STEREOSKOPI - et værktøj i den geologiske kortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEREOSKOPI - et værktøj i den geologiske kortlægning"

Transkript

1 N Y T F R A G E U S G E O L O G I VANDPROBLEMER I ZIMBABWE STEREOSKOPI - et værktøj i den geologiske kortlægning N R. 3 D E C E M B E R

2 Vandproblemer i Zimbabwe Jens Stockmarr Historien om vandforsyningsproblemer i Afrika, nær den grågrønne, grumsede Limpopoflod i Zimbabwe Gabon Congo Zaire Tanzania Kenya GEUS bliver i stigende omfang bedt om at deltage ved bedømmelse af de geologiske forhold i udlandet, som er af betydning for en hensigtsmæssig udnyttelse og beskyttelse af naturressourcer, ikke mindst på vandområdet. Institutionen har efterhånden opbygget en del erfaring på området, ved at specialister fra GEUS har deltaget i flere internationale vandforsyningsprojekter bl.a. i Afrika og Indien. Kombineret med viden og erfaring indhøstet gennem mange års arbejde med grundvand i Danmark er GEUS derfor godt ruster til at kunne påtage sig opgaver indenfor vandforsyningsområdet i udlandet. GEUS blev således anmodet om at deltage ved bedømmelse af de hydrogeologiske forhold, der har betydning for feskvandsforsyningen til byen Bulawayo i Zimbabwe. Angola Namibia Botswana Sydafrika Zambia Malawi Mocambique Zimbabwe Madagaskar Figur 1. Kort over det sydlige Afrika med Zimbabwe. Det sydlige Afrika er karakteristisk ved at vinteren er en tørkeperiode,som varer ca.5 måneder.når det så endeligt bliver regnvejr i regntiden eller sommerperioden falder nedbøren ofte som voldsomme tordenbyger. Resultatet er at det meste af regnvandet skylles direkte ud i floderne, som fører vandet bort, før vandet kan opsuges af jorden. ZAMBIA Zambezi Francistown BOTSWANA 250 km Kafue Kariba Sø Victoriafaldene Hwange M A T A B ZIMBABWE E Lusaka Sawmills Nyamandhlovu Bulawayo L E L A N D Harare Limpopo Mutare Save MALAWI Tete Zambezi MOZAMBIQUE Beira På kanten af Kalahari-ørkenen, i det vestlige Zimbabwe ligger Byen Bulawayo. Byen har en befolkning på godt indbyggere. Byen, der er karakteriseret ved så brede gader at et oksefirspand kan vende, har en vis industriel udbygning med ca ansatte. Bulawayo ligger, som de fleste større byer i Zimbabwe, i højlandet (ca m o.h.) på hovedvandskellet mellem floderne Zambezi og Limpopo. Det Figur 2. Typisk gadebillede fra Bulawayo, vejene er så brede at man uden besvær kan vende med et oksefirspand. giver et behageligt klima, men det giver også problemer med vandforsyningen. Indtil 1992/93 blev byens vandforsyning dækket fra fem opdæmmede søer på bifloder til den grågrønne, grumsede Limpopoflod hvor febertræerne gror. De opdæmmede søer har en kapacitet på 8 gange biflodernes årlige vandføring eller 363 mio. m 3, så der var ingen mulighed for yderligere udbygning af vandindvindingen med mindre der blev opdæmmet søer meget langt nedstrøms, væk fra Bulawayo. Tørkeperioder Bulawayo har i tidens løb oplevet adskillige tørkeperioder med vandrationering til følge, men i 1991/92 oplevede man den værste tørke i mands minde; og i 1994/95 var nedbøren endnu ringere. Som følge af tørken i 1991/92 blev Bulawayo erklæret for Public and Underground Water Shortage Area og både befolkningen og industrierne blev sat på vandrationering. Det gik selvfølgelig ud over produktionen og medførte endvidere adskillige blokeringer på 2

3 V A N D P R O B L E M E R I Z I M B A B W E 1993 til august 1995 var den daglige vandføring i ledningen m 3. I vinteren 1995/96 steg vandføringen til over m 3, hvilket medførte protester fra bønderne i området, der kunne se vandspejlet i deres brønde synke. I mellemtiden havde Danida bedt et lokalt firma om en vurdering af de hydrogeologiske forhold i området.allerede da firmaets rapport blev præsenteret i en foreløbig udgave, blev det klart, at der var problemer for grundvandsmagasinet. Og umiddelbart efter blev vandføringen i vandledningen mindsket til m 3 pr. dag. Figur 3. Zambezi floden over Victoriafaldene danner grænse mellem Zimbabwe, Botswana, Zambia og Namibia. Da rapporten med den hydrogeologiske undersøgelse og opstilling af en grundvandsmodel blev præsenteret for Danida blev GEUS opfordret til at vurdere rapporten, sammen med tre tidligere gennemførte undersøgelser: kloaknettet. Det kunne let have forårsaget hygiejniske problemer for såvel befolkning som fødevareindustri. Nyamandhlovu området km nord for Bulawayo ligger et betydningsfuldt landbrugsområde, øst for landsbyen Nyamandhlovu. Området er et af Zimbabwes mest intensivt dyrkede landbrugsområder, med stor produktion af grøntsager og mejeriprodukter. Jordbunden er meget frugtbar og velegnet til kunstvanding. Produktionen fra området forsyner den vestlige del af Zimbabwe, med minebyen Hwange, turistbyen Victoria Falls og det øvrige Matabeleland. Endvidere eksporteres grøntsager til Botswana og i mindre grad til Europa og USA. En væsentlig forudsætning for denne landbrugsproduktion er et grundvandsmagasin, der muliggør den udstrakte brug af kunstvanding. Uden dette grundvandsmagasin havde der kun været en meget lille landbrugsproduktion i området. Nyamandhlovu vandledningen Da Bulawayo blev erklæret i en nødsituation var det meget naturligt at kaste sine øjne på det kendte og ikke så fjerntliggende Nyamandhlovu grundvandsmagasin. Det blev besluttet at konstruere en kildeplads i grundvandsmagasinet og bygge en vandledning til Bulawayo, med en daglig kapacitet på m 3 grundvand. Kildepladsens over 100 boringer blev bygget af lokale firmaer, mens vandledningen blev lagt af et sydafrikansk firma, med støtte fra Danida. Hydrogeologisk undersøgelse Vandledningen var færdig i 1993 og fra Kubikmeter pr. dag Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober en grundlæggende vegetationsundersøgelse; en undersøgelse af vandledningens betydning for befolkning og økonomi; og, en undersøgelse af, hvem der bestemmer hvad omkring vandforsyningen. Nyamandhlovu grundvandsmagasinet udgøres af en ca. 100 meter tyk jurassisk sandsten, lokalt kendt som Forest Sandstone. Denne sandsten er udbredt langt udenfor Nyamandhlovu området og an- November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Figur 4. Gennemsnitlig daglig pumpning gennem Nyamandhlovu - Bulawayo vandledningen fra februar 1995 til marts 1996 og forventet pumpning fra april til juli

4 V A N D P R O B L E M E R I Z I M B A B W E 5-års periode, af hensyn til bevaring af landbrugets vandingsmuligheder. Men før der sker en flytning af indvindingen er det vigtigt at økonomisere med de ressourcer man har. Derfor er det anbefalet at der sker en forbedring af den nuværende vandindvinding, der tilsyneladende lider under manglende styring og betydeligt forfald af pumper og boringer. Samtidig må vandindvindingen holdes på så lavt et niveau som muligt. Figur 3. De løvfældende træer står nøgne i vinter tørtiden i det nordlige Zimbabwe. vendes også i Botswana som grundvandsmagasin. Resultater af undersøgelsen Det blev meget hurtigt klart at grundvandsmagasinet var overudnyttet og at grundvandsspejlet allerede var sænket betydeligt. Det blev også klart at grundvandsstanden også før etableringen af vandledningen var begyndt at falde så småt. Selv om oplysningerne kun dækker en periode siden 1989 var det således klart, at der ikke var plads til både vandforsyning af Bulawayo og kunstvanding af landbrugsjord i det omfang det hidtil er sket. Der var givet en række anbefalinger i den hydrogeologiske undersøgelse og opbygget en grundvandsmodel for Nyamandhlovu grundvandsmagasinet. GEUS har været enig i de fleste anbefalinger, men har fundet det nødvendigt at forstærke og udvide dem. En fortsættelse af vandindvindingen, således som den er sket i de sidste år, vil få næsten uafvendelig skadelig betydning for landbruget. Og da landbruget er af væsentlig betydning for forsyningen med grøntsager i det vestlige Zimbabwe, og i øvrigt ikke kan flyttes, må det anses for rimeligst at finde andre områder, hvorfra der kan indvindes vand til forsyning af Bulawayo. Grundvandsovervågning For landbruget i Nyamandhlovu området må det imidlertid tillige anbefales at der sker en optimering af vandindvindingen for at formindske vandspild. Endvidere er det væsentligt at man begynder at overvåge grundvandskvaliteten, for at sikre viden om lokalbefolkningens eget drikkevand. Der er allerede konstateret en betydelig nitratforurening i Nyamandhlovu grundvandsmagasinet, op til 150 mg/l nitrat, svarende til 3 gange grænseværdien i Danmark; og når der er nitrat er der sikkert også pesticider, for der er et stort pesticidforbrug i det intensive landbrug i området. Bulawayo bør straks begynde at finde en anden kildeplads, og den hydrogeologiske undersøgelsesrapport har anbefalet at søge yderligere ca. 30 km mod nordvest til området omkring en landsby kaldet Sawmills, med det formål indenfor en årrække at kunne flytte hele indvindingen fra området ved Nyamandhlovu til området ved Sawmills. GEUS har skønnet at der bør ske en flytning af vandindvindingen indenfor en Vandledning fra Zambezi floden Der er i Zimbabwe et vist engagement for at løse alle vandforsyningsproblemerne ved at bygge en vandledning fra Zambezi floden til Bulawayo, en strækning på flere hundrede kilometer. Danidas svenske søsterorganisation Sida er til en vis grad gået ind i studier i området, men en sådan vandledning bliver meget kostbar og vanskelig at forrente for en by som Bulawayo. Det ville svare til at Århus f.eks. skulle hente sit vand i Slesvig-Holsten fra Ejderen. Fremtidens vandforsyning GEUS har derfor anbefalet at Departementet for Vandressourcer i Zimbabwe hurtigst muligt tager initiativ til at kortlægge et stort område km nordvest for Bulawayo med henblik på at finde tilstrækkeligt vand til at dække byens vandbehov i en rimelig fremtid. Samtidig bør der udarbejdes en langsigtet strategi for fremtidens vandforsyning, herunder den mulige forsyning fra Zambezi floden. I det nuværende indvindingsområde bør der etableres et samarbejdsforum med de lokale bønder, således at man i fællesskab kan sikre den lokale grundvandsressource for fremtiden. Det skal bl.a. ske ved at der etableres et regelsæt for en bæredygtig vandindvinding og bønderne vejledes i optimal udnyttelse af det indvundne vand med mindst mulig forurening og spild. Endvidere bør der iværksættes et program til overvågning af vandindvindingen og grundvandets kvalitet. 4

5 STEREOSKOPI - et værktøj i den geologiske kortlægning Stig Schack Pedersen Billeder med 3-dimensionel(3-D) virkning, stereobilleder, er blevet meget populære, og man kan få bøger med skjulte billeder, hvor man kan få det hemmelige billedindhold frem, hvis man er i stand til at de-fokusere stereobilledet ud af de farverige illustrationer. Forudsætningen for at kunne danne stereobilledet er, at der i illustrationen findes gentagelser af samme figur, set fra forskellig vinkel, som man kan få til at lappe over hinanden, med eller uden optiske hjælpemidler. Det at få billeder til at virke tredimensionalt kaldes stereoskopi, og det er altid en overrakelse første gange et billede rejser sig op fra den plane billedflade. Stereoskopi er ikke kun legetøj og illustrationskunstmagi. Siden man i fotografiets barndom opdagede stereoskopi-effekten har man arbejdet seriøst med dette værktøj, specielt ved flyfotografering. Når man flyver hen over et landskab i samme højde og med samme retning, kan man optage en stribe flybilleder med stereoskopisk overlap. Man kan derefter ved tegnebordet fremstille 3-D modeller af landskabet til brug for kortlægning og planlægning. Figur 1. Udsnit af to flyfoto fra nunatakområdet i Prinsesse Caroline Mathilde Alper. Den stereoskopiske effekt opnås ved at fokusere på det ene billede, og derefter lade det andet defokuserede billede glide ind over det første. Når stereoeffekten opnås rejser de sylespidse nunatakker sig op mod beskuerens øje. Nunatakkerne består af basalter, som overlejrer den proterozoiske Independence Fjord Sandsten. Kontakten mellem de to enheder ses i fjeldvæggen øverst i billedet. Nunatakkerne ydertst til venstre består også af Indepencence Fjord Sandsten, men de sorte striber her er dolerit sills (oprindeligt vandretliggende gangintrusioner), som p.g.a. den Caledonske foldning nu hælder stejlt. Teorien bag stereoskopi er forholdsvis enkel. Den iagttagede højde eller størrelse af en genstand er en funktion af vinklen, hvorunder genstanden betragtes.vinklen er en funktion af den parallaktiske afstand.ved at måle afstandsforskellen mellem top og fod af en genstand i billedet fås således et udtryk for højden. At måle stereoskopisk i fotografier betegnes fotogrammetri. I Danmark findes et helt institut for fotogrammetri. Da fotogrammetri mest anvendes i forbindelse med udtegning af kortplaner fra flyfoto foregår forskningen i fotogrammetri ved Institut for Landmåling og Fotogrammetri på DTU (nu en afdeling under Inst. f. Planlægning). Fotogeologi Fotogeologisk tolkning ved hjælp af stereoskopi har været og er meget anvendt Figur 2. Stereoskopibilleder af Ingolf Fjord. På flyfotoet til højre er der ude i vandet anført noter fra den geologiske feltkortlægning. Disse noter er uundværlige for billedanalysen og bjergartsidentifikationen ved den efterfølgende fotogeologiske tolkning. Det er dog ikke meget information, som kan hentes ud fra stejlvæggen, hvor den sorte slagskygge midt på dagen skygger for indsynet. Men ved hjælp af skråbilledoptagelse et par timer efter midnat (hvor solen står i nord i denne del af verdenen!!!) lykkedes det at få en meget flot serie terrestriske billledoptagelser, som blev anvendt i den geologiske profiludtegning (se Figur 4). inden for den geologiske kortlægning. Grunden til at anvende denne metode i arbejdet skal bl.a. ses i lyset af, at omkostninger til feltarbejde bliver dyrere og dyrere. Den store fordel ved fotogeologisk udtegning er, at man kan skaffe sig overblik over meget store områder, og man kan skaffe sig detaljerede kortinformationer over områder, som er dårligt eller slet ikke kortlagt, og endelig at man kan kortlægge områder, som ved traditionelt feltarbejde er vanskeligt tilgængelige. Fremtidige perspektiver ved en fotogeologisk kortlægning er, at man kan foretage målinger af fænomener i naturen, som ændrer sig med tiden, f.eks. gletscheres vækst eller tilbagesmelt- 5

6 ter på Grønland.Ved udgangen af 1995 er der i Flyfotolaboratoriet udtegnet topografi og geologi i områder, der sammenlagt dækker ca. 40% af Grønlands isfrie arealer. Alle data findes i laboratoriets database over digitale kort (3-D, XYZ-data). De fleste områder er udtegnet med henblik på fremstilling af kort i målforholdet 1: Figur 3. Det stereoskopiske instrumentel opstillet i Kortlægningsafdelingen på GEUS.Til højre sidder geologen fordybet i stereoskopiske betragtninger i det analoge stereorestitution instrument PG2. Stereoskopets mekanik er forbundet med en computer, hvorved en kontinuert registrering af XYZ-koordinater kan opsamles og overføres til såvel plotterbordet som til en database. Flyfotoene er monteret øverst i instrumentet under to lysgivere. Et håndhjul under objektiverne gør det muligt for operatøren af bevæge flydemærket rundt i den tredimensionelle stereomodel. På plotterbordet til venstre ses et udsnit af det geologiske kort over Prinsesse Caroline Mathilde Alper. Hele kortet er udtegnet fra præcist koordinatsatte og oprettede flyfoto-stereomodeller. ning, og dannelse af marine forlande eller opbygning af marskområder. En helt speciel disciplin som er udviklet i de seneste år er nøjagtige og målfaste udtegninger af geologiske profiler ved hjælp af terrestrisk fotogrammetri. Betegnelsen terrestrisk er oprindelig påhæftet stereo fotooptagelser på jorden, dvs. optagelser med horisontal optisk akse af genstande i modsætning til flyfoto optagelser med lodret eller vertikal optisk akse (lodbilleder). Skråbilleder er trivialnavnet på foto optaget med en hældende optisk akse i forhold til lodret. Det er den sidste type af billedoptagelser, der anvendes i profiludtegning, da man hermed er i stand til at optage foto med den optiske akse vinkelret på en skrånende bjergside. Fotogeologisk kortlægning på GEUS Ved Kortlægningsafdelingen på GEUS blev der for omkring 20 år siden oprettet et Flyfotolaboratorium. På det tidspunkt stod det daværende Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) overfor indledningen til det første store, moderne kortlægningsprojekt i Nordgrønland ( ). Forudsætningen for at gennemføre det store projekt var, at der kunne tilvejebringes moderne topografiske kort, hvorpå de indsamlede data og resultater kunne indtegnes. Kvaliteten af de eksisterende topografiske kort var utilstrækkelig - kortene havde geometrisk forvrængning på op til 15 km, og der var for få detaljer. Derfor anskaffede Kortlægningsafdelingen et Stereo-restitutions-instrument, i daglig tale forkortet til Stereoplotter, til brug for udtegning af topografiske kort til brug for planlægningen af det geologiske feltarbejde. Stereoinstrumentet er forsynet med: XYZimpulsgiver; et automatisk plotterbord; og en computer til styring af: datafangst; vedligehold af database; og kørsel af programmer ved beregning af geologiske parametre. Instrumentet gør det muligt med stor geometrisk nøjagtighed at opmåle og tolke stereoskopiske flybilledmodeller. I dag indgår fotogeologisk tolkning som et naturligt led i mange kortlægningsprojek- Der er opstået et stigende ønske om, at Flyfotolaboratoriets store database vedrørende 3D digitale kort over Grønland bliver gjort alment tilgængelige for brugere, såvel på GEUS som eksternt. I de kommende år vil der derfor blive arbejdet på at udføre redigerings- og modelleringsopgaver ved hjælp af en ARC-INFO arbejdsstation. Det vil medføre en bedre kommunikation med eksterne brugere og ikke mindst gøre det muligt at samkøre andre typer af data, f.eks. fra de geofysiske kortlægninger. Profiludtegning ved hjælp af multimodel fotogrammetri Opmåling og udtegning af geologiske profiler ved hjælp af multimodel fotogrammetri, ved anvendelse af en Kern DSR 15 analytisk plotter, blev udviklet omkring 1990 ved Institut for Landmåling og Fotogrammetri, DTU (K. Dueholm 1992 i Rapp. Grønlands Geol. Unders. nr. 156). Dette instrumentel med tilkoblede computerfaciliteter er et enestående redskab for geologisk tolkning og udtegning af lange, velblottede profiler, som man f.eks. finder dem i Grønland, men er også velegnet til opmåling af klintprofiler i Danmark, som f.eks. Stevns Klint, Møns Klint og Lønstrup Klint. Metoden går ud på at optage en serie skråfoto af profilet fra fly. Flybillederne skal tages med 60% overlap, så der kan oprettes stereomodeller for hver optagelse. Billederne monteres og oprettes ved indmåling af UTM-koordinater på hver enkel stereomodel i stereoinstrumentet. Det er herefter muligt ved hjælp af et XYZ-koordinat registrerende målmærke, målfast at udtegne hele profilet, endda ved en kontinuert fortsættelse af strukturer fra en model til en nabomodel. Selve profiludtegningen foregår ved, at hver laggrænse og forkastning følges med målmærket, hvorved dets koordinater registreres 6

7 meter over havniveau m Top 865 Top 1322 Figur 4. Den stejle fjeldvæg på sydsiden af Ingolf Fjord, fotograferet ved midnatstid. Det geologiske profil er udtegnet ved hjælp af terrestrisk fotogrammetri fra fotoet samt to nabofoto med stereoskopisk overlap på 60%. Top 1100 Strukturer Caledonsk bjergkædefoldning - ca. 400 mill. år Rifttektonik, synmagmatiske ekstensionelle forkastninger - ca mill. år Intrusive bjergarter (Mellem Proterozoikum) Yngste dolerit sill intrusioner Grovkornede doleriter tilhørende hovedfasen af sill intrusioner Ældste dolerit sill intrusioner Fødegange for basalter og irregulære intrusive legemer Sedimentære bjergarter (Mellem Proterozoikum) Kvartsitisk sandsten Basalter, pudelavaer og vulkanske breccier Vulkansk aske og hyaloklastiske sandsten Arkosiske sandsten og sedimentære breccier digitalt. Herved kan datafiler med alle profildata overføres til andre computere, hvor den endelige redigering og profiludtegning kan foregå. Fotogeologi i Nordøstgrønland Et godt eksempel på geologisk kortlægning udført inden for de sidste par år ved hjælp af fotogrammetri er kortlægningen af - Prinsesse Caroline Mathilde Alper i Nordøstgrønland. Området omfatter foruden Prinsesse Caroline Mathilde Alper tillige Prinsesse Elisabeth Alper, Lynn Ø og dele af Hovgård Ø, i alt ca km 2. Store dele af området består af nunatakker og stejle bjerge, der vanskeliggør feltarbejdet. Kortlægningen har derfor været suppleret med et omfattende fotogeologisk udtegningsarbejde foruden den systematiske topografisk udtegning, som var forudsætningen for overhovedet at kunne gå i gang med feltarbejdet i Nordøstgønland. Dette forberedende kortlægningsarbejde blev udført ved hjælp af Flyfotolaboratoriets Kern PG2 stereoplotter. Bjergene i Prinsesse Caroline Mathilde Alper er opbygget af prækambriske sandsten, som er gennemsat af en stor mængde basiske sills (fladtliggende doleriter af basaltsammensætning, som er skudt ind mellem lagdelingen i sandstenene). Disse bjergarter formodes at være omkring 1700 til 2000 mill. år gamle. To tykke lavasekvenser på henholdsvis en halv og én kilometer forekommer i sandstensaflejringerne, og desuden optræder der lag af konglomerater og breccier. For omkring 400 mill. år siden, under den Caledonske bjergkædefoldning, blev lagene foldet og skubbet op i store overskydninger. Det fotogeologiske forarbejde blev fulgt op af feltarbejdet i sommeren 1995, hvor flere bjergtinder blev besteget med udgangspunkt i teltlejre beliggende i 500 til 900 meters højde. Med teltlejre i denne højde er det ikke usædvanligt, at man må ligge stille et døgns tid eller mere og vente på at en snestorm raser af, inden man kan komme ud i fjeldet igen.adskillige nunatakker blev besøgt med helikopter. Ofte måtte helikopteren her lande på en lille bjerghylde for at geologen kunne samle sten og tage målinger af lagstillingen. Men endnu oftere måtte man opgive at komme ned på bjergtinderne, da de var for stejle og bjergtoppene for små til, at man kunne sætte en fod ned. Efter feltsæsonen blev det fotogeologiske laboratoriearbejde taget op igen, og et nøjagtigt geologisk kort blev udtegnet med udgangspunkt i alle de mange feltdata. Herefter blev de feltkontrollerede geologiske grænser digitaliseret og plottet ud. Desuden var de geologiske enheder blevet opmålt og samordnet i en overordnet geologisk ramme. To store fjorde skærer sig igennem området, Ingolf Fjord og Hekla Sund. Langs disse fjorde står kilometerhøje profiler blottet 7

8 POSTBESØRGET 0900 KHC BLAD og spejler bjergpartiernes smukke formationer ned i den blanke is- og vandflade. For at få et instruktivt billede af Prinsesse Caroline Mathilde Alpers opbygning er det naturligt at præsentere et par geologiske tværsnit igennem området. Dette kunne gøres ved at konstruere profilerne ved hjælp af en terrestrisk multimodel fotogrammetrisk udtegning. Der blev derfor optaget en stribe flyfoto af klippevæggene til brug for udtegning af profilet i den analytiske plotter. Dette arbejde afslørede, at der ikke alene var tale om en Caledonsk foldning og overskydningsdække, men at der tillige gemte sig en tidlig forkastningstektonik i komplekset, som må have været aktiv samtidig med vulkanismen. I fremtiden vil en af de oplagte muligheder i den fotogrammetriske kortlægning være udtegningern af kortplaner i områder, hvor man planlægger mineaktiviteter. I Nordøstgrønland blev der under feltarbejdet fundet en rig kobber-mineralisering knyttet til en af lavasekvenserne. Ud fra fotogeologiske målinger kan det beregnes, at lavasekvensen, som er foldet i en stor antiklinal fold, er et cylindrisk legeme, som dykker omkring ti grader mod syd. Med en strukturel analyse af legemets opbygning vil det være muligt at planlægge, hvor efterforskningsboringer bør placeres, og siden hvordan en brydning kan tilrettelægges. Muligheden for en malmbrydning afventer dog en lang række analyser af mineralforekomstens lødighed og siden konkrete beregninger af tonnagen ud fra de strukturelle målinger. Stereoskopiske fremtidsperspektiv Stereoskopi er vores baggrund for at kunne se tre-dimensionelt og for at kunne vurdere afstande optisk. Fremtidsperspektivet for den stereoskopiske kortlægning er nært knyttet til opbygningen af 3Dmodeller. Med de nye computerfaciliteter er det i dag muligt at skabe en fiktion af at bevæge sig igennem et 3-D landskab, som om man sad i en helikopter, en såkaldt virtual reality. Det følgende trin bliver at kunne styre et målemærke i denne 3-D model, hvorved det bliver muligt optage nye data. F.eks. vil det i denne type af modeller være let at følge et bestemt lag fra et fjeld på den ene side af en dal til lagets fortsættelse på den anden side af dalen. I tilknytning hertil kan man nævne referenceopmålinger af lagserier og 3-D analyser af forkastningsmønstre, og det vil blive muligt at agere feltgeolog fra sin kontorstol. Men som ved al anden fremtidsudvikling er det umuligt at sætte begrænsninger på forskningsmulighederne med de kommende stereoskopiske og computerstyrede instrumenter. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), er en forskningsog rådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet. Institutionens hovedformål er at udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser på miljø- og energiområdet samt at foretage geologisk kortlægning af Danmark, Grønland og Færøerne. GEUS udfører tillige rekvirerede opgaver på forretningsmæssige vilkår. Interesserede kan bestille et gratis abonnement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS. Bladet udkommer 4 gange om året. Henvendelser bedes rettet til: Knud Binzer på GEUS. GEUS giver i øvrigt gerne yderligere oplysninger om de behandlede emner eller andre emner af geologisk karakter. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeret af geolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen. Skriv, ring eller mail: GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Thoravej 8, 2400 København NV. Tlf.: Fax.: geus@geus.dk Hjemmeside: GEUS publikationer: Alle GEUS udgivelser kan købes hos Geografforlaget. Henvendelse kan ske enten på tlf.: eller telefax: Adressen er: GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup ISSN Produktion: Carsten Thuesen, GEUS Grafisk Tryk: From & Co. Forsidebillede:Victoriafaldene fotograferet af Jens Stockmarr Illustrationer: Carsten Thuesen 8 8

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Handlingsplan 2007 Ringsted Vandsamarbejde I/S

Handlingsplan 2007 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2007 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indholdsfortegnelse: 1 Baggrund for handlingsplanen -- 1.1 Beskrivelse af vandsamarbejdet -- 1.2 Formål med handlingsplanen 2 Forslag til aktiviteter -- 2.1

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning

Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning Velkommen til temamøde om kvælstofudvaskning Dagens program Kl. 13:00 Velkomst Kl. 13:10 Baggrund for indsatsplanlægning og grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune. v/ Birgitte A. Hollænder, Aalborg Kommune

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

med en ydelse på mindst 80 m 3 /t.

med en ydelse på mindst 80 m 3 /t. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Leif Søndergaard Adr. Baldershave Førstballevej 45 Lindeballe 7321 Gadbjerg 10. marts 2014 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe en ny boring Boringens

Læs mere

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed

Læs mere

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Borgermøde om lukning af Taastrup Valby Kildeplads. Høje-Taastrup Kommune den 26. juni 2018

Borgermøde om lukning af Taastrup Valby Kildeplads. Høje-Taastrup Kommune den 26. juni 2018 Borgermøde om lukning af Taastrup Valby Kildeplads Høje-Taastrup Kommune den 26. juni 2018 Hvor er vi? 207.72 Boringer der måler afstanden ned til grundvandet Om Taastrup Valby Kildeplads Taastrup Valby

Læs mere

Anvendelse af georadar

Anvendelse af georadar Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det

Læs mere

Jordforureningsindsatsen hvad nytter det?

Jordforureningsindsatsen hvad nytter det? Jordforureningsindsatsen hvad nytter det? - nogle tanker fra vandforsyningen ATV Jord og grundvand 24. april 2017 Anders Bækgaard VandCenter Syd A/S I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion

Læs mere

24. Maj 2018 kl NETVÆRKSMØDE 24. MAJ 2018 KL TIL 15.30

24. Maj 2018 kl NETVÆRKSMØDE 24. MAJ 2018 KL TIL 15.30 24. Maj 2018 kl. 9.30 15.30 NETVÆRKSMØDE 24. MAJ 2018 KL. 9.30 TIL 15.30 PROGRAM Kontrolprogrammer og eksterne myndigheder. 9.30 Velkomst 9.40 Om Vordingborg Kommune 10.00 Region Sjælland v/nanette Schouw

Læs mere

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen Regionernes indsats overfor punktkilder Hanne Møller Jensen Regionernes indsats Håndterer risiko fra punktkilder efter princippet: Mest miljø for pengene Samlet budget 2017: 434 mio. kr. heraf anvendes

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009

Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere