Spildevandsplan høringssvar

Transkript

1 Spildevandsplan høringssvar På G/F Stenvadpark vegne skal jeg hermed fremkomme med følgende høringssvar til Furesø Kommunes Spildevandsplan Det undrer mig meget, at den problematiske Krogvadrende slet ikke nævnt nogle steder i Spildevandsplanen. Er det prioritering eller uvidenhed der gør, at den ikke er nævnt med et eneste ord nogen steder? Jeg vedlægger min Stenvadpark Klimasikringsrapport version 1.0, der nøje beskriver forholdene omkring Krogvadrenden, de historiske kendsgerninger og opstiller idéer til løsninger. I parentes bemærket vil jeg værdsætte enhver feedback på min rapport, så den kan blive endnu bedre. Små og store bemærkninger til Spildevandsplanen i kapitel orden: Kapitel 1.2 side 6. I 2. afsnit foreslår jeg ligeledes at indføre Stenvadpark bassinet. Kapitel 1.3 side 7. Der står i sidste afsnit: Det betyder, at kældre under terræn ikke er omfattet af serviceniveauet, og man som borger selv er ansvarlig for at sikre sin kælder mod oversvømmelser. Kan man modsat slutte at stuegulve under det naturlige terræn, som er godkendt af kommunen til beboelse, er omfattet? Tabel 3 på side 13 Til tabellen forslås at I medtager antal km private ledninger. Det vil give bedre overblik over hele kommunens tilstand. De private ledninger må være langt større end de skønnede 100 km stikledninger. En hel grundejerforenings private ledningsnet kan vel ikke bare kaldes en stikledning? På figur 4.3 på side 14. Her er Stenvadpark regnvandsbassinnet blevet til en regnvandssø, det må være en fejl. Hvorfor er søer og moser i Krogvadrenden ikke indtegnet på kortet? På plan side 14. Det forslås at Stenvadpark regnvandsbassinet ligeledes gennemgås mht. funktionalitet og kapacitet. Kapitel nederste afsnit på side 16. Stenvadpark, Paltholmpark og Fuglsangpark alle er i et ord og ikke i to som skrevet i spildevands dokumentet. Der nævnes at der i alt er 3300 m3 bassinvolumen i 8 bassiner. Det undrer mig, at der ikke er mere. Når Stenvadpark bassinet alene er på 1800 m3, det giver 1500 m3 samlet til de resterende 7 bassiner? På side 17 under plan står der, at regnvandsledningen i Paltholmvej renoveres. Her vil jeg foreslå at den meget problematiske konstruktion med samling af Paltholmvej- og Krogvadrendens regnvandsledninger ændres. Paltholmvej rørdimensionen er Ø 130 cm før og efter Ø 60 cm tilslutningen. Hvis Ø 130 cm rørene løber fuld, så er der risiko for, at dette kan forplante sig bagud i systemet og give anledning til oversvømmelser. Dette kan næppe være dimensioneret i henhold til de på anlægstidspunktets gældende dimensionskriterier. Hvad siger nutidens dimensionskriterier? G/F Stenvadpark høringssvar af 27 januar 2014 til Furesø Kommunes Spildevandsplan side 1

2 På figur 7.1 på side 22 er der kort over vandløb og søer. Hvorfor er søer og moser omkring Krogvadrenden ikke indtegnet på kortet? Kapitel 11.3 på side 29 under Grænsen mellem private og spildevandsforsyningens anlæg står der: Hvorvidt et kloakanlæg er privat eller offentligt vil typisk fremgå af følgende dokumenter: Landvæsenskommisionskendelser, deklarationer, udstykningsplaner, fordelingsregnskaber over parcellernes betaling af kloakbidrag med videre. Jeg tror at der er mange grundejerforeninger mm, der ikke er klar over om de kloakker de benytter, er private eller offentlige, og dermed hvem der skal vedligeholde dem. Så det vil være en god idé, hvis kommunen udarbejdede en liste over private kloakker. Udfra ovenstående definition samt kortbilag 2 så må kloakkerne i fx Stenvadpark være offentlige, alligevel har jeg en mistanke om det modsatte. Kan jeg få dette be- eller afkræftet? I kapitel på side 30. I 1. afsnit står der men enhver ændring i sådanne befæstelser vil ske med den eksisterende afløbskoefficient som grænse. Hvad forstår I ved eksisterende afløbskoefficient? Jeg er ikke sikker på jeg forstår det. Det bør måske reformuleres, så selv jeg kan forstå det. Idéen er god, men jeg syntes afløbskoefficienten er meget lav for rækkehuse og specielt for så små haver som vores i Stenvadpark. I runde tal er hver vores grunde på 200 m2 og tagarealet er 100 m2, så bare taget alene bidrager med en koefficient på 0,5, så max koefficienten er overskredet. Som jeg læser kapitel , så er det er hermed blevet forbudt i fremtiden at udvide sit nuværende fliseareal overhovedet med mindre man etablerer nedsivningsanlæg. Men må man skifte flisetype eller lave små ændringer af sit nuværende fliseareal i fremtiden? I kapitel på side 33. Står der: Spildevandssystemet i Furesø Kommune er dimensioneret i henhold til de på anlægstidspunktets gældende dimensionskriterier og afsagte landvæsenskommisionskendelser. Denne sætning bør nok modificeres lidt, da det ikke er entydig sandhed. Det gælder fx ikke for vores område omkring Stenvadpark/Lyngholmpark. Læs blot min Stenvadpark Klimasikringsrapport. Desuden har jeg følgende konkrete forslag til spildevands tiltag i vores område omkring Stenvadpark / Lyngholmpark, som jeg foreslår indarbejdet i Furesø Kommunes Spildevandsplan 1. Få Krogvadrenden nord for Bistrupvej reguleret til maximalt 100 l/s. Krogvadrenden, som er et sort kapitel i den gamle Farum Kommune, er slet ikke nævnt i Klimatilpasnings dokument eller i Spildvandsplanen. G/F Stenvadpark høringssvar af 27 januar 2014 til Furesø Kommunes Spildevandsplan side 2

3 Den 3. & 10. maj 1990 foreslår Rambøll i et notat til Farum kommune, se mit bilag 9, at Krogvadrenden nord for Bistrupvej bør reguleres til maximalt 100 l/s. Jeg har i efteråret 2013 spurgt Furesø Kommune og Furesø Spildevand, om dette er blevet implementeret, men har ikke kunne få noget svar. Jeg tillader mig derfor at konkludere, at det ikke er implementeret og anmoder på det kraftigste, at få udført dette anlægsarbejde. Jeg vil mene, at vi beboere i Stenvadpark og Lyngholmpark har juridisk krav på at få dette arbejde udført. Det var en forudsætning for PFA-Byg køb af Lyngholmpark arealet og efterfølgende byggeri, se mit bilag 9. I Østre Landsret tilkendelse, se mit bilag 10, står der, at kommunen skal sikre beboerne imod gentagelser og det var netop Krogvadrenden store vandmængder fra oplandet, der ifølge retten var årsagen til 1981 oversvømmelsen. 2. Manuel lukkemekanisme for Krogvadrenden nord for Bistrupvej. Hvis det store uheld er ude og Stenvadpark regnvandsbassinet vandstand igen stiger faretruende, så kan det være hensigtsmæssig, at kommunens personale har mulighed for helt at lukke for vandet fra Krogvandsrenden. Det må være samfundsmæssigt mere hensigtsmæssigt, at skabe oversvømmelser i søer, damme og marker nord Bistrupvejen fremfor i bebygget områder. Det forslås derfor at etablere en sådan lukkemekanisme. 3. Manuel lukkemekanisme ved udløbet fra Fuglsangpark regnvandsbassinet Hvis det store uheld er ude og Stenvadpark regnvandsbassinet vandstand igen stiger faretruende, så kan det være hensigtsmæssig at kommunens personale har mulighed for helt at lukke for vandet fra det urbane opland. Det må være samfundsmæssigt mere hensigtsmæssigt, at skabe kontrollerede oversvømmelser i flere urbane områder frem for det hele kommer til at ske i det sårbare område omkring Stenvadpark / Lyngholmpark. Det forslås derfor at etablere en lukkemekanisme ved udløbet af Fuglsangpark regnvandsbassinet. 4. Hydrauliske beregninger af Stenvadpark regnvandsbassinet Kommunen har i tidens løb lavet en hel del ændringer på regnvandssystemet, men det ser ikke ud til at man har lavet hydraliske beregninger efter hver ændring. Kommunen bør regne på Stenvadpark regnvandsbassinets kapacitet for at se om bassinet 1800 m3 er tilstrækkelig til de nedbørmængder, man forventer i fremtiden. Disse beregninger bør naturligvis medtage det drænings vand, der kommer fra de nye støjvolde. Det vil sige vand fra et areal på ca = m2. Hvis beregningerne viser at kapaciteten er for lille, så er en mulighed, at grave bassinet dybere og supplere med en pumpe? G/F Stenvadpark høringssvar af 27 januar 2014 til Furesø Kommunes Spildevandsplan side 3

4 Furesø Spildevand har i sensommeren 2013 svaret, at de vil se på de hydrauliske forhold i forbindelse med deres klimatilpasningsplan i efteråret Men det fremgår desværre ikke af klimatilpasningsplanen, så det er formentlig ikke blevet udført. Jeg vil mene, at vi beboere i Stenvadpark og Lyngholmpark har juridisk krav på at få disse beregninger udført. Da der i Østre Landsret tilkendelsen står, at kommunen skal sikre beboerne imod gentagelser, og det var netop Krogvadrenden store vandmængder fra oplandet, der ifølge retten var årsagen til 1981 oversvømmelsen. Det forslås derfor, at der snarest foretages disse hydrauliske beregninger. 5. SRO alarm på Stenvadpark regnvandsbassinet vandkote. Hvis det store uheld er ude og Stenvadpark regnvandsbassinet vandstand igen stiger faretruende, så vil det være betryggende, hvis der var opsat en vandkote måler, som kan give alarmer til kommunens SRO anlæg. Således at kommunen straks kan iværksætte afledende foranstaltninger. Selv ikke den simple manuelle alarm i form af en skalapæl i bassinet er opsat. Furesø Spildevand lovede ellers i sommeren 2013 at de ville sætte en skalapæl op i bassinet i august / september Problematisk samling af Paltholmvej- og Krogvadrende regnvandsledningerne. Der er en yderst problematisk samling af Paltholmvej- og Krogvadrende regnvandsledningerne. Paltholmvej rørdimensionen er Ø 130 cm før og efter Ø 60 cm tilslutningen. Hvis Ø 130 cm rørene løber fuld, så er der risiko for, at dette kan forplante sig bagud i systemet og give anledning til oversvømmelser. Dette kan næppe være dimensioneret i henhold til de på anlægstidspunktets gældende dimensionskriterier. I kommunens Spildevandsplan står der at Paltholmvej regnvandsledningen skal renoveres, så er det vel lejligheden til at rette op på denne problematiske konstruktion. 7. Større rendestenbrønd kapacitet i Ringsti tunnellen under Borgmester Jespersensvej. Da vi er specielt sårbare for tunneloversvømmelse så bedes Furesø Spildevand overveje ekstra rendestenbrønde i Ringstien ved tunnellen under Borgmester Jespersensvej eller større rørdimensioner fra rendestens-brøndene. Det burde være nemt at lave her, da Krogvadrenden med Ø 80 cm er lige ved siden af. Se oversvømmelsesbeskrivelse fra 17 august 2010 i Stenvadpark Klimasikringsrapport på side Sænk Lyngholmpark græsplænen bag Stenvadparknr 22-28, som en sikkerhedsventil. Hele eller dele af den store græsplæne mellem Stenvadpark 22 28, Lyngholmpark stamvejen og Ringstien kan man sænke med fx et par meter. Græsplænen er på ca 900 m2. Arealet er ejet af Lyngholmpark primært for at holde bebyggelsesprocenten nede. Lovgivningsmæssig må arealet derfor ikke bebygges. Lyngholmpark kan i samarbejde med kommunen overveje, at sænke græsplænen som et tørt bassin, hvor man ved ekstremregn kan opstuve vand. Hvor vandet nedsiver / tørre ind i den efterfølgende tørvejrsperiode. G/F Stenvadpark høringssvar af 27 januar 2014 til Furesø Kommunes Spildevandsplan side 4

5 Et par kantsten ved vendepladsen kan fjernes / sænkes, således at ekstremvand fra vendepladsen kan afledes til græsplænen, fremfor at løbe ned i baghaven til Lyngholmpark 32. I det hele taget kan dette tørbassin tjene som sikkerhed for hele området. Man kan evt. lave et overløb under Ringstien mellem græsplænen og regnvandsbassinet i fx i kote 34 Hvis man skal udføre denne græsplæne sænkning, så bør man gøre dette snarest, da man indtil 2014 formentligt nemt og billigt kan slippe af med jorden i den kommende støjvold. Man kan evt. supplere med faskiner under græsplænen. På G/F Stenvadpark vegne Per Hvid Stenvadpark Farum E: Per.Hvid@mail.dk M: G/F Stenvadpark høringssvar af 27 januar 2014 til Furesø Kommunes Spildevandsplan side 5