et rejsemagasin om dansk udviklingsbistand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "et rejsemagasin om dansk udviklingsbistand"

Transkript

1 et rejsemagasin om dansk udviklingsbistand fra gangster til lovlydig renere badevand i durban zebra, surf eller zulu?

2 2 forord forord kære læser Artiklerne i dette magasin handler om den danske bistand til Sydafrika. Magasinet er beregnet for dig, som overvejer eller har besluttet dig til en rejse til Sydafrika. Indholdet vil give dig en god forståelse af, hvilke udfordringer dit rejsemål står over for. Samtidig vil det give dig et indblik i Sydafrika set indefra. Via magasinets artikler kommer du lidt tættere på landet og ser sider af det, som turister normalt ikke får at se. Ti år er gået siden det første demokratiske valg i Sydafrikas historie. Og Sydafrika er i dag et fundamentalt andet land end i Fra det dårligst tænkelige udgangspunkt har man i de sidste ti år formået at vende den negative spiral til en positiv. Optimismen for fremtiden er derfor stor. Også internationalt er Sydafrika nu en anerkendt medspiller. Bl.a. har Sydafrika tilsluttet sig FN s 2015 Mål otte mål for den globale og nationale indsats mod fattigdom og uretfærdighed, som skal nås inden I 2002 var Sydafrika vært for en FN-konference om bæredygtig udvikling, som bl.a. førte til en handlingsplan, der indeholder væsentlige fremskridt på områder som vand og sanitet, energi og samarbejde om udvikling af bæredygtigt forbrug og produktion. Trods Sydafrikas enestående forvandling har landet dog fortsat store udfordringer. Kontrasterne mellem rig og fattig og by og land er markante. Forurening af luft og vand udgør et stort problem for både miljø og mennesker. Og aids-epidemien tynger landet både socialt og økonomisk. Sydafrika er godt på vej, men Sydafrika har fortsat behov for dansk bistand for at fortsætte den positive udvikling. Dette magasin giver ikke et udtømmende billede af det danske bistandsprogram i Sydafrika det ville være umuligt på den begrænsede plads. Derfor dykker magasinet dybere ned i nogle projekter, som viser bredden i arbejdet. Du kan bl.a. læse om Bethuel Mmema, en tidligere ungdomskriminel, som nu hjælper andre unge ud af kriminalitet. Du kan læse om Jerome Morkel, en farvet forretningsmand, som har succes med sit trykkeri i Cape Town. Og du kan læse historien om, hvordan badevandet i Durban er blevet renere på grund af renere teknologi. Let læste fakta om Sydafrikas historie, befolkning og mangfoldige turistattraktioner er også en del af magasinet. god rejse og god fornøjelse med magasinet Udenrigsministeriet Danida 2004 udgiver: Udenrigsministeriet oplag: design og layout: Operate A/S tryk: Schultz Grafisk forsidefoto: Carsten Broder Hansen tekst: Hanne Jensen Haricharan (freelance journalist), Lykke Schmidt, John Pedersen og Benny Damsgaard (Operate A/S) isbn: elektronisk isbn: Rejsemagasinet er svanemærket. Artikler i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter.

3 foto jørgen schytte indhold bistand interview med danmarks ambassadør: sydafrika er på vej! 4 demokrati og god regeringsførelse retten er sat for samfundets svageste 8 mit hjerte var hårdt 10 uddannelse uddannelse skal styrke fattige områder 12 virksomhed til virksomhed fra herning til cape town: et smart samarbejde 14 interview: milevidt fra munkebo 17 mit hjerte var hårdt bethuel mmemas vej fra gangster til lovlydig borger renere teknologi gav renere badevand i durban rundt om sydafrika 18 foto jørgen schytte miljø åndenød i industribyerne 20 renere teknologi blev god investering 22 fra losseplads til bedre klima 24 sport og kultur gymnastik, fodbold og ballet 25 her finder voldtægtsofre trøst 26 zebra, surf og zulu fokus på turisme 30 hiv/aids her finder voldtægtsofre trøst 26 et bedre arbejdsliv for patrick 29 turisme zebra, surf og zulu 30 ambassaden 32 rejseinfo 34 foto jørgen schytte

4 4 bistand til sydafrika john pedersen Sydafrika er kontrasternes land. På den ene side moderne og i fremdrift. På den anden side fattigt og traditionelt. Øverst til venstre kvinde på landet. Til højre universitetet i Pretoria. Nederst havnen i Cape Town. sydafrika er på vej! Den danske ambassadør i Sydafrika fortæller om bistandssamarbejdet mellem Sydafrika og Danmark. Apartheid. Boykot. Kamp. Mandela. Omkring 1990 var Sydafrika på randen af en borgerkrig. I årtier havde det store flertal af borgere hverken haft indflydelse eller muligheder. Tusindvis var blevet dræbt i sammenstød mellem forskellige befolkningsgrupper. Økonomien var i kaos. Det kunne have gået rigtigt galt, men det gjorde det ikke. Sydafrika begyndte i stedet en langsom og besværlig rejse på vej bort fra fattigdom og ulighed. I 1994 blev det første frie valg afholdt, og i 1996 blev den sydafrikanske forfatning vedtaget en forfatning, der giver alle borgere vidtstrakte rettigheder. I dag tror sydafrikanerne med rette på fremtiden. Landet har været gennem en smertefuld forsoning mellem de forskellige befolkningsgrupper. Samtidig er der gennemført en økonomisk hestekur, der betyder, at Sydafrika i dag har en rigtig god økonomi. Selvom landet fortsat har åbenlyse problemer, må man sige, at Sydafrika er et mønstereksempel på, hvordan der kan skabes forsoning mellem stridende parter i verdens brændpunkter. Der var en betydelig risiko for, at landet var endt i tilstande, som vi kender det fra Mellemøsten, men sådan er det heldigvis ikke gået, siger Torben Brylle, der er dansk ambassadør i landet. Siden 1994 har Danmark hjulpet det nye Sydafrika med at skabe et demokrati, hvor der er muligheder for alle, og hvor der samtidig passes godt på miljø og natur. skrigende behov for job I de sidste ti år har forventningerne til fremskridt været store, og selvom der er investeret meget i basale områder som sociale ydelser, boliger, el, vand og kloakering, er der endnu langt til målet. Danmark støttede kampen mod apartheid. Derfor var det også naturligt at hjælpe det nye demokratiske Sydafrika på vej. I 1994 var situationen meget usikker. I dag er der grund til optimisme. Indtil for få år siden var hovedparten af befolkningen sat uden for samfundsudviklingen. Det er svært at rette op på kort tid. Borgerne har fået frihed og rettigheder, og nu vil de naturligvis også udnytte mulighederne og opnå bedre levevilkår. Danmark hjælper Sydafrika gennem denne vanskelige udvikling, og det er ikke overstået på ti år, siger Torben Brylle og fortsætter: Ikke mindst er der et skrigende behov for arbejdspladser, så folk kan få en indkomst og forsørge sig selv og deres familier. Væksten er stigende, og beskæftigelsen ser omsider også ud til at gå den rigtige vej, men det går endnu ikke så stærkt, som man kunne ønske sig. Ud over manglen på job og fattigdom, peger Torben Brylle på, at der særligt er store problemer med kriminalitet, hiv/aids og voldsomme uligheder mellem forskellige grupper i samfundet. en vigtig rolle i afrika Selvom Sydafrika ikke er blandt de fattigste lande i Afrika, er der gode grunde til fortsat at støtte landet. For det første er landet stadig i en sårbar situation, og der er behov for at udvikle både demokrati og økonomi, så landet får et ordentligt fundament. For det andet spiller Sydafrika en vigtig rolle for udviklingen i ikke blot den sydlige del af Afrika, men på hele kontinentet.

