Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/50

2 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af DEU og Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet oktober Foto: Kenneth Jensen 2/50

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLEVÆSENET... 5 UDVIKLINGEN I CENTRALE INDIKATORER... 5 SAMMENFATTENDE VURDERING... 6 ANBEFALINGER TIL INDSATSOMRÅDER STATUS PÅ KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER... 7 LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE... 7 UDVIKLINGSPLANEN... 7 FOLKESKOLENS FORNYELSE FREDERIKSSUND... 8 SPROG OG LÆSNING... 8 SAMLEDE LÆSERESULTATER 1. TIL 4. KLASSETRIN... 9 LÆSERESULTATER FOR ELEVER MED DANSK SOM ANDET SPROG STAVERESULTATER 5. KLASSE LÆSERESULTATER 7. KLASSE ØVRIGE AKTIVITETER I KOMMUNEN VEDR. SPROG OG LÆSNING ELEVERNES TRIVSEL TRIVSEL I INDSKOLING TRIVSEL I 5. OG 8. KLASSE FORÆLDRETILFREDSHED RESULTATER FOR SKOLERNE RESULTATER FOR SFO ERNE RESULTATER FOR SPECIALSKOLERNE SKOLE-HJEM SAMARBEJDET ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU KARAKTERER NATIONALE TEST RAMMER FOR DEN ENKELTE SKOLE OG DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN KLASSER ELEVER ØKONOMI UNDERVISNINGSTIMER IKKE-LÆRERUDDANNEDE SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND DANSK SOM ANDETSPROG OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSE KLAGER SKOLEBESTYRELSERNES BEMÆRKNINGER TIL KVALITETSRAPPORTEN KONTAKTINFORMATION /50

4 Indledning Kvalitetsrapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Baggrunden for at indføre en kvalitetsrapport for folkeskolerne var at styrke Byrådets mulighed for at tage ansvar for folkeskolens drift og udvikling. I Frederikssund Kommune besluttede Opvækst- og Uddannelsesudvalget i 2008, at rapport og arbejdsproces skal kunne bruges både som internt og eksternt ledelses- og evalueringsredskab. Derfor blev kvalitetsrapporten i 2009 suppleret med en udviklingsplan for hver skole. I dette års rapport præsenteres hver skoles udviklingsplan sammen med skolens nøgletal, en beretning om sidste års indsatser og en sammenfattende vurdering. Målet med at inddrage flere elementer i arbejdet med udviklingsplanen er at sikre en tæt kobling til både datamateriale og erfaringer med tidligere års indsatser. Den fælles rapport omfatter ligesom tidligere år en vurdering af skolevæsenet og målinger af forældretilfredshed, elevtrivsel og faglige resultater. Dertil kommer beskrivelser af pædagogiske processer samt lovpligtige data vedr. rammerne for den enkelte skole og det samlede skolevæsen. Via udfordringsretten for statslige og lokale regler søgte Skoleafdelingen i 2009 Velfærdsministeriet om at udelade en række data, der ikke blev vurderet som relevante for skolernes virke, eller hvor validiteten af data ikke kunne sikres. De fleste dele af ansøgningen blev imødekommet, og det har betydet, at der i dette års fælles kvalitetsrapport er udeladt en række data, som var med i sidste års kvalitetsrapport. I sidste års fælles kvalitetsrapport var der et afsnit for sig om specialskolerne med beskrivelser og nøgletal. I dette års rapport er det ikke længere relevant, da specialskolerne ligesom folkeskolerne præsenteres for sig med vurdering, nøgletal, beretning og udviklingsplan. Og ligesom sidste år indgår specialskolerne heller ikke i rapportens fælles talmateriale om rammerne for skolen, da de adskiller sig så meget fra de almindelige folkeskoler, at det ikke giver mening. 4/50

5 Sammenfattende vurdering af skolevæsenet Kvalitet kan ikke måles. Vi kan måle på en række indikatorer, som samlet set kan give os et billede af kvaliteten men kvaliteten i sig selv kan ikke måles. Derfor er det i sig selv tilfredsstillende, at vi på en lang række områder nu er ved at opnå stabilitet i vores målemetoder således at vi begynder at fæste lid til vores målinger og endnu vigtigere bliver i stand til at sammenligne resultaterne med de målinger, vi har foretaget de tidligere år. Det er endvidere tilfredsstillende, at vi med den tilskæring af kvalitetsrapporten, som er foretaget i Frederikssund Kommune, nu har indikatorer der viser udviklingen i såvel faglige resultater, elevtrivsel, forældretilfredshed som ressourceanvendelse. Udviklingen i centrale indikatorer Faglige resultater De gode læseresultater i klasse er i år fastholdt. Frederikssund Kommune ligger lige under det nye landsgennemsnit i klasse og på landsgennemsnittet hvad angår 3. klasse. Læseresultatet for 4. klasse var med kun 66 % sikre læsere sidste år ikke tilfredsstillende. Derfor blev der gjort en særlig indsats, hvilket har betydet, at der nu er 70 % sikre læsere i 4. klasse. Læseresultatet for 7. klasse er sammenligneligt med landsnormen dog har Frederikssund færre i gruppen klart over middel, mens der er flere i midtergruppen. I forhold til staveresultaterne for 5. klasse er der sket en forbedring således at Frederikssund nu har færre i gruppen under middel og flere i gruppen middel og over middel. Samlet set ligger Frederikssund dog stadig under landsnormen. Afgangsprøveresultaterne for 2010 viste at Frederikssund Kommune lå over landsgennemsnittet i øvrige humanistiske fag og projekt mens resultaterne i dansk og sprog lå lige omkring landsgennemsnittet. I fagene matematik og naturfag lå Frederikssund Kommune under landsgennemsnittet. For stort set alle fagene var der sket en fremgang i forhold til året før. Resultaterne af afgangsprøverne for 2011 er generelt faldet i forhold til Vi har endnu ikke landsgennemsnittet, og disse er vigtige for at se om det skyldes, at opgaverne er blevet sværere sværhedsgraden svinger fra år til år eller om årsagerne skal søges hos os selv. Elevernes trivsel Elevtrivslen i indskolingen er steget lidt fra 8,4 til 8,5. Dette er dog stadig under landsgennemsnittet på 8,8, hvilket ikke er tilfredsstillende. Elevtrivslen for mellemtrin og overbygning er, efter at være steget sidste år, stagneret på 7,7 i årets undersøgelse. Elevtrivslen på mellemtrinnet ligger stadig under landsgennemsnittet på 8,0, hvilket ikke er tilfredsstillende. Forældretilfredshed Forældrenes tilfredshed med skolen fortsætter sin positive udvikling. På en skala fra 1 til 5 er forældrenes tilfredshed gået fra et gennemsnit på 3,7 i til 4,0 i for nu at placere sig på 4,1 i en klar positiv udvikling. Rammer og ressourcer Antallet af elever er gået ned fra 5027 til Det faldende elevtal har ikke resulteret i faldende klassekvotient. Denne ligger fortsat på 21,0. Andelen af elever i indskolingen, der går i SFO, er steget fra 94 % til 96 %. Undervisningsprocenten, det vil sige den andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning, er fortsat stigende. Således var den 34,6 % i , 35,2 % i og er i steget til 35,4 %. Tilsvarende er antal elever pr. lærer steget fra 10,6 over 11,5 til 12,0 fra 2008 til Endelig kan der noteres et fald i den gennemsnitlige udgift pr. elev fra kr. i 2009 til kr. i /50

6 Sammenfattende vurdering Den samlede tendens i målingerne er klar. I de år Frederikssund Kommune har eksisteret er det lykkedes at skabe en positiv udvikling i resultaterne på skolerne både hvad angår de faglige resultater indenfor læsning og stavning og hvad angår de faglige resultater i det hele taget målt ved afgangsprøverne. Det er sket samtidig med en positiv udvikling i elevernes trivsel og forældrenes tilfredshed, ligesom det er sket under en stram økonomistyring. Den positive udvikling skal ses i lyset af mange faktorer, herunder: Arbejdet med LP og en samlet systemisk tilgang til arbejdet med børn i såvel skole- som fritidsdel Arbejdet med at bruge udviklingsplanen som et systematisk evalueringsredskab, hvor vi tør sætte mål som kan måles og hvor vi tør sætte dem, så vi skal strække os for bare næsten at nå dem Arbejdet med at udvikle hensigtsmæssige strukturer indenfor specialundervisning og AKT Arbejdet med at lægge en kurs som fastholdes frem for at springe fra tue til tue i enkeltsager Arbejdet med at optimere skolestrukturen og dermed klassedannelsen Arbejdet med den pædagogiske opdatering Det er samtidig værd at bemærke, at selvom vi har nærmet os landsgennemsnittet på en række områder, og selvom vi visse steder også har overhalet landsgennemsnittet, så ligger vi på nogle felter stadig under. Der er umiddelbart ikke noget i vores demografi, der skulle kunne forklare, at niveauet på nogle områder ligger under landsgennemsnittet. Der er således stadig potentiale for forbedringer, og derfor er det helt afgørende, at skolerne fortsætter det målrettede arbejde med elevernes faglighed og sociale trivsel. At flytte skolen er en kæmpe opgave. Og i sidste ende er det kun den endelige aflevering i øjenhøjde mellem den enkelte medarbejder og den enkelte elev, der kan ændre resultater. Anbefalinger til indsatsområder Det anbefales, at det kommende års indsatsområde udelukkende koncentreres omkring de udviklingsprojekter, der indgår under fællesbetegnelsen Folkeskolens Fornyelse Frederikssund (FFF). Baggrunden for at igangsætte en stribe udviklingsprojekter på folkeskoleområdet er, at der på flere områder er behov for at udvikle og tilpasse både rammer og indhold til et samfund i stadig udvikling. Første fase af FFF er nu igangsat med nedsættelse af et antal projektgrupper, der i det kommende skoleår vil analysere de udfordringer, som skolen står overfor på udvalgte områder. Arbejdet skal munde ud i konkrete forslag til omstillinger og investeringer. Det forventes, at FFF bliver et flerårigt arbejde med løbende igangsættelse af initiativer foranlediget af projektgruppernes anbefalinger. 6/50

7 Status på kommunale indsatsområder På Byrådsmødet den 15. december blev Kvalitetsrapport behandlet og de anbefalede fælles indsatsområder blev besluttet. Der har derfor i det forgangne år været særligt fokus på LPmodellen, skolernes udviklingsplan samt en opstart af Folkeskolens Fornyelse Frederikssund. Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP) er en systematisk analysemodel, der på skolerne benyttes i det kollegiale samarbejde med det formål at skabe bedre undervisningsmiljøer. LP-modellen har gennem tre år været fælleskommunalt indsatsområde. Skoleåret var det sidste år af det planlagte LP-arbejde, hvor der blev samarbejdet med UCN (University College Nordjylland). I samarbejde med en LP-konsulent har der været igangsat en bred vifte af LPaktiviteter med det formål at uddanne og kvalificere de aktører i skolen, som arbejder med LP, og fremme samarbejdet mellem dem. På alle skoler er der foretaget 2. kortlægningsundersøgelse med det formål at undersøge udviklingen af undervisningsmiljøet på en lang række parametre i forhold til år 1 med LP. Skolerne melder langt overvejende om positive resultater. Ultimo 2011 ventes sammenfatningen af alle skolernes resultater offentliggjort. Evalueringen af et projekt, der havde til formål at undersøge betydningen af, at forældre bliver informeret om arbejdet med LP, har vist, at man opnår positive resultater herved, da forældrene rustes til bedre at kunne understøtte de positive processer. I arbejdes der videre med LP-arbejdets forankring i skolerne, så det får afgørende betydning for undervisningsmiljøet på alle skoler i Frederikssund Kommune. Den enkelte skoles arbejde med LP-modellen beskrives i skolens udviklingsplan. Udviklingsplanen For at kvalificere skolernes brug af udviklingsplanerne som evalueringsredskab har arbejdet med udviklingsplanerne været kommunalt indsatsområde i Fokus har været på brugen af udviklingsplanen som et ledelsesredskab til at prioritere og målrette skolernes indsats i det daglige arbejde. Det har desuden været væsentligt, at skolernes prioritering sker på baggrund af en mere systematisk opfølgning på tidligere indsatser. For at styrke udviklingsplanen som et internt udviklingsredskab afholdtes en temaformiddag, hvor to skoleevalueringskonsulenter fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) holdt oplæg for alle skoler om evaluering og brug af udviklingsplaner. Efterfølgende fik alle skoler hver især sparring af de to evalueringskonsulenter på deres udkast til udviklingsplan. Sparringen foregik på et møde, hvor to skoler deltog sammen med evalueringskonsulenterne samt en repræsentant fra skoleafdelingen. Der var stor tilfredshed med denne form, da skolerne fik meget konkret sparring i arbejdet med deres egen udviklingsplan. Samtidig viste der sig også en god effekt ved, at skolerne fik sparringen sammen med en anden skole, så de kunne hjælpe hinanden og dele erfaringer omkring arbejdet med udviklingsplan og indsatser. Skoleafdelingen har ligesom de foregående år afholdt et udviklingsmøde med hver enkelt skole, hvor vigtige data samt udviklingsplanen er blevet drøftet. Skabelonen, der anvendes til at lave udviklingsplanen, er blevet udviklet gennem de seneste år og har nu opnået en mere brugervenlig form. Det er vurderingen, at de enkelte planer bliver stadig mere skarpe og fokuserede - ligesom de er blevet mere anvendelige som redskab for den enkelte ledelse. Udviklingsplanen vil fremover ikke være et selvstændigt kommunalt indsatsområde, men indgår som en del af de indsatsområder, der er igangsat under FFF. 7/50

8 Folkeskolens Fornyelse Frederikssund I aftale om budget blev det besluttet, at der skulle igangsættes en række udviklingsprojekter med henblik på den fortsatte udvikling af skolevæsenet i kommunen under betegnelsen Folkeskolens Fornyelse Frederikssund (FFF). Arbejdet med FFF er kommet godt i gang. Skoleafdelingen har etableret en projektorganisation bestående af styregruppe, koordinationsgruppe, følgegruppe og projektgrupper. Der er oprettet projektgrupper indenfor følgende temaer: - styrkelse af almenområdet og inklusion - it/digitalisering - skolens resultater - klar til ungdomsuddannelse - afdelingsdifferentieret didaktik - dannelse - uddannelse af ledere og medarbejdere - skole-hjemsamarbejde I alt deltager 56 lærere, skoleledere, SFO-ledere, afdelingsledere, PPR-psykologer, konsulenter mv. i projektgrupperne. Alle grupperne er efter sommerferien gået i gang med at indhente viden om deres respektive områder og erfaringer gjort andre steder. På den baggrund udarbejder projektgrupperne analyser, som skal udmønte sig i en plan med forslag til omstillinger og forbedringer. 8/50

9 Sprog og Læsning I skoleåret er der blevet udført en fælles kommunal læse- og stavetestning jf. kommunens Tale-, sprog og læsepolitik. Testningen er én af de måder, man kan evaluere effekten af den daglige undervisning, og den bliver således brugt af elever, lærere, forældre og ledelsen på de enkelte skoler. Den fælles kommunale testning danner også udgangspunkt for læsekonsulentens evalueringssamtaler med de enkelte skoler. Her drøftes resultaterne og skolens udviklingsplaner på skriftsprogsområdet i et fremadrettet perspektiv. Samlede læseresultater 1. til 4. klassetrin Siden 2007, hvor elevernes læseresultater i hele kommunen blev samlet for første gang, har vi sammenlignet med det seneste landsresultat, som var fra I efteråret 2010 bidrog Frederikssund Kommune sammen med mange andre kommuner til, at der blev indsamlet et nyt landsgennemsnit. Det nye landsgennemsnit viser, at det ikke kun er i Frederikssund Kommune, at eleverne er blevet meget bedre læsere i de seneste år. Udvikling i gruppen af hurtige og sikre læsere (gruppe 1) for 1. til 4. klasse sammenlignet med landsgennemsnittet klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse DK 2010 Der vil forventeligt være variationer i resultaterne år for år, men på alle fire klassetrin er tendensen klar og viser, at eleverne i Frederikssund Kommune er blevet klart bedre læsere fra 2007 og frem til i dag. Skolerne i Frederikssund Kommune er meget forskellige i størrelse på nogle skoler er elevgrundlaget på en årgang 90 elever og på andre 12. Resultaterne er her opgjort i %, og man skal være opmærksom på, at resultaterne på skoler med få elever er meget påvirkelige overfor udsving. 9/50

10 Læseresultater klassetrin Læseresultaterne i 1. og 2. klasse ligger lige under det nye landsgennemsnit, selvom vi siden kommunalsammenlægningen i 2007 har set en gradvis forbedring af resultaterne på disse klassetrin. Det er fortsat vurderingen, at skolerne generelt har udviklet en kvalificeret og vidensbaseret begynderundervisning på 1. og 2. årgang. Flere skoler har ligeledes udviklet undervisningstilbuddet i 0. klasse til i højere grad at omfatte bogstaver, lyde samt direkte læsning og skrivning. Det forventes, at udviklingen i 0. klasserne vil have positiv indvirkning på læseresultaterne på de alleryngste klassetrin i de kommende år. Skoleledergruppen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Pædagogisk Center Frederikssund (PCF) har i fællesskab i efteråret 2011 udbudt en kursusrække for børnehaveklasselærere og dansklærere i indskolingen for at understøtte denne udvikling Læseresultater 1. klasse Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere 10/50

11 Læseresultater 2. klasse Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere På 3. klassetrin matcher resultaterne til fulde det nye landsresultat, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. Skolernes resultater er meget ensartede og viser, at 83 % af eleverne i Frederikssund har hurtige og sikre læsefærdigheder. Læseresultaterne på 3. klassetrin viser også, at skolernes indsats omkring læsning i indskolingen skaber elever, der er dygtige til at afkode tekster, dvs. omsætte bogstaver til lyd og ord. Netop denne basale afkodning er det nødvendige udgangspunkt for, at eleverne kan udvikle deres læseforståelse videre op gennem skoleforløbet Læseresultater 3. klasse Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere 11/50

12 Læseresultater og indsatser på 4. klassetrin I skoleåret har læsning i 4. klasse været et særligt fokusområde. I skoleåret opnåede kun 66 % af eleverne på 4. årgang hurtige og sikre læseresultater. Det har været et mål, at 70 % af eleverne skulle være sikre og hurtige læsere, svarende til landsgennemsnittet fra 2003, som vi har sammenlignet os med tidligere. På de fælles kommunale netværksmøder for læsevejledere har dette indsatsområde haft særlig vægtning, og skolernes læsevejledere har i deres indsats og vejledning haft særligt fokus på den fortsatte læseundervisning og læseudvikling på mellemtrinnet. Det, der kendetegner elevernes læseudvikling på dette tidspunkt er, at der nu ud over den basale afkodning af ord også stilles store krav til forståelsen. Indsatsen har haft den ønskede effekt, når man ser på det kommunale gennemsnit, der for 2011 præcis er 70 %, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. På landsplan er andelen af sikre og hurtige læsere imidlertid 72 % jf. det nye landsgennemsnit, så det er vigtigt, at der fortsat er opmærksomhed og indsats på området. PCF har understøttet udviklingen af den fortsatte læsning ved at udbyde kurser i faglig læsning, og disse kurser har haft rigtig god søgning. I foråret 2011 afholdt PCF i samarbejde med læsekonsulenten en fælles temadag med titlen Læsning i alle fag for skolernes læsevejledere og skolebibliotekarer. Temadagen mundende ud i mange konkrete tiltag og initiativer omkring den fortsatte læseudvikling og faglig læsning på skolerne. Temadagen følges op af en temaeftermiddag i skoleåret Læseresultater 4. klasse Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere 12/50

13 Læseresultater for elever med dansk som andetsprog Diagrammet viser læseresultaterne for elever med dansk som andetsprog på 4. årgang sammenlignet med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. Elever med dansk som andetsprog omfatter en meget lille gruppe svarende til ca. 2 % af kommunens elever på 4. klassetrin. Elever med dansk som andetsprog er kendetegnet ved at have de svageste sproglige og kulturelle forudsætninger for aktivt at interagere med en læsetest på dansk. Derfor er det ganske forudsigeligt, at klart færre elever i denne gruppe kan afkode teksterne med forståelse og blive sikre og hurtige læsere. Diagrammet siger ikke noget om, hvordan tosprogede elever generelt klarer sig i læsning på 4. klassetrin. 80 Elever med dansk som andet sprog - 4. klassetrin Dansk som 2. sprog Frs 2011 DK 2010 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere 13/50

14 Staveresultater 5. klasse Diagrammet nedenfor viser de seneste 3 års udvikling på staveområdet på 5. klassetrin i Frederikssund Kommune. Resultaterne varierer år for år. Andelen af elever i Frederikssund, der præsterer under middel er for stor, ligesom andelen af elever, der præsterer over middel stadig er for lille. Der har i skoleåret ved hjælp fra skolernes læsevejledere og dansklærere været øget fokus på staveundervisningen på mellemtrinnet, og man kan se tegn på, at indsatsen har båret frugt, når man sammenligner resultaterne fra i år med de tilsvarende resultater fra Indsatsen vil fremadrettet blive understøttet af kursusmuligheder i PCF regi for dansklærere omkring staveundervisning på mellemtrinnet. 60 Udvikling i staveresultater på 5. klassetrin Landsnorm Gruppe 1 = Over middel Gruppe 2 = Middel Gruppe 3 = Under Middel Der er en del variation i staveresultaterne på klasse- og skoleniveau som vist nedenfor. Mange skoler har sat ind med direkte og systematisk staveundervisning på mellemtrinnet med rigtig god effekt Staveresultater 5. klassetrin Gruppe 1: Over middel Gruppe 2: Middel Gruppe 3: Under middel 14/50

15 Læseresultater 7. klasse Den fælles kommunale læsetestning på 7. årgang består af flere delprøver. I dette diagram vises elevernes læseresultater i en faglig tekst (Råolie TL2) sammenlignet med det kommunale gennemsnit og den landsnorm, der er udarbejdet i forbindelse med testens tilblivelse. Sammenlignet med landsnormen har Frederikssund Kommune lidt færre elever i gruppe 1, men til gengæld har vi også færre elever i gruppe 4 og 5, som omfatter de svageste præstationer. Det forventes, at skolernes indsats omkring den forsatte læsning med forståelse på mellemtrin og i skolernes ældste klasser fortsættes. Indsatsen vil rumme alle fag og være fælles for alle skolernes lærere. Danmarks Lærerforening har investeret i den forsatte læseudvikling med projektet Vi læser for livet. Her er Jægerspris Skole blevet én af de 5 skoler i Danmark, der får mulighed for at trække på ekspertbistand til et omfattende og længerevarende projekt, mens andre skoler i kommunen har fået muligheder for at låne en ekspert for en eftermiddag. Den fortsatte læseudvikling får således stor bevågenhed på flere skoler, og det bliver vigtigt, at det gennem netværksmøder og lignende sikres, at den nye viden formidles og spredes til de øvrige skoler i kommunen. 80 Læseprøve 7. klassetrin Gruppe 1: Godt læsetempo, sikre resultater (Klart over middel) Gruppe 2: Langsomt læsetempo, sikre resultater Gruppe 3: Godt læsetempo, svingende resultater (Middel) Gruppe 4: Langsomt læsetempo, svingende resultater Gruppe 5: Svingende læsetempo, usikre resultater (Klart under middel) 15/50

16 Øvrige aktiviteter i kommunen vedr. sprog og læsning Tale-, sprog- og læsepolitik Kommunens tale-, sprog- og læsepolitik er efterhånden blevet implementeret og danner således grundlag for arbejdet med sprog og skriftsprog i kommunen. Skolerne er med læsevejlederne som omdrejningspunkt kommet langt i processen med at skabe deres egen handleplan for læsning og nogle skoler er endda gået så langt, at de har formuleret deres egen politik på området. Den fælles kommunale handleplan skal evalueres og revideres i januar/februar Videnscenter for tale, sprog og læsning Supportordningen fra Videnscenteret for tale, sprog og læsning på Ådalens Skole udvikles løbende, så den hele tiden tilpasser sig skolernes behov. Supportordningen kommer således i skoleåret til også at omfatte en del kursustilbud til elever i læsevanskeligheder. For elever på 2. til 3. klassetrin tilbydes en læseobs, der foregår på elevens egen skole, og for elever på 4. til 6. klassetrin udbydes et 10 ugers LIT- kursus (læse- og it-kursus) på Ådalens Skole. Sammenfatning Elevernes læseresultater har siden kommunesammenlægningen udviklet sig i en positiv retning, og det er vigtigt, at den gode udvikling fastholdes ved løbende at udvikle lærernes læsefaglige kompetencer ved hjælp af skolernes læsevejledere og kursusmuligheder. Målet vil være, at det kommunale gennemsnit på 1. og 2. årgang også kommer på højde med det nye landsgennemsnit fra Gennem de foregående år har elevernes læseresultater på 4. årgang givet anledning til bekymring. Denne bekymring resulterede i, at læsning i 4. klasse blev udvalgt som et kommunalt indsatsområde. De initiativer, der har været sat i værk i skoleåret har haft den ønskede effekt, så vi har nået målet om 70 % sikre og hurtige læsere, svarende til landsgennemsnittet fra Det er imidlertid vigtigt, at det gode arbejde med læseudviklingen fortsættes og videreudvikles, så vi i fremtiden også på 4. årgang får en lige så stor andel af hurtige og sikre læsere, som landsgennemsnittet 2010 dvs. 72 %. Den kommunale indsats omkring læsning har således to primære omdrejningspunkter. En videreudvikling af den tidligste læseundervisning bl.a. i 0. klasse og den fortsatte læseundervisning med direkte undervisning i læseforståelse i alle fag på mellemtrin og i overbygning. 16/50

17 Elevernes Trivsel Elevernes trivsel måles ved Termometer -undersøgelsen. Undersøgelsen tilbydes af Dansk Center for Undervisnings Miljø (DCUM), der er et gratis spørgeskema- og benchmarking program, som er med til at kortlægge den enkelte skoles undervisningsmiljø. Skolerne har selv mulighed for at udvælge emner indenfor rammerne af skemaet og således målrette spørgsmålet til den enkelte skole. Med baggrund i resultaterne har skolerne mulighed for at iværksætte indsatser og udvælge områder med ekstra fokus. Skolerne i Frederikssund Kommune skal måle elevernes trivsel på 2., 5. og 8. klassetrin, men mange skoler vælger at gennemføre undersøgelsen på alle klassetrin for at få et bredt grundlag for at tage hånd om alle klassers trivsel og miljø. Termometerundersøgelsen faldt i 2010 sammen med den kortlægningsundersøgelse, som skolerne skulle foretage i forbindelse med LP-arbejdet. Derfor er der skoler, som har valgt ikke at gennemføre Termometerundersøgelsen, da de to undersøgelser indholdsmæssigt lægger sig tæt op af hinanden. Som tidligere år er det kun muligt at benchmarke skolerne, når der som minimum har været 20 besvarelser på en årgang, og minimum 5 elever for hvert hold. Benchmarkingen af skolernes resultater er foretaget på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. LP-kortlægningen og minimumskravene for undersøgelsen medfører i dette års undersøgelse, at der er flere skoler end tidligere, som ikke har resultater for den generelle trivsel på de udvalgte årgange. Trivsel i indskoling Resultaterne for den generelle trivsel i indskolingen viser, at kommunegennemsnittet ligger på 8,5 hvilket er en lille stigning i forhold til 8,4 ved sidste års undersøgelse. Da landsgennemsnittet er steget fra 8,7 i 2009 til 8,8 i årets undersøgelse ligger Frederikssund Kommune stadig under dette. 10 9,5 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 Generel trivsel - Indskoling /50

18 Trivsel i 5. og 8. klasse For 5. og 8. klasserne ligger gennemsnittet på 7,7, hvilket er det samme som sidste år. Landsgennemsnittet ligger for tredje år i træk på 8,0. 8,5 Generel trivsel - 5. og 8. klasse 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5, /50

19 Forældretilfredshed Spørgeskemaet, som forældrene besvarer, revideres hvert år af afdelingen for dokumentation, evaluering og udvikling (DEU) i samarbejde med en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole, SFO og klub. Samtidig har alle skoler og SFO er, som en del af undersøgelsen, mulighed for at stille 5 spørgsmål, som kun deres forældre får, og som kan give dem forældrenes mening om fx særlige tilbud eller indsatser på skolen/sfo en. I forældretilfredshedsundersøgelsen for 2010 benyttede fire skoler og en enkelt SFO sig af den mulighed. Efter den første tilfredshedsundersøgelse i skoleåret blev tidspunktet for undersøgelsen rykket, og den næste forældretilfredshedsundersøgelse blev derfor først foretaget i skoleåret Derfor springer resultaterne fra 2007 og 2009, og når man sammenligner resultaterne fra 2007 med de senere år, skal der tages højde for, at nogle skoler havde en meget lav svarprocent i Ligesom i 2009 blev forældretilfredshedsundersøgelsen i 2010 lanceret via ForældreIntra, så forældrene blot skulle åbne et dokument på ForældreIntra, klikke på et link ud for deres barns navn, og derigennem besvare spørgeskemaet. Ud over at besvare spørgsmål om tilfredsheden på skoleområdet besvarer forældrene også spørgsmål om deres tilfredshed med SFO (0.-3. klasse) og klub (4.-7. klasse). Resultaterne for klubberne bliver behandlet af fællesklubledelsen og de enkelte klubber mens de overordnede resultater for skoler og SFO'er bliver præsenteret her. Resultater for skolerne Hver skole har modtaget en rapport med egne resultater, som i forbindelse med arbejdet med kvalitetsrapporten er blevet drøftet på skolerne i de relevante fora. Svarprocent I alt 1851 forældre har besvaret spørgeskemaet - svarende til 35,8 % af de forældre, der havde mulighed for at svare på undersøgelsen. Der er således sket en positiv stigning i besvarelsesprocenten fra 2009 til 2010 på knap 6 procentpoint. Der er dog stadig forskelle på de enkelte skolers svarprocenter med den højeste svarprocent på 59 %, og den laveste på 25 %, men generelt må det konkluderes, at alle skoler har løftet deres svarprocent markant over de sidste par år. Det store antal samlede besvarelser giver et sikkert billede af den samlede forældretilfredshed med Frederikssund Kommunes folkeskoler. Der er dog enkelte skolers svarprocent, der stadig er for lav til at svarene giver et sikkert billede af forældretilfredsheden på skolen. 70 Svarprocent skoler /50

20 Generel tilfredshed med skolen Resultaterne tager udgangspunkt i en skala, hvor 5 er meget tilfreds, 4 er tilfreds, 3 er hverken utilfreds eller tilfreds, 2 er utilfreds og 1 er meget utilfreds. Når forældrenes tilfredshed er blevet højere vil det faktiske tal i tabellen også være blevet højere. På de fleste skoler er den generelle tilfredshed med skolen steget, og gennemsnittet for den generelle tilfredshed blandt alle skolerne er steget fra 3,96 i 2009 til 4,05 i Det svarer til, at 81 % i 2010 var tilfredse eller meget tilfredse med skolen. 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Generel tilfredshed med skolen Forslag til forbedringer af skolen Forud for forældretilfredshedsundersøgelsen fra 2010 var det af skoleledergruppen besluttet, at forældrene ikke skulle have mulighed for at komme med generelle kommentarer, da mange af kommentarerne ikke var brugbare eller omhandlede personlige konflikter. I stedet havde forældrene mulighed for at prioritere 5 forskellige tiltag, der kunne øge deres samlede tilfredshed. De mulige tiltag var defineret ud fra de temaer, der var gennemgående fra sidste års kommentarer. Det er tydeligt i forældrenes prioritering af tiltag, at det er elevernes faglige udfordringer, som vægtes højest. Mere motion er det tiltag, som forældrene prioriterer som det næstvigtigste. 5,00 4,00 3,00 2,00 Forældrenes prioritering af de 5 tiltag (optællingen er udregnet ud fra en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst) 2,28 2,69 4,25 2,71 3,07 1,00 0,00 Mere information på ForældreIntra Mere fokus på sund kost Mere fokus på elevernes faglige udfordringer Renere toiletter Mere motion 20/50

21 Resultater for SFO erne Hver skole har modtaget en rapport med egne SFO-resultater, som i forbindelse med arbejdet med kvalitetsrapporten er blevet drøftet i de relevante fora. Svarprocent I alt 910 forældre har besvaret SFO-spørgsmålene. Det svarer til en gennemsnitlig svarprocent på 44,4 %, hvilket er et flot resultat i forhold til svarprocenten på 34,8 % ved foregående års undersøgelse Svarprocent SFO Generel tilfredshed med SFO en Resultaterne tager udgangspunkt i en skala, hvor 5 er meget tilfreds, 4 er tilfreds, 3 er hverken utilfreds eller tilfreds, 2 er utilfreds og 1 er meget utilfreds. Den generelle tilfredshed med SFO en på kommuneplan ligger på 3,76 for 2010, hvilket er helt det samme som for Gennemsnittet dækker dog over store lokale udsving på SFO erne. 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Generel tilfredshed med SFO'en /50

22 Resultater for specialskolerne Den årlige forældretilfredshedsundersøgelse gennemføres i en tilpasset form på Gyldenstenskolens fire afdelinger og på Skolen ved Kæret. De forældre som har opgivet en e- mailadresse til skolen, fik link til det elektroniske spørgeskema tilsendt direkte i en , mens andre forældre fik udleveret skemaet i papirform. Svarprocent Begge specialskoler har en meget høj svarprocent, der vidner om et stort forældreengagement. På Skolen ved Kæret har 63 % af forældrene svaret på undersøgelsen, hvilket er en stigning 15 procentpoint i forhold til året før. Den høje svarprocent på specialskolerne formodes at hænge sammen med, at langt de fleste forældre får linket til undersøgelsen sendt direkte til deres personlige . Svarprocent specialskoler Skolen ved Kæret 49 Gyldenstenskolen Generel tilfredshed med skolen Der er generelt stor tilfredshed med specialskolerne. På Skolen ved Kæret var 84 % meget tilfredse eller tilfredse og på Gyldenstenskolen var det samme tal 82 %. Generel tilfredshed med specialskolen på en skala på 1-5, hvor 5 er bedst 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 3,67 4,00 4,26 4,15 4,00 4,2 Gyldenstenskolen Skolen ved Kæret Generel tilfredshed med SFO en på Skolen ved Kæret Af de to specialskoler er det kun Skolen ved Kæret, der har sin egen SFO-afdeling, hvor størsteparten af eleverne fortsætter deres dag efter endt skoletid. Tilfredshedsundersøgelsen viser, at 88 % af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med SFO en. 22/50

23 Skole-hjem samarbejdet Resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at der er sket en stigning i forældrenes tilfredshed med skole-hjem samarbejdet. 81 % af forældrene er tilfredse med skole-hjem samarbejdet, og det samme tal i sidste års undersøgelse var 78 %. Det samme gælder forældrenes dialog med lærerne. 80 % af forældrene har en god dialog med barnets lærere, hvor det samme tal for 2009 var 77 %. Ikke overraskende prioriterer forældrene deltagelse i skole-hjemsamtaler højest. 99 % af forældrene deltager altid eller som regel ved skole-hjem samtaler. Det tilsvarende tal for forældremøder er 97 % og for fællesarrangementer på skolen 93 %. Jeg deltager som forældre ved Altid Som regel Af og til Aldrig forældremøder 74 % 23 % 2 % 0 % skole-hjem samtaler 95 % 4 % 0 % 0 % fællesarrangementer på skolen 47 % 46 % 7 % 0 % Næsten alle forældre bruger ForældreIntra mindst en gang om ugen. Kun 2 % af forældrene bruger det sjældnere end en gang om ugen. Jeg bruger ForældreIntra Procent Dagligt 39 % Flere gange om ugen 47 % Mindst en gang om ugen 12 % Sjældnere end en gang om ugen 2 % Næsten aldrig 0 % 23/50

24 Elevernes faglige niveau Karakterer Afgangskarakterer for 9. klasse vises i nedenstående diagrammer for 3 år i fagene dansk - samlet og matematisk - samlet, og for faggrupperne sprog, naturfag, de humanistiske fag samt projekt. Som noget nyt fremgår der også et landsgennemsnit i alle diagrammer for skoleårene og Desværre kan Uni-C først offentliggøre landsgennemsnittet for skoleåret i løbet af efteråret. Skolernes resultater er meget forskellige, og med markante udsving fra år til år. Generelt kan der noteres et fald i kommunegennemsnittet i forhold til sidste år. Resultaterne i matematik skiller sig ud, som det eneste område, hvor gennemsnittet er faldet til under niveauet i I de andre fag er faldet mindre og niveauet er stadig højere end gennemsnittet for 2 år siden. Landsgennemsnittet for vil give yderligere information om der er tale om generelt sværere prøver eller om årsagen til nedgangen i karaktererne skal findes i kommunen. Karaktererne indgår på de enkelte skoler som en del af skolens resultater. Skolernes opmærksomhed på resultaterne kan medvirke til, at skolerne igangsætter særlige indsatser omkring fag, hvor skolens resultater ikke er tilfredsstillende. På samme måde indgår skolernes resultater i det udviklingsmøde som Skoleafdelingen afholder med skolerne. 9. klasse 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 Karakterer 9. klasse afgangsprøve - dansk samlet 2008/ / / /50

25 8,00 Karakterer 9. klasse afgangsprøve - matematik samlet 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 4,50 4, / / /2011 9,00 Karakterer 9. klasse afgangsprøve - øvrige humanistiske fag 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1, / / / /50

26 9,00 Karakterer 9. klasse afgangsprøve - projekt 8,50 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 4,50 4, / / /2011 9,00 Karakterer 9. klasse afgangsprøve - sprog samlet 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3, / / / /50

27 9,00 Karakterer 9. klasse afgangsprøve - naturfag 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3, / / / klasse Der foreligger i år kun karakterer fra Marbækskolen, hvor 10. klasses tilbuddet i Frederikssund Kommune var samlet. Der ses en forbedring i alle fag på nær matematik i forhold til resultaterne fra KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 10. KLASSE 2008/ / /2011 Dansk - samlet Falkenborgskolen 5,13 4,89 Marbækskolen 5,69 7,39 7, / / /2011 Matematik - samlet Falkenborgskolen 5,13 5,98 Marbækskolen 3,11 6,03 5, / / /2011 Sprog - samlet Falkenborgskolen 5,45 6,58 Marbækskolen 7,52 5,55 6, / / /2011 Fysik/kemi Falkenborgskolen 5,43 4,75 Marbækskolen 6, / / /2011 Obligatorisk opgave Falkenborgskolen 6,35 7,56 Marbækskolen 5,25 7,21 7,82 Kilde: Tabulex Nationale test Resultaterne af de nationale test er efter folkeskolelovens 55b fortrolige. Testresultaterne vil derfor blive forelagt Byrådet på et lukket møde, hvor et notat vil blive omdelt. 27/50

28 Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen Klasser KLASSETRIN 2008/ / /2011 Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby skole Skuldelev skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kilde: Uni-C 5. september tal ANTAL SPOR PR. KLASSETRIN 2010/2011 (ekskl. specialklasser) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby skole Skuldelev skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kilde: Tabulex 28/50

29 Elever ANTAL ELEVER (ekskl. specialklasser) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby skole Skuldelev skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Antal elever i alt Kilde: Uni-C 5. september tal ELEVER FRA KLASSE INDMELDT I SFO Byvangskolen 80% 82% 92% Falkenborgskolen 99% 101% 101% Ferslev Skole 100% 103% 101% Græse Bakkebyskolen 98% 99% 102% Jægerspris skole 97% 93% 92% Lindegårdskolen 82% 83% 83% Marbækskolen 92% 84% 92% Marienlystskolen 96% 99% 99% Oppe Sundby skole 94% 97% 97% Skuldelev skole 97% 94% 97% Solbakkeskolen 95% 96% 96% Åbjergskolen 97% 98% 99% I alt for kommunen 94% 94% 96% Kilde: Tabulex & KMD Institution, tal pr. 1. januar Note: Nogle skoler kommer over 100 % i indmeldte i SFO, der går i kl. Dette skyldes plejebørn eller ældre børn der går i SFO'en. 29/50

30 GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT Ekskl. specialklasser Byvangskolen 21,2 21,9 21,5 Falkenborgskolen 19,9 19,9 18,4 Ferslev Skole 13,6 14,9 17,4 Græse Bakkebyskolen 22,2 22,6 24,3 Jægerspris skole 21,6 22,6 22,2 Kingoskolen 22,9 24,5 24,6 Lindegårdskolen 21,1 21,1 22,9 Marbækskolen 20,5 20,7 21,8 Marienlystskolen 19,4 19,4 20,8 Oppe Sundby skole 23,4 25,1 22,3 Skuldelev skole 16,5 17,9 17,3 Solbakkeskolen 17,3 17,6 17,6 Åbjergskolen 21,5 24,8 22,5 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 20,1 21,0 21,0 Note: Tabulex & Uni-C 5. september tal ANTAL ELEVER PR. LÆRER (ekskl. specialklasser og enkeltintegrerede elever) Byvangskolen 11,0 12,3 12,5 Falkenborgskolen 10,8 10,9 10,7 Ferslev Skole 7,4 8,9 10,0 Græse Bakkebyskolen 11,4 13,0 13,6 Jægerspris skole 10,9 12,4 12,4 Kingoskolen 10,8 10,4 11,9 Lindegårdskolen 10,5 12,2 13,6 Marbækskolen 11,9 12,6 12,7 Marienlystskolen 10,5 11,7 12,3 Oppe Sundby skole 12,9 13,2 13,1 Skuldelev skole 8,4 10,6 13,6 Solbakkeskolen 11,0 10,3 9,1 Åbjergskolen 10,2 10,5 10,8 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 10,6 11,5 12,0 Note: Uni-C 5. september tal 30/50

31 Økonomi Udgiften pr. elev er opdelt efter hvilke klassetrin der findes på den enkelte skole. Dette giver en bedre mulighed for at sammenligne tal mellem skoler der ligner hinanden. Det samlede gennemsnit for Frederikssund Kommunes folkeskoler er faldet lidt i forhold til sidste år og ligger nu på niveau med udgiftsniveauet for UDGIFT PR. ELEV I HENHOLD TIL KOMMUNENS REGNSKAB Inkl. regnskabskorrektioner og korrektioner for specialklasserækker klasse Byvangskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Lindegårdskolen Skuldelev skole /10. klasse Falkenborgskolen Jægerspris skole Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby skole Solbakkeskolen Åbjergskolen klasse Kingoskolen Gennemsnit for kommunens folkeskoler Kilde: Budget og Analyse, regnskabstal i kr. Note til tabellen: Referere til gruppe i regnskabet og er således udtryk for skolens totale driftudgift pr. elev inkl. korrektioner 31/50

32 Undervisningstimer Andelen af lærernes arbejdstid, som bliver anvendt til undervisning stiger for andet år i træk dog meget lidt i forhold til niveauet sidste år. Gennemsnittet for kommunen ligger nu på 35,4 %. ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID ANVENDT TIL UNDERVISNING % 2008/ / /2011 Byvangskolen 34,9 37,3 34,9 Falkenborgskolen 33,1 35,7 35,1 Ferslev Skole 34,6 35,0 37,4 Græse Bakkebyskolen 36,0 39,5 36,1 Jægerspris skole 35,9 36,4 35,7 Kingoskolen 35,0 34,3 35,0 Lindegårdskolen 35,9 35,9 36,7 Marbækskolen 33,9 33,9 35,0 Marienlystskolen 33,6 35,2 35,1 Oppe Sundby skole 33,6 33,7 33,7 Skuldelev skole 31,9 32,0 32,1 Solbakkeskolen 35,9 35,6 35,3 Åbjergskolen 35,0 33,3 38,1 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 34,6 35,2 35,4 Landsgennemsnit - arbejdstidsaftale ,7 35,9 Kilde: Uni-C Note: Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning er beregnet på baggrund af tiden brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning og individuel tid. Ikke-læreruddannede Andelen af ikke-læreruddannede medarbejdere i skolerne falder for andet år i træk og er nu nede på 7,7 % af antal årsværk på skolerne. Af de 7,7 % er knap 43 % i gang med en lærer- eller merituddannelse. UNDERVISNING AF IKKE-LÆRERUDDANNEDE MEDARBEJDERE (i procent af antal årsværk på skolen) Byvangskolen 11,5 7,2 4,3 Falkenborgskolen 0,0 3,0 4,7 Ferslev Skole 12,5 5,2 0,0 Græse Bakkebyskolen 1,2 4,0 19,2 Jægerspris skole 13,0 9,7 8,2 Kingoskolen 5,9 4,8 7,8 Lindegårdskolen 8,0 7,8 10,0 Marbækskolen 15,0 15,2 17,0 Marienlystskolen 7,9 4,5 5,0 Oppe Sundby skole 17,0 12,0 3,0 Skuldelev skole 30,1 20,1 x Solbakkeskolen 5,0 9,0 4,4 Åbjergskolen 4,5 10,8 8,8 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 10,1 8,7 7,7 Kilde: Indberetning fra skolerne 32/50

33 ANTAL IKKE-UDDANNEDE I GANG MED LÆRER- ELLER MERITLÆRERUDDANNELSE i % Byvangskolen 3,9 50,0 100,0 Falkenborgskolen 0,0 100,0 0,0 Ferslev Skole 33,0 0,0 0,0 Græse Bakkebyskolen 1,3 0,0 40,0 Jægerspris skole 55,5 46,6 37,1 Kingoskolen 50,0 50,0 80,0 Lindegårdskolen 66,0 33,0 50,0 Marbækskolen 82,0 75,0 87,5 Marienlystskolen 66,0 0,0 0,0 Oppe Sundby skole 83,0 100,0 100,0 Skuldelev skole 46,0 27,2 x Solbakkeskolen 100,0 0,0 0,0 Åbjergskolen 28,6 30,0 21,0 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 47,3 39,4 43,0 Kilde: Indberetning fra skolerne 33/50

34 Specialpædagogisk bistand På skoleområdet har den specialundervisningsmæssige bistand i skoleåret været præget af forberedelserne til den proces, der skal ændre og styrke inklusionen i Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund (FFF). En ændring i organisationen omkring Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og kommunens specialtilbud på både dagtilbuds- og skoleområdet har ligeledes præget skoleåret. Tidligere var PPR og specialtilbud for børn og unge organiseret som et særligt chefområde. Dette område er nu nedlagt som selvstændigt område, og specialinstitutionerne er flyttet til chefområderne for henholdsvis dagtilbud og skole. Da PPR betjener begge disse områder, fungerer PPR nu som en selvstændig stabsfunktion direkte under direktøren for Opvækst og Uddannelse. Besparelser og strukturændringer har givet en vis usikkerhed omkring organiseringen af den fremtidige specialpædagogiske bistand. Igangsættelsen af Folkeskolens Fornyelse Frederikssund i skoleårets slutning har nu givet et rum for de tanker og ideer, der hele tiden er i gang hos de, der arbejder med børn og unge. Og man kan nu se frem til et skoleår, hvor disse tanker og ideer kan blive vendt grundigt og ende op med en konstruktiv fornyelse og en fælles retning for de kommende års skoletænkning i Frederikssund. De igangværende tiltag på specialområdet med fokus på især LP og inklusion fortsætter. Inklusion har mange facetter, der alle retter sig imod at bevare eleven i eller så tæt på grundskolen som muligt. En af dem er at lave tilbud for børn med vidtgående undervisningsbehov i egen kommune frem for at sende dem med taxa til tilbud i andre kommuner. Her er der på Gyldenstenskolen oprettet et kommunalt tilbud kaldet Knasten for børn med svær autisme. Dette tiltag søger at mindske antallet af børn med disse vanskeligheder, der skal sendes langt væk fra deres øvrige sociale relationer. AKT-konsulenten er blevet en del af PPR og indgår sammen med den øvrige gruppe af PPRkonsulenter. Konsulenterne arbejder dels med enkeltsager i samarbejde med andre PPR medarbejdere dels med at udvikle og gennemføre mere generelle tiltag på dagtilbuds- og skoleområdet i samarbejde med de respektive afdelinger på området. AKT (Adfærd Kontakt Trivsel) På AKT-området har der i skoleåret været fokus på kompetenceudvikling for AKTlærerne på kommunens skoler. Der har været iværksat en kommunal efteruddannelse for AKTlærerne, hvor det overordnede mål har været at styrke skolernes mulighed for at håndtere og inkludere elever med udfordringer indenfor AKT-området. Uddannelsen blev afholdt lokalt i kommunen og gennemført af Professionshøjskolen UCC. Indholdet på uddannelsen bestod af et pædagogisk diplommodul i specialpædagogik på 40 lektioner. På uddannelsen var alle skoler repræsenteret med mindst en deltager, og 19 ud af de 28 deltagere gik til eksamen. En anden måde at kvalificere AKT-området på er gennem det etablerede AKT-netværk, som består af en eller flere AKT-lærere fra hver skole. Formålet med netværket er, ved hjælp af erfaringsudveksling og vidensdeling, at styrke kvaliteten i AKT-arbejdet på skolerne, så skolerne i højere grad kan håndtere elever i vanskeligheder i en inkluderende praksis. I skoleåret har der været afholdt 4 møder i netværket. Efter ønske fra AKT-lærerne er der for det kommende skoleår etableret mulighed for supervision i AKT-netværket. Supervision skaber rammer for fælles refleksion, hvilket styrker deltagernes mulighed for at gøre brug af hinandens erfaring. På den måde kan brugbar viden forplante sig fra skole til skole. Samtidigt styrker supervision deltagernes kommunikative kompetencer, og da samarbejde er en stor del af AKT-lærernes arbejde, er gode kommunikative kompetencer af stor betydning. En PPR-psykolog og AKT-konsulenten varetager supervisionen i AKT-netværket. I skoleåret har der desuden været iværksat en evaluering af AKT-notatet fra 2009, som er grundlaget for AKT-arbejdet på kommunens skoler. Evalueringen tog udgangspunkt i en 34/50