På vej mod en sangterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en sangterapi"

Transkript

1 Master of Science Gestalt Psychotherapy På vej mod en sangterapi Et studie af kontaktkompetencen konfluensi sangundervisningsprocesser af Trine Dansgaard Januar 2004 Vejleder: Jacqueline Amholt Lyt ikke til ordene, lyt kun til hvad stemmen fortæller dig.per sona gennem lyd (Fritz Perls). Intet er i bevidstheden, som ikke var i sanserne først (Aristoteles). Abstract En undersøgelse af kontaktkompetencen konfluens i to undervisningsforløb samt omrids af en egentlig sangterapi på gestaltgrundlag med afsæt i de fundne resultater samt teorier om såvel gestaltterapi, kropsterapi og Stanislavskijs skuespil-metoder. Den øvelsespraksis, der gennemgås for at opnå beherskelse af stemmen, bearbejder de samme funktioner, som man ville fokusere på i kropsterapi - og ofte opnås øget fleksibilitet såvel fysisk som psykisk som resultat af denne aktivitet. Men sammenlignet med, hvad der ofte vil ske i terapi, vækker denne bearbejdning betydelig mindre modstand. Dette skyldes, at genstandsfeltet er et andet: Tilegnelse af en færdighed, træning af stemmen. Sang er imidlertid en speciel udtryksaktivitet, som kræver kontakt med kroppen og flow mellem opmærksomhedszonerne samt en helt særlig funktionalitet i samspillet mellem åndedræts- og strubemuskulatur og færdigheden kan derfor ikke intellektualiseres eller på anden måde adskilles fra personens funktionsmåde. Træningen kommer til at udgøre et fysisk integrationsarbejde. 1

2 Det beskrives, hvilke effekter der opnås - af hvem, under hvilke omstændigheder, og det undersøges, hvilken rolle kontaktkompetencen konfluens spiller i processen. Bevidst, seriel konfluens introduceres som kontaktberedskab i sangterapi - og generelt over for særligt sensitive klienter. INDHOLD: ABSTRACT INDLEDNING (Problemdefinition / baggrund) Introduktion: At synge naturligt eller "kulturligt"? Mit udgangspunkt Indkredsning af emnet Aspekter ved sangudøvelse Undersøgelses-felt Undersøgelsens mål Antagelser, påstande og hypoteser Gestalt-perspektivet 7 2. BEGREBSMÆSSIG OG TEORETISK BASE Gestaltterapiens teoretiske fundament Gestaltterapiens basis Awareness og kontakt Kontaktafbrydelser Begrebsdefinitioner Her-og-nu Polariteter Selvstøtte Krop, stemme og psyke i teori og forskning Reich og karakterpanseret Perls kritik af Reich Alexander Lowen: Bioenergetik James I. Kepner: Body Process Om stemmen Stemmens mekanik i korte træk Stemmefunktion undervisningens genstandsfelt Sang og følelser Anden teori Daniel Stern og "Change Study Process Group" Projektion/konfluens som kunstnerisk/pædagogisk metode Stanislavskij Andre relevante forskningsstudier Berit Lidman Magnusson: Att sjunga eller inte sjunga

3 A. Rosing-Schow et al.: Adduktionsproblemer hos sangere Kritik i forhold til eget afsæt FORSKNINGSPROJEKTET Problemformulering og forskningsspørgsmål Forskningsstrategi og design Fordele/ulemper/begrænsninger med dette design Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk landkort De anvendte metoder Marte Meo Projektets gennemførelse Udvalget Dataindsamling Gennemsyn og formulering af spørgsmål Ekstern observation og analyse Efterbearbejdning og renskrivning Validitet og reliabilitet Validitet: er dette konfluens? Reliabilitet: er data pålidelige? Etikspørgsmål RESULTATER OG FUND Elevpræsentationer Data Marte Meo-terapeutens respons Egen analyse Faser i etablering og afbrydelse af konfluens Funktion af konfluens: Egne kommentarer til videoklip TOLKNING OG DISKUSSION Forskellige typer konfluens Iagttagelser af konfluens-typer KONKLUSION PÅ FORSKNINGSDELEN Bliver hypoteserne bekræftet Kan forskningsspørgsmålene besvares Elev L Elev C Kan resultaterne generaliseres Videre forskning PERSPEKTIVERING Gestaltmetoder i sangundervisning Fordele ved gestaltbaseret undervisning På vej mod en egentlig sangterapi Hvem

4 Hvad Sang udvider selvbilledet Hvordan Afslutning LITTERATUR 9. BILAG A. Anatomisk tegning af stemmen B.1 Udskrift af videoklip med kommentarer B.2 Videobånd, klip 1-18 (kun til brug for bedømmelsen) C. Referat af sessions med elev C D. Referat af sessions med elev L E. Kommenteret referat af videoklippene nr F. Case: resume af sangterapiforløb med A. G. Eksempler på interventioner i sangterapi 1. INDLEDNING 1.1 Introduktion: At synge naturligt eller "kulturligt"? Nogen vil hævde, at det at synge er da det naturligste i verden. Andre bl.a. den amerikanske sangpædagog Jo Estill hævder, at det er en kulturel aktivitet noget vi har fundet på, idet struben biologisk set først og fremmest er bygget til at beskytte indgangen til luftvejene, samt at stemmen evolutionært set er skabt til livsnødvendig kommunikation (spædbarnets gråd, der skal få moderen til at reagere, anskrig ved fare, kampråb for at skræmme fjender). Selv hælder jeg mest til den anskuelse, at det er naturligt for os at synge, som de kulturelle væsener vi nu engang er (blevet), som i samspil med vores biologiske funktioner skal gennemleve og betjene os af komplicerede psykiske processer. Mig bekendt har alle kendte kulturer en sangpraksis omend meget forskelligartede. Det at synge tjener mange formål og har mange funktioner og effekter katarsis, beroligelse, opildnen. Sang er en aktivitet, der vækker meget Mit udgangspunkt 4

5 Som som professionel sanger gennem 20 år samt sanglærer for mange forskellige elever fra begynder- til konservatorieniveau bliver jeg til stadighed fascineret over, hvor rig en kilde til oplevelser det at synge er. Jeg er kommet til at betragte stemmen som en kontaktgrænse (se s. 9): netop i stemmen mødes krop og psyke i produktionen af lyd, udtryk, kommunikation netop her skabes en mulighed for kontakt indad- og udadtil. Og som med al anden kontakt kan man iagttage, at det, der er enkelt for den ene, er uhyre vanskeligt for den anden. Men når det gælder sang lades næsten ingen uberørt rigtig mange mennesker har en trang til at udtrykke sig gennem sang, og er parate til at overvinde evt. vanskeligheder hermed. Mit fokus i denne skriveproces har ikke været den professionelle stemmebrugers dilemmaer og vanskeligheder men at følge almindelige menneskers proces Indkredsning af emnet Sang som felt - hvilke faktorer spiller ind i processen Tilbagemeldinger fra elever - til mig såvel som til andre sanglærere - går meget ofte på, at eleverne oplever øget velvære, livsfylde, bedre humør eller endog en let eufori, når det lykkes at få stemmen til at fungere. Se også under "Andre relevante forskningsstudier" pkt s Aspekter ved sangudøvelse a) Hvis det var det rent biologiske/fysiologiske niveau, der var undersøgelsens fokus, kunne der hentes litteratur fra lægevidenskaben eller biologien for at studere de målelige kropslige processer og reaktioner. Se fx pkt , der refererer et sådant forskningprojekt. Dette anses dog for alm. viden og behøver derfor ikke undersøges - omend der i teoriafsnittet vil blive gjort rede for sandsynlige årsager til, at sang har denne indvirkning på organismen. b) Man kunne stille spørgsmålstegn ved, om den virkning, elevreaktionerne er udtryk for, overhovedet kan regnes for terapeutiske effekter - forstået som varig 5

6 forbedring af selvregulering/problemløsningsevne - og ikke blot midlertidig katarsis-virkning fx? Dette vil ikke være undersøgelsens primære fokus, men belyses delvist i referatet af et andet forskningsprojekt (se pnkt. 2.4.), dels ved et tilfælde af en elevs spontane udsagn, se pnkt c) Man kunne forsøge at afgrænse, hvor stor en rolle forskellige faktorer spiller i processen: Mange mennesker synger i kor - og det sociale fællesskab her, dette at være en gruppe, der foretager sig noget sammen, arbejder for at opnå et fælles defineret mål er formodentlig medvirkende til fornemmelsen af øget livsfylde. På den samme måde kan det veldefinerede fokus og intense fællesskab mellem lærer og elev i en solo-sangtime i sig selv være en meget kontaktfuld oplevelse - og som gestaltterapeut er jeg jo overbevist om, at kontakt fremmer livsprocesserne (se s. 9) Undersøgelses-felt Det er dette sidste forum, jeg har valgt at rette blikket imod - mit eget værksted for sang, hvor jeg modtager elever, som selv har opsøgt og betaler for enesangtimer. For at stille skarpt på, hvad denne undersøgelse skal dreje sig om, vil der blive gjort rede for de elementer, der generelt indgår i sangundervisning - eller med andre ord: sangpædagogens professionelle genstandsfelt (se pkt s. 17). Det, der derefter står tilbage som specifikt for det individuelle forløb, foregår for en stor del intuitivt og automatisk og udspringer af den konkrete kontakt mellem netop denne lærer og denne elev Undersøgelsens mål At tilvejebringe sikre iagttagelser omkring kontaktformen konfluens i givne undervisningsforløb til støtte for udvikling af en egentlig sangterapi: 6

7 d.v.s. afdække (nogle af) de elementer i kontakten mellem sanglærer og -elev der bringer elevens proces videre. 1.5 Antagelser, påstande og hypoteser Påstand (præmis for undersøgelsen): Sang er følelsesforløsende. Når en hæmmet åndedrætsfunktion smidiggøres, følger med det fordybede åndedræt en friere adgang til følelserne. Dette er en almindeligt forkommende erfaring, og påstanden vil blive underbygget med afsæt i Reich, Lowen og Kepner (se teoriafsnittet). Antagelse: Grundlaget for, at denne følelsesforløsende aktivitet som regel foregår helt uproblematisk i forbindelse med sangundervisning har at gøre med, at man i undervisning har en kompetent ledsager, og fordi der er et fælles tredje (sang/musik og udtrykstrang), der gør det lystbetonet at eksperimentere. Hermed skabes der mulighed for at nå ind til noget, som personen måske ville vige tilbage fra at se på i direkte konfrontation - følelserne lokkes frem fordi vi ikke fokuserer på dem, men har et andet mål. Paraderne er så at sige sænket - og dette leder videre til ideen om, at der derved opnås en vis terapeutisk effekt - forbedring af de primære kropsfunktioner, et mere nuanceret udtryk for selvet og dermed forbedret kontakt med omverdenen - på en varsom måde, og med mindre (eller ingen) lidelse i processen. Eller kort udtrykt: Hypotese 1: Sangundervisning har terapeutiske sideeffekter Påstanden er ikke, at terapi kan erstattes med sangundervisning - men at sang kan have en mild terapeutisk effekt, hvis der fx opnås en ellers utilgængelig oplevelse af, hvad det vil sige at trække vejret fuldt og helt. Denne hypotese testes ikke i undersøgelsen, men blev ved et tilfælde spontant bekræftet af en elev (se pkt. 6.1.) og underbygges desuden med henvisning til et andet forskningsstudie - se Hypotese2: Konfluens spiller en vigtig rolle i undervisningsprocessen Det har fra starten været min fornemmelse, at kontaktkompetencen konfluens (se. pkt s. ) spiller en rolle i min undervisningspraksis, uden at jeg kunne indkredse det nærmere. 7

8 Denne hypotese er undersøgelsens primære fokus (video-analyser). Antagelse: Evnen til konfluens er nødvendig i udøvende kunstarter Evnen til konfluens er en meget vigtig forudsætning for den udøvende kunstner (danser/sanger/skuespiller), idet det sandeste udtryk ikke fremkommer via projektion (at forestille sig noget) men ved sammensmeltning (at "blive" noget). For at skabe en optimal oplevelse hos tilhøreren, må sangeren risikere at opløse sine jeg-grænser for en stund (hvilket muligvis ikke er nødvendigt for en skabende kunstner, som har sit værk fx på et lærred - udenfor sin krop. I dette tilfælde er det måske projektion, der er brug for). Påstanden søges underbygget med bl.a. Stanislavskijs ideer om skuespillerens arbejdsredskaber. Det nævnes her, fordi det i processen er blevet klart, at denne antagelse spiller en rolle for min undervisningsmetode Gestalt-perspektivet Alle gestaltterapiens begreber er relevante for det der sker i en sangundervisnings-situation. Man kan som det også kan ses i materialet indtage samme spørgende/undersøgende attitude som man ville gøre i terapi. Forskellen er - udover et andet genstandsfelt (se ovenfor) - at man i sangundervisning har "et fælles tredje" - et "noget" (nemlig sangen/musikken) der ligger i feltet mellem os, og er omdrejningspunkt for den eksplicitte kontakt. Det er altså noget andet, man spørger til, end i en terapi-situation. Der er ikke tale om blot at anskue eller beskrive i gestaltterapiens termer - men om, at getaltterapiens forståelsesmåde bliver styrende for, hvad der foregår i undervisningen - bl.a. mht. vægtning af proces i forhold til resultat, at se blokeringer ("kontaktafbrydelser" se s. 10) som værdifulde informationer fremfor som uvelkomne afbrydelser. Se eksempler på dette i diskussionsafsnittet pkt s. ). Helt centralt står begreberne møde, kontakt og awareness, og hele denne skriveproces udspringer af en stærk erfaring fra praksis om, at sangprocessen er helende. 2. BEGREBSMÆSSIG OG TEORETISK BASE 8

9 2.1. Gestaltterapiens teoretiske fundament Da gestaltterapiens teori og metodik dels rummer det begrebsapparat, der vil blive anvendt i det følgende, dels danner er grundlaget for udviklingen af en egentlig sangterapi, skal de vigtigste begreber og koncepter ridses op her ( ) i kort form. Hvor ikke andre kilder er angivet er der taget afsæt i først og fremmest Hanne Hostrups bog "Gestaltterapi" (1999), desuden Perls, Goodman, Hefferline 1977 samt Mannerstråle, I. (red) Gestaltterapiens basis Den filosofiske og videnskabelige basis for gestaltterapien udgøres af: Eksistentialisme (GT s metateori): Med opdagelsen af eksistensens grundvilkår (isolation, frihed, død, meningsløshed) opstår uvægerligt angst, som imidlertid kan overvindes, idet den enkelte opdager muligheden/pligten til at vælge og dermed tager ansvar for eget liv - og således kan give tilværelsen mening. Et engageret liv skabes i mødet med "den anden" - med "du et", som filosoffen Martin Buber har udtrykt det. Gestaltpsykologi (GT s psykologiske teori): Beskæftiger sig med, hvordan mennesket oplever. De data som kommer til os gennem sanserne udefra (yderzone: det sete, hørte osv.) og inde fra kroppen (inderzone: smerte, velbehag, uro m.v.) udgør sammen med vores mentale aktivitet (mellemzone: tanker, fantasier, fordomme m.v.) det materiale, som organiseres som en samlet oplevelse (gestalt) i en proces, som foregår automatisk. Der er altså ikke tale om et en-entydigt forhold mellem fænomener i den ydre verden, og hvilken mening/konklusion vi uddrager - vi er aktivt med i denne dannelse af mening - og derfor ansvarlige for den. De indtryk, vi modtager, organiseres således, at nogen står frem i vores fokus som figur, mens andre danner baggrund. Processen tjener organismens selvregulering - dvs. det, der skal til for at (over)leve. Organismen har brug for gennem kontakt med omverdenen at få opfyldt sine behov - fysiske, følelsmæssige og åndelige. Mulighed for forandringer ligger i at få øje på sin egen gestaltningsproces og dermed 9

10 på muligheden for at organisere indtrykkene anderledes og danne ny mening. Dette sker ved øget awareness, se længere nede. Fænomenologi (GT s metode): Som filosofi bygger fænomenologi på den tyske filosof Edmund Husserls ( ) tanker om virkelighedens essens, som han mente var at finde i vores oplevelse af fænomenerne - hvis vi vel at mærke formår at sætte vores fordomme og antagelser "i parantes" og møde verden med så åben og fordomsfri en tilgang som muligt. Den terapeutiske konsekvens heraf er bl.a., at man som terapeut ikke beskæftiger sig med at lede efter en skjult mening bag det, klienten giver fra sig - men møder og spørger til de fænomener, der viser sig i kontakten ud fra et ønske om at afdække, hvilken mening klienten tillægger dem - og evt dele sin egen oplevelse af tingene, for at give plads for, at mødet mellem klientens og terapeutens fænomenologi kan give anledning til en ny oplevelse. Feltteorien er et helhedssyn, der kan minde om fysikkens beskrivelse af kraftfelter. Det er først og fremmest Kurt Lewin som tilskrives betragtningen af verden som ét sammenhængende felt, hvor alle dele er i evig gensidig påvirkning, og hvor forandringer ét sted derfor altid vil få konsekvenser for resten af feltet. Ifølge denne ide kan intet opfattes som selvstændigt eksisterende - da alting er af-et-felt og må forstås i sammenhæng med dette og de kræfter, der virker i det. Gestaltterapien former sig som et møde mellem to ligeværdige personer. I processen undersøges klientens livsproces for således at øge awareness og forbedre kontakten mellem klienten og hendes omverden (feltet) med det formål, at klienten kan påtage sig det fulde eksistentielle ansvar for sit eget liv Awareness og kontakt Begrebet awareness står for den vågne, ufokuserede opmærksomhed som ideelt set opfanger såvel organismens behov som beskaffenheden af den omverden, vi skal leve i. Awareness er en forudsætning for, at organismen kan skaffe sig hensigtsmæssig kontakt med sine omgivelser. 10

11 Kontakt betegner den proces, hvor organismen udveksler noget med sin omverden. Kontakt i denne betydning forudsætter et individ, der er afgrænset og altså forskellig fra sine omgivelser. Kontakt er en udvekslingsproces og foregår på kontaktgrænsen, der - skønt det ikke skal forstås som et fysisk fænomen - kan sammenlignes med planters semi-permeable membraner, der på én gang markerer organismens grænse og er det sted, hvor der kan indoptages/afgives noget, hvorved såvel den afgivende som den modtagende forandres. Processen foregår i faser kaldet førkontakt, fuld kontakt og efterkontakt, som illustreres med forskellige modeller, kaldet "kontakt-cyklus", "gestaltcirklen" eller "energi-cirklen". Disse er raffineringer eller videreudviklinger af Perls beskrivelse i "Ego, Hunger and Aggression" (1947, 1969) af hvad han på det tidspunkt kalder "The organism/world metabolism (s 74). Den model jeg oftest har set refereret er Zinkers "awareness-excitement-contact cycle" fra "Creative Process in GT" (1977, s min oversættelse og kommentering): Hvile Sansning/oplevelse (af ubalance i organismen) Bevidsthed/opmærksomhed (om et behov) Mobilisering af energi (scanne feltet - samle kræfter) Handling (skaffe sig det behøvede) Kontakt (behovet opfyldes) Tilbagetrækning/hvile Mobilisering af energi Opmærksomhed Sansning Hvile Handling Kontakt Tilbagetrækning/hvile 11

12 Kontaktafbrydelser Hvis/når det påtrængende behov er mere kompliceret end fx at blive tørstig og drikke, kan kontaktafbrydelser opstå på eller imellem hvert af disse trin i processen når organismen opfanger, at det er farligt/uhensigtsmæssigt at gå videre. De 5 vigtigste kontaktafbrydelser er: konfluens: betegner en mental flyden sammen af to eller flere personer, således, at grænser og forskelle imellem dem ikke opleves (organiseres som baggrund). En mangeltilstand i den enes organisme vil således automatisk opleves som et behov i den andens organisme samtidig. introjektion: betegner en ukritisk tagen-imod, hvad der kommer udefra - uden før-kontaktens sortering i, hvad der mon er godt at tage imod, og hvad der bør afvises. Heller ikke efterfølgende vurderes det modtagne. projektion: at projicere er at skaffe sig af med noget, man af en eller anden grund ikke kan identificere sig med, og tillægge andre disse følelser, tanker eller vurderinger etc. Det, som egentlig er "mig" opleves som "ikke-mig". retroflektion: at tilbageholde reaktioner eller energi, som egentlig er bestemt for omverdenen, så den i stedet vendes mod organismen selv. (Perls, Goodman & Hefferline: Grundbog i GT). deflektion er en femte kontaktfunktion, beskrevet af Polster E. & Polster, M. i "GT Integrated" (1974, s. 89). Ved deflektion forstås en afvisning af 12

13 påvirkninger udefra, inden de rigtigt når ind og påvirke organismen. Det udefra kommende indgår således ikke i organiserings-processen, og kan derfor hverken berige eller skade organismen. Afbrydelserne har i løbet af teoriernes udvikling skiftet navn fra "modstand" eller "forsvar" over "afbrydelser" til "kontaktkompetencer" og "kontaktfunktioner" eller "kontaktformer", hvilket afspejler udviklingen i synet på disse fænomener. Det vil føre for vidt her at referere alle faser i denne udvikling, så jeg skal nøjes med at gøre rede for den konsensus, der synes at være på nuværende tidspunkt. Gordon Wheeler går i bogen Gestalt Reconsidered: A New Approach to Contact and Resistance (1991, s. 113) så vidt som til at definere de såkaldte modstande/forsvar som værende selve kontakten, ikke forhindringen af den - det er balancen mellem dem der kan være forstyrret men ellers synes Giovanni Salonia at have vundet stor lydhørhed med artiklen From We to I-Thou (1992), hvori han kobler kontaktformernes opståen med udviklingspsykologien, således at hver af funktionerne svarer til et udviklingstrin, som beskrevet bl.a. hos Daniel Stern. Konfluens er således den kontaktform, der står til rådighed for det spæde barn, som endnu ikke har kapacitet til at opfatte sig selv som et afgrænset individ, endsige handle som et sådant - og efter spædbarnsalderen indgår konfluens i det repertoire, den voksne har til rådighed. Om konfluens (og andre kontaktformer) derefter skal betegnes som en kontaktfunktion eller en kontaktafbrydelse vil derfor bero på, hvilket formål, brugen af den tjener her-ognu: leder den til kontakt - eller forstyrrer den kontakten? Begrebsdefinitioner med relevans for denne undersøgelse Man taler således om hhv. sund konfluens - som er en forudsætning for at kunne føle sig som del af et "vi", og som kan afbrydes igen og usund konfluens, som fx i usund afhængighed, uselvstændighed og mangel på påskønnelse af egne og andres grænser. 13

14 Bevidst seriel konfluens kan på denne baggrund beskrives som et empatiberedskab, der på et kropsligt, ordløst niveau tillader en opløsning af jeg-grænserne i korte glimt med det formål at skaffe sig viden om, hvad der foregår i den anden Her-og-nu Skønt begreberne har udviklet sig i gestaltteoriens udviklingshistorie, som jeg skal vende tilbage til senere, så er opgaven nu som før at identificere klientens kontaktmønster og bringe klarhed over, hvilke formål de tjener i nuet. Da gestaltterapi ikke forstår livets tilskikkelser som opstået af et lineært årsagvirkningsforhold, er fokus på, hvordan vanskelighederne opstår - og vedligeholdes - i nuet. Fortid og fremtid spiller ind i nuet som hhv. erfaringsbank og forventningsprojektion, men vanskelighederne - og muligheden for forandring - eksisterer kun nu Polariteter At verden - med sin mangfoldighed af fænomener og kræfter - ikke opleves som et infernalsk kaos skyldes vores evne til at organisere i figur - og baggrund, så vi ikke behøver tage stilling til det hele på en gang. Vi er nødt til at forsimple for at kunne have med verden at gøre - og en af de faktorer, der letter denne strukturering er polariteter - egenskaber der kan ordnes i modsætningspar, fx sort/hvid. Et fleksibelt meneske har dels adgang til at opfatte og orientere sig efter polariteter i sin omverden, dels rumme polære modsætninger i sig selv - som en rigdom for nuanceret samspil med omverden, idet der også er adgang til nuancerne imellem yderpunkterne. Vanskeligheder opstår bl.a. hvis brugen af polariteter er primitiv (overforsimpling) - man kan kun se sort eller hvidt og går glip af andre informationer - eller hvis man undgår yderpunkterne både i opfattelse og handling og holder sig meget på midten - og derved går glip af lige så mange informationer/nuanceringer af selvet Selvstøtte 14

15 Selvstøtte er betegnelse for den selvomsorg og opbakning, individet kan give sig selv i kontaktprocessen fx i form af selvberoligelse, at kunne identificere og fjerne sig fra kontakt, som er skadelig, eller at erkende, man behøver hjælp udefra og skaffe sig denne. Selvstøtten udvikles først i samspillet med den omsorgsgivende person (herefter kaldet moderen) i spædbarnsalderen, hvor moderen låner barnet sin kapacitet i de tilfælde, hvor barnets egne kompetencer ikke rækker til at opfylde aktuelle behov (se også pkt ). Barnets udviklingsproces fremmes gennem disse oplevelser af at "kunne mere end det kan" og kan efterhånden strække sin kompetence til at kunne selv - og støtte er blevet til selvstøtte Krop, stemme og psyke i teori og forskning Til underbyggelse af påstanden om, at sang er følelsesforløsende (se 1.5.) skal her gennemgås en række teorier og metoder samt lidt anatomi, der tilsammen udgør en vigtig del af feltet omkring sang og sangundervisning Reich og karakterpanseret Al kropsterapi s fader må siges at være Wilhelm Reich, som med sine banebrydende ideer om karakterpanseret for alvor satte kroppen i fokus i terapi-processen. Uanset, at hans metoder virker noget brutale idag, skal hans hovedteser repeteres her, da de ligger til grund for mere moderne tanker om kroppens "flow" - og kan bruges som en del af forklaringen på, at sang har en markant indvirkning på oplevelsen af velvære. Reich var og opfattede sig selv som psykoanalytiker og som videreudvikler af psykoanalysen. Han udviklede sine teorier gennem hele livet, men i denne sammenhæng er det begreberne hos den tidlige Reich som er relevante. Den følgende gennemgang tager afsæt i Reichs Character Analysis, 1972-udgaven. Forskellige nøgleord knytter sig til Reichs teoridannelse: Karakter - karakterpanser - pansringssegmenter - pulsering - vejrtrækning - orgastisk potens. 15

16 Et centralt begreb hos Reich er "karakter" : - en faktor, som opleves manifest i en persons karakteristiske(!) opførsel: gang, ansigtsudtryk, måden man står på, taler på osv. "Karakteren" skal forstås som en formning af ego et opstået i mødet med omverdenens (især forældres) krav og forbud - i konflikt med indefra kommende ønsker og begær. Den opståede smerte forsøges undgået ved - forenklet sagt - at spænde musklerne og holde vejret. Altså oprindelig motiveret af en trang til beskyttelse mod disse konflikter - en slags social overfrakke, neurosens kropslige aspekt. Normalt vil afslapning og naturlig vejrtrækning indfinde sig igen når faren er drevet over - men hvis (når) konflikterne gentages mange gange stivner panseret efterhånden og skifter funktion. Fra at have været ad hoc-beskyttelse mod faktiske "farer" udefra, vil det stivnede panser fungere som hæmning af impulser indefra - kroppen har lært sig at stoppe tilløb til konflikt (og handling) ved kilden, så at sige. Det var således karakteren snarere end det enkelte symptom, som Reich interesserede sig for. Man kan opfatte dette som parallel til begreber som falsk selv/sandt selv (begreber, som er introduceret af den engelske psykoanalytiker Donald W. Winnicott) - men her set fra en kropslig funktionel synsvinkel. Ideen om en energi som - ideelt set - uafbrudt flyder gennem kroppen i en stadig pulseren er central hos Reich. Kriteriet for et godt helbred bliver, at denne strøm flyder uhindret af muskelspændinger og tilbageholdt åndedræt. Han påviser, at hæmmende muskelspændinger optræder i grupperinger, de såkaldte segmenter, som tilsammen udgør kropspanseret. Kroppen består således af 7 segmenter eller pansrings-ringe: okular-, oral-, nakke-, bryst-, diafragma-, abdominal- og bækken-segmentet. De forskellige karakterer har forskellige sammensætninger og grader af spændinger i disse segmenter, men under alle omstændigheder kureres de ved at løsne "ringene" én for én, startende med den øverste. "Løsne" er et mildt udtryk - undertiden taler han om at "nedbryde" panseret - en noget 16

17 voldsommere formulering, som måske afspejler, at hans metoder blev mere brutale med tiden. Reich erklærer at barndomserfaringer kun kan have magt over én i det omfang de er forankret i kroppen i form af et rigidt panser som stadig opererer i nutiden (Reich 1972, s. 339) (jfr gestaltterapiens forhold til "her og nu": at oplevelser kun kan finde sted i nuet (Perls, F. 197?: Det gestaltterapeutiske arbetssättet s. 79). Relevansen for betragtninger vedr. sang ligger bl.a. i helhedstankegangen: det er ikke nok intellektuelt at forstå, hvordan stemmefunktionen fungerer. Kroppen har sin egen logik, og blokeringer ét sted går ud over helhedsfunktionen. Men eftersom man under sang betjener sig af naturlige kropsprocesser og reflekser, bør det være muligt at (gen-)skabe flow et - jnfr hypotese 1 s Perls kritik af Reich Reichs holistiske syn på krop og bevidsthed genfinder man i gestaltterapi, men Perls har et bredere sundhedskriterium, nemlig at organismens naturlige selvregulering fungerer - herunder bl.a., at evnen til fuldt at kunne udtrykke de basale kontaktfølelser (kærlighed/sexualitet, vrede, sorg og glæde) ikke hindres permanent. Når Perls beskriver kontaktafbrydelsen retrofleksion (se s. 11) således: "De store bevægelser, der skulle til for at udlade energien, sidder fast i clinch med selvkontrollerende spændinger i i mellemgulv, strube og hoved" (Perls 1977, s. 192) er det med en tydelig inspiration fra Reich; men hvor denne bruger megen tid og energi på at gå nærmere ind i at detaljere beskrivelsen af forskellige pansringstyper og deres betydning for diagnosticering, bruger Perls udelukkende de ydre manifestationer i samspillet med klienten. Han betragter panseret som personens egen aggression vendt imod ham selv (kronisk retroflektion) snarere end som en objektiv forhindring, som blot skal angribes og gennemtrænges. Hans mål bliver derfor at få patienten til at opdage, opleve og tage ansvar for retroflektionen snarere end at nedbryde panseret (Perls 1977, s. 164). 17

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

SELVORGANISERING Awareness og kontakt Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4 F O R Å R 2 0 1 4 Nyhedsbrev Krop- og psykoterapeut Christina Ekmann Tema: Velkommen til foråret og nye læsere og kunder Så er de første forårstegn kommet, og solen har de sidste par dage skinnet fra en

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser

Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser VRF Workshop 17.9.2015 Vingsted Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser Den tredelte fonationsmodel Konkrete øvelser Teori - praksis sammenhængen - afslutning Spørgsmål Lektor ved

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur:

Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur: Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur: Sang æstetisk set Stemmens lyde sat i æstetisk form - med eller uden ord Malene Bichel, sanger og proceskonsulent Sang eksistentielt set:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Qigong intro Velkomst E-guide

Qigong intro Velkomst E-guide Qigong intro Velkomst E-guide Vibeke Fraling, Qigong instruktør Kontakt: e-mail kontakt@vibekefraling.dk Telefon 28 83 07 13 www.vibekefraling.dk 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER QIGONG? 2 HVAD KAN QIGONG

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Fagplan 3. Klasse. 1. Kapitel Moderne dans kompetencer

Fagplan 3. Klasse. 1. Kapitel Moderne dans kompetencer Fagplan 3. Klasse 1. Kapitel Moderne dans kompetencer 1.1 Læringsmål 1.1.1 - at være bevidst om sin holdning, efter placerings principper: ankler, knæ, hofter og skuldre i en linje, lodret fra gulvet,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere