Israel/Palæstina konflikten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Israel/Palæstina konflikten"

Transkript

1 SRP Israel/Palæstina konflikten Sprog, magt og historiebrug i den israelsk/palæstinensiske konflikt Johanna Klett Mortensen 3.v, Hvidovre Gymnasium SAA-MeB-MaB Fagkombination Samfundsfag og historie Vejledere Iben Kristine Engberg og Karen Steller Bjerregaard 1

2 Abstract This paper is about the conflict between Israelis and Palestinians. Focus is on the wall and the Jewish settlements. It is on the deliberate use of certain words and specific terms, and on the power that language can have if it is used correctly. The possibility of a solution when the past is used in the argumentation of both sides is discussed. An analysis of two grass roots movement s (one from each side) use of linguistic tools to influence peoples view on reality, has lead to the conclusion that the Palestinian organization wishes to portray the Palestinian people as victims of an apartheid system, built by Israel, to win the international community s sympathy and therefore their desire to help the Palestinians. The Israelis use Palestinian terror attacks as an excuse for the wall and they call it the security wall. They use language to try and reverse the situation and depict the Palestinians as the bad guys. If a solution is to be reached in the future both the Palestinians and the Israelis have to stop thinking of the whole area as rightfully theirs. If they will not compromise, a solution will never become a reality. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning... 4 Redegørelse - Det historiske grundlag og situationen i dag... 5 Historien bag fra ofre til bøller... 5 Situationen i dag... 8 Muren som gnidningspunkt... 8 De jødiske bosættelser... 9 Diskursanalyse - Apartheid eller sikkerhed Den palæstinensiske historie Muren Bosættelser - en del af apartheidsystemet Den israelske historie Et uskyldigt hegn Bosættelser Diskurs i Israelsk politik Diskussion - Historiebrug og fremtidige løsningsmuligheder Kollektive offerhistorier leder til identitetsdannelse Tid til en løsning Oslo-aftalen Det vi lærer videre Konklusion Litteraturliste

4 Indledning I oktober måned var jeg på studietur til Israel/Palæstina. På turen samlede jeg empiri til denne opgave, og gennem oplevelser har jeg fået en forståelse for konflikten, som jeg ikke tror, man kan få udelukkende ved at læse de utallige tykke bøger, der er skrevet om emnet. Jeg fik snakket med unge mennesker på begge sider, hørt aktører og eksperter tale om konflikten og mødt almindelige mennesker, som påvirkes af situationen på den ene eller den anden måde. En ting jeg finder interessant, er den måde der blev talt om konflikten på. Palæstinenserne var ivrige efter at fortælle om israelernes ugerninger, mens israelerne levede mere eller mindre normale liv, slet ikke påvirkede af konflikten på samme måde som palæstinenserne, og derfor var de ikke ligeså interesserede i at tale om den. Når israelere så talte om konflikten, brugte de helt andre ord og fortalte en helt anden historie end den, jeg havde hørt på den palæstinensiske side af muren. Denne opgave kommer derfor til at handle om diskurs og historiebrug. Jeg vil starte med at redegøre for konfliktens grundliggende problemstillinger: Det historiske grundlag for at konflikten opstod, og det konflikten har udviklet sig til at være i dag. Derefter vil jeg analysere en israelsk og en palæstinensisk organisations sprogbrug, og se hvordan de med sproglige tricks, virkemidler og italesættelse argumenterer og appellerer for deres sag. Til sidst vil jeg ud fra min analyse diskutere, hvordan fortiden og parternes brug af historien som argumentation påvirker mulighederne for en løsning i fremtiden. 4

5 Redegørelse - Det historiske grundlag og situationen i dag Grundlæggende handler den israelsk-palæstinensiske konflikt om, at to kulturelt meget forskellige folk mener, at de har retten til det samme stykke land. Jøderne er den stærkere part kapabilitetsmæssigt, og da de i 1948 oprettede staten Israel, begyndte fysiske og voldelige stridigheder mellem dem og det palæstinensiske folk. Jøderne immigrerede til Palæstina over en lang tidsperiode. Jødernes argumentation for retten til at gøre dette ligger i det historiske. For at forstå konflikten i dag, må man først forstå den vigtige rolle fortiden spiller. Historien bag fra ofre til bøller Palæstina har ikke i nyere tid fungeret som en selvstændig stat. Inden oprettelsen af staten Israel, var området gået fra at være en del af det romerske imperium, til at komme under arabisk herredømme, til at blive en del af det tyrkiske Osmannerrige, indtil briterne efter 1. verdenskrig fik tildelt det som mandatområde. 1 Før landets rejse fra imperium til imperium var det jødernes land. Men med Romerrigets anneksion af området i 70 f. Kr., blev jøderne fordrevet fra deres hjemland og dette faktum er i dag en bærende del af Israels argumentation. Det er over 2000 år siden, men det jødiske folk var der faktisk først. I 1896 udgav den jødiske journalist Theodor Herzl bogen Den Jødiske Stat. Med denne bog grundlagde han den zionistiske bevægelse. Zionisme er i al sin enkelthed den eksistentialistiske tanke om jødernes ret til at skabe en bedre tilværelse for dem selv i det hellige land Palæstina, som de mod deres vilje forlod. 1 (Mortensen, 2011) s

6 Theodor Herzl skrev: Modsigelse fra enkelte individer er ligegyldig. De, der vil med, skal stille sig under vor fane og kæmpe for den i ord, skrift og gerning 2. Med disse ord samlede han det jødiske folk om et fælles mål: en stat i Palæstina. Der var forskellige pull og push faktorer, som resulterede i jødernes immigration. Politisk forfølgelse og religiøs undertrykkelse i oprindelseslandene var push-faktorer og en fremtid i Palæstina i sikkerhed og omgivet religiøse ligesindede var pullfaktorer. 3 I figur 1 er push- og pull-faktorerne opstillet, samt de mulige migrationsformidlere. 4 Mange jøder levede ikke under optimale forhold, da antisemitismen, allerede da Herzls bog udkom, var en realitet. Mange følte, at de havde et tilhørsforhold til Palæstina, på trods af den lange tidsperiode, der havde passeret, hvor jøder ikke havde beboet området. De så det stadig som deres hjemland. Vigtige helligdomme for den jødiske tro ligger placeret i Palæstina, og dette var også en vigtig grund til, at jødernes stat ifølge folket burde placeres i der. Helligdomme, med stor betydning for de to andre monoteistiske verdensreligioner Islam og Kristendommen, befinder sig også der, og i dag kan en såkaldt religionskrig om retten til de forskellige hellige steder, siges at udspille sig, med Jerusalem som centrum den hellige by hvor de tre trosretninger kulminerer. 2 (Mortensen, 2011) s (Rasmussen & Sørensen, 2012)s (Rasmussen & Sørensen, 2012) figur 4.3, s

7 Under 2. verdenskrig, med holocaust i lande præget af nazismen, steg graden af forfølgelse og de omtalte faktorer blev mere afgørende fra. Efter krigen påvirkede følelsen af dårlig samvittighed over holocaust den vestlige verden, og man lod derfor jøder i store mængder indvandre til området Palæstina. Indvandringsbølger, hvor jøder immigrerer i store mængder har fundet sted af forskellige grunde, men som oftest på grund af systematisk forfølgelse. Det har i det store hele resulteret i, at antallet af indbyggere i Palæstina med jødisk baggrund er gået fra i 1882 at være 4% til i 1949 at være 80,6%. 5 Kort fortalt gik jøderne fra at være en etnisk minoritet i landet til at være den majoritet, som blev skyld i at utallige palæstinensere måtte flygte til nabolandene. I dag siges det, at % af nabolandet Jordans indbyggere er af palæstinensisk oprindelse. 6 Jødernes opbyggelse af staten Israel havde ikke kunne fungere uden det tætte samarbejde med supermagten USA, som efter 2. verdenskrig og frem til i dag er en realitet. En af grundene til, at USA allerede ved statens oprettelse spillede en afgørende rolle, var holocaust. Den systematiserede udryddelse af jøder retfærdiggjorde for USA oprettelsen af en stat til ofrene. 7 Derudover er Israel er en demokratisk ø i et hav af stater styret mere eller mindre politisk autoritært, deres kultur er meget lig den vestlige, og de er derfor det land i Mellemøsten, USA bedst kan identificere sig med. De har derfor skabt et samarbejdende sikkerhedssystem 8. Grafen til højre viser Israels import i mio. dollars i Det 5 (Mortensen, 2011) Tabel 1, s (Mortensen, 2011) s (Rasmussen & Sørensen, 2012) s

8 ses tydeligt at de importere mest fra USA, og da de jo har et samarbejde, findes en tilsvarende graf for eksport til USA. USA er blevet en vigtig aktør i konflikten. De to lande har normer og værdier til fælles, og USA valgte derfor Israel som sin platform ind i Mellemøsten. USA sidder i FN s sikkerhedsråd, så udover deres økonomiske støtte til staten, kan de nedlægge veto i sager til Israels fordel. Uden USA ville staten Israel ikke kunne fungere, som den gør i dag. Situationen i dag I de to følgende afsnit vil jeg redegøre for muren og de jødiske bosættelser. De to ting komplicerer en mulig fremtidig løsning gevaldigt, da de ikke bare lige kan fjernes fra den ene dag til den anden uden store konsekvenser og omkostninger. Muren som gnidningspunkt Situationen i dag er indviklet. Israel har besat både Vestbredden og Gaza, og deres besættelsesstrategi er unik. I 2002 begyndte de at bygge en mur som grænse mellem de to folks landområder. De beskrev det som værende en sikkerhedsforanstaltning mod terrorangreb fra palæstinensere rettet mod den israelske civilbefolkning. Antallet af dræbte, som følge af terrorhandlinger i Israel, er faldet fra 452 i 2002 til 9 i , så Israel har belæg for at muren har virket. Det internationale samfund dømte ikke desto mindre muren ulovlig fra starten. Men da de ikke skred til handling og forsøgte at stoppe israelerne, fortsatte de da bare med at bygge

9 Muren er to gange den længde, den grønne linje 11 var, og dette er grundlaget for det internationale samfunds fordømmelse af den. 85% 12 af den er bygget på palæstinensisk jord. 13 Muren er nemlig placeret til Israels fordel, så størstedelen af vandressourcerne befinder sig på deres side. Det er en kamp om land og vand, som israelerne vinder overlegent. Billedet 14 til højre viser indemuringen af Vestbredden. Den sorte linje er muren. Den er snørklet og illustrerer den komplicerede rute israelerne måtte tage for at indramme vandressourcer på den israelske side. Fordi den er blevet bygget med dette mål, er den for palæstinensere en adskillelses- eller apartheidmur. Den har forværret deres leveforhold og splittet familier ad. Huse beboet af palæstinensere rives ned, hvis de står de forkerte steder og er i vejen for murens rute. Force transfer er blevet et almindeligt kendt fænomen. Familier tvangsfjernes, hvis de ikke frivilligt forlader deres bopæl, så israelske magtinstanser kan rive deres huse ned. Muren er derfor blevet kilden til megen frustration blandt palæstinensere. De jødiske bosættelser Med Osloaftalen i 1993, en af de utallige fredsaftaler, som aldrig kom til at virke i praksis, blev Vestbredden delt op i tre områder med forskellige grader af israelsk kontrol eller selvstændighed. Figur 2 viser i procent opdelingen af det palæstinensiske område i ABC-områder: 11 Våbenhvilegrænsen fra 1949 efter den første israelsk-arabiske krig

10 Figur 2. Den skævt fordelte kontrol over Vestbredden. 15 Palæstinenserne har altså kun kontrol over 17 % af Vestbredden. De har officielt selvstyre, men palæstinensisk selvstyre siges at være korrupt, og de palæstinensere, jeg snakkede med på min tur, havde generelt ikke noget tillid til det. De mener, at det er under israelsk indflydelse på trods af dets udadtil status som værende selvstændigt. Bosættelser er små jødiske byer, som ligger placeret på besat palæstinensisk territorium. Størstedelen af dem ligger placeret i C-områder, som altså er under fuldstændig israelsk kontrol. Det israelske militærs tilstedeværelse og kontrollen af palæstinensiske områder gør Palæstina til en de-facto stat, da palæstinenserne ikke har suverænitet over deres landområder men i teorien er i besiddelse af alt, der er nødvendigt for selvstændighed. 16 Jødiske bosættere er som oftest idealister. De kan slå sig ned af zionistiske, religiøse eller økonomiske årsager. Det er økonomisk attraktivt, fordi den israelske stat betaler jøderne for at holde besættelsen i gang med bosættelser. De betaler med skattelettelser og gode forhold. En anden slags bosættelser kaldes outpost. Dette er, når ekstremister, enten ultrazionister eller ortodokse jøder, bosætter sig på privatejet palæstinensisk grund. 17 Alle bosættelser er ulovlige ifølge international lovgivning. Outposts er det også 15 (Rasmussen & Sørensen, 2012) Tabel 5.1, s (Rasmussen & Sørensen, 2012) s (Rasmussen & Sørensen, 2012) s

11 ifølge israelsk lovgivning, men israelsk militær har pligt til at beskytte disse bosættere, alene fordi de er israelske statsborgere. På min tur besøgte jeg den palæstinensiske by Hebron, som ligger placeret på Vestbredden. Den er unik, fordi det er den eneste by, hvor jøder har bosat sig midt inde i byen. Der bor ca. 400 bosættere. 18 Det er de mere radikale og ekstremistiske jøder. Bosættelserne har resulteret i, at byen er en af de mest konfliktfyldte. Den er vogtet af israelsk militær, som er der for at beskytte israelerne. Da jeg var i byen, så jeg, hvordan gader var blevet delt op, så den ene side kun var til bosættere og den anden og mindre side var til de palæstinensiske indbyggere. Jeg mødte en mand, som fortalte, at hans afgrøder var blevet forgiftet af jøder, som boede lige ved siden af hans hus med fuldt udsyn over hans grund. Hans børn var bange for at gå ind ad husets hovedindgang af frygt for at blive ramt af sten kastet fra bosætterne, og hans kone havde ufrivilligt aborteret flere gange som resultat af bosætteres voldelige overgreb. Bosættere har generelt bedre forhold og flere muligheder end palæstinensere. Bosættelser ligger placeret på toppen af bakker, så der er frit udsyn over området og mulighed for at beskytte sig. De har det israelske militær til at beskytte sig, og de har deres eget separate vejsystem til rådighed, så de ikke skal gå igennem checkpoints. Alle dernede har ID-kort, som fortæller, hvilken etnicitet de har, og derfor hvilke områder de må færdes i. Israelere har specielt adgang til vejnettet, mens palæstinensere må forsinkes ved checkpoints. Kortet på næste side viser bosættelsernes, som er de blå prikker, størrelse og placering og den tydeligste blå streg er vejnettet til bosættere og israelsk militær

12 Israel har altså bygget en stat op med USA s hjælp på det grundlag, at det er deres historiske ret. De har besat de palæstinensiske områder. Bygget en mur og placeret bosættelser, som skaber frustration og forringer de palæstinensiske levevilkår. 12

13 Diskursanalyse - Apartheid eller sikkerhed Der er igen tvivl om, at en fredelig løsning via verbale forhandlinger ville være det bedste for alle. Man ville undgå drab af uskyldige civile og spare ressourcer. Men med alle de mislykkede fredsaftaler, er det tydeligt, at det ikke kan fungerer som tingene er nu. Ifølge den israelske forfatter Amos Oz er det fordi, for mange af de indblandede er fanatikere. I hans bog Hvordan man kurerer en fanatiker skriver han om situationen i Jerusalem: Alle, der diskutere disse politiske og teologiske spørgsmål, forsøger hele tiden at mase sig frem forrest i køen. Alle råber højt, ingen lytter efter. 19 Der er simpelthen for mange fanatikere af den ene af den anden slags, fundamentalister, ekstremister, ultrazionister, som råber i munden på hinanden. Folk som mener, at de har ret og derfor ikke ser nogen grund til at høre, hvad den anden part har at sige. Denne del af min opgave skal handle om, hvad begge parter har at sige, og hvordan de bruger sproget til forskellige ting. Ud fra en konstruktivistisk analyse kan det siges, at et fjendebillede med israelerne på den ene side og palæstinenserne på den anden er blevet bygget op dels af parternes handlinger men også af den brugte retorik og italesættelse. 20 Denne del af min opgave handler om kampen om ord. Jeg vil fastholde fokus på muren og bosættelser og analysere den israelske og palæstinensiske diskurs, som behandler de to emner. Sproget er en magtressource. Det er et middel, som kan bruges til at ændre eller fastholde menneskers virkelighedsopfattelse. Det kan bruges til at samle et folk om en fælles kamp mod et andet folk. Konflikten handler i høj grad om to folk, som med sproglige handlinger er endt med at definere sig selv, dels ud fra fælles fortid, dels ud fra hadet til det andet folk. 19 (Oz, 2002) s (Rasmussen & Sørensen, 2012) s

14 Den palæstinensiske historie The Palestine Initiative (PNI) er en palæstinensisk græsrodsbevægelse. De mener, at mediernes framing af konflikten har været til fordel for israelernes sag, så nu er det deres tur til at fortælle. Det gør de med dokumentarfilmen Our Story. De vil have kontrol med den samfundsmæssige dagsorden, og de vil have, at folk skal vide what really happened. Filmen indeholder narrative elementer. Dr. Mustafa Barghouti, en kendt palæstinensisk politisk aktivist, fortæller historien om israelernes opbyggelse af det han kalder apartheidsystemet. Der gøres brug af patos-appelformen for at vinde seeres medfølelse. Det hele er meget følelsesladet. Billedmontager af lidende palæstinensere gør det personligt og intimt og lydsiden bidrager med stille, sørgelig musik. Billedet af børnene i bur nedenfor er et eksempel fra billedmontagerne. Det er tydeligt at patos er den klart mest fremtrædende appelform. Palæstinenserne fremstilles som ofre. Ofre for jødernes brutale adfærd. Fra starten ville de bare alle det bedste. De ønskede demokrati, de er bare uskyldige ofre for de onde zionistiske jøder. Citatet fra filmen underbygger dette. Back in the beginning of the 20th century, Palestinians were struggling to have independence and freedom. They were hoping to have a state that is 14

15 democratic where Palestinians and Jewish people would live side by side in equality and with equal democratic rights. 21 Demokrati er den udbredte styreform i vesten, og PNI bruger bevidst værdier, som definerer denne styreform. Udover at fortælle palæstinensernes side af sagen, er filmen nemlig også en slags kald om hjælp til omverdenen. Ved at omtale disse værdier som frihed, lighed og rettigheder, siger de indirekte, at de mentalt er klar til at opbygge en selvstændig stat, der vil kunne fungerer. Ordene er nøgleord. De går igen et par gange og kan siges at være det image, de udadtil ønsker at have, som fornuftige og upåvirket af lysten til hævn. Til sidst i filmen appellerer de direkte til det internationale samfund: "We believe that the only strategy that will get us out of this mess is to combine nonviolent peaceful resistance with international solidarity with the Palestinian people At de til og med ikke vil bruge vold til opnå dette, styrker bare deres budskab om, at de er i stand til at holde hovedet koldt. De to citater er fra begyndelsen og slutningen af filmen, og det bliver på den måde en slags rammefortælling. De starter med at snakke om demokrati, og efter at have fortalt den forfærdelige historie om israelerne handlinger sætter de igen fokus på det palæstinensiske folk, som ikke ønsker at tage voldelige midler i brug, selv efter det israelerne har udsat dem for, men ønsker en alliance med det internationale samfund, og at løse problemet på en realistisk og ansvarlig måde. Filmen fortæller kort sagt, hvordan israelerne har erobret mere og mere af det palæstinensiske folks land. Et folk som blot ønskede at leve i fred 21 Our Story. Tidskode 01:10 15

16 og fordragelighed med jøderne. Kortet på den forrige side er fra filmen og det illustrerer palæstinensernes tab af land. Her benytter de logos-appelformen, ved at understøtte deres påstand med tal. Før oprettelsen af staten Israel var det palæstinensiske folk teknisk set i besiddelse af hele området, men dette kort er selvfølgelig udeladt for virkelig at skærer ud i pap for seeren, hvor lidt palæstinenserne har. Muren Ordet apartheid spiller en vigtig rolle i filmen. Det er et nodalpunkt, et nøgleord som hele filmen er bygget op om. Muren bliver konsekvent omtalt som apartheidmuren. For israelerne er det en sikkerhedsmur, men for palæstinenserne har den som sagt en helt anden betydning. Der er nok mange, der vil sympatisere med israelernes kamp mod terror, og med filmen forsøger PNI at ændre folks virkelighedsopfattelse af, at muren udelukkende er der af sikkerhedsmæssige årsager. Ifølge dem er det en adskillelsesmur, og de har personlige billeder og historier, som underbygger påstanden om de konsekvenser, den har fået for uskyldige mennesker. Især billederne af børn, som vist før, fylder en del. De appellerer til modtagernes medmenneskelighed, medfølelse og sympati. Det er en definitionskamp. En kamp om vinderdiskursen, som vil få folk til at holde med dem. De ønsker at ændre folks perception. Deres opfattelse, som er influeret af israelernes italesættelse og retorik, som forklarer muren som en sikkerhedsforanstaltning mod de onde palæstinensiske terroristers angreb. Apartheid perspektiverer de direkte til det sydafrikanske apartheidsystem. Begge sager, den i Sydafrika og den i Palæstina, handler om undertrykkelse af en befolkningsgruppe. I Sydafrika var det de hvide, der undertrykte de sorte. I den nuværende omtalte konflikt er palæstinenserne ofre for israelernes undertrykkelse. Konflikten i Sydafrika blev løst, fordi hele verden var enig om, at det der foregik, var forkert. Det samme ønsker palæstinenserne skal ske i denne konflikt. Ved at drage paralleller til en anden historisk begivenhed, styrker de deres argumentation. Modtageren får endnu engang sympati med palæstinenserne, da 16

17 apartheid i Afrika kun associeres med dårlige ting for de flestes vedkommende. Den israelsk-palæstinensiske-konflikt har stået stille i lang tid, og de forsøger at sætte fokus på den igen. De drager paralleller til en anden historisk periode, hvor nogle af de samme ting var på spil. De vil have fokus på forholdene på Vestbredden og Gaza ved at sige, at situationen i dag er ligeså alvorlig, som den var dengang med apartheid i Sydafrika. Nelson Mandela citeres, samtidig med at billeder af frihedskæmperen, som det nedenfor, vises: The most important human rights issue is the liberty and freedom of Palestinians 22 Her appellerer han med etos ved at bruge Mandela, som godt kan betegnes som en slags ekspert, når det kommer til kampen om menneskerettigheder. Bosættelser - en del af apartheidsystemet PNI beskriver bosættelserne og muren som værende en del af apartheidsystemet. This whole system including settlements, checkpoints, the wall and then later segregation of roads as well as unjust laws and military orders were all part of a matrix the aim of which was to change nature of the Palestinian territory. 23 Ifølge dem er israelernes overordnede mål ikke total sikkerhed, men at ødelægge alle muligheder for en fungerende, selvstændig, palæstinensisk stat, og bosættelserne er en del af planen om at splitte det palæstinensiske samfund, så det ikke kan hænge sammen. Denne trikade, opremsningen af tre ting, bosættelser, checkpoints og muren, styrker 22 Our Story. Tidskode 57:38 23 Our Story. Tidskode 54:56 17

18 budskabet og virker som logosappel. 24 De udgør tilsammen en slags treleddet ækvivalenskæde af ord, som knytter sig til det overordnede nodalpunkt: apartheid. The Palestinian National Initiative bruger filmiske virkemidler og sprogbrug som fremstiller palæstinenserne som ofre. De taler, som var de repræsentanter for hele det palæstinensiske folk. De fører en slags bevidsthedskontrollerende diskurs i og med, at de med bestemte ord forsøger at kontrollere meningsdannelse og få folk til at føle sympati med dem. PNI repræsenterer selvfølgelig ikke hele det palæstinensiske folk. Der findes også langt mere ekstremistiske organisationer, som bidrager til konflikten med en anden diskurs. Organisationer som Hamas, den revolutionære, fundamentalistiske bevægelse, som arbejder for udslettelsen af Israel og opførelsen af en islamisk palæstinensisk stat 25, har en anden tilgang og fører en anden diskurs. Hamas handlinger er en vigtig grund til, at Israel kan argumentere for, at muren er nødvendig. Denne argumentation ser vi nærmere på nu. Den israelske historie Israel er den stærke part i konflikten. De er besættelsesmagten med alt under kontrol, og derfor har de ikke nogen grund til på samme måde som palæstinenserne at tale deres sag. Muren er som sagt ulovlig ifølge det internationale lov, men der bliver ikke gjort noget ved den. Israelerne har derfor magten til at ignorere den palæstinensiske befolkningsgruppe, bare kontrollere dem og ellers leve normalt. Går man ind på det israelske parlament Knessets hjemmeside, er det ikke lige til at gennemskue, at Israel er en besættelsesmagt og et land med en mur som grænse. De vælger at have andre mere almindelige ting på dagsordenen, for det har de magten til. Flere israelere jeg snakkede med på min tur, vil helst bare glemme at konflikten 24 (Sørensen, 2011) s (Mortensen, 2011) figur 2.8 s

19 fandtes og bare leve en normal hverdag, og de har muligheden for at gøre det, fordi konflikten på ingen måde påvirker deres hverdag i samme grad og på samme måde, som den påvirker palæstinensernes. Israelerne kontrollerer størstedelen af vandressourcerne i området, de har et stærkt militær og infrastruktur som fungerer. De er en stærk stat med kapabiliteten til at kontrollere det palæstinensiske folks hverdag og selv leve frit og normalt. Kampen om ressourcer og land har israelerne vundet, nu handler det om kampen om ord. Israelerne diskurs handler derfor om dominans og kontrol af situationen. For dem er sproget et kontrolmiddel, og når de endelig skal tale om besættelsen ved de præcis, hvordan det skal gøres. StandWithUs 26 er en organisation, som siger deres mening og argumenterer for Israels handlinger som opførelsen af muren og bosættelser. De fortæller israelernes side af historien om, hvorfor deres handlinger har været nødvendige og fuldt ud forsvarlige. Nedenfor ses to propagandaplakater udarbejdet af organisationen. Plakat 1 Plakat

20 Et uskyldigt hegn StandWithUs. 27 Bare med de få sætninger, som står på plakaterne føres en antagonistisk diskurs. De konstruerer et fjendebillede; et dem overfor os. 28 De palæstinensiske terrorister, som vil dræbe den jødiske befolkningsgruppe overfor de uskyldige israelere, som byggede et hegn i selvforsvar. Med plakat 1 vender de situationen om og beskylder palæstinenserne for at være dem, der skaber apartheid. De undlader at argumenterer for, hvorfor det de gør IKKE er apartheid. De er meget enkeltsagsorienterede, og de skynder sig bare at få fokus hen på palæstinensernes fejl, frem for det de selv bliver beskyldt for. Dette kaldes interaktionelt spin. Når man bevist bortleder opmærksomheden fra ting, der kan skade egen sag og i stedet sætter modstanderen i en dårlig situation. 29 På den måde bliver det et slags spil, hvor man bare skynder sig at sende bolden videre. Med Plakat 2 gør de det samme, men her ledes opmærksomheden hen på terrorisme. At muren er et forsvar mod terrorisme må siges at være et godt argument at have i ærmet. Terror er en af den værste slags forbrydelser, det er noget, der skal bekæmpes, og det er de fleste vist enige om. Især USA, som jo er Israels allierede er en fortaler i kampen mod terror, så at kalde det en sikkerhedsmur giver USA en officiel grund til at fortsætte med at finansiere Israel, selvom muren er dømt ulovlig af det internationale samfund. StandWithUs bruger underdrivelse som virkemiddel. De omtaler muren som et hegn. Det er muligt, at barrieren nogle steder kun består af et hegn, men størstedelen af grænsen en flere meter høj mur. Underdrivelsen er til Israels fordel, men kan virke lidt humoristisk, når man som jeg har set murens størrelse. For israelerne er det underordnet, at det kun er enkelte organisationer, som uafhængigt af officielle autoriteter laver terrorangreb. Ved interaktionelt spin får de fokus flyttet fra den skade muren forvolder i palæstinensiske områder, både på 27 og 28 (Sørensen, 2011) s (Sørensen, 2011) s

21 Vestbredden og i Gaza, hen på terrorhandlinger begået af ekstremistiske organisationer som Hamas. De får dermed modtageren til at glemme alle de områder, som ikke har ressourcer eller lyst til at bruge terror, men som ikke desto mindre lever undertrykt af murens tilstedeværelse. Organisationens taktik er altså at ignorerer, nærmest at latterliggøre, beskyldningerne om apartheid. De undgår at svare ved at sætte fokus på den anden part. Det kan kaldes bevidsthedsmanipulation, da det handler om at forhindre en konflikt ved retorisk at fordreje situationen til egen fordel. 30 Bosættelser StandWithUs har lavet det, de selv kalder en flyer 31 om bosættelserne på Vestbredden. De argumenterer ikke direkte for, at bosættelserne er i orden, men flyeren består af 10 punkter med facts, som er indirekte argumentation for, at bosætterne har ret til at være på Vestbredden, og at de ikke overtræder nogen love med deres tilstedeværelse. Første punkt indebærer den argumentation, som jeg beskrev først i opgaven, om jødernes historiske ret til at være i deres gamle hjemland. Den fremlagte påstand er, at jøderne må bosætte sig, og hjemmelen er, at fordi de var der først, er det deres ret. Deres rygdækning findes i punkt 6 og 9, som handler om, at palæstinenserne aldrig har haft en selvstændig stat. Der er ikke nogle officielle grænser, som viser, hvor Israel slutter og Vestbredden starter eller omvendt, altså er der ingen grænser at overskride. For at styrke argumentationen bruger de logosappelformen ved at fremlægge tal. I punkt 3 skriver de, at bosættelserne kun fylder 1,7% af Vestbreddens landområde og i punkt 4 forklarer de, at % af bosætterne bor ganske tæt på grænsen fra før 30 (Sørensen, 2011) s Vedlagt som bilag 21

22 6-dageskrigen i Organisationen skriver: These areas could be easily included on the Israeli side of a future border with minor land swaps. Med tallene dysser de problemet ned, og brugen af tal og statistik er et virkemiddel, som skaber troværdighed. De viser, at der foreligger fakta og statistiske undersøgelser som grundlag for deres påstande. De får det til at lyde som om, bosættelserne ikke vil være noget problem, hvis området en dag skulle opdeles i to stater. Faktum er bare, at bosættelserne er et af de største problemer i forhold til en løsning, fordi der er mange af dem, og de kan ikke bare rykkes, da det er menneskers bopæle, der er tale om. Materialer i form af både film, tekst og billeder fra organisationer, har nu illustreret, at meget forskellige diskurser vedrørende de to emner muren og bosættelserne føres, afhængig af hvilket folk, der har ordet. Sproget er en magtressource og brugt rigtigt kan nærmest hvad som helst retfærdiggøres. Med interaktionelt spin kan fokus flyttes til ens fordel. Med en patosfyldt historie kan man vinde medlidenhed. Empiri fra min tur i form af et oplæg jeg hørte fra en politiker viser, at den israelske politiske diskursstrategi minder meget om den uafhængige græsrodsbevægelses. Diskurs i Israelsk politik Da jeg var i Israel/Palæstina hørte jeg politikeren fra Young Likud, Davidi Hermelin, tale om konflikten og Israels rolle som besættelsesmagt. Regeringspartiet Likud hører til på højrefløjen. Det er et sekulært parti, som grundlæggende mener, at Israel bør gøre krav på meget større områder end de er i besiddelse af i dag, inklusiv Vestbredden. 33 Davidi Hermelin talte blandt andet om muren, og han blev spurgt om, hvordan han retfærdiggør de forhold palæstinensiske børn skal vokse op under. Hermelin svarede I prefer the life itself of my citizens than the quality of life of someone 32 (Rasmussen & Sørensen, 2012) Figur 5.1, s (Mortensen, 2011) s

23 else. I say this honestly. We want to create atmosphere for peace negotiation. You cannot create this atmosphere if you have busses that explode in the streets Han får, ligesom organisationen StandWithUs, flyttet fokus, men denne gang hen på israelernes villighed til at indgå fredsaftaler. Han siger, at det er palæstinensernes egen skyld, at der ikke er fred, fordi de skaber en atmosfære, hvor det ikke kan lade sig gøre. Derefter sagde han: So I prefer that this child, and I am not happy with it, it makes me angry. It makes me angry, that he should be the victim of Hamas. Som en rigtig politiker vælger han at spille på egne følelser. Det er interaktionelt spin, når han personliggør det ved at virke forarget og krænket over hele situationen, over at han må stå og svare på sådan et spørgsmål, når det slet ikke er hans men Hamas skyld. På den måde kommer han uden om overhovedet at skulle tale om Israels rolle. Under hans foredrag blev han spurgt om israelernes behandling af palæstinenserne kan sammenlignes med jødeforfølgelser under holocaust. Her blev han nærmest sur og virkelig forarget over, at man overhovedet kan få den tanke. Han svarede: When we will collect Palestinians from the entire territory and we will take them to concentration camps and we will starve them to death, ( ) we will put them all into gas chambers. Then I think comparing would be appropriate. In no place you compare anything to holocaust. But when we protect ourselves, it is very easy to say: Ah, they do to others what others did to them. 34 De to citater og illustrerer den generelle tendens blandt fortalere for staten Israels arbejde. En tendens til helst ikke at ville snakke om besættelsen overhovedet, om deres handlinger mod palæstinenserne, men hellere lede fokus hen på den terror, som de er blevet ofre for, og slet ikke tale om hvorfor de er blevet ofre for den. Holocaust, som Davidi Hermelin taler om, er en afgørende grund til, at staten Israel eksisterer i dag. Bestemte historiske perioder og vigtige milepæle i konfliktens historie fylder generelt meget i diskursen vedrørende konflikten. Den næste del af 34 Optagelse. Tidskode: 16:34 23

24 min opgave handler om, hvordan brugen af historie påvirker konflikten, og om det er muligt at finde en løsning på hele problematikken, når historie spiller en så stor rolle i diskursen. Diskussion - Historiebrug og fremtidige løsningsmuligheder Tidligere i opgaven var jeg inde på fortiden som jødernes bærende argument. Jødernes grundlag for at immigrere til Palæstina og skabe staten Israel bunder jo som sagt i den historiske ret, jøderne mener, at de har til at bebo området. Jødernes fortid spiller en stor rolle i nutiden. I denne del af min opgave vil jeg med en erindringshistorisk tilgang til konflikten diskutere, hvordan brug af fortiden som argumentation og grundlag på begge sider påvirker mulighederne for en løsning. Kollektive offerhistorier leder til identitetsdannelse Jødernes fortid som ofre for antisemitisme, jødeforfølgelser og holocaust under 2. verdenskrig er en vigtig del af den jødiske identitet. Det er en fælles fortid, de kan erindre og samles om. Det er en del af deres sociale hukommelse. 35 Social hukommelse er i dette tilfælde den fortid, de vigtige steder i historien, som er med til at definere jødernes nationalfølelse i dag. Følelsen af at være en del af et fællesskab, et folk med samme fortid at mindes og erindre. En gruppe mennesker, som har været igennem de samme lidelser og derfor har noget at tale om og identificere sig med i hinanden. 35 (hassing & Vollmond) s. 1 24

25 På næste side ses en model, som illustrerer, hvordan fortiden viderefortalt og dyrket ved forskellige lejligheder og på forskellige måder i sidste ende bliver en del af et folks nationale identitet. 36 Jødernes fortid som ofre, historien om deres lidelser under holocaust, er kendt og nedskrevet. Den er nedskrevet, fordi det var en af de mest forfærdelige forbrydelser begået af mennesket nogensinde. Gerninger på et ideologisk grundlag begået med raceudryddelse som formål. Holocaust er for jøderne et vigtigt erindringssted i historien. Men det har vist sig at være farligt for et folk at have en fortid som ofre for noget, størstedelen af verden har dårlig samvittighed over, til deres rådighed. Den dansk-jødiske journalist Herbert Pundik skriver i sine erindringer fra konflikten i : Israelerne blev anset for at være konfliktens ofre. Den kristne verdens onde samvittighed efter holocaust var velbegrundet, men den oversimplificerede 36 Model fra: (hassing & Vollmond) figur 2, s (Mortensen, 2011) s

26 opfattelsen af Palæstinakonflikten. Palæstinenserne var retoucheret ud af det politiske billede. Man overså at der var tale om en konflikt mellem to ofre. 38 Israel er en stærk stat på grund af deres forhold til USA. En vigtig grund til, at USA støttede en selvstændig jødisk stat var netop holocaust og jødeudryddelserne. Jøderne har den magt, de har i dag, fordi deres fælles fortid var domineret af manglen på magt over egen tilværelse. Den blev bestemt af udefrakommende, nazister og onde kristne fra den vestlige del af verden. I en artikel fra den amerikanske avis Huff Post skrevet i år, beskrives holocaust mindedagen, hvor jøder mindes alle ofrene. Der skrives om holocaust indflydelse på den jødiske mentalitet i dag: The mass murder of Jews during World War II is still a central part of Israel's psyche. The nation was created just three years after the end of the war, and hundreds of thousands of survivors made their way to Israel. 39 I min diskursanalyse fortalte jeg om Likud-politikeren Davidi Hermelins reaktion på sammenligningen af holocaust og den israelerenes besættelse af de palæstinensiske områder. Han ville slet ikke høre tale om, at de to ting havde noget til fælles, men som Herbert Pundik beskriver, kan man ikke komme uden om, at det er situationer, hvor hele folk er blevet ofre. I Davidi Hermelins øjne var holocaust meget værre end deres behandling af palæstinenserne. Det var for ham en umenneskelig sammenligning. Men palæstinenserne må siges, på samme måde som jøderne, i dette øjeblik at forme en fælles national identitet op om deres offerhistorie. Den offerhistorie PNI fortalte i filmen Our Story, som israelerne er skyld i er en realitet. Tid til en løsning Når det kommer til en løsning af konflikten, er der to teorier om, hvordan det kan fungere. Den ene er en enstatsløsning, hvor de to folk lever efter de samme love, 38 (Mortensen, 2011) s

27 under samme vilkår og med samme muligheder. Den anden mulighed tostatsløsningen, hvor en selvstændig palæstinensisk stat oprettes, besættelsen sluttes og to stater, Israel og Palæstina, lever side om side i fred og fordragelig og i harmoni med hinanden. Men der er en grund til, at ingen af de to mulige løsningsmetoder har fungeret. Der ligger en bunke af fredsaftaler i fortiden, som på papiret så godt ud, men i praksis aldrig kom til at fungere. Jeg mener, at grunden til dette er den manglende villighed til at gå på kompromis. Begge folk mener jo, at de har retten til hele området. Der er nogle grupper og organisationer, som er mere villige end andre, men ingen part er klar til at opgive det en løsning kræver af dem. Fortiden, Israels fortid som folket der måtte emigrere fra området mod deres vilje og Palæstinas som et folk, der pludselig måtte ud i en kamp om det land de boede på, fortiden kan ikke blive ved med at spille den rolle, som den gør nu for begge folks nationale identitet og nationalfølelse, i forhold til det område. Historien berettiger to folk til det samme land. Der kan argumenteres for, at begge folk har retten, men de må være villige til at opgive noget. Israelerne såvel som palæstinenserne hvis en fredelig løsning skal findes. Oslo-aftalen Med osloaftalen gav den daværende leder for PLO Yassir Arafat og Yitzhak Rabin Israels ministerpræsident på det tidspunkt, hinanden hånden og indgik en aftale om, at de kommende fem år skulle gå med forhandlinger, indtil der i sidste ende kom en retfærdig, varig og altomfattende fred og historisk forsoning 40 mellem de to folk. Det historiske øjeblik, hvor de to ledere indgår samarbejdet, ses nedenfor: 40 https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/ipko/ipkofred 27

28 Det lød jo meget godt i teorien, men jeg tror ikke, at hverken den ene eller den anden part i denne aftale var villige til at ofre det, der skulle til for at opnå målene om holdbar fred. Ingen er villige til at gå på kompromis. Bosættelserne, som min opgave tidligere handlede om, er et væsentligt problem. Bosættelser er steder, hvor mennesker bor, og de kan ikke bare sådan lige flyttes. Størstedelen af dem ligger på det, der ville blive en del af den palæstinensiske stat, og jeg tror ikke, at Israel ved indgåelsen af Osloaftalen var villig til virkelig at gøre en indsats for at ændre disse forhold. Aftalen lød således: De største stridspunkter skal derimod først forhandles på plads i løbet af den såkaldte forhandlingsperiode. Det drejer sig blandt andet om Jerusalems status, bosættelsernes fremtid, de palæstinensiske flygtninges fremtid, den endelige grænsedragning og spørgsmålet om sikkerhed. 41 Problemet er, som jeg tidligere var inde på, at Israel har det godt. De står i en stærk position, som det er nu. De har kontrollen over alle områder, de har kapabiliteten til at forsvare sig, skulle den arabiske verden endnu engang få lyst til at blande sig. De har den unipolære stormagt USA i ryggen, og så længe de har det, er der ingen fare. Israel har ganske enkelt ingen grund til at gå på kompromis. De er ikke truet. Det internationale samfund griber ikke ind på trods af deres fordømmelse af muren og bosættelserne. Det vi lærer videre Tidligere snakkede jeg om diskurs. Denne spiller en vigtig rolle i forhold til fremtidsplaner om en løsning. Der skal opstå villighed til at gå på kompromis, og hvis det skal ske, skal diskursen ændres. Sproget er en magtressource, og alle påvirkes forskelligt af det de fortælles afhængig af hvilken baggrund de har og hvordan de opdraget. Jeg er bange for, at der føres en antagonistisk diskurs i mange israelske hjem. Jeg er bange for, at yngre generationer, konfliktens fremtidige forhandlere, opdrages til at se alle palæstinensere som de fjender, der stjal det land 41 https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/ipko/ipkofred 28

29 som gud ellers tildelte jøderne. 42 Hvis social hukommelse, baseret på fortiden som ofre for først det ene og så det, føres videre til nye generationer, kommer vi aldrig videre. På samme måde hvis palæstinenserne fortæller deres livshistorie som ofre for israelernes ondskab videre til deres børn og lærer dem, at Israel er fjender, bringer det heller ikke noget godt med sig. På min tur snakkede jeg med en ung palæstinensisk kvinde ved navn Rand Shaar om det at gå på kompromis. Hun begyndte at snakke om alt det israelerne skulle gøre og opgive, men da jeg så spurgte, hvad hun var villig til at opgive, blev hun tavs. Hun var ikke villig til at opgive noget som helst. Hun mente jo faktisk, at hele området burde være palæstinensisk, så de skulle ikke give mere end det, de allerede var blevet tvunget. De havde ofret nok, nu var det israelernes tur. Men sådan fungerer et kompromis jo ikke. Hvis yngre generationer ikke opdrages til at have en anden tilgang til tingene end de nuværende generation har, kommer der aldrig fred. 42 https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/ipko/ipkohist 29

30 Konklusion Jeg har redegjort for de historiske omstændigheder, som ligger til grund for konflikten mellem palæstinensere og israelere. Jeg har fortalt om situationen i dag; om muren, som ifølge israelerne er en sikkerhedsforanstaltning, men som omtales af palæstinenserne som apartheidmuren. Om de jødiske bosættelser på Vestbredden, som komplicerer situationen, da de kommer i vejen for en to-statsløsning hvor en grænse sættes mellem de to folks områder, som de er i dag. Muren og bosættelserne er to væsentlige problemstillinger, som befolkningsgrupperne i dag står over for. I en diskursanalyse, med fokus på muren og bosættelserne og italesættelser af disse, har jeg taget udgangspunkt i to organisationer, en israelsk og en palæstinensisk, som bruger meget forskellige sproglige strategier. Den palæstinensiske organisation fortæller historien om jødernes opbyggelse af det undertrykkende apartheidsystem. De forsøger åbenlyst at få modtageren til at sympatisere med dem og den dominerende appelform er patos. Israelerne har ikke på samme måde et formål, da de ikke behøver at have det. De er den stærke part med kontrol over situationen. Den israelske organisation begiver sig dog ud i en antagonistisk diskurs, et fjendebillede med israelerne på den ene side, som forsvarer sig mod de ondsindede palæstinenseres terroraktioner. Til sidst diskuterede jeg, hvordan brugen af historie påvirker mulighederne for en løsning i fremtiden. Jeg er kommet frem til, at så længe de to folk nægter at se i øjnene, at de ikke kommer i besiddelse af hele området, selvom de mener, de har den historiske ret, vil der ikke komme nogen løsning. I et kompromis er parterne nødt til at se bort fra deres historiske ret, og det de mener denne berettiger dem til. Uden et kompromis vil konflikten fortsætte. 30

31 Litteraturliste Bøger: - Uddrag fra endnu ikke udkommet bog. Brugt med tilladelse fra forfatterne: Hassing, Anders & Vollmond, Christian. Hvad er historie? - Mortensen, Henrik Wiwe. (2011). Israel - en stat i Mellemøsten (1. udg.) Systime. - Oz, Amos. (2002). Hvordan man kurerer en fanatiker. På dansk ved: Claus Bech. Gyldendal. - Rasmussen, J. G., & Sørensen, J. G. (2012). Mellemøsten under forandring - baggrund og perspektiver (1 udg.)columbus. - Sørensen, Kjeld Mazanti. (2011). Ideologier og diskurser: sprog, magt, politik (1 udg.) Columbus. Samtaler: foredrag hold af Davidi Hermelin d. 9/ (findes som lydfil hos forfatteren og kan udleveres hvis det ønskes) Film: Abdelrahman, Firas. (Instruktør). Our Story. (udleveret på studietur) webadresser: https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/ipko/ipkohist Jordan/Hebron

32 Bilag 1 32

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

ISRAELSKE BOSÆTTELSER

ISRAELSKE BOSÆTTELSER ISRAELSKE BOSÆTTELSER Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ISRAELSKE BOSÆTTELSER i de besatte palæstinensiske områder I seksdageskrigen i 1967 besatte Israel de palæstinensiske områder Vestbredden, Gaza

Læs mere

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt 1 ISRAEL OG DEN ARABISKE VERDEN ISRAEL DE ARABISKE LANDE Antal stater 1 22 Areal i km 2 21.500 11.000.000 Bruttonationalprodukt/individ (US$) 29.000 8.000

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne Børn og krig TRIN 1 Opgave: Børnekonventionen For at beskytte børn, når der er krig i et land, har FN lavet noget, der hedder en børnekonvention. I Børnekonventionen står der blandt andet: Børn har ret

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Indvandring og konflikt Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Kilder Benny Morris: The Birth of the Palestinian Refugee Problem Revisited Joan Peters: From Time Immemorial. The Origins of

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 38 Studietur Heroes!! What Is a hero? (1,0 ns)! A final definition? (0,6 ns)! Why do we need heroes? (1,3 ns)! We need heroes (1,3 ns)! Definition of a Superhero! Superman

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

KRONIK Marts Isra-tina. Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen

KRONIK Marts Isra-tina. Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen KRONIK Marts 2009 Isra-tina Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Den libyske leder Muammar Kadafi er altid god for en overraskelse. Ikke blot blev han for nyligt valgt til leder af Den Afrikanske

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

ISRAELSKE. Palæstina Initiativet Human Rights March

ISRAELSKE. Palæstina Initiativet Human Rights March ISRAELSKE Bosættelser Palæstina Initiativet Human Rights March Israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder I Seksdageskrigen i 1967 besatte Israel Vestbredden, Gaza og Østjerusalem. Dermed

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Next Stop Israel-Palæstina Påskeferien 2015 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem, april 2014 Tag med på Next Stop turen til Israel og Palæstina og få en anderledes oplevelse af og indblik i, hvordan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

My Opinion about.. The military TVMV, Denmark

My Opinion about.. The military TVMV, Denmark My Opinion about.. Presenter: What are the young people in Denmark thinking of the military. Here are some opinions: Names of participants are written in translation Camera: Editing: Sound: Duration: 2

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December/januar

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Uret er stillet til vintertid, og antallet af lyse timer i døgnet er fortsat faldende. Vintermørket er kort sagt over os, og det

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Henning Nabe-Nielsen, sygehuspræst ved Rigshospitalet,

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere