Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS"

Transkript

1 IBIS Analyse Februar 2012 Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS En række mega-projekter centreret omkring Mozambiques omfattende naturressourcer, giver nu det store land på Afrikas østkyst en mulighed for at trække sig selv ud af fattigdommen. Store forekomster af især kul, men også olie, naturgas og andre mineraler, giver Mozambique mulig for at tjene store summer til statskassen fra landets udvindingsindustri. Men for at potentialet skal blive omsat til realiteter, er det nødvendigt at landets regering opkræver tilstrækkelige skatter og afgifter fra de multinationale selskaber, der har købt rettighederne til at grave naturressourcerne op af jorden. Klemt inde mellem Zimbabwe, Zambia og Malawi og nær ved Zambezi-floden ligger Mozambiques vestligste handelsby Tete. Ikke langt fra Tete ligger verdens største uudnyttede kulreserve. Det vurderes, at der ligger flere milliarder ton kul i undergrunden ved minen i Moatize. Det er blandt andet verdens næststørste mineselskab, brasilianske Vale, der har købt rettighederne til at udvinde kullet, og virksomheden har ifølge eget udsagn investeret omkring to milliarder USD i projektet siden foråret 2009, og forventer at investere yderligere fire milliarder USD i projektet over de næste fem år. Derudover har Vale indtil videre 8000 ansatte i Mozambique. Et tal der kan stige til det dobbelte når produktionen er oppe på de planlagte 25 millioner ton om året. Produktionen begyndte i maj 2011 og de første små sendinger af kul rullede ud af Moatize-minen i september, men der mangler fortsat ordentlige transportmuligheder før produktionen for alvor kan tage fart. Manglende transportmuligheder er også et problem i den nordlige del af landet, hvor der formentlig findes endnu større kulforekomster i Niassa-provinsen. Projektet i Tete er ikke det eneste af sin størrelse i Mozambique. Et konsortium, der blandt andet består af verdens største mineselskab BHP Billiton, driver et af verdens største aluminiumssmelteværker, Mozal, nær landets hovedstad Maputo. Det sydafrikanske olie- og gasselskab Sasol udvinder naturgas både onshore og offshore i den sydlige provins Inhambane. Et projekt, der også inkluderer en 865 kilometer lang rørledning, der transporterer gassen fra Mozambique til Sydafrika. Endelig har irske Kenmare Resources siden 2007 udvundet en række titanium metaller fra Moma-minen midt på den mozambiqanske østkyst ud til det indiske ocean. Der produceres mere end ton af forskellige titanium metaller årligt fra Moma minen. Disse fire projekter er indtil videre de eneste af i alt ni såkaldte mega-projekter, som regeringen har godkendt, der har indledt produktion. 1 Stort økonomisk potentiale Disse mega-projekter udvinder ikke bare meget store mængder naturressourcer, de spiller potentielt også en meget vigtig rolle for udviklingen af den mozambiqanske økonomi over de næste år. Mozambiques undergrund indeholder ikke bare mange naturressourcer, men også mulighederne for totalt at transformere landets økonomi. Hvis ressourcerne beskattes retfærdigt vil Mozambique kunne rejse sig fra at være et af de fattigste lande i Afrika til at være et middelindkomstland på 1 Mozambique News Agency. 1

2 niveau med fx Ghana. Ressourcerne vil endda kunne bringe Mozambique i en position, hvor de ikke længere har brug for bistandshjælp til at bygge skoler, hospitaler og anden nødvendig infrastruktur. 2 At der er potentiale i Mozambiques minesektor slås også fast i en rapport fra Verdensbanken fra Her anslås det, at den årlige eksportværdi formentlig vil stige voldsomt når alle megaprojekterne begynder at udvinde råstoffer. I perioden fra 2002 til 2006 lå eksportværdien af landets mineraler på omkring seks millioner USD om året. Men på grund af mega-projekterne vil eksportværdien stige til over én milliard USD årligt. 3 Den store eksportværdi kommer dog ikke automatisk Mozambique til gode. For at den skal kunne omsættes til bæredygtig udvikling, er det nødvendigt at beskatte de multinationale virksomheder, der står for at udvinde og eksportere de værdifulde mineraler. Det er kun via beskatning at mineralerne kan omsættes fra at være værdifulde for de multinationale selskaber til også at være værdifulde for Mozambiques befolkning. Udover det økonomiske potentiale, som der er fokus på i denne analyse, er det også væsentligt at være opmærksom på, at der kan være en række andre afledte effekter ved mega-projekterne, der kan have en positiv indvirkning på Mozambiques udvikling. En af disse effekter, er det som man kalder for horisontal industrialisering, der betegner de arbejdspladser og den industri, der kan opstå lokalt omkring et mega-projekt som BHP Billitons eller Kenmares. Når man forsøger at bedømme et mega-projekt, er det derfor også relevant at vurdere om det konkrete projekt skaber lokale arbejdspladser og andre positive udviklingsmuligheder, der ikke nødvendigvis kan aflæses direkte på bundlinjen. Hvad får Mozambique ud af deres naturressourcer? Når man skal forsøge at vurdere, hvor stor en økonomisk gevinst Mozambique får fra deres naturressourcer, så støder man på en række vanskeligheder. Det første man skal være opmærksom på, er at de forskellige mega-projekter er påbegyndt over en årrække og derfor ikke nødvendigvis er på samme udviklingsstadie. BHP Billitons projekt i Mozal er, hvad man kunne kalde for et førstegenerations projekt, mens kulprojektet i Tete og Kenmares Moma-mine er andengenerations projekter. Derudover er der en række nyere projekter som kan kaldes for tredjegenerations projekter. Som udgangspunkt burde den mozambiqanske stat få større økonomisk gevinst ud af et projekt jo ældre det er, fordi indtjeningen fra et projekt principielt vokser i takt med at det bliver mere udviklet. For det andet slører det billedet en anelse, at det blot er fire af de i alt ni godkendte mega-projekter, der er begyndt at producere endnu, og et af de allerstørste projekter, kulminen i Moatize, begyndte først at eksportere kul i september i år. Det er således svært på nuværende tidspunkt at sige noget endegyldigt om de ni mega-projekters samlede bidrag til landets økonomi. For det tredje er det svært at få adgang til de tal der er nødvendige, hvis man skal kunne danne sig et fyldestgørende overblik over de aktive mega-projekters bidrag til Mozambiques økonomi over en årrække. Det vil for eksempel sige en oversigt over de multinationale selskabers skattebetalinger til staten sammenholdt med den samlede produktions eksportværdi. De bedste tilgængelige tal 2 Joseph Hanlon: Mozambique 179 & Mozambique News Agency. 3 The World Bank: Mining an Opportunity. 2

3 stammer fra Mozambiques første, og hidtil eneste, EITI rapport, der dækker regnskabsåret Men selv disse tal er behæftet med en betragtelig usikkerhed. Endelig kompliceres situationen yderligere af at mega-projektet omkring BHP Billitons aluminiumsværk i Mozal udelukkende producerer aluminium fra metaller, der ikke udvindes lokalt i Mozambique. Så selvom projektet er blandt de største, og dermed formentlig også økonomisk mest indbringende, så hører projektet ikke som sådan under udvindingsindustrien, og derfor rapporteres der ikke på samme måde om dette projekt som om de andre mega-projekter, der netop hører under udvindingsindustrien. Beløb i millioner USD Overblik over Mozambiques indtægter fra udvindingsindustrien i 2008 Indtægtkilder Mineraler Olie og gas Samlede indtægter På trods af disse forbehold er det dog stadig muligt at fremsætte nogle kvalificerede udsagn om, hvad megaprojekterne bidrager med til den mozambiqanske økonomi. 4 I den nævnte EITI-rapport fremgår det at landets mine- og olieindustri i 2008 i alt betalte lige knap 8,5 millioner USD til staten. Heraf bidrog mineselskaberne med blot USD, mens olieselskaberne, det vil primært sige Sasols gasprojekt i Inhambane, betalte 7,7 millioner USD, og dermed langt størstedelen af sektorens samlede bidrag. Over halvdelen, mere præcist 61 procent, af det samlede beløb på knap 8,5 millioner USD blev betalt som royalties, mens skat på profit udgjorde 35 procent. Licenser og andre afgifter udgjorde således kun en meget lille del af betalingerne, nemlig de sidste fire procent. 5 Ud af de i alt fire store selskaber, der har sat gang i produktionen fra deres mega-projekter, betaler tre af dem selskabsskat, hvoraf kun det ene selskab reelt betaler et beløb, der er værd at nævne. 4% Sasol og et andet mineselskab, HAMC, betalte hver blot lidt over 4000 USD i selskabsskat, mens Companhia Moc Hidroc Arbonetos, der udvinder gas sammen med Sasol, betalte knap tre millioner USD. Royalties 35% Denne relativt store skattebetaling skal dog forstås i Profit tax sammenhæng med at netop dette selskab til gengæld 61% Licenser slet ikke betalte nogle royalties, i øvrigt som det eneste selskab med en aktiv produktion. Royalties udgør ellers regeringens klart største indtægtskilde fra udvindingsindustrien. De samlede royaltybetalinger beløber sig til 5,1 millioner USD Ser man på indtægterne fra udvindingsindustrien i forhold til Mozambiques samlede BNP, så står det også her klart, at staten ikke får særlig mange indtægter fra udvindingsindustrien. Fra 2001 til 2009 lå industriens bidrag til landets BNP på et sted mellem en og to procent. Dette tal anslås dog at 4 Alle beregninger i denne analyse er foretaget med udgangspunkt i Mozambiques EITI rapport for året 2008medmindre andet er anført. 5 CIP, The case of Mozambique, p.5. 3

4 kunne stige til omkring fem procent i Samtidig bidrager udvindingsindustrien til mindre end én procent af statens samlede budget. 7 En anden undersøgelse anslår, at mega-projekterne mellem 1996 og 2006 stod for mellem 0,8 og 1,1 procent af Mozambiques BNP-vækst. 8 Nye tal anslår at mega-projekterne samlet set betalte omkring USD 100 millioner i skat i 2010, hvilket svarer til 4,7 procent at statens samlede skatteindtægter. 9 Hvad går statskassen glip af? I betragtning af projekternes størrelse, så er det forsvindende få penge den mozambiqanske statskasse får tilført fra mega-projekterne i forhold til, hvad det kunne være. To eksempler på at Mozambique går glip af store indtægter fra deres mega-projekter er BHP Billitons aluminiumsværk i Mozal og Kenmares Moma-mine. Case 1: Mozal Årsagen til at Mozal bidrager med så lidt til landets økonomi afslører et fundamentalt problem ved Mozambiques skatteregime. Aluminiumsværket i Mozal er etableret i en Industrial Free Zone og nyder derfor godt af en række særaftaler, der betyder at selskabet bag blot betaler én procent af deres omsætning i skat til staten. Derudover var BHP Billiton totalt fritaget fra at skulle betale skat i de første ti år de opererede i landet, hvilket betyder at selskabet først fra 2011 skal betale skat i Mozambique. 10 Håbet er at den lave skatteprocent vil tiltrække store virksomheder som BHP Billiton, der så bidrager med investeringer og arbejdspladser, hvilket Mozambique har hårdt brug for. En del af forklaringen bag særbehandlingen er også, at Mozal indirekte bidrager til statskassen gennem den skat deres medarbejdere betaler. Dog får alle ansatte hos Mozal også en 40 procent reduktion af deres skat, så også her er bidraget begrænset. Det er et fundamentalt problem, hvis staten udelukkende satser på at opkræve skatter fra mega-projekternes ansatte frem for direkte fra virksomhederne der ejer mega-projekterne og høster en stor økonomisk gevinst fra dem. Udover den fordelagtige skattebetaling, så får Mozal også billig subsidieret strøm til deres aluminiumsværk fra det sydafrikanske selskab Eskom. Det er vigtigt, fordi det kræver ekstremt meget energi at drive et aluminiumsværk. Faktisk bruger Mozal årligt fire gange så meget strøm som resten af Mozambiques befolkning tilsammen. Alligevel får de strømmen til en pris på omkring en dollars per kilowatt, hvorimod almindelige mozambiqanere må betale fem dollars per kilowatt. Til gengæld for alle særaftalerne håber Mozambique på at få tilført vækst i form af arbejdspladser og investeringer. Og Mozal er også et velment forsøg fra regeringens side på at vise, at landet er et attraktivt sted for udenlandske virksomheder at investere. Et signal, der er nødvendigt at sende for Mozambique. Men spørgsmålet er, hvor bæredygtig en vækst det er muligt at få fra et projekt som Mozal. Det er primært faglært arbejde, der er brug for på et aluminiumsværk som Mozal og det er derfor begrænset, hvor mange lokale, der kan få job på Mozal. 6 EITI-rapport, Mozambique, p.2. 7 CIP, The case of Mozambique, p.8. 8 Schmidt, Arndt og Magaua, p Joseph Hanlon: Mozambique Schmidt, Arndt & Magaua, p.5 & African Economic Outlook: Mozambique, p.8. 4

5 Aluminiummet på værket fremstilles af metaller, der importeres fra BHP Billitons miner i Indien og Australien. Når metallerne er blevet smeltet om til aluminium sejles det ud på verdensmarkedet via det indiske ocean. Således betragtet bidrager Mozal hverken med produkter, arbejdspladser eller andre former for bæredygtig udvikling. Og når virksomheden bag Mozal over i købet stort set er fritaget fra at betale skat, så er det svært at se hvilke fordele Mozambique reelt får ud af at tiltrække den investering som BHP Billiton har skudt i Mozal. Mozal står for 66 % af Mozambiques eksport, 1 % af landets omsætning og 3 % af BNP. Case 2: Kenmare Det irske mineselskab Kenmare er et andet eksempel på en international virksomhed, der har fået forhandlet sig frem til en meget fordelagtig skatteaftale med den mozambiqanske stat. Kenmares primære aktivitet er ejerskabet og driften af Moma-minen på Mozambiques østkyst, hvor de udvinder forskellige titanium metaller. Den øverste chef for Kenmare, Michael Carvill, kalder minen ekstremt lovende med potentiale til langt over hundrede års minedrift. Et af Irlands største aktieanalysefirmaer, Davy Stockbrokers, kalder Kenmare for et på alle måde succesfuldt selskab, der i 2011 formentlig vil have en omsætning på over 140 millioner USD og et overskud på omkring 33 millioner USD før skat. Overskud, der genereres i Mozambique, fordi Moma-minen er Kenmares primære aktivitet. 11 Alligevel betaler Kenmare næsten ingen skat til den Mozambiqanske stat, fordi Kenmares mine, lige som Mozal, nyder godt af at ligge i en Industrial Free Zone. Dette giver Kenmare en lang række fordele, men det er uklart præcis, hvilke skattesatser virksomheden betaler og hvilken virkning de har når de kombineres. I Kenmares egen årsrapport fra 2009 står der, at selskabet for en 10-årig periode har fået en 50 procents reduktion i deres selskabsskat, mens royalty-raten er fastsat til tre procent på solgte mineraler. Derudover står der også i årsrapporten at placeringen inden for den Industrial Free Zone ydermere betyder, at Beløb i millioner USD En dårlig aftale for Mozambique Faktisk skattebetaling Kenmares potentielle skattebetaling i 2011 man i de første seks år, hverken skal betale selskabsskat, importafgifter, eksportafgifter eller moms. Efter disse seks år skal Kenmare betale én procents skat af selskabets omsætning. 12 Alle disse aftalers fælles virkning betyder at Kenmare, uden på noget tidspunkt at bryde loven, aldrig har betalt skat i Mozambique. I deres årsrapport fra 2009 omtaler Kenmare selv a favourable fiscal regime in Mozambique som en af hovedårsagerne til at Moma-minen er et low-cost projekt. 13 Det er således en meget lukrativ aftale Kenmare har indgået med den mozambiqanske stat, men samtidig er det en aftale, der vil koste den lokale regering mange millioner dollars i de kommende år. 11 Dr. Sheila Killian, p Kenmare Resources, p Kenmare Resources, p.13. Skattebetaling ved 32% Tabt indtjeninng for Mozambique 5

6 Hvis man tager udgangspunkt i Davy Stockbrokers tal for , så svarer 1 procent af en omsætning på 142 millioner USD til en skattebetaling på 1,4 millioner USD. Hvis Kenmare i stedet betalte selskabsskat ifølge Mozambiqansk lov, hvilket svarer til 32 procent af overskuddet på 33 millioner USD, så skulle Kenmare betale 10,8 millioner i skat til staten. Alene i 2011 står Mozambique altså til at gå glip af knap 9,5 millioner USD på grund af Kenmares lukrative særaftale. Lægger man tabet fra blandt andet Mozal oven i, så vil tabet selvfølgelig løbe op i endnu større summer. Hvad er problemet? Der er fire hovedårsager til, at Mozambique ikke får en væsentligt større økonomisk gevinst ud af deres mange naturressourcer og mega-projekter. 1. Svag lovgivning. Selv hvis kontrakterne forpligtede de multinationale selskaber på at betale mere i skat, er der stor risiko for at selskaberne snyder på vægten. Det kræver en stærk institutionel ramme at holde snor i de multinationale selskaber og sikre at de rent faktisk betaler deres skat. Denne ramme mangler Mozambique på mange punkter, fordi den lovgivning, der skal regulere mineindustrien, på flere afgørende områder giver for meget indflydelse til mineselskaberne. I Mozambiques minelov står der blandt andet, at der skal betales skat af de udvundne mineraler på baggrund af den værdi mineralerne sælges for. Med denne formulering er det i realiteten op til mineselskaberne selv at rapportere de tal som de skal betale skat på baggrund af. Og da de fleste af mineselskaberne typisk sælger deres udvundne mineraler til deres egne datterselskaber, så kan de sælge mineralerne videre til en kunstig lav pris og således flytte overskuddet ud af Mozambique og hen til en jurisdiktion med væsentlig lavere skat. Denne metode til at minimere skattebetalingen kaldes for transfer mis-pricing og muliggøres blandt andet af Mozambiques svage lovgivning, noget der derfor bør ændres på. 15 En anden mulighed for kunstigt at nedsætte skattebetalingen i Mozambique ligger i, at det alene er udvindingsselskaberne selv, der fastlægger og indberetter størrelsen af deres operationsomkostninger. Størrelsen på disse udgifter er vigtige, fordi de kan trækkes fra et evt. nuværende eller fremtidigt overskud selskabet opnår i landet og dermed gøre det skattepligtige overskud mindre. Hvis operations- og udvindingsomkostningerne skrues kunstigt højt op, så bliver selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende kunstig lav og dermed går statskassen glip af yderligere indtægter Manglende gennemsigtighed De mange særlige skatteaftaler og landets svage lovgivning gør gennemsigtighed til et meget vigtigt element, hvis det overhovedet skal være muligt at gennemskue, hvor meget de enkelte mineselskaber betaler i skat. Derfor er det også et alvorligt problem, at kontrakterne mellem regeringen og selskaberne er hemmelige og dermed ikke er tilgængelige for offentligheden. 17 I forbindelse med nogle projekter bliver regeringen betalt med naturalier frem for penge. For eksempel betalte Sasol i 2008 over 2,5 million giga joule naturgas til regeringen. Det er uvist hvad der sker med denne, og andre betalinger i naturalier, og hvor pengene fra disse naturalier ender 14 Dr. Sheila Killian, p CIP, The case of Mozambique, p CIP, The case of Mozambique, p CIP, The case of Mozambique, p.10. 6

7 henne. Der er også i disse tilfælde en problematisk mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed fra regeringens side. 3. Ufordelagtige kontrakter og særaftaler Det er ikke kun fordi de multinationale selskaber rykker deres overskud i skattely, at det kan være svært for landets regering at få indkrævet en tilstrækkelig betaling for landets naturressourcer. Det er også et stort problem, at de kontrakter, der er indgået mellem Mozambiques regering og de multinationale selskaber, giver selskaberne ekstremt lukrative betingelser for deres forretninger i landet. Det giver sig blandt andet udslag i meget lave selskabsskatter, lave royalty-satser og en lang række undtagelser fra diverse skattebetalinger. Alt sammen noget der forhandles i forbindelse med de enkelte kontrakter, der indgås individuelt mellem regeringen og det enkelte selskab. Disse aftaler indeholder ofte klausuler og aftaler, der fuldstændig tilsidesætter landets i øvrigt gældende regler og love. 18 IMF skriver i sin rapport om Mozambique fra juni 2011, at landets skattesystem stadig bærer præg af de utallige skattefordele der er givet til de multinationale selskaber i forbindelse med megaprojekterne, hvilket resulterer i lave økonomiske bidrag fra de ellers potentielt økonomisk givtige projekter. 19 Årsagerne til de fordelagtige kontrakter kan være mange. Da de første kontrakter blev indgået i slutningen af 1990 erne var borgerkrigen i landet kun lige forbi, og regeringen havde et stort behov for at tiltrække udenlandske investeringer til landet, uden at have særligt meget at forhandle med over for de store selskaber. Regeringens mangel på erfaring og ekspertise, hvad man kan kalde for en slags institutionel svaghed, over for de multinationale selskabers mange eksperter og nærmest uendelige ressourcer kan være en anden årsag. 4. Kapitalflugt IMF vurderer i sin nyeste rapport om Mozambique, at mega-projekterne og minesektoren betaler blot cirka fem procent af deres overskud i skatter og royalty. Ifølge lovgivningen skal de dog mindst betale gennemsnitligt 30 procent af overskuddet tilbage til statskassen via selskabsskatter og royalties. 20 Ser man på den eksportværdi mega-projekterne årligt genererer, er det potentielt enorme summer, som landets statskasse Mega-projekternes eksportværdi går glip af hvert år på grund af de manglende skattebetalinger Beløb i millioner 1000 USD Mega-projekternes eksportværdi Schmidt, Arndt og Magaua, pp IMF Country report, June 2011, Mozambique, p IMF Country report, June 2011, Mozambique, p.15. År Det kan som udviklingsland være svært at opkræve skatter fra multinationale selskaber, fordi de ofte rykker deres overskud ud af det land, hvor de har produktion, til datterselskaber placeret i skattely, hvor selskabsskatten er lille og hemmeligholdelsen er stor. På denne måde er det 7

8 muligt for udvindingsselskaberne at skjule, hvor stort deres overskud i Mozambique reelt er, og dermed undgå at betale skat i landet. Global Financial Integrity anslår, at der mellem år 2000 og 2008 hvert år forsvandt 182 millioner USD ud af Mozambique på ulovlig vis. 21 Dette er penge, der ikke er betalt skat af og derved går Mozambiques statskasse glip af store summer. Hvordan løses problemet? De problemer, der er blevet fremhævet ovenfor er alvorlige og bør derfor alle forsøges løst. Det er dog et altafgørende element i en holdbar løsning at få genforhandlet de kontrakter, der er indgået mellem regeringen og de multinationale mineselskaber. Det er især disse kontrakters særaftaler om skat og royalties, der årligt koster den mozambiqanske statskasse store summer, og det er derfor helt nødvendigt at få genforhandlet disse aftaler hurtigst muligt. Det skorter da heller ikke på opfordringer til at gøre netop dette. IMF s landerapport om Mozambique fra juni 2011, opfordrer direkte landets regering til at genforhandle kontrakterne om mega-projekterne for at øge indtjeningen til statskassen fra projekterne. IMF mener det er nødvendigt med en fornuftig løsning, hvor kontrakterne genforhandles, så mega-projekterne bidrager med en fair andel til landets udvikling. IMF nævner samtidig behovet for at udnytte nye indtægtsmuligheder, især dem der kommer fra landets naturressourcer, hvilket også peger mod en øget og mere effektiv beskatning af selskaberne i udvindingsindustrien. 22 På trods af IMF s anbefalinger forholder regeringen i Mozambique sig fortsat stærkt skeptisk til mulighederne for at genforhandle kontrakterne. For nylig blev oppositionens forslag om at genforhandle kontrakterne stemt ned i parlamentet, og en talsmand for regeringen udtalte i den forbindelse, at det ikke er muligt at foretage en unilateral genforhandling fra regeringens side, da dette vil afskrække selskaberne fra at investere yderligere i landet. 23 IMF peger dog på, at det både i Peru og Tanzania har været muligt at genforhandle kontrakter med internationale udvindingsselskaber på en venskabelig og konstruktiv måde. 24 Desuden vil det ifølge IMF også være i de udenlandske selskabers langsigtede interesse at bidrage mere til det samfund de opererer i, så den sociale ro og en bæredygtig udvikling kan sikres. 25 Og IMF står ikke alene med deres anbefalinger til Mozambiques regering. Den velansete økonom Jeffrey Sachs, der er rådgiver for FN s generelsekretær, mener det er absolut nødvendigt at genforhandle kontrakterne. Ved en konference i Maputo i januar 2011 udtalte Sachs, at han bestemt ikke var imod mega-projekterne, men at kontrakterne skal tilgodese begge parter og bør baseres på principper om gennemsigtighed og ærlighed. Ifølge Sachs, så har Mozambique mange ting verden behøver, blandt andet kul, men sådanne ressourcer kan ikke bare gives væk gratis. 26 Udover IMF og Jeffrey Sachs har også økonomi professor Paul Collier fra Oxford University og den norske skatteekspert Odd-Helge Fjeldstad for nylig enstemmigt anbefalet Mozambique at 21 Global Financial Integrity: Mozambique. 22 IMF Country report, June 2011, Mozambique, p Joseph Hanlon: Mozambique MF Country report, June 2011, Mozambique, p MF Country report, June 2011, Mozambique, p Mozambique News Agency. 8

9 genforhandle kontrakterne. Det er ikke skattemæssige undtagelser, der holder mega-projekterne i Mozambique, udtalte Odd-Helge Fjeldstad i oktober Det er med andre ord ganske tydeligt at nærmest alle eksperter mener at Mozambiques regering bør genforhandle kontrakterne med de multinationale mineselskaber. Men alligevel synes landets regering at være meget fodslæbende når det kommer til at tage initiativ til at genforhandle kontrakterne. Det kan synes uforståeligt når det i høj grad er i regeringens interesse at få udarbejdet nogle nye aftaler, der i langt højere grad tilgodeser landets statskasse. Anbefalinger Mozambiques naturressourcer tilhører landets befolkning. Derfor er det fuldstændig nødvendigt, at regeringen arbejder for at få så mange indtægter ud af ressourcerne som muligt. Når først naturressourcerne er blevet udvundet, er de væk for altid og kommer aldrig igen. Der er således kun én chance for at få en rimelig betaling for ressourcerne og derfor haster det med at få forhandlet sig frem til nogle bedre betingelser med de multinationale mineselskaber. Kun på denne måde kan naturressourcerne være med til at finansiere en bæredygtig udvikling for landets befolkning. For at opnå dette anbefaler IBIS følgende: Mozambique bør, gerne i samarbejde med internationale partnere, styrke den lovgivning, deriblandt mineloven, der regulerer landets udvindingssektor. Det er også vigtigt at kapacitetsopbygge de institutioner, der kontrollerer og forhandler med mine- og olieselskaberne. Der bør indføres gennemsigtighed angående, hvilke betalinger regeringen modtager fra de multinationale virksomheder. Dette kan ske ved at gennemføre den igangsatte implementering af EITI s standarder for rapportering. Denne proces bør færdiggøres hurtigst muligt og Mozambique bør derefter årligt offentliggøre en EITI-rapport. De kontrakter, der indgås med multinationale selskaber om landets mega-projekter bør også lægges offentligt frem, så landets indbyggere har adgang til dem. Regeringen i Mozambique bør hurtigst muligt som anbefalet af IMF tage initiativ til at genforhandle de kontrakter, der er indgået med multinationale selskaber omkring landets mega-projekter, for at få en mere rimelig betaling fra selskaberne i form af skatter og afgifter. Samtidig bør alle særaftaler angående skattebetalinger opgives, så alle megaprojekterne betaler selskabsskat efter landets allerede eksisterende lovgivning på området. USA og EU bør hjælpe Mozambique med at bremse kapitalflugten fra landet, og andre udviklingslande, ved at implementere en lovgivning, der pålægger multinationale virksomheder at rapportere om deres omsætning, overskud, køb & slag og skattebetalinger for hvert enkelte projekt og hvert enkelt land de opererer i. Danmark bør gå forrest i EU for at få implementeret en sådan lovgivning på europæisk plan. 27 CIP, The case of Mozambique, p.12. 9

10 Litteratur African Economic Outlook: Mozambique, ozambique.pdf EITI: First report on the Extractive Industry Transparency Initiative in Mozambique, Global Financial Integrity: Illicit Financial Flows from Developing Countries: , Mozambique, Hanlon, Joseph: Mozambique 179, 180 & 187, News reports & clippings, International Monetary Fund: IMF Country report, Mozambique, Kenmare Resources: Annual report, Killian, Sheila: Driving the Getaway Car? Ireland, Tax and Development, Mozambique News Agency: Jeffrey Sachs calls for renegotiation of mega-projects, Selemane, Tómas & Dionísio Nombora, Centro de Integridade Pública Mocambique (CIP), The Case of Mozambique, glish.pdf Sonne-Schmidt, Christoffer; Arndt, Channing & Magaua, Mónica: Contribution of Mega- Projects to GDP in Mozambique, onne_scmidt_et_al.pdf The World Bank: IDA at Work: Mozambique: Mining an Opportunity, K:141310~pagePK:34370~piPK:34424~theSitePK:4607,00.html 10

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 170 Offentligt

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS April 2011 IBIS Analyse Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS En virksomhed kan ikke udøve en aggressiv skatteplanlægning, der reducerer skattebetalinger

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

IBIS Analyse Zambia Maj 2010

IBIS Analyse Zambia Maj 2010 IBIS Analyse IBIS Analyse Zambia Maj 2010 Resumé Zambia er en af verdens førende kobbereksportører. Men kobberindustrien bidrager kun meget lidt til at finansiere uddannelse, sundhed og udvikling i Zambia.

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

DENNE MEDDELELSE OG INFORMATIONERNE HERI ER IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE ELLER VIDEREGIVELSE, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, TIL ELLER I USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Kapitalflugt. Handel, udvikling og skat. produceret af skattegruppen i Ibis Aarhus 2013

Kapitalflugt. Handel, udvikling og skat. produceret af skattegruppen i Ibis Aarhus 2013 Handel, udvikling og skat Kapitalflugt Indledende om IBIS 2 Kapitalflugt 2 Indledende 2 Hvad er kapitalflugt? 3 Hvordan foregår kapitalflugt? 4 Skattely - hvad er det? Og hvad er deres rolle i kapitalflugt?

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt bayerngas danmark Til medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Your ref: Our ref: DM#58863 Date: 16. maj

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne: For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun

VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Hvad er BEPS? Base Erosion and Profit Shifting (BEPS): Formålet med BEPS er et internationalt samarbejde om at lukke skattehuller. Fokuspunkter

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bilag 2 Interview med Lars Koch

Bilag 2 Interview med Lars Koch Bilag 2 Interview med Lars Koch Semistruktureret ekspertinterview. Starttidspunkt: 9. december 2013 kl. 8.30 Sluttidspunkt: 9. december 2013 kl. 9.15 Interviewer: Sune Thuesen og Mads Damgaard Petersen

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen?

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? November 2016 Udenrigsøkonomi Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? Eksport i udenrigshandelsstatistikken er hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, mens eksport i betalingsbalancen

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Skat har en plan 1. del

Skat har en plan 1. del - 1 Skat har en plan 1. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT offentliggør hvert år en plan over, hvilke brancher eller skatteområder skattevæsenet det kommende år særligt vil interessere

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere