Gymnastik og national identitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnastik og national identitet"

Transkript

1 Gymnastik og national identitet Svensk og dansk gymnastik med særligt henblik på Niels Bukh av Hans Bonde Professor, dr.phil Institut for Idræt, Københavns Universitet Publicerad på Internet, Copyright Hans Bonde. All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Den danske gymnastikpædagog Niels Bukh ( ) blev i løbet af 1930 rne formentlig samtidens bedst kendte dansker i udlandet. Han deltog fra 1912 i mange olympiske lege og var fast inventar ved verdensudstillingerne. Allerede i 1920 rne havde han gjort reklame for Danmark ved hver sommer at rejse til forskellige europæiske lande og i 1923 og 1926 til USA. Kulminationen på hans berømmelse blev jordomrejsen i 1931, der bl.a. medførte, at hans gymnastik blev udbredt i Japan, hvilket kan spores den dag i dag. I resten af 1930 rne fortsatte han sin rejseaktivitet med uformindsket kraft herunder turneer til to nye verdensdele, Sydamerika i 1938 og Sydafrika i Bukh blev for Danmark et ansigt både udadtil og indadtil. Han fremviste sin version af den vesterlandske civiliserede krop for mange hundrede tusinde unge mennesker rundt om i verden på et tidspunkt, hvor dette projekt endnu ikke i større grad blev båret frem af det nye massemedium filmen. Overalt hvor Bukh kom, var han gennem sang, folkedans og gymnastik med til at genoplive erindringen om fædrelandet hos de mange danske udvandrere, der fulgte hans opvisninger. I den danske udenrigstjeneste kan der i mellemkrigstiden spores en klar anerkendelse af Bukhs betydning for udbredelsen af kendskabet til Danmark uanset regeringens politiske profil. Bukh skabte billeder på danskheden, der kunne fæstne sig i erindringen, uanset om det var seks mand på plinten eller unge danske landboere, der udførte formfuldendte, synkrone bevægelser. Hans nationale symbolværdi blev forstærket ved, at hans gymnastik til forskel fra f.eks. det danske fodboldlandshold blev kendt som et originalt produkt i dansk kropsdesign. 1

2 Både den svenske og den danske gymnastik har været central i de to landes dyrkelse af national identitet. I det følgende vil jeg dels analysere Bukhs gymnastik i relation til dens rødder i den danske landbogymnastik og i dens konfrontationer med den svenske gymnastik. Artiklen forsøger at belyse forholdet mellem gymnastik og national identitet. Når idræt, musik, sang spiller en så central rolle i nationaldyrkelsen, skyldes det, at denne ikke primært formes gennem rationelle overvejelser, men gennem medrivende og samlende kollektive emotionelle handlinger. Det specielle ved idræt i forhold til musik og foredrag er, at den bygger på følelser af identifikation, spænding og et håb om forløsning, der primært opleves via dramatiske kropslige handlinger. Fra omkring år 1900 og frem er idrætten blevet en central arena, hvor de enkelte lande kan måle sig med hinanden i stærkt symbolladede konflikter, og hvor dyrkelsen af det nationale gestaltes rituelt (jvf. Ehn/Frykman/Löfgren 1993; Ehn 1989). Det er i den moderne tidsalder kun ved kongebesøg, i teatret, i kirken og ved store idrætsbegivenheder, at mennesker rejser sig i respekt for noget, de føler er større end dem selv. Den svenske og den danske gymnastiks betydning for national identitet i Danmark var ikke et isoleret fænomen, men kan f.eks. sammenlignes med Fridtjof Nansens og skiidrættens betydning for norsk national identitet (jvf. Bomann-Larsen 1996; Goksøyr 1996). Den britiske idræts- og socialhistoriker J. A. Mangan (1995:1) har opregnet 3 forbindelser, hvor idræt indgår som et middel: 1) til national solidaritet, 2) ved international konfrontation og 3) ved internationalt samarbejde og forståelse. Som det vil vise sig, udfolder denne historie om dansk og svensk gymnastik sig på alle tre niveauer samt et fjerde: 4) Idræt som en scene for national konfrontation. Min idrætsfortolkning er inspireret af Pierre Bourdieus (1984) habitusbegreb. Med habitus mener Pierre Bourdieu en samfundsklasses i reglen ubevidste tilgange til verden. Disse dispositioner udmønter sig i en række praktikker, det vil sige kropslige handlinger, der både indadtil i forhold til samfundsgruppens egen selvforståelse, men også udadtil i forhold til de andre samfundsklasser signalerer klasseidentitet. For at kunne forstå Niels Bukhs gymnastikpædagogiske udvikling er det nødvendigt at kende til den højskole- og gymnastikkultur, der udgjorde en så væsentlig del af hans barndom og ungdom. Som barn blev han dybt præget af livet på den danske højskole i Vallekilde, hvor hans far var lærer. På de danske landlige folkehøjskoler kunne - og kan - unge mennesker møde andre unge i en kollektiv udviklingsproces, stimuleret af levende og almendannende foredrag og uden brug af eksaminer. Vallekilde profilerede sig stærkt på gymnastikkens område. 2

3 Dansk landsgymnastik I årtierne omkring år 1900 gennemlevede det danske landbosamfund en åndelig og national vækkelse, der rummede en meget stærk entusiasme og fællesskabsfølelse, som ikke mindst skabtes gennem gymnastikopvisninger, hvor unge danske landboere sang fædrelandssange under ind og udmarch anført af en fanebærer, der bar et stor dansk flag (Bonde 1991a; Bruhn 1979; Daneved 1980; Trangbæk 1987; Korsgaard 1982). I den lingsk inspirerede danske landgymnastik var det maskuline element dominerende, hvilket havde forbindelse til gymnastikkens relativt militære præg gennem sammenkædningen med skyttebevægelsen. Ikke mindst i de ofte stærkt martialske sange dyrkedes det maskuline mod og forsvaret af fædrelandet (Daneved 1980:99-130; Bruhn 1979). Målet var at styrke værneviljen og at forberede til soldatertjeneste for at kunne vinde Sønderjylland tilbage. I 1907 gymnasticerede omkring i De Danske Skytteforeninger, herunder ca mænd, ca kvinder og ca drenge. På højskolerne blev der i perioden undervist ca elever, sandsynligvis lige mange af begge køn (Idrætsbogen 1908). På næsten alle billeder og tegninger af lingsk gymnastik var det mænd, der demonstrerede øvelserne. Hovedinspirationskilden for den danske landlige vækkelse var præsten og salmeskriveren N. F. S. Grundtvig ( ), som forsøgte at stimulere nationalfølelsen bla. gennem at revitalisere den nordiske mytologi i Danmark. Den lingske gymnastik kan ses som den kropslige dimension i den grundtvigianske vækkelse, hvor den skinnende, hvidklædte gymnast, der rankede sig, så lyset kunne falde på ham, blev et symbol på de myndige bønder, der var i færd med at forvandle sig fra almue til folk. Den særegne danske vej i retning af en selvstændig og oplyst gårdmandsstand viste sig altså også i udviklingen af en selvstændig tradition for frivillig idrætskultur på landet, der ikke modsvaredes i andre europæiske lande, hvor tendensen da også gik i retning af en udhuling af bondestandens position (Bonde 1993). Det skal understreges, at opslutningen bag oplysningstanken især gjaldt det demokratiske projekt og ikke ateisme og ensidig individ- og rationalitetsdyrkelse. Gårdmændenes dyrkelse af fædrelandskærlighed fik i høj grad næring af, at de i denne periode begyndte, at føle sig som nationens egentlige søjler, der brødfødte det øvrige samfund. Gennem denne forestilling udmøntede bøndernes nationalfølese sig i en forestilling om, at var kernen i det danske folk. Den lingske gymnastik blev organiseret efter de rette linjers princip, hvilket signaliserede orden og disciplin. Kroppene skulle være ranke, og bevægelserne foregik nærmest efter en lineal, gymnasterne stod på snorlige rækker og øvelserne blev heller ikke om sommeren foretaget udendørs, men indendørs i retvinklede gymnastikbygninger. At det ikke blev anset for indelukket at være indenfor i gymnastikhallen skal ses på baggrund af den landlige ungdoms daglige udendørs arbejde. Den havde ikke som de civilisationstrætte byboere nogen grund til at længes efter naturen, men tværtimod trang til at søge ly i en tryg hal. 3

4 Den lingske gymnastik var en dynamisk kraft, der på en gang udtrykte og var med til at skabe de psykofysiske forudsætninger for den grundtvigianske bevægelses succes: Den lingske gymnastiks væsentligste mål var en rankning af de unge landboere. Ordet holdning rummer både en psykisk og en fysisk dimension. Man kan have en kropsholdning, men man kan også have en holdning til tilværelsen. Marc Johnsons (1987) viser, at vores ord og begreber er bygget af kropslige og fysiske metaforer. I den følgende analyse ses begreber som holdning, rankhed og rejsning som en enhed af fysiske, psykiske og sociale karakteristika ved en social bevægelse. Den franske historiker Georges Vigarello har i sin doktordisputats givet et billede af kropsformningens historie i Frankrig fra middelalderen til i dag. Groft forenklet viser han, at idealet om den rette ryg fra 1400-tallets adel og frem til i dag blev et vigtigt led i skabelsen af det moderne menneske. Fra slutningen af det 15. århundrede begyndte den franske hofadel at interessere sig for ryggen. Adelige børn blev svøbt, og kvinder rettet op ved hjælp af korsetter for at leve op til det nye ideal om den ranke ryg. I det 17. århundredes adelige dans, fægtning og ridning blev kroppens rankhed et tegn på kultur. Idealet om den rette ryg fik efterhånden en bredere klangbund først og fremmest i borgerskabet (Vigarello 1978). Den rette ryg kan ses som adelens forsøg på rent fysisk at markere distance til de andre samfundsklasser. Gennem at rette ryggen kunne adelsmanden demonstrere sit høje civilisatoriske stade, sin højere status og sin frigjorthed fra det legemlige arbejde, der krummede bondens ryg. Højdeforskellen blev yderligere forøget gennem aristokratens brug af paryk og højhælede sko. Dybt under den ranke adelsmand til hest stod bonden, der forventedes at bukke for adelsmanden og ofte var krummet af det hårde legemlige arbejde. Klasseforskellene sad i kroppen. Hvis en enkelt kropsdel nogensinde har spillet en central rolle for en hel bevægelses ideologi, må det være landgymnasternes betoning af den rette rygsøjle. Fra 1880 rne begyndte gårdmændene for alvor at gøre oprør mod billedet af den underdanige, nedbøjede bonde gennem den lingske gymnastik. Den kropslige rejsning af gårdmandsklassens unge var led i den mere omfattende sociale rejsning fra omkring 1880 rne. Dyrkelsen af den ranke ryg havde en stærk socialpsykologisk funktion: For gårdmandsklassen symboliserede den ranke ryg afkastelsen af et socialt åg: Gennem århundreder og stadig omkring år 1900 var bonden af herremanden, præsten og byernes overklasse blevet anset for laverestående, en opfattelse der satte sig som en underlegenhedsfølelse i mange bønder. Denne følelse og i det hele taget opfattelsen af at bønderne tilhørte underklassen blev der sat ind mod ved et forsøg på rent kropsligt at hævde sig eller med gårdmændenes egne ord gennem at sætte et adelsmærke på kroppen (jvf. Korsgaard 1982:105). Rankheden medførte at de unge landgymnaster kunne løfte blikket og se de andre klasser i øjnene; de etablerede et overblik. Den ranke landgymnast blev ikke kun fysisk højere ved at rette sig op, men mentes også at blive et moralsk højere væsen. Dette blev allerede klart angivet i digteren 4

5 Jens Christian Hostrups sang til den i landgymnastikken legendariske forevisning af lingsk gymnastik på Vallekilde Højskole i Niels Bukh var 4 år gammel og kan meget vel have overværet opvisningen og siden har han selv sunget sangen under march. I et tilbageblik erindrede han, hvordan vi børn fra 6-7 årsalderen og op igennem vor barndom i Vallekilde marcherede sidst i de store syngende gymnastikhold med vore fuldskæggede fædre på højre fløj (Årsskrift 1936). Sangen hed Vi fik ej under Tidernes Tryk, et bøjet Mod, en ludende Ryg. Et bøjet mod blev altså sidestillet med en ludende ryg. Læreren for det hold, der viste gymnastik, var N.H. Rasmussen (Helle Gotveds far). Som pioner indenfor den lingske gymnastik lod han rejse et gymnastikhus på Vodroffsvej i København. Ovenover indgangsportalen fik han indmejslet ordene Ret ryggen og tal Sandhed I slutningen af 1870 rne var landbruget efter den lange givtige kornsalgsperiode kommet ind i en afsætningskrise, der var en trussel mod gårdmændenes eksistens som en stærk og selvstændig klasse i det danske samfund. Svaret på udfordringen blev andelsbevægelsen, der bredte sig til hele landbrugssektoren i stort set samme takt som den lingske gymnastik vandt frem. Betoningen af fællesskabet foregik både i andelsbevægelsen og i gymnastikken. I modsætning til byernes liberalisme og individualisme og sportsbevægelsens stærke betoning af enkeltmandsdygtighed, blev der i landgymnastikken lagt vægt på holdets dygtighed som et hele, ligesom der i andelsbevægelsen blev stemt efter hoveder ikke efter høveder (Korsgaard 1982:51). Den lingske gymnastik var en frivillig kropslig socialisering af unge, der var med til at udvikle kollektivismen i andelssamfundet. Det ville være utænkeligt, at individualistiske sportsgrene som atletikkens løb eller spring var blevet den grundlæggende kropskultur i det stærkt kollektivistiske landbosamfund, hvor der også var en ideologisk brod mod sportens individualisme, skønt fodbold og håndbold også vandt frem, men det var jo i øvrigt netop relativt kollektive idrætsformer, der dog ikke blev tillagt samme opdragende betydning som gymnastikken. Dyrkelsen af den retlinede, pansrede krop med de skarpt markerede kropsgrænser var ikke desto mindre et udtryk for, at kollektivismen gik hånd i hånd med en stærk individualisme, der sikrede, at de synkroniserede kroppe ikke flød sammen i den store fælles koreografi. Andelsbevægelsens udgangspunkt var en adskilthed mellem individuelle, selvejende gårdmænd, og gymnastikken ritualiserede, at der var tale om samarbejde fremfor sammensmeltning; en kollektivisme mellem individualister. I øvrigt er der tale om en sproglig forbindelse mellem rankning og selvstændighed, der egentlig betyder stående for sig selv. Gårdmændene fjernede sig i andelsperioden socialt og kulturelt fra husmænd og landarbejdere, der i forhold til deres store antal slet ikke indgik markant i højskoleog andelsbevægelse (Hvidt 1990:311). Gårdmændenes kropskulturelle rejsning blev derfor ikke kun en profilering opad (mod godsejerne og de store proprietærer), men også en afgrænsning nedad: Husmændenes sønner og døtre havde i reglen hverken tid eller råd til at dyrke gymnastik i samme udstrækning som gårdmandsfamiliernes unge. Husmænd og landarbejdere blev ved med i bogstaveligste forstand at slide sig 5

6 en pukkel til i modsætning til gårdmanden, der rankede sig over for den egentlige underklasse på landet. Denne kropslige distanceringsproces understregedes i øvrigt også af de højde og vægtmæssige forskelle mellem husmands og gårdmandssønner, der omkring 1880 var i gennemsnit 2,5 cm højere og 2-5 pund tungere end de ofte af fattigdom og mangelsygdomme mærkede husmandssønner (Hvidt 1990:108; Dybdahl 1982:16). Når man forestiller sig det ekstreme pres i retning af at kunne omstille sig, undgå deklassering og klare krisens tryk, som tiden fra 1880 rne krævede, bliver idealiseringen af den spændte, stramme, ranke krop i landgymnastikken meningsfuld. Skønhedsidealet krævede, at bugen blev trukket ind og brystet skudt frem; kroppen blev holdt i stramme tøjler og et dybt afspændende åndedræt forhindret. Man kunne næppe forestille sig en blød, afspændt og rytmisk vandmands -gymnastik vinde frem i en periode, der krævede så stor evne til selvkontrol og fasthed som 1880-ernes landbrugskrise. Gårdmændenes kropskulturelle og sociale rejsning blev fulgt af en politisk rejsning vendt mod den danske konseilspræsident Estrups højreorienterede provisoriske godsejerregime. På landet indgik gymnastik- og skyttebevægelsen som en latent militær trussel mod højreregeringen gennem de fra skytteforeningerne udskilte riffelforeninger (Hvidt 1990:293ff). Gymnastik- og skytteforeningerne kan altså siges at rumme et islæt af kamporganisation, og landgymnastikkens stramme kropsideal bliver mere forståeligt ved en inddragelse af den politiske situation, som gårdmændene stod i. Faktisk havde de lingske gymnasters kropssprog et vist militaristisk præg, hvilket allerede viser sig i retstillingen, og den lingske gymnastik blev da også indført indenfor mange europæiske landes militær inklusive det danske (Daneved 1980:61-69, 75-89). Det danske byborgerskab havde omkring år 1900 forlængst tilegnet sig den noble ranke holdning. Det gav store problemer, da konkurrencesporten vandt frem i byerne, hvor der foregik en kamp mellem to forskellige holdninger; én traditionsbestemt, som hævdede den ranke rygs sømmelighed, og én moderne, som af aerodynamiske grunde krævede, at ryggen bøjedes for at komme frem. Indenfor kapridning og hurtigløb på skøjter blev der i reglen krævet rankhed under udførelsen. Roerne anbefaledes ligeledes oftest at holde ryggen ret, også selvom målet var at komme hurtigt afsted. På længere sigt vandt den bøjede, hurtige ryg som bekendt i byerne, hvor budskabet i modsætning til landboernes ret ryggen og tal sandhed nærmest blev: Krum ryggen og kom frem (f.eks. i roning og cykling; jvf Bonde 1995b). Når Niels Bukh som vi senere skal se blev taget til hjertet i byerne skyldtes det bl.a., at han øgede tempoet betragteligt, og i dele af sin gymnastik satte effektiviteten over formen. Med Bourdieus begreber kan den ranke, opspændte svenske holdgymnast på højskoler og i forsamlingshuse siges at udtrykke en habitus, der var adækvat i relation til den danske andelsbevægelses kerneelementer som kollektivisme, selvværd og selvdisciplin (Bonde 1993). Den dynamiske danske landlige 6

7 middelklasses; de selvejende gårdmænds normer blev i bogstaveligste forstand inkorporeret fysisk som et ikke-bevidst handlingsberedskab af mentalitetshistorisk betydning. Alt i alt kan den lingske gymnastik ses som led i udformningen af en ny habitus, som var mere i samklang med den nye kulturelle kapital, som andelsbønderne var i gang med at udvikle. Udviklingen af den selvstændige landgymnastik var udtryk for et skift i gårdmændenes orienteringsmønstre, der hang sammen med og forstærkede deres sociale rejsning. Den ranke, fribårne, muskulært markerede, fremadskuende ung gymnast, som optrådte i smukke holdkoreografier blev ikke kun et symbol på en oplyst bondestand, men også udtryk for en omformning af deres kropslige praktikker. Og for at forstå dens betydning, kan man blot forestille sig andelstiden uden den selvbevidsthed og kollektivisme, som gymnastikken på sin særlige måde var med til at indgyde mangen en ung landboer. Niels Bukhs gymnastik Niels Bukh blev født den 15/ Året efter hans fødsel flyttede familien til Vallekilde Folkehøjskole på Sjælland, hvor faderen var blevet ansat som lærer. På Vallekilde mødte Niels Bukh de to grundpiller i sit liv: Gymnastikken og den landlige danske højskole, idet Vallekilde ikke kun var en stærk grundtvigiansk bastion, men også pioner indenfor den lingske gymnastik. Allerede fra Niels Bukh var 6-7 år gammel var han engageret i gymnastik. Vallekildes smukke gymnastiksal blev tegnet af Martin Nyrop (som senere opførte Københavns Rådhus) og var blevet indviet, da Bukh var 4 år gammel. I løbet af sin ungdom blev Niels Bukh en skattet gymnastileder på landet. Inden Bukh i 1920 havde etableret sin egen gymnastikhøjskole bygget på det sydlige Fyn, deltog han som officiel leder af de danske landlige gymnastikforeningers hold ved OL i Stockholm 1912 og ved den internationale kongres for legemlig opdragelse i Paris Skematisk kan Niels Bukhs idrætshistoriske betydning udenfor Danmark fra 1920 illustreres via følgende figur, hvor tid og sted for turneerne er påført: 7

8 Tværkontinentalt USA: 1923, 1926, 1931, Canada: 1931 Sovjet: Kina (Manchuriet): Korea: Japan: Brasilien/ Uruguay/Argentina: Sydafrika: Europa Belgien: 1920 (OL-hold), 1930, 1935, 1937, Østrig: 1922, 1930, Tyskland: 1922, 1924, 1925, 1927, 1930, (Danzig: 1931), 1933, 1936 (2 gange), 1938, Frankrig: 1924, 1937, Tjekkoslovakiet: 1925, 1927, Holland: Storbritannien: 1927, Ungarn: 1930, Polen: Italien: Portugal, Norden Sverige: 1923, 1930, 1937, 1940, Island: 1927 Færøerne: 1927 Finland: Norge: 1935,

9 Bukhs gymnastik kan faseinddeles i relation til de enkelte cirkler. Bukhgymnastikkens internationale udvikling foregik ikke som en lineær bevægelse mod kontinuerligt større udbredelse og i stadig større geografiske cirkler, men fulgte i vidt omfang de alment idrætshistoriske og de politiske konjunkturer. I traditionsfasen fra /17 fødtes Bukh ind i den lingske landgymnastik, som han til sidst bemestrede til perfektion. I revolutionsfasen fra 1916/17 til 1919 skabte han sin nye gymnastik, hvorefter hans basale gymnastiske koncept lå fast. Fra 1920 til 1930 udbredte han i den europæiske fase sin gymnastik i Danmark og tog på turné i flere europæiske lande samt USA. Fra og med Jordomrejsen i 1931 til krigsudbruddet i 1939 var Bukhgymnastikken på sit højdepunkt i en tværkontinental fase med turneer til flere forskellige verdensdele. Med krigens indskrænkning af den internationale kulturudveksling reduceredes Bukhgymnastikken fra 1940 til 1945 til en næsten rent national fase. Bukhs forsøg på at genrejse sin gymnastiks nationale og internationale position mødte så store gymnastiske og politiske vanskeligheder, at perioden 1945 til hans død i 1950 må karakteriseres som en nedgangsfase sammenlignet med førkrigsniveauet på trods af, at hans dominans indenfor den danske mandsgymnastik kulminerede i denne periode. En mandsgymnastisk revolution Den Bukhske mandsgymnastiks dragende kraft havde central mentalitetshistorisk betydning i kraft af dens modernisering af den svenske gymnastik i form af udskilningen af en egentlig elite, der kunne vække international begejstring gennem dynamik, kraft og en vis grad af individualisme især i mændenes spring. Springgymnastikken blev dog allerede dyrket i den svensk inspirerede bondegymnastik i Danmark på den tid, hvor Bukh udviklede sin gymnastik. Men Bukhs evne til at visualisere den moderne hastighedskult i lange springserier, hvor mændene fulgte tæt efter hinanden, var uovertruffen på det gymnastiske område. Herved forlenedes den danske gårdmandsstand med en modernitet på kroppens område, der tilsvarede den økonomiske dynamik i andelsbevægelsen. Bukh tilhørte en gruppe af skandinaviske gymnastikpædagoger, der fra begyndelsen af århundredet gjorde op med den svenske gymnastiks ortodoksi ved at tilføre den rytme, afspænding og bevægelse. Elli Björkstén i Finland, I.P. Müller (jvf. Bonde 1991: ) og Niels Bukh i Danmark og Elin Falk i Sverige blev fire af de mest kendte eksponenter for denne udvikling i Skandinavien. Niels Bukh fornyede den svenske gymnastik både i dens formål, i dens pædagogik og i dens bevægelseslære. Hos Bukh skete der en forskydning fra det sunde til det skønne. Bukh søgte godt nok en videnskabelig sanktionering af sin gymnastik, men i praksis tog hans gymnastik meget små sundhedsmæssige hensyn, optaget som han var af æstetisk perfektion. Hvor den svenske gymnastik i Danmark især af lægevidenskaben var blevet kritiseret for ikke at leve op til sine egne krav om 9

10 sundhedsfremme, blev Bukhs smiddiggørende såkaldt primitive gymnastik endog karakteriseret som decideret usund fra bredt lægevidenskabeligt hold. Den svenske gymnastik i dansk regi var i sit udgangspunkt egalitær; alle foretog det samme på samme tid under lederens kommando. I modsætning hertil udskilte Bukh en egentlig gymnastikelite, som han turnerede rundt med og mange af hans elever var allerede på forhånd blandt de dygtigste i deres sogne. Med sine store kvindehold gik Bukh bort fra lederens direkte kommando over til blot at dirigere øvelserne gennem hånd- og kropsbevægelser og nynnen. Hos hans elitehold af begge køn var koreografien så indøvet, at han undlod at dirigere og blot stod i retstilling i kanten af opvisningsområdet. Hvor Bukh videreudviklede mandsgymnastikken i en tid, hvor den skandinaviske gymnastik generelt i stigende grad blev en kvindelig aktivitet, udfordrede han på kvindegymnastikkens område ikke for alvor den svenske tradition. Han var her mindre radikal i en insisteren på rytme og afspænding end Elin Falk i Sverige og Elli Björkstén i Finland, hvis gymnastik i Danmark blev båret frem på gymnastik- og folkehøjskolen i Snoghøj. Dog trænede Bukhs kvinder hans revolutionerende koncept for primitiv gymnastik omend i en mindre hurtig og kraftfuld udgave end mændenes. I mellemkrigstiden var Bukh speciel ved ofte at turnere med både et kvinde- og et mandshold, hvilket gav en mere komplet kønsdemonstration end den vanlige opsplittede kønskultur. Bukhgymnastikkens succes hang sammen med, at den oprindeligt formede sig som et mandligt ungdomsoprør, der byggede på en kraftig gymnastik, der maskuliniserede de unge mænds kroppe (jvf Bonde 2000). Efterhånden nedtonedes det oprørske potentiale, og Bukhs gymnastik indstiftedes som en egentlig mandighedskult, som et sted hvor mangen en ung landmand kunne dyrke, udvikle og for elitens vedkommende fremvise det maskuline projekt i højpotens i fællesskab med andre mænd. På mandsgymnastikkens område brød Bukh afgørende med den svenske gymnastik. Bortset fra Bukhs gymnastik udvikledes der ikke i Skandinavien i mellemkrigstiden væsentlige nye æstetiske udtryksformer indenfor mændenes gymnastik. Den dynamiske, primitive gymnastik med dens kraftfulde berøringer mellem mænd og øvelser direkte på gulv udgjorde et helt nyt gymnastisk koncept. Udover den svenske gymnastiks fokusering på gymnastikkens fysiske holdningspræg betonede den primitive gymnastik dens smidiggørende potentiale, ja smidigheden blev set som kongevejen til en generel rankning og udretning af legemet. Dertil kom Bukhs opvisningsgymnastik, hvor mændene i det såkaldte dobbeltarbejde løftede, trak og støttede hinanden i figurer, der forenede ynde og kraft. I dobbeltarbejdet og i den øvrige mandsgymnastik udviklede Bukh helt nye gymnastiske stilelementer som seks mand på plinten, der blev et vartegn på hans gymnastik. 10

11 På mandsgymnastikkens område må Bukh alt i alt siges at have skabt et nyt system. Dette viste sig i hans betoning af den primitive gymnastik og dobbeltarbejdet samt udviklingen af et helt nyt bevægelsesrepertoire og et nyt berørings- og beklædningskodeks (med nøgen overkrop). Kort sagt, Bukh revolutionerede de mandlige bevægelses-, berørings- og beklædningsformer. De mandlige gymnaster udførte på én gang yndefulde og kraftfulde bevægelser og Bukh åbnede op for øvelser, der udtrykte mandlig emotionalitet, ja hans gymnastik kunne endog i den svenske gymnastiks optik opfattes som for feminin. At Bukh tydeligvis havde rødder i den svenske gymnastik og ikke i f.eks. den tyske tradition for redskabsgymnastik ( Turnen ) ses dog af, at selve grundideen var svensk; ideen om at et hold af mennesker udførte de samme bevægelser på samme tid. Dog selv på dette punkt afveg han delvist fra den svenske ramme i opvisningsformer, hvor grupper af gymnaster dannede forskellige mønstre i én stor totalkoreografi. Stod Bukh i gæld til andre gymnastiksystemer end det svenske? Bukh var i betoningen af rytme og en vis frigjorthed i bevægelserne inspireret af den finske Elli Björkstén, af kraften og dynamikken i den mandsgymnastik, der var skabt af den franske gymnastikpædagog Hébert og ikke mindst i de smidiggørende øvelser, der var formet af den danske fysioterapeut og sygegymnastikpædagog Kaare Teilmann. Det var Bukhs ubestridelige fortjeneste, at han transformerede kvindegymnastikkens rytmik til mandsgymnastikken. Han overførte også sygegymnastikkens princip om fysisk fleksibilitet til den almene gymnastik, hvorved den primitive gymnastik med dens genuint originale bevægelsesrepertoire blev skabt. Endelig introducerede Bukh i dobbeltarbejdet og i sine mandsgymnastiske figurer helt nye æstetiske udtryksformer. Alt i alt må Bukhs kvindegymnastik siges at være en variant af den svenske med inspiration fra Björkstén. Bukhs mandsgymnastik må derimod karakteriseres som en original dansk gymnastikform med rødder i den svenske gymnastik og med inspiration fra fransk militærgymnastik, finsk kvinde og dansk sygegymnastik. Herigennem gav han i Bourdieus forstand sit bidrag til en ændring af de unge mandlige landboeres habitus i retning af smidighed og rytmik. Bukh deltog i kvindegymnastikkens evolution. Men hans mandsgymnastik byggede på et revolutionerende koncept. Bukh og den svenske gymnastik Den svenske gymnastik indgik som et stærkt aktiv i den svenske nationale selvforståelse (Lindroth 1974, 1987; Ljunggren 1999). Fra denne kant så man derfor med en blanding af skepsis og stolthed på den danske opkomling fra Sydfyn. På den ene side formåede Bukh som ingen svenskere i mellemkrigstiden at fremvise en svensk inspireret gymnastik for verden. På den anden side afveg Bukhs opvisninger fra 1912 til 1930 mere og mere fra den svenske og Bukh profilerede sig også stadigt kraftigere i sin insisteren på, at have skabt et egentligt dansk system. 11

12 I 1922 erklærede Bukh, at hans gymnastik blot var en ny arbejdsmåde indenfor det svenske system (Bukh 1922), hvorimod han i 1936 benævnte sin gymnastik dansk gymnastik, hvilket må ses som en erklæring om at have skabt en ny gymnastikform. Bukhs markeringer var tydeligvis præget af de idrætshistoriske konjunkturer. Det ville således være strategisk uklogt at provokere til et brud med den svenske gymnastik midt i dens højborg i det landlige Danmark specielt i Bukhgymnastikkens etableringsperiode i en situation, der bød på rigelig modstand i forvejen, og hvor den svenske gymnastik tilsyneladende kunne forlene Bukhs gymnastik med en vis idrætsfysiologisk legitimitet. En sammenkædning den danske medicinske verden dog som nævnt ikke tog for gode varer. I 1936 havde Bukh derimod befæstet sig som et nationalt korifæ og var idrætspædagogisk nærmest sakrosankt i Danmark, hvilket foranledigede ham til både at fremstille sin gymnastik som originalt dansk, og -- mere overdrevent -- også som kendetegnende for al dansk gymnastik. Der kan spores stærkt svingende og indbyrdes modsætningsfulde holdninger til Niels Bukh blandt den svenske gymnastiks fortalere. Dilemmaet var, om man skulle se med stolthed på den Bukhske gymnastik som en dynamisk variant af den svenske gymnastik eller hellere udstøde den som en kættersk afvigelse med fare for, at hans gymnastik blev anerkendt som et ikke-svensk, originalt dansk gymnastiksystem. At gymnastikstriden indgik i kampen om national identitet og ære ses af den nærmest konstante frontstilling mellem den svenske og den danske presse i synet på, hvilken nation, der bedst videreførte den skandinaviske gymnastiktradition. Allerede ved de Olympiske Lege i den svenske gymnastiks hovedstad Stockholm i 1912 opstod der konflikt mellem Bukh og den lingske gymnastiks svenske fortalere. Skønt Bukh officielt repræsenterede Danmark i konkurrencen i svensk gymnastik havde han allerede på dette tidspunkt ændret sit gymnastikprogram så radikalt, at der fra svensk side rejstes tvivl, om der egentlig var tale om ren svensk gymnastik. På den anden side kunne det heller ikke accepteres, at Bukh skulle have udviklet en nydansk gymnastik. Måske på grund af afvigelserne, blev Bukhs hold kun nummer to efter det svenske hold, der dog vel næsten var destineret til at vinde i Lings eget fædreland (Stockholms Dagblad ; Ungdom og Idræt ). Udviklingen af Bukhs eget koncept for mandsgymnastik fra 1916/17 medførte protester fra ortodokse danske lingianere, som fandt hans pædagogik for hård og krævende og tempoet for opskruet. Også de mange mandlige berøringer, graden af afklædthed og heldragtens stramhed omkring genitalierne vakte anstød. På trods af Bukhs ubestridelige gymnastikpædagogiske format, var han ikke usårlig over for angreb indenfor sit eget felt. Han kom allerede fra 1917 under kraftig beskydning fra idrætsmedicinsk og -fysiologisk hold (jvf Bukh 1917). Dette var hans danske modstandere indenfor den svenske gymnastik ikke sene til at benytte sig af i deres agitation. Dertil kom, at han i hele sit virke som gymnastikpædagog 12

13 ikke formåede, at bidrage til en øgning af det samlede antal aktive landgymnaster, hvilket kan ses i forbindelse med, at hans mandsgymnastik var ret hård og krævende, og hans kvindegymnastik ikke bidrog med en væsentlig nyudvikling af det svenske koncept. Med Bukhs voksende internationale berømmelse, der især manifesterede sig omkring Jordomrejsen i 1931, kan der spores en ærgrelse i den svenske opinion over, at Niels Bukh -- og ikke svenske gymnastikhold -- hentede laurbær hjem fra fjernt liggende lande (Svenska Dagbladet ). Med udviklingen af sit eget gymnastiske koncept havde Bukh fra omkring 1920 påbegyndt afhægtningen af det gymnastiske tegn fra skyttesagen på landet og kampen for Sønderjyllands enhed med det danske Moderland. Hans gymnastik var derfor blevet åben over for nye tegnfortolkninger. I løbet af 1920 rne kritiserede han skarpt det danske parti- og pressesystem. I slutningen af 1933 radikaliserede Bukh kraftigt sine højreradikale anskuelser gennem sin offentlige billigelse af en nazistisk opfattelse af hans gymnastik som repræsenterende noget af det ypperligste i den ariske race. Derved blev der åbnet op for, at den disciplinerende og kollektivistiske gymnastik, der var indgået i gårdmændenes demokratikamp, kunne spændes for en politisk radikalt anderledes vogn. Bukhs store stævne Den nordiske olympiade i Danmark i 1935 kunne både opfattes som en udstrakt hånd til den svenske gymnastiks fædreland og et forsøg på at overtage føringen på den nordiske gymnastiks område vel at mærke på et tidspunkt, hvor Lingiaden i anledning af Lings død endnu ikke var indstiftet i Sverige som en international begivenhed hvert tiende år. Bukh var nu selv for den svenske gymnastiks officielle repræsentanter en ubetvivleligt international kapacitet på gymnastikkens område. En svensk gymnastikdirektør karakteriserede i sin tale Olympiaden som det hidtil største gymnastikstævne i Norden og hyldede Bukh som den store dalevende personlighed på legemskulturens område. Samtidig kritiserede han dog Bukhs mandsgymnastik for en overdreven fokusering på kraft og smidighed (jvf Bonde 1995). Bukhs deltagelse i Lingugen i Göteborg i 1937 medførte en yderligere forsoning mellem Niels Bukh og den svenske gymnastiks repræsentanter (Göteborgsposten ). Bukh undlod dog at deltage i Lingiaden i Sverige i 1939 på trods af, at han i princippet godt kunne have nået det, da hans turné til Sydafrika først startede ca. 1 uge efter Lingiadens start. Frem til 1940 steg Bukhs stjerne som ambassadør for den nordiske gymnastik ude i verden. Dog med en vis konkurrence fra den svenske gymnastikpædagog Maja Carlquists relativt afspændte og rytmiske gymnastik fremvist af hendes feterede svenske Sofiaflickor, der fra 1936 til 1946 afholdt 300 opvisninger i Sverige, Danmark, Tyskland og USA (NF 1946). 13

14 Tøbruddet fra Den nordiske olympiade fortsatte i begyndelsen af besættelsen med Bukhgymnasternes deltagelse ved den svenskdanske gymnastikfest i Malmø i 1940 (Meyer 1999:133). Bukh tildeltes efter stævnet Lingmedaljen i guld, skønt der blandt svenske fagfolk kunne spores en kritik af Bukhs mandsgymnastik for at være for feminint betonet. I takt med de generelle politiske konjunkturer var Bukhs stjerne efter besættelsen for nedadgående i svenske gymnastikkredse, fordi han havde samarbejde med tyskerne langt ind i besættelsen af Danmark. Et år før hans død, kan der ved den anden Lingiade i 1949 både hos de svenske arrangører og i svensk presse fornemmes et tydeligt ubehag ved Bukhs tilmelding. Arrangørerne begrænsede hans gymnasters antal, og Bukh endte derfor sit liv med en misbilligelse fra den nation, der havde fostret hans gymnastiske rødder, og hvis anerkendelse han mere end nogensinde før havde brug for. Konklusion Bukhs gymnastik var ikke som den emancipatoriske svenske gymnastik i Danmark entydigt bundet op på et politisk program for parlamentarismen og forsvaret mod Tysland. Det var netop denne labilitet mellem det gymnastiske tegn og dets betydning, der gjorde Bukhgymnastikken til et omtvistet symbol i løbet af 1930 rne og under besættelsen af Danmark. Den ranke gymnastkrop kunne nu ikke længere entydigt forbindes med det demokratiske oplysningsprojekt. Bukh revolutionerede den svenske gymnastik. Hans blivende bidrag til den internationale idrætskultur var ideen om at bruge strækøvelser til smidiggørelse, som i dag, omend sjældent i hans hårde form, er udbredt som opvarmning mange steder på kloden. Det præcise omfang er det dog ikke muligt at måle, ikke mindst fordi der indenfor andre kropskulturer, som f.eks. Astanga Yoga, kan genfindes lignende øvelsesformer. Bukh skabte et af de største nybrud i den maskuline æstetik indenfor den internationale gymnastik i vort århundrede. Der var tale om et set med moderne øjne progressivt forsøg på at nuancere det stereotype mandlige bevægelsesudtryk. Skønt den svenske gymnastik utvivlsomt kunne sætte et skønhedspræg på mænd, var den i modsætning til Bukhs ikke i udgangspunktet designet hertil, men til at skabe gode soldater. Dertil kommer en tendens i Bukhs gymnastik til mandlige berøringsformer og en udvikling af beklædningsmoden, der forekommer ret grænseoverskridende i sammenligning med en traditionelt heteroseksuel mandlig æstetik selv i dag. Hans gymnaster berørte hinanden i uhørt grad, hvilket afbalanceredes af, at resten af udtrykket var så decideret maskulint præget af et kraftfuldt og dynamisk kropssprog. Bukhs ambitioner på den internationale idræts område kan bedst aflæses af hans vision allerede fra 1924 om at erstatte Coubertins olympiske lege med en ny form 14

15 for internationale folkestævner uden konkurrence og gerne med hans gymnastik som den fundamentale kropskultur. Denne idé var gennemgående hos ham, og Den Nordiske Olympiade i 1935 blev kun nødtvungent indskrænket til skandinaviske lande. Bukhs gymnastik indgik i kampen mellem svensk og dansk gymnastik om at udtrykke national identitet gennem førerskabet på kropskulturens område. Den første Lingiade i 1939 markerede imidlertid indenfor det nordiske område, at føringen i udviklingen af en alternativ verdensolympiade nu var blevet overtaget af det svenske broderfolk. I stævnet deltog gymnaster fra 37 nationer. Så sent som i 1942/43 arbejdede Bukh på at organisere en omfattende international idrætsfest nu i form af et fredsstævne efter Aksemagternes forventede sejr. Efter De Allieredes sejr blev det imidlertid svenskerne som i 1949 kunne gentage deres Lingiade. Efter befrielsen af Danmark i maj 1945 mødte Bukh stærk modstand på grund af sine sympatier for Det tredje Rige. Han fortsatte med at være et dansk nationalsymbol, men nu med negativt fortegn som et billede på alt det, mange danskere ønskede at distancere sig fra. Han blev således i Danmark udsat for kritik af sine udlandsrejser ikke mindst til Sydslesvig og Norge, hvor han også mødte lokal modstand både fra arbejder og idrætsbevægelsens side. I Sverige var man heller ikke længere interesseret i at få den svenske gymnastik associeret med hans navn. Selv i Tyskland blev han ikke længere betragtet som en lysende international gymnastikpædagog, og han blev ikke inviteret til OL i London i Bukhs dage som toneangivende international gymnastikpædagog var for længst talte. Referencer Bomann-Larsen, T. (1993) Den evige sne, en skihistorie om Norge, Oslo: Cappelen Bonde H. (1991) I. P. Muller, Danish Apostle of Health, i The International Journal of The History of Sport, vol. 8, nr. 3 pp Bonde, H. (1991a) Mandighed og sport, Odense: Odense Universitetsforlag Bonde, H. (1993) Farmers Gymnastics in Denmark in the Late Nineteenth and Early Twentieth Centuries: A Semiotic Analysis of Exercise in Moral Action, The International Journal of the History of Sport, vol. 10, nr. 2, London Bonde, H. (1995) National Identity and the Body: The Nordic Olympiad in Denmark 1935 i Scandinavian Journal of History, 20, pp

16 Bonde, H. (1995b) Masculine movements, i Scandinavian Journal of History, vol. 21, s Bonde, H. (2000) Gymnastics as a Masculinity Rite: Ollerup Danish Gymnastics betweeen the Wars, i Mangan, J. A. (ed), Making European Masculinities, London: Frank Cass Bonde, H. (2001) Niels Bukh: en politisk-ideologisk, København: Museum Tusculanum Bourdieu, P. (1984) A Social Critique of the Judgement of Taste, Massachusetts: Harvard University Press Bruhn, V. (1979) Plint og talerstol, Esbjerg: Ribe Amts gymnastik- og ungdomsforeninger Bukh, N. (1917) Opvisning i Koncertpalæet, i Akademisk Gymnastik, pp Bukh, N. (1922) Grundgymnastik eller primitiv gymnastik, Ollerup Bukh, N. (1949) Brev til organisationskomiteens fomand Agne Holmstrøm , i Gymnastikhøjskolens i Ollerup arkiv Bukh, N. (1949) Brev til lederen af den danske gymnastikorganisation DDSG&I Arnth-Jensen , i Gymnastikhøjskolens i Ollerup arkiv Daneved, O. J. (1980) En sund sjæl i et sundt legeme, i Den Jyske Historiker, 19/20, 1980 Dansk Sportsleksikon (1945) bd. II, p.137, Lingiaden Dybdahl, V (1982), Det nye samfund på vej, , København: Gyldendal (Dansk Socialhistorie, bd. 5) Ehn, B. (1989) National Feeling in Sport. The Case of Sweden, i Ethnologica Europea, nr. XIX, s Ehn/Frykman/Löfgren (1993) Försvenskningen av Sverige, Stockholm: Natur & Kultur Goksøyr, M. et al (red) (1996) Winter games, Warm Traditions, Sankt Augustin : Academia-Verlag Göteborgsposten ( ) 16

17 Hvidt, K. (1990) Det folkelige gennembrud og dets mænd , København: Gyldendal (Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bd. 11) Idrætsbogen (1908) bd. I s. 50, København Johnson, M. (1987) The Body in the Mind, Chicago: University of Chicago Press Korsgaard, O. (1982) Kampen om kroppen, København: Gyldendal Lindroth, J. (1974) Idrottens väg till folkrörelse, Uppsala: Studia historica Upsaliensia Lindroth, J. (1987) Idrott mellan krigen, Stockholm: Högsk. för lärarutbildning Ljunggren, J. (1999) Kroppens bildning: Linggymnastikens manlighetsprojekt Stockholm: Brutus Östlings Bokförlag Symposion Mangan, J. A. (red) (1995) Tribal Identities, Nationalism, Europe and Sport, London: Frank Cass Meyer, H (1999) Lingiaderna 1939 och 1949 i svensk pressopinion: Idrott, historia och samhälle, Stockholm Nielsen, C. (1915) Interview, Vandrebog, Olleruparkivet NF (1946) Nordisk Familjeboks Sportlexikon, Stockholm, bd 6, p. 438 Stockholms Dagblad ( ) Svenska Dagbladet ( ) Trangbæk, E. (1987) Mellem leg og disciplin, Åbybro: Duo Ungdom og Idræt ( ) Vigarello, G. (1978) Le Corps redresse, Paris: Delarge Årsskrift (1936) for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, 1936, s.121 Årsskrift (1949) for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, 1949, s

Den levende handling. Et ideal. Kapitel 6. af Søren Damkjær

Den levende handling. Et ideal. Kapitel 6. af Søren Damkjær Kapitel 6 Den levende handling af Søren Damkjær Et ideal Betegnelsen»den levende handling«benytter Niels Bukh i en moden alder som en sammenfatning at sit eget syn på gymnastik og idræt. *) Dermed refererer

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding kfumid@kfumid.dk Det her står vi for: Alle dur alle kan være med! Den som bliver medlem i KFUMs Idrætsforbund skal kunne udvikles

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Ans IF Gymnastik OPSTART I ANS IF GYMNASTIK 2014/2015

Ans IF Gymnastik OPSTART I ANS IF GYMNASTIK 2014/2015 Ans IF Gymnastik OPSTART I ANS IF GYMNASTIK 2014/2015 FORORD I denne folder kan du få et overblik over de forskellige hold. Du kan se, hvem der er instruktører på de enkelte hold, hvad de vil arbejde med

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvor hurtigt kan vi gå frem Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvor hurtigt kan vi gå frem Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvor hurtigt kan vi gå frem Af Henrik Johansen At uddanne heste er som en lang, spændende rejse brolagt med lærerige oplevelser. For at komme fra et punkt til et andet må der findes

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

A n s I F G y m n a s t i k

A n s I F G y m n a s t i k A n s I F G y m n a s t i k O P S T A R T I ANS IF GYMNASTIK 2013/2014 A n s I F G y m n a s t i k Karin Munk Andersen, Økonomiansvarlig Rikke Sloth Mogensen, Instruktøransvarlig Pia Walliser Sehested,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Her kan du læse om alle de aktiviteter som bliver udbudt i forbindelse med sommermotion i parkerne 2010. Det er gratis at deltage. Mød blot op i tidsrummet kl.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere