B-P ORD. Ingen opgave er for stor - når der hersker god vilje og godt samarbejde til at løse den.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B-P ORD. Ingen opgave er for stor - når der hersker god vilje og godt samarbejde til at løse den."

Transkript

1

2 B-P ORD Ingen opgave er for stor - når der hersker god vilje og godt samarbejde til at løse den. Paragraf 11: A scout is not a fool (en spejder er ikke et fjols ) There is a world of difference between the commands "come on" and "go on" Erfarne spejdere er ofte tavse folk, fordi de er vant til at koncentrere sig om den foreliggende opgave. På små dampere ser man ofte et opslag "Tal ikke med rorgængeren". Det samme gælder den spejder, der er vejviser. Leg af fuld kraft og arbejd energisk. Kim blev kaldt "Alverdens lille ven", og det er et navn, som enhver spejder må gøre sit bedste for at fortjene. Man må tr æne. Det er nøjagtig det samme med at tage en dukkert i koldt vand. En dreng, der er vant til det, tænker slet.ikke over det, han har gjort det gang på gang og synes ikke, det er noget at snakke om. M en en, der aldrig har prøvet det før, er bange for det. Det er akkurat det samme med en dreng, som er vant til straks at adlyde en ordre, uanset om der er risiko derved eller ej. l l d l : Vi er som sten i en mur, der - selv om de ikke ser ud af ret meget i den store mur - dog hver for sig fylder sin plads. Men hvis en mursten smuldrer eller glider ud fra sin plads, får de andre sten mere at bære, - der opstår revner, og muren vakler. En spejder er aktiv i at gøre godt, ikke passiv i at være god. Ser du stjernen på himlen? Mærk dig den! T ag den tilledestjerne - med andre ord: sæt dig høje mål. V ær hjælpsom mod andre, og du vil få al den glæde, du bare kan ønske dig. En ting, der ofte forsømmes, men som en virkelig spejder aldrig glemmer, er at takke for hver ( neste venlighed, han møder. En gave tilhører dig ikke, før du har takk et for den. Lejren er ikke afsluttet, selvom du har pakket rygsækken og gjort rent efter dig - ikke før du har takket ejeren for lån af pladsen og Gud for, at du har haft en god tid =--

3 Danske Spejdere! Der er perioder i tilværelsen, som er lyse, og der er andre, som er mørke. I kender nok allesammen hjemmefra, at der til tider kan være noget, der bekymrer jeres forældre og tager humøret af hverdagen. M en I, som er unge, og som er den fremtid, Danmark bygger på, prøv dog at beholde jeres gode humør og vis, at I h ar det gå-på-mod, som skal til, når man vil nå et mål. Der er værdier i den natur, som Baden-Powell førte sine første spejdere ud i. Vi mennesker har altid så travlt, vi jager afsted -, men lad os gå ud i skov og mark og se, hvordan naturen nok ha r travlt, men den jager aldrig. I skal trave ture og opleve naturen og se, at skoven grønnes, og grøftekankrne blomstrer, og se, hvordan det gror på markerne, og fuglene bygger deres rede, og meget, meget mere. Det er spændende og dejligt! I skal gå ud og suge indtryk til jer og måske nok komme ørnfodede hjem, men rigere og gladere end I gik ud. I må lære jer selv at glædes over værdier, som er helt uafhængige af de penge, der skal bruges så mange af i dag til alt muligt. Det koster ikke noget at ligge i et skovbryn og se ud over en kornmark eller det blå hav. Det er ganske gratis at ligge musestille og se dyr lege. Man betaler ikke noget for at se på stjernerne, der funkler og tindrer en fros tklar vinteraften. Hvis I kan leve med naturen, som Baden-Powell lærte de første spejdere det, så bliver I gladere og lykkeligere mennesker. Baden-Powell sagde direkte, at det var spejdernes opgave i livet at blive glade og tilfredse mennesker, og a t bringe deres glæde og tilfredshed med hjem og derfra videre ud i verden. Forskellige hjælpearbejder er i år sat i gang for a t fejre Baden-PowelL Det er mit håb, at alle danske spejdere, store og små, grønne, gule og blå, vil slutte op om arbejdet, for så skal det nok kunne mærkes, at danske spejdere duer. M en det er først og fremmest mit ønske, at I må blive glade og frie mennesker, og at den oplevelse, I selv får gennem jeres spejderliv i mark og skov og grønne enge, må fylde jer med så megen glæde, at I kan bringe den glæde med jer hjem. På den måde gavner vi bedst, det samfund, vi lever i, og så er v1 alle med til at hjælpe vort gamle land, Danmark.

4 BROWNSEA lejren Om den forste spejderlejr, som fandt sted på Brownsea I sland i sommeren 1907, beretter Baden-PowelL " Tyve drenge fra forskellige samfundslag kostskoledrenge og fatti ge Londondrenge - samledes til lejren og fordeltes i fire patruljer: spoverne, ulvene, ravnene og tyrene, hver med sin patruljefører. M ed major K enneth M c Larcn som medhjælper gennemgik vi scouting i løbet af en uge. På denne måde fik drengene en mundsmag på det ; men målene og midlerne fik en god praktisk prøve, og resultatet var yderst opmuntrende. Lejren lå på sydsiden af øe n, der er tæt bevokset med skov med lysninger; den har bakket terræ n og to indsøer. Hver patrulje havde sit telt. D enne inddeling i patruljer var hemmeligheden ved lejrens gode forløb. H ver patruljefører fik fuldt ansvar for sin patrulje i lejren og ude i terrainet. Pa truljen var enheden i arbejde og leg og havde sin egen lille lcjrplads. Jeg stolede på, at drengene vi lle sætte en ære i at udføre de givne ordrer. Vi stod op kl. 6 om morgenen, og efter en kop kakao blev der givet meddelelse om dagens program, derefter gymnastik, morgenbøn og så teltene i orden. Formiddag og eftermiddag var der sat tid af til spejderøvelser i " dagens emne". Kl. 5 drak vi te og holdt lejrlege, hvorefter patruljerne gik ud på aftenøvelse. Kl. 8 aftensmad, lejrbål og aftenbøn. En time efter var alle i teltene. Folgende emner blev gennemgået i!abet af ugen efter at lejren var etableret og de særlige hverv tildelt. Patruljefarerne fik særlig instruktion, som skulle gå videre til patruljen. Lejrsport. H yttebygning, madrasvævning, knob, båltænding, kogning, hygiejne. Finde vej. Sømandsskab. I agttagelse. Landmærker, sporing. Slutte fra spor og tegn. Opø\ else af spor og tegn. Opøvelse af synet o. lign. Woodcra ft. D yrelivet. Plantelivet. Stjernerne. I agttagelse af dyr. Ridderlighed. Riddernes!ofte. Troskab. Forpligtelse n til at gore en god gerning hver dag, og hvorledes man skal gore den. Livredning. Fra ile!, drukning, lobske heste, panik, gadens ulykker. Første hjælp. Fædrelandet. Dets historie og dem, der skabte den. Flaget. Borgerpligterne. D en sidste dag blev brugt til gennemgang af, hvad der va r lært i ugens løb, og hver dag understøttede lege, øvelser og konkurrencer det, der blev gennemgået. Hver aften gik en patrulje forsynet med proviant i bivuak på et nærmere udpeget sted. H ver dreng havde sine tæpper og kogegrejer med sig. Der blev tæ ndt bål og lavet aftensmad, hvorefter der udstilledes vagtposter. Stedet blev så udspejdet af patruljeforere eller andre patruljer og af mig før kl. 12. Efter den tid blev posterne inddraget, og drengene gik til ro i bivuaken for forst at vende hjem til lrjren næste morgen ved otte-tiden. Den bedste måde at give denne teoretiske spejdersport på, var at hugge den i småstykker og give oplyse nde eksempler, nå r vi sa d om lejrbålet dier holdt hvil. Selve øvelserne blev Jagt i konkurrenceform. Tager vi f. eks. sporing, så fortalte vi a ftenen forud nogle interessante eksempler på at kunne spore. Næ~te morgen lærte drengene at læse spor ved hjælp af forskellige drenges fodspor forskellige steder; vi viste dem, hvordan de skulle aflæses, og hvad man kunne uddrage af dem. Om eftermiddagen havde vi så en leg: "dyrejagten". En dreng drog af sted som dyr, forsynet med en halv snes tennisbolde. T yve minutter efter forfulgte fire jægere ham ved hjælp af hans spor. H ver jæger havde een bold. Når " dyret" havde tilbagelagt 3-4 kilometer, skjulte det sig og forsøgte a t narre si ne forfolgere og få ram på dem. Blev jægeren ramt af en tennisbold, var han ude af legen ; hvis "dyret" blev ramt tre gange af en bold, var det skudt. Disciplinen var meget tilfred ss tillende. En æres ret va r valgt til at behandle alle overtrædelse r, men den var fuldkommen arbejdsløs. For det forste blev drengene o pfordret til at sætte en ære i at gøre deres bedste. For det a ndet blev ældre kammerater gjort ansva rlige for den opførsel de fire drenge viste i deres patrulje. Disse to ting ordnede alt. Efter denne lejr er jeg mere end nogen sinde for overbevist om de muligheder, spejdertræningen bærer i sig som en opdrage nde faktor for drenge af alle samfundsklasse r. J eg va r nok forberedt på begejstring hos drengene, men blev overrasket over den forandring i den s ka rakter. som blev mærkbar i løbet af de få dage, vi arbejdede sammen. At drengene nød den uge, er jeg klar over at domme efter breve, jeg har fået fra dem, og deres iver efter at få en lejr igen næste år. Nogle af dem glemte heller ikke, hvad de havde lært. En skriver således: "J eg følte det så indelukket, da jeg kom hjem og atter skulle sove i en stue; så åbnede jeg vinduet på vid gab, men da min broder kom og skulle i seng, ville ha n have det lukket. Efter nogen snak fik jeg ham til i hvert fald at lade det stå halvt åbent." J eg håber nu at kunne ordne en videre udbredelse af dette system og at udsende en hå ndbog, som kan hjælpe skolelærere, ungdomsa rbejdere og alle andre, som ha r interesse for vore drenge, til at udvikle mandighed og godt borgerskab hos den opvoksende slægt. " 4

5 Message from the world chief guide I am so glad to be able to send to all Boy Scouts and Gir! Guides in Denmark a word of very special greeting at this very important time in the history of their Movernen t, for now in 195 7, we are passing a milestone that means a great deal to us. If it does not mean a great deal to us, then there must be something amiss with your Mernhership in this World M ovement to which so man y countries belong, and of which you all, in Denmark, are an important part. For we are all celebrating the hundredth anniversary year of the t'oundation of scouting, and in the years to c01ne, when you are all getting older, you will remember this year and be proud that you were able to do something special to commemorate the Birth of the Faunder - and at the same time the Birth of your own Scout Movement. For not only is this a centenary year that is coming, since he was born in 1857, but it is a fiftieth anniversary as well, because the first Scout camp was held in It is very romantic, isn't it, that there should thus be a double event. The whole history of Scouting and Guiding is one long romance as I am sure you will agree, in one way or another. It has been for me of course, because I met your Founder by chance on board ship, and we fell in love with each other and married that same year, and so that was a romance just between us two. But the romance of the starting of Scouting is wonderfull too, because though he felt sure that his ideas were good ones, he did not know that all of you, and that the boys of all countries would like to do Scouting, and it was all so thrilling to him when you took to it-as we say- "like ducks towater"! And you in Denmark were some of the first to follow his Jead, and your country was one of the first that he visited on a Scouting journey, away back in He was so delighted to be there, and as he drove through the streets of Copenhagen he suddenly came to a long avenue of crossed staves, held up over his head by Boy Scouts on one side, and Gir! Scouts on the other, for the car to pass underneath. This was a most excttmg event, and one that had ncver happened to him before, and he drew a littie pieture of i t in his diary, and thisis what he wrote in it too. "The Scouts of Capenhagen gave a Rally in my honour, and twenty troops paraded and gave shows of very good Scout work, each Troop doing its own special display in turn. They seerned very good, especially in their cooking! There were two very smart groups of Gir! Guides also present, at the parade who cooked too. The consequence was that, when I began tasting some of their good dishes I had to taste all - so that when the time came for the official dinner I had to attend that evening, I was already so "crowded" that I could not eat an y of i t!" Well that is a long way back, and very near to the beginning of the Movement, and you have all done great things since then - doubling your numbers and more, and growing in quantity and in quality year by year. As it happens your country is one of the smallest in its geographical size, but it is one of the higgest in Scouting achievements, for in Denmark there are more Boy Scouts and Gir! Guides in proportion to population, than in any other country in the world. So in that way you are at the top of the list, and can feel very proud of yourselves over that high record of quanti ty, which also - knowing your history and your nation - I have littie doubt that the quality of your Scouting and Guiding is high too. Is it? Will you make sure that, as the Founder of Scouting - my husband - the man you now as "B-P." - came to Denmark several times, you will mark, his hundredth birthday year by going up and up in both quantity and in quality now during He loved your country. He admired your nation. He cared about how you were foliowing his programme of Scouting; and so I hope that you will go on playing this game better and better all the time, and gets lots of fun and enjoyment out of it too. 0LAVE BADEN-POWELL World Chief Guide Dansk oversættelse side 22

6

7 Vi har allesammen set en mængde af de tegninger, som Baden-Powell har fyldt sine bøger med, og som er gengivet i spejderblade og spejderbøger i een uendelighed. De adskiller sig i stregen ikke væsentligt fra andre engelske illustrationer, men Baden-Powells tegninger har et ubændigt humør i sig, så at både ung og gammel kommer til at smile og le over deres barokke indhold ; man forestiller sig blot, hvilken virkning det har haft på hans moder, der modtog mange breve spækkede med tegninger fra sin søn, når han færdedes ude i imperiets fjerne egne. Ofte lagde Baden-Powell farve på sine tegninger, og det skete, at han tog begge hænder i brug, så han både tegnede og malede samtidigt. Den rene akvarelkunst har han også dyrket og har flere gange haft sine billeder på udstilling; første gang han udstillede akvareller, var i London lige efter hjemkomsten fra Boerkrigen. Baden-Pawell's tegninger har været brugt som illustration i hans første bog "Scouting for Boys" og siden i mangfoldige spejderbøger og -blade, men mange af dem er så levende, at man bestandigt smiler ved gensynet. Hans billeder er højst forskellige, men i hver gruppe er der enkelte, som man uden vaklen vil kalde klassiske; det gælder f. eks. hans spillevende negerportræt, hans karikatur af sig selv som 75-årig og ikke mindst "et ufejlbarligt opmærksomhedssignal".

8 Sådan var Baden-Powell D en 3 1. juli 1929 steg den mand, hvis hundredårs fø d se l ~ d ag vi fejrer den 22. februar, op på en forhøjning i den store Arrowe Park i nærheden af Liverpool og blæste i et mæ rkeligt antilopehorn. I sa mme øjeblik satte den mægtige skare af drenge, fra nogle og tredive forskellige dele a f det store, b ri ti ske verdensrige og fra to og fyrre andre nationer, sig i bevægelse med brede kolonner forbi denne grand old ma n., der var 72 år, og hilste ham med en clunclrencle begejstring, som ingen før er blevet hilst og med en broget mangfoldighed, som nok aldrig før er blevet skuet udover af noget menneske. M en uhyre beskedent tog denne mand mod alverdens ungdoms hyldest. Da han for et ha lvt hundrede år siden va r sit lanels nationa lhelt, da de engelske drenge gik med hans billede på deres bluser, bl ev opkaldt efter ham og ka ldte deres hvide mus og ma rsvin, og hvad anclet de havde af kæledyr, med hans navn, så sagde han i en hilsen til sit folk : "J eg betragter mig som kaptajnen på det gode skib "M afeking". Det er dets stærk e sej l og udmærkede skrog, som i virkeligheden har drevet skibet frem og bragt det sikkert genn em dets stormfulde fa rt. Når jeg derfor hører a ll e de pæne ting, folk siger om mig, så betragter jeg dem sagt, fordi jeg er kaptajnen og repræsenterer mandskabet." Netop sådan tog han a lle de udmærkelser, der siden fra statsoverhoveder og andre regnede ned over ham; det er fordi, han nu tilfældigvis er kaptajnen på skuden, at han er ved at drukne i al den hæder, der egentlig tilkom hans medarbejdere verden over. Da a lverdens spejdere, ved et bidrag på nogle få ører fra hver enkelt, vill e give ham en gave, ønskede han sig et par seler, men fik dog en R oll s R oyee bil, og med bemærkningen : "K ongen kunne jo ikke udnævne hver eneste spejder til Lord, men jeg håber, spejdern e 8 vil opfatte det som en ære, der er vist hele vo r bevægelse," delte han sin store, konge lige påskønnelse og sin berømmelse ud ti l sine mange drenge. En alsidig begavet mand var han, - ja, ell ers var han næppe nået så vidt frem i sit liv - og fl it tig. D er var næppe det instrument, han ikke kunne afl okke toner. Som skoledreng forsøgte han at spille klaver med sine ti tæer, og som ung attenårig løjtnant holdt han sit ineltog i sin indiske garni sonsby, m edens han af sine lungers fulde kraft bl æste på occarino. Som dreng var han medlem a f skolens sangkor og førstekra ft ved dens dramatiske forestillinger. D ette skuespi Ilerta lent holdt sig op i årene. Ude i Ineli en B-P ved afskeden med spejderne i verdensjam boreen i H olland fik han så ledes omkring 1880 tilbud fra et kendt Londontea ter om engagement for ti pund om ugen. I mere end fem og tyve bøger har han vist sin fortællekunst. Som forfatter havde han den glæde, at han blev læst. Næst bibelen, er næppe nogen anclen bog end "Spejderbogen" læst af så mange forskell ige folkeslag jorden over. Sine dagbøger betroede han i årenes løb sine mangeartede oplevelser blandt Ashanti- og M atabelestammerne i Afrika, i Indien og Sydafrika, om krig og sport, om dyr og mennesker og de forskelligste egne af jorden. O g a lt dette rige materi ale indgik i hans mange bøger både for spejdere og ikke-spejdere, og slog det skrevne ord

9 ikke til, så tegned e og maled e han i sine bøger. Med få streger kunne han gengive en situation, og akvarell ens vanskelige teknik beherskede han som en mester, der heller ikke stod fremmed overfor billedhuggerkunsten. Brugen a f venstre hånd opøvede han til en sådan fuldkommenhed, at han kunne tegne to forskellige billeder på samme tid, et med hver hånd. Sydafrikas sletter, ved Himalayas bjerge og mange andre steder." Denne lys t til at se nye egne og steder kunne komme som noget pludse ligt. "J eg spadserede en dag gennem Soulhamptons dokk er, da duften af krydderier og ka ff c strømmede ud fra et pakhus ved kajen og ramte mine næsebor. J eg følte iyst til at gå indenfor og spørge, 11\'or varerne kom fra. Da store b0rneflok, var da også præget af et "klar-dig-selv" og af anskuelsesundervisning i naturens store billedbog. D ette samliv m ed naturen holdt sig gennem hele Baclen-Powells liv og gjorde ham ti l det frilufts-menneske, han var. Stuen var ham altid for trang. "J eg sover i fri luft såvel som mer som vinter. J eg foler mig kun træt og sløj, når jeg længere tid har været indendørs. J eg B-P parat til at rejse jorden rundt, V ed jamboreen på Emulunden 1924 skrev B-P sit nav netræk på det store æresskind. D et er vanskeligt at forstå, hvordan en mand kunne nå at opleve alt det, som hans bøger bærer bud om og få udrettet og nået alt, han nåede, selv om det var gennem et langt liv. Noget af en forklaring giver han selv i dette: "Et kvarter over fem en bitterkold, vi ntermorgen skriver jeg dette; men hvis j eg ikke var stået tidligt op hele mit liv, ville jeg aldrig have fået tid til at få halvdelen af den fornøjelse ud af det, som jeg har haft. Personlig prøver jeg at få tretten måneder at leve i om året i stedet for tolv. Nogle lægger en ekstra time til i den ende af dagen, hvor kroppen og hj ernen er trætte, men der er intet bedre tidspunkt på dagen ti l at få arbejdet fra hånden end morgenen." En flittig mand, som var vidtberejst. Soldaterhåndværket førte ham vidt omkring i Afrika og Asien og i mange af Europas lande. "J eg har haft den lykke" - har han sagt engang - "at ligge i lejr i ikke så få forskellige lande. her i verden. I de canadiske skove, C entralafrikas jungle, Ægyptens ørken, ved norske elve, på folkene fortalte mig, at det var skibsladninger fra M ontevideo, Ri o de J a nciro og La Plata, så gik mine tanker ti lbage til de rejscskildringer, jeg havde læst i min ungdom. Fristelsen blev for stor! På stående fod tog jeg en billet til Sydamerika.'' Men det var ikke en rig mand, som sådan løste sig en billet til et eller anclet fjernt land, men en sjjarsommelig mand, der gennem lang tid af sit liv \ ar tvunget til at passe på SI;åskillingerne. "J cg var nummer seks af ti børn, min far va r præst, og døde da jeg va r tre år," fortæller han i en af sine bøger, "J eg er derfor ikke opdraget i, hvad man vil kalde rigdom og ve lstand, og da jeg trådte ind i hæren, måtte jeg leve, som jeg bedst kunne af min løn, og den var ret lille. Det var noget af en kamp, og betød bl. a. ingen frokost ell er middag i officersmessen, ingen tobak, ingen spiritus, og det betød, at jeg udenfor min tjenestetid måtte tj ene, hvad jeg kunne, ved at tegne og skrive. M en jeg arbejdede hårdt og nød kampen, og til slut kom jeg igennem det." Den opdragelse, moderen gav den bliver kun forkølet, når jeg sover inde." Mesterligt har han ski ldret så forskcllig natur som Centralafrikas urskove og Anclesbjergenes majestæt, sådan som kun den kan skrive, der er blevet et med naturen. "Når du om natten ligger ude i mørket i den tropiske nats sti lhed, så sover urskoven også, men spinkle stemmer ta ler a lligevel overa lt. Fårekyllingernes pippen, frøernes kvækken, blade der falder til jorden og den sagte hvisken af de svage vinde, der leger med grenene højt oppe over dit hoved. Nu og da, med lange mellemrum, brydes sti lh eden af den mest imponerende lyd i skoven, det brølende, sønderri vende brag, når en af de grånende veteraner blandt kæmpetræerne opgiver sit lange liv og falder med sin stolte pragt. Der bliver et øjebliks dyb, og som det næsten synes, ærbødig tavshed; men så begynder skovens spinkl e stemmer igen deres hvisken." Dette er tropenattens sære mystik beskrevet i få linier. I modsætning hertil er en so lopgang skildret med en kunstmalers hele farvcsymfoni: 9

10 f "En følelse af ensomhed og min egen ubetydelighed kom over mig i denn e dybe stilhed mellem de mægtige gavle, der ligeso m bar ' ve rdens tag. Pludselig så jeg oven over en af dem en væ ldig grønlighvid top med evig sne tegne sig koldt og skarpt mod himlen bag ved, snart efter endnu en og atter en til forskellige sider. D et var som om de største kæmper i rækken, på hvis stejle sid er ingen menneskefod ha r trådt, nu rejste sig for at holde øje med mig - kolde, strenge og ubarmhjertige. Pludselig kom der en underlig glød i luften over mig. Da jeg kiggede mig om, så jeg noget, der fik mig til at sna ppe efter vej ret. En af de store tinder, der for et øjeblik siden havde været nærm est gråbl å, stråler nu pludselig med sin top i blændende rødligt-orange, der længere nede gik over i de forskelligste a fskygninger a f vi olet, bl åt og grønt. Til alle sider tændtes nu tinde efter tinde i brand af morgenrødens stråleglans: I spejderbevægclsen, som han senere skabte, bl ev dette friluftsliv, sa mlivet med naturen, en meget væsentlig bestanddel. Millioner af drenge og unge mænd og piger, og i sæ rlig grad bye rnes ungdom, hvis øjne ku n va r vænnet til at se på butikker, avertissementer, andre folk og stopsignaler, har fulgt Baden Powell s opfordring til at tage bort fra byen i deres fritid, ud i skovene, ud på veje og sti er, bare bort fra byen. Enten a lene ell er ~a mm en med k a m~1e r a t e r for at sa ml e en mængde nye indtryk og få et fri skt og udvidet syn på livet fra mange nye sid er. I årenes løb har dette primitive lejrliv, hvor man kla rer sig med, hvad man har for hånden, hvor en mængde prakti ske færdigheder må og skal komme til ud f oldclse, og hvor hele døgnet leves i og med naturen, betydet nyt liv, nye kræfter og sundhed - væ rdi er som slet ikke kan måles- for millioner 'a r drenge og piger og unge mænd hele verden over, både i og uden for spejdernes rækker. For lejrlivet er jo ikke noget, den internati onale spejderbevægelse har lo patent på, det liv kan leves af den enkelte ell er fl ere gode kammerater sammen, kan tages op af ungdom, der ikke tilhører noget korps eller nogen forening, er taget op af pædagogerne m ed lejrskolerne, og af voksne, der dog bør være afgjort kl are over, at det er en komplet mi sforståelse af lejrlivet, når lørdagaftnerne tilbringes med bal på kroen, og teltet blot er et sted, hvor tømmermændene soves ud ti l højt op på søndag formiddagen. Som Baden-Powell skabte en helt ny mode i drengenes og unge og voksne mænds påklædning: de korte bukser, sportsstrøm perne, de bare knæ og den prakti ske, uformell e lejrskj orte, har han, hva d der se lvfølgelig er a f langt større betydning, skabt et helt nyt friluftsliv, so m vel at mærke ikke er begrænset til spejderne alene, og heri ligger dets uvurderlige værdi. Dette liv i og med naturen fremsa tte Baden-Powell ikke som en religion, en slags gudsdyrke lse ell er noget, der skal sæ ttes i stedet for gudstro, men det at forstå natu ren er i visse tilfæ lde et skridt henimod erkendelsen af Gud. "Og vil du virkelig bane dig vej til lykken; siger han, " må du bygge dit li v på Gud. Det vil ikke sige bl ot at gå i kirke om søndagen, at kende bi belhistorien ell er at forstå teologi. Nej, kort sagt, du må sørge for det fø rste: at blive klar over hvem og hvad Gud er; for det andet: at få det bedste ud af det liv Han har givet dig, og gøre det, H a ~ ønsker og venter af dig. D et vil stort taget sige, at gøre noget for andre mennesker. Dette ska l ikke blot være nogle tanker til brug om sønelagen men noge t du skal efterl eve hver en,este tim e ~ o~ i hvad, du end foretager dig i dit d ag~ lige liv. For at nå dette er der to ting, jeg vil anbefale dig at gøre. Den ene er at læse i den vidunderlige, gamle bog bi belen, som foruden sine guddommelige åbenbaringer også beretter hi stori e, poesi og mora ll ære for dig. Den anden er også at læse i den vidunderlige, gamle bog, som er skrevet i den f ri natur; se i den og lære alt, hvad du kan af de vidundere og skønheder, den har til dig. O g vend så tankerne hen til, hvorledes du bedst kan tjene Gud i den korte tid, du lever det liv, H an har givet dig." løvrigt var han en mand med et ukueligt humor. "Gå frem efter det princip, at der er 5% godt i selv det værste, og som der er mindst 5 % godt i a lt, sådan er der andre 5 % morsomt i det. E rkendelsen heraf vi l føre dig igennem mange ellers håbløse besværligheder." Sådan lyder hans råd til de store spejdere, og da " den bedste måde at gøre noget på her i verden, er selv at handle efter de råd, man giver andre," så fandt han altid ikke blot 5 % m en 100% morsomt i de vanskeligheder, der mødte ham i livet. Det blev morsomt at organisere indfødte bærere til Ashanti-ekspeditioncn - en ell ers håbløs opgave, mente man. D et var morsomt, " da jeg engang opholdt mig i M afeking, og vi a lle måtte leve på nedsatte madrati oner. " Sådan omta ler han den hi storisk berømte belejring, som va rede i 217 dage. Det var måske mere hans ukuelige humør og mangeartede påhit, som klarede denne be lej ring, end den militære magt. D et historiske telegram af 21. oktober 1899, som vakte hele England til et sm il : "Alt vel! Fire ti mers bomba rdement. En hund dræbt! '' er betegnende for manden og hans humør i en vanskelig situation. Bugta lerforestillinger skræmmede boerne, skaffede dem søvnl øse nætter, og lod dem spi ld e en mængde ammunition. D er holdtes væddckørsel med transportmuldyr og cykelløb, som blev en slags forhindringsløb over granathullerne, kri cketkampe og koncerte r, hvor Baden-Powell selv del- Kong Ch ristia n X sammen med B-P under jamboreen på Ermelundss/etten 1924.

11 B-P som generalinspektør ve d kavalleriet, tog med komiske sange og musikalske optrin. Efter boerkrigen sendte den bekendte feltherre Lord Kitehener bud efter Baden-Powell og modtog ham med denne hilsen: "Det var Dem, der fandt noget morsomt i Mafekings belejring?" Hilsenen blev besvaret med et smil. Han var altid sin mor og sit land en god søn. Sine dagbøger skrev han til sin mor, tegnede og fortalte sine oplevelser for hende, og når han var hjemme i England hos hende, drøftede de sammen store problemer. Hun opmuntrede ham, og han lagde sine tvivl f rem for hende. Først da han sent i sit liv - 55 år gammel - havde fundet sig en hustru, døde hans mor. Et umådeligt tab for denne mand, større end for mange andre. Til spejderne skrev han i de dage: "De fleste spejdere ved, hvad det vil sige at have en god mor, og jo mere de holder af hende, des mere frygter de tanken om a t miste hende. J eg har lige mistet min mor efter halvtreds års herligt samliv og kammeratskab, så jeg ved, hvad det betyder. Hun havde dygtiggjort mig som dreng, hun overvågede hvert af mit arbejdes skridt som mand. D a jeg tumlede med ideerne om mine spejdere, var jeg bange for, at der ikke var så meget ved dem, som jeg selv troede, indtil min mor fik talt med mig om dem og vist mig, at de kunne være et gode for tusinder af drenge, hvis jeg bare gjorde noget ud af dem. Og det gjorde jeg så. Takket være hende, blev spejdersporten sat i gang." Sit land tjente han med en engelsk kol onioffi ce rs hele strenge liv. Store opgaver blev lagt hen til ham og løst af ham. England sparede ham ikke, og han sparede ikke sig selv. Og så - på ærens tinde - bryder han af for at tjene sit lands ungdom på en helt anden og ny måde. "Min soldatertid havde været et temmelig omskifteligt og anstrengende liv, som havde bragt mig en hel del hårde dage, jævnsides med en hel del lette dage, men jeg havde elsket hvert minut af dette liv. Ved v ejs ende va r det min mening at slå mig ned på en lille gård i en eller anden fjern krog af verden. Jeg lagde mine planer, men så kom den tanke op i mig, som fik mig til at forstå, at ledighed og selvtilfredshed er ikke lykken, - at virkelig lykke kan kun fås gennem tjeneste for andre." Så begyndte han da på det, han kaldte sit "andet liv", tjenesten for sit lands ungdom gennem spejderideerne. Gennemprøvet blev de i praksis og drøftet med mange betydende mænd, inden de i 1908 kom ud i de fjorten dages hefter, der blev til den berømte spejderbog. Bevægelsen var ikke et år gammel, før andre lande havde taget den op, for dette var nok engelsk, men samtidig så fælles "drenget' for ethvert himmelstrøgs ungdom. Noget af det første Baden-Powell foretog sig i dette sit "andet liv", var en rejse til Canada og U.S.A. for at holde en lang række foredrag om spejdersport. Sommeren 1911 tilbragte han i Norge og Sverige, og København fik også hans besøg. Derefter tog han på en rejse jorden rundt for at kæde spejderorganisationerne i de engelske kolonier og i andre lande tættere sammen. Alt hvad han oplevede på denne lange rejse, fortæller han i det engelske spejderblad "The Seout" på en så levende måde, at læserne ligefrem syntes, de selv var med på turen. Det var på denne rejse, han traf miss O!ave St. Clair Soames, med hvem han efter hjemkomsten giftede sig. Dette giftermål betød et vendepunkt for pigespejderne, som allerede i 1909 var mødt frem i en dragt, der lignede drengenes. Men selv om de fik deres egen håndbog og program for deres arbejde var det først, da Lady Baden Powell indgød bevægelsen nyt liv, at den rigtig kom til udvikling, og det var da også naturligt, at hun blev udnævnt til verdensspejderchef for pigespejderne. I de første år efter sit giftermål havde Baden-Powell travlt med at udforme en ny bog "Ulvebogen" for ulveungerne, der var et nyt skud på spejderstammen. Ikke mindre end ti bøger fik Baden Powell, trods meget andet arbejde, skrevet i løbet af de følgende otte år. Af disse fik tre stor og blivende betydning: pigespejdernes håndbog i 1917, bogen for trops f ørerne (Aids to Seouting) i 1919 og (Rov e ring to Success), bogen for de store spejdere, som blev oversat til mangfoldige sprog, deriblandt også til dansk under titlen "På ridderfærd." I de store verdensjamboreer deltog Baden-Powell, tiljublet af alverdens spejdere. Trods sine 80 år mødte han også op i Vogelenzang-jamboreen i Holland i Ved den store afslutningshøjtidelighed talte han for sid.ste gang til så mange spejdere forsamlede fra hele verden. H ans afskedsord lød sådan: "Tidspunktet er nu kommet for mig til at sige farvel. Vi ved, at mange af os a ldrig skal mødes igen i denne verden. J eg er i mit enogfirsindstyvende år og nærmer mig slutningen af mit liv. Baden-Powells bungalow i Nyeri. (Fortsættes side 22)

12 f

13

14 estafrika 0 g Matabeleland. Afrika, hvo h '?1 -i~t.'.l~rik~_,..;r'løø~c'- 1 i B aerkrigen r ansomob erst forsvared 906 Sydafrika e Mafeking Brasilien No ' A rgentina og Ch'l rge, Sverige danske. og Danmar h 1912 Jorden :uej:ere på Eremita~e ::han besegte de l e Australien" t ~ over Canada, U en 1924 Danmark (~ndoen og Sydafrika,.A. til Japan, 1926 Sydafrika, h rmelundssletten) b vorhanil 14 ::!~ u:::;nd;~::~~~ pig:.::;;:::: 000 km fo Jorden rundt 1937 Indien. Bl. a. jamboree i A 1937 Holland V ustralien 1938 Syclafrik~ ogelenung) 1938 Kebenhavn 1941 be B. P., s sidste re gravet ved fod l e gik t'l A en af det l snekl~ frika hvo r h an liner te Mount K l øvrigt er d. enya h er VISt ar besøgt n uropa B. P. ikke æppe det land i E

15 som jeg mødte ham Ove Holm Den første gang, jeg så Baden-Powell, var i Alle spejdere i Kobenhavn og Nordsjælland var sat stævne tidligt en søndag morgen på Eremitagesletten i Dyrehaven vest for København. Vi fik så besked på at gemme os mellem træerne og buskene, som var nærmest ved Erernitageslottet, og vi skulle være så godt gemt, at Baden-Powell, hvis øjne altid var på vagt, ikke kunne se en eneste af os, når han korn. Selv blev jeg sendt ud som forpost ad den vej, han skulle komme, med den besked, at så snart jeg fik oje på ham, skulle jeg skynde mig op til slottet og melde det, men det gjaldt om at gøre det på en sådan måde, at han ikke fik øje på mig. I kan vel forstå, at jeg var stolt over at få den opgave. H ele planen lykkedes, og da Baden Powell stod ved Erernitageslottet, havde han ikke set en eneste spejder på sin vej. M en så lød der et hornsignal, og fra alle sider strømmede spejderne til og omringede ham og den danske spejderchef, ritmester Lerncke. Senere h ar jeg jo set og talt med B. P. mange gange, og ganske særligt husker jeg, da han aflagde besøg i den danske lejr ved den store jamboree i England i 19 29, hvor der ialt var lidt over spejdere. D et danske hold var det største udenlandske hold; vi var 1.30 l spejdere, een mere end amerikanerne. Vi havde en gave med til ham, en lur. H a n korn ridende ned i lejren, og ha n sad flot til hest. J eg holdt en tale til ham og overrakte ham derefter luren, som han straks løftede op i den rigtige stilling og blæste en lang dyb tone på. D et var hans hes t jo ik.ke forberedt på, så den stejlede med forbenene op i luften, men B. P. stod 14 strunk i sadlen. Når han i en alder a f 72 år var en så god rytter, må h an have været rent fantastisk dygtig i sine yngre år. To meget betagende oplevelser har jeg haft, hvor Baden-Powell var til stede, begge gange ved jamboreen i Holland i Ved jamboreen samledes de godt spejdere på paradepladsen, og her holdt B. P. sin afskedstale. Han var da 80 år og vi lle trække sig tilbage til sin ejendom i Kenya i Afrika. Hans tale gjorde et dybt indtryk på alle de mange spejdere. D a jamboreen var slut, holdtes den internationale konference, hvor de øverste ledere fra alle verdens spejderkorps drøftede spejderbevægelsens fremtid. D a konferencen sluttede, bad Baden-Powell os danne en kreds, hvor vi holdt hinanden i hånden, for sammen med ham at aflægge spejderløftet hver på sit sprog. Når jeg hvert å r aflægger mit spejderløfte sammen med førere i den division, inden for hvis område jeg bor, tænker jeg på, da jeg aflagde løftet sammen med Baden-PowelL Inge Bu.cltardt En dag i juli 1927 sk ulle Chief Scout og Lady Baden-Powell via København til Stockholm, og alle fire spejderkorps enedes om at lægge så godt et program for den dag, der blev os beskåret, som muligt. Skønt det var midt i ferietiden, var der mødt en stor flok spejdere til modtagelsesparade foran hovedbanegården. M edens Chief Scout blev hyldet af drengespejderne og hilste på drengenes førere, gik Lady Baden-Powell, som dengang var chef for de britiske pigespejdere og derfor bar den kendte, mørkeblå uniform, ned langs vore rækker og hilste på de to pigespcjderkorps. D a L adyen stod foran mig, imponerede hun mig ved i et hurtigt blik at have taget bestik af mærkerne på min uniform. Hun pegede på mit engelske ranger badge og spurgte: "Har jeg set dig før?" (Det havde hun ikke ). Da jeg senere blev præsenteret for Chief Scout himself - og det var virkelig et stort øjeblik i min spejdertilværelse-så han på min uniform m ed samme hurtige blik, som Ladyen havde gjort, måske en smule mere intenst, og spurgte: "Kunne du lide England?" Jo! B. P. svarede helt til mine forventninger: rank, trods sine 70 år, høflig og uimponeret, samtidig m ed at han gang på gang gav bevis på sine utrolig hurtige iagttagelser og rigtige slutninger. En dag i juli 1930 besøgte Chief Scout og Lady Baden-Powell Pigespejdernes Verdenskonference i Foxlease, Sydengland. (D et var ved den konference, hvor Lady B. P. blev udnævnt til Verdenspigespejderchef; og hvor vi samtidig enedes om at udskifte kompasliljen i spejderemblemet med trekløveret). J eg mindes, at der med ægte britisk grundighed blev indøvet en "spontan" modtagelse af Chief Scout, men B. P. var igen den ligefremme, rolige og venlige mand. Chief Guide prøvede at introducere os med små orienterende bemærkninger, hvilket faktisk var overflødigt. Da jeg denne dag - p å opfordring - var i nationaldragt, kunne Chief Scout ikke tage noget skøn af mine emblemer, men han forstod straks a t gribe "tråden", da han hørte, at jeg var fra Danmark ; han sagde: " I har dygtige spejdere i dit land, I har virkelig forstået min ide, jeg mindes m ed glæde jamboreen derovre i 1924 og jeres beundringsværdige konge." Senere på dagen skulle Chicf Scout holde foredrag, men forud for det sagde han dybt bevæget: " Da jeg forleden hørte, at I h avde udnævnt min hustru til chef for hele verdens pigespejdere, følte jeg rigtigt, at vi er en stor familie." O g under sit foredrag sagde han bl. a.: "Det gør intet, hvilken kirke vi hører til, blot vi lærer, at GUD er kærlighed." - En dag i august 1938 så jeg Chief Scout og hørte ham for sidste gang. Han og Chicf Guide havde med 460 engelske

16 førere været et trip til Norden om bord på skibet 0RDUNA, lejet til en " floating camp". To dage skulle tilbringes i København, så det smukke skib lagde til Langeliniekajen den 18. august (i øsende regn ) om morgenen. D et blev fe-stlige dage, ~ e n et stort skår i glæden og arrangementerne var det, at Chicf Scout ikke følte sig rask nok ti l at forlade skibet og deltage i fes tlighederne. Efter to indholdsri ge dage kom det, emodige øjeblik, hvor vi danske stod på kajen for at vinke farvel til vore engelske gæster. D er va r en uudsigelig forventningens stemning over os alle, lige til det sidste håbede vi jo, at vi skulle få et glimt af Chicf Scout. D e sidste signaler blev givet, ankerspillet begyndte at gå, men så -! så stod B. P. pludselig ved rælingen p å øverste dæk, stille, men smilende og vinkende medens en orkan af begejstring skyllede op om ham. D er stod jo S couten frem for nogen! D en m and, der havde vist tusinder af unge, hvorledes de skulle lege, så det gav afløb for dåd og virkeliggjorde idealisme. Vor begejstring fødtes ud af øjeblikkets storhed. det var den spontane hyldes t, den ordløse TAK! M ås ke følte C hicf Scout selv, at det var ha ns sidste besog, h an løftede hånden til tavshed. D a der var blevet stille, holdt han en kort tale og sluttede: " J eg rejser nu tilbage til England med lykkelige minder fra Danmark. J eg ønsker jer good scouting - good ca,.,;ping! D et var et af de øj eblikke, man aldrig glemmer. På et møde forleden dag spurgte redaktøren p ludselig: "Har nogen af jer nogensinde set Baden-Powell?" - " J a, det har jeg," svarede jeg uden at ane hendes skumle hensigter. " K an du huske det?" - " Du m å skrive om det og fortælle, hvad han sagde. " J a, naturligvis kan jeg h uske, da jeg så Baden-Powell for første gang. D et var på Foxlease i F oxlease er et af de engelske pigespejderes førertræningscentre, og i den tilhørende store park fandt den første verdenslejr for pigespejdere sted. I den deltog også et hold danske pigespejdere - og jeg var en af de heldige, som kom med. D et var første gang, der afholdtes en virkelig stor pigespejderlejr - og det var første gang, der afholdtes en international pigespejderlejr, så det h ele var en splinterny oplevelse, som nok kunne tage pusten fra en. O g i denne lejr oplevede jeg også at se B. P. færdes imellem os, og jeg husker, da han ved det første store lejrbål rejste sig op for at tale til os og m ed os. H ans stemme var varm og inciterende, og han havde samme evne, som Lady B. P. har, til med letforståelige engelske gloser at få sagt præcist, hvad han ville, og på en m åde, som om h an talte personligt til hver enkelt af sine ti lhørere. N aturligvis kan jeg ikke i dag huske B. P.s tale, men slutordene lyder endnu for mine øren, som h an sagde dem : " M ake fri ends - make fri ends - m ake friends." - J eg husker den indtrængende måde, de blev sagt på, - de ligesom stod stille i luften længe efter, og for mig, der dengang var ganske ung, kom de til at stå som en parole, jeg måtte følge. O g det blev for mig noget m eget væsentligt ved at være spejder. egne. D anmark var kun repræsenteret ved tre grønne spejdere og mig. Hans tale ved den lejlighed gjorde et overvældende indtryk p å mig, for det var et klart kristent vidnesbyrd. D et var en glædelig og overraskende oplevelse. Efter mødet h avde jeg en samtale m ed ham og fik et ganske a ndet og stærkt indtryk af den store personlighed, som han var. H an sagde blandt andet, at vi jo nu var et anerkendt led af verdensbroderskabet, og h an forstod vor stilling i D anm ark. Så var jeg i England på Gilwell se nere, og efter afslutningen af det kursus fik jeg besked p å, at B. P. gerne ville se mig i sit hjem. D et besøg glemmer jeg aldrig. J eg skal ikke beskrive det n ærmere; men han fortalte mig, at han kendte forholdene godt i Danmark og udtalte sin glæde over den fremgang, det kris tne spejderarbejde havde i vort land. H an trykkede ved afskeden min h ånd og sagde: " Stå fas t, der hvor du står og tag dine drenge m ed i jeres kirke derhjemme". J eg m ødte h am nogle gange senere. Si dste gang, da h an var p å afskedsbesøg her og stod ved rælingen på skibet og hilste. N u var han en gammel m and, m en øjnene lyste, han h avde sin ildhu i behold, den han vel aldrig mistede. Hanna Lund Jens Grane Når jeg tænker tilbage på de -. nu afdøde - personligheder, jeg h ar mødt, må jeg naturligt standse ved dem, der har gjort et særligt indtryk p å mig. J eg kunne d er nævne fl ere, men standser denne gang ved Robert Baden-PowelL Første gang, jeg traf ham, var i 1924 ved jamboreen i Ermelunden. D a han mødte mig, sagde han: "Nå, det er D em. J eg har hørt om D em og D eres arbejde", h vorpå han gik videre, og jeg havde en underlig mat følelse af, at h an ikke satte pris på dette møde. Næste gang, vi mødtes, var i ved et roverstævne i London, hvor vi var samlet spejdere fra alle verdens Jens H'Vass Første gang jeg så Baden-Powell var i 1911 p å Eremitagesletten. D er blev afholdt en kæmpeparade - syntes jeg, der dengang var et skattet, m enigt medlem af 5te Bytrops Falkepatrulje med min ældre broder som PF. M en, mon der egentlig har været samlet så forfærdelig mange spejdere ved denne celebre begivenhed? - Troppen lavede en fornem opvisning, nemlig hurtig teltrejsning og vand i kog - for sådan var nu spejderopvisninger for viderekomne dengang. O g så kom der ordonnansbud med besked om, at "generalen", som B. P. i de tider kaldtes m ellem brødre, var i anmarch. Vi.stillede i hast op til parade 15

17 med spejderstaven tæt ind mod brystet, og højre underarm knækket over i vandret stilling. Stor var min skuffelse, da generalen, som jeg havde ventet højt til hes t i f uld engpisk galla af en eller anden art, elle-r da i det minds.tc i spcjderuniform, kom kørende i åben wienervogn, civil - og med stråhat på... I 1927 havde jeg 800 danske spejdere med til den svenske J u biolejr ved Saltsjøbaden. En dag går det som en løbeild gennem lejren, at Baden-Powell er komm et p å besøg. Hu, hej - vilde dyr, stor travlhed i den danske kjr. Alt gores i orden til B. P.s komme. Generalprøve på modtagelscsceremoni, velkomsttale, fanfare m. v. Alle renvaskes, - da nu lejligheden er der -. H alstørklæderne bindes i ulastelige råbåndsknob, og de populære hvide lejrhuer med den røde lilj e sættes kækt på snur. " B. P. nærmer sig den danske kj r". indmelder udsendte ordonnan~er. N u er alt kl ar til den store begivenhed, og spændingen er på kogepunktet. Der høres heja'er og hurra'er ikke ret langt borte. Nu... - Nej ikke noget - nu -. Fra officiel svensk side meldes, at Baden Powell desværre ikke når at besøge den danske lejr! T ableau - og oprørsk stemning m ed danske mundvige nedad. "Vi henter ham", lød en stemme blandt de 800 skuffede. "J a, selvfølgelig skal B.P. hentes, han er ba re blevet træt", kom det fra andet hold. O g så tog man fat for alvor, og det gik hurtigt. En stige blev på en eller anden måde skaffet til veje, og p å den surredes en havebænk. 22 af de højes te og stærkeste spejdere blev udtaget til bærere. Vor præsident, grosserer Christian Holm, blev sat i spidsen på en lille pony, for han havde været husar... To små spejdere blev resolut kastet i en muddergrøft - så var de negre - og de blev placeret forude med en stor plakat, hvorpå der med fed skrift stod skrevet: " W e want to see Baden-Powell". Så kom res ten af holdet, med alt hvad der fandtes af faner, standere og musikinstrumenter - og så skred D anmarks repræsentation med værel ighed gennem lejren for at hente den elskede spejderehel B. P., der altid har kunnet værdsætte en god spøg, satte et stort smil op, da han så den danske procession, og insisterede på straks at komme op i sin bærestol, selv om dette ganske var uden for det noget stive, svenske program. M ed vor helt i den h vide havestol, højt hævet over det menige folk, drog vi sejrsstolte tilbage til vore telte. B. P. blev længe i den elanske lejr. Han gav sig god tid. M ange gange siden, - til internationale konferencer og ved større lejrsamlinger - har jeg h aft den store glæde og oplevelse 16 at være sammen med Ba clen-powell, og hver gang fik jeg inspiration og opmuntring med hjem. Nærmest kom jeg vel B. P. uneler jamboreen på Ermelunden i 19 24, og sent vil jeg glemme. da spejderne fra 32 nationer hyldede ham på stadion med hævede bøgegrene, da han blev udråbt til vcrclensspcjclerchd. Og så kom regnen. Det skyllede ned som aldrig før. og de drivvåde spejdere skulle alle tilbage til de ligeså dde telte på Ermelundsslettcn. D et kneb med at holde humoret oppe hos drengene. M en så lød Baclen-Powells smukke, dybe og stærke stemme ud til hver enes te spejclerclreng: " D et er let n ok at være spejder, når det er godt ve jr. Vis nu, at l også kan det, når det regner." R ygge blev rankede, og smilet og sangen kom frem, for ingen ville skuffe B. P. Ellen From Petersen H vor er jeg taknemmelig over, a t jeg får lov a t give en lille blomst til mindekranse n, der fl ettes til Lord Baden Powclls ære. Vi må så langt tilbage som til 1928, da var der verdenskongres i Ungarn, og jeg h avde den glæde at repræsentere Danmarks blå pigespejdere sammen med en forer for de grønne pigespejdere. Efter 8 dages uafladelige oplevelser i Budapest, rejste vi alle til en lille by, Paracl, hvor kongressen skulle være. Selvfølgelig begyndte man med en festbanket, og jeg stod nede i et hjørne af salen sammen med den grønne fører, da kaldte mrs. Mark K err på mig, hun var mor til Alice Lidclell, som I kender fra de sidste spejclerblaclc, og da jeg kom op til mrs. M ark K crr, viste det sig, at jeg skulle være Lord B. P.'s borddame med U.S.A.s repræsentant ved hans \ enstre side. Alle, der har hørt mig, når jeg besøger troppe og fortæller "spejderminder", kender historien, da jeg regner den for en af mine dej ligste oplevelser. V erdensspc'jdcrchefen spurgte mig, om jeg forstod ham, hvortil jeg svarede, at han var så let at forstå, fordi h an brugte korte sætninger og talte til mig, som om jeg var et barn. Han h avde været så glad fo r a t være i D anmark i 1924 til jamboreen. Under festen kom en ung mand hen til os og bad om B. P.s autograf, og B. P. sagde, at det var noget. han aldrig gav, men jeg sagde, at jeg syntes, den unge mand så så bønlig ud, og så skrev B. P. sit navn på papiret. Uneler kongressen holdt B. P. en fl ammende tale for trekløveremblemet, i stedet for, som vi havde det her i Danmark, liljen, fordi vi var begyndt sammen med drenge-spejderne. Jeg husker, at Island h avde en hestesko og Holland tre stjerner ved siden af hinanden, som emblem, jeg husker, han sagde bl. a., at i de lande hvor pigespejderne havde trekløveret, var bevægelse n meget mere anerkendt, end i de lande. der havde a nden slags emblemer. - Det var mit mode med vcrclensspejclerchcfen. I tidligere år, og i årene efter 19 28, var jeg også til møder og jamboreer, hvor h an var til stede, l. gang på Foxlcase i Esther Sh,jøt-Pedersen D et var i 1924 på Foxleasc, jeg havde den ople\'else at møde de to verclensspejclerchcfer for forste gang. Sammen med et hold KFUK-spej dere, ledet af H enny Esmann og Augusta FrydendahL var jeg så lykkelig at blive udvalgt til at være med p å en britisk, international pigespejderlejr p å Foxlease. D et var min første internationale lejr, derfor står de enkelte oplevelser måske særligt tydeligt for mig. J cg var tropassistent og havde som sådan lov til at være med til førersammenkomsterne. O g på vej til det første møde, modte jeg et nydeligt spej derægtepar, der slog følge med mig og var så ualmindelig venlige og spurgte mig ud, hvor jeg kom fra osv. Bagefter gik det op for mig, hvem jeg h avde fulgtes med, at det var selveste verclensspejclercheferne, og jeg blev selvfølgelig meget betaget over, at de havde talt til mig, unge fører.

18 I min dagbog fra lejren, der iovrigt har autografer både af Ladyen, Olga M alkowsky, Polen, Lydia Lidmann og Anni Collan og mange andre kendte navne, står der: " Om aftenen lejrbål, hvor Ladyen bød os velkommen, og Sir B. P. talte om venskabet, der skulle sluttes mellem nationerne, og vi skulle undgå vore egne kammerater og holde os til de fremmede." J eg husker endnu, hvilket m ægti gt indtryk hans personlighed gjorde p å mig, så jeg aldrig siden har glemt dette ene møde og dette lejrbål. Mødet med disse to personligheder - og de mange tusinder spejdersøstre fra alle egne af jorden - blev en mægtig inspiration for os til at rejse hjem og lege videre med den store spejderleg til gavn for vore medsøstre. I 1948 var jeg under verdenskonferencen i U.S.A. på besøg hos en af de amerikanske pionerer, mrs. Choate, på hendes landsted. J eg husker, hun fortalte os, at B. P. havde besøgt dem der. Om aftenen var der " ungt sclskap", hvor B. P.'s voksne børn var med. D a mrs. Choate næste morgen ki ggede ned på terrassen, så hun B. P. stilfærdigt gå og rydde op og samle cigaretstumper op efter de unge. Et lille træk, der, iser, at han ikke bare skrev Spejderlqven - men praktiserede den. Gunnar lpsen Første gang - ja, det var på Ermelundssletten men da mødte han ikke mig! M en det var iøvrigt, da han besogte den grønne lejr; det gik lidt hurtigt, og jeg greb den gamle korpsfane fra D en var tung, og jeg kom til at holde den i en så tosset vinkel - som jeg for værdighedens skyld syntes måtte fastholdes, og det kunne mærkes fl ere d age efter! Anden gang var h an ikke hjemme. D et var i 1927; jeg var i England og medbragte en korpsgave, et m ege t flot fotoalbum. D et blev overrakt i hjemmet " Pax hill " i Sydengland og modtaget af Lady B. P. og de to halvstore døtre - B. P. og Peter fiskede i Skotland. Bedst husker jeg en ridetur, som pigerne invi- ( Fortsælles side 22) Mbogoro'en Fra B.P.'s egen bog: "Sorte mænd og vilde dyr i A.f'rika" H er i janua r, m edens vi sidder ved morgenmaden på vor solbeskinnede veranda, kan vi få vindruer og morbær, hvis vi har lyst til det, for ikke at tale om pawpaw'er og mangoer og des uden også honning, og det er en ekstra god honning Hvis man vandrer omkring i omegnen, vil man mange gange se et stykke træ hæ nge oppe mellem træernes grene. Disse træstykker er bikuberne her i landet. Når en indfødt vil have en bikube, fælder han et træ og deler det i stykker p å 75 centimeters længde. D erefter udhuler han træstykkerne og brænder en bestemt slags blade inde i dem, for at gi\'e dem den rette duft. H an skærer derefter en gren af for at la, e sig en mbogoro eller en krog, ved hjælp af hl'ilken han kan hænge bistadet vandret op i et træ. Han binder det til mbogoro'ens gaffelformede ende ved hjælp af den krog, der udgør den anden ende af mbogoroen. Hvert bistade er mærket med ejerens særlige kendetegn. D erefter er det nødvendigt at gennemføre en særlig ceremoni, som skal overtale bierne til at komme og bosætte sig i det udhulede træstykke, samt for at forhindre tyve i at stjæle honningen. Efter at stadet er udrøget med blade, lukkes enderne, og derefter begynder man at fløjte en bestemt m elodi for at hidlokke bierne, og tilsidst udstøder man en frygtelig forbandelse mod enhver, der vil vove at røre bistadet. Enhver indfødt ved, at et bistade har en sådan forbandelse hængende p å sig, og vil ikke vove så meget so m a t røre det. Mr. Leakey, som ha r beskrevet denne " bi avl" i sin bog ""Vhite African", fortæller, at han ikke troede meget på denne fløjten og hængte derfor si t bistade op ved siden af fem andre, som havde været hele ce remonien igennem. Alle hans indfødte venner lo af ham og sagde, at han aldrig ville få bier til at komme i det stade. Og det skete virkelig, som de havde sagt. I løbet af få uger var de fem bistader fyldt med bier, medens hans eget forblev tomt. Så bestemte han sig til at bruge den gammeldags engelske metode, i løbet af nogle dage havde han fanget en bisværm og puttet den ind i sin kube. Næste dag sagde s1 ærmen farvel og fløj ud af den igen. D e indfødte sagde: " D et sagde vi jo til dig!" Så endelig besluttede mr. Leakey sig til at lade fløjteceremonien foretage, og allerede den næste dag kom der en bisværm og tog h ans kube i besiddelse. Så nu ved enhver af jer, der er bi avler, hvordan I skal få bi erne til at komme til jeres kube. I skal ba re fl øjte, men naturligvis må det være den ri gtige m elodi, men hvordan d <' n er, m å guderne vide! M en nu ved du i hvert fald, h vad en mbogoro er. Disse hule træbikuber bruges over hele Sydøstafrika. Engang så jeg et egern hoppe omkring i et træ. En indfødt dreng sagde til mig : "Den fyr vil jeg h ave fat i", og idet han stak sin økse i sit bælte, begyndte han at kla tre op i træet. "Ok, din lille klovn," tænkte jeg, " du vil aldrig så meget som komme i nærheden af det livlige lille bæst." M en jeg havde slet ikke lagt mærke til, at der var et gammelt, tomt bistade mellem grenene. Det vidste imidlertid drengen, og han vidste åbenbart også, hvad det kunne bruges til. Da hr. egern opdagede, at h an blev jaget, sprang han fra gren til gren, og tilsidst hoppede han m ed et vældigt sæt ind i det tomme bistade. Drengen sprang hurtigt til og stoppede hullet til, således at "-9ernet ikke kunne k rrtme d ø, kl atrede lidt' &,!ter c.d.ff~t et ~ med bikuben og ;i Wng~,~J, \ -""'~'! J,'-" " w~~., F '\ ~ ~\ '- ~ ~ ~ ~ '{ '\/ ; s\~. ~fs~ f-. ~ ") ~~~\!\ l

19

20

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere