På vej mod en sangterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en sangterapi"

Transkript

1 Master of Science Gestalt Psychotherapy På vej mod en sangterapi Et studie af kontaktkompetencen konfluensi sangundervisningsprocesser af Trine Dansgaard Januar 2004 Vejleder: Jacqueline Amholt Lyt ikke til ordene, lyt kun til hvad stemmen fortæller dig.per sona gennem lyd (Fritz Perls). Intet er i bevidstheden, som ikke var i sanserne først (Aristoteles). Abstract En undersøgelse af kontaktkompetencen konfluens i to undervisningsforløb samt omrids af en egentlig sangterapi på gestaltgrundlag med afsæt i de fundne resultater samt teorier om såvel gestaltterapi, kropsterapi og Stanislavskijs skuespil-metoder. Den øvelsespraksis, der gennemgås for at opnå beherskelse af stemmen, bearbejder de samme funktioner, som man ville fokusere på i kropsterapi - og ofte opnås øget fleksibilitet såvel fysisk som psykisk som resultat af denne aktivitet. Men sammenlignet med, hvad der ofte vil ske i terapi, vækker denne bearbejdning betydelig mindre modstand. Dette skyldes, at genstandsfeltet er et andet: Tilegnelse af en færdighed, træning af stemmen. Sang er imidlertid en speciel udtryksaktivitet, som kræver kontakt med kroppen og flow mellem opmærksomhedszonerne samt en helt særlig funktionalitet i samspillet mellem åndedræts- og strubemuskulatur og færdigheden kan derfor ikke intellektualiseres eller på anden måde adskilles fra personens funktionsmåde. Træningen kommer til at udgøre et fysisk integrationsarbejde. 1

2 Det beskrives, hvilke effekter der opnås - af hvem, under hvilke omstændigheder, og det undersøges, hvilken rolle kontaktkompetencen konfluens spiller i processen. Bevidst, seriel konfluens introduceres som kontaktberedskab i sangterapi - og generelt over for særligt sensitive klienter. INDHOLD: ABSTRACT INDLEDNING (Problemdefinition / baggrund) Introduktion: At synge naturligt eller "kulturligt"? Mit udgangspunkt Indkredsning af emnet Aspekter ved sangudøvelse Undersøgelses-felt Undersøgelsens mål Antagelser, påstande og hypoteser Gestalt-perspektivet 7 2. BEGREBSMÆSSIG OG TEORETISK BASE Gestaltterapiens teoretiske fundament Gestaltterapiens basis Awareness og kontakt Kontaktafbrydelser Begrebsdefinitioner Her-og-nu Polariteter Selvstøtte Krop, stemme og psyke i teori og forskning Reich og karakterpanseret Perls kritik af Reich Alexander Lowen: Bioenergetik James I. Kepner: Body Process Om stemmen Stemmens mekanik i korte træk Stemmefunktion undervisningens genstandsfelt Sang og følelser Anden teori Daniel Stern og "Change Study Process Group" Projektion/konfluens som kunstnerisk/pædagogisk metode Stanislavskij Andre relevante forskningsstudier Berit Lidman Magnusson: Att sjunga eller inte sjunga

3 A. Rosing-Schow et al.: Adduktionsproblemer hos sangere Kritik i forhold til eget afsæt FORSKNINGSPROJEKTET Problemformulering og forskningsspørgsmål Forskningsstrategi og design Fordele/ulemper/begrænsninger med dette design Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk landkort De anvendte metoder Marte Meo Projektets gennemførelse Udvalget Dataindsamling Gennemsyn og formulering af spørgsmål Ekstern observation og analyse Efterbearbejdning og renskrivning Validitet og reliabilitet Validitet: er dette konfluens? Reliabilitet: er data pålidelige? Etikspørgsmål RESULTATER OG FUND Elevpræsentationer Data Marte Meo-terapeutens respons Egen analyse Faser i etablering og afbrydelse af konfluens Funktion af konfluens: Egne kommentarer til videoklip TOLKNING OG DISKUSSION Forskellige typer konfluens Iagttagelser af konfluens-typer KONKLUSION PÅ FORSKNINGSDELEN Bliver hypoteserne bekræftet Kan forskningsspørgsmålene besvares Elev L Elev C Kan resultaterne generaliseres Videre forskning PERSPEKTIVERING Gestaltmetoder i sangundervisning Fordele ved gestaltbaseret undervisning På vej mod en egentlig sangterapi Hvem

4 Hvad Sang udvider selvbilledet Hvordan Afslutning LITTERATUR 9. BILAG A. Anatomisk tegning af stemmen B.1 Udskrift af videoklip med kommentarer B.2 Videobånd, klip 1-18 (kun til brug for bedømmelsen) C. Referat af sessions med elev C D. Referat af sessions med elev L E. Kommenteret referat af videoklippene nr F. Case: resume af sangterapiforløb med A. G. Eksempler på interventioner i sangterapi 1. INDLEDNING 1.1 Introduktion: At synge naturligt eller "kulturligt"? Nogen vil hævde, at det at synge er da det naturligste i verden. Andre bl.a. den amerikanske sangpædagog Jo Estill hævder, at det er en kulturel aktivitet noget vi har fundet på, idet struben biologisk set først og fremmest er bygget til at beskytte indgangen til luftvejene, samt at stemmen evolutionært set er skabt til livsnødvendig kommunikation (spædbarnets gråd, der skal få moderen til at reagere, anskrig ved fare, kampråb for at skræmme fjender). Selv hælder jeg mest til den anskuelse, at det er naturligt for os at synge, som de kulturelle væsener vi nu engang er (blevet), som i samspil med vores biologiske funktioner skal gennemleve og betjene os af komplicerede psykiske processer. Mig bekendt har alle kendte kulturer en sangpraksis omend meget forskelligartede. Det at synge tjener mange formål og har mange funktioner og effekter katarsis, beroligelse, opildnen. Sang er en aktivitet, der vækker meget Mit udgangspunkt 4

5 Som som professionel sanger gennem 20 år samt sanglærer for mange forskellige elever fra begynder- til konservatorieniveau bliver jeg til stadighed fascineret over, hvor rig en kilde til oplevelser det at synge er. Jeg er kommet til at betragte stemmen som en kontaktgrænse (se s. 9): netop i stemmen mødes krop og psyke i produktionen af lyd, udtryk, kommunikation netop her skabes en mulighed for kontakt indad- og udadtil. Og som med al anden kontakt kan man iagttage, at det, der er enkelt for den ene, er uhyre vanskeligt for den anden. Men når det gælder sang lades næsten ingen uberørt rigtig mange mennesker har en trang til at udtrykke sig gennem sang, og er parate til at overvinde evt. vanskeligheder hermed. Mit fokus i denne skriveproces har ikke været den professionelle stemmebrugers dilemmaer og vanskeligheder men at følge almindelige menneskers proces Indkredsning af emnet Sang som felt - hvilke faktorer spiller ind i processen Tilbagemeldinger fra elever - til mig såvel som til andre sanglærere - går meget ofte på, at eleverne oplever øget velvære, livsfylde, bedre humør eller endog en let eufori, når det lykkes at få stemmen til at fungere. Se også under "Andre relevante forskningsstudier" pkt s Aspekter ved sangudøvelse a) Hvis det var det rent biologiske/fysiologiske niveau, der var undersøgelsens fokus, kunne der hentes litteratur fra lægevidenskaben eller biologien for at studere de målelige kropslige processer og reaktioner. Se fx pkt , der refererer et sådant forskningprojekt. Dette anses dog for alm. viden og behøver derfor ikke undersøges - omend der i teoriafsnittet vil blive gjort rede for sandsynlige årsager til, at sang har denne indvirkning på organismen. b) Man kunne stille spørgsmålstegn ved, om den virkning, elevreaktionerne er udtryk for, overhovedet kan regnes for terapeutiske effekter - forstået som varig 5

6 forbedring af selvregulering/problemløsningsevne - og ikke blot midlertidig katarsis-virkning fx? Dette vil ikke være undersøgelsens primære fokus, men belyses delvist i referatet af et andet forskningsprojekt (se pnkt. 2.4.), dels ved et tilfælde af en elevs spontane udsagn, se pnkt c) Man kunne forsøge at afgrænse, hvor stor en rolle forskellige faktorer spiller i processen: Mange mennesker synger i kor - og det sociale fællesskab her, dette at være en gruppe, der foretager sig noget sammen, arbejder for at opnå et fælles defineret mål er formodentlig medvirkende til fornemmelsen af øget livsfylde. På den samme måde kan det veldefinerede fokus og intense fællesskab mellem lærer og elev i en solo-sangtime i sig selv være en meget kontaktfuld oplevelse - og som gestaltterapeut er jeg jo overbevist om, at kontakt fremmer livsprocesserne (se s. 9) Undersøgelses-felt Det er dette sidste forum, jeg har valgt at rette blikket imod - mit eget værksted for sang, hvor jeg modtager elever, som selv har opsøgt og betaler for enesangtimer. For at stille skarpt på, hvad denne undersøgelse skal dreje sig om, vil der blive gjort rede for de elementer, der generelt indgår i sangundervisning - eller med andre ord: sangpædagogens professionelle genstandsfelt (se pkt s. 17). Det, der derefter står tilbage som specifikt for det individuelle forløb, foregår for en stor del intuitivt og automatisk og udspringer af den konkrete kontakt mellem netop denne lærer og denne elev Undersøgelsens mål At tilvejebringe sikre iagttagelser omkring kontaktformen konfluens i givne undervisningsforløb til støtte for udvikling af en egentlig sangterapi: 6

7 d.v.s. afdække (nogle af) de elementer i kontakten mellem sanglærer og -elev der bringer elevens proces videre. 1.5 Antagelser, påstande og hypoteser Påstand (præmis for undersøgelsen): Sang er følelsesforløsende. Når en hæmmet åndedrætsfunktion smidiggøres, følger med det fordybede åndedræt en friere adgang til følelserne. Dette er en almindeligt forkommende erfaring, og påstanden vil blive underbygget med afsæt i Reich, Lowen og Kepner (se teoriafsnittet). Antagelse: Grundlaget for, at denne følelsesforløsende aktivitet som regel foregår helt uproblematisk i forbindelse med sangundervisning har at gøre med, at man i undervisning har en kompetent ledsager, og fordi der er et fælles tredje (sang/musik og udtrykstrang), der gør det lystbetonet at eksperimentere. Hermed skabes der mulighed for at nå ind til noget, som personen måske ville vige tilbage fra at se på i direkte konfrontation - følelserne lokkes frem fordi vi ikke fokuserer på dem, men har et andet mål. Paraderne er så at sige sænket - og dette leder videre til ideen om, at der derved opnås en vis terapeutisk effekt - forbedring af de primære kropsfunktioner, et mere nuanceret udtryk for selvet og dermed forbedret kontakt med omverdenen - på en varsom måde, og med mindre (eller ingen) lidelse i processen. Eller kort udtrykt: Hypotese 1: Sangundervisning har terapeutiske sideeffekter Påstanden er ikke, at terapi kan erstattes med sangundervisning - men at sang kan have en mild terapeutisk effekt, hvis der fx opnås en ellers utilgængelig oplevelse af, hvad det vil sige at trække vejret fuldt og helt. Denne hypotese testes ikke i undersøgelsen, men blev ved et tilfælde spontant bekræftet af en elev (se pkt. 6.1.) og underbygges desuden med henvisning til et andet forskningsstudie - se Hypotese2: Konfluens spiller en vigtig rolle i undervisningsprocessen Det har fra starten været min fornemmelse, at kontaktkompetencen konfluens (se. pkt s. ) spiller en rolle i min undervisningspraksis, uden at jeg kunne indkredse det nærmere. 7

8 Denne hypotese er undersøgelsens primære fokus (video-analyser). Antagelse: Evnen til konfluens er nødvendig i udøvende kunstarter Evnen til konfluens er en meget vigtig forudsætning for den udøvende kunstner (danser/sanger/skuespiller), idet det sandeste udtryk ikke fremkommer via projektion (at forestille sig noget) men ved sammensmeltning (at "blive" noget). For at skabe en optimal oplevelse hos tilhøreren, må sangeren risikere at opløse sine jeg-grænser for en stund (hvilket muligvis ikke er nødvendigt for en skabende kunstner, som har sit værk fx på et lærred - udenfor sin krop. I dette tilfælde er det måske projektion, der er brug for). Påstanden søges underbygget med bl.a. Stanislavskijs ideer om skuespillerens arbejdsredskaber. Det nævnes her, fordi det i processen er blevet klart, at denne antagelse spiller en rolle for min undervisningsmetode Gestalt-perspektivet Alle gestaltterapiens begreber er relevante for det der sker i en sangundervisnings-situation. Man kan som det også kan ses i materialet indtage samme spørgende/undersøgende attitude som man ville gøre i terapi. Forskellen er - udover et andet genstandsfelt (se ovenfor) - at man i sangundervisning har "et fælles tredje" - et "noget" (nemlig sangen/musikken) der ligger i feltet mellem os, og er omdrejningspunkt for den eksplicitte kontakt. Det er altså noget andet, man spørger til, end i en terapi-situation. Der er ikke tale om blot at anskue eller beskrive i gestaltterapiens termer - men om, at getaltterapiens forståelsesmåde bliver styrende for, hvad der foregår i undervisningen - bl.a. mht. vægtning af proces i forhold til resultat, at se blokeringer ("kontaktafbrydelser" se s. 10) som værdifulde informationer fremfor som uvelkomne afbrydelser. Se eksempler på dette i diskussionsafsnittet pkt s. ). Helt centralt står begreberne møde, kontakt og awareness, og hele denne skriveproces udspringer af en stærk erfaring fra praksis om, at sangprocessen er helende. 2. BEGREBSMÆSSIG OG TEORETISK BASE 8

9 2.1. Gestaltterapiens teoretiske fundament Da gestaltterapiens teori og metodik dels rummer det begrebsapparat, der vil blive anvendt i det følgende, dels danner er grundlaget for udviklingen af en egentlig sangterapi, skal de vigtigste begreber og koncepter ridses op her ( ) i kort form. Hvor ikke andre kilder er angivet er der taget afsæt i først og fremmest Hanne Hostrups bog "Gestaltterapi" (1999), desuden Perls, Goodman, Hefferline 1977 samt Mannerstråle, I. (red) Gestaltterapiens basis Den filosofiske og videnskabelige basis for gestaltterapien udgøres af: Eksistentialisme (GT s metateori): Med opdagelsen af eksistensens grundvilkår (isolation, frihed, død, meningsløshed) opstår uvægerligt angst, som imidlertid kan overvindes, idet den enkelte opdager muligheden/pligten til at vælge og dermed tager ansvar for eget liv - og således kan give tilværelsen mening. Et engageret liv skabes i mødet med "den anden" - med "du et", som filosoffen Martin Buber har udtrykt det. Gestaltpsykologi (GT s psykologiske teori): Beskæftiger sig med, hvordan mennesket oplever. De data som kommer til os gennem sanserne udefra (yderzone: det sete, hørte osv.) og inde fra kroppen (inderzone: smerte, velbehag, uro m.v.) udgør sammen med vores mentale aktivitet (mellemzone: tanker, fantasier, fordomme m.v.) det materiale, som organiseres som en samlet oplevelse (gestalt) i en proces, som foregår automatisk. Der er altså ikke tale om et en-entydigt forhold mellem fænomener i den ydre verden, og hvilken mening/konklusion vi uddrager - vi er aktivt med i denne dannelse af mening - og derfor ansvarlige for den. De indtryk, vi modtager, organiseres således, at nogen står frem i vores fokus som figur, mens andre danner baggrund. Processen tjener organismens selvregulering - dvs. det, der skal til for at (over)leve. Organismen har brug for gennem kontakt med omverdenen at få opfyldt sine behov - fysiske, følelsmæssige og åndelige. Mulighed for forandringer ligger i at få øje på sin egen gestaltningsproces og dermed 9

10 på muligheden for at organisere indtrykkene anderledes og danne ny mening. Dette sker ved øget awareness, se længere nede. Fænomenologi (GT s metode): Som filosofi bygger fænomenologi på den tyske filosof Edmund Husserls ( ) tanker om virkelighedens essens, som han mente var at finde i vores oplevelse af fænomenerne - hvis vi vel at mærke formår at sætte vores fordomme og antagelser "i parantes" og møde verden med så åben og fordomsfri en tilgang som muligt. Den terapeutiske konsekvens heraf er bl.a., at man som terapeut ikke beskæftiger sig med at lede efter en skjult mening bag det, klienten giver fra sig - men møder og spørger til de fænomener, der viser sig i kontakten ud fra et ønske om at afdække, hvilken mening klienten tillægger dem - og evt dele sin egen oplevelse af tingene, for at give plads for, at mødet mellem klientens og terapeutens fænomenologi kan give anledning til en ny oplevelse. Feltteorien er et helhedssyn, der kan minde om fysikkens beskrivelse af kraftfelter. Det er først og fremmest Kurt Lewin som tilskrives betragtningen af verden som ét sammenhængende felt, hvor alle dele er i evig gensidig påvirkning, og hvor forandringer ét sted derfor altid vil få konsekvenser for resten af feltet. Ifølge denne ide kan intet opfattes som selvstændigt eksisterende - da alting er af-et-felt og må forstås i sammenhæng med dette og de kræfter, der virker i det. Gestaltterapien former sig som et møde mellem to ligeværdige personer. I processen undersøges klientens livsproces for således at øge awareness og forbedre kontakten mellem klienten og hendes omverden (feltet) med det formål, at klienten kan påtage sig det fulde eksistentielle ansvar for sit eget liv Awareness og kontakt Begrebet awareness står for den vågne, ufokuserede opmærksomhed som ideelt set opfanger såvel organismens behov som beskaffenheden af den omverden, vi skal leve i. Awareness er en forudsætning for, at organismen kan skaffe sig hensigtsmæssig kontakt med sine omgivelser. 10

11 Kontakt betegner den proces, hvor organismen udveksler noget med sin omverden. Kontakt i denne betydning forudsætter et individ, der er afgrænset og altså forskellig fra sine omgivelser. Kontakt er en udvekslingsproces og foregår på kontaktgrænsen, der - skønt det ikke skal forstås som et fysisk fænomen - kan sammenlignes med planters semi-permeable membraner, der på én gang markerer organismens grænse og er det sted, hvor der kan indoptages/afgives noget, hvorved såvel den afgivende som den modtagende forandres. Processen foregår i faser kaldet førkontakt, fuld kontakt og efterkontakt, som illustreres med forskellige modeller, kaldet "kontakt-cyklus", "gestaltcirklen" eller "energi-cirklen". Disse er raffineringer eller videreudviklinger af Perls beskrivelse i "Ego, Hunger and Aggression" (1947, 1969) af hvad han på det tidspunkt kalder "The organism/world metabolism (s 74). Den model jeg oftest har set refereret er Zinkers "awareness-excitement-contact cycle" fra "Creative Process in GT" (1977, s min oversættelse og kommentering): Hvile Sansning/oplevelse (af ubalance i organismen) Bevidsthed/opmærksomhed (om et behov) Mobilisering af energi (scanne feltet - samle kræfter) Handling (skaffe sig det behøvede) Kontakt (behovet opfyldes) Tilbagetrækning/hvile Mobilisering af energi Opmærksomhed Sansning Hvile Handling Kontakt Tilbagetrækning/hvile 11

12 Kontaktafbrydelser Hvis/når det påtrængende behov er mere kompliceret end fx at blive tørstig og drikke, kan kontaktafbrydelser opstå på eller imellem hvert af disse trin i processen når organismen opfanger, at det er farligt/uhensigtsmæssigt at gå videre. De 5 vigtigste kontaktafbrydelser er: konfluens: betegner en mental flyden sammen af to eller flere personer, således, at grænser og forskelle imellem dem ikke opleves (organiseres som baggrund). En mangeltilstand i den enes organisme vil således automatisk opleves som et behov i den andens organisme samtidig. introjektion: betegner en ukritisk tagen-imod, hvad der kommer udefra - uden før-kontaktens sortering i, hvad der mon er godt at tage imod, og hvad der bør afvises. Heller ikke efterfølgende vurderes det modtagne. projektion: at projicere er at skaffe sig af med noget, man af en eller anden grund ikke kan identificere sig med, og tillægge andre disse følelser, tanker eller vurderinger etc. Det, som egentlig er "mig" opleves som "ikke-mig". retroflektion: at tilbageholde reaktioner eller energi, som egentlig er bestemt for omverdenen, så den i stedet vendes mod organismen selv. (Perls, Goodman & Hefferline: Grundbog i GT). deflektion er en femte kontaktfunktion, beskrevet af Polster E. & Polster, M. i "GT Integrated" (1974, s. 89). Ved deflektion forstås en afvisning af 12

13 påvirkninger udefra, inden de rigtigt når ind og påvirke organismen. Det udefra kommende indgår således ikke i organiserings-processen, og kan derfor hverken berige eller skade organismen. Afbrydelserne har i løbet af teoriernes udvikling skiftet navn fra "modstand" eller "forsvar" over "afbrydelser" til "kontaktkompetencer" og "kontaktfunktioner" eller "kontaktformer", hvilket afspejler udviklingen i synet på disse fænomener. Det vil føre for vidt her at referere alle faser i denne udvikling, så jeg skal nøjes med at gøre rede for den konsensus, der synes at være på nuværende tidspunkt. Gordon Wheeler går i bogen Gestalt Reconsidered: A New Approach to Contact and Resistance (1991, s. 113) så vidt som til at definere de såkaldte modstande/forsvar som værende selve kontakten, ikke forhindringen af den - det er balancen mellem dem der kan være forstyrret men ellers synes Giovanni Salonia at have vundet stor lydhørhed med artiklen From We to I-Thou (1992), hvori han kobler kontaktformernes opståen med udviklingspsykologien, således at hver af funktionerne svarer til et udviklingstrin, som beskrevet bl.a. hos Daniel Stern. Konfluens er således den kontaktform, der står til rådighed for det spæde barn, som endnu ikke har kapacitet til at opfatte sig selv som et afgrænset individ, endsige handle som et sådant - og efter spædbarnsalderen indgår konfluens i det repertoire, den voksne har til rådighed. Om konfluens (og andre kontaktformer) derefter skal betegnes som en kontaktfunktion eller en kontaktafbrydelse vil derfor bero på, hvilket formål, brugen af den tjener her-ognu: leder den til kontakt - eller forstyrrer den kontakten? Begrebsdefinitioner med relevans for denne undersøgelse Man taler således om hhv. sund konfluens - som er en forudsætning for at kunne føle sig som del af et "vi", og som kan afbrydes igen og usund konfluens, som fx i usund afhængighed, uselvstændighed og mangel på påskønnelse af egne og andres grænser. 13

14 Bevidst seriel konfluens kan på denne baggrund beskrives som et empatiberedskab, der på et kropsligt, ordløst niveau tillader en opløsning af jeg-grænserne i korte glimt med det formål at skaffe sig viden om, hvad der foregår i den anden Her-og-nu Skønt begreberne har udviklet sig i gestaltteoriens udviklingshistorie, som jeg skal vende tilbage til senere, så er opgaven nu som før at identificere klientens kontaktmønster og bringe klarhed over, hvilke formål de tjener i nuet. Da gestaltterapi ikke forstår livets tilskikkelser som opstået af et lineært årsagvirkningsforhold, er fokus på, hvordan vanskelighederne opstår - og vedligeholdes - i nuet. Fortid og fremtid spiller ind i nuet som hhv. erfaringsbank og forventningsprojektion, men vanskelighederne - og muligheden for forandring - eksisterer kun nu Polariteter At verden - med sin mangfoldighed af fænomener og kræfter - ikke opleves som et infernalsk kaos skyldes vores evne til at organisere i figur - og baggrund, så vi ikke behøver tage stilling til det hele på en gang. Vi er nødt til at forsimple for at kunne have med verden at gøre - og en af de faktorer, der letter denne strukturering er polariteter - egenskaber der kan ordnes i modsætningspar, fx sort/hvid. Et fleksibelt meneske har dels adgang til at opfatte og orientere sig efter polariteter i sin omverden, dels rumme polære modsætninger i sig selv - som en rigdom for nuanceret samspil med omverden, idet der også er adgang til nuancerne imellem yderpunkterne. Vanskeligheder opstår bl.a. hvis brugen af polariteter er primitiv (overforsimpling) - man kan kun se sort eller hvidt og går glip af andre informationer - eller hvis man undgår yderpunkterne både i opfattelse og handling og holder sig meget på midten - og derved går glip af lige så mange informationer/nuanceringer af selvet Selvstøtte 14

15 Selvstøtte er betegnelse for den selvomsorg og opbakning, individet kan give sig selv i kontaktprocessen fx i form af selvberoligelse, at kunne identificere og fjerne sig fra kontakt, som er skadelig, eller at erkende, man behøver hjælp udefra og skaffe sig denne. Selvstøtten udvikles først i samspillet med den omsorgsgivende person (herefter kaldet moderen) i spædbarnsalderen, hvor moderen låner barnet sin kapacitet i de tilfælde, hvor barnets egne kompetencer ikke rækker til at opfylde aktuelle behov (se også pkt ). Barnets udviklingsproces fremmes gennem disse oplevelser af at "kunne mere end det kan" og kan efterhånden strække sin kompetence til at kunne selv - og støtte er blevet til selvstøtte Krop, stemme og psyke i teori og forskning Til underbyggelse af påstanden om, at sang er følelsesforløsende (se 1.5.) skal her gennemgås en række teorier og metoder samt lidt anatomi, der tilsammen udgør en vigtig del af feltet omkring sang og sangundervisning Reich og karakterpanseret Al kropsterapi s fader må siges at være Wilhelm Reich, som med sine banebrydende ideer om karakterpanseret for alvor satte kroppen i fokus i terapi-processen. Uanset, at hans metoder virker noget brutale idag, skal hans hovedteser repeteres her, da de ligger til grund for mere moderne tanker om kroppens "flow" - og kan bruges som en del af forklaringen på, at sang har en markant indvirkning på oplevelsen af velvære. Reich var og opfattede sig selv som psykoanalytiker og som videreudvikler af psykoanalysen. Han udviklede sine teorier gennem hele livet, men i denne sammenhæng er det begreberne hos den tidlige Reich som er relevante. Den følgende gennemgang tager afsæt i Reichs Character Analysis, 1972-udgaven. Forskellige nøgleord knytter sig til Reichs teoridannelse: Karakter - karakterpanser - pansringssegmenter - pulsering - vejrtrækning - orgastisk potens. 15

16 Et centralt begreb hos Reich er "karakter" : - en faktor, som opleves manifest i en persons karakteristiske(!) opførsel: gang, ansigtsudtryk, måden man står på, taler på osv. "Karakteren" skal forstås som en formning af ego et opstået i mødet med omverdenens (især forældres) krav og forbud - i konflikt med indefra kommende ønsker og begær. Den opståede smerte forsøges undgået ved - forenklet sagt - at spænde musklerne og holde vejret. Altså oprindelig motiveret af en trang til beskyttelse mod disse konflikter - en slags social overfrakke, neurosens kropslige aspekt. Normalt vil afslapning og naturlig vejrtrækning indfinde sig igen når faren er drevet over - men hvis (når) konflikterne gentages mange gange stivner panseret efterhånden og skifter funktion. Fra at have været ad hoc-beskyttelse mod faktiske "farer" udefra, vil det stivnede panser fungere som hæmning af impulser indefra - kroppen har lært sig at stoppe tilløb til konflikt (og handling) ved kilden, så at sige. Det var således karakteren snarere end det enkelte symptom, som Reich interesserede sig for. Man kan opfatte dette som parallel til begreber som falsk selv/sandt selv (begreber, som er introduceret af den engelske psykoanalytiker Donald W. Winnicott) - men her set fra en kropslig funktionel synsvinkel. Ideen om en energi som - ideelt set - uafbrudt flyder gennem kroppen i en stadig pulseren er central hos Reich. Kriteriet for et godt helbred bliver, at denne strøm flyder uhindret af muskelspændinger og tilbageholdt åndedræt. Han påviser, at hæmmende muskelspændinger optræder i grupperinger, de såkaldte segmenter, som tilsammen udgør kropspanseret. Kroppen består således af 7 segmenter eller pansrings-ringe: okular-, oral-, nakke-, bryst-, diafragma-, abdominal- og bækken-segmentet. De forskellige karakterer har forskellige sammensætninger og grader af spændinger i disse segmenter, men under alle omstændigheder kureres de ved at løsne "ringene" én for én, startende med den øverste. "Løsne" er et mildt udtryk - undertiden taler han om at "nedbryde" panseret - en noget 16

17 voldsommere formulering, som måske afspejler, at hans metoder blev mere brutale med tiden. Reich erklærer at barndomserfaringer kun kan have magt over én i det omfang de er forankret i kroppen i form af et rigidt panser som stadig opererer i nutiden (Reich 1972, s. 339) (jfr gestaltterapiens forhold til "her og nu": at oplevelser kun kan finde sted i nuet (Perls, F. 197?: Det gestaltterapeutiske arbetssättet s. 79). Relevansen for betragtninger vedr. sang ligger bl.a. i helhedstankegangen: det er ikke nok intellektuelt at forstå, hvordan stemmefunktionen fungerer. Kroppen har sin egen logik, og blokeringer ét sted går ud over helhedsfunktionen. Men eftersom man under sang betjener sig af naturlige kropsprocesser og reflekser, bør det være muligt at (gen-)skabe flow et - jnfr hypotese 1 s Perls kritik af Reich Reichs holistiske syn på krop og bevidsthed genfinder man i gestaltterapi, men Perls har et bredere sundhedskriterium, nemlig at organismens naturlige selvregulering fungerer - herunder bl.a., at evnen til fuldt at kunne udtrykke de basale kontaktfølelser (kærlighed/sexualitet, vrede, sorg og glæde) ikke hindres permanent. Når Perls beskriver kontaktafbrydelsen retrofleksion (se s. 11) således: "De store bevægelser, der skulle til for at udlade energien, sidder fast i clinch med selvkontrollerende spændinger i i mellemgulv, strube og hoved" (Perls 1977, s. 192) er det med en tydelig inspiration fra Reich; men hvor denne bruger megen tid og energi på at gå nærmere ind i at detaljere beskrivelsen af forskellige pansringstyper og deres betydning for diagnosticering, bruger Perls udelukkende de ydre manifestationer i samspillet med klienten. Han betragter panseret som personens egen aggression vendt imod ham selv (kronisk retroflektion) snarere end som en objektiv forhindring, som blot skal angribes og gennemtrænges. Hans mål bliver derfor at få patienten til at opdage, opleve og tage ansvar for retroflektionen snarere end at nedbryde panseret (Perls 1977, s. 164). 17

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser

Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser VRF Workshop 17.9.2015 Vingsted Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser Den tredelte fonationsmodel Konkrete øvelser Teori - praksis sammenhængen - afslutning Spørgsmål Lektor ved

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Terence T. Gorski, 2011, 1982

Terence T. Gorski, 2011, 1982 Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere