LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

Transkript

1 LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

2 OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte positioner? Hvad skal vi være særligt opmærksomme på?

3 SAMMENHÆNG MELLEM LÆREPLANSTEMAER OG DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

4 STIMULERENDE LÆRINGSMILJØER OGSÅ FOR BØRN I UDSATTE POSITIONER 0-6 års alderen er en væsentlig læringsperiode i barnets liv Der lægges et fundament som føres med resten af livet Barnets læringsmuligheder har betydning for faglige præstationer, sociale og relationelle kompetencer samt uddannelsesvalg og arbejdsliv. Læringsmiljøet i hjemmet har betydning for barnets senere muligheder Stærkt belæg for at et godt læringsmiljø i dagtilbud kan kompensere for den grundlæggende sociale ulighed Afgørende for at mindske betydningen af negativ social arv er et godt læringsmiljø i dagtilbud!

5 HVORFOR SKAL VI TALE OM DET? Tilsyneladende.. Er det en fordel at være pige, at være dansk og at komme fra middelklassen fastholder vi sociale og kulturelle skel, som vi ellers skulle udjævne løfter vi ikke alle børns potentialer inden skolestart, og der synes at være en systematik i hvilke børn der bliver løftet, og hvilke børn der løftes mindre

6 GODE DAGTILBUD..gør en stor forskel for børns liv både her og nu, og langt ind i børns voksenliv. Især børn fra udsatte hjem får bedre livsmuligheder, når de har gået i gode dagtilbud.

7 KVALITET Vores konklusion er, at dagtilbud er ekstremt magtfulde. De ændrer børnenes livsgang. Men kun i en positiv retning, hvis de er af høj kvalitet. (Brenda Taggart)

8 Børns primære formål med at gå i daginstitution er at have en anden at lege med, og dermed være en del af et fællesskab (Ytterhus, 2003).

9 HVORFOR GØR VI DET IKKE? Ofte kommer vi voksne til at fokusere på, hvorfor barnet ikke opfører sig eller er som de andre. Den fokusering kommer nemt til at forstærke den udsatte position. Børn i udsatte positioner har også intentioner med deres deltagelse og de er også opmærksomme på at være med og sætte noget i gang omkring børne- /legefællesskaber. Men deres betingelser og muligheder for det er ofte mere begrænsede end andre børns, hvilket gør deres forsøg og måder kan uhensigtsmæssige ud. (Højholt, Røn Larsen mfl. 2014)

10 LÆRINGSMILJØER AF HØJ KVALITET Fagligt dygtig og empatisk personale og ledelse Blik for hvordan praksis rammesættes og organiseres, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig At professionelle støtter forældre i deres børns læring i hjemmet

11 LÆRINGSMILJØER AF HØJ KVALITET Noget af det der kendetegner et dagtilbud med høj kvalitet, som formår at arbejde inkluderende er, at der er høj grad af fælles refleksion, selvkritik, god kommunikationskultur og kollegial sparring. (Kjær, 2010)

12 HVAD SKAL VI HAVE FOKUS PÅ? At arbejde systematisk Opstille mål for om læringsmiljø og aktiviteter fører til rette læring hos børnene Kvalitetsudviklingen sker gennem det systematiske pædagogiske og didaktiske arbejde

13 EFFEKTEN FOR BARNET Selvregulerende fx vedholdenhed, fastholde opmærksomhed, impulskontrol Sociale, Sproglige, Motoriske, Kognitive kompetencer og færdigheder Trivsel Selvbillede, identitet Kilde:OHH

14 HVAD KAN DE GODE DAGTILBUD? Strukturkvalitet: Proceskvalitet: Normering Gruppestørrelser Organisering Personalekompetencer Samarbejde Udstyr Fysisk miljø Areal Barn-voksen relation, Dialogen Barn-barn relationer Tryghed, omsorg, trivsel Stimulering Aktiviteter og erfaringer Deltagelse

15 Vi skal; - kigge på institutionens rutiner, traditioner, logikker og vaner med det formål, at undersøge om de passer til de børn der er i børnegruppen

16 At lave fællesskaber som udvider børns mulighed for deltagelse At hjælpe børn ind i samvær med andre børn At tydeliggøre kulturen i institutionen Være opmærksomme på personale og børns medvirken i marginaliseringsprocesser Sproget skaber

17 LÆRING I DAGTILBUD? Integreret element i legen I hverdagens gøremål/rutiner I den omsorg den voksne yder barnet Udforskning af verden I det optimale læringsmiljø har vi øje for barnets nærmeste udviklingszone Vi skal forhindre, at vi skaber læringsmiljøer der kun er genkendelige for etnisk danske veluddannede kvinders piger

18 OPMÆRKSOMHEDER Barnet lærer altid noget, spørgsmålet er bare om det lærer det der var hensigten Et barn kan ikke bidrage, hvis ikke der er nogen, der tager imod dets bidrag Man kan kun lære at deltage ved at deltage Og hvis man ikke kan det, så kan man lære det

19 LEGEN Den frie leg er er i mange tilfælde god og udviklende for mange børn, men positivt udviklende fri leg opstår kun, når børn har tilstrækkelige forudsætninger for at lege den Når vi arbejder med udsathed er det vigtigt at anerkende, at ikke alle børn har forudsætningerne (endnu) for at indgå i frie lege.

20 VI BEGRIBER MED DE BEGREBER VI HAR. Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

21 SLUT!