5 bistand til sydafrika john pedersen 5 dansk viden i spil Det er ikke kun den økonomiske støtte, der gør samarbejdet med Danmark interessant for Sydafrika. Danmark har kundskaber på en række områder, som er vigtige for Sydafrika. Med udgangspunkt i dansk viden har vi f.eks. været med til at få styr på affald fra hospitaler og klinikker. Her er der bl.a. trukket på viden fra Statens Serum Institut. Vi har også medvirket til, at dele af metalfotos jørgen schytte Danmark støtter en række af Afrikas fattigste lande, og også for dem er det vigtigt, at Sydafrika kan vise vejen med stabile politiske og økonomiske forhold. Valget i 2004 var et flot eksempel på, hvor langt landet er kommet. Danmark medvirkede i KwaZulu-Natal-provinsen, der tidligere har været ramt af vold. Valget blev afviklet fredeligt og værdigt, og det var et fint øjeblik, da en sort førstegangsvælger sagde: Nu oplever jeg mig selv som en rigtig sydafrikaner, siger Torben Brylle. skubbe til udviklingen Den danske bistand til Sydafrika skal sætte ting i gang og skubbe til en udvikling, så sydafrikanerne kan udnytte de muligheder, som de har. Når folk har været uden rettigheder hele deres liv, stiller de sig ikke op og kræver deres ret fra den ene dag til den anden. Det tager tid at skabe tillid mellem borgere og myndigheder, og derfor har vi bl.a. støttet retsinstanser og oplysningsaktiviteter i fattige townships. Resultatet er, at kvinder nu har mulighed for at kræve deres ret, opnå beskyttelse og få udbetalt bidrag til sig selv og deres børn, siger Torben Brylle og fortsætter: Vi har også været med til at oprette Thuthuzela-klinikkerne, hvor voldsramte kvinder kan få omsorg, lægehjælp, vejledning, beskyttelse og støtte til at føre sager mod voldsudøverne. Desværre er behovet for dette stort, og ofte er kvinderne slet ikke vant til, at der er nogen, der hjælper. F.eks. afviste en kvinde i første omgang at få nyt tøj, da hun aldrig havde prøvet det før. Danmark har også hjulpet unge, der er kommet ud i kriminalitet. Vi hjælper bl.a. unge fanger i fængslerne for at undgå, de bliver suget ind i livsvarig kriminalitet. Det er ganske imponerende at se, hvordan unge med alvorlige kriminelle handlinger bag sig, faktisk kan få et ordentligt liv igen, hvis de bliver hjulpet, siger Torben Brylle. Beskyttelsen af miljø og natur er et andet stort problem i Sydafrika. Landet har ikke tidligere haft tradition for at passe på miljøet. Ikke mindst i de store byområder lever mange mennesker under kummerlige vilkår. Bl.a. er luftvejssygdomme blandt børn et stort problem på grund af forurening. Miljøet var ikke på dagsordenen i det gamle Sydafrika. Her har vi gjort en klar forskel. Danmark har bidraget til, at Sydafrika har fået en miljølovgivning, og vi har bl.a. støttet pilotprojekter inden for farligt affald, luftforurening og vand. Det er vigtigt for Danmark at støtte pilotprojekter, der kan give sydafrikanerne viden, som de selv kan bruge. Faktisk er interessen for miljø nu så stor, at landet er ved at lave en miljømærkning efter nordisk forbillede for at stå stærkere på de internationale markeder, siger Torben Brylle.

6 6 bistand til sydafrika john pedersen rammen for samarbejdet industrien ikke længere hælder tungmetaller ud i naturen, og som et tredje eksempel har vi været med til at reducere brugen af vand og kemikalier i både fiskeindustrien og tekstilindustrien. Miljøet har vundet, men det har virksomhederne også. De har sparet millioner, siger Torben Brylle. Sydafrika og Danmark har et tæt samarbejde, der går videre end bistanden. Det drejer sig om personlige relationer, kulturelle kontakter og forretningsforbindelser. Sydafrika er en interessant partner, som danskerne ikke mindst danske virksomheder bør give mere opmærksomhed, slutter Torben Brylle. Samarbejdet mellem Sydafrika og Danmark baserer sig på de principper, der gælder for hele den danske udviklingsbistand: Samarbejde mellem ligeværdige parter Lokalt og nationalt ejerskab til projekterne Udvikling af demokrati Decentralisering Folkelig inddragelse Ligestilling Bæredygtighed såvel miljømæssigt som økonomisk. Det dansk-sydafrikanske bistandssamarbejde omfatter følgende temaer: Udvikling af erhvervsuddannelser Hjælp til demokratisering og god regeringsførelse Udvikling af den private sektor særligt fokus på virksomheder ejet af sorte og udvikling af kompetencer hos de sorte Beskyttelse af miljø og natur Bekæmpelse af hiv/aids. ni provinser Sydafrikas forfatning inddeler landet i ni provinser. Hver provins har egen regering, administration, domstol og hovedstad. Læs mere om Sydafrikas administrative opbygning på den sydafrikanske regerings hjemmeside: limpopo Polokwane Nelspruit Pretoria north west Johannesburg mpumalanga gauteng swaziland Klerksdorp Upington northern cape free state Kimberly Bloemfontein lesotho kwazulu - natal Pietermaritzburg Durban Colesberg Beaufort West eastern cape Umtata western cape Cape Town Port Elizabeth East London

7 bistand til sydafrika john pedersen 7 fotos jørgen schytte

8 8 demokrati og god regeringsførelse hanne jensen haricharan retten er sat for samfundets svageste Med domstole i Sydafrikas sorte townships har landets fattigste fået adgang til det retssystem, som tidligere kun tjente den hvide befolkning. Køreturen fra en af Cape Towns hvide forstæder til skurbyen Philippi tager omkring 30 minutter. Men der er en verden til forskel mellem forstadens nymalede huse omgivet af høje mure og Philippis små huse og blikskure. Som en rejse gennem apartheid er turen. Her kan man se, hvordan raceadskillelsen fungerede og placerede folk på en rangliste med hvide øverst, indere og farvede i midten og sorte nederst. Jo længere vi kommer væk fra byen med det berømte Taffelbjerg i baggrunden, jo mørkere bliver hudfarven på befolkningen, og jo ringere bliver boligstandarden og levestandarden. Philippi og de omkringliggende townships, hvor der bor en halv million mennesker, havde indtil 1999 ingen domstol. Hvis dens beboere havde brug for rettens beskyttelse, måtte de tage ind til den hvide by. Det ændrede sig, da Philippi Court, den første domstol i en sort township, blev oprettet. Retten blev oprettet, fordi det var nødvendigt at få retssystemet tættere på townshippens befolkning. Vi ligger i et område, som tjener de fattigste af de fattige. På grund af fattigdommen har mange ikke råd til transporten og ville derfor ikke kunne benytte sig af retssystemet, siger Colin de Bruin, som er administrator i Philippi Court. Mpho F. Lande er blevet tævet gennem 17 år. Nu vil hun skilles. Den lange transportvej er dog ikke eneste grund til, at mange sorte sydafrikanere næppe ville bruge en domstol i den hvide del af byen. Apartheidtidens retsmaskine var designet til at beskytte raceopdelingen og undertrykke sorte. Mange har derfor en uvilje mod domstole i de tidligere hvide områder. Der er en mental blokering. De føler sig fremmede der, siger Colin de Bruin. hustruvold Uvilje er der tilsyneladende ikke imod at bruge domstolen i Philippi. Her venter lange køer tålmodigt foran dørene til retshjælpsorganisationerne Mosaic og Ilitha Labantu, som for de fleste er første stop. Domstolen har et unikt samarbejde med de to organisationer, som betyder, at den kan yde en langt bedre service. I et skur uden for retssalen holder Mosaic til. Her venter 35-årige Mpho F. Lande på at komme til at tale med en rådgiver. Med hænderne foldet over brystet ligner hun en beslutsom kvinde. Men den beslutning, hun nu har taget, har været 17 år undervejs. Lige så lang tid, som hun har været gift. Lige så lang tid, som hun har udholdt jævnlige tæv fra sin mand tæv så voldsomme, at hun fire gange er endt bevidstløs på hospitalet. Nu vil hun skilles. Mphos historie er ikke enestående. Vold mod kvinder har i Sydafrika karakter af en epidemi. Men det er nyt at have en domstol, som har som særligt formål at beskytte folk som Mpho F. Lande sådan som Philippi Court, der hovedsageligt beskæftiger sig med sager om hustruvold og børnebidrag. For Mpho F. Lande er det vigtigt, at hun kan gå til retten. Hun har nemlig ikke noget rigtigt job. Hendes børns skole lader hende deltage i et projekt med at lave mad til skolebørn. For det får hun 150 kr. om måneden, som end ikke rækker til at brødføde hendes tre børn. Så der ville næppe

9 demokrati og god regeringsførelse hanne jensen haricharan 9 retfærdighed for alle være 10 kr. til en busbillet til en domstol inde i Cape Town. Det er dog ikke kun domstolens placering, som betyder bedre retssikkerhed for områdets beboere. Ifølge Colin de Bruin har mange ikke kendskab til, hvordan loven kan beskytte dem. De 3,6 mio. kr., som Danida har givet domstolen over en 3-årig periode, bliver bl.a. brugt til en omfattende oplysningsvirksomhed og programmer til at styrke retsbevidstheden i lokalsamfundene omkring Philippi. analfabeter får hjælp Samarbejdet mellem Ilitha Labantu og Mosaic og Philippi Court er også afgørende for, at den lokale befolkning kan bruge retssystemet. Mange er nemlig analfabeter og har brug for hjælp. Den får de fra de to organisationer. Vi hjælper med at udfylde blanketter og erklæringer. De færreste ved, hvad et Philippi Court. tilhold er, eller hvordan retten virker, siger Nomakaya Zeya fra Ilitha Labantu. De to organisationer tilbyder også rådgivning af voldsramte kvinder og hjælper i nogle tilfælde med at finde et sikkert opholdssted for en mishandlet kvinde. Vores arbejde rækker videre end selve retssystemet. Vi forsøger at hjælpe voldsramte kvinder gennem rådgivning enten for hende eller for hende og ægtemanden. Ofte står der misforståelser bag volden, og da kan vi hjælpe, siger Sheila Buso fra Mosaic. fotos jørgen schytte Ud over Phillippi Court støtter Danida også andre initiativer, som skal sikre bedre adgang til retssystemet for især kvinder, børn og de fattige i landdistrikterne. Støtten skal også bidrage til at udbrede kendskabet om borgerrettighederne i Sydafrikas nye grundlov fra 1996 og til at skabe respekt for landets nye, demokratiske love. Danida støtter blandt andet The National Community Based Paralegal Association, som giver gratis retshjælp til den fattige landbefolkning. Det kan f.eks. være hjælp til at udfylde en blanket eller anmelde et overgreb, støtte til et barn, som skal vidne i retten, eller hjælp til at udrede en konflikt. Danida støtter også The Justice College, som bl.a. efteruddanner lægdommere i civilret, så de bliver bedre i stand til at dømme i sager om f.eks. hustruvold, skilsmisser, fyringer, gæld o.l. Støtten til retssystemet er et af tre elementer i Danidas program for demokrati og god regeringsførelse. Andre elementer er demokratisering af provinsmyndigheder og kommuner og støtte til politi, fængselsvæsen og bekæmpelse af kriminalitet. ilitha labantu og mosaic Ilitha Labantu er en privat organisation, som arbejder med voldsramte kvinder og børn. Rådgivning af voldsofre og voldtægtsofre er en af organisationens vigtigste opgaver. Men Ilitha Labantu arbejder også med hiv og aids, fordi den ser en tæt sammenhæng mellem vold mod kvinder og børn og aidsepidemien. Mosaic arbejder med folk, som er udsat for vold. Det gælder specielt kvinder og unge. Ud over projektet med at hjælpe folk til at bruge retssystemet, rådgiver organisationen voldsramte kvinder, holder workshops og gennemfører informationskampagner.

10 10 demokrati og god regeringsførelse hanne jensen haricharan foto jørgen schytte mit hjerte var hårdt Uden Khulisa ville jeg være blevet kriminel igen, simpelthen fordi jeg ikke havde noget valg, siger Bethuel Mmema. Organisationen Khulisa har succes med at gøre unge gangstere til lovlydige borgere. Syv ud af ti kriminelle, som gennemgår organisationens rehabiliteringsprogram, vender ikke tilbage til kriminalitet. Bethuel Mmema er en velartikuleret ung mand med en lav blid røst. Med et lidt genert smil og et par muntre øjne bag de guldindfattede briller er det vanskeligt at få billedet til at passe med en af Sydafrikas berygtede gangstere. Når han taler om, hvordan han som 16-årig skoleelev blev gangster, der begik væbnede bilrøverier, er det, som om han taler om en anden. At han muligvis er morder, synes utænkeligt. Men Bethuel Mmema fortæller, at han ingen betænkeligheder havde ved at bruge sin pistol, da det blev nødvendigt. Da et af hans ofre ikke parerede ordre og forlod bilen, som han var ved at stjæle, tøvede han ikke med at skyde manden i brystet. Manden faldt til jorden, mens Bethuel Mmema og hans medskyldige flygtede i bilen. Mit hjerte var hårdt. Jeg følte ingenting. Hvis noget, fik episoden mig til at føle mig mere magtfuld, fortæller Bethuel Mmema, som ikke ved, om han blev morder den sommerdag i I lang tid var han også ligeglad. Men den kriminelle løbebane kom til en afslutning otte måneder senere, da han blev arresteret under et røveri og senere idømt 10 års fængsel. Bag fængslets mure begyndte Bethuel Mmema langsomt at kigge i bakspejlet med misbilligelse. I 2003 mødte han så organisationen Khulisa, som arbejder med rehabilitering og reintegrering af unge kriminelle under 25 år. Dem er der af i Sydafrikas fængsler. at nære og opdrage Khulisa arbejder i 30 fængsler og får finansiel støtte af bl.a. Danida, som har bevilliget 5 mio. kr. til organisationen over tre år. Den arbejder også sammen med lokale myndigheder og er et eksempel på, hvor vigtigt samarbejdet mellem velgørende organisationer og myndighederne er. Bl.a. deltager Khulisa i et nyt program med mindreårige kriminelle, som i stedet for

11 demokrati og god regeringsførelse hanne jensen haricharan 11 en fængselsstraf bliver sendt til et Khulisaprojekt. Organisationens navn betyder på zulusproget at nære eller opdrage. Og formålet er netop det: At nære og opdrage unge kriminelle. Rehabiliteringsprogrammet er et etårigt program, som er designet til at hjælpe fanger til at lære sig selv at kende og ændre deres adfærd og løbebane. Gennem ugentlige timer med en medarbejder fra Khulisa får fangerne opgaver, som sender dem på en selvopdagende rejse og hjælper dem med at finde ud af, hvorfor de blev kriminelle, og hvad de vil med deres liv. Processen involverer bl.a., at de skal føre dagbog og gennemgå en serie hæfter, som lærer dem en række nødvendige færdigheder. Det skal hjælpe dem med at finde et arbejde, når de kommer ud, og give dem selvværd og retning. Khulisas grundlægger og leder, Lesley Ann van Selm anslår, at kun 30 pct. af de fanger, som gennemgår programmet, vender tilbage til kriminalitet. På landsplan er det 80 pct. Gennem programmet lærte jeg at kontrollere min vrede. Jeg lærte mine svagheder at kende, og jeg lærte at holde mig væk fra dårligt selskab. Jeg udviklede en plan for mit liv, fortæller Bethuel Mmema. svært at komme ud Lesley Ann van Selm understreger, at det er spild af tid og penge at rehabilitere fanger uden at reintegrere dem. Derfor følges rehabiliteringen op med et reintegrationsprogram, som hjælper fangerne, når de kommer ud. Det er svært at komme ud. Der er arbejdsløsheden. Der er familien, som skal vende sig til det. Der er mistænksomheden, som møder dem, og der er mange ting, de skal lære igen. Nogle har endda glemt ting som, hvordan man går over gaden, siger Ruth Yeo, som leder reintegreringsprogammet i Newcastle, en by i KwaZulu-Natal-provinsen, halvvejs mellem Durban og Johannesburg. Gennem reintegrationsprogrammet forsøger Khulisa at finde arbejde til de tidligere indsatte og genetablere kontakten med familien. Det sker bl.a. gennem tilgivelsesworkshops, hvor den tidligere kriminelle undskylder over for familien for ting, der er sket i fortiden. Støtte i familien er altafgørende for, om rehabiliteringen lykkes, siger Emsie van der Merwe, fængselskoordinator i Newcastle. Khulisa forsøger desuden at skabe en slags forsoning mellem ofre og kriminelle, hvor de tidligere kriminelle undskylder over for deres ofre. Det har ikke alene en terapeutisk virkning for den tidligere kriminelle, men kan have uventede følger. Susan Theunissen, der er leder af Khulisa i Newcastle, fortæller eksempelvis om en forretningsdrivende, som ikke ville se en ung tyv i sin forretning igen. Da hun fik ham overtalt, og han mødte drengen igen, endte det med, at han tilbød ham deltidsarbejde. Og Bethuel Mmema? I dag, 11 måneder efter, at han blev løsladt fra Ekuseni fængsel, er han tilbage bag tremmerne. Men kun på ugentlige besøg som assistent for Khulisas rehabiliteringsprogram. Formålet med Khulisas arbejde er at nære og opdrage unge kriminelle. Her i ungdomsfængslet Ekhuseni. foto jørgen schytte hiv blandt fanger Khulisa arbejder også med hiv i 20 fængsler i KwaZulu-Natal. Organisationen underviser udvalgte fanger i risikoen for at blive smittet med hiv. Disse fanger skal så undervise medindsatte i, hvordan man undgår at blive smittet. Formålet er at ændre risiko-adfærden blandt fangerne. Med andre ord: Få fangerne til at holde op med at dele nåle til narko og tatoveringer og fraråde dem at dyrke analsex. I Ekhuseni-fængslet i Newcastle resulterede undervisningen bl.a. i, at halvdelen af fangerne lod sig teste frivilligt. Indtil da kendte ingen deres hiv-status. Khulisa s hiv-oplysning i fængslerne i KwaZulu-Natal er blevet så godt modtaget af det nationale fængselsvæsen, at Khulisas arbejde nu skal indarbejdes i nationale træningsprogrammer.

12 12 uddannelse hanne jensen haricharan uddannelse skal styrke fattige områder Erhvervsskoler forsøger med nye uddannelser og undervisningsmetoder at tilgodese behovene i fattige lokalsamfund. En uddannelse i økologisk landbrug er et eksempel. Byen Mpumalanga ligger kun omkring 50 km fra storbyen Durban, men når man forlader motorvejen, er man pludselig i en afrikansk landsby langt fra storbyens indkøbscentre, kasinoer og hoteller. De små huse omgivet af majsmarker ligger tæt. Kvinderne bærer deres børn på ryggen og bagage på hovedet. Hamba, hamba, siger kvinden, jeg spørger om vej. Hun forstår tilsyneladende engelsk, men kan ikke tale det. I stedet taler hun det lokale zulu-sprog. Hamba in that direction? Skal jeg gå den vej, spørger jeg, ude af stand til at bruge mere end et par zulu-ord. I et land med 11 officielle sprog er tegnsprog uundværligt. Siyabonga, tak, siger jeg og suser videre, forbi smarte Mercedeser og nedslidte hestevogne. Det her er kontrasternes land. Og sådan finder jeg frem til Sivananda College s Mpumalanga Campus på en bakketop med udsigt over de frodige grønne marker og byen. Her kan lokale som noget nyt tage en uddannelse i økologisk landbrug. Uddannelsen er blevet til som en del af et Danida-støttet program, som skal styrke erhvervsuddannelser i Sydafrika og derigennem bidrage til økonomisk vækst og øget beskæftigelse. forskellige behov En af hovedtankerne bag programmet er ifølge rektor for Sivananda College, Hans Labuschagne, at man skal skabe uddannelser, som tilgodeser lokalsamfundene, specielt i de landlige områder og townships. Sivananda College har afdelinger i en forstad til Durban, i en township og i det landlige Mpumalanga. De uddannelsesmæssige behov er meget forskellige. Derfor er et øget samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og lokalsamfundet vigtigt, siger Labuschagne. Samarbejdet sker primært gennem etableringen af nye skolebestyrelser. Ifølge Labuschagne kan de hjælpe skolerne med at pege på, hvilke uddannelser der vil gavne lokalsamfundene og det lokale erhvervsliv. Raymond Auerbach, som er leder af Rainman Foundation, en organisation som støtter økologisk landbrug, har været med til at oprette uddannelsen af økologiske landmænd. Han er overbevist om, at det er et perfekt eksempel på en uddannelse, som tager udgangspunkt i et lokalt behov. Auerbach forklarer, hvorfor Afrikas landmænd bør gå den økologiske vej i stedet for den højteknologiske. De fleste afrikanske landmænd har ikke råd til at bruge kunstgødning. Desuden har de en konkurrencemæssig fordel som organiske landmænd, fordi de aldrig har brugt kunstgødning og pesticider på deres jord, siger Auerbach, en af foregangsmændene for organisk landbrug i Sydafrika. Auerbach underviser også eleverne i at drive landbrug, der tager højde for den forholdsvis ringe nedbør i Afrika. Det sker bl.a. ved at forberede jorden, så den holder på vandet og mindske fordampningen ved at lægge et tæppe af kompost over jorden. væk fra klasseværelset Ideen med at dyrke jorden efter økologiske principper er ikke fremmed for de studerende. Det var sådan, vores forældre og vores forfædre dyrkede jorden. Derfor vil vi gerne gå tilbage til det system, siger Siyabonga Ngema, en af de studerende. Hvorfor købe gamle kedelige grønsager, når man selv kan dyrke dem, siger Ishmael Majola, en anden studerende, som tager uddannelsen, fordi han vil lære folk i landsbyen at dyrke deres egne grønsager. Her er sult og underernæring nemlig ikke ualmindeligt. Efter et års uddannelse som økologisk landmand vil han fortsætte med et kursus, som lærer de studerende at undervise andre i økologisk landbrug. Det meste af undervisningen for de 18 elever foregår udenfor, hvor hver elev har fået et lille stykke jord, som de skal passe. En vigtig del af reformen af erhvervsskolerne består nemlig i at ændre undervisningen, så den bliver mindre teoretisk, så der er sammenhæng mellem teori og praksis, og så den tager hensyn til, at mange elever har haft dårlige erfaringer med undervisning under apartheid og i årene efter apartheids opløsning. Vi tror, at man lærer ved at gøre ting, siger Auerbach.

13 uddannelse hanne jensen haricharan 13 Elever i marken på Sivananda College. fra 150 til 50 erhvervsskoler I 2002 blev 150 erhvervsskoler sammenlagt til 50 nye colleges. De nye colleges skal være moderne, markedsorienterede erhvervsskoler. De mange skoler var et levn fra apartheidtiden, hvor landet havde 17 forskellige undervisningsdirektorater. Der var eksempelvis direktorater for hver race, og hvert af de daværende sorte hjemlande havde deres eget direktorat. Danida støtter ministerier og en række colleges med at komme igennem omstruktureringen fra Støtten spreder sig fra udvikling af nye uddannelser til studievejledninger og kompetenceudvikling for skolebestyrelser, lærere og ledere. Danidas støtte til erhvervsuddannelser beløber sig til 80 mio. kr. over tre år og involverer en dansk chefrådgiver og tre lokale rådgivere. foto jørgen schytte foto jørgen schytte foto jørgen schytte

14 14 virksomhed til virksomhed hanne jensen haricharan Jerome Morkel og hans far, Basil Morkel, direktører for Tandym Print et smart samarbejde Gennem et samarbejde med et trykkeri i Herning lærte Tandym Print i Cape Town at arbejde smart og tænke på både arbejdsmiljø og spildevand. Ejeren hører til en af de befolkningsgrupper, som tidligere var underprivilegerede. Året var Verden klappede begejstret med, da sydafrikanerne fejrede, at Nelson Mandela blev Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. Med det blev der sat et endeligt punktum for 46 år med apartheid og flere århundreder med hvid dominans var forandringernes år for mange. Også for en ung sydafrikaner ved navn Jerome Morkel. Det var året, hvor den dengang 22-årige Jerome Morkel startede sit eget trykkeri. Jerome Morkel tilhører den såkaldte farvede del af befolkningen, som udgør ca. 8 pct. af Sydafrikas befolkning. Men i Cape Town, hvor Jerome Morkel bor, er næsten halvdelen farvede, en betegnelse, som under apartheid blev brugt til at beskrive folk af blandet racemæssig herkomst. Ud over aner i den hvide befolkning har mange rødder i lande som Indien, Indonesien og Malaysia, hvor deres forfædre kom fra først som slaver og politiske fanger og senere som håndværkere. Andre rødder findes i den oprindelige Khoisan-befolkning, som næsten blev udryddet med de hvides ankomst til landet. At være farvet under apartheid var at være andenklassesborger. Bedre stillet end sorte, men ringere end hvide og indere. Fælles for den ikkehvide befolkning var, at de ikke kunne stemme, og mulighederne for at eje egen virksomhed var meget begrænset. Ligesom man kun kunne bo i bestemte områder, kunne man kun drive virksomhed i områder for ens racegruppe. iværksættere søges Jerome Morkel er en rigtig iværksætter. Og som sådan er han en mangelvare i landet, som ynder at kalde sig regnbuenationen. En del af forklaringen er, at skolesystemet, som var delt op efter race, var designet, så sorte sydafrikanere fik en underlødig uddannelse, der skulle gøre dem til gode arbejdere, men ikke skabe drømme om en direktørstol. Men hvis landet skal have held med at bekæmpe ledigheden, som er mellem 30 og 40 pct., og gøre noget ved fattigdommen, skal flere fra de tidligere underpriviligerede grupper starte virksomheder. Tandym Print startede i det små med fem ansatte, der som en af de første opgaver trykkede valgplakater til landets første valg. I begyndelsen var det vanskeligt at få opgaver, fordi mange foretrak de gamle firmaer, ejet af hvide. Det var en kamp i begyndelsen. Vi fik kun de små opgaver. Folk kom og spurgte, om vi kunne lave noget for dem med deadline næste dag. Det var som om, de gav os alle de vanskelige job for at se, om vi kunne klare det, siger Jerome Morkel. Klarede det gjorde firmaet. Endda så godt, at

15 virksomhed til virksomhed hanne jensen haricharan 15 foto jørgen schytte

16 16 virksomhed til virksomhed hanne jensen haricharan fotos jørgen schytte fra virksomhed til virksomhed Samarbejdet mellem de to virksomheder er en del af Danidas Privat Sektor program, som i Sydafrika hedder Virksomhed-til-Virksomheds-programmet. Programmet startede i Årligt er der sat cirka 10 mi0. kr. af til programmet. Formålet er at støtte virksomheder, som er minimum 25,1 pct. ejet af tidligere underprivilegerede. Programmet skal bidrage til at skabe arbejdspladser, hvor tidligere underprivilegerede bliver inddraget i ledelse og drift og får mulighed for at udvikle ledelseskompetence på alle niveauer. Danida støtter bl.a. overførsel af viden og teknologi fra de danske virksomheder til virksomhederne i Sydafrika. Tiltag og investeringer, som skal forbedre de miljømæssige forhold hos den sydafrikanske virksomhed støttes også. det i dag har 86 ansatte og en omsætning på 40 mio. kr. Manglende kapital er for mange virksomheder, ejet af ikke-hvide sydafrikanere, et stort problem, når de har vokseværk. Det var også tilfældet for Tandym Print. Så da Jerome Morkels far og partner, Basil Morkel, hørte, at den danske ambassade havde hjulpet firmaer, greb han telefonen. Penge blev han ikke lovet. Men var Tandym Print interesseret i et samarbejde med et dansk trykkeri, et samarbejde, som skulle give dem teknisk assistance og træning? Jo, det lød som en god ide. Og sådan blev samarbejdet mellem Tandym Print og Eksprestrykkeriet i Herning, ejet af Ulla og Jens de Wolff, til. på besøg i herning Jerome og Basil Morkel taler i munden på hinanden, når de skal beskrive samarbejdet, som de kalder unikt. Gennem en række besøg i Herning og besøg af danske partnere i Cape Town, fik Tandym Print hjælp til både den tekniske og miljømæssige side og til træning og udvikling af de ledelsesmæssige aspekter. Danskerne har en anden måde at arbejde på. De arbejder ikke hårdt, men de arbejder smart. Det er noget, vi forsøger at lære af, siger Basil. Det er holdningen til arbejdet, som er forskellig. I Danmark er der en stor villighed til at sørge for, at et arbejde bliver gjort. Fordi arbejdskraft er meget dyr, er der en høj grad af alsidighed. En person gør fem personers arbejde, tilføjer Jerome Morkel. På Tandym Print forsøger man nu at kopiere alsidigheds-princippet og dermed gøre firmaet mere effektivt. Under besøgene i Herning bemærkede folkene fra Tandym Print også, hvordan kvaliteten hele tiden blev kontrolleret. Et andet område, som har set forbedringer på grund af samarbejdet, er arbejdsmiljøet. Eksempelvis har firmaet installeret udsugningsanlæg og air-conditionering og skiftet til mere miljøvenlige rengøringsmidler. Det spildevand, som udledes fra virksomheden, er også langt mindre forurenet end for få år tilbage. Via knowhow fra Eksprestrykkeriet er de mest skrappe kemikalier nemlig blevet erstattet med mindre skadelige stoffer.

17 virksomhed til virksomhed lykke schmidt 17 milevidt fra munkebo Hvad får et fynsk firma, som indtil 1999 ikke havde bevæget sig længere væk end Litauen, til at slå kludene sammen med en sydafrikaner? Direktør Finn Poulsen fra isoleringsfirmaet Persolit fortæller om mødet med et fjernt marked. Hvorfor Sydafrika? Ja, man kan undre sig, men det var nu heller ikke vores egen idé. Via Danidas Virksomhedtil-Virksomheds-program blev vi en dag kontaktet af en sort, sydafrikansk forretningsmand, som havde fået en god idé. Han installerede rør i sydafrikanske industrivirksomheder og havde så tænkt, at når 80 pct. af rørene i industrien bliver isoleret, hvorfor så ikke også være den, der isolerede rørene? Derfor var han på udkig efter en europæisk partner, som kunne hjælpe med viden om moderne og holdbare isoleringsmaterialer og effektive måder at tilrettelægge arbejdet på. Hvad er de største forskelle? For det første er Sydafrika et kolossalt stort marked. Der er meget sværindustri, som er nedslidt og trænger til nye installationer. Det er meget lettere at finde risikovillig kapital, men det er også et meget bureaukratisk samfund, hvor blanketter bliver udfyldt for blanketternes skyld. Den største forskel er dog nok den autoritære ledelseskultur, som vi har haft svært ved at vænne os til. Tonen er hård og baseret på frygt. Men vi har erkendt, at det ikke er noget, vi kan lave om fra dag til dag. Hvis vi f.eks. prøver at give en medarbejder et større selvstændigt ansvar eller bare roser arbejdet, så har mange virkelig svært ved at håndtere det og ved ikke, om de skal grine eller græde. Jeg har det også svært med den lidt flygtige tilgang til tingene, at man ikke kan regne med, at en aftale er en aftale. Og ligheder? Personlige relationer spiller en stor rolle. Det hjælper, at man kender nogen, der kender nogen. Kvaliteten i arbejdet er også høj, mindst ligeså god som i Danmark, selvom arbejdet ikke går så hurtigt. Hvad har overrasket dig? At racismen stadigvæk lever. Der bliver set lidt skævt til os, fordi vi omgås med en sort sydafrikaner. Det er ikke så slemt i de yngre generationer, men de fleste hvide sydafrikanerne over 45 synes stadig, at sorte mennesker pr. definition er mindre intelligente. Kontrasterne i landet er også meget iøjefaldende. På den ene side har man et udviklingsland med stor fattigdom og på den anden side et højteknologisk land, som er blandt verdens førende inden for petrokemi, bilproduktion og atomkraft. Hvordan går det så med jeres nye virksomhed? Godt! Begge parter har investeret meget i starten, så der går lidt tid, inden vi begynder at tjene penge, men vi har fået en rigtig god start. Blandt andet lykkedes det os at gennemføre et stort isoleringsprojekt på et bryggeri i Port Elizabeth, hvor vi havde 100 mand i gang i 10 uger. En stor bedrift, som tegner godt for fremtiden. persolit sa Persolit SA er et joint-venture mellem Persolit Danmark og deres Sydafrikanske partner. Aktieposterne er ligeligt fordelt. Virksomheden har egne lokaler i Port Elizabeth og beskæftiger i dag 20 sydafrikanere. Samarbejdet er støttet af Danidas Virksomhed-til- Virksomheds-program.

18 18 rundt om sydafrika benny damsgaard rundt om sydafrika foto jørgen schytte regnbuebefolkningen Den sydafrikanske modtager af Nobels fredspris, ærkebiskop Desmond Tutu, har givet Sydafrika tilnavnet regnbuenationen på grund af landets mange forskellige racer. De små 45 millioner sydafrikanere er sammensat af 79 pct. sorte, 9,5 pct. hvide, 8,9 pct. farvede og 2,5 pct. indere/asiater. Aldersmæssigt er Sydafrika som mange andre afrikanske lande et ungt land, godt 11 pct. af befolkningen er mellem 10 og 14 år. Sydafrika har hele 11 officielle sprog. De sprog, der dagligt tales af flest sydafrikanere, er zulu og xhosa, som er hovedsprog for den største del af befolkningen. Zulu og xhosa er oprindelige afrikanske sprog. 13 pct. af befolkningen har det hollandsk inspirerede afrikaans som hovedsprog, og kun godt 8,2 pct. af befolkningen har engelsk som hovedsprog. Sydafrikanerne er dog generelt gode til engelsk. Engelsk er efterhånden mere og mere udbredt, og man kan klare sig over hele landet med engelsk. Desuden er alle skilte og officielle dokumenter på engelsk. religion indtægter er skævt fordel Religion spiller en vigtig rolle i mange sydafrikaneres liv. Trosmæssigt er omkring tre fjerdedele af alle sydafrikanere kristne, primært protestanter. I Sydafrika er der ikke en folkekirke som i Danmark, men i stedet et utal af uafhængige kristne kirker, hvor man ofte kombinerer kristen tro med traditionel afrikansk religion. Den største kristne kirke er Zion Christian Church, der er inspireret af den skotske presbyterianske kirke. Man regner med, at den har omkring 6 millioner medlemmer. Andre store religioner er islam, hinduisme og jødedommen. foto scanpix BNI per indbygger (2003): dollars. Vækst i BNI pr. år ( ): 3,2 pct. Knap halvdelen af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse på ca. 300 kr. om måneden. De fattigste 20 pct. af befolkningen tjener kun godt 3 pct. af landets indkomst, hvorimod de rigeste 10 pct. tegner sig for næsten halvdelen af den nationale indkomst. Byområderne Johannesburg, Cape Town og Durban står for ca. 90 pct. af landets samlede indkomst.

19 rundt om sydafrika benny damsgaard 19 en voldsom fødsel Det nuværende Sydafrika har en voldsom historie bag sig. Oprindeligt var området befolket af afrikanske stammer, heriblandt San-folket (buskmændene), Xhosa-stammen og Zulu- stammen. foto polfoto apartheid De første hvide kolonister var hollændere, der i 1652 ankom til det nuværende Cape Town for at lave en forsyningspost for hollandske skibe, der sejlede til Fjernøsten. Igennem årene blev kolonien kraftigt udvidet, og konflikterne med den oprindelige befolkning om land blev flere og blodigere. I 1795 overtog englænderne kolonien. Konflikterne mellem indfødte og hvide eksploderede, da hollandske kvægavlere i starten af det 19. århundrede begyndte at rejse ind i landet for at danne egne republikker. Hollænderne, som omtalte sig selv som Boers, der betyder bønder, var draget af sted i protest mod den engelske koloniadministration, der i 1833 frigav slaverne. I slutningen af det 19 århundrede blev der fundet store forekomster af guld og diamanter i Sydafrika. Til det hårde og farlige arbejde i minerne var der behov for store mængder billig arbejdskraft. De hvide ejere af minerne begyndte derfor at indskrænke sorte sydafrikaneres ret til bl.a. at eje jord for at tvinge dem til at arbejde i minerne. Fra 1948 blev raceadskillelse officiel politik ved lov og udvidet til alle dele af samfundet. Store dele af den sorte befolkning blev tvangsforflyttet til bestemte områder i landet. Det blev forbudt for sorte og hvide at gifte sig. Offentlige transportmidler, restauranter og hoteller blev opdelt i sorte og hvide afdelinger. Og der blev oprettet skoler kun for sorte eller kun for hvide. De sorte havde hverken valg- eller stemmeret. Apartheid blev afskaffet i begyndelsen af 1990 erne efter massive internationale protester og sanktioner, og der blev indført parlamentarisk flertalsdemokrati i foto scanpix I begyndelsen af det 20. århundrede resulterede uenighederne mellem boerne og de engelske koloniherrer i de såkaldte boerkrige. Efter en årrække med hårde kampe førte boerkrigene i 1910 til etablering af Den Sydafrikanske Union mellem den engelske koloni og boer-republikkerne. Unionen overlod hele magten til den hvide befolkning. foto polfoto anc og demokrati ANC (African National Congress) er det altdominerende parti i sydafrikansk politik. Det har det været siden det første frie valg i 1994, hvor ANC s daværende formand, Nelson Mandela, blev valgt til Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. Ved det sidste parlamentsvalg i april 2004 fik partiet næsten 70 pct. af alle stemmer og 279 af de i alt 400 pladser i parlamentet. Den nuværende præsident, Thabo Mbeki, afløste Nelson Mandela efter valget i Han blev genvalgt i Han var også vice-præsident i ANC-regeringen under Nelson Mandela. Sydafrika er en demokratisk republik med en grundlov, et tredelt regeringssystem herunder uafhængige domstole. Præsidenten i Sydafrika fungerer desuden som regeringsleder for den 25 mand store regering. Det sydafrikanske parlament har til huse i Cape Town, mens regeringen og administrationen sidder 1500 km væk i Pretoria.

20 20 miljø lykke schmidt åndenød i industribyerne Olieraffinaderier og kemisk industri gør luften tung i Sydafrikas store industribyer. Danida støtter de lokales kamp mod forureningen. Og skal hjælpe miljøministeriet med at gennemføre landets første lov om luftkvalitet. Alle har ret til et miljø, som ikke skader deres helbred eller velbefindende. Retten til et rent miljø er stadfæstet i Sydafrikas grundlov fra Men for mange sydafrikanere er rene og sunde omgivelser langt fra en selvfølge. Specielt ikke, hvis man er en af de sydafrikanere, der bor i en af landets mange, fattige townships. I prototypen på en sort township fra apartheidtiden ligger der både en giftig losseplads, et spildevandsanlæg og en beskidt industri. Derfor må vi i dag under en demokratisk regering kæmpe for de fattiges ret til at bo i et rent og sundt miljø. Ordene falder fra Bobby Peek, direktør for den sydafrikanske miljøorganisation GroundWork. GroundWork arbejder for at udligne årtiers miljømæssige uretfærdigheder i Sydafrika. Ét af organisationens projekter er kampen mod luftforurening i de såkaldte industrielle hotspots i det sydlige Durban, Sasolburg og Cape Town. Her gør forureningen fra olieraffinaderier og kemisk industri luften til en farlig cocktail. Værst går det ud over astmatikere og børn, som bor side om side med industrierne og dagligt indånder den forurenede luft. Ifølge FN s Børnefond (UNICEF) var luftforurening den fjerde største dødsårsag blandt sydafrikanske børn under 5 år i Flere end årige døde i 2000 som følge af åndedrætsproblemer forårsaget af luftforurening. luft i blespande Men nu har flere af de fattige townships i industribyerne taget sagen i egen hånd. Med støtte fra GroundWork har de lært selv at holde løbende øje med luftforureningen og råbe vagt i gevær, når luftforureningen bliver alarmerende høj. Midlet er en simpel blespand, som er udstyret med et filter, så den kan tage prøver af luften. Fordelen ved bucket-metoden er, at den både er nem at bruge, og at den er videnskabelig anerkendt, forklarer Bobby Peek. Og det er ikke småting, de såkaldte bucketbrigader fanger ind i spandene. Prøver fra olieraffinaderier i Sasolburg, Durban og Cape Town påviste blandt andet niveauer af opløsningsmidlet benzen, som var otte gange højere end det tilladte niveau i USA. Benzen kan bl.a. give leukæmi og blodmangel, hvis man indånder det i lang tid. I alt blev der fundet over 30 giftige kemikalier i prøverne. Ofte i doser, som er langt over, hvad der regnes for acceptabelt i industrialiserede lande. ny lov skal regulere Bucket-brigadernes arbejde er blevet brugt som videngrundlag for den kommende sydafrikanske lov, som skal regulere forureningen. Ground- Work hilser den ny lov velkommen: Den ny lov vil sætte standarder for luftforureningen, hvilket er et stort skridt fremad. Men først skal loven have lov til at vise sit værd: Det er først, når den første industrileder er kommet i fængsel for at forurene luften, at jeg ved, at loven virker efter hensigten, slutter Bobby Peek. I Sydafrika er retten til et rent og sundt miljø stadig en daglig kamp for mange.

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Sydafrika NATUR, MILJØ OG MENN ESKER PETER BEJDER. Sydafrika - NATUR, MILJØ OG MENNESKER. Sydafrika natur, miljø og

Sydafrika NATUR, MILJØ OG MENN ESKER PETER BEJDER. Sydafrika - NATUR, MILJØ OG MENNESKER. Sydafrika natur, miljø og Omslag-:Layout 1 23/2/1 1.1 Side 1 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER Peter Bejder mennesker tager dig med til Sydafrika og fortæller om samspillet mellem mennesker og natur. Der er fokus

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Sydafrika. Juni 2015

Sydafrika. Juni 2015 Sydafrika Juni 2015 Afrika vi samler ind til Afrika! Afrika: 54 lande næststørste kontinent 1 milliard mennesker Store forskelle i niveau Afrika næststørste kontinent 18% af verdens befolkning 6% af verden

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Den forældreløse GENERATION

Den forældreløse GENERATION HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere