KRIMI. Interview Tendens Debut. »Jeg er en gud i Europa simpelt hen den vigtigste amerikanske forfatter i vor tid. Og det er ikke engang løgn«

Transkript

1 KRIMI Forår 2012 Dagbladet Information Interview Tendens Debut»Jeg er en gud i Europa simpelt hen den vigtigste amerikanske forfatter i vor tid. Og det er ikke engang løgn«interview med James Ellroy

2 2 Krimi Forår 2012 Indhold INTERNATIONALISERING»SIDE 8-9 Truslen fra den store verden Krimierne er for alvor på vej ind i den globale tidsalder. Blikket vendes udad, og velfærdsstaten bliver spejlet i internationale problemstillinger og magtspil INTERVIEW»SIDE At skrive sig fri af sin skæbne Som 22-årig skrev han musikhistorie med rockbandet Sneakers, og siden blev han sanger i Moonjam. Nu debuterer Morten Kærså som krimiforfatter INTERVIEW»SIDE En kriminalforfatter må aldrig prædike Selv om hans bøger udspiller sig i et Sydafrika, der kæmper med arven efter apartheidstyret, insisterer Deon Meyer på, at en kriminalforfatter ikke må have et budskab TENDENS»SIDE Edderkoppen i spindelvævet Stilsikre forlagsagenter i hjertet af Stockholm har fundet opskriften på at sælge den skandinaviske krimi på det store udenlandske marked LAYOUT»SIDE Blod, splat og slidte bogstaver Krimiforsiderne råber om kap efter kunderne i boghandler og supermarkeder, men er det stilen eller navnet, der sælger? Vi har spurgt eksperterne INTERVIEW»SIDE Jeg kæmper kun imod mig selv Den legendariske forfatter James Ellroy fortæller om en ungdom præget af druk og om trangen til at skrive om slemme mænd, der forelsker sig i stærke kvinder FOKUS»SIDE De unge vil have vold Mord, død og ødelæggelse er ofte den bærende præmis i spændingsbøger for unge, men der er ingen grund til bekymring. De unge kan sagtens skelne plot fra virkelighed Forsidefoto: Jérôme Bonnet/Corbis Outline/Scanpix Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Temaredaktør: Søren Heuseler Redigering/Layout: Anders Haahr Rasmussen Skribenter: Anne Vindum, Michelle Mølgaard Andersen, Jannie Schjødt Kold, Helle Eeg, Anders Olling, Louise Rosengreen, Nina Peitersen, Eva Eistrup, Thomas Karlsen, Niels Ivar Larsen, Mette Rodgers, Nathaniel Rich og Frank Esmann Annoncesalg: Jens Pedersen Tryk: Sjællandske Medier Dagbladet Information AS St. Kongensgade 40C, Box København K Tel: / Fax: Velkommen Dagbladet Information Fiktion? Krimiforfattere bliver i stigende grad kritiseret for at skrive bøger med meget tætte tråde til konkrete, aktuelle begivenheder og problemstillinger i samfundet. Foto: Oliver Lang/Scanpix Virkeligheden er et godt sted at begynde af Søren Heuseler Der har de seneste år sneget sig en både påfaldende og pudsig vane ind hos landets litteraturanmeldere: De synes tilsyneladende at kriminalromanernes mange referencer til begivenheder ude i samfundet og verden ødelægger fiktionen og overskygger de litterære kvaliteter. Det er svært at forestille sig udbredelsen af en lignende kritik, hvis talen faldt på de rigtige skønlitterære forfattere. For er det ikke folk som Karl Ove Knausgård, Beate Grimsrud, Knud Romer og Lone Hørslev, der i disse år hyldes og æres for at bruge løs af sig selv og virkeligheden og for at skabe litteratur, der handler om mennesker, der findes, begivenheder, der har fundet sted, ja, kort sagt historier, der handler om levet liv? På samme måde skriver forfattere som Kim Leine og Kristian Ditlev Jensen privat og personligt om samfundsmæssige og sociale problemer. Rigtignok udkommer der krimier, som stabler informationer og fakta op som i et telegram fra Ritzau, eller serverer en samfundskritik som taget ud af et debatindlæg om hundelorte og etiske glidebaner i en lokalavis. Almindelig menneskelig uopfindsomhed kan resultere i, at der pludselig dukker lidt for mange historier op om trafficking og seksuelt misbrug af børn, kort efter at medierne har bragt reportager fra bordeller og afsløringer af pædofiliringe på internettet. Den slags kommer der selvsagt aldrig god litteratur ud af. Men det er jo slet ikke normen. Tværtimod. Og vi afskriver vel heller ikke al poesi som bras, fordi et par digtere har været lidt for ivrige med smerte og hjerte. Siden den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe med en blanding af fik tion og samfundsrefleksion præsenterede verdenshistoriens første detektiv C. Auguste Dupin i 1841, har der op igennem krimigenrens historie været en tæt forbindelse med virkeligheden. Man kan måske tale om en forpligtelse i forhold til virkeligheden eller en realismekontrakt med læseren, om man vil. Det er den tradition, som Sjöwall og Wahlöö videreførte og videreudviklede med deres politiserende velfærdskrimiserie Roman om en forbrydelse, og det er den stærke tradition, som stadig giver krop til en væsentlig del af den aktuelle kriminallitteratur. Inspireret af livet Prøv at læse det store interview med James Ellroy i dette tillæg. Det giver ingen som helst mening at adskille mand, værk og virkelighed. Uden den barske barndom, uden de vilde ungdomsår på den forkerte side af loven, uden det nære kendskab til Los Angeles og dets brutale politi i 1950 erne, uden fascinationen af død og vold, fordi hans egen mor blev slået ihjel, uden alt dette ingen fremragende krimier propfulde af både elementær spænding og ætsende samfundskritik trykt med navnet James Ellroy på forsiden. Den norske forfatter Torkil Damhaug havde heller aldrig kunnet skrive Prøv at læse det store interview med James Ellroy i dette tillæg. Det giver ingen som helst mening at adskille mand, værk og virkelighed sine historier og figurer, hvis han ikke havde mødt et hav af skæbner i virkeligheden igennem sit mangeårige arbejde som psykiater. Og hans aktuelle Ildmanden havde slet ikke været så intens, hvis hans hjemland ikke i disse år netop var præget af højreekstremisme midt i den norske idyl. Det er også vanskeligt at forestille sig Deon Meyer skrive sine berømmede historier om politimanden Benny Griessel, hvis det ikke havde været for fortidens grusomheder under apartheidstyret, der ligger som en ildsprudende vulkan under det sydafrikanske samfund, og hans egen opvækst i en fattig, hvid familie. Derfor kommer det heller ikke som nogen stor overraskelse, at krimierne for alvor er begyndt at bevæge sig ind i den globale tidsalder med historier domineret af galopperende finanskrise, helt nye supermagter og apokalyptiske klimaforandringer, der rejser sig som tårnhøje trusler mod nationalstaternes trygge trummerum. Hvad skulle gode krimiforfatterne og historiefortællere ellers gøre, når verden omkring dem brænder? Eller med George Brandes ord, da han den 3. november 1871 holdt indledningsforelæsningen til»hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur«ved Københavns Universitet:»Det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat. ( ) At en Litteratur Intet sætter under Debat er det samme som, at den er ifærd med at tabe al Betydning. Det Folk, som frembringer den, kan da længe nok troe, at al Verdens Frelse vil komme fra det, det vil see sig skuffet i sin Forventning; det bliver ikke mere et saadant Folk, som styrer Udvikling og Fremskridt, end Fluen gjorde det, da den mente at drive Vognen frem, fordi den nu og da gav dens 4 Heste et ubetydeligt Stik.«KRIMISKUD SUSANNE STAUN Hilsen fra Rexville Anden thriller med retsmediciner Maria Krause i centrum»lars von Trier go home.«weekendavisen ASGER RØJLE CHRISTENSEN Bortført i København En sand og dramatisk fortælling fra koldkrigstidens verden bizarre krimi.«politiken»ikke for svage sjæle.«jyllands-posten»staun er på toppen.«information»fængslende som den mest LOTTE & SØREN HAMMER Ensomme hjerters klub Tredje krimi om kriminalkommissær Konrad Simonsen og hans drabs-team JYLLANDS-POSTEN»Rammer plet igen.samfundslitteratur af bedste realistiske aftapning.«dagbladenes DENES BUREAU»En helstøbt krimi.«vejle AMTS FOLKEBLAD Tredje bog kommer på dansk til efteråret! FIND MANGE FLERE BØGER, LYDBØGER OG E-BØGER PÅ GYLDENDAL.DK TANA FRENCH Tilbage til Faithful Place Tredje krimi fra irske French med undercover-chefen ved Dublins politi, Frank Mackey i hovedrollen oprørende.«jyllands-posten oprørende BERLINGSKE LARS KEPLER Paganinikontrakten Den anden bog i serien om kriminalkommissær Joona Linna fra Stockholms politi»for Satan hvor bliver vi underholdt.«politiken»den ultimative krimi.«vejle AMTS FOLKEBLAD EKSTRA BLADET»Fremragende og»ret forrygende.«christian DORPH OG SIMON PASTERNAK Jeg er ikke her Tredje bog i krimiserien om politifolkene Erik Rohde, Anita Jensen og Ole Larsen fra Københavns politi»fænomenal firserfortælling.«information BERLINGSKE BØRSEN ANNE-MARIE VEDSØ OLESEN Glasborgen En dramatisk fortælling om passion, ondskab og dæmonisk kærlighed»fundamentalt spændende og ualmindeligt vel skrevet.«ekstra BLADET»Kulørt på den gode måde.«weekendavisen Alle sider af livet Siden 1770

3 4 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Interview: Debutanterme Krimier behøver ikke vække debat Fire nye. Der er stærk tradition for, at krimier er et spejl af samfundets udvikling. Vi har spurgt fire debutanter om, hvordan deres egen baggrund har påvirket historierne SOLGT TIL OVER 40 LANDE UDKOMMER D. 24. APRIL Politisk brændsel Dødeligt supervirus Fra en svensk landsby Videnskabens univers Hvor har du fundet inspiration til din debut, Langs smertegrænsen?»som delvist opvokset i Jordan og i det vestlige Australien falder det mig naturligt at skrive en bog, der måske er lidt mere internationalt vinklet, end man er vant til fra danske forfattere. Desuden har jeg en videnskabelig nysgerrighed, der driver mig til at læse artikler om f.eks. etnogenetik, som er den direkte inspiration til det biologiske våben, der anvendes i bogen.«hvad har din baggrund betydet for bogen?»børn af rejsende forældre har nok ofte den gave, at de kan se tingene lidt udefra. Holdninger og antagelser, som forekommer naturgivne for nogle, viser sig måske ikke at holde vand. For eksempel hvor meget af den offentlige retorik, der er baseret på uvidenhed om fremmede kulturer.«hvilke tendenser i samfundet bliver afspejlet i historien?»det er blevet legitimt at tillægge alle mennesker i visse befolkningsgrupper negative motiver og tanker. Vi lever i simplificeringens og generaliseringens tidsalder, og det er vigtigt, at vi begynder at reflektere over, om det er dét samfund, vores børn skal vokse op i.«skal en god krimi vække samfundsdebat eller bare underholde?»jeg kender kunstnere, som ikke bryder sig om, at kunst bliver for politisk. Andre, som jeg selv, bruger selve det politiske som brændsel til skrivebålet. Jeg vil helst læse og skrive bøger, som både giver mig oplevelsen af den gode historie og samtidigt sætter nogle tanker i gang.«hvor har du fundet inspiration til Rød sne?»på nettet fandt jeg historien om, hvordan den dødelige influenzavirus Den spanske syge kunne genskabes. Jeg studerede videre i de videnskabelige tidsskrifter, som jeg har adgang til som forsker.«hvad har din egen baggrund betydet for bogen?»en del af handlingen udspiller sig i et forskningslaboratorium. Det er ikke så almindeligt med korrekt beskrevne forskningsmiljøer i kriminalromaner, og derfor er det også ret skægt at få lov til at vise, hvordan den her ganske særlige verden ser ud i virkeligheden.«hvilke tendenser i samfundet bruger du i din krimi?»en gruppe forskere manipulerer et influenzavirus, så det bliver til et dødeligt supervirus. Og det har nogle hollandske forskere faktisk allerede gjort med fugleinfluenzavirus. De amerikanske myndigheder forsøger at forhindre dem i at offentliggøre deres resultater, fordi de er bange for, at virusset vil blive brugt som terrorvåben. Klimadebatten er også et gennemgående tema i Rød sne.«skal en god krimi underholde eller skabe debat?»en god krimi skal selvfølgelig være underholdende, men den skal være mere end det. Den skal være meningsfuld og påvirke læseren også efter endt læsning.«hvor har du hentet inspiration til Pigen med sne i håret?»der er et traffickingtema i bogen, som jeg fik ideen til, efter jeg dækkede en retssag som nyhedsreporter på Expressen. Hvad angår resten af historien, Magdalene og de andre karakterer, har jeg hentet en masse fra min tid som journalist på den lokale avis, min egen barndom og mit eget liv.«hvad betyder din egen baggrund for historien?»det har været vigtigt for mig at henlægge handlingen til min hjemegn og beskrive et Sverige langt fra storbyen med arbejdsløshed og en følelse af ikke rigtig at slå til.«afspejler din bog nogle tendenser i samfundet?»ja, menneskehandel, klasseforskelle og det delte Sverige med nogle få store byer, der vokser, mens resten af landet affolkes. Det er alle emner, som jeg virkelig brænder for. Mine forældre bor stadig i den landsby, hvor jeg voksede op, og det er trist at se, hvordan stedet affolkes og gror mere og mere til, for hver gang jeg er hjemme på besøg. De mennesker, der bor der, føler ofte en vrede mod myndighederne og hovedstaden og har en følelse af ikke rigtig at blive regnet for noget.«skal en god krimi vække samfundsdebat eller underholde?»krimier behøver ikke vække debat, men jeg synes, det er vigtigt at bruge genren til mere end underholdning (who did it?) og beskrive problemer i samfundet på både et menneskeligt, psykologisk og lokalt niveau. Jeg håber og tror, at der er både krimi og almindelig roman i mine bøger.«hvor har I hentet inspiration til Gudindens sidste offer?»fra videnskabernes univers, det har altid fascineret og inspireret os. Vi bliver aldrig trætte af den store fortælling om verden at den er stor, mangfoldig og nogle gange bare helt vildt mærkelig.«hvad betyder jeres egen baggrund for historien?»lisbeth er videnskabsjournalist og skriver om forskere og forskning, mens Steen er dramaturg og filmkonsulent og arbejder med fortællinger. Så det var oplagt for os at kombinere krimien med vores interesse for videnskab og forskning.«hvilke samfundstendenser bliver afspejlet i historien?» I Gudindens sidste offer bliver arkæologer udfordret af mennesker med politiske, religiøse og personlige motiver. Kampen om en figur af gudinden Ishtar bliver til en kamp om de største emner: Sandhed, liv, retfærdighed. Undervejs i romanen opdager man dog, at der ikke er noget, der kun er sort eller hvidt. Ligesom i det virkelige liv er det i gråzonerne, det spændende sker.«skal en god krimi vække samfundsdebat eller bare underholde?» Vi vil gerne underholde og samtidig fortælle en god historie om arkæologi i Mellemøsten. Derfor har vi researchet grundigt for at opnå troværdighed i de universer, vi beskriver. I Gudindens sidste offer bliver vores hovedpersoner udfordret af skrupelløse samlere og frustrerede forskere. Og den ældgamle guddom Ishtar bliver påkaldt med fatale følger. Hvad nu, hvis du mistede alle dine erindringer, hver gang du lagde dig til at sove? Og hvad nu, hvis den eneste person, du stoler på og deler seng med, viser sig Tom Rob Smith har skrevet en nervepirrende thriller, ikke at fortælle alt? Velkommen til Christines liv... FORFAT- TEREN TIL BARN NR. 44 Musikeren Morten Kærså debuterer her med en spændingshistorie om en rockmusiker og komponist, som er plaget af en tvangstanke om, at han har begået et mord. JYLLANDS- POSTEN Thomas Clemen Thomas Ringstedt Ninni Schulman Steen og Lisbeth Bille hvor vi følger den tidligere 36 år Uddannet cand.scient. Langs smertegrænsen. Forlaget Modtryk, 24. februar 2012 Jeg ligger på ryggen i det varme sand med lukkede øjne. Min positur er som en slatten parodi på en kristusfigur benene let bøjede, armene spredt ud til hver sin side. Det blæser lidt. Nogle sandkorn danser hen over min krop, kilder mig, og mit sind fyldes langsomt af en underlig opstemthed. Det er et dårligt tegn; mine kirtler pumper deres naturlige smertestillere ud i mine blodbaner i voldsomme mængder. Årsag? Min umiddelbart forestående død Sideways George Orwells 1984 Muse Bøger og brætspil 48 år Forsker i neurobiologi og docent ved Karolinska Institutet i Stockholm Rød sne. Modtryk, 21. maj 2012 Hun mærkede et hårdt slag mellem skulderbladene. Kræfterne fossede ud af hende, synsfeltet snævrede sig sammen som en kamerablænde, og hun styrtede ned i en mørk skakt. Faldt mod lyset dybt nede og forsvandt The Graduate Peter Høegh, ikke mindst Frøken Smillas fornemmelse for sne Tom Waits er min favorit. Men de største musikoplevelser får jeg nok de (få) gange, jeg besøger operaen Friluftsliv, for eksempel havkajak, fjeldvandring og ski. Jeg kan også godt lide sportsdykning 39 år Journalist siden 1995, først på lokalavis og sidenhen på Expressen Pigen med sne i håret. People s Press, 1. marts 2012 Han behøvede blot at åbne bagsmækken, binde rebet om hendes smalle ankler op og pege hen mod huset for at få hende til at bevæge sig op ad bakken. Ingen protester. Ingen gråd. Hun havde allerede givet op. Eller også orkede hun ikke at skrige længere. Mørket faldt hurtigt på. Søen, man plejede at kunne skimte mellem birketræerne neden for udhuset, lå skjult, men han kunne høre snescooterne ude på isen Breaking the Waves Kerstin Ekman Lars Winnerbäck Bøger, håndarbejde og slalom Steen Bille, 58 år og Lisbeth Bille, 53 år Filmkonsulent på Det Danske Filminstitut og journalist på Magisterbladet Gudindens sidste offer. Politikens Forlag, 13. marts 2012 Så brød Fatima Omran sammen. Nænsomt lempede hun den døde professor ned på gulvet. Først da gik det op for hende, hvad der mere var helt forkert. Skriften på væggen over liget. Hun kunne læse den. Den var på arabisk. Fortvivlet rokkede den gamle kvinde frem og tilbage, stadig siddende på sine knæ, mens hun mumlede de ord, der stod røde og rædselsfulde på væggen foran hende. Død over den vantro The Big Lebowski, To verdener G. Grass og Michael Dibdin Khaled og Spielniks Vandring og Scrabble (aldrig samtidig) KGB-agent Leo Demidov fra 1950 ernes Moskva over 1960 ernes New York til det krigshærgede Kabul i 1980 erne. 12 antikrimifortællinger fra nogle af landets fremmeste forfattere. Et provokerende indlæg i den aktuelle debat om krimigenren. facebook.com/gerningsstedet

4 6 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Interview: Merete Pryds Helle Når man hader, som man elskede Homo Erectus. Stærke følelser bliver vendt på hovedet i den nye Liv Mørk-krimi, en blodig italiensk slægtshistorie, der giver et bud på, hvad der egentlig blev af resterne af den præhistoriske Pekingmand af Anders Olling En italiensk brigadegeneral vender i 1942 hjem fra krigen i Stillehavet med knoglerne af den sagnomspundne Pekingmand i bagagen. De år gamle rester af fortidsmennesket Homo Erectus er sprængfarligt politisk stof i Kina, da besættelsesmagten Japan har i sinde at udslette beviset for, at fortidsmennesket og dermed den tidligst kendte civilisation i Asien skulle stamme fra det tilbagestående Kina. Derfor indvilger den italienske brigadegeneral Pier Francesco Calibano, som ellers kæmper på japanernes side i Stillehavet, i at bringe Pekingmandens rester i sikkerhed i Italien. Det er begyndelsen på den fiktive og blinde krimiforfatter Liv Mørks nye slægtskrimi, Næsten levende. Bag Liv Mørk-navnet gemmer sig forfatterne Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard, der siden 2004 i fællesskab har udgivet nu tre krimier under dette pseudonym. en bjergside i Toscana, der også danner rammen om handlingen i Næsten levende. Det er denne villa, Pier Francesco Calibano vender hjem til, ligesom en italiensk general også i virkelighedens verden gjorde efter tjeneste i Stillehavet under Anden Verdenskrig.»Hele grundlaget for den lange slægtskrimi er lagt i Italien, og vi har bygget historien op omkring husets historie,«siger Merete Pryds Helle. Bange for at sove alene Hun fortæller, at de virkelige personer omkring villaen har givet stof til fortællingen og dramaet.»folk talte hele tiden om generalen, som efter krigen ikke turde sove alene. Så måtte villaens forpagtere forlade deres børn for at tilbringe natten hos den skrækslagne general. Det gjorde de så, da de jo nærmest levede feudalt,«siger Merete Pryds Helle, der fører Calibano-slægtens familietragedie helt op til nutiden.»det, der aldrig blev fortalt, er, hvorfor ge- de nulevende og afdøde personer omkring villaen optræder i krimien.»den store fordel ved denne bog var, at vi hele tiden vidste, hvad vi refererede til. Det var konkrete steder og mennesker. Dino, som gik nede mellem oliventræerne og sang Dante; Augusto, der slog sin kone, når det var nymåne, og blev manisk, når det var fuldmåne; den tyske kaptajn, der marcherede med sine soldater i skoven med en rejsegrammofon, der spillede Puccini; og selvfølgelig tyskernes tilstedeværelse i villaen under krigen og de tre partisaner, de dræbte nede ved Kattebækken, hvor vi hentede vand. Kattebækken blev betragtet af alle i området med stor ærefrygt, og spiller derfor også en vigtig rolle i historien«ved de mennesker, at de er med i jeres bog?»nej. Hvis vi bliver oversat til italiensk, skal vi nok ændre et par navne,«griner hun. Det præhistoriske Den år gamle Pekingmand får selv liv i romanen. Læseren følger i bogens be- mer så med et bud på, hvor han er forsvundet hen. Og som måske, midt i den voldsomme slægtshistorie, også er lidt morsomt.«det narrative begær Selv om Merete Pryds Helle er anerkendt som rigtig forfatter, kan hun ikke se nogen grund til at holde sig fra den ellers i visse kredse noget ildesete krimigenre. Adspurgt om forfatterparret skriver krimier under pseudonym for at camouflere, at de også skriver krimier, svarer hun hovedrystende:»for det første ville det se grimt ud med to navne på forsiden af bogen. For det andet skriver vi ind over hinanden, og når man gør det, så opstår nærmest en tredje person. Så det har føltes helt rigtigt at have Liv, der jo har sit eget liv og historie, og som findes også på Facebook,«siger hun og fortsætter:»jeg forstår ikke, hvorfor det er blevet ufint at lave plot i dansk litteratur. I den engelsk og tysksprogede litteratur trives plottet jo i langt højere grad. Plot er uhyre interessante, og det er måske derfor, at krimierne har så stor suc- Malene Kirkegaard Julie Hastrup Helle Vincentz Lars Kjædegaard Viveca Sten Annette Bjørg Koeller Kjetil Johnsen»Bogen er vores bud på en mulig forklaring på mysteriet om Pekingmanden,«siger Merete Pryds Helle over en kop kaffe på Gammel Strand i København, hvor solen lige akkurat gør det muligt at nyde mokkaen på fortovet.»samtidig er bogen et forsøg på at fortælle en historie om, at man ikke er herre over sin egen skæbne. Hvor meget man end tror, at man kan styre sit eget liv, kommer der alt muligt væltende, både fra de ydre historiske omstændigheder, men ikke mindst inde fra en selv. Man elsker nogen stærkt og voldsomt, som general Calibano elsker sin forlovede, men den følelse kan pludselig blive vendt på hovedet, og så hader man lige så stærkt, som man før elskede.«forfatterne har i en årrække været bosat i Italien og levede i en periode i den villa på neralen var så bange for at sove alene i villaen. Så det måtte vi jo finde på en historie om. Ligesom vi fandt på en historie til villaens hemmelige rum, der var opstået, fordi de to fætre, som arvede huset efter generalen, var fjender og delte villaen i to på centimetermål med det resultat, at der i den øverste etage, som var større end underetagen, var et rum, der tilhørte dem nedenunder. Det rum blev muret til, så det var utilgængeligt, og man kunne kun komme ind fra en indre gård gennem vinduet. Det gjorde vi så en dag, kravlede op ad stigen og ind gennem vinduet, og fandt en masse gamle aviser fra krigens tid. Ingen knogler dog, men de kunne have været der. Og gjort generalen angst.«at handlingen tog udgangspunkt i virkelige mennesker, lettede arbejdet mellem Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard. Bå- gyndelse ådselsjægeren Lus liv og død sideløbende med fortællingen om, hvordan den italienske brigadegeneral får fingrene i hans knoglerester under krigen. Hvorfor er Pekingmanden med i bogen?»vi har nok alle en tendens til at opfatte præhistoriske mennesker som noget abstrakt og fremmed, men de har jo også været levende og nutidige engang. Det er interessant at forestille sig, hvordan vores tidlige forfædre levede og tænkte. Lu levede i overgangen fra, at man samlede ådsler, til at man gik på jagt efter levende bytte, som var en meget væsentlig udvikling i vores historie. Og hvordan tænkte mon de her mennesker, som endnu ikke havde struber, der var udviklet til at tale, men som måske kommunikerede ved en form for lyd og sang? Oveni er Pekingmandens forsvinden et vaskeægte mysterium, og vi kom- ces. Læserne har nok i så høj grad, som det er tilfældet, søgt over til krimiromaner for at få tilfredsstillet deres narrative begær.«næsten levende udkommer på Politikens Forlag den 19. marts På krimimessen den marts 2012 i det nedlagte Horsens Statsfængsel kan man lytte til to radiodramaer, Fortæl en historie og Syng en lille sang, begge af Liv Mørk. Merete Pryds Helle vil også være at finde på vegne af Liv Mørk. Mød forfatterne på Krimimessen i Horsens

5 8 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Tendens: Internationalisering Truslen fra den store verden Udvikling. Krimierne er for alvor ved at tjekke ind i den globale tidsalder. Blikket vendes udad og velfærdsstaten bliver spejlet i internationale problemstillinger og konspiratoriske magtspil Dagbladet Information Krimi Forår Illustration: Jenz Koudahl FRA TURBINE FORLAGET DEN NORSKE LAKAJ AF HENRIK BRUN 20. marts udkommer opfølgeren til Den danske lokkedue, Henrik Bruns kriminalroman, der netop er solgt til udgivelse i Sverige. Den danske lokkedue - pressen skrev: af Nina Peitersen Gråvejrstoner, godmodige kriminalkommissærer og genkendelige drabssteder. Siden 1960 erne har krimigenren været præget af en tyk og blød socialrealisme, hvor vi som læsere har kunnet identificere os med både ofrene og detektiverne og gyse let ved tanken om, at det lige så godt kunne være os, der blev ramt af en forbrydelse. Men nu mener flere krimieksperter, at genren for alvor bevæger sig ind i den globale tidsalder, hvor galopperende finanskrise, helt nye supermagter og apokalyptiske klimaforandringer rejser sig som tårnhøje trusler mod hverdagslivets trygge trummerum. En af dem, der vurderer, at krimigenren i højere grad begynder at åbne perspektivet mod den større verden, der omgiver os, er Politikens erfarne krimianmelder Bo Tao Michaëlis:»Krimien vil blive meget mere globalt orienteret. Det blev den for så vidt allerede med Stieg Larssons Millennium-trilogi, som egentligt handler mest om svensk storindustris fortid og dens lyssky relationer udadtil. Men lige nu bevæger tendensen sig væk fra Camilla Läckbergs far, mor og børn indadtil og mod en mere global, international intrige udadtil«, siger han og begrunder det med, at vi blandt andet er begyndt at spille en større rolle internationalt, dels som krigsførende land og dels som mere aktive i EU. Ifølge Bo Tao Michaëlis er to nyere, danske krimiforfattere som Thomas Clemen og Michael Katz Krefeld, der hver især behandler krigen i Afghanistan, tydelige eksponenter for, at vi står midt i den vestlige verdens krig mod terror. De behandler begge de problemstillinger, der er forbundet med at være udsendt i krig. Kigger man tilbage i krimiens historie, har genren lige siden sin fødsel brugt løs af virkeligheden og været et spejlbillede af den aktuelle samfundsudvikling. I 1841 skrev den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe novellen Dobbeltmordet i Rue Morgue med verdenshistoriens første nøgterne og logisk tænkende detektiv C. Auguste Dupin. På den måde kom krimigenren til at ligge i forlængelse af Oplysningstidens samfundsfilosofiske strømninger, der havde slået fast, at mennesket igennem sin sunde fornuft var i stand til at finde frem til naturens hemmeligheder uden at skæve til metafysikken. Poe brugte en blanding af essayistisk, samfundsreflekterende skrivestil og fiktionsfortællinger. En fængende cocktail, der siden har trukket tydelige spor op gennem krimigenrens historie. I midten af 1960 erne introducerede det svenske forfatterpar Maj Sjöwall og Per Wahlöö velfærdskrimien med deres romanserie Roman om en forbrydelse om politikommissæren Martin Beck. Velfærdskrimien fornyede krimigenren på især Fremover kommer vi til at se kriminallitteratur, der er meget mere spektakulær, konspiratorisk og paranoid. Det er et symptom på, at vi er truet udefra Bo Tao Michaëlis, anmelder to punkter, mener krimiforsker ved Aarhus Universitet Karen Klitgaard Povlsen:»Krimien har altid levet på den etablerede realismekontrakt med læseren. Sjöwall og Wahlöö uddyber den realismekontrakt ved at lade krimierne foregå i samtidens Stockholm. Læseren kunne simpelthen gå rundt i Stockholm og se, hvor manden på altanen bliver skudt for eksempel«, siger hun. Denne stedets realisme bliver endnu tydeligere i Henning Mankells Wallander-serie fra 1990 erne. Det andet punkt, som ifølge Karen Klitgaard Povlsen forandrer genren, er, at den begynder at tage afsæt i virkelighedens samfundsstrukturer.»det almindelige hverdagsliv trænger ind i krimien. Det er især tydeligt i Sjöwall og Wahlöös skildring af kvinderne, som nu træder tydeligere frem i krimiens persongalleri. Og med de kvindelige figurer kommer der også plakater på væggene, gardiner, madopskrifter, hårmode og sko,«siger hun og fremhæver, at med krimigenrens nye udformning blev det muligt for forfatteren at skrive sig ind i en politisk diskurs. Socialpolitisk såvel som kønspolitisk. Sjöwall og Wahlöös ti bind om Martin Beck var det første krimiværk, der bestod af en omfattende kritik af den svenske velfærdsstat. En velfærdsstat, der efter forfatternes eget udsagn, svigtede samfundets laveste klasser. Siden har genren været udnævnt til bannerfører for den litterære samfundskritik af flere anmeldere. For tæt på virkeligheden Det helt virkelighedsnære fokus får ekstra skrue i 00 ernes krimi, hvor genren går tæt på alvorlige emner som trafficking, handel med organer og valutaspekulation. Mange af periodens krimier har både plot og miljø tæt forbundet med kriminalsager, man lige så godt kan se i TV-Avisen. Siden har tendensen fået en hård medfart af kritikere og er blandt andet blevet beskyldt for at være for dokumentaristisk. Mette Strømfeldt, der er krimianmelder på Berlingske, sendte for nogle år siden tendensen til tælling. Med udgangspunkt i det svenske krimipar Roslund og Hellströms roman Pigen under gaden tordnede hun mod det, hun kaldte de realistiske og gennemresearchede krimier. Hun mente simpelthen, at det kompromitterede krimiens legitimitet som fiktion og god fortælling. Det standpunkt kan både Bo Tao Michaëlis og Karen Klitgaard Povlsen slutte op om:»man skal passe på, at krimien ikke drukner i debatindlæg. Elsebeth Egholm havde for eksempel hele 13 problemstillinger med i en krimi. Det samme gælder Gretelise Holm. De er begge journalister, så derfor vil de også gerne tage nogle problemer op til debat. Leif Da- vidsen har for så vidt også gjort det. I mange af hans russiske bøger kommer der 50 sider om, hvad der gik galt under Gorbatjov. Det bremser flowet i enhver krimi. Det går ud over fiktionen og sproget. Ville jeg vide noget om Ruslands fald, så ville jeg læse en kronik eller en bog om det«, siger Bo Tao Michaëlis. Karen Klitgaard Povlsen mener ligeledes, at den meget virkelighedsnære krimi har toppet:»når det kommer så tæt på, går den realismekontrakt, man skal have med læseren, itu. For når man på den måde bliver næsten dagsaktuel eller i hvert tilfælde årsaktuel, så optræder der hurtigt en forældelsesmekanisme. Nogle af Egholms første Dicte-romaner virker gammeldags i dag, for de tematikker, de tager op, er allerede fortærskede i mediedebatten. Man orker næsten ikke at læse mere om trafficking, incest og pædofili,«siger hun. Åbning mod overtro En anden tendens, der måske vil slå igennem i krimierne, blev introduceret i bogen Mord og metafysik, der udkom i februar i år og er skrevet af studieadjunkt ved Aalborg Universitet Kim Toft Hansen. Ifølge Toft Hansen vil den metafysiske dimension fremover få en større plads i det kriminallitterære landskab:»bevægelsen i samfundet går væk fra den institutionaliserede tro og over mod en mere personlig tro, hvilket vil blive afspejlet i krimierne,«fortæller Kim Toft Hansen, der mener, at der i det nye årtusinde er sket et opgør med den negative holdning til overtro, der har hersket gennem hele krimiens historie. Krimier, der har et overnaturligt aspekt er eksempelvis svenske Christoffer Carlssons Den enøjede kanin og aktuelle Lisbeth og Steen Billes Gudindens sidste offer. Toft Hansen regner med, at der vil komme en kraftig strømning inden for den mere metafysiske krimi med fokus på både tro og overtro. Den forventning mødes dog med stor skepsis fra Bo Tao Michaëlis:»Kim Toft Hansens tese er, at man ikke længere evner at forklare samfundet rationelt, så ondskaben må komme udefra. Her er man jo tilbage før Oplysningstiden, hvor man troede på, at der er mere mellem himmel og jord,«siger Bo Tao Michaëlis, der ikke afviser, at der findes gode krimier med overnaturlige tendenser. Han peger blandt andet på to svenske krimiforfattere, Åsa Larsson og Mons Kallentoft, der begge lader deres lig blande sig og kommentere plottet.»men to-tre svaler gør ingen sommer. Hvis krimien skal adskille sig fra fantasy, vampyrhistorier og spøgelseshistorier, så skal den have en diskurs, der går på noget rationel opklaring. Det behøver ikke at være helt ude i Sherlock Holmes-hampen, men krimiens rødder har alle dage ligget i at kæmpe mod metafysikken«, siger han. Mod et større perspektiv Ifølge Karen Klitgaard Povlsen vil krimigenrens fremtid derimod ligge i den tendens, som Stieg Larsson var frontløber for i 00 erne.»i Danmark kan man blandt andet se det på forfatterparret Christian Dorph og Simon Pasternak. Med deres historiske krimier tager de udgangspunkt i Danmark og de tråde, der trækkes ud i verden, som en politisk baggrundslitteratur, der forklarer, hvor vi står i dag. Det er et forsøg på at kvalificere den realisme, som vi præsenteres for i vores dagligdag og brede den ud og løfte den op«, siger hun og bakkes op af Bo Tao Michaëlis:»Genren har de seneste mange år skamredet skandinaviske livsstilsproblemer og afspejlet den skandinaviske velfærdsmodel. Nu vil det komme til at handle om, hvorvidt velfærdssamfundet kan leve op til sine værdier udadtil? Det handler ikke længere om, hvorvidt der er børnehaveplads til alle. På den måde, tror jeg socialrealismen er ude. Det kommer i højere grad til at handle om den større virkelighed, hvor ting bliver rykket rundt uden for hjemmet«, forudser han og fortsætter:»fremover kommer vi til at se kriminallitteratur, der er meget mere spektakulær, konspiratorisk og paranoid. Det er et symptom på, at vi er truet udefra. Vi er ikke længere bare truet af rockerbander fra Holbæk eller Bandidos i Horsens«, siger Bo Tao Michaëlis og henleder opmærksomheden på, at vi i kriminallitteraturens fremtid skal kigge os over skulderen efter den russiske mafia, CIA eller konspirationer i det politiske liv, hvor store partier bliver betalt af internationale firmaer, der har begravet 80 tons gift i Rold Skov. vi er meget langt fra samtale - køkken, femikrimi og mors kød - gryder i Henrik Bruns saftige debut. og det globale udsyn og de fine Balkanbeskrivelser er en stor force for Den danske lokkedue. Sophie Engberg Sonne, Politiken VREDENS TID AF STEFAN TEGENFALK Kæmpesucces i Sverige med over solgte eksemplarer. Denne gennemførte debutkrimi udpeger jeg uden den mindste tvivl til at være en af ÅRETS BEDSTE BØGER. Iwan Morelius, Det Svenske Krimiakademi Mød Henrik Brun og Stefan Tegenfalk på Krimimessen i Horsens, marts.

6 10 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Interview: Morten Kærså Dagbladet Information Krimi Forår At skrive sig fri af sin skæbne Ny kurs. Som 22-årig skrev han musikhistorie med rockbandet Sneakers, og siden gav han den som smoothjazzende sanger i Moonjam. Nu debuterer Morten Kærså som krimiforfatter med Den uskyldige morder, hvori han sejler forbi skeletterne fra sit eget liv og digter videre på, hvad der ville være sket, hvis han var gået fem skridt længere ind i det mørke, der omgav 80 ernes musikmiljø af Jannie Schjødt Kold Den orange dame på skateboardet dingler faretruende, som hun hænger der i sin rustne jernkæde over baren Floss i Københavns indre by. Udenfor er ruderne dækket af klistermærker og tags, og indenfor regerer en ung bartender under en blød bowlerhat med et psykologisk leksikon inden for behørig rækkevidde. Her i den lille bar med de mange dødningehoveder på væggene har bands som Sort Sol, The Sandmen og Sneakers hængt ud i 1980 erne, her stimler garvede byrotter og unge hipstere sammen i dag, og her krydser den 54-årige komponist i Moonjam og tidligere kapelmester i Sneakers, Morten Kærså sit spor.»det er noget af en location, der er jo sket drabelige ting herinde,«siger han og kaster håret tilbage i en let bevægelse indgroet gennem årtiers sceneshow. Alligevel ligner han ikke en rigtig rockmusiker, som han sætter sig ved baren iført blød tweedjakke og ternet halsklud og med sit nye instrument, laptoppen, under armen. Den 17. april debuterer den mangeårige komponist med kriminalromanen Den uskyldige morder om en rockmusiker, der lider af den tvangstanke, at han har slået et andet menneske ihjel. I en tilbagevendende drøm ser han sig selv som den, der myrdede en narkopusher, der forsvandt i 80 ernes rockmiljø, hvor det flød med stoffer, sprut og sex. Selv når han er vågen, frygter han, at han blot har fortrængt sin forbrydelse. Bogen er med andre ord en selvbiografisk fabel, men hvor langt fører Morten Kærsås egne spor ind i romanen?»det er lidt ligesom de der film, hvor nogen rejser tilbage i tiden og taber et stykke tyggegummipapir, og så ændrer hele verdenshistorien sig. Selv om jeg kun går fem skridt længere ind i mørket, udvikler tingene sig i en splattersymfonisk retning,«siger han, der selv er absolut krimifan og især læser svenske krimier i traditionen efter Sjöwall og Wahlöö.»Jeg betragter romanens univers som et parallelt univers til mit eget liv, og man vil sagtens kunne genkende personligheder og steder fra datidens musikmiljø,«siger han og kigger ned på sine hænder, der flytter rundt på nogle usynlige marionetdukker. Som en anden Zeus har Vi sad seriøst på et hotelværelse i Nordkorea og planlagde at stjæle to turistbusser, køre til grænsen og lave en happening Morten Kærså Morten Kærså siddet med sit olympiske blik og flyttet rundt på brikkerne i sit eget liv; spaltet personligheder, han har mødt, sat dem sammen til nye klange og stemninger, plottet sin vej ud af tilbageblikket og tilsyneladende haft en fest med det.»det har været fan-tas-tisk,«jubler han højt og læner hovedet bagover af bare entusiasme,»og samtidig nærmest terapeutisk for mig at skrive mig ud af min egen skæbne på den måde,«tilføjer han. Morten Kærsås skæbne var fra starten spundet af musikalske tråde, født som han er i 1957 nærmest synkront med noget af verdens bedste rockmusik og i en tid, hvor musik rent faktisk ændrede verden.»det var jo sindssygt vigtigt, når der kom en ny Bob Dylan-plade,«siger han med al det eftertryk, der kan ligge på ét ord om den tidsalder, hvor hele verden ventede med tilbageholdt åndedræt, når et af de store bands var i studiet.»sådan er der jo ingen, der har det, når Aqua kommer med et nyt album i dag,«siger han og peger ud i lokalet, som ganske rigtigt genlyder af noget ligegyldigt baggrundsmusik, mens røgen rister os og ætser alt, hvad der måtte have været af menneskelig duft i lokalet. Det er stille at skrive Morten Kærså er ældste søn af skoleinspektør Poul Kærså og børnehave- og musikpædagog Lotte Kærså, der blandet andet skrev børnesangen Her bor jeg. Han gik på Lilleskole i Bagsværd og sugede det hele til sig.»som fireårig vidste jeg, hvad jeg skulle være. Nemlig rockmusiker,«siger han og bruger bevidst ordet skulle i stedet for ville.»jeg følte, det var prædestineret, det lå så meget i tiden, og det lå så meget i mig,«siger han og prøver med sine fagter at forklare.»jeg har haft det, der hedder...,«han former hånden som en tragt og sætter den op mod øret, som sætter han en kropslig eftersøgning af ordet i gang.»gehør,«siger han så.»både for sprog, men især for musik og for rytmer. Faktisk har jeg skrevet musik så længe, jeg har kunnet nå klaveret,«siger han og forklarer, at hans hoved er et stort mylder af melodistumper.»det vælter rundt med melodier derinde, de overtager hinanden. Jeg har altid bare skullet gøre sådan her«: Han rækker fingeren op mod Floss rå og overtegnede loft og ligner, omgivelserne taget i betragtning, en skoledreng, der rækker fingeren i vejret.»så vælter melodierne ned gennem mig,«forklarer han og sætter en elektrisk lyd på læberne:»bzzz.al den musik larmer ad helvede til, og det er hårdt for sjælen,«siger Morten Kærså, der af samme årsag nogle gange forsøger at undgå klaveret derhjemme på gården i Sydsverige, hvor han bor. For stilhedens skyld.»det er det, der er så fedt ved at skrive. Det larmer ikke,«siger komponisten, for hvem der ingen vej har været uden om musikken. Morten Kærså var en irriterende dreng, siger han selv.»jeg var for meget. Jeg vidste, hvad jeg ville, og som årig havde jeg nået mit mål. Der skrev jeg sange og levede af at spille musik, først med et cool jazzorkester, og da jeg var 22 år ramte vi ind i Sneakers-succesen,«siger han og peger bagud i lokalet. For det er kun et stenkast fra Floss, at det meste af besætningen på den nye og toneangivende danske musikgruppe boede. Finder man gamle videoklip med Sneakers, står Morten Kærså bag sit keyboard. Det vil sige, han står ikke. Han hopper og lander kortvarigt med fingrene på tastaturet. I front Sanne Salomonsen med heftig makeup under en vild manke, der konstant fejer fra skulderblad til skulderblad. Et band af kreative komponister og store egoer eller med andre ord: en konstellation dømt til kollaps:»vi var så unge, og vi kunne noget og ville så fucking meget frem i verden,«siger han i dag om de år, der for Morten Kærså var meget svære.»det var lidt som en Beatles-film, vi spillede sammen, og vi boede nærmest også sammen,«siger han og fletter alle ti fingre ind i hinanden som en del af det ekstra sprog, han benytter sig af. Som en slags tegn, der illustrerer og forstærker sproget, eller måske snarere som en rytme, der løber under ordene og gør dem levende. Voldsom kærlighed Morten Kærså og Sanne Salomonsen var kærester og delte lejlighed i Sant Peders Stræde nr. 30. Ovenover boede guitaristen Mikkel Nordsø, i gården lå øvelokalet, og øverst boede han, der skrev teksterne, der ofte handlede om bandmedlemmernes heftige følelser. Ikke mindst for hinanden.»når du er ung, føler du alting så voldsomt. Ikke mindst kærligheden,«siger Morten Kærså, der havde fornemmelsen af, at han var med i et allerede færdigskrevet filmmanuskript, og da Sneakers faldt fra hinanden i 1984, var lettet over at kunne hellige sig det nye projekt, han var begyndt på. Sammen med sin bror Rasmus Kærså og sin bedste ven, saxofonisten Jens Hack, havde Morten Kærså fundet en anden lyd. En, der ikke var skæbnetung, men saxofonsexet og let:»moonjam var et lommeprojekt og fyldte ikke mere, end vi kunne have det i en håndtaske. Vi spillede på gaderne og uden at få penge for det,«siger Morten Kærså, der samtidig i disse år levede det vilde liv som festabe, byrotte og single.»jeg gik usædvanlig meget i byen og havde stadig lejligheden på 250 m 2 i Sankt Peders Stræde, så jo, det kunne i princippet godt lade sig gøre,«siger han som svar på mit spørgsmål om, hvorvidt der er hold i rygterne om Kærså-brødrenes sexeskapader i 80 erne. I 1986 udgav Moonjam cd en Sarai med instrumentalnummeret, der blev en landeplage både på diskoteker og til gymnastikopvisninger, og samme år mødte Morten Kærså kærligheden. Den rigtige af slagsen. Den man får børn af, som han siger. I 1987 blev Morten Kærså og Rikke Andreasen, der leder kulturhuset Pakhus 11 forældre til sønnen Emil. En tid, hvor Morten Kærså forsøgte at blive voksen, samtidig med at han engagerede sig politisk i Next Stop-bevægelsen. Med deres Vilde tider. Vi var så unge, og vi kunne noget og ville så fucking meget frem i verden, fortæller Morten Kærså på baren Floss i København, hvor en stor del af udskejelserne fandt sted i 80 erne. Foto: Tine Sletting antiracistiske tekster kom Moonjam vidt omkring, blandt andet til Østen. Et kapitel af Morten Kærsås liv, han overvejer at tage op i en eventuel fortsættelse af Den uskyldige morder. Der er stof nok til en politisk thriller, forstår man.»vi sad seriøst på et hotelværelse i Nordkorea og planlagde at stjæle to turistbusser, køre til grænsen og lave en happening. Havde vi gjort det, var vi aldrig kommet hjem igen,«siger han, krænger læberne bagud og virrer lidt med hovedet, da latteren ruller gennem ham. En lys lyd, der afvæbner det, han lige har sagt. At der dengang i slutfirserne ingen ende var. På universet eller på Morten Kærså. Mens Morten Kærså spillede rock østen for solen, spillede Kong Alkohol ham et puds.»apropos,«siger han og sigter med en bevidst rystende hånd mod skeletterne på vægplakaten af Rolling Stones Voodoo Lounge Tour bag ved os.»først den junidag i 1992, hvor

7 12 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Interview: Morten Kærså»Jeg har selv haft en drøm om at have slået nogen ihjel«camilla LÄCKBERG ENGLEMAGERSKEN Danmark vandt Europamesterskaberne i fodbold, gik det op for mig, at jeg havde et problem,«siger Morten Kærså, der sad i sofaen hos sin gode ven og Moonjam-saxofonist Jens Hack og drak.»og inden kampen var færdig, var jeg blevet så skidefuld, at jeg var faldet i søvn,«fortæller Morten Kærså, der vågner op til tømmermænd og en gryende erkendelse.»hold kæft, du har et problem, kammerat,«tænkte han, og det blev startskuddet til en årelang kamp for Kærså.»Når du ser det udefra er det simpelt: Du skal bare lade være med at drikke. Indefra set er det sindssygt svært. Det lyder mærkeligt, men du kan ikke se det, det er ligesom...«, han fører hånden ned foran øjnene,»synsbedrag«. For at undgå at slippe afhængigheden prøvede han»alle mulige mystiske ting«: lykkepiller, sovepiller, hvad som helst, der ikke direkte tog flasken fra ham. En deroute, som også den navnløse hovedperson i Den uskyldige morder gennemlever. Både han og Morten Kærså ved, hvordan det er at komme ned fra en firedagesbrandert, som han siger. For Kærså blev et selvvalgt eksil en del af løsningen. Med livsvigtig støtte fra kæresten Rikke og sønnen Emil, bosatte han sig i år 2000 alene på en gård i et øde område Sydsverige, hvor også store dele af bogen foregår.»bogen minder på den måde lidt om tvserien Broen,«siger han og tilføjer, at han er nødt til at lytte til lyden af sine to hunde, der snorker, for at kunne sove i den stilhed, der ellers smerter i ørerne. I dag bor familien skiftevis i København Afhængig. Morten Kærså indså, at han havde et alkoholproblem, da Danmark skulle spille EM-finale i 1992, og han drak sig fuld og faldt i søvn på sofaen, allerede inden kampen var færdig. Foto: Tine Sletting og i Sverige, og Morten Kærså er på sikker afstand af alkoholen, men ikke færdig med at fundere over, hvad hans adfærd har kostet ham. En tikkende bombe af vrede»jeg har selv haft en drøm om at have slået nogen ihjel,«fortæller Morten Kærså, der godt er klar over, at går du til en drømmetyder, vil han spørge dig, om du har dårlig samvittighed over noget. Netop spørgsmålet om skyld og om, hvor længe vi skal bære på vores skyld, ligger som en stærk ledetråd i Den uskyldige morder. Spørgsmålet om, hvad Morten Kærså selv føler skyld over, ligger således ligefor.»mit temperament,«svarer han uden tilløb.»jeg var aggressiv, ubehagelig og manipulerende over for andre,«siger han og tilføjer, at det mest gik ud over andre bandmedlemmer og så»hans stakkels brødre«. Som far til en lille dreng fik Morten Kærså det langt hen ad vejen til at fungere. Men på udebane var han en tikkende bombe. Især når han hældte benzin på bålet med rigelige mængder vodka og kokain.»hvis nogen ville noget andet, end det jeg ville, så skulle jeg nok fortælle dem, hvor store idioter de var,«siger krimiforfatteren, der kender til det mørke, der sænker sig over én, når man ikke at kan kontrollere sin vrede.»men jeg har altså ikke slået nogen ihjel på virkelighedens Frederikssundsvej,«siger han og lyser op i et grin. Tværtimod er der i dag mere stille i Morten Kærsås sind end nogensinde før. Hvor han i fiktionens parallelunivers går planken ud, står han i virkelighedens verden som en anden skipper på sin båd og betragter de forskellige øer på sit livs sejlads.»jeg har det som Troels Kløvedal, der kommer forbi en ø med kannibaler, han har besøgt tidligere, og siger til sin familie: Puha, kan I huske det, den var slem. Sådan har jeg det med den tid og det kvarter her, og det er enormt rart at få det placeret på den måde i universet,«forklarer han og skubber et stykke snus op under overlæben, der ligner et m, nogen har trukket i begge ender. Det svenske statsborgerskab har sat sig som en ny last, men cigaretterne har også stadig deres tag i ham. Ellers er der efterhånden gjort rent bord. Tilgivelserne falder efterhånden også, hvor de skal.»det sidste helt store er, at jeg har mødt min gamle ven og saxofonist gennem mange år, Jens Hack, og vi spillede endda en enkelt koncert sammen. Jens forlod ellers orkesteret i vrede i 1996, fordi han ikke kunne holde mig og min vrede ud længere. Jeg tror, jeg har såret mange mennesker på den konto,«siger han og taler for en gangs skyld uden de tilhørende armbevægelser. De to tidligere bedste venner talte ikke sammen i 16 år, og på en måde er Den uskyldige morder skrevet til Jens Hack, forklarer Morten Kærså, der også først for en tre-fire år siden begyndte at se sine to brødre, Mads og Rasmus Kærså, igen.»da Moonjam stoppede i år 2000, var vi nødt til at sige stop. Alt var blandet sammen. Økonomi, ferier, arbejde, familie, det var et stort rod,«fortæller han og skynder på mig.»lad os komme væk herfra, nu begynder gangsterne at komme,«siger han, griber sin computer, stopper dåsen med snus i lommen og drejer med hastige skridt ned mod Sankt Peders Stræde, hvor det hele startede.»det var deroppe, vi boede,«siger han og peger op på den midterste etage i en hvid lejlighedsbygning, der dengang lagde sit rå interiør til både et springvand og et Hindbergflygel.»Ja, der løb en del fadøl i klangbunden af det flygel,«siger han, inden han laver Kløvedal-finten: trækker gysende på skuldrene af sig selv og sejler som en turist i eget liv videre op ad Indre Bys regnvåde kanaler. Op mod bilen, der skal køre ham til broderlandet hinsidan. Der hvor fortiden ikke larmer, og hvor man kan skrive sig fri af sin skæbne, mens hundene sover. Den uskyldige morder Morten Kærså debuterer med en krimi om en rockmusiker, der drømmer, han har begået et mord. Selv i vågen tilstand kommer han i tvivl om, hvorvidt han faktisk har begået et mord, men har fortrængt det. Han kommer på sporet af sin egen forbrydelse, da hændelser i virkeligheden indikerer, at det er ham, og så går alting pludselig meget hurtigt. Romanen er samtidig et råt og ærligt blik ind i det musikmiljø, som Morten Kærså kender bedre end de fleste. Den uskyldige morder udkommer den 17. april på Lindhardt og Ringhof. UDKOMMER 26. MARTS PÅSKEN En hel familie forsvinder sporløst fra øen Valö ud for Fjällbackas kyst. Tilbage står et fi nt dækket frokostbord og etårige Ebba. Alle andre er væk. Er familien ofre for en forbrydelse, eller er de fl ygtet af egen fri vilje? Krimifan.dk People spress ArtPeople.dk

8 14 Krimi Forår 2012 Kort & godt Dagbladet Information v. Michelle Mølgaard Andersen Krimi Forår Dagbladet Information Interview: Deon Meyer Nye danske krimier Oplysning. Vi var omgivet af propanda, fortæller Deon Meyer om sin ungdom i apartheidstyrets Sydafrika. Meyer skaffede sig adgang til et aflåst lokale på sit universitets bibliotek, hvor udenlandske medier og bøger var låst inde. Der var dér, at jeg for alvor opdagede, hvor modbydelig apartheid var, og det var en skelsættende begivenhed i mit liv. Foto: Espen Braata/Scanpix Manden uden ansigt I 1970 erne bliver den unge Martin Sindal rekrutteret af en udenlandsk efterretningstjeneste og sendt til agentoplæring i en hemmelig israelsk træningslejr. Da han vender hjem til Danmark, glider han hurtigt tilbage til sin tilforladelige tilværelse som selvstændig eksportør fra Nordsjælland. Men når telefonen rin- ger, skal han være klar til at smide alt og tage på internationale missioner. En dag får han en tvivlsom opgave, der involverer en arabisk våbenhandler, en CIA-mand og en afghansk pige. Carsten Norton arbejder til daglig som journalist på Ekstra Bladet, og hans krimidebut, Uden ansigt, bygger på virkelige hændelser. nørvirksomhed og var en typisk, konservativ afrikaaner»men alt andet end racist. Hans bedste ven var sort og mange af mine legekammerater var også sorte. Sandheden er, at jeg knap nok ænsede, hvordan systemet fungerede,«siger Deon Meyer. De lokale samfund kendte hinanden og havde det rimeligt godt sammen, og det var først i slutningen af 1970 erne, da Deon Meyer var omkring 20 år gammel, at det gik op for ham, hvad apartheid indebar.»det kan virke forvirrende, men den dag i dag er jeg overbevist om, at det varme og venskabelige forhold, der var mellem sorte og hvide i provinsen, er en væsentlig grund til, at Sydafrika kom igennem opgøret med apartheidsystemet i 1990 erne. Jeg taler ikke om politikere, politifolk og om officerer, men om ganske almindelige mennesker og deres vilje til forsoning. Selvfølgelig spillede Mandela og de Klerks indsats en rolle, men jeg mener altså, at den gode vilje mellem ganske almindelige mennesker i høj grad bidrog til at føre os igennem krisen og vil sikre os succes som nation.«uden ansigt er udkommet på Politikens Forlag. Ketil Brandt i ny euro-thriller Henrik Brun debuterede sidste år med Den danske lokkedue, og han er nu klar med andet bind i serien om den afdankede reporter Ketil Brandt. Ligesom sidst udspiller plottet sig på den internationale scene, hvor Brun drager nytte af sin store viden om europæiske samfundsforhold, som han har tilegnet sig gennem mange år som journa- list på Information og udenlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Denne gang befinder Ketil Brandt sig i Holland, hvor han kastes ind i sagen om en 27-årig dansk kvinde, der er fundet knivmyrdet i en park i Haag. Mystikken omkring sagen tager til, da den formodede morder selv bliver dræbt i Berlin. Den norske lakaj udkommer den 23. marts på Turbine. København Mogadishu tur retur I krimiparret Benni Bødker og Karen Vad Bruuns andet bind i serien om retsantropologen Linna Kirkegaard, Før døden lukker mine øjne, har et drab på badeanstalten Helgoland forbindelser til en kompliceret international sag om våbenhandel, somaliske pirater og omfattende handel med nødhjælp. Tre danske nødhjælpsarbejde- re bliver slået ihjel på deres hotel i Somalias hovedstad Mogadishu, og i København er en ung kvinde på vild flugt for sit liv. Knogleeksperten Linnea Kirkegaard må i gang med at finde spor til opklaringen af forbrydelserne, der viser, at kynisme og idealisme kan være lige dødbringende. Før døden lukker mine øjne udkommer den 23. marts på Modtryk. Oprør med stereotyper I 16 år arbejdede Dorthe A. Hansen i Vestre Fængsel, indtil hendes karriere sluttede brat, da hun blev overfaldet af en indsat. Gennem sit job har hun været vidne til mange menneskeskæbner, og det er blandt andet disse historier, hun er inspireret af i sin krimidebut, Fristelsen. Ifølge Dorthe A. Hansen har hun forsøgt at gøre op med de stereotyper, der ofte præger krimigenren. Fristelsen foregår i Udkantsdanmark, nærmere betegnet Nysted, hvor hovedpersonen Anders arbejder som præst. Da hans datter en dag forsvinder, begynder et mareridt, der kun forværres, da endnu en lille pige bliver væk. Alle i byen holder vejret, men politiet er på bar bund. Fristelsen udkommer til april på Byens Forlag. En krimiforfatter må aldrig prædike Engageret. Selv om hans bøger udspiller sig i et Sydafrika, der kæmper med arven efter apartheidstyret, insisterer Deon Meyer på, at en kriminalforfatter ikke må have et budskab. Selv fortryder han ikke at have gjort mere i kampen mod Sydafrikas modbydelige system af Frank Esmann Et af de hyppigst stillede spørgsmål til den sydafrikanske kriminalforfatter Deon Meyer er, om han i sine bøger forsøger at afspejle det moderne Sydafrika. Logikken er enkel: Det sydafrikanske samfund er så voldeligt, at Meyer må have mere end stof nok til at skrive sine bøger. Ikke desto mindre svarer han afvisende.»der er ingen sammenhæng mellem kriminalromaner og den virkelige verden,«fortæller Deon Meyer i telefonen fra Cape Town.»Folk glemmer, at ingen kriminalroman kan give et billede af hele samfundet. Krimien er normalt bygget op omkring en enkelt hovedperson, en detektiv for eksempel, som agerer under ganske bestemte omstændigheder og i et ganske bestemt miljø. Derfor er forfatteren særdeles begrænset i sine muligheder for at udøve reel samfundskritik. I mit tilfælde ser jeg det som mit eneste ansvar og mit eneste ønske, at personerne virker pålidelige. De skal som karakterer være troværdige, men selve historien er og bliver ren fiktion.«ikke spille smart Så vidt Deon Meyer. At spørgsmålet stilles er nu ikke så urimeligt, som han vil gøre det til. Det moderne Sydafrika beskrives i både nationale og internationale medier som et voldeligt samfund, hvor organiseret og uorganiseret kriminalitet hærger. Hans bøger er fyldt med særdeles farverige karakterer, fra kvindelige zulubetjente, som beklager sig over hvide detektivers vrede over positiv særbehandling ved ansættelser, til småkorrupte journalister og forretningsfolk, der konstant overvejer at emigrere. Men vigtigere er, at hans hovedperson, den Det varme og venskabelige forhold, der var mellem sorte og hvide i provinsen, er en væsentlig grund til, at Sydafrika kom igennem opgøret med apartheidsystemet Deon Meyer alkoholiserede detektiv Benny Griessel, fremstår som sindbilledet på den hvide, angrende, men sympatiske politimand.»det er ikke første gang, jeg møder påstanden, at Benny Griessel er en metafor for den hvide mands selvopgør efter apartheidsystemets forbrydelser,«siger Deon Meyer,»men det er ikke godt for en kriminalforfatter at tænke i metaforer. En kriminalforfatter må aldrig prædike, må aldrig have et budskab. Han bør, kort sagt, ikke spille smart. Som jeg ser det, er det hans opgave at fortælle en historie, hvor karaktererne fremstår med en så stor troværdighed som muligt. I mit tilfælde udvikler fortællingen sig i det sydafrikanske miljø. Karaktererne agerer i forhold til samfun- det og i samfundet, men altid på deres egne præmisser og med deres egen personlighed. Det gør Benny Griessel, men jeg kan forsikre dig om, at hans syn på det moderne Sydafrika er anderledes end mit. Hvis kritikere og læsere opfatter det som metafor for den angrende hvide betjent, har jeg ikke noget imod det, men det er op til dem.«fattig fortid Det er umuligt at vurdere Deon Meyers forfatterskab uden at tage hans baggrund og personlige erfaring med apartheidsystemet i betragtning. Han er 52 år gammel, blev født i byen Paarl i Western Cape, men voksede op i minebyen Klerksdorp i den nordvestlige del af landet. Familien var fattig, faderen arbejdede for en entrepre- Fortrydelse Efter at have aftjent sin værnepligt kom Deon Meyer på Potchefstroom University. Her havde han en skelsættende oplevelse. Han var på det tidspunkt politisk aktiv. Han havde deltaget i protestbevægelser og havde arbejdet frivilligt i forskellige townships.»apartheid gjorde mig på én gang rasende og desillusioneret,«fortæller han.»rasende, fordi systemet var så indlysende modbydeligt, desillusioneret, fordi mine lærere, præster og andre hele tiden forsøgte at retfærdiggøre systemet ved hjælp af løgne. Dengang havde vi ikke adgang til, hvad udenlandske medier fortalte om Sydafrika. Vi var omgivet af propaganda. Jeg vidste dog, at der var noget galt og opfandt derfor et researchprojekt, som ville sikre mig adgang til det ellers aflåste lokale i universitetsbiblioteket, hvor udenlandske medier og bøger blev opbevaret. Der var dér, at jeg for alvor opdagede, hvor modbydeligt apartheid var, og det var en skelsættende begivenhed i mit liv.«i dag fortryder Deon Meyer, at han ikke gjorde mere.»men hvad kunne jeg gø- SAXO - stedet hvor bøger og mennesker mødes. re? Jeg var opvokset i fattigdom, jeg havde nok at gøre med at sikre tag over hovedet og tjene til livets opretholdelse. En overgang var jeg ansat på en avis, men det gik ikke så godt. Jeg skrev om mishandling af sorte arbejdere i landbruget og var tæt på at blive fyret. På det tidspunkt var min skrivelyst blevet vakt, men det var klart, at den type bøger, jeg ville skrive, og de karakterer, jeg ville skabe, ikke ville have undgået censuren. Det var derfor først i , at jeg begyndte at skrive.«narko og korruption Deon Meyers opskrift på succes som kriminalforfatter er ganske enkel. Han skriver det, han har lyst til. Hans karakterer er vidt forskellige og udspringer af miljøer, der strækker sig fra de allergrusomste narkobefængte bander til organiseret kriminalitet og politisk korruption. 13 timer handler om en amerikansk turist, pigen Rachel, som er på flugt fra en narkobande, efter at hun har været vidne til et mord i Zimbabwe. Benny Griessels opgave er at finde hende, før banden får fat i hende. Ind imellem er spundet en anden historie om en mordsag, som leder læserne ind i den sydafrikanske underholdningsindustris dunkle hjørner.»jeg blander to historier sammen, fordi det gik op for mig, at selv om jagten på pigen Rachel lyder dramatisk, og selv om jeg havde besluttet at lade historien udspille sig inden for en ramme af 13 timer, risikerede fortællingen alligevel at blive lidt for kedelig,«siger Deon Meyer. Den risiko er nok begrænset. Deon Meyers bøger er skrevet på afrikaans, men er oversat til 25 sprog, han har modtaget adskillige priser, og hans bøger er for længst forvandlet til både film- og tv-serier. Den sidste bliver endog med selveste Mads Mikkelsen i hovedrollen. R Køb bøger online på vores stand til kriminelt lave priser... - og se samtidig en præsentation i bestilling og brug af e-bøger Fakta Deon Meyers første bog Dead before dying bliver grundmaterialet i en filmtrilogi, som et tyskengelsk selskab netop har besluttet at producere. Trilogiens hovedperson bliver den danske skuespiller Mads Mikkelsen. Vi får besøg af uhyggelig mange spændende forfattere!

9 16 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Kort & godt Nye udenlandske krimier Stoffer og brutal vold i nazisternes sidste bastion æstetik. Firmaet holder til i en gammel nedslidt ejendom på det selvsikre Söder i Stockholm, ned ad en stille sidegade til den ellers altid travle shopping- og bargade Götgatan og kun et stenkast fra Mosebacke, der siden 1700-tallet har været forlystelsescentrum på øen, og som blev foreviget i litteraturhistorien af August Strindberg i hans roman Röda rummet. Mødelokalet, Tor Jonasson har placeret os i, er afskærmet fra resten af kontoret af et tungt gardin, rummet er møbleret med velour røde lænestole, på væggen hænger portrætter af alle agenturets forfattere i sorte rammer, og hele den ene langvæg er dækket af de samme forfatteres bø- Med Fæstning Breslau vikles man endnu engang ind i det syrede og stemningsfulde univers, som kendetegner den polske forfatter Marek Krajewskis kriminalromaner om kommissær Eberhard Mock og byen Breslau. Byen er gennemsyret af en perverteret underverden, hvor bordelbesøg, stoffer og brutal vold er daglig kost. Året er 1945 og Breslau er faldet i kløerne på nazisterne og erklæret for fæstningsby nazisternes sidste tilflugtssted, hvor de planlægger at barrikadere sig til den bitre ende. Romanen er fjerde bind i serien og tager denne gang udgangspunkt i mordet på en kendt modstandsmands niece. Marek Krajewski har vundet adskillige priser for sin krimiserie, som er oversat til 15 sprog. Fæstning Breslau udkommer 15. april på Tiderne Skifter. Alternativ til Nordens kolde krimier og indestængte følelser Den kosmopolitiske middelhavsby Barcelona danner rammen om den spanske krimiforfatter Toni Hills roman De døde dukkers sommer. Med romanen har Hill ønsket at skabe et alternativ til den nordiske krimi, hvor forudsætningen for forbrydelsen synes at være kulde, sne og indestængte følelser. Under de varme himmelstrøg udfolder der sig et dobbeltplot, hvor Barcelonas rå gadeliv udgør en stærk kontrast til overklassens overflod og manglende bekymring for konsekvenserne af dens handlinger. Krimien beskriver byen set gennem forskellige øjne, og historien skildrer fint forholdet mellem forældre og børn. Romanen er første del i en planlagt serie med den spansk-argentinske politiinspektør Héctor Salgado som omdrejningspunkt. De døde dukkers sommer udkommer den 24. maj på Lindhardt & Ringhof. Det kan være farligt at dyrke den bedste pot Den amerikanske forfatter Don Winslows bestseller Savages er i fuld gang med at blive filmatiseret. Den legendariske instruktør Oliver Stone, kendt for film som JFK og Natural Born Killers, står bag, og på rollelisten ses blandt andre Benicio del Toro, Salma Hayek og John Travolta. Inden filmens forventede premiere i november kan danskerne nyde godt af Winslows roman om filan- Hårdtslående detektiv med blødende hjerte Walter Mosleys serie om den charmerende antihelt, eksbokser og detektiv Leonid McGill anses for at være klassikere inden for den moderne noir. Leonid McGill er ikke er bange for at få snavs på hænderne, når han undersøger de mørke afkroge i storbyen New York. I New York Blues, der er tredje bind i serien, forsøger McGill at lægge fortiden bag sig, men på grund af detektivvirksomhedens pressede økonomi er han tvunget at udføre arbejde for kunder, hvis motiver tropen Ben og hans kammerat Chon, der dyrker og sælger den bedste pot i det sydlige Californien. Kunderne er lykkelige, men det er det magtfulde mexicanske Baja-kartel bestemt ikke, og de kidnapper den pige, som både Ben og Chon elsker. Savages, der i 2010 blev placeret på listen over årets bedste bøger af både New York Times og The Los Angeles Times, udkommer på dansk under titlen De smukke vilde. De smukke vilde udkommer den 30. marts på Klim. er tvivlsomme. En bred vifte af komplekse karakterer optræder i romanen, og tonen i den hårdkogte krimi er usentimental og rå, men opblødes af de stærke kærligheds- og familiebånd, som romanen også skildrer. New York Blues udkommer den 9. juli på Rosenkilde & Bahnhof. Tendens: Bogagenter Edderkoppen i spindelvævet Succes. I løbet af 10 år har Salomonsson Agency udviklet sig til et af Skandinaviens største agenturer og repræsenterer i dag forfattere som Jan Guillou, Sofi Oksanen og Liza Marklund. De stilsikre agenter i hjertet af Stockholm har fundet opskriften på at sælge den skandinaviske krimi på det store udenlandske marked. Bl.a. har de netop afsluttet en forhandling med Martin Scorsese om filmatiseringen af Jo Nesbøs Snemanden Dagbladet Information Krimi Forår af Helle Eeg STOCKHOLM Når man klikker rundt på Salomonsson Agencys hjemmeside, får man følelsen af, at litteraturen stadig er magisk. Forfatterne er verdensberømte, agenterne unge og smukke, og stemningen er som taget ud af en Tarantino-film, hvor alt på én gang er dødalvorligt og samtidig stærkt selvironisk. Se bare gruppebilledet af de ansatte, taget på en cementgrå rå baggrund og opstillet omkring et gammelt sort klaver. De stirrer uimponeret og distanceret ud på deres betragter. Farverne på tøjet og omgivelser er holdt i sort, hvid og bordeaux, kvinderne er i højhælede og mændene i jakkesæt. Da jeg spørger Salomonsson Agencys litterære agent med ansvar for forhandlinger med de udenlandske forlag, Tor Jonasson, om billedet, griner han lidt afværgende:»nej, men vi synes bare, at det kunne være cool at gøre. Det skal du ikke lægge så meget i, men du ser jo, hvordan her ser ud,«siger han og peger rundt i det stylede agentur. Og han har ret. Indretningen af agenturet ligger i direkte forlængelse af hjemmesidens Strømlinet. Det stilsikre Salomonsson Agency skiller sig ud i en ellers lidt støvet bogbranche. Æstetikken er ikke tilfældig. Mange forfattere aner ikke, hvor meget de er værd. Det behøver de en agent til at forhandle med forlaget om, siger litterær agent Tor Jonasson. Foto: PR KNUT FALDBAKKEN NATTEFROST Krimi. 290 sider. Pris: 299 kr. Nattefrost placerer Knut Faldbakken i krimigenrens superliga. Aftenposten Overbetjent Jonfinn Valmann har med blot tre bøger taget skridtet op i krimieliten. Og Knut Faldbakken har vist sig som en eminent og stilsikker genreforfatter. Dagbladet Superkrimi fra Faldbakken ypperlig læsning. Knut Faldbakken har definitivt etableret sig i toppen af skandinavisk krimilitteratur. Adresseavisen Ekstremt godt komponeret og meget, meget spændende! Klassekampen KARIN ALVTEGEN SKYGGE Krimi. 320 sider. Pris: 129 kr. Kære læser, læser du kun én krimi om året, så bør Skygge stå på din ønskeseddel. Bo Tao, Politiken Det er djævelsk godt, og det er djævelsk præcist. Nordjyske Stiftstidende Knut Faldbakken er på Horsens Krimimesse 24. marts TIDERNE SKIFTER Andre bøger i serien: DØDEN I BRESLAU og KALENDERMORDENE. Fjerde bind FÆSTNING BRESLAU udkommer i april. Ingen kan skrive så lavmælt, knugende, smertefuldt og koldt insisterende som Karin Alvtegen. Den svenske forfatter er simpelthen det blodfattige gys mester. Fyens Stiftstidende MAREK KRAJEWSKI SPØGELSER I BRESLAU Krimi. 276 sider. Pris: 249 kr. Spøgelser i Breslau er klassisk noir og er som sine forgængere i serien uhyre velskrevet. Der er dog ingen grund til at springe de to første over, for der er tale om stærkt vanedannende tyskpolske opdagelser. - Politiken Den lettere overvægtige kriminalråd Mock og hans eskapader er herlig læsning fra en dekadent tid, fyldt med angst og kynisme, dengang krigen gjorde ondt. - Arbejderen Andre krimier af Karin Alvtegen: SAVNET, BEDRAG og SKAM

10 18 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Tendens: Bogagenter Mød alle forfatterne på Krimimessen i Horsens marts Højkompetent og stærkt afhængighedsskabende thriller. [Aftenposten] Med sans for menneskers svagheder og tvivlsomme tilbøjeligheder lader Torkil Damhaug begivenhederne udfolde sig i et overbevisende skæbnedrama. Med Ildmanden befæster Damhaug sin posi tion som en af den psykologiske spændingsromans ypperste forfattere. ger oversat til et utal af sprog, fra færøsk til catalansk. Er den specielle stil en vigtig del af agenturets brand? Tor Jonasson griner lidt, men afviser:»nej, det er ikke noget, vi arbejder så bevidst med, men det er klart, at man gør lidt ekstra ud af det, også når man f.eks. går på messer. Så har jeg altid jakkesæt på.«på spørgsmålet om, hvorvidt han så ikke var den eneste i jakkesæt på BogForum i København, indrømmer han, at han der nøjedes med jakken. Uanset hvad så skiller det stilsikre Salomonsson Agentur sig ud i en ellers lidt støvet bogbranche, ikke mindst på grund af stifteren Niclas Salomonsson, hvis lettere skandaleombruste fortid er blevet ukærligt beskrevet i en selvbiografisk roman af hans tidligere kæreste Unni Drougge. Desuden har forskellige medie- og retssager med medarbejdere og folk i forlagsbranchen været med til at øge opmærksomheden omkring agenturet i Sverige. Tor Jonasson selv har været i agenturet i fem år, men har ikke nogen formel uddannelse ud over gymnasiet. Hans karriere bygger på nogle år i en boghandel og så en enorm interesse for litteratur og ikke meget andet og på den måde inkarnerer han lige præcis den iværksætterånd, som agenturet startede på, og som tydeligvis er bevaret i det arbejde i dag.»vi har ingen poeter i vores agentur. Det er for svært at arbejde med.«tor Jonasson, litterær agent Holder nettet fast om forlagsfluerne Man skal heller ikke lade sig forføre af den gotisk-romantiske stemning på agenturet. Arbejdet i de bordeauxrøde lokaler hører ikke til i den kreative snarere den finansielle del af bogbranchen. Det litterære agentur arbejder med forfattere fra hele Skandinavien og fungerer som»edderkoppen i spindelvævet«, som Tor Jonasson udtrykker det. Han skal holde nettet fast om forlagsfluerne rundt omkring i verden og sørge for, at de giver hans forfattere maksimal opmærksomhed. En stor del af agenturets arbejde går med at holde kontakten flydende mellem forfatternes forlag i forskellige lande. De oversætter f.eks. alle anmeldelser og sender dem rundt i verden. På den måde kan forlaget i Holland blive inspireret af og opdateret om det spanske forlags arbejde.»vi sørger ganske enkelt for, at de får den opmærksomhed, de fortjener, og at de får de penge, som de er værd.«litterære agenturer er stadig et forholdsvist nyt fænomen i Skandinavien, men det seneste årti har de vokset sig store. Salomonsson Agency er nu et af de største i Skandinavien. Det har en bred vifte af kvalitetsforfattere, men er specialiseret i krimigenren. Agenturet har ti ansatte, og blandt dets 35 forfattere finder man forfatterstjerner som Liza Marklund, Sofi Oksanen, Jonas T. Bengtsson og Jo Nesbø. Sidstnævnte har de netop forhandlet en filmaftale hjem til. Mesterinstruktøren Martin Scorsese kan snart gå i gang med at indspille Nesbøs isnende uhyggelige Snemanden eller The Snowman, som den kommer til at hedde på amerikansk. Lignende forhandlinger er i gang med forfattere som Leif G.W. Persson, Alexander Söderberg og Roslund & Hellström, fortæller Tor Jonasson, mens han peger rundt på forfatterportrætterne over os. I begyndelsen var det op ad bakke at få foden indenfor i bogbranchen. Da Niclas Salomonsson sammen med sin bror startede agenturet i 2000, var litterære agenter et næsten ukendt fænomen i Sverige, og forlagene var ikke meget for at lukke nye aktører ind på markedet. Niclas Salomonsson startede med at repræsentere sin daværende kæreste, men i 2003 fik han Jo Nesbø i stald, og på få år voksede agenturet til sin nuværende størrelse. Det er en branche, hvor man nødigt taler om penge. Man taler hellere om kunst, og der er en tendens til at tro, at god litteratur sælger sig selv. Den indstilling kan Tor Jonasson godt være træt af:»et forlag venter helst med at markedsføre en bog, til den er begyndt at sælge af sig selv. Gid forlagene ville arbejde mere målrettet med deres udgivelser. Tænk på tv-branchen. Der ville man jo aldrig skabe en ny tv-serie uden samtidig at reklamere for den.«det går rigtig godt for Salomonsson Agency. Og»nej«, Tor Jonasson vil ikke fortælle, hvad omsætningen er i virksomheden,»men det går godt. Det har været nogle gode år.«guld i manuskriptbunken Man kan ofte høre forfattere brokke sig over, at deres forlag er svære at forhandle med, og at de ikke gør noget for at sælge deres værker. Man kan få det indtryk, at forlagene og forfatterne i stedet for at samarbejde om udgivelsen er blevet konkurrenter. Tror du, at det er forlagenes egen skyld, at de litterære agenter har fået så stor succes de seneste år, fordi de simpelthen har været for dårlige til at tage hånd om deres forfattere?»ja, til en vis grad er det forlagenes egen skyld. Hele branchen er gennemsyret af en bestsellerisme. Forlagene fokuserer for meget på stjerneforfatterne og negligerer de forfattere, som ligger på næste trin. Mange forfattere aner ikke, hvor meget de er værd. Det behøver de en agent til at forhandle med forlaget om.«men er risikoen ikke, at de ekstra penge, som I forhandler hjem, går til at betale jeres eget honorar?»måske kan man sige, at fordelen for forfatteren er, at hun slipper for at skulle diskutere penge med sin redaktør. Den slags kan være ødelæggende for et ellers godt samarbejde i kreativ henseende. Jeg vil mene, at alle forfattere ville have godt af en agent.«også forfattere til smalle digtsamlinger?»nej, vi har ingen poeter i vores agentur,«siger Tor Jonasson lidt afvisende.»det er for svært at arbejde med. Altså jeg har læst f.eks. Jeppe Brixvolds Forbrydelse og fremgang, og den synes jeg var virkelig god, men jeg tror ikke, at jeg kan gøre noget for ham. Avantgardistisk litteratur sælger ikke.«liza Marklund og Jan Guillou har jo stiftet et forlag sammen, fordi de mente, de blev for dårligt behandlet på deres gamle forlag. Tror du, at de rigtig store bestsellerforfattere i fremtiden helt kan undvære forlagene?»altså jeg synes jo, at det er virkelig heftigt, at Liza og Jan startede Piratforlaget, men de har jo ti ansatte til at stå for forlagsarbejdet. Så nej, det er et kæmpe arbejde at drive et forlag, og jeg ville tro, at en forfatter, der driver et forlag, ikke ville have tid til at skrive sine egne bøger.«salomonsson Agency får forfattere ind i stalden på forskellige måder. Nogle gange kontakter forfatterne dem selv, andre gange opsøger de forfatteren. Det sker også, at de selv er med til at udvikle en forfatter. Et eksempel på en forfatter, som de selv har opdaget i manuskriptbunken, er Alexander Söderberg.»Til maj udkommer han med første del af en krimitrilogi i Sverige, og han bliver kæmpestor,«lover Tor Jonasson ivrigt.»han er allerede solgt til 30 andre lande og til Hollywood.«Nye stier i krimilandskabet Men hvad er det, de skandinaviske forfattere kan?»jeg har ikke nogen færdig opskrift, men det ser ud, som om de forfattere, som slår igennem, er dem, der holder sig til noget lokalt. Mange forfattere tror, at de skal gøre deres historier så internationale som muligt, for at de skal slå igennem i udlandet, men jeg tror, det er lige omvendt. Man skal skrive om det, man kender. Hvis man opvokset i en lille by på Fyn, så skal man lægge sin handling der. Det er spændende for en udenlandsk læser, der får et indblik i en verden, de ikke kender, og man kan mærke på en historie, om den er autentisk eller ej.«endelig mener Tor Jonasson også, at forklaringen på den store succes i udlandet kan forklares meget enkelt, nemlig at de skandinaviske forfattere ganske enkelt skriver gode bøger.»mange af vores forfattere har allerede en karriere bag sig i en tekstbaseret branche. De skandinaviske forfattere vil også gerne fortælle noget mere end bare en god historie, de vil fortælle om historien, politik eller samfundsforhold, og de bruger krimigenren som et medie for at få det ud i verden. Man kan spore næsten al moderne kriminallitteratur tilbage til Sjöwall og Wahlöö, de var jo marxister og skrev ud fra det udgangspunkt det tror jeg gælder helt frem til i dag.«du frygter ikke, at krimiens storhedstid er ved at være ovre?»nej, jeg tror de dårlige krimiers tid er ovre, men en god krimi vil altid sælge. De forfattere, der bliver store i fremtiden, er dem, der tør vove noget, f.eks. at gå tilbage eller frem i tiden. Noget af det nye, jeg begynder at se, er fremtidsskildringer og dystopier i stil med Cormac McCarthys The Road. Vi har f.eks. den finske forfatter Antti Tuomainen, som skriver de her dystre fortællinger fra et ødelagt Finland. Ham har vi solgt til flere lande. De nye forfattere må bringe genren nye steder hen, for som krimilandskabet ser ud i dag, er der ikke plads til mere af det samme. Alle pladserne er taget af de etablerede forfattere.«litterære agenturer Litterære agenturer varetager en forfatters interesser hos et forlag. En agent kan repræsentere forfatterne både i deres hjemland og i udlandet. Kontraktforhandlingerne drejer sig ikke bare om, hvilket honorar en forfatter skal have for et givent værk, men også om f.eks. paperbackudgivelser og oplagsstørrelse, og om hvilken markedsføring forlaget kan tilbyde. Det største og ældste litterære agentur i Danmark er Leonhardt & Høier, der startede allerede i 1951, men det er først i det seneste årti, at de litterære agenturer har vokset sig store i Skandinavien. En storslået roman fra samfundets skyggeside. Det tredje mesterværk af Jens Lapidus. Hvis man skal sammenligne med noget, vælger undertegnede at ty til filmens verden, til tvserien The Wire. Og hvis den sammenligning ikke er god nok til dig, er du sikkert også en af dem, der ikke kan lide is. [Fædrelandsvennen] En potent thriller... Skarp og rå. [Ekstra Bladet] Vellykket, neglebidende og suverænt godt fortalt debut fra danske Thomas Clemen. [Politiken] Kynisme. Idealisme. Og kærlighed. Knogleeksperten Linnea Kirkegaard er tilbage i en sag, der trækker tråde til Somalia, pirateri og våbenhandel. Og midt i det hele står en ung afrikansk kvinde med en dyster fortid. Velkomponeret, begavet og velskrevet spændingsroman. [Information] Man slipper ikke bogen, før den er læst til ende. Den er som klister på hænderne. [Kristeligt Dagblad] En forrygende krimiskriver. [Fyens Stiftstidende] Arne Dahl dyrker det storladne, men fedter ikke med spændingen. Her lurer uhyggen i meget andet end blod og bestialske seriemordere det er langstrakt og tempofyldt, voldsomt og sart på en gang. [Ekstra Bladet]

11 20 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Kort & godt Interview: Torkil Damhaugs Nye skandinaviske krimier Dagbladet Information Krimi Forår Gyldendals På sporet af fortidens synder I påsken 1974 forsvinder en familie sporløst fra øen Valö ud for den lille fiskerby Fjällbacka. Tilbage står et fint dækket frokostbord og den kun etårige Ebba. Da Ebba 30 år senere vender tilbage til sit barndomshjem for at starte en bed and breakfast i farens gamle drengekostskole er det stadig en gåde, hvor familien blev af. Men renoveringen af kostskolen fører til spor, der puster nyt liv i sagen. Snart udbryder Når frosten sætter ind der brand i de gamle bygninger, og Erica Falck bliver nysgerrig efter at snakke med Ebba om hendes dramatiske historie. Det er ottende bog i den svenske krimiforfatter Camilla Läckbergs populære serie om forfatteren Erica Falck og politimanden Patrik Hedström. Serien er ved at blive filmatiseret. Englemagersken udkommer den 26. marts på People s Press. Letantændelig og livsfarlig Krimiterapi. Ildmanden har stadfæstet norske Torkil Damhaugs ry som en af kriminallitteraturens mestre, når det kommer til komplekse, psykologiske thrillere. Men psykotisk er den tidligere psykiater alligevel ikke Den norske forfatter Knut Faldbakken er aktuel med Nattefrost om politikommissær Jonfinn Valmann. Romanen er netop blevet indstillet til den prominente Rivertonpris, som årligt gives til den bedste norske kriminalroman. I Nattefrost følger vi opklaringsarbejdet i to sager. Et ældre ægtepar bliver fundet dræbt i deres hjem, manden med en ladning hagl i hovedet og kvinden tilsyneladende væltet ned fra overetagen i sin rullestol. Lidt efter dukker et skelet op i en skov. Det viser sig selvfølgelig, at der er en forbindelse mellem de to sager en forbindelse, der tvinger Jonfinn Valmann til at bringe sin tidligere relation til det dræbte ægtepar frem i lyset. Efterfølgerne i serien, der i alt tæller syv romaner, skal efter planen ligeledes udkomme på dansk. Nattefrost udkommer den 17. marts på Tiderne Skifter. Vrangsiden af Norges retssystem Chris Tvedt er en af de mest anerkendte krimiforfattere i sit hjemland, Norge. I 2010 vandt hans roman Dødens cirkel Rivertonprisen som bedste norske krimi. I Dødens cirkel forvandles forsvarsadvokaten Mikael Brenners liv til et helvede, da han sendes i fængsel og mister sin advokatlicens og sit gode omdømme efter voldsomme Thriller på den lukkede anklager mod ham. Brenners tidligere samarbejdspartner Synne Bergstrøm er den eneste, der støtter ham. Hun tilbyder ham at genoptage en 25 år gammel sag, hvor en ung mand blev fængslet for at have myrdet to piger på den lille ø Vestøy. Dødens cirkel er udkommet på Forlaget Klim. Sankt Psyko er en enkeltstående krimi fra den svenske forfatter Johan Theorin, der er mest kendt for sine thrillere om Øland, Skumringstimen og Natstorm. Pædagogen Jan Hauger ankommer til børnehaven Glenten, hvor han skal arbejde som vikar. Men Glenten er ikke nogen almindelig børnehave. Det er et sted for børn af tvangsindlagte psykisk syge kriminelle. Børnehaven ligger inden for murene af sikringsanstalten Sankt Patricia, der bærer øgenavnet Sankt Psyko, og Jans job består blandt andet i at eskortere børnene gennem den underjordiske gang, der forbinder børnehaven med anstalten. At den ellers så samvittighedsfulde pædagog vælger netop dette job hænger tæt sammen med en dyster hemmelighed fra hans fortid. Sankt Psyko udkommer den 22. marts på Politikens Forlag. Kærlighed og dystopi i Helsinki Healeren er den finske forfatter Antti Tuomainens tredje krimi. Romanen blev i 2011 kåret som den bedste finske krimi og udkommer nu i en dansk oversættelse. Scenen er sat i fremtidens Helsinki, hvor klimaforandringer for alvor har sat ind og store dele af byen ligger under vand efter massive oversvømmelser. Healeren er på én gang en kriminalroman, et mareridtsagtigt fremtidigt samfundsbillede og en fortælling om uovervindelig kærlighed. Gennem hovedpersonen Tapanis søgen efter sin kone får vi indsigt i, hvor langt et menneske er villigt til at gå i kærlighedens navn, og hvad denne drivkraft i værste fald kan gøre en skyldig i. Healeren udkommer den 9. maj på Modtryk. af Thomas Karlsen LILLESTRØM Torkil Damhaug er 53 år og sidder på en af disse cafeer, der typisk ligger i nærheden af en jernbanestation i en lille by i det østlige Norge. Der er tydeligvis gjort et forsøg på at give den en slags semirustikt, sydeuropæisk præg, men der kommer for meget lys ind gennem vinduerne, siddegrupperne ligner noget fra kantinen i et reklame- og trendanalysebureau i 1999, og menuen består udelukkende af ukarakteristiske retter, som er glemt i samme øjeblik, man træder ud ad døren og går ned ad gaden. At Damhaug, en mand, der skriver kriminalromaner, som sidder i kroppen, længe efter at du har lukket bogen for sidste gang, befinder sig her, har egentlig ikke med så meget andet at gøre, end at cafeen ligger i Lillestrøm, denne stationsby 20 kilometer øst for Oslo, hvor meget af handlingen i Ildmanden, hans seneste bog, udspiller sig. Bogen, som netop er udkommet på dansk, har været den måske mest ubehagelige at skrive af hans tilsammen seks romaner, siger han.»til tider har det været næsten nervepirrende at pirke i denne karakter; ubehageligt at skulle ind og se verden gennem hans sind og hans øjne. I det hele taget var det en meget urovækkende skriveoplevelse at skrive bogen.«ildmanden handler om en mordbrandstifter samt tre andre unge karakterer et søskendepar og en journalist og har derfor ingen reel hovedperson, som al handlingen kredser om. Udgangspunktet for Damhaug har været at vise, hvordan unge mennesker trækkes i mange retninger i en tid præget af store kulturelle og religiøse spørgsmål og nogle gange drages mod ondskab. Og ikke alene hopper romanen mellem steder og årstal som i tidligere bøger, inklusiv Døden ved vand, skildrer Damhaug et helt nyt persongalleri for læseren, som derfor ikke har mulighed for at støtte sig til karakterer, han kender fra tidligere. Eller som han siger:»som læser må du jo bare acceptere, at Miss Marple ser et mord, hver gang hun trækker gardinerne fra inde i stuen, og at Poirot ikke kan tage på ferie, uden at folk falder om som fluer rundt om ham, men det er ikke det, jeg har lyst til at gøre.det kan da helt sikkert være fascinerende at følge en politiefterforsker fra bog til bog, men samtidig kan der også nemt ske en forfladigelse pludselig har en person, som du har læst om i ni bøger, fået en helt ny og ukendt side ved sig, ofte en usandsynlig en, fordi det skal passe til plottet. Det er det, jeg kalder Donald-sygen, hvor alle i Andeby får helt nye sider af sig selv, når de skal ud på en ny ekspedition. I tegneserier fungerer det fint, men ikke i romaner.«systematisk empati Damhaugs første bog, romanen Flykt, måne, udkom i 1996, da han var 37 år gammel og arbejdede som læge og psykiater, noget han skulle komme til at gøre i yderligere ti år, indtil han for seks år siden blev forfatter på heltid. Har din baggrund inden for psykiatrien haft betydning for, hvordan du skriver, og hvad du skriver?»det har først og fremmest været meget vigtigt for mig at lave et skarpt skel. Tidligere og eventuelt kommende patienter skal ikke være bange for pludselig at dukke op i en bog. Det, jeg derimod tager med mig, er aflejringer af de erfaringer, man gør sig, Som terapeut er du nødt til at lære at bruge empati på en systematisk måde. Du må øve dig på at tænke dig ind i de menneskers verdensbillede, du sidder over for Torkil Damhaug når man står over for mennesker, som har været eller er i alvorlige kriser, som har oplevet enorme krænkelser i deres eget liv, eller som selv har begået overgreb eller drab.«på hvilken måde tager du det med dig?»som terapeut er du nødt til at lære at bruge empati på en systematisk måde. Du må øve dig på at tænke dig ind i de menneskers verdensbillede, du sidder over for, prøve at være den person, prøve at forestille dig hans følelsesverden, ikke bare for at kunne forstå, hvad der er sket, hvordan udviklingen mod krisen har været, men for at du skal kunne hjælpe denne person videre,«siger Damhaug. Da han var i midten af 20 erne, læste han franske forfattere som Balzac, Flaubert, Proust og Céline. Han blaffede ned til Frankrig for i nogle år at leve et mere bohemeagtigt liv som kommende forfatter. Romanfigurer har altid interesseret ham, næsten i højere grad end plot og handlingsfremdrift.»hvordan er det at være den og den romanfigur? Hvordan er det at være dig? Hvorfor reagerer du, som du gør i denne situation? Hvordan oplever du at leve i denne verden? De ting har altid optaget mig.«dårlige læseoplevelser Mange hævder, at det er på denne måde, Torkil Damhaugs kriminalromaner skiller sig fra ud fra anden, mere handlings- og plotbaseret krimilitteratur.»altså for mig skal en god kriminalroman, en god roman, indeholde karakterer, som jeg engagerer mig i. Det skal have betydning for mig, hvordan det går med dem, de skal være levende karakterer, som er modsætningsfyldte på en menneskelig måde, som har træk ved sig, som man kan identificere sig med. Så kan man godt have et plot, som ikke nødvendigvis er forfærdelig originalt. Håkan Nessers De ensomme er en bog, som måske ikke har det mest interessante plot til gengæld skriver han karakterer, som nærmest hopper ud af siderne,«siger Damhaug, der også fremhæver danske Lene Kaaberbøl for hendes Kadaverdoktoren.»Hun tegner karakterer, der er interessante at følge, og et miljø i Frankrig i 1890 erne, der virker troværdigt. Det er ikke kun en god spændingsbog det er en god bog, simpelthen.«dan Turéll?»Ham kender jeg kun for hans digte, er jeg bange for. Jeg har ikke noget større overblik over den skandinaviske krimi, selv om jeg har læst en hel del. Og jeg er ikke en af dem, der kan se forskelle landene imellem i forhold til forfattere, specifikke temaer eller typisk svensk over for typisk dansk og den slags. Er alt af lige god kvalitet?»der har været en mærkbar stigning i kvaliteten. Der er også meget, der er dårligere, eftersom alle forlag vil udgive krimier.«har du haft nogen særligt dårlige læseoplevelser?»hele tiden, hehe. Det er ikke mere end et par uger siden, jeg i et tilfælde af selvplagende tilfredsstillelse læste en, der har fået meget international opmærksomhed og solgt helt vildt godt, men som ganske enkelt er dårlig litteratur. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var helt ubegribeligt, hvor mange stjerner, den havde fået. Jeg er ikke ude på at hænge nogen ud så var jeg selv blevet anmelder jeg vil bare sige, at det ikke er svært at finde eksempler på dårlige krimier.«jeg er da ikke psykotisk Den skandinaviske krimi har medvind, hvor længe tror du, det fortsætter?»det kan godt vare et stykke tid endnu. Men alle sådanne bølger får jo en modbølge på et tidspunkt. Til sidst får amerikanerne sikkert nok af lyse sommernætter og velfærdssamfund,«siger Damhaug, som gerne så, at man havde ophævet det, han kalder»den lidt kunstige skelnen«mellem skønlitteratur og kriminallitteratur.»jeg forholder mig jo til det, jeg gør som et skønlitterært projekt, og det er strengt taget kun de tre seneste bøger (Se mig, Medusa, Døden ved vand og Ildmanden, red.), der har fået prædikatet kriminallitteratur,«siger Damhaug. Han fortæller, at de nævnte bøger er del af det, som med næste bog skal blive en tetralogi, altså et værk i fire dele, som ved vejs ende skal have ført læseren med gennem de fire årstider. Hvordan påvirker det dig selv, når du sådan går og roder med din skalpel i disse karakterers psyke?»jeg er helt klar over, at det er fiktion. Det med at karakteren ligesom overtager ens eget liv det er ikke lige mig. Jeg siger som Dag Solstad, da han fik det samme spørgsmål: Men helt ærligt, menneske? Jeg er da ikke psykotisk?«oversat af Anne Vindum Mord. Torkil Damhaugs seneste roman handler specifikt om en mordbrandstifter og generelt om, hvordan unge mennesker drages af ondskab. Foto: Fredrik Arff Fakta Ildmanden udkom den 16. marts på Modtryk. Bogen er nomineret til den norske krimipris Rivertonprisen, og i juryens begrundelse står der bl.a.: Torkil Damhaug beskriver skæbnesvangre møder mellem forskellige menneskesind på en troværdig måde og viser os, hvilke fatale konsekvenser dette kan få. Vi trækkes ind på indersiden af det unge, sårbare og identitetssøgende menneske, de mentalt vingeklippede, og møder egoistens ansvarsfraskrivelse. Få personlige anbefalinger på de bedste krimier på markedet Her får du de bedste krimier og spændingsromaner på markedet. Jeg vælger og giver dig et stort udvalg af tidens bestsellere, kvalitetskrimier og spændende thrillere. Jeg giver overblik og personlige anbefalinger. Meld dig ind i dag. Jeg byder dig velkommen med 3 store krimier for kun 9 kr. pr. stk. Mette Bentholm, Redaktør Få 3 bøger for kun 9 kr. pr. stk.

12 22 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Krimiklubber Andrew Taylor GENFÆRDETS ANATOMI Mere end selve spøgelseshistorien er det skildringen af disse kvinder, der er lænket til deres mænds skæbne, der leverer gyset. Politiken Skæve bøger giver de bedste diskussioner Fællesskab. Lysten til at debattere krimier lever i bedste velgående i landets læseklubber. Her mødes krimifans på bibliotekerne eller i et digitalt forum på Litteratursiden.dk for at udveksle læseoplevelser Hør Andrew Taylor i paneldebat lørdag kl. 11 og i samtale om sit forfatterskab med Bo Tao Michaëlis søndag kl Martin Jensen EN BONDES ORD af Anne Vindum Fakta Populært. Der findes ingen samlet opgørelse over krimilæseklubber i Danmark, men der er fuld gang i læseklubberne. Eksempelvis har Brønderslev Bibliotek 37 læseklubber, mens Vejle Bibliotekerne servicerer mere end 100 læsekredse. DRs krimiklub følges tæt af debatter på Live. Som optakt til krimimessen forsøger Litteratursiden sig med en livedebat d. 22. marts kl Her vil to værtinder sidde ved tasterne i hver sin ende af landet, klar til at debattere Gretelise Holms Firmaets bedste mænd og kvinder. Travlt. En optælling af udlånte krimier på Herning Kommunes biblioteker viser, at det samlede krimiudlån fra januar 2011 til januar 2012 var på eksemplarer. I alt bor der personer i Herning Kommune. Læseplan, DR s krimiklub. Marts: Gretelise Holm, Firmaets bedste mænd og kvinder. April: Inger Ash Wolfe, Kaldet. Maj: Simon Toyne, Sanctus. Jentas, Juni: Deon Meyer, Tretten timer. Juli: Thomas Pynchon, Naturlige mangler. Krimien er læst, plottet er udredt og bogen er tilbage i reolen. Men tankerne melder sig hvordan kom kriminalkommissæren egentlig frem til sine konklusioner, og var der ikke noget suspekt ved hende naboen allerede fra begyndelsen? Hvis man gerne vil snakke videre om de krimier, man lige har slugt, så er der rige muligheder på både nettet og biblioteker landet over. Siden januar 2009 har Litteratursiden.dk i samarbejde med DR haft en krimilæseklub, der fodrer læserne med aktuelle titler og lægger op til debat om bøgerne. Medlemmerne kan logge ind på litteratursiden.dk og diskutere krimiernes stil, indhold og perspektiver med hinanden. Men der er én bestemt ting, man ikke må afsløre i debatten: hvem, der gjorde det. En af hjemmesidens to værtinder, bibliotekar Kristine Grøngaard fra Brønderslev Bibliotek, er selv aktiv i debatten og efterhånden god til at lave krumspring for ikke at afsløre plottet:»der er en konsensus om, at vi ikke diskuterer slutninger, selv om det kan være svært. Særligt, hvis det er en kryptisk slutning, man har virkelig meget lyst til at diskutere. Så må man være lidt betænksom, når man formulerer sig, så man ikke afslører noget,«siger Grøngaard, der laver læseklubbernes halvårsplaner sammen med bibliotekar Annebeth Larsen Møller samt Anya Mathilde Poulsen og Kåre V. Poulsen fra DR. Om foråret forsøger de at tilpasse programmet til krimimessen, så man kan læse bogen og møde forfatteren. Om efteråret er der mere frit slag, og de overvejer at lave et overordnet tema til efteråret, så læserne kan sammenligne de forskellige krimier. Pr. marts 2012 var der 173 medlemmer i krimiklubben, og da man kan være anonym bruger, findes der ingen statistik på medlemssammensætningen. Kristine Grøngaard har dog en fornemmelse af, at det ofte er kvinder over 60 år, der er med, lige som det er tilfældet i mange af de fysiske læseklubber. Hvilke bøger vækker mest debat?»folk debatterer kun de bøger, der har gjort indtryk på dem. Nogle bøger, der har affødt mange indlæg i debatterne, er Jussi Adler-Olsens Fasandræberne, Sissel-Jo Gazans Dinosaurens fjer og Lotte & Søren Hammers Svinehunde,«fortæller Kristine Grøngaard i en telefon fra Brønderslev. Kan du mærke en stigende interesse for krimier?»haha, det er et gammelt spørgsmål. Men jo, gennem mine fem år som bibliotekar har der været en stigning, ikke mindst fordi det er blevet populært at skrive dem, og det har lokket flere folk til at læse. Og jeg er ligeglad med, hvad folk læser, bare de læser. Jeg vil dog godt forsøge at udvide deres horisont, så de ikke altid vælger den nye bog af Jussi Adler- Olsen, men måske prøver en italiensk krimiforfatter. Udvalget er også blevet bredere og bedre, da forlagene er mere modige med at oversætte f.eks. italienske krimier.«skæve bøger hitter På Hvidovre Bibliotek har de gennem de seneste fire år haft en krimilæseklub, der mødes på biblioteket den sidste onsdag i hver måned. Klubben har venteliste, og der er sjældent udskiftning i gruppen på personer, der alle er kvinder omkring de 60. Bibliotekar og arrangør Christine Fosdam skiftes med en kollega til at styre gruppen gennem den halvanden times snak, de har til rådighed:»først tager vi en runde, hvor jeg spørger alle, hvad de synes om bogen og hvorfor. Så snakker vi lidt om genreaspekter og mulige fortolkninger, og så laver jeg det, vi kalder en book talk, hvor jeg perspektiverer til bøger med samme tema eller stil. Det er de rigtig glade for. De synes, at de får noget nyt med hjem. Til sidst lægger jeg op til næste måneds bog.«læseprogrammet for de seks-syv årlige læseklubmøder fastlægges af gruppen i fællesskab ud fra et oplæg fra de to bibliotekarer. Bøgerne må ikke være for nye, da biblioteket i så fald ikke kan skaffe eksemplarer til alle, og de læser helst heller ikke bøger, der er alt for hypede.»vi læser hverken Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel eller Liza Marklund. De får i forvejen så meget opmærksomhed. Vi læser hellere gode og måske lidt glemte krimier og har f.eks. lige læst Hændelser ved vand af Kerstin Ekman. Det er ikke en klassisk krimi, men har et spændingselement i sig. Den gjorde stort indtryk både negativt og positivt og skabte enormt meget diskussion, meget mere end de traditionelle krimier gør. Der er nok en tendens til, at lidt skæve bøger giver bedre diskussioner,«siger Christine Fosdam. Citater fra Litteratursiden.dk Om Jussi Adler-Olsen: Frydendall: Jussi formår at beskrive personerne, så man nærmest føler, at man kan røre ved dem, og samtidig får han den rædselsfulde underliggende historie blandet med humor, så man gennem bogen oplever både smil og tårer. Hansen: Kvinden i buret er klart den mest modbydelige bog, jeg har læst, og en af de få, som jeg har på hylden og er 98 pct. sikker på, at jeg ikke får læst igen. Når det så er sagt, er det samtidigt en skrækkelig god bog, som ikke har afskrækket mig fra Flaskepost fra P, som er forrygende god (er ikke færdig med den endnu). Karen Schmidt-Andersen: Tænk, at nogen kan være så kolde og så kyniske som den kostskolebande. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på de ting, de gennem årene har gjort. Men at de slet ikke efterlader sig fældende spor (altså før afd. Q kommer på sagen) står jeg lidt uforstående overfor. De er jo kun store børn, da løjerne begynder, men alligevel meget professionelle bare en tanke. Klassiske krimier, farverige og medrivende. Man er underholdt fra første til sidste side. Læs dem, hvis du er til CSI møder vikingetiden. Martin Jensen taler med Steffen Larsen lørdag kl Femina Chris Tvedt DØDENS CIRKEL Fra Norge kommer vinderen af Rivertonprisen, forfatteren til Norges bedste kriminalroman Hans allerbedste bog, og det siger ikke så lidt. Nu ånder han Staalesen, Nesbø og de andre favoritter i nakken. Haugesund Avis Chris Tvedt præsenteres for første gang for et dansk publikum på scenen lørdag kl i samtale med Nils Nordberg Litteraturkursus - skriv selv! Arr. med Gyldendal 12. august august 2012 Kurset henvender sig til alle, som vil prøve kræfter med det at skrive. Workshops inden for prosa, lyrik, erindringer, manuskriptudvikling, fortællende journalistik og børnelitteratur. Mulighed for tekstkritik ved redaktører fra Gyldendal. Mød bl.a.: Peter Adolphsen, Niels Frank, Trisse Gejl, Martin Glaz Serup, Louise Krage, Henrik Rasmussen m.fl. Grundtvigs Højskole Frederiksborg Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød Tlf Bestil program på hjemmesiden eller på Lange kurser: 8, 16, 24 el. 36 uger. Kursusstart 8/1, 4/3, 26/8 eller 21/ Litteraturkursus Mød tidens forfattere 22. juli juli 2012 Årets litteraturkursus sætter fokus på plottet og den gode fortælling. Vi har inviteret kendte forfattere og kritikere til at give deres bud på plottets betydning for litteraturen. Mød bl.a. Astrid Saalbach, Trine Andersen, Lene Kaaberbøl, Henrik Andersen, Rasmus Nikolajsen, Malene Kierkegaard og Stefan Iversen. Grundtvigs Højskole Frederiksborg Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød Tlf Bestil program på hjemmesiden eller på Lange kurser: 8, 16, 24 el. 36 uger. Kursusstart 8/1, 4/3, 26/8 eller 21/ Filosofi, politik, journalistik, foto, politifag, film, kunst, musik, rejser m.m. Litteraturkursus Sangskrivning ved Tue West 8. juli juli 2012 Inspiration, workflow, tekstuniverser, sangenes levevilkår, energien mellem sangen og artist/band, indspilning, sound og meget mere vil blive vendt. Udover kursusleder, sanger og sangskriver Tue West vil også Jacob Bellens (I got you on tape) og Carl Emil Pedersen (Ulige numre) være på kurset som gæstelærere. Grundtvigs Højskole Frederiksborg Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød Tlf Bestil program på hjemmesiden eller på Lange kurser: 8, 16, 24 el. 36 uger. Kursusstart 26/8, 21/ og 6/1, 3/ Filosofi, politik, journalistik, politifag, foto, film, kunst, musik, rejser m.m. Nomineret til Det Danske Kriminalakademis ROSENKRANTZPRIS Aldeles overbevisende skildres Berlins gradvise fysiske og moralske forfald i krigens sidste måneder. Jyllands-Posten Se vores mange krimier på klim.dk

13 24 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Interview: Gretelise Holm Bevidst. Med en kristen og socialistisk mor er Gretelise Holm vokset op med et kritisk syn på magten, som lever videre i hendes bøger. Det kan godt være et succeskriterium for mig, at folk ikke opdager det politiske med det samme, men at det alligevel går ind et eller andet sted De får det politiske med, om de vil det eller ej, siger den populære krimiforfatter. Foto: Jakob Dall S.J. BOLTON TOVE ALSTERDAL MØD FORFATTERNE PÅ KRIMIMESSEN Hun lister det politiske ind Kritisk. Der er ingen bestialske barnemord. Ingen hjernemasse ned ad væggene. Det er det psykologiske, sociale og politiske baggrundstæppe for volden, der fylder for Gretelise Holm, der ser krimigenren som motor for en større fortælling om samfundet og magtens virkelighed af Eva Eistrup Hun sidder allerede på Café Blå Time i St. Kongensgade med en stor fadøl. Jeg bestiller en lille, men kommer til at fortryde. For det er kvindernes internationale kampdag, og jeg skal interviewe en af Danmarks førende krimiforfattere og feminister. Og når snakken flyder, er en lille øl hurtigt væk.»tag det ikke så tungt med formuleringerne, du må skrive det, som du vil,«siger hun som noget af det første. Det er en god start. Gretelise Holm er mest kendt som forfatter til den storsælgende krimiserie med den modne journalist Karin Sommer i hovedrollen, som indtil videre tæller fem bind. Således skrev hun sig mere eller mindre ufrivilligt ind i den genre, der med en generalisering er blevet betegnet femikrimier en betegnelse Gretelise Holm hader, fordi»generalisering altid er en forløber for nedvurdering,«som hun siger. Det kønspolitiske ligger hende stærkt på sinde og har altid gjort det. Hun har skrevet om ligestilling, retspolitik, krigsdeltagelse og andre samfundsemner, der alle kredser omkring magt og social retfærdighed, i sit årelange virke som journalist. Gretelise Holms krimikarriere startede i Zimbabwe, Afrika, hvor hun boede i fem år og skrev spændingsromanen Mercedes-Benz Syndromet, som efter hendes egen mening er noget af det bedste, hun har skrevet. Hun bestemte sig for at skrive en roman, lægge et par mord ind for spændingens skyld og på den måde forhåbentligt få listet noget af den faglige viden, hun havde om, hvad der foregår syd for Sahara ind i folks bevidsthed. Det var her, at krimiformens egenskaber som plotmotor gik op for hende.»der skal være noget til hængekøjen, men når solen går ned, skal man også helst have fået noget at tænke over. På den måde hører jeg rigtig godt hjemme i den skandinaviske krimitradition, for selv om det kunne være dejligt, er det jo ikke mig, der har opfundet det med de meningsfyldte krimier,«griner hun.»jeg er vokset op med et kritisk syn på magten, som jeg nok har fra min mor, der var kristen og socialist. Det var hende, der satte sit ideo logiske præg på mig. Hun havde en kritisk grundholdning til livet og indpodede i os, at vi skulle forholde os kritisk over for magt og autoriteter, fordi, som hun sagde, det rammer altid de små og det gør det jo også.«al god kunst er politisk I krimiregi har Gretelise Holm behandlet temaer som den danske krigsdeltagelse i Irak, globaliseringens konsekvenser, vold mod kvinder, magtmisbrug og retssikkerhed. Balancen mellem underholdning, plot og mord og så den tematiske, politiske baggrund for historien er fin. Hvordan undgår man, at der går løftede pegefingre og læserbrev i den? Gretelise Holm bliver gang på gang overrasket over, hvor lidt det politiske fylder for hendes læsere. Og det er hun, i modsætning til hvad man umiddelbart kunne tro, ret stolt af.»det ville være værre, hvis de kom og sagde, at nu var jeg lidt for meget fremme med den moralske pegefinger. Det kan godt være et succeskriterium for mig, at folk ikke opdager det politiske med det samme, men at det alligevel går ind et eller andet sted De får det politiske med, om de vil det eller ej,«siger hun bestemt og slår endnu en latter op.»nej, men alvorligt talt, så tænker jeg rigtig meget over, at det ikke bliver for læserbrevsagtigt. Man må ikke ødelægge drivet i fortællingen, så hver gang jeg kan mærke klummeskribenten komme op i mig, er det tid til at hive selvcensuren frem.hvem er det nu, der har sagt det der med, at al politisk kunst er dårlig, og al god kunst er politisk? Det er en hårfin grænse.«ondskabens gåde Gretelise Holm ved, hvad hun vil, og hvad hun er god til. Hun kommer aldrig til at lave krimier med bestialske elementer a la Stieg Larsson, hvor folk kravler skamskudte op af deres egen grav.»der er en tendens til, at alt skal være utroligt voldsomt. Folk, der hænger opsprættede ned fra kødkroge i loftet. Lige den slags er der ikke så meget af i mine bøger, men lidt skal der selvfølgelig være,«understreger hun. For hende er krimien en måde at beskæftige sig med ondskabens gåde på en diabolsk underafdeling af det forsøg på at forholde sig til sindets gåde, som et eller andet sted er al litteraturs væsen. Men det betyder ikke, at hun ser ondskab som en absolut størrelse.»jeg er lidt af den gamle skole og tror, at mennesker dannes af deres omstændigheder. Jeg tror, at det, vi kalder ondskab, kommer et sted fra, og derfor vil jeg også helst tro på, at mennesker grundlæggende er gode.«hun griner og ryster lidt på hovedet, fordi det måske er naivt, men også fordi hun er ligeglad.»det kan godt være, den ikke holder, men det vil jeg helst tænke. Min livserfaring fortæller mig også, at der næsten altid findes grunde. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal acceptere det.«ind imellem Karin Sommer-krimierne, sørger hun for at lave andre ting, så hun ikke risikerer, at Karin Sommer-dosen bliver alt for høj. Senest har hun udgivet labyrintkrimien Firmaets bedste mænd og kvinder, som hun selv kalder en mandelgave-krimi. Men der er en ny krimi i Sommer-serien på skrivebrættet, hvor der i forvejen ligger en hel del ting. Skitsen til en middelalderroman, blandt andet, og noget andet, som er hemmeligt.»jeg har altid haft flere ideer, end jeg kunne nå at lave. Der er hele tiden nye ting, der kalder på en behandling, og sådan havde jeg det også som journalist. Men det, jeg elsker ved at skrive romaner, er, at man har god plads til at behandle et emne. For mig at se, er en roman en diskussion, man har med sig selv, hvor alle argumenter og holdninger kan bygges ind.«blå bog: Gretelise Holm Født: 22. marts 1946 Opvækst: Kommer af en landarbejderfamilie i Tønder, Sønderjylland, men er vokset op på Kolding-egnen Civilstand: Gift på 40. år med samme mand Børn: To døtre og tre børnebørn Uddannelse: Blev som kun 17-årig journalistelev på Kolding Folkeblad. Har arbejdet en årrække som dagbladsjournalist på Berlingske Tidende og Politiken. Lektor og siden prorektor på Dansk Journalisthøjskole i årene Debut: Har skrevet over 40 bøger, men krimidebuterede med Mercedes-Benz Syndromet, som hun fik Det Danske Kriminalakademis debutantpris for i 1998 Læser: Susanne Staun, fordi hun skriver fantastisk godt. Jussi Adler-Olsen, for spændingen. Og Sara Blædels De glemte piger, fordi emnet med behandling af åndssvage også ligger hende selv på sinde S.J. Bolton, forfatteren til de tre gotiske thrillere Offer, Slangehuset og Blodhøst, besøger igen Danmark. Du kan møde hende i Trykkeriet to gange; første gang lørdag den 24. marts kl. 11:00, hvor hun og Andrew Taylor taler med Barry Forshaw om deres forfatterskaber, og igen kl. 15:40, hvor hun taler med Lars Ole Sauerberg om sin nyeste bog, Rødt lys stop. Pressen skrev om BLODHØST»Mesterlig grusomhed Få krimiforfattere kan kombinere et rigtig godt plot, et sprudlende billedsprog og en nerve i fortællingen, der får mig til at ligge helt yderst på sofaen, ude af stand til at slippe bogen igen, før sidste side er vendt. Det kan S.J. Bolton i denne grusomme krimi...«fyens Stiftstidende»Bolton har i dén grad taget på at fremmane en rislen ned ad rygraden, og selve opklaringen, hvor det paranormale viger for det psykopatiske, er mindst lige så gåsehudsfremkaldende. Et koldt gys til en varm dag.«weekendavisen MØD OS PÅ KRIMIMESSEN Den nye stjerne på den svenske krimihimmel, Tove Alsterdal, debuterede med den anmelderroste bestseller Kvinderne på Stranden i 2011, og i løbet af sommeren 2012 udkommer Begravet i Stilheden, hendes anden bog på dansk. Du kan møde Tove Alsterdal i samtale med Mette Strømfeldt lørdag kl. 14:40 i Vesthallen. Pressen skrev om KVINDERNE PÅ STRANDEN»Hottere end»hypnotisøren«... Hvis du kun læser én svensk krimi her i sommer, skal det være»kvinderne på stranden«af Tove Alsterdal.«Berlingske Tidende»Helstøbt debut om moderne slaveri... Hun kan skrive, kan hun. Og så ved hun, hvad hun taler om.«politiken»svensk debutant overrasker på den gode måde... Tove Alsterdals prosa viser, at hun har mere fyld i pennen end de fleste forfattere, der i disse år hopper med på krimitsunamien. Og det er en lise at læse.«fyens Stiftstidende

14 26 Krimi Forår 2012 SÅ VENTER VI BLOT PÅ FORÅRET... Den store krimiquiz Dagbladet Information v. Anne Vindum Test din viden om krimier, forfattere og gerningssteder. Svarene kan man læse sig til rundt omkring i tillægget 1. Hvilken halvfærdig uddannelse har Elsebeth Egholm? 2. En del af handlingen i Thomas Ringsteds Rød sne udspiller sig et særligt sted. Hvor? UHYGGELIGT GODE KRIMIOPLEVELSER Mød forfatterne på Krimimessen 3. Deon Meyers kommende bog 13 timer handler om en amerikansk turist, der er på flugt fra en narkobande, efter at hun har været vidne til et mord i Zimbabwe. Hvad hedder pigen? Sankt Psyko 4. Det kønspolitiske fylder meget hos Gretelise Holm. På hvilken dag foregår interviewet med hende og hvor stor en øl har hun bestilt? Bestil havemøbler nu... og vær klar når foråret kommer Johan Theorin 5. Den hårdtslående James Ellroy ved en del om brutale forhørsmetoder. Hvad er det, man kan slå med, som hverken efterlader mærker eller gør ondt på hænderne? 6. Der er gang i udlånene af krimier på landets biblioteker. Hvor mange krimier blev der lånt på Herning Bibliotek fra januar 2011 til januar 2012? Du læser bogen i ét stræk - du tør ikke andet! 7. En krimi skal have et omslag. Hvilke kunstnere er omslagsgrafiker Henrik Koitzsch inspireret af? 1600,- 8. En toårig pige bliver vansiret for livet, da hun vågner op efter en middagslur badet i afløbsrens. I hvilken by foregår denne forbrydelse? 1585,- På Sankt Patricia, en sikringsanstalt for psykisk syge kriminelle, bliver Jan Hauger ansat i den tilknyttede børnehave Lysningen. Hans arbejde består i at eskortere børnene til deres forældre. Ingen ved, at han engang var på tur med en anden børnehave - og vendte hjem med et barn for lidt. 9. I Liv Mørks slægtskrimi Næsten levende optræder en italiensk brigadegeneral ved navn Pier Francesco Calibano. Hvad er han helt utrolig bange for? 4170,- 515,- 10. Tidligere Moonjam-forsanger Morten Kærså har skrevet en krimi, der foregår i de vilde 80 ere. På hvilken adresse havde han selv lejlighed sammen med Sanne Salomonsen? 11. De svenske krimiforfattere Liza Marklund og Jan Guillou har i fællesskab startet deres eget forlag. Hvad hedder det? 2700,- 12. Hvad hed den logisk tænkende detektiv i Edgar Allan Poes novelle Dobbeltmordet i Rue Morgue (1841)? 3135,- 450 m2 udstilling i et væld af farver og idéer FICK Gl.Kongevej 148, 1850 Frederiksberg Man-Tors Fre Lør Drabschefen - nye sager Ove Dahl i samarbejde 13. Hvilken faglig baggrund har den norske forfatter Torkil Damhaug? 14. Inden Steve Watson blev forfatter på fuld tid, var han succesfuld hørelæge. Han mødes med Mette Rodgers på et spisested i London hvad er husets specialitet? 15. Hvem vil Lene Kaaberbøl og Agnete Friis gerne have til at synge på soundtracket til den kommende filmatisering af Drengen i kufferten? 16. Forfatterparret Steen og Lisbeth Bille har to hobbyer, som de er glade for, men som ikke kan udføres samtidig. Hvilke er de? Send dine svar til bogdebat@information.dk senest 1. maj Vinderen offentliggøres i tillægget Bøger fredag den 4. maj der trækkes lod om bogpakker fra Gyldendal Bogklub Krimi & Spænding samt Politikens Forlag blandt dem, der har flest rigtige svar. Opfølger til bestselleren Drabschefen med Stine Bolther Tidligere drabschef i Københavns Politi fortæller om efterforskningsarbejdet ved en række opsigtsvækkende mord, som han har stået i spidsen for at opklare. Bl.a. sagen mod Amagermanden, mordet på den norske stewardesse på SAShotellet og hue-mordet, hvor en ung mand blev slået ihjel på Strøget. E K S T R A B L A D E T S FO R L A G.D K Bøgerne fås også som e-bøger P O L I T I K E N S F O R L A G.D K

15 UHYGGELIGT GODE KRIMIOPLEVELSER Djævlens ansigt Øbro & Tornbjerg Shadow Army Uden ansigt Overbeviser på fornem vis (...) den bogstavelig talt djævelske fryd ved at se nettet langsomt strammes om de mange oppustede egoer holder læseren fanget. Thomas Rathsack Carsten Norton Det er action og realisme (...) Forfatteren er simpelthen på hjemmebane. Martin Sindal hverves af en udenlandsk efterretningstjeneste. Når telefonen ringer, bliver han aktiveret som agent. Arbejder han egentlig i den gode sags tjeneste? Mød forfatterne på Krimimessen Mød forfatteren på Krimimessen Mød forfatteren på Krimimessen Baseret på virkelige hændelser Børsen Børsen 4. bind om Dan Sommerdahl 100% action Næsten levende Nyt bind i successerien Det syvende barn Liv Mørk Den skaldede detektiv Da General Calibano vender tilbage fra Anden Verdenskrig, går intet som ventet. Hverken hans datters fødsel, Mussolinis besøg eller noget andet, end ikke hans eget spejlbillede. Alt hvad der sker bliver overskygget af et grusomt mord, og Generalens hemmeligheder kaster lange skygger ned gennem hans slægt, helt frem til mordet på hans barnebarn. Anna Grue Erik Valeur En så velskabt krimi som man kan ønske sig. Weekendavisen Vejle Amts Folkeblad Mød forfatteren på Krimimessen Intens slægtskrimi Danske Banks debutantpris og Weekendavisens Litteraturpris Berlingske Nordjyske Tre hundes nat Ekstra Bladet Mød forfatteren på Krimimessen Elsebeth Egholm Mød forfatteren på Krimimessen Godt og medrivende fortalt. Jyllands-Posten Spændende og brutalt. Gudindens sidste offer Mød forfatteren på Krimimessen Bille & Bille Videnskabsjournalist Thea Vind føres ind i et intrigant magtspil fra det hjemlige forskermiljø til Mellemøsten; fra en nedbrændt moské til skyderi i Damaskus; fra dansk blæsevejr til en nat under Syriens stjernehimmel. Spændende ny krimiserie Mød forfatterne på Krimimessen Første roman i ny dansk spændingsserie Danmarksmester i krimi Journal 64 Danmarks krimikonge. Ekstra Bladet Mød forfatteren på Krimimessen Sara Shepard En spændende, gysende, velskrevet og ikke mindst helt vildt fængende historie. Lektør Af forfatteren til Pretty Little Liars-serien Døden i dine øjne Rachel Ward Når 15-årige Jem ser folk i øjnene, ser hun samtidig otte tal: Datoen og året, hvor personen vil dø. Genial bog. Jussi Adler-Olsen Lying Game - Den enes død Ekstra Bladet Sandhed eller konsekvens Sara Shepard kulturforunge.dk Bind 2 i serien udkommer til juni Lying Game Andet bind i serien. Bøgerne fås også som e-bøger P O L I T I K E N S F O R L A G.D K

16 30 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Stilskift Dagbladet Information Krimi Forår KRIMI-HISTORIE Blod, splat og slidte bogstaver Visuelt. Krimiforsiderne råber om kap efter kunderne i boghandler og supermarkeder, men er det stilen eller navnet, der sælger? Vi spurgte en krimiekspert, en marketingmand og en grafiker af Anne Vindum Det er ikke kun på natbordet i de danske soveværelser, at krimierne tårner sig op. Både i supermarkeder og boghandler har genren fået sit helt eget domæne, hvor krimielskere kan boltre sig i bestsellere på paller og utallige hyldemeter. Farverige forsider forsøger at fange kundernes opmærksomhed, og man kan som regel kende en krimi på omslagets særlige karakteristika med blod, splat og slidte bogstaver. Men måske har forsiden ikke nogen nævneværdig betydning for kundens valg af bog, da det oftest er forfatterens navn, der sælger. Og hvis bøgerne nærmest sælger sig selv, er spørgsmålet, om krimiens iboende succes overflødiggør krimiforsiden som blikfang. Krimikender og medlem af Det Danske Kriminalakademi Karsten Wind Meyhoff har gennem mange års arbejde med krimigenren haft utallige forsider mellem hænderne og er ikke blevet imponeret over dem alle:»jeg har samlet på smukke bogforsider, men stoppede ved 1950 erne,«siger han og pointerer dermed sin holdning til krimiforsiderne i dag:»der findes virkelig mange grimme krimier på markedet i dag. Der er langt mellem snapsene.«damer og detektiver I 20 erne, 30 erne og 40 erne var der fokus på cover art, og krimierne havde effektfulde omslag med afklædte damer, pistoler og detektiver. På den måde fungerede omslagene som en meget direkte forsmag på indholdet. Krimiernes kulørte og detaljerede bogomslag var et markedsføringstrick i tiden før 50 erne og 60 ernes billedstorm med tv og biograffilm i farver. Frem til 50 erne var fænomenet med Black Mask-magasiner og pulp-hæfter fremherskende, og deres forsider refererede ofte til en bestemt scene i hæftet. Dengang købte man et magasin for et par håndører, læste det og gav det videre til familie eller kolleger. I dag investerer man 350 kr. i en krimi og gemmer den. På den måde er krimigenren som fænomen grundlæggende ændret. Karsten Wind Meyhoff fortæller en anekdote om dengang, man først lavede omslaget med en detaljeret illustration og derefter fik forfatteren til at skrive krimien ud fra illustrationen. I dag bliver krimier i høj grad præsenteret som den nye bog af en bestemt forfatter. Karsten Wind Meyhoff uddyber:»forfatternavnet fylder enormt meget på omslaget, og fra slutningen af 90 erne kom forfatteren selv på forsiden med f.eks. Liza Marklund som eksponent for den tendens, der også er tydeligst inden for femikrimier. Krimigenren er blevet mere personfikseret, og det er i dag utænkeligt f.eks. at have en grim tyk mand som Raymond Chandler på forsiden.«blod og pangfarver Krimimarkedet er vildtvoksende, og det er svært at sige noget entydigt om genren. Et forlag kan udgive en lang række grimme krimier og så pludselig ramme en genial forside.»i dag er der ingen tydelige tendenser inden for krimiforsider. Kun en fornemmelse af, at cover art er forsvundet, og at en lang tradition er døet ud. Tidligere Der udkommer så sindssygt mange krimier, at der bliver råbt mere for at få opmærksomhed Andreas Nordkild Poulsen havde man ansat illustratorer til krimier, science fiction m.m., som i markedsføringsøjemed lavede forsider, men i dag får forlaget en grafiker til at lave forsiden. Jeg mener, det er sparsomt med kreativiteten. Forsiderne har altså ændret sig fra at være illustratorkunst til at være grafikerkunst. Det er ikke nødvendigvis en devaluering, men det er noget andet,«siger Karsten Wind Meyhoff. Andreas Nordkild Poulsen er chef for PR og kommunikation i boghandlerkæden Arnold Busck, der med sine 33 butikker fordelt over hele landet langer rigtig mange krimier over disken. Han mener heller ikke, at man kan give flotte forsider æren for stort bogsalg:»kunderne går efter forfatternavnet og ikke omslaget. De bøger, som boghandlerne stiller frem, skal være gode og salgbare, og det er ikke nødvendigvis dem med de bedste omslag. Men det ville være flot med en hel væg med flotte krimiforsider!«omslagene har ikke den store indflydelse på salget af krimier, men mængden af udkomne krimier har til gengæld sat sig spor i omslagsgrafikken. Gennem de seneste to-tre år har Andreas Nordkild Poulsen noteret sig en markant ændring i krimiforsiderne. Fra at have et enkelt og stemningsmættet udtryk er de blevet mere splattede, som han kalder det:»der sker mere på forsiderne nu med blodpletter og pangfarver. Der udkommer så sindssygt mange krimier, at der bliver råbt mere for at få opmærksomhed. Det er en måde for forlagene at trænge igennem muren.«æstetikken skifter Omslagsgrafiker Henrik Koitzsch har lavet utallige krimiforsider og griner højt, da han bliver præsenteret for den holdning, at krimiforsider er en genre i forfald:»jeg kan ikke rigtig følge kritikken af, at de var flottere i 50 erne. Æstetikken og tidsånden skifter, og derfor skifter den grafiske stil også. Trykteknisk kunne man noget andet i 50 erne, og det gav selvfølgelig et andet udtryk. Den grafiske stil har ændret sig fra at være grafisk simpel til nu f.eks. at bruge fotos. Det er ikke gået tilbage, men et andet sted hen.«først og fremmest skal bogens indhold illustreres på forsiden, og den moderne krimi, hvor vold udpensles mere, skal passe sammen med omslaget. Grafikeren kan derfor ikke frigøre sig helt fra indholdet, som man måske kan i en roman. Der findes dog også eksempler på mere stramt design som f.eks. Lars Keplers Paganinikontrakten og Jo Nesbøs krimier. Disse mere enkle grafiske løsninger kan 5 flotte krimiforsider Andreas Nordkild Poulsen chef for PR og kommunikation i boghandlerkæden Arnold Busck: være en modreaktion på de konventionelle krimiforsider, mener Henrik Koitzsch. Han indrømmer, at han nogle gange laver en krimiforside lidt hurtigt»med lidt collage med et foto forneden og et foto foroven og noget typografi i midten og så af sted med det. Selvfølgelig bevæger man sig på klicheernes banegård, når man laver krimiomslag, og man skal være påpasselig med at falde i de værste klicheer. Alt foregår elektronisk i dag, og det går stærkt med at producere, så det er op til grafiker og forlagsredaktør at gøre arbejdet ordentligt.«er der lavere status i at lave krimiomslag end i at lave almindelige bogomslag?»jeg tror, det er rimelig egalt med vilkårene for at lave omslag til en krimi eller en roman. Forlagene vil gerne have flotte omslag! Hvis der hersker en holdning til, at der sidder nogle desktopgrafikere, så findes de altså ikke. Alle de grafikere, jeg kender, klippe-klistrer. Jeg arbejdede som illustrator frem til 1995 og har lavet alt i hånden, og det har jeg taget med ind i det, jeg laver nu. Men det er nok først efter Stieg Larsson, at genren har skiftet fra lav til høj status. Nu er også Gyldendal begyndt at udgive krimier,«siger Henrik Koitzsch. The Thin Man, Dashiell Hammett (Pocket books No. 196, New York 1942) Maigret Den hængte i Liège, George Simenon (Jespersen & Pio, København 1932) Finger Man, Raymond Chandler (Avon Publishing Co., New York 1950) Murder! Great True Crime Cases, Alan Hynd (Penguin Books 641, 1947) Januar har to ansigter, Patricia Highsmith (Rosenkilde & Bahnhof, 2011) Karsten Wind Meyhoff medlem af Det Danske Kriminalakademi: Spirit, Will Eisner (Carlsen, 1982) Et spil af tilfældigheder, Charles Willeford (Samleren, 1988) Den forkerte sag, James Crumley (Klim, 1992) Black Mask-magasiner (ikke noget forlag, ) Offer for en samler, John Fowles (Spektrum, 1972) KRIMINALLITTERATURENS HISTORIE FRA POE TIL ELLROY Karsten Wind Meyhoff Læs om: Kriminallitteraturens pionerer og guldalder, Den hårdkogte amerikanske krimi, Politikrimien, Seriemorderkrimien, Den historiske kriminalroman, Den skandinaviske krimi, Spionromanen. en godt formidlet og grundig kriminallitteraturhistorie... et imponerende stykke arbejde... en på alle måder solid bog. Politiken Det er kræs for kendere og krimielskere vi får et forløsende overblik over kriminallitteraturen. Krimiforsidernes historie Jydske Vestkysten Berlingske Tidende KR. 349,- 456 SIDER, ILLUSTRERET I FARVER NU KUN KR. 99,- Pulp-magasiner med farverige og farlige forsider. (Black Mask) Cool grafisk stil. (Patricia Highsmith: Tom Ripleys talent) Socialrealistisk linoleumstryk. (Anders Bodelsen: Bevisets stilling) Forfatteren er selv på forsiden. (Liza Marklund: Sprängaren) Skramlet, hærget og blodigt. (A.J. Kazinski: Den sidste gode mand) 1920 erne 1930 erne 1940 erne 1950 erne 1960 erne 1970 erne 1980 erne 1990 erne 2000 erne 2010 erne Detektiver, sjusser og afklædte damer. (Dorothy L. Sayers: Strong poison) Grafik: Frederikke Lange Omslag laves ud fra bestemte scener. (Raymond Chandler: Finger Man) Politisk plakatstil med rasterpunkter. (Sjöwall & Wahlöö: Roseanna) Storby, regnvejr og ensom detektiv. (Dan Turéll: Mord i mørket) Collagestil med stort forfatternavn. (Stieg Larsson: Mænd der hader kvinder) A. J. KA Z I N S K I D E N S I D S T E G O D E M A N D K R I M I P O L I T I K E N S F O R L A G INFORMATIONSFORLAG.DK

17 32 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Interview Forsidernes bagmænd Visuelt. Tre rutinerede omslagsgrafikere fortæller, hvordan de arbejder, og hvad der inspirerer dem Drama på forsiden Hvad er en god krimiforside for dig?»de skal kunne indfange bogens stemning og samtidig pirre en læsers nysgerrighed. De må gerne have så høj grafisk og illustrativ kvalitet, at man synes, det er interessant at se på omslaget flere gange.«er der forskel på at lave omslag til krimier og andre bøger?»krimiomslag er ofte mere up front og højtråbende end anden litteratur, og så er der klart mere drama på forsiderne. Men inden for krimiomslagsdesign er der jo også forskel på måden, omslagene designes på, f.eks. den vilde Hvad er en god krimiforside for dig?»blikfang en kombination af noget grafisk let afkodeligt og elementer, der ved nærmere eftersyn åbner op for detaljer. Det er vigtigt, at forsiden er letlæselig på afstand, har stram komposition, enkel typografi samt brug af lys/skygge.«er der forskel på at lave omslag til krimier og andre bøger?»den klassiske krimi indskriver sig, for mig, i en genre, hvor det eksplicit handler om plot om vold, mord, action noget voldsomt. Men f.eks. en Håkan Nesser-krimi skal mere signalere en menneskelig fortælling noget mere abstrakt og subtilt. En På vej mod et mere enkelt look Er der forskel på at lave omslag til krimier og andre bøger?»ja. Krimiforsider er en genre i sig selv. Der er en del elementer, som går igen på næsten alle krimiforsider: Stort forfatternavn (forfatternavnet bliver tit en slags varemærke for en bestemt type krimi), dunkle illustrationer (næsten altid bearbejdede fotografier), et generelt maskulint designlook (selv om bogen kunne være skrevet af en kvinde).«hvilke kriterier laver du forsiden efter?»når det er krimier, starter jeg næsten altid med genrekonventioner. Og så finder jeg ideer til illustrationsmateriale i bogens handling.«menneskejagts thriller eller den mere rolige og litterære krimi.«hvilke kriterier laver du forsiden efter?»en bogforside er i bund og grund en annonce, der skal kunne sælge noget så abstrakt som en historie/læseoplevelse, og det prøver man så at visualisere. Bogforsiden skal så vidt muligt være loyal og i tråd med bogens indhold.«læser du selv krimier?»som en del af midt arbejde læser jeg jo krimier, men hvis jeg selv vælger, er det mest andre typer romaner.«hvor finder du inspiration?»at åbne en bog er som Med kunsten som inspirationskilde balance mellem noget mere skønlitterært og en krimi.«hvilke kriterier laver du forsiden efter?»sprogets stil/tone styrer naturligvis min proces. At en majoritet af læserne er kvinder. At bogen måske er en del af en serie, hvor der er etableret et grafisk koncept. At forsiden også skal kunne fungere i meget lille format til brug i online-medier osv.«hvor henter du inspiration?»traditionen fra kunstens verden, hvor jeg arbejdede hands on med airbrush og pensel. Kunsten er til stadighed en inspirationskilde malere som Vilhelm Hammershøi og Robert Rauschenberg.«Hvad er det hotte inden for en tur i den indre biograf, så der er jo masser af inspiration der.«hvad er det hotte inden for krimiforsider lige nu?»der har snart i nogle år været en tendens til at designe bogomslagene med et hærget/skramlet præg, en slags patina. Det er, som om krimi og forfald går ret godt i spænd sammen.«din flotteste forside nogensinde?»leif Davidsen: På udkig efter Hemingway.«Grafiske idoler?»vaughan Oliver og A.M. Cassandre.«krimiforsider lige nu?»fisk. Men jeg kan godt lide, når folk tør eksperimentere med papirkvalitet, lak og præg. Tør lege med udtrykket og genren. Forlag som Hr. Ferdinand, Tiderne Skifter og Rosinante er ofte interessante i den henseende.«din flotteste forside nogensinde?»jo Nesbøs Flagermusmanden var et nybrud for mig som grafiker. Det var en godt samarbejde med redaktøren Trine Busch fra Forlaget Modtryk, som gav os mod til at prøve dette enkle design, som adskiller sig meget fra konventionerne.«læser du selv krimier?»ja. Men for det meste på engelsk, fordi jeg stammer fra USA.«Hvor finder du inspiration?»i boghandler og på nettet.«hvad er det hotte inden for krimiforsider lige nu?»der har været nogle år, hvor alle krimier havde et grunge-look med ødelagte skrifter, revne papirstykker og den slags; men nu er der et mere enkelt look på vej med ren typografi og et billede i stedet for en billedcollage.«din flotteste forside nogensinde?»jeg er altid glad for de seneste ting, jeg har lavet, bl.a.: Når de døde vågner af Steffen Jacobsen. Og Thomas Clemens Langs smertegrænsen.«grafisk idol?»der er flere gode bogomslagsdesigner lige nu, men jeg vil nævne Chip Kidd fra USA og Jon Gray fra England som et par af de store.«peter Stoltze Alders: 46 år Profession: Grafisk designer Uddannelse: Autodidakt Antal krimiforsider om året: ca. 20 Flotteste forside: Henrik Koitzsch Alders: 53 år Profession: Grafiker, komponist og motiongraphics designer Uddannelse: Ingen formel uddannelse Antal krimiforsider om året: 35 Flotteste forside: Harvey Macaulay Alder: 53 år Profession: Grafisk designer Uddannelse: BA i engelsk litteratur, Pomona College. Art Center College of Design Antal krimiforsider om året: Flotteste forside: NYHEDER FRA TRETTEN TIMER af Deon Meyer»Meyer er fremragende til at skabe spænding, og han parrer denne evne med en social kritik, som er ufortrøden og forfriskende.«sunday TIMES DEN STUMME DØD af Volker Kutscher Mød Deon Meyer, den sydafrikanske krimikonge, på Krimimessen lørdag kl og søndag kl »Strålende researchet, solidt spændingshåndværk. Et farvestrålende tidsbillede af 1930 ernes Berlin.«DER TAGESSPIEGEL» er så medrivende fortalt, at man nærmest sluger de 619 sider i et stræk.«jyllands-posten JACK THE RIPPER af Erwin Neutzsky-Wulff Mød Volker Kutscher på Krimimessen lørdag kl Danmarks kendteste science fictionforfatter giver sit skønlitterære bud på verdens mest berømte mordsag.»erwin Neutzsky-Wulff får sit tidsbillede til at hænge godt sammen i en stramt komponeret krimi.«flensborg AVIS SOHN Mød Erwin Neutzsky- Wulff på Krimimessen søndag kl SKRIG OM STILHED af Anne Chaplet»Gå aldrig i seng alene. Anne Chaplet skriver om Frankfurts hotteste mysterier.«bild HUD af Mo Hayder»Mo Hayders barske krimier er noget af det bedste man kan få.«elsebeth EGHOLM»Medrivende og enormt underholdende.«the TIMES OPERATION FRITHAM af Monica Kristensen»En sofistikeret, spændende og interessant rejse i Svalbards krigshistorie.«vg»en veldrejet kriminalroman, atmosfære og spændingsskabende.«aftenposten Besøg forlagets stand på Krimimessen Kriminelt lave messepriser på alle bøger Læs mere på

18 Dagbladet Information Krimi Forår Interview: James Ellroy Jeg kæmper kun imod mig selv Eksklusivt. Den legendariske amerikanske forfatter James Ellroy fortæller om en ungdom præget af druk, stoffer og storhedsvanvid, og om den ubændige trang til at skrive og om slemme mænd, der forelsker sig i stærke kvinder Foto: Jérôme Bonnet af Nathaniel Rich Hvis man har læst James Ellroys romaner, er det fristende at forestille sig den 63-årige forfatter som en hyperaktiv, haglbøssesvingende, grovkæftet kender af gangstermiljøer, kvinder og amerikansk historie. Den type fyr, der hænger ud med kriminaldetektiver, går med fedora-hat og foretrækker skræddersyede jakkesæt. Og lige præcis sådan er han også i virkeligheden tøjstilen dog undtaget: For tiden er det snarere hawaiiskjorter og sixpence. Jeg møder Ellroy i hans Los Angeles-lejlighed i en art deco-ejendom fra 1930 erne, hvor Mae West og Ava Gardner engang boede. (»Du er nået frem til Ellroys hybel,«siger han på telefonsvareren med en stemme så intim og dyb som en natradio-dj s). Hans lejlighed vil uden videre kunne bruges som sætstykke i en film noir-scene: mørke, røde mure, tunge gardiner, dæmpet gult lys, overdådige lædermøbler. På væggene hænger der plakater, som reklamerer for filmversionerne af to af hans bøger, L.A. Confidential og The Black Dahlia. To massive mørke mahognibogreoler indrammer indgangen til stuen. Hver en boghylde er fyldt op. Og hver en bog er af James Ellroy. Ellroys fysiske fremtoning er imponerende. Han måler et godt stykke over 190 cm, har stærke, intense øjne, og et aflangt ansigt med en brysk mine, som rynker panden pr. refleks. Han ikke så meget går som tramper. Under de sjældne pauser i vores ugelange samtale bryder han ud i dyb brummen nede fra struben for at udfylde stilheden. Hans tone er ubønhørligt spøgefuld, konspiratorisk og spydig. Hans latteranfald kommer som orkaner. Og jævnligt lyder han som en af figurerne fra sine romaner fra 1950 ernes Los Angeles med talemåder, der var moderne dengang. Men der er altid et smil gemt bag hans mest brovtende attituder. Vi taler i flere timer hver eftermiddag, mens sollyset kaster pletter på loftets tynde vandrette bjælker. Ellroy nyder helst sin signaturdrik en firedobbelt espresso med isterninger. Og når han bliver særligt ivrig, skyder han brystkassen frem, som om han gjorde sig klar til at springe hen over bordet. Andre gange rejser han sig pludselig op i fuld højde, så sollyset brat lukkes ude. Når vi ikke er i lejligheden, kører vi rundt i byen. Han viser mig de huse, hvor de lækreste piger fra hans gymnasietid boede. Som teenager kunne han finde på at kigge gennem deres vinduer, og var pigerne ikke hjemme, kunne det ske, at han brød ind for at lede efter piller, alkohol, trusser. Han husker stadig det svage punkt i hvert enkelt hus: Her stod bagdøren på klem, dér havde vinduet en defekt haspe. James Ellroy er en karismatisk offentlig taler og siger sjældent nej til en invitation. I denne uge havde han to arrangementer. Han formanede en klasse håbefulde manuskriptforfattere om, at de skulle holde op med at ryge, se at slippe af med deres tatoveringer og piercinger og altid præsentere sig over for folk, der er ældre end dem selv, som mr. eller mrs.»hvis du gør det, vil folk sige til sig selv, at den her fyr ved, hvordan man opfører sig, og forstår, at der er en social kontrakt.«på Los Angeles Politiakademi i Griffith Park er han konferencier ved en ceremoni, hvor akademiske stipendier skal uddeles til børn af politifolk. På vej ud vil han købe en haglbøsse fra Den Store Depression fra en montre i L.A.-politiets materielforsyningsbutik, men en høflig ekspedient informerer ham om, at den ikke er til salg. Der er også de mindre formelle engagementer. Han taler med kvinder i telefonen, i restauranter, i sin lejlighed. En sen aften kører han til sin kærestes hus. Lysene er tændt: kvinden, hendes mand og deres børn er derinde. Ellroy åbner bilruden og giver sig pludselig til at gø som en hund. Han kører rundt om blokken og glammer igen op. Og så gør han det for tredje gang. Kæresten ringer til ham næste dag og er flad af grin. Tilsyneladende har han gøet ud for hendes hus flere gange om måneden. De har åbenbart en helt særlig ordning der. Lige nu arbejder han på en erindringsbog, der knytter hans egen besættelse af at jage kvinder sammen med den vigtigste biografiske kendsgerning i hans liv: mordet på hans mor, Jean Hilliker, da han var ti år gammel. Morderen er aldrig blevet fundet. Den forbrydelse og Ellroys fornyede forsøg på at efterforske den godt 40 år senere kom til at give inspiration til hans første erindringsbog, My Dark Places, der fik mange kritikerroser, både for sin formmæssige opfindsomhed og sit chokerende emne. Men hans mor er i varierende grad til stede i de fleste af hans romaner. Dette gælder især for The Black Dahlia, hans fiktive genfortælling af efterforskningen af voldtægten og mordet på Elizabeth Short, en ung kvinde, hvis grufulde død i 1947 udviklede sig til en ren besættelse for offentligheden og noget af en lokal myte. Ligesom Jean Hilliker var Short en smuk og stærkt levende kvinde, der var søgt til L.A. for at slippe væk fra en vanskelig fortid. Og ligesom Hilliker-sagen blev hendes sag aldrig opklaret, selv om Ellroy i den fiktive version af begivenhederne til sidst finder morderen. The Black Dahlia, The Big Nowhere, L.A. Confidential og White Jazz udgør L.A.-kvartetten i en serie af romaner, der har givet Ellroy en omfattende læserskare i mange lande og kritikernes anerkendelse for hans håndtering af genrens konventioner, hans illusionsløst barske skildringer af Los Angeles i 1950 erne og hans maniske, staccato-agtige, hårdkogte prosa, om hvilken forfatteren Elmore Leonard engang har sagt:»læs den højt, og den kan få dit vinglas til at sprænge«. Ellroy tog derpå fat på et endnu mere ambitiøst projekt, Underworld USAtrilogien. American Tabloid, The

19 36 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Interview: James Ellroy»Hvis du bliver forvirret over noget i en af mine bøger, bliver du bare nødt til at indse, at Ellroy er mesteren, og hvis du ikke kan følge mig, er det dit problem. Du må underkaste dig mig«cold Six Thousand og Blood s a Rover kortlægger den hemmelige historie om Amerika fra mordet på JFK til Watergateskandalen gennem krydsforbundne historier om FBI-agenter, psykiatriske tilfælde, mafiagangstere, ideologiske fanatikere, filmstjerner og nationale politikere. I disse bøger har Ellroy raffineret en stil, der er helt sin egen, og som indeholder elementer af gadeslang, FBIbureaukratsprog og Hollywood-sladderjargon. Den typiske Ellroy-sætning er opfarende, overoppumpet af koffein, fjederspændt og altid klar til at angribe. Før jeg når at stille mit første spørgsmål, afbryder Ellroy mig med to af sine egne:»jeg er den største krimiforfatter nogensinde, ikke sandt? Findes der nogen bedre end mig?«men som ugen går, og vi kommer forbi de smarte bemærkninger og de selvhævdende markeringer, bliver han mere reflekterende. Han læner sig tilbage i stolen og taler langsommere. En eftermiddag går han endda ind Blå bog Navn: Lee Earle James Ellroy Født: 4. marts, 1948 Baggrund: James Ellroy er opvokset i Los Angeles. Da han var ti år, blev hans mor brutalt myrdet, og gerningsmanden er aldrig blevet fundet. I det selvbiografiske værk My Dark Places: An L.A. Crime Memoir (1996) skriver James Ellroy om det traumatiske forløb, der fører den unge Ellroy ud i stofmisbrug og småkriminalitet og til sidst må han en tur i fængsel Første roman: Brown s Requiem (1981, ikke oversat til dansk) Stil: Ellroy skriver uden filter og meget billedrigt, når det kommer til beskrivelser af sex, kriminalitet og brutal vold. Der er fuldt blus på de hårdkogte krimielementer i hans fortællinger, og det hårdtpumpede og slangfyldte sprog er hurtigt, kort og skarpt som et maskingevær. Ellroy er blevet kaldt noir-krimiens fornyer i sit soveværelse, lukker skodderne og tager sig en lur. Du forlod Los Angeles og var væk fra byen i 25 år. Hvad fik dig til at vende tilbage?»det var der én bestemt grund til: Cherchez la femme. Jeg har jagtet kvinder i New Yorks forstæder, kvinder i Connecticuts forstæder og kvinder i Kansas City, Carmel og San Francisco. Men så løb jeg tør for steder og tør for kvinder og endte her igen«. Var du kommet til at savne byen?»jeg vil sige det sådan, at i de år, jeg var væk fra byen, lejrede min fortids Los Angeles sig i min bevidsthed, hvor den fik sit eget liv. Samtidig indså jeg tidligt i mit forfatterskab, at skulle jeg skrive om L.A., var jeg nødt til at holde mig helt fra byen. Men da jeg flyttede tilbage, gik det op for mig, at L.A. fra dengang nu lever i mit blod. Det gør L.A. af i dag ikke.«hvad er der galt med L.A. i dag?»jeg frygter dens sløvhed, uorden og moralske fordærv. Den slags kan give mig lyst til at lukke mig inde i min hybel i dagevis.«og hvad med 1950 ernes L.A.?»For mig handler det om selvbiografi. Jeg boede her, så jeg blev besat af mine nære omgivelser. Jeg kommer fra Los Angeles, og sådan vil det altid være. Det er også det første, du læser, hvis du slår mig op: James Ellroy blev født i Los Angeles i Jeg blev undfanget i gangsterfilmens epicentrum, på højdepunktet af film noirs æra. Mine forældre og jeg boede i nærheden af Hollywood. Min far og mor havde begge lidt forbindelser til filmbranchen. De så begge ualmindelig godt ud, hvilket kan være et adelsmærke for nytilkomne i den her by, og de tilhørte begge den generation af indvandrere, som kom hertil, fordi de var meget fattige, og L.A. var et smukt sted. Jeg voksede op i en anden verden, i et andet Amerika. Man behøvede ikke at tjene bunker af grunker for at have tag over hovedet. Der var også en anderledes ro, som jeg godt kan lide at tænke tilbage på. Jeg lærte at underholde mig selv. Jeg kunne godt lide at læse. Jeg kunne godt lide at kigge ud af vinduet. Det er mærkeligt for mig at skulle tale om L.A. i overskrifter. Jeg kan ikke opfatte det som et eksotisk sted, en multikulturel smeltedigel eller hjemstedet for bizar seksualitet. Jeg har aldrig studeret det formelt. Der er store dele af L.A., som jeg i dag ikke engang kan finde rundt i. Men jeg har assimileret det på en dybere måde. Jeg havde boet her så længe, at da det blev relevant at udnytte min hukommelse om en fjern fortid, viste det sig at være den letteste sag i verden. Hvad der måtte være af gennemslagskraft i mine bøger, hidrører fra det faktum, at de er helt gennemsyret af de perioder, jeg beskriver. L.A. fra denne periode er min by og ingen andens. Hvis du skrev om denne periode, før jeg begyndte at gøre det, har jeg taget den fra dig.«hvad lavede dine forældre?»min mor var uddannet sygeplejerske. Hun arbejdede meget. På et tidspunkt havde hun et job på et jødisk plejehjem, hvor filmstjernerne anbragte deres gamle forældre. Hun talte flydende tysk, så når patienterne talte om hende på jiddisch bag hendes ryg, kunne hun forstå dem. Hun var vild med at læse historiske romaner, og hun lyttede altid til en bestemt Brahms-klaverkoncert. Jeg kan stadig huske det blå RCA-Victor-label på grammofonpladen. Jeg har flere minder om min far. Han var en altid på røven -revisor og altmuligmand i filmstudiemiljøet, en stor flot fyr og en fantastisk golfspiller. Han arbejdede for et nul af en B-film-producent ved navn Sam Stiefel. Han lå altid og snorkede på sofaen. Som Busser fra tegneserien. Han var en doven stodder. Må Gud velsigne ham! Han pønsede altid på en eller anden bliv rig i en fart -plan. Min far var sådan her: Hvis jeg sagde Hey, far, vi har haft om pingviner i skolen i dag, ville han svare: Jeps, jeg har kneppet pingviner i årevis. Og sagde jeg: Far, i dag så jeg en giraf i zoologisk have, ville han sige: Jeps, jeg har kneppet giraffer i årevis. Sådan var min far. En girafknepper var han. Engang sagde han også til mig: Jeg har kneppet Rita Hayworth. Han fortalte også, at han engang havde præsenteret mig for Hayworth på Tail O the Pup, det må have været omkring Jeg har været to år gammel dengang, men jeg husker det ikke. Han sagde, at jeg spildte al min sodavand ud over hende. Jeg troede aldrig på, at han arbejdede for Hayworth, men efter hans død så jeg, at hans navn var nævnt i en Hayworth-biografi. Så den er god nok, i en kort periode var han hendes forretningsfører.«du har engang sagt, at du ikke bryder dig om bandeord, og alligevel bander du meget selv...»det er noget, jeg lærte af min far. Han var højrøstet, blasfemisk og gjorde sig aldrig de store sorger om noget som helst. Jeg siger fuck helt rutinemæssigt min generation er den første generation, der rutinemæssigt siger fuck, helt på tværs af kønsskel. Jeg elsker slang. Jeg elsker hipstertalemåder, raceskældsord, bogstavrim, gadesprog af al slags.«hvordan var din barndom før din mors død?»jeg kan ikke huske et eneste ømt øjeblik mellem mine forældre ud over dette: Min mor rækker nogle bøffer ud ad køkkenvinduet til min far, så han kan lægge dem på en grill. Jeg kunne læse min mor som en åben bog. Og jeg kunne se, at hun var rørstrømsk, overstrømmende eller rasende alt efter hvor meget sprut hun havde i sit system. Jeg forstod også, at hun kunne læse min far som en åben bog og kunne se, at han var en doven kujon. De passede dårligt sammen. Allerede tidligt blev jeg klar over de 17 års aldersforskel. Som jeg husker min mor, var hun en meget flot rødtop i begyndelsen af 40 erne. Min far var en solstegt, kæderygende, hårdtlevende fyr. Han så betydeligt ældre ud i en alder af 60, end jeg gør i dag. Alle tro- Design Peter J. Lassen montana.dk /christiania

20 38 Krimi Forår 2012 Dagbladet Information Interview: James Ellroy»Jeg klarede mig ikke godt i skolen. Jeg var tosset med piger og var allerede begyndt at kigge ind ad deres vinduer.«ede, han var min bedstefar. Han var iført tøj, der havde været moderne for 30 år siden. Jeg husker, at han havde et Omega-armbåndsur i guld, som han elskede højt. Vi var på røven, og så en dag var uret der pludselig ikke. Det knuste mit hjerte.«i Mine mørke steder beskriver du en følelse af bange forudanelser ikke længe før drabet på din mor. Hvor kom den fra?»en dag hen imod slutningen af januar 1958 tager min mor fat i mig og sætter mig ned i vores sofa. Hun er godt vissen, det kan jeg tydeligt mærke. Hun siger: Skat, du har jo aldrig prøvet at bo i hus før, men nu skal vi flytte til en rigtig hyggelig lille by, der hedder El Monte i San Gabriel Valley. Jeg fornemmede, at der måtte være en mere dyster grund til, at vi var på vej til El Monte, men jeg har stadig ikke fundet ud, hvad den var. Jeg tror, hun ville flygte fra noget eller nogen. Vi tog derud, og det var alt sammen frygteligt skuffende. Det var et beskidt lille murstenshus med et enkelt badeværelse og kun godt halvt så stort som den lejlighed, vi havde i Santa Monica. Los Angeles-kvartetten I 1987 udgav Ellroy romanen The Black Dahlia. Herefter fulgte The Big Nowhere (1988), L.A. Confidential (1990) og White Jazz (1992). De fire romaner danner tilsammen den såkaldte Los Angeles kvartet, der anses for at være Ellroys hovedværk. Los Angeles-kvartetten skildrer L.A. s dystre vrangside fra 1940 erne til 1960 erne og er et dragende portræt af byen og dens korrupte politifolk. The Black Dahlia handler om det virkelige mord på den unge Elizabeth Short, og historien minder om drabet på Ellroys egen mor. Kvartettens andet værk, The Big Nowhere, er en skildring af det magtsyge Hollywood, der er gennemsyret af paranoia, desperation og ensomhed. L.A. Confidential, som er filmatiseret under samme titel, fortæller om politikorruption i Los Angeles absolutte top. I White Jazz, der er sidste bind i serien, følger man en korrupt vicepolitikommissær gennem Los Angeles dystre underverden. Fem måneder senere kommer jeg tilbage fra en weekend med min far. Han sætter mig i en taxa på El Montes busholdeplads. Vognen kører op ad vores gade, vores lille hus ligger på venstre side, og mænd i brune uniformer og grå jakkesæt står over det hele. Lige så snart jeg så dem, vidste jeg det: Min mor var død. Jeg vidste det i dét øjeblik. Nogen sagde: Der er knægten. En betjent bøjede sig ned på mit niveau og sagde: Sønnike, din mor er blevet dræbt. Jeg var lige ved at besvime. Mit synsfelt skrumpede ind. Men jeg græd ikke. Jeg begyndte med det samme at spille min rolle. Jeg elskede at være centrum for opmærksomhed. Betjentene førte mig hen til vores nabos garage, hvor de tog et ofte gengivet fotografi mig, der står foran et arbejdsbord. Jeg skar ansigter og opførte mig totalt fjollet. El Montes politichef sendte nogen af sted for at hente min far. Selvfølgelig var han den første mistænkte. På politistationen isolerede de os i separate lokaler. De gav mig en chokoladestang. Da de endelig slap min far fri igen, løb jeg hen til ham og slog armene om ham. Vi tog tilbage til hans hus med motorvejsbussen. Jeg husker en strøm af biler, der med lygterne tændt kørte i modsat retning, og jeg tvang mig selv til at græde i bare et par minutter. Jeg husker, at jeg følte, at jeg burde græde. Jeg følte allerede en stor følelsesmæssig afstand til min mors død. Da jeg kom hjem til min far, faldt jeg omgående i søvn. Jeg vågnede op mandag morgen den 23. juni 1958, og jeg lover dig: Hele verden forekom at være pudderblå som en 56 Chevy Bel Air.«Det lyder, som om du var i chok.»teknisk set kan det udmærket have været en tilstand af chok. Jeg fik et nervøst sammenbrud langt senere i livet og kan stadig blive ramt af panikanfald: store dønninger af rørelse og angst og den aldrende persons altid lurende frygt for katastrofer og død. Jeg kan kun sige dig, hvad der fór gennem mit hoved på det tidspunkt. Jeg kunne ikke give udtryk for mine tanker om min mor, fordi mit forhold til hende var for belastet. Jeg troede, jeg fik, hvad jeg ville have. Min mor er død. Hvad gør jeg nu? Jeg følte døden overalt omkring mig. I en periode på nogle uger lod min far mig gøre næsten alt, hvad jeg ville. Jeg begyndte at spekulere på, hvor meget tid han selv kunne have tilbage. Jeg blev sent oppe for at se tv og ventede på, at han skulle komme tilbage fra sine sporadiske revisorjob, hvis han da ikke var ude at kneppe enhver kvinde, der ville lade ham gøre det. Jeg begyndte at læse detektivbørnebøger: Hardy Boys, Ken Holt. Min far købte to af dem om ugen. Jeg kunne læse i de forbandede bøger i fire eller fem timer i træk. Jeg begyndte at stjæle dem, da jeg var ti år gammel. På det tidspunkt havde jeg ingen muligheder for kreative afløb og viste ingen tegn på genialitet eller litterært talent. Jeg var bange og til tider voldelig, og jeg følte mig hverken hjemme i min krop eller i mit hoved. Men da jeg læste de bøger, vidste jeg med det samme, at jeg havde opdaget en hemmelig verden.«var du ensom i de år?»ja, men jeg kunne godt lide mellemskolen. Det var der, jeg begyndte at optræde for første gang. Jeg var noget af en provo. Jeg gav mundtlige referater af bøger, jeg havde opfundet i mit hoved. Jeg var en stor knægt, og jeg klarede mig ikke godt i skolen. Jeg var tosset med piger og var allerede begyndt at kigge ind ad deres vinduer. Vi boede i den her billige lejlighed, ingen aircondition og en hund, der ikke var stueren. Bare en blok derfra lå der en hel flok tudor-palæer. De var der, mens jeg var her. Jeg længtes efter de piger, jeg længtes efter et familieliv, jeg ville have noget, der ikke var ildelugtende og fucked-up.«er din voyeuristiske trang forbundet med behovet for at skrive og fortælle historier og gå ind under huden på dine fiktive karakterer?»disse impulser er én og samme ting. Jeg havde allerede en massiv kreativ vilje. Og nu var performeren i mig ved at være varmet op. Hvordan skal man skille sig ud som barn, når man ikke er god til noget som helst? Hvordan skal man udleve sin fremmedgørelse, selvlede og oplevelse af at være anderledes og uelsket? Status quo på John Burroughs Junior High School var tilfældigvis jødisk, så jeg råbte Heil Hitler. Jeg kunne også finde på at sige Bomb Rusland, jeg hader JFK, fuck det liberale hegemoni. Men selvfølgelig har jeg aldrig hadet nogen, og de fleste af mine venner var jødiske. Men jeg blev endnu vildere. Mens jeg gik på Fairfax High School, var jeg en overgang medlem af det amerikanske nazistparti. Jeg malede hagekors på hundens vandskål. Jeg havde altid penge på lommen. Min far gav mig måske en 20-dollar-seddel til at købe ind for. I stedet stjal jeg maden og gav ham byttepenge tilbage. Jeg så Flygtningen i tv og dyrkede den nærmest kultisk. Hvis du har set den oprindelige serie, vil du vide, at den handler om sex og evigt fordrevne mænd og kvinder. De drikker highballs, ryger cigaretter, og syder af begær efter hinanden, og det gør de hver tirsdag aften kl. ti. Det var alt, hvad jeg ønskede.«du hævder at være uvidende om moderne popkultur, men det lader til, at du var meget optaget af den som stor dreng?»det var jeg, men dengang vidste jeg ikke, hvad det betød. Jeg havde en tvangsmæssig drift mod at læse krimier og se gangsterfilm og krimiserier på tv.«du har kaldt Dashiell Hammett for voldsomt stor, men Raymond Chandler for groft overvurderet hvorfor?»chandler skrev om den slags mænd, han ønskede at være. Hammett skrev om den slags mænd, han var bange for, at han var. Chandlers bøger er usammenhængende. Hammetts er sammenhængende. Hos Chandler kører alt på de sproglige wisecracks, på sammenligningerne, den konstante satire og iscenesættelsen af det ridderlige jeg. Hammett skriver om en mandeverden af løgnagtighed og grådighed. Hammett blev enormt vigtig for mig. Joseph Wambaugh blev også uhyre vigtig. Han er en tidligere politimand, hvis syn på L.A. er perfekt afstemt med mit. Jeg elskede også hurtighed, grimheden og de evigt ulykkelige skæbner hos James M. Cain den svimlende fornemmelse af, at dommedag er cool. Du har lige mødt kvinden i dit liv, I har kysset for første gang, og du er kun seks uger væk fra gaskammeret, du er fucked, men ør af lykke over det.«hvordan klarede du dig i gymnasiet?»jeg klarede mig elendigt, og jeg var ufatteligt sociopatisk. Som mange andre blev jeg forfærdet, da borgerrettighedsaktivister blev myrdet i Mississippi i 64, men i skolen lavede jeg bare sjov med det. Jeg vidste, det var forkert, men jeg var nødt til at være på forkant med begivenhederne. Du kan se det samme i mine bøger. Det er den reaktionære siden af mig ved siden af min kritik af autoriteter, af racisme og undertrykkelse. Men dengang havde jeg ikke nogen veludviklet social bevidsthed.«blev du student?»nej, jeg dumpede, og så blev jeg smidt ud. Jeg besluttede, at jeg i stedet ville søge ind i flåden, fordi jeg ville være sådan en, der sparker røv. Det havde jeg bestemt ikke i mig. Jeg havde ingen lyst til at komme til Vietnam, jeg tænkte aldrig på Vietnam. Jeg havde en vis lyst til at skyde med kanoner. Min fars helbred skrantede, han begyndte at få slagtilfælde og hjerteanfald, men gik Hæsblæsende og spændende nutids-fortids-krimi om det moderne Ukraine og lille Danmark. POLITIKEN Krimifan.dk Ambitionsniveauet er højt, og det indfries med et overskud, der lover godt for næste bog i serien. EKSTRA BLADET HØJSPÆNDT VIDENSKABSKRIMI AF STORTALENTET MICHAEL LYCKE En dansk forsker med speciale i livsforlængende teknikker dør under mystiske omstændigheder i sin strandvejsvilla.hvor tæt er forskningen på at finde nøglen til det evige liv? Og hvem er det, der er villige til at slå ihjel for at få del i den viden? Med De glemte piger har Sara Blædel for alvor skrevet sig ind i eliten af krimiforfattere her til lands. WEEKENDAVISEN BØRSEN POLITIKEN BERLINGSKE Dræbende applaus er en stort anlagt helaftens opera-krimi, entusiastisk fortalt og med en overdådighed af dramatiske virkemidler. JYLLANDS-POSTEN VINDER AF DEBUTANTPRIS I SVERIGE! Ninni Schulman tegner et levende portræt af miljøet i den midtsvenske by, og hendes personkarakteristikker er stærke. KRISTELIGT DAGBLAD Plottet i Pigen med sne i håret er spændende fra første til sidste side. FYENS STIFTSTIDENDE ROMAN FRA BESÆTTELSESTIDENS SIDSTE MÅNEDER Kriminalbetjent Poul Bjørner lever under jorden, og i løbet af foråret skærpes kampen mellem besættelsesmagten og modstandsbevægelsen. En en dag mærker Bjørner en pistol i nakken ledsaget af de skæbnesvangre ord: Hände hoch! People spress ArtPeople.dk