Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS"

Transkript

1 IBIS Analyse Februar 2012 Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS En række mega-projekter centreret omkring Mozambiques omfattende naturressourcer, giver nu det store land på Afrikas østkyst en mulighed for at trække sig selv ud af fattigdommen. Store forekomster af især kul, men også olie, naturgas og andre mineraler, giver Mozambique mulig for at tjene store summer til statskassen fra landets udvindingsindustri. Men for at potentialet skal blive omsat til realiteter, er det nødvendigt at landets regering opkræver tilstrækkelige skatter og afgifter fra de multinationale selskaber, der har købt rettighederne til at grave naturressourcerne op af jorden. Klemt inde mellem Zimbabwe, Zambia og Malawi og nær ved Zambezi-floden ligger Mozambiques vestligste handelsby Tete. Ikke langt fra Tete ligger verdens største uudnyttede kulreserve. Det vurderes, at der ligger flere milliarder ton kul i undergrunden ved minen i Moatize. Det er blandt andet verdens næststørste mineselskab, brasilianske Vale, der har købt rettighederne til at udvinde kullet, og virksomheden har ifølge eget udsagn investeret omkring to milliarder USD i projektet siden foråret 2009, og forventer at investere yderligere fire milliarder USD i projektet over de næste fem år. Derudover har Vale indtil videre 8000 ansatte i Mozambique. Et tal der kan stige til det dobbelte når produktionen er oppe på de planlagte 25 millioner ton om året. Produktionen begyndte i maj 2011 og de første små sendinger af kul rullede ud af Moatize-minen i september, men der mangler fortsat ordentlige transportmuligheder før produktionen for alvor kan tage fart. Manglende transportmuligheder er også et problem i den nordlige del af landet, hvor der formentlig findes endnu større kulforekomster i Niassa-provinsen. Projektet i Tete er ikke det eneste af sin størrelse i Mozambique. Et konsortium, der blandt andet består af verdens største mineselskab BHP Billiton, driver et af verdens største aluminiumssmelteværker, Mozal, nær landets hovedstad Maputo. Det sydafrikanske olie- og gasselskab Sasol udvinder naturgas både onshore og offshore i den sydlige provins Inhambane. Et projekt, der også inkluderer en 865 kilometer lang rørledning, der transporterer gassen fra Mozambique til Sydafrika. Endelig har irske Kenmare Resources siden 2007 udvundet en række titanium metaller fra Moma-minen midt på den mozambiqanske østkyst ud til det indiske ocean. Der produceres mere end ton af forskellige titanium metaller årligt fra Moma minen. Disse fire projekter er indtil videre de eneste af i alt ni såkaldte mega-projekter, som regeringen har godkendt, der har indledt produktion. 1 Stort økonomisk potentiale Disse mega-projekter udvinder ikke bare meget store mængder naturressourcer, de spiller potentielt også en meget vigtig rolle for udviklingen af den mozambiqanske økonomi over de næste år. Mozambiques undergrund indeholder ikke bare mange naturressourcer, men også mulighederne for totalt at transformere landets økonomi. Hvis ressourcerne beskattes retfærdigt vil Mozambique kunne rejse sig fra at være et af de fattigste lande i Afrika til at være et middelindkomstland på 1 Mozambique News Agency. 1

2 niveau med fx Ghana. Ressourcerne vil endda kunne bringe Mozambique i en position, hvor de ikke længere har brug for bistandshjælp til at bygge skoler, hospitaler og anden nødvendig infrastruktur. 2 At der er potentiale i Mozambiques minesektor slås også fast i en rapport fra Verdensbanken fra Her anslås det, at den årlige eksportværdi formentlig vil stige voldsomt når alle megaprojekterne begynder at udvinde råstoffer. I perioden fra 2002 til 2006 lå eksportværdien af landets mineraler på omkring seks millioner USD om året. Men på grund af mega-projekterne vil eksportværdien stige til over én milliard USD årligt. 3 Den store eksportværdi kommer dog ikke automatisk Mozambique til gode. For at den skal kunne omsættes til bæredygtig udvikling, er det nødvendigt at beskatte de multinationale virksomheder, der står for at udvinde og eksportere de værdifulde mineraler. Det er kun via beskatning at mineralerne kan omsættes fra at være værdifulde for de multinationale selskaber til også at være værdifulde for Mozambiques befolkning. Udover det økonomiske potentiale, som der er fokus på i denne analyse, er det også væsentligt at være opmærksom på, at der kan være en række andre afledte effekter ved mega-projekterne, der kan have en positiv indvirkning på Mozambiques udvikling. En af disse effekter, er det som man kalder for horisontal industrialisering, der betegner de arbejdspladser og den industri, der kan opstå lokalt omkring et mega-projekt som BHP Billitons eller Kenmares. Når man forsøger at bedømme et mega-projekt, er det derfor også relevant at vurdere om det konkrete projekt skaber lokale arbejdspladser og andre positive udviklingsmuligheder, der ikke nødvendigvis kan aflæses direkte på bundlinjen. Hvad får Mozambique ud af deres naturressourcer? Når man skal forsøge at vurdere, hvor stor en økonomisk gevinst Mozambique får fra deres naturressourcer, så støder man på en række vanskeligheder. Det første man skal være opmærksom på, er at de forskellige mega-projekter er påbegyndt over en årrække og derfor ikke nødvendigvis er på samme udviklingsstadie. BHP Billitons projekt i Mozal er, hvad man kunne kalde for et førstegenerations projekt, mens kulprojektet i Tete og Kenmares Moma-mine er andengenerations projekter. Derudover er der en række nyere projekter som kan kaldes for tredjegenerations projekter. Som udgangspunkt burde den mozambiqanske stat få større økonomisk gevinst ud af et projekt jo ældre det er, fordi indtjeningen fra et projekt principielt vokser i takt med at det bliver mere udviklet. For det andet slører det billedet en anelse, at det blot er fire af de i alt ni godkendte mega-projekter, der er begyndt at producere endnu, og et af de allerstørste projekter, kulminen i Moatize, begyndte først at eksportere kul i september i år. Det er således svært på nuværende tidspunkt at sige noget endegyldigt om de ni mega-projekters samlede bidrag til landets økonomi. For det tredje er det svært at få adgang til de tal der er nødvendige, hvis man skal kunne danne sig et fyldestgørende overblik over de aktive mega-projekters bidrag til Mozambiques økonomi over en årrække. Det vil for eksempel sige en oversigt over de multinationale selskabers skattebetalinger til staten sammenholdt med den samlede produktions eksportværdi. De bedste tilgængelige tal 2 Joseph Hanlon: Mozambique 179 & Mozambique News Agency. 3 The World Bank: Mining an Opportunity. 2

3 stammer fra Mozambiques første, og hidtil eneste, EITI rapport, der dækker regnskabsåret Men selv disse tal er behæftet med en betragtelig usikkerhed. Endelig kompliceres situationen yderligere af at mega-projektet omkring BHP Billitons aluminiumsværk i Mozal udelukkende producerer aluminium fra metaller, der ikke udvindes lokalt i Mozambique. Så selvom projektet er blandt de største, og dermed formentlig også økonomisk mest indbringende, så hører projektet ikke som sådan under udvindingsindustrien, og derfor rapporteres der ikke på samme måde om dette projekt som om de andre mega-projekter, der netop hører under udvindingsindustrien. Beløb i millioner USD Overblik over Mozambiques indtægter fra udvindingsindustrien i 2008 Indtægtkilder Mineraler Olie og gas Samlede indtægter På trods af disse forbehold er det dog stadig muligt at fremsætte nogle kvalificerede udsagn om, hvad megaprojekterne bidrager med til den mozambiqanske økonomi. 4 I den nævnte EITI-rapport fremgår det at landets mine- og olieindustri i 2008 i alt betalte lige knap 8,5 millioner USD til staten. Heraf bidrog mineselskaberne med blot USD, mens olieselskaberne, det vil primært sige Sasols gasprojekt i Inhambane, betalte 7,7 millioner USD, og dermed langt størstedelen af sektorens samlede bidrag. Over halvdelen, mere præcist 61 procent, af det samlede beløb på knap 8,5 millioner USD blev betalt som royalties, mens skat på profit udgjorde 35 procent. Licenser og andre afgifter udgjorde således kun en meget lille del af betalingerne, nemlig de sidste fire procent. 5 Ud af de i alt fire store selskaber, der har sat gang i produktionen fra deres mega-projekter, betaler tre af dem selskabsskat, hvoraf kun det ene selskab reelt betaler et beløb, der er værd at nævne. 4% Sasol og et andet mineselskab, HAMC, betalte hver blot lidt over 4000 USD i selskabsskat, mens Companhia Moc Hidroc Arbonetos, der udvinder gas sammen med Sasol, betalte knap tre millioner USD. Royalties 35% Denne relativt store skattebetaling skal dog forstås i Profit tax sammenhæng med at netop dette selskab til gengæld 61% Licenser slet ikke betalte nogle royalties, i øvrigt som det eneste selskab med en aktiv produktion. Royalties udgør ellers regeringens klart største indtægtskilde fra udvindingsindustrien. De samlede royaltybetalinger beløber sig til 5,1 millioner USD Ser man på indtægterne fra udvindingsindustrien i forhold til Mozambiques samlede BNP, så står det også her klart, at staten ikke får særlig mange indtægter fra udvindingsindustrien. Fra 2001 til 2009 lå industriens bidrag til landets BNP på et sted mellem en og to procent. Dette tal anslås dog at 4 Alle beregninger i denne analyse er foretaget med udgangspunkt i Mozambiques EITI rapport for året 2008medmindre andet er anført. 5 CIP, The case of Mozambique, p.5. 3

4 kunne stige til omkring fem procent i Samtidig bidrager udvindingsindustrien til mindre end én procent af statens samlede budget. 7 En anden undersøgelse anslår, at mega-projekterne mellem 1996 og 2006 stod for mellem 0,8 og 1,1 procent af Mozambiques BNP-vækst. 8 Nye tal anslår at mega-projekterne samlet set betalte omkring USD 100 millioner i skat i 2010, hvilket svarer til 4,7 procent at statens samlede skatteindtægter. 9 Hvad går statskassen glip af? I betragtning af projekternes størrelse, så er det forsvindende få penge den mozambiqanske statskasse får tilført fra mega-projekterne i forhold til, hvad det kunne være. To eksempler på at Mozambique går glip af store indtægter fra deres mega-projekter er BHP Billitons aluminiumsværk i Mozal og Kenmares Moma-mine. Case 1: Mozal Årsagen til at Mozal bidrager med så lidt til landets økonomi afslører et fundamentalt problem ved Mozambiques skatteregime. Aluminiumsværket i Mozal er etableret i en Industrial Free Zone og nyder derfor godt af en række særaftaler, der betyder at selskabet bag blot betaler én procent af deres omsætning i skat til staten. Derudover var BHP Billiton totalt fritaget fra at skulle betale skat i de første ti år de opererede i landet, hvilket betyder at selskabet først fra 2011 skal betale skat i Mozambique. 10 Håbet er at den lave skatteprocent vil tiltrække store virksomheder som BHP Billiton, der så bidrager med investeringer og arbejdspladser, hvilket Mozambique har hårdt brug for. En del af forklaringen bag særbehandlingen er også, at Mozal indirekte bidrager til statskassen gennem den skat deres medarbejdere betaler. Dog får alle ansatte hos Mozal også en 40 procent reduktion af deres skat, så også her er bidraget begrænset. Det er et fundamentalt problem, hvis staten udelukkende satser på at opkræve skatter fra mega-projekternes ansatte frem for direkte fra virksomhederne der ejer mega-projekterne og høster en stor økonomisk gevinst fra dem. Udover den fordelagtige skattebetaling, så får Mozal også billig subsidieret strøm til deres aluminiumsværk fra det sydafrikanske selskab Eskom. Det er vigtigt, fordi det kræver ekstremt meget energi at drive et aluminiumsværk. Faktisk bruger Mozal årligt fire gange så meget strøm som resten af Mozambiques befolkning tilsammen. Alligevel får de strømmen til en pris på omkring en dollars per kilowatt, hvorimod almindelige mozambiqanere må betale fem dollars per kilowatt. Til gengæld for alle særaftalerne håber Mozambique på at få tilført vækst i form af arbejdspladser og investeringer. Og Mozal er også et velment forsøg fra regeringens side på at vise, at landet er et attraktivt sted for udenlandske virksomheder at investere. Et signal, der er nødvendigt at sende for Mozambique. Men spørgsmålet er, hvor bæredygtig en vækst det er muligt at få fra et projekt som Mozal. Det er primært faglært arbejde, der er brug for på et aluminiumsværk som Mozal og det er derfor begrænset, hvor mange lokale, der kan få job på Mozal. 6 EITI-rapport, Mozambique, p.2. 7 CIP, The case of Mozambique, p.8. 8 Schmidt, Arndt og Magaua, p Joseph Hanlon: Mozambique Schmidt, Arndt & Magaua, p.5 & African Economic Outlook: Mozambique, p.8. 4

5 Aluminiummet på værket fremstilles af metaller, der importeres fra BHP Billitons miner i Indien og Australien. Når metallerne er blevet smeltet om til aluminium sejles det ud på verdensmarkedet via det indiske ocean. Således betragtet bidrager Mozal hverken med produkter, arbejdspladser eller andre former for bæredygtig udvikling. Og når virksomheden bag Mozal over i købet stort set er fritaget fra at betale skat, så er det svært at se hvilke fordele Mozambique reelt får ud af at tiltrække den investering som BHP Billiton har skudt i Mozal. Mozal står for 66 % af Mozambiques eksport, 1 % af landets omsætning og 3 % af BNP. Case 2: Kenmare Det irske mineselskab Kenmare er et andet eksempel på en international virksomhed, der har fået forhandlet sig frem til en meget fordelagtig skatteaftale med den mozambiqanske stat. Kenmares primære aktivitet er ejerskabet og driften af Moma-minen på Mozambiques østkyst, hvor de udvinder forskellige titanium metaller. Den øverste chef for Kenmare, Michael Carvill, kalder minen ekstremt lovende med potentiale til langt over hundrede års minedrift. Et af Irlands største aktieanalysefirmaer, Davy Stockbrokers, kalder Kenmare for et på alle måde succesfuldt selskab, der i 2011 formentlig vil have en omsætning på over 140 millioner USD og et overskud på omkring 33 millioner USD før skat. Overskud, der genereres i Mozambique, fordi Moma-minen er Kenmares primære aktivitet. 11 Alligevel betaler Kenmare næsten ingen skat til den Mozambiqanske stat, fordi Kenmares mine, lige som Mozal, nyder godt af at ligge i en Industrial Free Zone. Dette giver Kenmare en lang række fordele, men det er uklart præcis, hvilke skattesatser virksomheden betaler og hvilken virkning de har når de kombineres. I Kenmares egen årsrapport fra 2009 står der, at selskabet for en 10-årig periode har fået en 50 procents reduktion i deres selskabsskat, mens royalty-raten er fastsat til tre procent på solgte mineraler. Derudover står der også i årsrapporten at placeringen inden for den Industrial Free Zone ydermere betyder, at Beløb i millioner USD En dårlig aftale for Mozambique Faktisk skattebetaling Kenmares potentielle skattebetaling i 2011 man i de første seks år, hverken skal betale selskabsskat, importafgifter, eksportafgifter eller moms. Efter disse seks år skal Kenmare betale én procents skat af selskabets omsætning. 12 Alle disse aftalers fælles virkning betyder at Kenmare, uden på noget tidspunkt at bryde loven, aldrig har betalt skat i Mozambique. I deres årsrapport fra 2009 omtaler Kenmare selv a favourable fiscal regime in Mozambique som en af hovedårsagerne til at Moma-minen er et low-cost projekt. 13 Det er således en meget lukrativ aftale Kenmare har indgået med den mozambiqanske stat, men samtidig er det en aftale, der vil koste den lokale regering mange millioner dollars i de kommende år. 11 Dr. Sheila Killian, p Kenmare Resources, p Kenmare Resources, p.13. Skattebetaling ved 32% Tabt indtjeninng for Mozambique 5

6 Hvis man tager udgangspunkt i Davy Stockbrokers tal for , så svarer 1 procent af en omsætning på 142 millioner USD til en skattebetaling på 1,4 millioner USD. Hvis Kenmare i stedet betalte selskabsskat ifølge Mozambiqansk lov, hvilket svarer til 32 procent af overskuddet på 33 millioner USD, så skulle Kenmare betale 10,8 millioner i skat til staten. Alene i 2011 står Mozambique altså til at gå glip af knap 9,5 millioner USD på grund af Kenmares lukrative særaftale. Lægger man tabet fra blandt andet Mozal oven i, så vil tabet selvfølgelig løbe op i endnu større summer. Hvad er problemet? Der er fire hovedårsager til, at Mozambique ikke får en væsentligt større økonomisk gevinst ud af deres mange naturressourcer og mega-projekter. 1. Svag lovgivning. Selv hvis kontrakterne forpligtede de multinationale selskaber på at betale mere i skat, er der stor risiko for at selskaberne snyder på vægten. Det kræver en stærk institutionel ramme at holde snor i de multinationale selskaber og sikre at de rent faktisk betaler deres skat. Denne ramme mangler Mozambique på mange punkter, fordi den lovgivning, der skal regulere mineindustrien, på flere afgørende områder giver for meget indflydelse til mineselskaberne. I Mozambiques minelov står der blandt andet, at der skal betales skat af de udvundne mineraler på baggrund af den værdi mineralerne sælges for. Med denne formulering er det i realiteten op til mineselskaberne selv at rapportere de tal som de skal betale skat på baggrund af. Og da de fleste af mineselskaberne typisk sælger deres udvundne mineraler til deres egne datterselskaber, så kan de sælge mineralerne videre til en kunstig lav pris og således flytte overskuddet ud af Mozambique og hen til en jurisdiktion med væsentlig lavere skat. Denne metode til at minimere skattebetalingen kaldes for transfer mis-pricing og muliggøres blandt andet af Mozambiques svage lovgivning, noget der derfor bør ændres på. 15 En anden mulighed for kunstigt at nedsætte skattebetalingen i Mozambique ligger i, at det alene er udvindingsselskaberne selv, der fastlægger og indberetter størrelsen af deres operationsomkostninger. Størrelsen på disse udgifter er vigtige, fordi de kan trækkes fra et evt. nuværende eller fremtidigt overskud selskabet opnår i landet og dermed gøre det skattepligtige overskud mindre. Hvis operations- og udvindingsomkostningerne skrues kunstigt højt op, så bliver selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende kunstig lav og dermed går statskassen glip af yderligere indtægter Manglende gennemsigtighed De mange særlige skatteaftaler og landets svage lovgivning gør gennemsigtighed til et meget vigtigt element, hvis det overhovedet skal være muligt at gennemskue, hvor meget de enkelte mineselskaber betaler i skat. Derfor er det også et alvorligt problem, at kontrakterne mellem regeringen og selskaberne er hemmelige og dermed ikke er tilgængelige for offentligheden. 17 I forbindelse med nogle projekter bliver regeringen betalt med naturalier frem for penge. For eksempel betalte Sasol i 2008 over 2,5 million giga joule naturgas til regeringen. Det er uvist hvad der sker med denne, og andre betalinger i naturalier, og hvor pengene fra disse naturalier ender 14 Dr. Sheila Killian, p CIP, The case of Mozambique, p CIP, The case of Mozambique, p CIP, The case of Mozambique, p.10. 6

7 henne. Der er også i disse tilfælde en problematisk mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed fra regeringens side. 3. Ufordelagtige kontrakter og særaftaler Det er ikke kun fordi de multinationale selskaber rykker deres overskud i skattely, at det kan være svært for landets regering at få indkrævet en tilstrækkelig betaling for landets naturressourcer. Det er også et stort problem, at de kontrakter, der er indgået mellem Mozambiques regering og de multinationale selskaber, giver selskaberne ekstremt lukrative betingelser for deres forretninger i landet. Det giver sig blandt andet udslag i meget lave selskabsskatter, lave royalty-satser og en lang række undtagelser fra diverse skattebetalinger. Alt sammen noget der forhandles i forbindelse med de enkelte kontrakter, der indgås individuelt mellem regeringen og det enkelte selskab. Disse aftaler indeholder ofte klausuler og aftaler, der fuldstændig tilsidesætter landets i øvrigt gældende regler og love. 18 IMF skriver i sin rapport om Mozambique fra juni 2011, at landets skattesystem stadig bærer præg af de utallige skattefordele der er givet til de multinationale selskaber i forbindelse med megaprojekterne, hvilket resulterer i lave økonomiske bidrag fra de ellers potentielt økonomisk givtige projekter. 19 Årsagerne til de fordelagtige kontrakter kan være mange. Da de første kontrakter blev indgået i slutningen af 1990 erne var borgerkrigen i landet kun lige forbi, og regeringen havde et stort behov for at tiltrække udenlandske investeringer til landet, uden at have særligt meget at forhandle med over for de store selskaber. Regeringens mangel på erfaring og ekspertise, hvad man kan kalde for en slags institutionel svaghed, over for de multinationale selskabers mange eksperter og nærmest uendelige ressourcer kan være en anden årsag. 4. Kapitalflugt IMF vurderer i sin nyeste rapport om Mozambique, at mega-projekterne og minesektoren betaler blot cirka fem procent af deres overskud i skatter og royalty. Ifølge lovgivningen skal de dog mindst betale gennemsnitligt 30 procent af overskuddet tilbage til statskassen via selskabsskatter og royalties. 20 Ser man på den eksportværdi mega-projekterne årligt genererer, er det potentielt enorme summer, som landets statskasse Mega-projekternes eksportværdi går glip af hvert år på grund af de manglende skattebetalinger Beløb i millioner 1000 USD Mega-projekternes eksportværdi Schmidt, Arndt og Magaua, pp IMF Country report, June 2011, Mozambique, p IMF Country report, June 2011, Mozambique, p.15. År Det kan som udviklingsland være svært at opkræve skatter fra multinationale selskaber, fordi de ofte rykker deres overskud ud af det land, hvor de har produktion, til datterselskaber placeret i skattely, hvor selskabsskatten er lille og hemmeligholdelsen er stor. På denne måde er det 7

8 muligt for udvindingsselskaberne at skjule, hvor stort deres overskud i Mozambique reelt er, og dermed undgå at betale skat i landet. Global Financial Integrity anslår, at der mellem år 2000 og 2008 hvert år forsvandt 182 millioner USD ud af Mozambique på ulovlig vis. 21 Dette er penge, der ikke er betalt skat af og derved går Mozambiques statskasse glip af store summer. Hvordan løses problemet? De problemer, der er blevet fremhævet ovenfor er alvorlige og bør derfor alle forsøges løst. Det er dog et altafgørende element i en holdbar løsning at få genforhandlet de kontrakter, der er indgået mellem regeringen og de multinationale mineselskaber. Det er især disse kontrakters særaftaler om skat og royalties, der årligt koster den mozambiqanske statskasse store summer, og det er derfor helt nødvendigt at få genforhandlet disse aftaler hurtigst muligt. Det skorter da heller ikke på opfordringer til at gøre netop dette. IMF s landerapport om Mozambique fra juni 2011, opfordrer direkte landets regering til at genforhandle kontrakterne om mega-projekterne for at øge indtjeningen til statskassen fra projekterne. IMF mener det er nødvendigt med en fornuftig løsning, hvor kontrakterne genforhandles, så mega-projekterne bidrager med en fair andel til landets udvikling. IMF nævner samtidig behovet for at udnytte nye indtægtsmuligheder, især dem der kommer fra landets naturressourcer, hvilket også peger mod en øget og mere effektiv beskatning af selskaberne i udvindingsindustrien. 22 På trods af IMF s anbefalinger forholder regeringen i Mozambique sig fortsat stærkt skeptisk til mulighederne for at genforhandle kontrakterne. For nylig blev oppositionens forslag om at genforhandle kontrakterne stemt ned i parlamentet, og en talsmand for regeringen udtalte i den forbindelse, at det ikke er muligt at foretage en unilateral genforhandling fra regeringens side, da dette vil afskrække selskaberne fra at investere yderligere i landet. 23 IMF peger dog på, at det både i Peru og Tanzania har været muligt at genforhandle kontrakter med internationale udvindingsselskaber på en venskabelig og konstruktiv måde. 24 Desuden vil det ifølge IMF også være i de udenlandske selskabers langsigtede interesse at bidrage mere til det samfund de opererer i, så den sociale ro og en bæredygtig udvikling kan sikres. 25 Og IMF står ikke alene med deres anbefalinger til Mozambiques regering. Den velansete økonom Jeffrey Sachs, der er rådgiver for FN s generelsekretær, mener det er absolut nødvendigt at genforhandle kontrakterne. Ved en konference i Maputo i januar 2011 udtalte Sachs, at han bestemt ikke var imod mega-projekterne, men at kontrakterne skal tilgodese begge parter og bør baseres på principper om gennemsigtighed og ærlighed. Ifølge Sachs, så har Mozambique mange ting verden behøver, blandt andet kul, men sådanne ressourcer kan ikke bare gives væk gratis. 26 Udover IMF og Jeffrey Sachs har også økonomi professor Paul Collier fra Oxford University og den norske skatteekspert Odd-Helge Fjeldstad for nylig enstemmigt anbefalet Mozambique at 21 Global Financial Integrity: Mozambique. 22 IMF Country report, June 2011, Mozambique, p Joseph Hanlon: Mozambique MF Country report, June 2011, Mozambique, p MF Country report, June 2011, Mozambique, p Mozambique News Agency. 8

9 genforhandle kontrakterne. Det er ikke skattemæssige undtagelser, der holder mega-projekterne i Mozambique, udtalte Odd-Helge Fjeldstad i oktober Det er med andre ord ganske tydeligt at nærmest alle eksperter mener at Mozambiques regering bør genforhandle kontrakterne med de multinationale mineselskaber. Men alligevel synes landets regering at være meget fodslæbende når det kommer til at tage initiativ til at genforhandle kontrakterne. Det kan synes uforståeligt når det i høj grad er i regeringens interesse at få udarbejdet nogle nye aftaler, der i langt højere grad tilgodeser landets statskasse. Anbefalinger Mozambiques naturressourcer tilhører landets befolkning. Derfor er det fuldstændig nødvendigt, at regeringen arbejder for at få så mange indtægter ud af ressourcerne som muligt. Når først naturressourcerne er blevet udvundet, er de væk for altid og kommer aldrig igen. Der er således kun én chance for at få en rimelig betaling for ressourcerne og derfor haster det med at få forhandlet sig frem til nogle bedre betingelser med de multinationale mineselskaber. Kun på denne måde kan naturressourcerne være med til at finansiere en bæredygtig udvikling for landets befolkning. For at opnå dette anbefaler IBIS følgende: Mozambique bør, gerne i samarbejde med internationale partnere, styrke den lovgivning, deriblandt mineloven, der regulerer landets udvindingssektor. Det er også vigtigt at kapacitetsopbygge de institutioner, der kontrollerer og forhandler med mine- og olieselskaberne. Der bør indføres gennemsigtighed angående, hvilke betalinger regeringen modtager fra de multinationale virksomheder. Dette kan ske ved at gennemføre den igangsatte implementering af EITI s standarder for rapportering. Denne proces bør færdiggøres hurtigst muligt og Mozambique bør derefter årligt offentliggøre en EITI-rapport. De kontrakter, der indgås med multinationale selskaber om landets mega-projekter bør også lægges offentligt frem, så landets indbyggere har adgang til dem. Regeringen i Mozambique bør hurtigst muligt som anbefalet af IMF tage initiativ til at genforhandle de kontrakter, der er indgået med multinationale selskaber omkring landets mega-projekter, for at få en mere rimelig betaling fra selskaberne i form af skatter og afgifter. Samtidig bør alle særaftaler angående skattebetalinger opgives, så alle megaprojekterne betaler selskabsskat efter landets allerede eksisterende lovgivning på området. USA og EU bør hjælpe Mozambique med at bremse kapitalflugten fra landet, og andre udviklingslande, ved at implementere en lovgivning, der pålægger multinationale virksomheder at rapportere om deres omsætning, overskud, køb & slag og skattebetalinger for hvert enkelte projekt og hvert enkelt land de opererer i. Danmark bør gå forrest i EU for at få implementeret en sådan lovgivning på europæisk plan. 27 CIP, The case of Mozambique, p.12. 9

10 Litteratur African Economic Outlook: Mozambique, ozambique.pdf EITI: First report on the Extractive Industry Transparency Initiative in Mozambique, Global Financial Integrity: Illicit Financial Flows from Developing Countries: , Mozambique, Hanlon, Joseph: Mozambique 179, 180 & 187, News reports & clippings, International Monetary Fund: IMF Country report, Mozambique, Kenmare Resources: Annual report, Killian, Sheila: Driving the Getaway Car? Ireland, Tax and Development, Mozambique News Agency: Jeffrey Sachs calls for renegotiation of mega-projects, Selemane, Tómas & Dionísio Nombora, Centro de Integridade Pública Mocambique (CIP), The Case of Mozambique, glish.pdf Sonne-Schmidt, Christoffer; Arndt, Channing & Magaua, Mónica: Contribution of Mega- Projects to GDP in Mozambique, onne_scmidt_et_al.pdf The World Bank: IDA at Work: Mozambique: Mining an Opportunity, K:141310~pagePK:34370~piPK:34424~theSitePK:4607,00.html 10

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Bolivias skat på råstoffer et forbillede for andre ulande

Bolivias skat på råstoffer et forbillede for andre ulande IBIS Analyse Januar 2011 Bolivias skat på råstoffer et forbillede for andre ulande Af: Maja Flinthøj Mange udviklingslande, som er rige på olie, gas og mineraler, får kun selv en mindre del af indtægterne,

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 IBIS Analyse IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 Hvert år forsvinder mellem 850 og 1000 milliarder USD 2 illegalt ud af udviklingslandene, hovedsageligt ved at multinationale

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vigtig sminke af den offentlige saldo

Vigtig sminke af den offentlige saldo Vigtig sminke af den offentlige saldo Vi har fået de første indikationer på, at den fremrykkede skat på kapi- talpensioner er begyndt at rulle ind i statskassen. Og omlægningerne ser allerede nu ud til

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

Ingen garati for den danske model

Ingen garati for den danske model Vejlegårdssagen: Ingen garati for den danske model Investering Sådan tjener daytrader en million om året Nu vil jeg kun lave en million om året Et aktiemarked i modvind er ingen hindring for at tjene en

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

OLIE OG NATURGAS. Værd at vide om investeringer i Working Interest olie og naturgas

OLIE OG NATURGAS. Værd at vide om investeringer i Working Interest olie og naturgas OLIE OG NATURGAS Værd at vide om investeringer i Working Interest olie og naturgas olie og naturgas Størstedelen af de produkter, vi bruger i det daglige, er fremstillet af forskellige råvarer, som bearbejdes

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Pinja Oil & Gas nyheder april 2011.

Pinja Oil & Gas nyheder april 2011. K ære investor. Pinja Oil & Gas nyheder april 2011. Råvarepriserne på gas og olie ligger nu på $ 4,70 og $ 113. West Texas Intermediate (WTI) råolie spotpriser var gennemsnitlig 89 dollar per tønde i februar

Læs mere