gymnasticerede omkring i De Danske Skytteforeninger, herunder ca mænd, ca kvinder og ca drenge. På højskolerne blev der i perioden undervist ca elever, sandsynligvis lige mange af begge køn (Idrætsbogen 1908). På næsten alle billeder og tegninger af lingsk gymnastik var det mænd, der demonstrerede øvelserne. Hovedinspirationskilden for den danske landlige vækkelse var præsten og salmeskriveren N. F. S. Grundtvig ( ), som forsøgte at stimulere nationalfølelsen bla. gennem at revitalisere den nordiske mytologi i Danmark. Den lingske gymnastik kan ses som den kropslige dimension i den grundtvigianske vækkelse, hvor den skinnende, hvidklædte gymnast, der rankede sig, så lyset kunne falde på ham, blev et symbol på de myndige bønder, der var i færd med at forvandle sig fra almue til folk. Den særegne danske vej i retning af en selvstændig og oplyst gårdmandsstand viste sig altså også i udviklingen af en selvstændig tradition for frivillig idrætskultur på landet, der ikke modsvaredes i andre europæiske lande, hvor tendensen da også gik i retning af en udhuling af bondestandens position (Bonde 1993). Det skal understreges, at opslutningen bag oplysningstanken især gjaldt det demokratiske projekt og ikke ateisme og ensidig individ- og rationalitetsdyrkelse. Gårdmændenes dyrkelse af fædrelandskærlighed fik i høj grad næring af, at de i denne periode begyndte, at føle sig som nationens egentlige søjler, der brødfødte det øvrige samfund. Gennem denne forestilling udmøntede bøndernes nationalfølese sig i en forestilling om, at var kernen i det danske folk. Den lingske gymnastik blev organiseret efter de rette linjers princip, hvilket signaliserede orden og disciplin. Kroppene skulle være ranke, og bevægelserne foregik nærmest efter en lineal, gymnasterne stod på snorlige rækker og øvelserne blev heller ikke om sommeren foretaget udendørs, men indendørs i retvinklede gymnastikbygninger. At det ikke blev anset for indelukket at være indenfor i gymnastikhallen skal ses på baggrund af den landlige ungdoms daglige udendørs arbejde. Den havde ikke som de civilisationstrætte byboere nogen grund til at længes efter naturen, men tværtimod trang til at søge ly i en tryg hal. 3

4 Den lingske gymnastik var en dynamisk kraft, der på en gang udtrykte og var med til at skabe de psykofysiske forudsætninger for den grundtvigianske bevægelses succes: Den lingske gymnastiks væsentligste mål var en rankning af de unge landboere. Ordet holdning rummer både en psykisk og en fysisk dimension. Man kan have en kropsholdning, men man kan også have en holdning til tilværelsen. Marc Johnsons (1987) viser, at vores ord og begreber er bygget af kropslige og fysiske metaforer. I den følgende analyse ses begreber som holdning, rankhed og rejsning som en enhed af fysiske, psykiske og sociale karakteristika ved en social bevægelse. Den franske historiker Georges Vigarello har i sin doktordisputats givet et billede af kropsformningens historie i Frankrig fra middelalderen til i dag. Groft forenklet viser han, at idealet om den rette ryg fra 1400-tallets adel og frem til i dag blev et vigtigt led i skabelsen af det moderne menneske. Fra slutningen af det 15. århundrede begyndte den franske hofadel at interessere sig for ryggen. Adelige børn blev svøbt, og kvinder rettet op ved hjælp af korsetter for at leve op til det nye ideal om den ranke ryg. I det 17. århundredes adelige dans, fægtning og ridning blev kroppens rankhed et tegn på kultur. Idealet om den rette ryg fik efterhånden en bredere klangbund først og fremmest i borgerskabet (Vigarello 1978). Den rette ryg kan ses som adelens forsøg på rent fysisk at markere distance til de andre samfundsklasser. Gennem at rette ryggen kunne adelsmanden demonstrere sit høje civilisatoriske stade, sin højere status og sin frigjorthed fra det legemlige arbejde, der krummede bondens ryg. Højdeforskellen blev yderligere forøget gennem aristokratens brug af paryk og højhælede sko. Dybt under den ranke adelsmand til hest stod bonden, der forventedes at bukke for adelsmanden og ofte var krummet af det hårde legemlige arbejde. Klasseforskellene sad i kroppen. Hvis en enkelt kropsdel nogensinde har spillet en central rolle for en hel bevægelses ideologi, må det være landgymnasternes betoning af den rette rygsøjle. Fra 1880 rne begyndte gårdmændene for alvor at gøre oprør mod billedet af den underdanige, nedbøjede bonde gennem den lingske gymnastik. Den kropslige rejsning af gårdmandsklassens unge var led i den mere omfattende sociale rejsning fra omkring 1880 rne. Dyrkelsen af den ranke ryg havde en stærk socialpsykologisk funktion: For gårdmandsklassen symboliserede den ranke ryg afkastelsen af et socialt åg: Gennem århundreder og stadig omkring år 1900 var bonden af herremanden, præsten og byernes overklasse blevet anset for laverestående, en opfattelse der satte sig som en underlegenhedsfølelse i mange bønder. Denne følelse og i det hele taget opfattelsen af at bønderne tilhørte underklassen blev der sat ind mod ved et forsøg på rent kropsligt at hævde sig eller med gårdmændenes egne ord gennem at sætte et adelsmærke på kroppen (jvf. Korsgaard 1982:105). Rankheden medførte at de unge landgymnaster kunne løfte blikket og se de andre klasser i øjnene; de etablerede et overblik. Den ranke landgymnast blev ikke kun fysisk højere ved at rette sig op, men mentes også at blive et moralsk højere væsen. Dette blev allerede klart angivet i digteren 4

5 Jens Christian Hostrups sang til den i landgymnastikken legendariske forevisning af lingsk gymnastik på Vallekilde Højskole i Niels Bukh var 4 år gammel og kan meget vel have overværet opvisningen og siden har han selv sunget sangen under march. I et tilbageblik erindrede han, hvordan vi børn fra 6-7 årsalderen og op igennem vor barndom i Vallekilde marcherede sidst i de store syngende gymnastikhold med vore fuldskæggede fædre på højre fløj (Årsskrift 1936). Sangen hed Vi fik ej under Tidernes Tryk, et bøjet Mod, en ludende Ryg. Et bøjet mod blev altså sidestillet med en ludende ryg. Læreren for det hold, der viste gymnastik, var N.H. Rasmussen (Helle Gotveds far). Som pioner indenfor den lingske gymnastik lod han rejse et gymnastikhus på Vodroffsvej i København. Ovenover indgangsportalen fik han indmejslet ordene Ret ryggen og tal Sandhed I slutningen af 1870 rne var landbruget efter den lange givtige kornsalgsperiode kommet ind i en afsætningskrise, der var en trussel mod gårdmændenes eksistens som en stærk og selvstændig klasse i det danske samfund. Svaret på udfordringen blev andelsbevægelsen, der bredte sig til hele landbrugssektoren i stort set samme takt som den lingske gymnastik vandt frem. Betoningen af fællesskabet foregik både i andelsbevægelsen og i gymnastikken. I modsætning til byernes liberalisme og individualisme og sportsbevægelsens stærke betoning af enkeltmandsdygtighed, blev der i landgymnastikken lagt vægt på holdets dygtighed som et hele, ligesom der i andelsbevægelsen blev stemt efter hoveder ikke efter høveder (Korsgaard 1982:51). Den lingske gymnastik var en frivillig kropslig socialisering af unge, der var med til at udvikle kollektivismen i andelssamfundet. Det ville være utænkeligt, at individualistiske sportsgrene som atletikkens løb eller spring var blevet den grundlæggende kropskultur i det stærkt kollektivistiske landbosamfund, hvor der også var en ideologisk brod mod sportens individualisme, skønt fodbold og håndbold også vandt frem, men det var jo i øvrigt netop relativt kollektive idrætsformer, der dog ikke blev tillagt samme opdragende betydning som gymnastikken. Dyrkelsen af den retlinede, pansrede krop med de skarpt markerede kropsgrænser var ikke desto mindre et udtryk for, at kollektivismen gik hånd i hånd med en stærk individualisme, der sikrede, at de synkroniserede kroppe ikke flød sammen i den store fælles koreografi. Andelsbevægelsens udgangspunkt var en adskilthed mellem individuelle, selvejende gårdmænd, og gymnastikken ritualiserede, at der var tale om samarbejde fremfor sammensmeltning; en kollektivisme mellem individualister. I øvrigt er der tale om en sproglig forbindelse mellem rankning og selvstændighed, der egentlig betyder stående for sig selv. Gårdmændene fjernede sig i andelsperioden socialt og kulturelt fra husmænd og landarbejdere, der i forhold til deres store antal slet ikke indgik markant i højskoleog andelsbevægelse (Hvidt 1990:311). Gårdmændenes kropskulturelle rejsning blev derfor ikke kun en profilering opad (mod godsejerne og de store proprietærer), men også en afgrænsning nedad: Husmændenes sønner og døtre havde i reglen hverken tid eller råd til at dyrke gymnastik i samme udstrækning som gårdmandsfamiliernes unge. Husmænd og landarbejdere blev ved med i bogstaveligste forstand at slide sig 5

6 en pukkel til i modsætning til gårdmanden, der rankede sig over for den egentlige underklasse på landet. Denne kropslige distanceringsproces understregedes i øvrigt også af de højde og vægtmæssige forskelle mellem husmands og gårdmandssønner, der omkring 1880 var i gennemsnit 2,5 cm højere og 2-5 pund tungere end de ofte af fattigdom og mangelsygdomme mærkede husmandssønner (Hvidt 1990:108; Dybdahl 1982:16). Når man forestiller sig det ekstreme pres i retning af at kunne omstille sig, undgå deklassering og klare krisens tryk, som tiden fra 1880 rne krævede, bliver idealiseringen af den spændte, stramme, ranke krop i landgymnastikken meningsfuld. Skønhedsidealet krævede, at bugen blev trukket ind og brystet skudt frem; kroppen blev holdt i stramme tøjler og et dybt afspændende åndedræt forhindret. Man kunne næppe forestille sig en blød, afspændt og rytmisk vandmands -gymnastik vinde frem i en periode, der krævede så stor evne til selvkontrol og fasthed som 1880-ernes landbrugskrise. Gårdmændenes kropskulturelle og sociale rejsning blev fulgt af en politisk rejsning vendt mod den danske konseilspræsident Estrups højreorienterede provisoriske godsejerregime. På landet indgik gymnastik- og skyttebevægelsen som en latent militær trussel mod højreregeringen gennem de fra skytteforeningerne udskilte riffelforeninger (Hvidt 1990:293ff). Gymnastik- og skytteforeningerne kan altså siges at rumme et islæt af kamporganisation, og landgymnastikkens stramme kropsideal bliver mere forståeligt ved en inddragelse af den politiske situation, som gårdmændene stod i. Faktisk havde de lingske gymnasters kropssprog et vist militaristisk præg, hvilket allerede viser sig i retstillingen, og den lingske gymnastik blev da også indført indenfor mange europæiske landes militær inklusive det danske (Daneved 1980:61-69, 75-89). Det danske byborgerskab havde omkring år 1900 forlængst tilegnet sig den noble ranke holdning. Det gav store problemer, da konkurrencesporten vandt frem i byerne, hvor der foregik en kamp mellem to forskellige holdninger; én traditionsbestemt, som hævdede den ranke rygs sømmelighed, og én moderne, som af aerodynamiske grunde krævede, at ryggen bøjedes for at komme frem. Indenfor kapridning og hurtigløb på skøjter blev der i reglen krævet rankhed under udførelsen. Roerne anbefaledes ligeledes oftest at holde ryggen ret, også selvom målet var at komme hurtigt afsted. På længere sigt vandt den bøjede, hurtige ryg som bekendt i byerne, hvor budskabet i modsætning til landboernes ret ryggen og tal sandhed nærmest blev: Krum ryggen og kom frem (f.eks. i roning og cykling; jvf Bonde 1995b). Når Niels Bukh som vi senere skal se blev taget til hjertet i byerne skyldtes det bl.a., at han øgede tempoet betragteligt, og i dele af sin gymnastik satte effektiviteten over formen. Med Bourdieus begreber kan den ranke, opspændte svenske holdgymnast på højskoler og i forsamlingshuse siges at udtrykke en habitus, der var adækvat i relation til den danske andelsbevægelses kerneelementer som kollektivisme, selvværd og selvdisciplin (Bonde 1993). Den dynamiske danske landlige 6

7 middelklasses; de selvejende gårdmænds normer blev i bogstaveligste forstand inkorporeret fysisk som et ikke-bevidst handlingsberedskab af mentalitetshistorisk betydning. Alt i alt kan den lingske gymnastik ses som led i udformningen af en ny habitus, som var mere i samklang med den nye kulturelle kapital, som andelsbønderne var i gang med at udvikle. Udviklingen af den selvstændige landgymnastik var udtryk for et skift i gårdmændenes orienteringsmønstre, der hang sammen med og forstærkede deres sociale rejsning. Den ranke, fribårne, muskulært markerede, fremadskuende ung gymnast, som optrådte i smukke holdkoreografier blev ikke kun et symbol på en oplyst bondestand, men også udtryk for en omformning af deres kropslige praktikker. Og for at forstå dens betydning, kan man blot forestille sig andelstiden uden den selvbevidsthed og kollektivisme, som gymnastikken på sin særlige måde var med til at indgyde mangen en ung landboer. Niels Bukhs gymnastik Niels Bukh blev født den 15/ Året efter hans fødsel flyttede familien til Vallekilde Folkehøjskole på Sjælland, hvor faderen var blevet ansat som lærer. På Vallekilde mødte Niels Bukh de to grundpiller i sit liv: Gymnastikken og den landlige danske højskole, idet Vallekilde ikke kun var en stærk grundtvigiansk bastion, men også pioner indenfor den lingske gymnastik. Allerede fra Niels Bukh var 6-7 år gammel var han engageret i gymnastik. Vallekildes smukke gymnastiksal blev tegnet af Martin Nyrop (som senere opførte Københavns Rådhus) og var blevet indviet, da Bukh var 4 år gammel. I løbet af sin ungdom blev Niels Bukh en skattet gymnastileder på landet. Inden Bukh i 1920 havde etableret sin egen gymnastikhøjskole bygget på det sydlige Fyn, deltog han som officiel leder af de danske landlige gymnastikforeningers hold ved OL i Stockholm 1912 og ved den internationale kongres for legemlig opdragelse i Paris Skematisk kan Niels Bukhs idrætshistoriske betydning udenfor Danmark fra 1920 illustreres via følgende figur, hvor tid og sted for turneerne er påført: 7

8 Tværkontinentalt USA: 1923, 1926, 1931, Canada: 1931 Sovjet: Kina (Manchuriet): Korea: Japan: Brasilien/ Uruguay/Argentina: Sydafrika: Europa Belgien: 1920 (OL-hold), 1930, 1935, 1937, Østrig: 1922, 1930, Tyskland: 1922, 1924, 1925, 1927, 1930, (Danzig: 1931), 1933, 1936 (2 gange), 1938, Frankrig: 1924, 1937, Tjekkoslovakiet: 1925, 1927, Holland: Storbritannien: 1927, Ungarn: 1930, Polen: Italien: Portugal, Norden Sverige: 1923, 1930, 1937, 1940, Island: 1927 Færøerne: 1927 Finland: Norge: 1935,

9 Bukhs gymnastik kan faseinddeles i relation til de enkelte cirkler. Bukhgymnastikkens internationale udvikling foregik ikke som en lineær bevægelse mod kontinuerligt større udbredelse og i stadig større geografiske cirkler, men fulgte i vidt omfang de alment idrætshistoriske og de politiske konjunkturer. I traditionsfasen fra /17 fødtes Bukh ind i den lingske landgymnastik, som han til sidst bemestrede til perfektion. I revolutionsfasen fra 1916/17 til 1919 skabte han sin nye gymnastik, hvorefter hans basale gymnastiske koncept lå fast. Fra 1920 til 1930 udbredte han i den europæiske fase sin gymnastik i Danmark og tog på turné i flere europæiske lande samt USA. Fra og med Jordomrejsen i 1931 til krigsudbruddet i 1939 var Bukhgymnastikken på sit højdepunkt i en tværkontinental fase med turneer til flere forskellige verdensdele. Med krigens indskrænkning af den internationale kulturudveksling reduceredes Bukhgymnastikken fra 1940 til 1945 til en næsten rent national fase. Bukhs forsøg på at genrejse sin gymnastiks nationale og internationale position mødte så store gymnastiske og politiske vanskeligheder, at perioden 1945 til hans død i 1950 må karakteriseres som en nedgangsfase sammenlignet med førkrigsniveauet på trods af, at hans dominans indenfor den danske mandsgymnastik kulminerede i denne periode. En mandsgymnastisk revolution Den Bukhske mandsgymnastiks dragende kraft havde central mentalitetshistorisk betydning i kraft af dens modernisering af den svenske gymnastik i form af udskilningen af en egentlig elite, der kunne vække international begejstring gennem dynamik, kraft og en vis grad af individualisme især i mændenes spring. Springgymnastikken blev dog allerede dyrket i den svensk inspirerede bondegymnastik i Danmark på den tid, hvor Bukh udviklede sin gymnastik. Men Bukhs evne til at visualisere den moderne hastighedskult i lange springserier, hvor mændene fulgte tæt efter hinanden, var uovertruffen på det gymnastiske område. Herved forlenedes den danske gårdmandsstand med en modernitet på kroppens område, der tilsvarede den økonomiske dynamik i andelsbevægelsen. Bukh tilhørte en gruppe af skandinaviske gymnastikpædagoger, der fra begyndelsen af århundredet gjorde op med den svenske gymnastiks ortodoksi ved at tilføre den rytme, afspænding og bevægelse. Elli Björkstén i Finland, I.P. Müller (jvf. Bonde 1991: ) og Niels Bukh i Danmark og Elin Falk i Sverige blev fire af de mest kendte eksponenter for denne udvikling i Skandinavien. Niels Bukh fornyede den svenske gymnastik både i dens formål, i dens pædagogik og i dens bevægelseslære. Hos Bukh skete der en forskydning fra det sunde til det skønne. Bukh søgte godt nok en videnskabelig sanktionering af sin gymnastik, men i praksis tog hans gymnastik meget små sundhedsmæssige hensyn, optaget som han var af æstetisk perfektion. Hvor den svenske gymnastik i Danmark især af lægevidenskaben var blevet kritiseret for ikke at leve op til sine egne krav om 9

10 sundhedsfremme, blev Bukhs smiddiggørende såkaldt primitive gymnastik endog karakteriseret som decideret usund fra bredt lægevidenskabeligt hold. Den svenske gymnastik i dansk regi var i sit udgangspunkt egalitær; alle foretog det samme på samme tid under lederens kommando. I modsætning hertil udskilte Bukh en egentlig gymnastikelite, som han turnerede rundt med og mange af hans elever var allerede på forhånd blandt de dygtigste i deres sogne. Med sine store kvindehold gik Bukh bort fra lederens direkte kommando over til blot at dirigere øvelserne gennem hånd- og kropsbevægelser og nynnen. Hos hans elitehold af begge køn var koreografien så indøvet, at han undlod at dirigere og blot stod i retstilling i kanten af opvisningsområdet. Hvor Bukh videreudviklede mandsgymnastikken i en tid, hvor den skandinaviske gymnastik generelt i stigende grad blev en kvindelig aktivitet, udfordrede han på kvindegymnastikkens område ikke for alvor den svenske tradition. Han var her mindre radikal i en insisteren på rytme og afspænding end Elin Falk i Sverige og Elli Björkstén i Finland, hvis gymnastik i Danmark blev båret frem på gymnastik- og folkehøjskolen i Snoghøj. Dog trænede Bukhs kvinder hans revolutionerende koncept for primitiv gymnastik omend i en mindre hurtig og kraftfuld udgave end mændenes. I mellemkrigstiden var Bukh speciel ved ofte at turnere med både et kvinde- og et mandshold, hvilket gav en mere komplet kønsdemonstration end den vanlige opsplittede kønskultur. Bukhgymnastikkens succes hang sammen med, at den oprindeligt formede sig som et mandligt ungdomsoprør, der byggede på en kraftig gymnastik, der maskuliniserede de unge mænds kroppe (jvf Bonde 2000). Efterhånden nedtonedes det oprørske potentiale, og Bukhs gymnastik indstiftedes som en egentlig mandighedskult, som et sted hvor mangen en ung landmand kunne dyrke, udvikle og for elitens vedkommende fremvise det maskuline projekt i højpotens i fællesskab med andre mænd. På mandsgymnastikkens område brød Bukh afgørende med den svenske gymnastik. Bortset fra Bukhs gymnastik udvikledes der ikke i Skandinavien i mellemkrigstiden væsentlige nye æstetiske udtryksformer indenfor mændenes gymnastik. Den dynamiske, primitive gymnastik med dens kraftfulde berøringer mellem mænd og øvelser direkte på gulv udgjorde et helt nyt gymnastisk koncept. Udover den svenske gymnastiks fokusering på gymnastikkens fysiske holdningspræg betonede den primitive gymnastik dens smidiggørende potentiale, ja smidigheden blev set som kongevejen til en generel rankning og udretning af legemet. Dertil kom Bukhs opvisningsgymnastik, hvor mændene i det såkaldte dobbeltarbejde løftede, trak og støttede hinanden i figurer, der forenede ynde og kraft. I dobbeltarbejdet og i den øvrige mandsgymnastik udviklede Bukh helt nye gymnastiske stilelementer som seks mand på plinten, der blev et vartegn på hans gymnastik. 10

11 På mandsgymnastikkens område må Bukh alt i alt siges at have skabt et nyt system. Dette viste sig i hans betoning af den primitive gymnastik og dobbeltarbejdet samt udviklingen af et helt nyt bevægelsesrepertoire og et nyt berørings- og beklædningskodeks (med nøgen overkrop). Kort sagt, Bukh revolutionerede de mandlige bevægelses-, berørings- og beklædningsformer. De mandlige gymnaster udførte på én gang yndefulde og kraftfulde bevægelser og Bukh åbnede op for øvelser, der udtrykte mandlig emotionalitet, ja hans gymnastik kunne endog i den svenske gymnastiks optik opfattes som for feminin. At Bukh tydeligvis havde rødder i den svenske gymnastik og ikke i f.eks. den tyske tradition for redskabsgymnastik ( Turnen ) ses dog af, at selve grundideen var svensk; ideen om at et hold af mennesker udførte de samme bevægelser på samme tid. Dog selv på dette punkt afveg han delvist fra den svenske ramme i opvisningsformer, hvor grupper af gymnaster dannede forskellige mønstre i én stor totalkoreografi. Stod Bukh i gæld til andre gymnastiksystemer end det svenske? Bukh var i betoningen af rytme og en vis frigjorthed i bevægelserne inspireret af den finske Elli Björkstén, af kraften og dynamikken i den mandsgymnastik, der var skabt af den franske gymnastikpædagog Hébert og ikke mindst i de smidiggørende øvelser, der var formet af den danske fysioterapeut og sygegymnastikpædagog Kaare Teilmann. Det var Bukhs ubestridelige fortjeneste, at han transformerede kvindegymnastikkens rytmik til mandsgymnastikken. Han overførte også sygegymnastikkens princip om fysisk fleksibilitet til den almene gymnastik, hvorved den primitive gymnastik med dens genuint originale bevægelsesrepertoire blev skabt. Endelig introducerede Bukh i dobbeltarbejdet og i sine mandsgymnastiske figurer helt nye æstetiske udtryksformer. Alt i alt må Bukhs kvindegymnastik siges at være en variant af den svenske med inspiration fra Björkstén. Bukhs mandsgymnastik må derimod karakteriseres som en original dansk gymnastikform med rødder i den svenske gymnastik og med inspiration fra fransk militærgymnastik, finsk kvinde og dansk sygegymnastik. Herigennem gav han i Bourdieus forstand sit bidrag til en ændring af de unge mandlige landboeres habitus i retning af smidighed og rytmik. Bukh deltog i kvindegymnastikkens evolution. Men hans mandsgymnastik byggede på et revolutionerende koncept. Bukh og den svenske gymnastik Den svenske gymnastik indgik som et stærkt aktiv i den svenske nationale selvforståelse (Lindroth 1974, 1987; Ljunggren 1999). Fra denne kant så man derfor med en blanding af skepsis og stolthed på den danske opkomling fra Sydfyn. På den ene side formåede Bukh som ingen svenskere i mellemkrigstiden at fremvise en svensk inspireret gymnastik for verden. På den anden side afveg Bukhs opvisninger fra 1912 til 1930 mere og mere fra den svenske og Bukh profilerede sig også stadigt kraftigere i sin insisteren på, at have skabt et egentligt dansk system. 11

12 I 1922 erklærede Bukh, at hans gymnastik blot var en ny arbejdsmåde indenfor det svenske system (Bukh 1922), hvorimod han i 1936 benævnte sin gymnastik dansk gymnastik, hvilket må ses som en erklæring om at have skabt en ny gymnastikform. Bukhs markeringer var tydeligvis præget af de idrætshistoriske konjunkturer. Det ville således være strategisk uklogt at provokere til et brud med den svenske gymnastik midt i dens højborg i det landlige Danmark specielt i Bukhgymnastikkens etableringsperiode i en situation, der bød på rigelig modstand i forvejen, og hvor den svenske gymnastik tilsyneladende kunne forlene Bukhs gymnastik med en vis idrætsfysiologisk legitimitet. En sammenkædning den danske medicinske verden dog som nævnt ikke tog for gode varer. I 1936 havde Bukh derimod befæstet sig som et nationalt korifæ og var idrætspædagogisk nærmest sakrosankt i Danmark, hvilket foranledigede ham til både at fremstille sin gymnastik som originalt dansk, og -- mere overdrevent -- også som kendetegnende for al dansk gymnastik. Der kan spores stærkt svingende og indbyrdes modsætningsfulde holdninger til Niels Bukh blandt den svenske gymnastiks fortalere. Dilemmaet var, om man skulle se med stolthed på den Bukhske gymnastik som en dynamisk variant af den svenske gymnastik eller hellere udstøde den som en kættersk afvigelse med fare for, at hans gymnastik blev anerkendt som et ikke-svensk, originalt dansk gymnastiksystem. At gymnastikstriden indgik i kampen om national identitet og ære ses af den nærmest konstante frontstilling mellem den svenske og den danske presse i synet på, hvilken nation, der bedst videreførte den skandinaviske gymnastiktradition. Allerede ved de Olympiske Lege i den svenske gymnastiks hovedstad Stockholm i 1912 opstod der konflikt mellem Bukh og den lingske gymnastiks svenske fortalere. Skønt Bukh officielt repræsenterede Danmark i konkurrencen i svensk gymnastik havde han allerede på dette tidspunkt ændret sit gymnastikprogram så radikalt, at der fra svensk side rejstes tvivl, om der egentlig var tale om ren svensk gymnastik. På den anden side kunne det heller ikke accepteres, at Bukh skulle have udviklet en nydansk gymnastik. Måske på grund af afvigelserne, blev Bukhs hold kun nummer to efter det svenske hold, der dog vel næsten var destineret til at vinde i Lings eget fædreland (Stockholms Dagblad ; Ungdom og Idræt ). Udviklingen af Bukhs eget koncept for mandsgymnastik fra 1916/17 medførte protester fra ortodokse danske lingianere, som fandt hans pædagogik for hård og krævende og tempoet for opskruet. Også de mange mandlige berøringer, graden af afklædthed og heldragtens stramhed omkring genitalierne vakte anstød. På trods af Bukhs ubestridelige gymnastikpædagogiske format, var han ikke usårlig over for angreb indenfor sit eget felt. Han kom allerede fra 1917 under kraftig beskydning fra idrætsmedicinsk og -fysiologisk hold (jvf Bukh 1917). Dette var hans danske modstandere indenfor den svenske gymnastik ikke sene til at benytte sig af i deres agitation. Dertil kom, at han i hele sit virke som gymnastikpædagog 12

13 ikke formåede, at bidrage til en øgning af det samlede antal aktive landgymnaster, hvilket kan ses i forbindelse med, at hans mandsgymnastik var ret hård og krævende, og hans kvindegymnastik ikke bidrog med en væsentlig nyudvikling af det svenske koncept. Med Bukhs voksende internationale berømmelse, der især manifesterede sig omkring Jordomrejsen i 1931, kan der spores en ærgrelse i den svenske opinion over, at Niels Bukh -- og ikke svenske gymnastikhold -- hentede laurbær hjem fra fjernt liggende lande (Svenska Dagbladet ). Med udviklingen af sit eget gymnastiske koncept havde Bukh fra omkring 1920 påbegyndt afhægtningen af det gymnastiske tegn fra skyttesagen på landet og kampen for Sønderjyllands enhed med det danske Moderland. Hans gymnastik var derfor blevet åben over for nye tegnfortolkninger. I løbet af 1920 rne kritiserede han skarpt det danske parti- og pressesystem. I slutningen af 1933 radikaliserede Bukh kraftigt sine højreradikale anskuelser gennem sin offentlige billigelse af en nazistisk opfattelse af hans gymnastik som repræsenterende noget af det ypperligste i den ariske race. Derved blev der åbnet op for, at den disciplinerende og kollektivistiske gymnastik, der var indgået i gårdmændenes demokratikamp, kunne spændes for en politisk radikalt anderledes vogn. Bukhs store stævne Den nordiske olympiade i Danmark i 1935 kunne både opfattes som en udstrakt hånd til den svenske gymnastiks fædreland og et forsøg på at overtage føringen på den nordiske gymnastiks område vel at mærke på et tidspunkt, hvor Lingiaden i anledning af Lings død endnu ikke var indstiftet i Sverige som en international begivenhed hvert tiende år. Bukh var nu selv for den svenske gymnastiks officielle repræsentanter en ubetvivleligt international kapacitet på gymnastikkens område. En svensk gymnastikdirektør karakteriserede i sin tale Olympiaden som det hidtil største gymnastikstævne i Norden og hyldede Bukh som den store dalevende personlighed på legemskulturens område. Samtidig kritiserede han dog Bukhs mandsgymnastik for en overdreven fokusering på kraft og smidighed (jvf Bonde 1995). Bukhs deltagelse i Lingugen i Göteborg i 1937 medførte en yderligere forsoning mellem Niels Bukh og den svenske gymnastiks repræsentanter (Göteborgsposten ). Bukh undlod dog at deltage i Lingiaden i Sverige i 1939 på trods af, at han i princippet godt kunne have nået det, da hans turné til Sydafrika først startede ca. 1 uge efter Lingiadens start. Frem til 1940 steg Bukhs stjerne som ambassadør for den nordiske gymnastik ude i verden. Dog med en vis konkurrence fra den svenske gymnastikpædagog Maja Carlquists relativt afspændte og rytmiske gymnastik fremvist af hendes feterede svenske Sofiaflickor, der fra 1936 til 1946 afholdt 300 opvisninger i Sverige, Danmark, Tyskland og USA (NF 1946). 13

14 Tøbruddet fra Den nordiske olympiade fortsatte i begyndelsen af besættelsen med Bukhgymnasternes deltagelse ved den svenskdanske gymnastikfest i Malmø i 1940 (Meyer 1999:133). Bukh tildeltes efter stævnet Lingmedaljen i guld, skønt der blandt svenske fagfolk kunne spores en kritik af Bukhs mandsgymnastik for at være for feminint betonet. I takt med de generelle politiske konjunkturer var Bukhs stjerne efter besættelsen for nedadgående i svenske gymnastikkredse, fordi han havde samarbejde med tyskerne langt ind i besættelsen af Danmark. Et år før hans død, kan der ved den anden Lingiade i 1949 både hos de svenske arrangører og i svensk presse fornemmes et tydeligt ubehag ved Bukhs tilmelding. Arrangørerne begrænsede hans gymnasters antal, og Bukh endte derfor sit liv med en misbilligelse fra den nation, der havde fostret hans gymnastiske rødder, og hvis anerkendelse han mere end nogensinde før havde brug for. Konklusion Bukhs gymnastik var ikke som den emancipatoriske svenske gymnastik i Danmark entydigt bundet op på et politisk program for parlamentarismen og forsvaret mod Tysland. Det var netop denne labilitet mellem det gymnastiske tegn og dets betydning, der gjorde Bukhgymnastikken til et omtvistet symbol i løbet af 1930 rne og under besættelsen af Danmark. Den ranke gymnastkrop kunne nu ikke længere entydigt forbindes med det demokratiske oplysningsprojekt. Bukh revolutionerede den svenske gymnastik. Hans blivende bidrag til den internationale idrætskultur var ideen om at bruge strækøvelser til smidiggørelse, som i dag, omend sjældent i hans hårde form, er udbredt som opvarmning mange steder på kloden. Det præcise omfang er det dog ikke muligt at måle, ikke mindst fordi der indenfor andre kropskulturer, som f.eks. Astanga Yoga, kan genfindes lignende øvelsesformer. Bukh skabte et af de største nybrud i den maskuline æstetik indenfor den internationale gymnastik i vort århundrede. Der var tale om et set med moderne øjne progressivt forsøg på at nuancere det stereotype mandlige bevægelsesudtryk. Skønt den svenske gymnastik utvivlsomt kunne sætte et skønhedspræg på mænd, var den i modsætning til Bukhs ikke i udgangspunktet designet hertil, men til at skabe gode soldater. Dertil kommer en tendens i Bukhs gymnastik til mandlige berøringsformer og en udvikling af beklædningsmoden, der forekommer ret grænseoverskridende i sammenligning med en traditionelt heteroseksuel mandlig æstetik selv i dag. Hans gymnaster berørte hinanden i uhørt grad, hvilket afbalanceredes af, at resten af udtrykket var så decideret maskulint præget af et kraftfuldt og dynamisk kropssprog. Bukhs ambitioner på den internationale idræts område kan bedst aflæses af hans vision allerede fra 1924 om at erstatte Coubertins olympiske lege med en ny form 14

15 for internationale folkestævner uden konkurrence og gerne med hans gymnastik som den fundamentale kropskultur. Denne idé var gennemgående hos ham, og Den Nordiske Olympiade i 1935 blev kun nødtvungent indskrænket til skandinaviske lande. Bukhs gymnastik indgik i kampen mellem svensk og dansk gymnastik om at udtrykke national identitet gennem førerskabet på kropskulturens område. Den første Lingiade i 1939 markerede imidlertid indenfor det nordiske område, at føringen i udviklingen af en alternativ verdensolympiade nu var blevet overtaget af det svenske broderfolk. I stævnet deltog gymnaster fra 37 nationer. Så sent som i 1942/43 arbejdede Bukh på at organisere en omfattende international idrætsfest nu i form af et fredsstævne efter Aksemagternes forventede sejr. Efter De Allieredes sejr blev det imidlertid svenskerne som i 1949 kunne gentage deres Lingiade. Efter befrielsen af Danmark i maj 1945 mødte Bukh stærk modstand på grund af sine sympatier for Det tredje Rige. Han fortsatte med at være et dansk nationalsymbol, men nu med negativt fortegn som et billede på alt det, mange danskere ønskede at distancere sig fra. Han blev således i Danmark udsat for kritik af sine udlandsrejser ikke mindst til Sydslesvig og Norge, hvor han også mødte lokal modstand både fra arbejder og idrætsbevægelsens side. I Sverige var man heller ikke længere interesseret i at få den svenske gymnastik associeret med hans navn. Selv i Tyskland blev han ikke længere betragtet som en lysende international gymnastikpædagog, og han blev ikke inviteret til OL i London i Bukhs dage som toneangivende international gymnastikpædagog var for længst talte. Referencer Bomann-Larsen, T. (1993) Den evige sne, en skihistorie om Norge, Oslo: Cappelen Bonde H. (1991) I. P. Muller, Danish Apostle of Health, i The International Journal of The History of Sport, vol. 8, nr. 3 pp Bonde, H. (1991a) Mandighed og sport, Odense: Odense Universitetsforlag Bonde, H. (1993) Farmers Gymnastics in Denmark in the Late Nineteenth and Early Twentieth Centuries: A Semiotic Analysis of Exercise in Moral Action, The International Journal of the History of Sport, vol. 10, nr. 2, London Bonde, H. (1995) National Identity and the Body: The Nordic Olympiad in Denmark 1935 i Scandinavian Journal of History, 20, pp

16 Bonde, H. (1995b) Masculine movements, i Scandinavian Journal of History, vol. 21, s Bonde, H. (2000) Gymnastics as a Masculinity Rite: Ollerup Danish Gymnastics betweeen the Wars, i Mangan, J. A. (ed), Making European Masculinities, London: Frank Cass Bonde, H. (2001) Niels Bukh: en politisk-ideologisk, København: Museum Tusculanum Bourdieu, P. (1984) A Social Critique of the Judgement of Taste, Massachusetts: Harvard University Press Bruhn, V. (1979) Plint og talerstol, Esbjerg: Ribe Amts gymnastik- og ungdomsforeninger Bukh, N. (1917) Opvisning i Koncertpalæet, i Akademisk Gymnastik, pp Bukh, N. (1922) Grundgymnastik eller primitiv gymnastik, Ollerup Bukh, N. (1949) Brev til organisationskomiteens fomand Agne Holmstrøm , i Gymnastikhøjskolens i Ollerup arkiv Bukh, N. (1949) Brev til lederen af den danske gymnastikorganisation DDSG&I Arnth-Jensen , i Gymnastikhøjskolens i Ollerup arkiv Daneved, O. J. (1980) En sund sjæl i et sundt legeme, i Den Jyske Historiker, 19/20, 1980 Dansk Sportsleksikon (1945) bd. II, p.137, Lingiaden Dybdahl, V (1982), Det nye samfund på vej, , København: Gyldendal (Dansk Socialhistorie, bd. 5) Ehn, B. (1989) National Feeling in Sport. The Case of Sweden, i Ethnologica Europea, nr. XIX, s Ehn/Frykman/Löfgren (1993) Försvenskningen av Sverige, Stockholm: Natur & Kultur Goksøyr, M. et al (red) (1996) Winter games, Warm Traditions, Sankt Augustin : Academia-Verlag Göteborgsposten ( ) 16

17 Hvidt, K. (1990) Det folkelige gennembrud og dets mænd , København: Gyldendal (Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bd. 11) Idrætsbogen (1908) bd. I s. 50, København Johnson, M. (1987) The Body in the Mind, Chicago: University of Chicago Press Korsgaard, O. (1982) Kampen om kroppen, København: Gyldendal Lindroth, J. (1974) Idrottens väg till folkrörelse, Uppsala: Studia historica Upsaliensia Lindroth, J. (1987) Idrott mellan krigen, Stockholm: Högsk. för lärarutbildning Ljunggren, J. (1999) Kroppens bildning: Linggymnastikens manlighetsprojekt Stockholm: Brutus Östlings Bokförlag Symposion Mangan, J. A. (red) (1995) Tribal Identities, Nationalism, Europe and Sport, London: Frank Cass Meyer, H (1999) Lingiaderna 1939 och 1949 i svensk pressopinion: Idrott, historia och samhälle, Stockholm Nielsen, C. (1915) Interview, Vandrebog, Olleruparkivet NF (1946) Nordisk Familjeboks Sportlexikon, Stockholm, bd 6, p. 438 Stockholms Dagblad ( ) Svenska Dagbladet ( ) Trangbæk, E. (1987) Mellem leg og disciplin, Åbybro: Duo Ungdom og Idræt ( ) Vigarello, G. (1978) Le Corps redresse, Paris: Delarge Årsskrift (1936) for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, 1936, s.121 Årsskrift (1949) for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, 1949, s

Den levende handling. Et ideal. Kapitel 6. af Søren Damkjær

Den levende handling. Et ideal. Kapitel 6. af Søren Damkjær Kapitel 6 Den levende handling af Søren Damkjær Et ideal Betegnelsen»den levende handling«benytter Niels Bukh i en moden alder som en sammenfatning at sit eget syn på gymnastik og idræt. *) Dermed refererer

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske overvejelser i kølvandet på Kroppen i tykt og tyndt Hvordan integreres den praktiske såvel som den teoretiske dimension i undervisningen Indhold Kort om Almen Studieforberedelse

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

MICK ØGENDAHL FÅ HOVEDET TRÆNING: SMIDIGE LED PÅ TO MÅNEDER. Magasinet TRÆNING BØRNEGYMNASTIK TEAMGYM NM. NR 31 / 2013 / www.magasinet-gymnast.

MICK ØGENDAHL FÅ HOVEDET TRÆNING: SMIDIGE LED PÅ TO MÅNEDER. Magasinet TRÆNING BØRNEGYMNASTIK TEAMGYM NM. NR 31 / 2013 / www.magasinet-gymnast. Magasinet Gymnast NR 31 / 2013 / www.magasinet-gymnast.dk BØRNEGYMNASTIK MÅDER AT FÅ HOVEDET NEDAD TRÆNING POLEDANCING HITTER HOS GYMNASTER TRÆNING: SMIDIGE LED PÅ TO MÅNEDER TEAMGYM NM Uhyggelig seje

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Gymnastik og opdragelse

Gymnastik og opdragelse Gymnastik og opdragelse af Else Trangbæk Gymnastikken er i dag en stor bevægelsesaktivitet, som især dyrkes af mange kvinder og piger. Aktiviteten defineres på mange måder forskelligt fra anden idrætsaktivitet,

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Gymnastik og sanselighed

Gymnastik og sanselighed Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Bog for bog: Dansk national identitet

Bog for bog: Dansk national identitet Information, 22. marts 2013 Bog for bog: Dansk national identitet Den dominerende udlægning af danskheden spænder ben for danskere med anden etnisk og kulturel baggrund, siger professor ved CBS Uffe Østergaard.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber 1 Illustrationskilder Foto på omslag: Anders Kjærbye. Desuden har Scanpix

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og

Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og Om national identitet Begrebet national identitet opstod i forbindelse med de borgerlige revolutioner i 1700 - og 1800-tallet. Den danske historiker Uffe Østergaard diskuterer i artiklen, hvad der karakteriserer

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Et helt unikt koncept 2014

Et helt unikt koncept 2014 www.theartofpeace.dk Freedom Writers DK Et helt unikt koncept 2014 Alle har en historie Karate-familien, Esbjerg Oplever I, at en I holder af har lavt selvværd, bliver mobbet, laver kriminalitet, har problemer

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding kfumid@kfumid.dk Det her står vi for: Alle dur alle kan være med! Den som bliver medlem i KFUMs Idrætsforbund skal kunne udvikles

Læs mere

Kano viderudviklede sit selvforsvarssystem, og dette blev hurtigt populært i hele Japan. Og snart fulgte USA og Europa med.

Kano viderudviklede sit selvforsvarssystem, og dette blev hurtigt populært i hele Japan. Og snart fulgte USA og Europa med. Häggsjö D. 25.6.2002 Ju-Jutsu'ens historiske baggrund Ju-Jutsu systemet bygger på teknikker fra den oprindelige japanske forsvarsmetode/krigskunst Bu-Jutsu (Bushi = kriger og Jutsu = metode), som udøvedes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre Sociale kompetencer vi ønsker, at styrke børnenes evne til at lege - at iagttage børnenes leg og finde ud af deres behov - at skabe rum og rammer for leg store og små - at blive bedre til at aflæse skolebørnenes

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været

Læs mere

Af Thea 6. kl. 22/5 Coco Chanel

Af Thea 6. kl. 22/5 Coco Chanel Af Thea 6. kl. 22/5 Chanel Coco Indledning Coco Chanel var en af det 20. århundredes mest berømte modeskabere. Hun grundlagde det franske modehus Chanel, der især er kendt for parfumen Chanel No 5 og cocktail-kjolen,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere