BETÆNKNING KØB PÅ AFBETALING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING KØB PÅ AFBETALING"

Transkript

1 BETÆNKNING OM KØB PÅ AFBETALING AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIET NEDSATTE UDVALG TIL OVERVEJELSE AF ÆNDRINGER I LOV NR. 244 AF 8. MAJ 1917 OM KØB PÅ AFBETALING J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1950

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side I. Udvalgets nedsættelse 5 II. Indledning 8 1. Afbetalingshandelens omfang 8 2. Kritik og vurdering af afbetalingssystemet 9 3. Forslag til afhjælpning af mangler ved afbetalingssystemet 13 a. Undtagelse af visse arter af varer og varer under en vis værdi fra afbetalingslovens område 14 b. Fastsættelse af en mindstegrænse for udbetalingen ved købets indgåelse c. Indskrænkning af adgangen til at indgå aftale om køb på afbetaling ved agenter, der foretager personlig henvendelse til køberen 19 d. Ændring af reglerne om påtale af strafbare dispositioner over genstande, som er købt på afbetaling 23 III. Lovudkast 27 IV. Bemærkninger til lovudkastet 30 V. Bilag. Fuldstændig lovtekst til de danske, finske, norske og svenske love om køb på afbetaling, efter at ændringsforslagene er indarbejdet 52

4

5 Udvalgets nedsættelse. Under 19. september 1938 nedsatte justitsministeriet et udvalg med den opgave at overveje spørgsmålet om ændringer i lov nr. 244 af 8. maj 1917 om køb på afbetaling, derunder om undtagelse af visse arter af varer og af varer under en vis værdi fra lovens område, om fastsættelse af en mindstegrænse for udbetalingen ved købets indgåelse, om ændring af reglerne om påtale af strafbare dispositioner over genstande, som er købt på afbetaling, om udvidelse af lovens område til at omfatte alle afbetalingskøb uden hensyn til købesummens størrelse, om indførelse af bestemmelser om adgangen til at beregne renter af købesummen og om forening af flere afbetalingskøb. Som formand beskikkedes landsdommer, nu højesteretsdommer A. Drachmann Bentzon, og til at indtræde som medlemmer udnævntes: dommer K. Sinding og ekspeditionssekretær i justisministeriet, kst. landsdommer Hugo Berning, repræsenterende justisministeriet. ekspeditionssekretær i handelsministeriet K. Skat Rørdam, repræsenterende ministeriet for handel, industri og søfart. købmand A. S. H. Jeppesen, repræsenterende De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, vinhandler Chr. Gyldenslette, repræsenterende De danske Handelsforeningers Fællesorganisation, fabrikant Knud Møller med sekretær i Industrirådet cand jur. Johannes Hansen som suppleant, repræsenterende Industrirådet, fuldmægtig Poul Marstrand, repræsenterende Fællesoreprajsentationen for dansk Haandværk og Industri, grosserer Rudolf Schmidt med købmand Andr. Mathiesen som suppleant, repræsenterende Provinshandelskammeret og Grosserer-Societetets Komité, direktør, gårdejer N. C. Poulsen, repræsenterende Landbrugsrådet, borgerrepræsentant fru Martine Bjørneboe, repræsenterende Dansk Kvindesamfund, og folketingsmand, landsretssagfører Fr. Dalgaard, repræsenterende Arbejderbevægelsens Erhvervsraad. Til at fungere som sekretær for udvalget beskikkede justitsministeriet sekretær i justitsministeriet, nu byretsdommer A. Smith. Lov om køb på afbetaling er fremgået som et af resultaterne af det samarbejde, der blev indledet i 1901 mellem Norge, Sverige og Danmark med det formål at tilvejebringe

6 6 en fælles lovgivning med hensyn til visse dele af obligationsretten. Tilsvarende love er gennemført i Sverige den 11. juni 1915 og i Norge den 21. juli Sidstnævnte lov er på nogle punkter ændret den 29. maj For Finlands vedkommende er afbetalingskøbet blevet reguleret ved en lov af 30. november 1933, der bygger på lignende principper som de andre nordiske love. Det blev af justisministeriet ved udvalgets nedsættelse tilkendegivet, at man til sin tid skulle optage drøftelser med repræsentanter for de andre nordiske lande for at koordinere arbejdet med en revision af afbetalingslovgivningen. Udvalget trådte straks i arbejde og afholdt i nogle møder, på hvilke man indledningsvis drøftede de foreliggende spørgsmål, hvorhos man fremskaffede et statistisk materiale dels fra dommer- og politikontorer, dels gennem udsendelse af et antal spørgeskemaer til firmaer, der formodedes at drive salg på afbetaling. På grund af krigens udbrud og den derefter følgende tyske besættelse af Danmark måtte arbejdet imidlertid stilles i bero. Men i 1946 blev der ført forhandlinger mellem justitsministrene i Danmark, Norge og Sverige om fortsættelse af arbejdet med hensyn til lovgivning på civilrettens område, og på et justitsministermøde i Oslo i november måned 1946 enedes man om at søge arbejdet vedrørende en revision af afbetalingslovgivningen fremmet hurtigst muligt, således at der ligesom tidligere i de enkelte lande skulle udnævnes nationale kommissioner, som skulle træde i forbindelse med hinanden og søge at opnå såvidt muligt ensartede tekster i de forskellige lande. Ved skrivelse af 17. maj 1947 anmodede justitsministeriet udvalget om at genoptage arbejdet, idet ministeriet samtidig rekonstruerede udvalget, der nu fik følgende sammensætning: 1. Højesteretsdommer A. Drachmann Bentzon, formand, 2. professor ved Aarhus Universitet, dr. jur. Knud Illum, næstformand. 3. byretspræsident Jørgen Jensen, 4. ekspeditionssekreætr, nu kontorchef i justitsministeriet Hans Topsøe-Jensen (justitsministeriet), 5. kontorchef Ejnar Kryger, senere afløst af ekspeditionssekretær J. Worm, senere afløst af fuldmægtig Knud Agbo (handelsministeriet), 6. kontorchef, nu direktør, dr. phil. og cand. jur. Bent Schultzer (De samvirkende Købmandsforeninger), 7. vinhandler Chr. Gyldenslette (De danske Handelsforeningers Fællesorganisation), 8. fabrikant Knud Møller (Industrirådet), 9. direktør, gårdejer N. C. Poulsen, senere afløst af gårdejer, kreditkassedirektør Aksel Jensen (Landbrugsrådet), 10. fru Ingrid Larsen (Dansk Kvindesamfund), 11. folketingsmand, nu direktør, landsretssagfører Fr. Dalgaard (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), 12. kontorchef, nu direktør, cand. jur. Erik Hansen (Fællesrepræsentationen for dansk Håndværk), 13. direktør Anker Holm (Provinshandelskammeret og Grosserer-Societetets Komité) og 14. byretsdommer A. Smith, der tillige fortsat skulle fungere som udvalgets sekretær.

7 Der blev derefter af den danske regering rettet henvendelse til regeringerne i Finland, Island, Norge og Sverige om at deltage i det fælles nordiske samarbejde angående revision af afbetalingslovgivningen. De finske, norske og svenske regeringer erklærede sig villige hertil, medens den islandske regering uanset dens store interesse for sagen ikke fandt det muligt at sende en repræsentant til deltagelse i arbejdet. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at det for udvalget er oplyst, at der i Island ikke findes nogen særskilt lovgivning om køb på afbetaling. Ved kgl. kommissorium af 30. september 1947 blev udvalgets formand, højesteretsdommer A. Dmchmann Bentzon og næstformand, professor, dr. jur. Knud Illun bemyndiget til fra dansk side at deltage i samarbejdet. Udvalgets sekretær, byretsdommer A. Smith, har fungeret som delegationens sekretær. Der har været afholdt nordiske fællesmøder i København i tiden august 1948, i Stockholm november samme år, i Oslo 24. februar 5. marts 1919, i Helsingfors september samme år og i Aarhus april I disse forhandlinger har som finsk delegeret justitieråd Y. J. Hakulinen givet møde. Som delegerede fra Norge har deltaget højesteretsdommer Sverre Grette og professor, dr. jur. Carl Jacob Arnholm med kst. byråchef i Justisdepartementet H. F. Marthinussen som sekretær, dog at dommer Carl J. Sørensen fungerede som sekretær ved mødet i Aarhus. Fra svensk side har som delegerede deltaget justitieråd Rudolf Eklund og professor, dr. jur. Folke Schmidt med hovrättsassessor Torkel Nordström som sekretær. Under drøftelserne i Helsingfors deltog fra finsk side yderligere professor, dr. jur. Huugo Raninen og direktør, vicehäradshövding Eero Hagan. Det danske udvalg har afholdt en række møder, på hvilke man dels forinden påbegyndelsen af det nordiske samarbejde ved en gennemgang af principper og enkeltspørgsmål har tilvejebragt et grundlag for forhandlingerne på de nordiske fællesmøder, dels i tilslutning til disse har forelagt og drøftet de på fællesmøderne opnåede resultater. Efter mødet i Oslo udarbejdede udvalget et foreløbigt lovudkast med forklarende noter. Dette blev i sommeren og efteråret 1949 udsendt til en række faglige sammenslutninger og institutioner m. v., som derefter fremkom med deres udtalelser om det. Udvalget har under sit arbejde taget hensyn til de således fremsatte udtalelser og henstillinger, ligesom man har draget nytte af de fremkomne oplysninger om praktiske forhold på de af udvalgets arbejde berørte områder. Som resultat af udvalgets arbejde og drøftelserne på de nordiske fællesmøder foreligger nedenstående betænkning, bestående af en indledning og et lovudkast med dertil knyttede bemærkninger. Udkastet ledsages af et bilag indeholdende en sammenstilling af de af kommissionerne i de 4 lande udarbejdede lovtekster, således som lovene kommer til at foreligge, når ændringerne er indføjet. Indledningen og bemærkningerne til lovudkastet er udarbejdet af udvalgets sekretær på grundlag af de førte forhandlinger og derefter gennemgået af udvalgets øvrige medlemmer. København i november Knud Agbo. A. D. Bentzon. Fr. Dalgaard. Chr. Gyldenslette. Erik Hansen. Formand. A. Holm. Knud Illum. Aksel Jensen. Jørgen Jensen. Ingrid Larsen. Næstformand. Knud Møller. Bent Schultzer. A. Smith. H. Topsøe-Jensen.

8 Indledning. 1. Afbetalingshandelens omfang. Afbetalingssystemet er en forholdsvis ny form for salg på kredit af løsøregenstande. Systemet er karakteriseret ved, at købesummen betales i afdrag, og at det solgte i kraft af et af sælgeren taget ejendomsforbehold eller forbehold om i misligholdelsestilfælde at tage tingen tilbage tjener til sikkerhed for sælgerens krav på købesummen. Den organiserede afbetalingshandel kom frem omkring midten af det 19. århundrede, tidligst i Amerika, hvor systemet formentlig stadig har noget større udbredelse end i andre lande; men det bredte sig hurtigt til hele den civiliserede verden. Navnlig i årene efter århundredskiftet og ikke mindst i tiden mellem de to verdenskrige vandt systemet udbredelse indenfor vareomsætningen. Dette står i forbindelse med den voldsomme udvikling af industriproduktionen, der har fundet sted i disse årtier. Industriprodukter i højere prisklasser og af en vis holdbarhed såsom automobiler, klaverer og symaskiner er særligt egnede objekter for afbetalingshandel. Ligesom den forøgede produktion af industrielle varer var en forudsætning for afbetalingssystemets udbredelse, har systemet omvendt skabt mulighed for en øget afsætning af disse varer og derved banet vej for en massefremstilling på samlebånd, som har betinget en nedsættelse af produktionsomkostningerne og en deraf følgende sænkning af priserne. Indenfor visse varegrupper er afbetalingssalg nu den almindeligste salgsform. For U.S.A.'s vedkommende har man på grundlag af undersøgelser foretaget i beregnet, at pct. af automobiler og pct. af klaverer, møbler og radioapparater blev solgt på afbetaling. Det samlede afbetalingssalg i U.S.A. er anslået til 4,5 milliarder dollars årlig af en total detailomsætning på 38 milliarder, eller ca. 12 pct. I Tyskland udgjorde omkring 1930 afbetalingssalget 1 3/4 2 milliarder rmk. svarende til 5 6 pct. af en totalomsætning på ca milliarder rmk. For Danmarks vedkommende haves ingen oplysninger om den samlede afbetalingsomsætning, der dog sikkert ligger forholdsmæssigt lavere end både i U.S.A. og Tyskland. Derimod har udvalget foruden materiale indhentet fra foged- og politikontorer tilvejebragt visse oplysninger om afbetalingssalget indenfor de enkelte varegrupper og i det hele om afbetalingshandelens vilkår og karakter, idet man i november 1939 med bistand af en række handelsstandsforeninger og Industrirådet fordelte et stort antal spørgeskemaer til firmaer, der handlede med sådanne varer, som almindeligt sælges på afbetaling. Skemaerne indeholdt en række spørgsmål vedr. afbetalingssalgets omfang og vilkår indenfor det sidste år før besvarelsen samt om erfaringerne angående kontrakternes afvikling. De indkomne skemaer er blevet behandlet af det økonomiske institut ved Aarhus universitet. Materialet har desværre vist sig at være behæftet med alvorlige mangler, navnlig fordi en del af skemaerne var udfyldt ufuldstændigt, deraf mange i en sådan grad, at de måtte kasseres.

9 9 Endvidere må de anvendelige skemaer, opfattet som en stikprøve til belysning af afbetalingshandelens vilkår og karakter, betragtes med forbehold, da man ikke tør regne med, at stikprøven er tilstrækkelig repræsentativ. Navnlig har de ringeste af afbetalingsforretningerne næppe besvaret udvalgets spørgeskema. Ved udarbejdelsen af den statistiske oversigt har man anvendt 260 skemaer hidrørende fra ialt 241 firmaer, af hvilke 3 har indsendt besvarelse for 3 varearter, 13 for 2 varearter og 225 for en enkelt vareart. Skemaerne omfatter et samlet salg af 25 varearter på ialt henved 56 millioner kroner, hvoraf ca. 33 millioner kroner eller 60 pct. omfatter afbetalingssalg fordelt på godt kontrakter. Hertil kommer 4 skemaer udfyldt og indsendt af brancheforeninger. Materialet giver et billede af, hvad man måske kunne kalde den legitime afbetalingshandel. Det nævnte usikkerhedsmoment ved de resultater, der kan udledes af spørgeskemaerne, må stadig haves for øje, når materialet anvendes i det følgende. Oplysningerne fra foged- og politikontorerne er derimod selvfølgelig fuldtud pålidelige. Det må endvidere ved anvendelsen af alt det statistiske materiale tages i betragtning, at det vedrører tiden før den sidste verdenskrig. Under og efter krigen har forholdene skiftet karakter, idet afbetalingssalget på grund af den rådende vareknaphed og pengerigelighed er trængt stærkt i baggrunden. Men det må forudses, at afbetalingshandelen vil blomstre op, når tiderne atter bliver normale", og at den i det store og hele vil udvise de samme karaktertræk som før krigen. Udvalget har derfor ved sine undersøgelser lagt forholdene før krigen til grund blandt andet ved anvendelsen af materialet. Da tiderne jo endnu afviger stærkt fra normaltilstanden" før krigen, har man ikke fundet anledning til at indhente nye statistiske oplysninger. Det fremgår af spørgeskemaerne, at 55 pct. af automobiler og motorcykler sælges på afbetaling. For fyldepenne og pencils er procentsatsen 64 (Fyldepenne- og Pencilbranchens Erhvervsorganisation opgiver dog ca. 75 pct. af en samlet årlig omsætning på ca. 4½ million kroner), for cykler 59, for møbler 70, for radioapparater og grammofoner 72 (Radio- Grossist-Foreningen opgiver dog 60 pct. af en samlet årlig omsætning på ca. 30 millioner kroner), for klaverer, flygler og orgler 57, for støvsugere 79, for symaskiner 78, for maskiner til håndværk og industri 46 og for landbrugsmaskiner 64. De nævnte procentsatser stemmer i det store og hele med tilsvarende oplysninger fra udlandet og med andre oplysninger vedrørende danske forhold, som udvalget er i besiddelse af, og tallene svarer derfor antagelig nogenlunde til de faktiske forhold. Bortset fra konsumvarer, der forbruges straks, navnlig levnedsmidler, har afbetalingssystemet jo imidlertid bredt sig over alle områder. Der eksisterer næsten ikke den ting af blot nogen holdbarhed og værdi, som ikke kan købes på afbetaling. Der finder således et betydeligt afbetalingssalg sted af bøger, konfektionsvarer, fodtøj, metervarer, pelsvarer, ure og smykker. De procentsatser, der kan udledes af materialet vedr. disse og andre varegrupper, er imidlertid så usikre, at det er uden interesse at anføre dem. Endelig må det erindres, at kreaturer og grise i vidt omfang sælges på afbetaling til landbrugere. 2. Kritik og vurdering af Afbetalingssystemet. I årene forud for den anden verdenskrig har der fra forskellige sider været rejst en skarp kritik af afbetalingshandelen. Det har navnlig været gjort gældende, at den lette adgang til at købe varer på afbetaling forleder folk til at indgå afbetalingsforpligtelser, som overstiger deres økonomiske evne. Ved hjælp af visse uheldige og utiltalende salgsmetoder for ek- 2

10 10 sempel misvisende reklame, salg under medvirken af pågående agenter, tilbud om ingen eller kun en minimal udbetaling og små afdrag stimulerer visse afbetalingsfirmaer salget yderligere. Et uerfarent køberpublikum udnyttes derved til køb af rene luksusvarer eller varer, som køberen ikke har brug for. Ofte sker salget til urimeligt høje priser, eventuelt kamufleret således, at varernes pris vel ikke afviger fra den gængse, men at kvaliteten er utilladelig slet. Til disse misbrug slutter sig en øget kriminalitet, idet et stort antal købere afhænder salgsgenstanden, forinden købesummen er fuldt betalt. Det er sikkert rigtigt, at der som påpeget af kritikken knytter sig adskillige ulemper til afbetalingshandelen, hidrørende fra usund og ukontrolleret kreditgivning. Forklaringen på, at systemet således ofte fører til misbrug, ligger lige for. Næsten alle slags varer kan købes på afbetaling, ofte med ingen eller kun ringe udbetaling. Betalingen ligger ud i fremtiden, og med sædvanlig menneskelig optimisme regner køberen med, at han let vil kunne klare afdragene. Sælgeren behøver omvendt ikke at foretage nogen nøje sortering af sine købere efter deres betalingsevne, for salgsgenstanden tiener jo til sikkerhed for betaling af købesummen. Folk fristes derved til at indgå letsindige og uovervejede køb. Det ville af sociale og økonomiske grunde være ønskeligt, om man kunne afværge eller dog begrænse de vanskeligheder, der opstår for folk som følge af, at de ubesindigt påtager sig afbetalingsforpligtelser, som belaster deres økonomi udover bristepunktet, navnlig i de tilfælde, hvor køberen rammes af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Afbetalingsloven har vist sig ikke at kunne yde køberen tilstrækkeligt værn overfor misbrugene. Loven har ganske vist karakteren af en social beskyttelseslov, men den tilsigter i det væsentlige kun at værne køberne mod ubillige kontraktsvilkår og at sikre en rimelig opgørelse, når salgsgenstanden på grund af misligholdelse tages tilbage af sælgeren. Udvalgets statistiske materiale bekræfter den opfattelse, at et stort antal afbetalingskontrakter misligholdes, således at sælgeren må søge fogedens assistance til inddrivelse af restskylden eller tilbagetagelse af salgsgenstanden. Ifølge oplysningerne fra fogedkontorerne udenfor København var antallet af berammede tilsigelser efter afbetalingslovens 11, 1ste stykke, i , stigende til i Antallet af fogeddekreter om tilbagetagelse af det solgte var i de samme år henholdsvis og For Københavns vedkommende foreligger der oplysning om, at antallet af kontorforretninger og udkørende forretninger i 1935 var , medens antallet af de forretninger, som blev ordnet alene ved køberens tilsigelse til kontoret uden fogedens medvirken, var ca. dobbelt så stort. Disse tal kan ganske vist ikke sammenstilles med antallet af de kontrakter, der gennemføres på normal måde, om hvilke oplysninger ikke haves. Men ved deres størrelse og stigende tendens virker de dog noget foruroligende. På basis af de indsendte spørgeskemaer har man endvidere kunnet beregne, at tilbagetagelse af det solgte er sket i 5,2 pct. af det antal kontrakter, der er oplyst i materialet. På grund af de foran påpegede mangler ved materialet er denne procentsats muligvis for lav. Fra anden side haves således oplysning om, at tilbagetagelsesprocenten indenfor møbelhandelen efter et skøn udgør ca. 10 pct. Foruden sagerne angående tilbagetagelse af salgsgenstanden må nævnes de tilfælde, hvor sælgeren benytter den fremgangsmåde i stedet for at tage tingen tilbage at anlægge retssag mod køberen til betalings af restkøbesummen og efter opnået dom at foretage udlæg hos køberen. Om antallet af disse sager, der talmæssigt dog sikkert kun er af underordnet betydning, er ikke fremskaffet oplysninger. Til forsvar for afbetalingssystemet bør imidlertid fremhæves, at det også frembyder store fordele for befolkningen, navnlig for de økonomisk svagt stillede, der ikke har midler til at købe kontant. Den almindelige forbruger får derved mulighed for at købe visse vær-

11 11 difulde varer, som ellers ikke ville komme indenfor hans økonomiske rækkevidde, for eksempel støvsugere, radioapparater, klaverer, automobiler og motorcykler. Fattige folk, som ikke ville kunne opnå kredit, kan på afbetaling købe klæder, fodtøj og bohave. På denne måde virker afbetalingssystemet i retning af en højnelse af den almindelige levestandard. De penge, som ellers ville være anvendt til øjeblikkeligt forbrug, benyttes nu til betaling af raterne på afbetalingskontrakten. Ved at købe på afbetaling opnår køberen endvidere at rykke tidspunktet for forbruget frem, hvilket kan være af største værdi for det enkelte menneske. Et ung par, der agter at sætte bo, men savner penge til anskaffelse af møbler, ville måske først i løbet af et år eller to have opsparet de til købet nødvendige midler, men kan nu straks købe indboet på afbetaling. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt ville det nok være sundere og heldigere, om der fandt en opsparing sted i stedet for køb på afbetaling. Men dels viser erfaringerne, at. folk i reglen benytter deres indtægter til køb af konsumvarer i stedet for at opspare dem, dels finder der jo ved betaling af raterne på en afbetalingskontrakt en vis form for tvungen opsparing sted, idet køberen efter at have betalt hele købesummen ofte vil være ejer af en nyttegenstand af mere varig værdi. En af ankerne mod afbetalingshandelen er som nævnt, at den virker i prisfordyrende retning. Det er nu imidlertid klart, at en forretningsmand ikke kan sælge en vare på afbetaling til samme pris som i kontantsalg. Allerede den langvarige kredit, der ydes med en væsentlig del af købesummen, berettiger til et rentetillæg til kontantprisen. Hertil kommer, at sælgeren må sikre sig dækning for den risiko, han løber derved, at nogle af kontrakterne misligholdes og påfører ham tab, idet salgsgenstandens værdi ved tilbagetageisen er mindre end restfordringen, og han hvad der sædvanligvis er tilfældet ej heller på anden måde kan skaffe sig dækning hos køberen. De gode købere, der gennemfører købet, må derved i virkeligheden i et vist omfang betale for de dårlige købere i form af højere priser. Endelig må der ved prisfastsættelsen tages hensyn til sælgerens ikke ubetydelige udgifter til bogføring og incasso samt til hans finansieringsomkostninger. Normalt finansieres afbetalingshandelen gennem banker ved lån på almindelige kassekreditvilkår eller ved diskontering af veksler. Samtidig får banken transport på købekontrakterne, og til yderligere sikkerhed oprettes undertiden sikringskonto eller tegnes kautionsforsikring. I et vist omfang belånes kontrakterne i finansieringsselskaber eller af vedkommende grossister i stedet for i banken. Den effektive rente varierer en del, men udgør formentlig for tiden fra ca. 6 pct. til ca. 10 pct. årlig. Udgifterne ved denne finansiering belastes i sidste række køberne. En særlig form for prisfordyrelse kan tænkes at indsnige sig gennem en forringelse af varekvaliteten. Det påstås af afbetalingssystemets kritikere, at der indenfor afbetalingshandelen i særlig stor udstrækning sælges varer af ringe kvalitet. At der undertiden sælges dårlige varer på afbetaling, kan selvfølgelig ikke benægtes, men det er ikke med sikkerhed påvist, at varekvaliteten indenfor ratesalget er ringere end indenfor kontantsalget, og der kan anføres gode grunde for den antagelse, at afbetalingshandelen virker til en forbedring af varekvaliteten. Det vil nemlig på længere sigt være i sælgerens egen interesse at sælge varer af god kvalitet, idet en utilfreds køber vil være en modvillig betaler; men navnlig vil adgangen til afdragsvis betaling gøre det muligt for det købende publikum at anskaffe dyrere ting og dermed ofte bedre kvaliteter, end det ellers kunne have fået. Indenfor radioog automobilbranchen synes udviklingen at vise, at afbetalingssalget har virket i retning af en fortsat forbedring af kvaliteten. Producenterne kappes om at vinde købernes gunst ved at overbyde hinanden i en stadig forbedret og mere luksusbetonet udførelse af salgsgenstanden.

12 J2 Man må i det hele regne med, at konkurrencen fra andre afbetalingsforretninger og fra kontantforretningerne i hvert fald til en vis grad vil undertrykke tilbøjeligheden hos sælgerne til at beregne for høje priser ved salg på afbetaling. Det vil imidlertid i så henseende være et fremskridt, om. sælgerne tvinges til i kontrakten at opgive kontantprisen for den tilsvarende vare, således at køberen tydeligt kan se, hvilken merpris han skal betale for at købe på afbetaling. Herom henvises til lovforslagets 10 og bemærkningerne hertil. I forbindelse med spørgsmålet om prisfordyrelsen ved afbetalingssalg må det påny anføres, at systemet ved at muliggøre en masseproduktion af adskillige industriprodukter for eksempel symaskiner, radioapparater og automobiler formentlig har bevirket en almindelig nedsættelse af fremstillingsprisen på disse varer, hvilket selvfølgelig ikke blot er kommet afbetalingskøberne til gode. Ved massefremstilling af radioapparater er der skabt mulighed for en billiggørelse af denne vare, således at den nu er hvermands eje. En sådan udvidelse af køberkredsen er formentlig også forudsætningen for, at adskillige varer, for eksempel radioapparater, i dag har nået en høj teknisk standard, og at kvaliteten stadig forbedres. Efter udvalgets statistiske materiale synes der ikke i den normale afbetalingshandel her i landet at blive beregnet urimelige tillæg i forhold til kontantprisen. Det fremgår af spørgeskemaerne, at det i den typiske afbetalingshandel er almindeligt, at den officielt fastsatte pris gælder ved kontant betaling, og at der ved salg på afbetaling beregnes et tillæg; men hyppigt er den officielle pris baseret på afbetalingssalg, og der ydes da rabat ved kontant betaling. Prisdifferencen udgør hyppigst ca. 10 pct., således ved cykler, møbler og radioapparater. Ved salg af symaskiner og støvsugere er tillægget i almindelighed ca. 15 pct., hvilket hænger sammen med, at disse varer sælges med lille udbetaling og små afdrag. Ved salg af bøger beregnes sædvanligt intet tillæg. Opmærksomheden henledes dog påny på materialets mangler. Blandt andet kan det næppe udelukkes, at der ved kontantsalg ydes en individuel køberabat således måske navnlig ved salg af radioapparater, som ikke fremgår af besvarelserne. Endvidere kan angivelserne vedrørende prisen dække over ringere kvalitet, og endelig må det tages i betragtning, at selvom man næppe i almindelighed kan betegne et 10 pct. afbetalingstillæg som ubilligt, svarer tillægget ofte til en meget betydelig forrentning af den opnåede kredit. Hvis for eksempel en vare, der kan købes for 100 kr. kontant, sælges på afbetaling for 110 kr. med en udbetaling på 30 kr., bliver den reelle kreditydelse 70 kr., for hvilken der betales 10 kr. eller godt 14 pct. Hvis der nu, hvad der ikke er ualmindeligt, er tale om en af betalingstid på 6 måneder, således at den gennemsnitlige kredittid er 3 måneder, svarer dette til en rente på over 50 pct. årlig. Det må også for fuldstændighedens skyld nævnes, at visse rene afbetalingsforretninger sætter afbetalingsprisen lig med kontantprisen, fordi de ikke har noget nævneværdigt kontantsalg og derfor ser deres interesse i at fremstille afbetalingskøbet i så gunstig belysning som muligt for køberne. Ved bedømmelsen af den med afbetalingshandelen forbundne prisfordyrelse må det endelig tages i betragtning, hvad der ville træde i stedet, hvis man tænkte sig systemet afskaffet. Det må antages, at køb på afbetaling hovedsagelig ville blive afløst dels af kontantslag, dels af salg på kontokredit. Men i det omfang, den sidstnævnte salgsform ville træde i stedet, ville prisfordyrelsen formentlig nærmest blive større, blandt andet fordi sælgerne uden sikkerhed for købesummens betaling måtte beregne sig en klækkelig risikopræmie. Det er ubestrideligt, at afbetalingshandelen giver anledning til et ikke ubetydeligt antal underslæbssager, idet køberne disponerer over det solgte, forinden hele købesummen er betalt. Dette forhold er imidlertid behandlet nedenfor under punkterne 3 a og d og skal derfor ikke her omtales nærmere.

13 13 Ved afbetalingssalg af løsøregenstande, som køberen agter at benytte i sit erhverv, er fordelene ved systemet iøjnefaldende samtidig med, at ulemperne træder i baggrunden. En fattig syerske sættes således ved hjælp af afbetalingssystemet i stand til at købe den for udøvelsen af hendes erhverv nødvendige symaskine, en pianist kan købe et klaver, en vognmand et automobil og så videre. Normalt vil afdragene her kunne betales af den indtægt, der indvindes ved udnyttelse af tingen. For køberen vil det være afgørende, om købet kan svare sig, og i reglen vil han besidde en sådan sagkundskab, at han kan bedømme salgsgenstandens værdi. Samfundet kan sikkert kun se med sympati på køb af sådanne varer, der i videste forstand tjener til at forøge produktionen. Det kan herefter anslås, at der bortset fra salg af produktionsmidler knytter sig adskillige alvorlige ulemper til afbetalingshandelen, hvilket navnlig giver sig synligt udtryk i et stort og før krigen stadig stigende antal fogedsager og en forøget kriminalitet. Samtidig frembyder systemet dog store fordele for det købende publikum, ikke mindst de mindre velstituerede befolkningsklasser. Der synes blandt systemets modstandere at være en tendens til at fremhæve enkelte konstaterede misbrug og at generalisere ud fra disse. Det overses, at dog langt den overvejende del af alle afbetalingskontrakter afvikles på normal måde til både sælgers og købers tilfredshed, og at der under ethvert kreditsystem vil være dårlige betalere. Det er udvalgets opfattelse, at misforholdene ikke så meget skyldes skavanker ved selve systemet som den usunde handels- og prispolitik, der drives af visse afbetalingsfirmaer. Det er en erfaring fra foged- og politikontorerne i København og de større provinsbyer, at bestemte afbetalingsforretninger i særlig stor udstrækning retter henvendelse til fogeden om tilbagetagelse af salgsgenstanden eller indgiver kriminel anmeldelse mod deres købere for afbetalingsund er slæb. Ved tilbud om gunstige salgsvilkår og ofte illoyal reklame lokker disse forretninger folk til at indgå uovervejede køb af varer til høje priser eller af dårlig kvalitet. Helt at forbyde al afbetalingshandel, for eksempel ved at frakende ejendomsforbeholdet gyldighed, kan der derfor efter udvalgets formening ikke være tale om. Mod en så vidtgående forholdsregel taler også, at systemet nu er fast indarbejdet i omsætningen, således at et forbud ville forrykke samfundets økonomiske struktur og medføre alvorlige konsekvenser for næringslivet. Opgaven må derfor blive ved en videre udbygning af den herhen hørende lovgivning at forebygge eller dog i videst mulige omfang at begrænse de ulemper og misbrug, der er forbundet med systemet. 3. Forslag til afhjælpning af mangler ved afbetalingssystemet. Under diskussionen om afbetalingssystemet har man som middel til at afhjælpe disse mangler navnlig foreslået: a. at undtage visse arter af varer og varer under en vis værdi fra afbetalingslovens område, b. at fastsætte en mindstegrænse for udbetalingen ved købets indgåelse, c. at indskrænke adgangen til at indgå aftale om køb på afbetaling ved agenter, der foretager personlig henvendelse til køberne, og d. at ændre reglerne om påtale af strafbare dispositioner over genstande, som er købt på afbetaling. I det følgende foretages en gennemgang af disse 4 forslag.

14 14 a. Undtagelse af visse arter af varer og varer under en vis værdi fra af betalingslovens område. Det har som nævnt under diskussionen om afbetalingssystemet været anført, at systemet har sit naturlige område ved salg af genstande af større holdbarhed, f. eks. bohave, og navnlig genstande, der indgår som led i en produktiv virksomhed, således at købesummen kan udredes af det udbytte, som produktionen afkaster. Fordelene ved systemet anses derimod for mindre og farerne større ved salg af almindelige brugsgenstande, i særdeleshed genstande, som forbruges forholdsvis hurtigt, f. eks. tøj og skotøj. Betænkeligheder anses også knyttet til salg af rene luksusartikler såsom visse guld- og sølvvarer, malerier o. s. v., idet folks købeevne ved køb af sådanne varer svækkes overfor mere nødvendige anskaffelser. Specielt med hensyn til malerier anføres det, at disse ofte vil være af underlødig kvalitet. Det er endvidere tilrådet at fastsætte en minimumsgrænse, således at varer under en vis værdi, som det købende publikum må antages at kunne overkomme at købe per kontant, eller som sælgeren dog vil afhænde på almindelige kreditvilkår, unddrages lovens område. Endelig er det fundet uheldigt, at varer, der er bestemt til gaver, f. eks. i anledning af dåb, konfirmation og lignende, kan købes på afbetaling. Det kan ikke på forhånd afvises, at en begrænsning af afbetalingshandelen, forså vidt angår visse varearter, der er mindre egnede til afbetalingskøb og i særlig grad giver anledning til misbrug, ville være et virkningsfuldt middel til at bekæmpe ulemperne. Begrænsningen måtte formentlig gennemføres på den måde, at man frakendte ejendomsforbeholdet gyldighed, hvilken foranstaltning formentlig helt ville ophæve eller dog stærkt nedbringe afbetalingssalget af den pågældende vareart. Blandt disse varegrupper må i første række fremhæves herre- og damekonfektion, som i et stort og stadig stigende omfang er genstand for afbetalingssalg. Disse varer mister hurtigt deres værdi ved brugen, således at de ved tilbagetagelsen næppe repræsenterer nogen større værdi for sælgeren, hvorimod truslen om at kræve varen udleveret vil være egnet til at virke som pression overfor køberen. Ganske vist synes det statistiske materiale at vise, at afbetalingssalget ikke medfører nogen uforholdsmæssig fordyrelse af disse varer, idet firmaerne overhovedet intet afbetalingstillæg har beregnet sig eller dog kun et tillæg på 5 10 pct.; men dels er materialet jo ikke helt pålideligt, dels kan angivelserne vedrørende prisen netop i denne varebranche dække over ringere kvalitet. Det må også som foran fremhævet tages i betragtning, at et afbetalingstillæg på f. eks. 10 pct. svarer til en meget betydelig forrentning af den opnåede kredit, idet der i reglen ved afbetalingssalg af klæder stilles krav om en ret stor udbetaling og en kort afviklingsperiode i almindelighed omkring et halvt år. Ligeledes kan materialet fra foged- og politikontorerne give anledning til nogen betænkelighed. Det fremgår således af indberetningerne fra fogedkontorerne udenfor København, omfattende tiden fra den 1. marts 31. maj 1939, at beklædningsvarer hovedsagelig herrekonfektion dominerer med 41 pct. af de tilsigelser, der udgør det samlede antal. Procentsatsen er noget højere i de større provinsbyer og lavere i landdistrikterne. Af samtlige i 1938 afsagte indsættelsesdekreter udenfor København og enkelte andre retskredse udgør beklædningsvarer 18 pct., hvilket tyder på, at en stor del af disse sager ordnes uden tilbagetagelse af det solgte. For Københavns vedkommende udgør antallet af tilsigelser vedrørende klæder 55,71 pct. af samtlige tilsigelser. Af de fra afbetalingsforretningerne indsendte spørgeskemaer fremgår det, at tilbagetagelsesprocenten for herre- og damekonfektion kun er henholdsvis 4 pct. og 3 pct. i forhold til forretningernes samlede antal kontrakter vedrørende disse varer; men på grund af materialets ufuldkommenhed bør disse tal modtages med nogen reservation. Navnlig bør det erindres, at de ringeste af afbetalings-

15 15 forretningerne, der sikkert har en stor tilbagetagelsesprocent, næppe har besvaret udvalgets spørgeskema. Forsåvidt angår afbetalingsunderslæb viser oplysningerne fra politikontorerne bortset fra København og enkelte andre større politikredse, at der i 1938 behandledes 53 sager vedrørende herre- og damekonfektion af et samlet antal af 437 sager. I København behandledes indenfor et tidsrum af ca. 7 måneder i underslæbssager vedrørende herre- og damekonfektion af et samlet antal af 115 sager. Når det langt overvejende antal af disse sager vedrører herrekonfektion, medens kun ganske enkelte sager angår damekonfektion, skyldes det formentlig, at herrekonfektion i vidt omfang købes af unge, ugifte mænd, som ofte fører en uordnet tilværelse og flytter fra sted til sted. Når udvalget uanset de nævnte statistiske oplysninger er veget tilbage for at undtage salg af klæder fra lovens område, skyldes det først og fremmest, at salg på afbetaling giver de ubemidlede befolkningslag mulighed for at erhverve nødvendige beklædningsgenstande på kredit, og at man til trods for de til denne salgsform knyttede ulemper har fundet det betænkeligt at ophæve denne adgang. Hvor mere kostbare beklædningsgenstande, såsom pelse, sælges på kredit, finder man det også meget rimeligt, at sælgernes krav sikres ved retten til tilbagetagelse af genstanden. Er talen derimod om beklædningsgenstande, der er uomgængelig nødvendige for køberen, vil fornøden beskyttelse for køberen bedst kunne opnås ved, at fogedretterne nægter at efterkomme begæringen om tilbagetagelse. Medens man i ældre tid tillod sælgeren at fratage køberen uomgængelig nødvendige klæder, når han blot stillede et sæt papirtøj til køberens disposition, har man senere krævet, at køberen fik et sæt maskintøj". I Sverige tilstedes noget sådant som hovedregel ikke, og udvalget må også være af den anskuelse, at man uden særlig lovhjemmel må nægte at fremme fogedforretningen, når den ville efterlade køberen uden sømmelig, nødvendig beklædning. Med hensyn til andre betydende varegrupper fremgår det af de indhentede oplysninger, at af tilsigelserne udenfor København udgør møbler 10 pct., cykler 9 pct. og radioapparater og grammofoner 8 pct. Bøger, fotografiapparater og fyldepenne har tilsammen 9 pct., heraf bøger alene 5 pct. Automobiler og motorcykler udgør 2 pct. Af fogeddekreterne udenfor København med videre omfatter møbler 18 pct., cykler 7 pct., radioappareter og grammofoner 14 pct., bøger, fotografiapparater og fyldepenne 6 pct. og automobiler og motorcykler 8 pct. Husdyr har en helt underordnet betydning blandt tilsigelser og fogeddekreter. Derimod vedrører 109 af de 437 underslæbssager udenfor København grise og andre husdyr, altså 25 pct. Kun 11 sager angår møbler. Cykler er repræsenteret med 71 sager, radioapparater og grammofoner med 66 sager, bøger, fotografiapparater og fyldepenne med ialt 28 sager og automobiler og motorcykler med 24 sager. Vedrørende lomme- og armbåndsure findes 21 sager. Når bortses fra klæder synes de ovennævnte oplysninger ikke i sig selv at kunne motivere indgreb overfor bestemte varegrupper. De tidligere anførte grunde kunne også tale for at udelukke salg under ejendomsforbehold af luksusvarer og varer under en vis værdi. Værdigrænsen måtte da ansættes meget lavt, formentlig til kr. Udvalget har dog ej heller på dette område ment at burde fastsætte begrænsninger, blandt andet fordi det vil være overmåde vanskeligt at foretage en passende afgrænsning af begrebet luksus. Hvad der er luksus for den ene, er det ikke for den anden, men er måske for denne en nyttegenstand eller en for udøvelsen af hans erhverv nødvendig ting, således et klaver eller et flygel for en pianist. Begrebet skifter også stadig karakter med tiderne. For nogle år tilbage var et radioapparat utvivlsomt en luksusgenstand, nu betragtes det som et uundværligt tilbehør til indboet. Man er også æng-

16 16 stelig for, at et forbud mod af betalingssalg af de herhenhørende varer ville kunne få betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Hvad angår salg af varer under en vis værdigrænse bemærkes specielt, at en udelukkelse af sådanne varer navnlig ville ramme bogsalget, hvad der vel måtte anses for mindre ønskeligt. Endvidere måtte man regne med, at der ville forekomme et stort udbud af varer til priser lige over værdigrænsen, og begrænsningen ville hovedsagelig gå ud over det økonomisk dårligst stillede køberpublikum, som for at opnå kredit kunne se sig tvunget til at købe de dyrere varer. Desuden ville en værdigrænse meget muligt afføde uønskede bivirkninger, f. eks. sammenkædning af køb af flere genstande på samme kontrakt, såsom fyldepen og pencil. Det gælder efter udvalgets opfattelse for alle de nævnte varegruppers vedkommende, at selvom der utvivlsomt er knyttet visse ulemper til afbetalingssystemet, er dette i det store og hele forbundet med så store fordele for befolkningen, at man ikke for at forhindre enkelte misbrug bør sætte en stopper for den legitime afbetalingshandel. Overhovedet knytter misbrugene sig formentlig snarere til enkelte usunde afbetalingsforretninger eller forretningstyper end til særlige varegrupper. Endelig kan man måske ikke helt bortse fra den psykologiske faktor, at det af befolkningen sandsynligvis ville føles som en ubehagelig tvang, hvis man forbød afbetalingssalg af bestemte varesorter. Hvad endelig angår afbetalingssalg af gaver bemærkes, at et sådant salg i spørgeskemaerne opgives at forekomme i ringe omfang i enkelte brancher; et støvsugerfirma har oplyst, at det ved salg til bortgivelse forlanger gavemodtagerens underskrift. Spørgsmålet har næppe stor praktisk betydning. Det vil desuden være forbundet med retstekniske vanskeligheder at formulere en regel om disse salg. Reglen måtte formentlig gå ud på at frakende ejendomsforbeholdet gyldighed, hvis sælgeren ved salget vidste eller måtte regne med, at køberen ville anvende salgsgenstanden som gave. Det er imidlertid ikke ethvert sådant afbetalingssalg, der burde omfattes af reglen, men kun de tilfælde, hvor modtageren af gaven kunne antages at have grund til at forudsætte, at gaven var ubehæftet, og sælgeren ved salget måtte indse dette, f. eks. i almindelighed ved konfirmationsgaver. Derimod burde reglen næppe omfatte tilfælde, hvor det f. eks. drejer sig om en foræring til køberens hustru af en symaskine eller til hans kæreste af en cykel, når det var en del af gaven, at giveren efterhånden ville betale afdragene. Domstolene vil sikkert allerede efter gældende ret afgøre foreliggende retstvister efter disse retningslinier. Af disse grunde har udvalgets flertal ikke fundet anledning til at foreslå en lovregulering af afbetalingssalg af gaver. Fru Ingrid Larsen har dog udtalt som sin opfattelse, at der af præventive grunde og for udtrykkeligt at fastslå hovedsynspunktet i lovforslaget burde optages en regel om, at ejendomsforbeholdet ikke skal gælde for varer, der med sælgerens vidende er solgt til anvendelse som gave. Hverken finsk eller svensk ret indeholder nogen begrænsning med hensyn til varearter, der må sælges på afbetaling. I Sverige, hvor myndighederne siden 1927 har beskæftiget sig med en revision af afbetalingssystemet, fremsatte kommerskollegiet i 1933 forslag om, at ejendomsforbeholdet frakendtes gyldighed ved afbetalingssalg af ægte perler og ædelsten, smykker af guld, sølv og platin, lomme- og armbåndsure, klæder og fodtøj samt alle genstande til en pris af under 500 kr. Kollegiet udtalte dog selv betænkeligheder af praktisk og principiel art ved forslaget, der ej heller blev gennemført. Derimod indeholder den gældende norske afbetalingslovs 17 en regel om, at den, der gør sig til næring af at sælge ting på afbetaling, ikke kan slutte salg til en lavere afbetalingspris end 500 kr., hvis han ikke har erhvervet tilladelse af politiet. Sådan tilladelse

17 3 17 gives nu i hvert fald i Oslo kun på betingelse af, at ansøgeren har et tjenligt butikslokale, hvorhos en del varer, navnlig forbrugsvarer såsom manufakturvarer, konfektion, skotøj m. v., rene luksusvarer som f. eks. pelsvarer samt bøger ved tilladelsens meddelelse undtages fra salg på afbetaling. Når udvalget således ikke har ment at burde foreslå et forbud mod afbetalingssalg af visse varegrupper, har man haft for øje, at man på anden måde kan regulere afbetalingshandelen. Det er nemlig udvalgets opfattelse, at mange af de nævnte uheldige forhold ved afbetalingssystemet vil kunne bringes til ophør, hvis afbetalingshandelen undergives en vis offentlig kontrol, og dette tænkes opnået gennem den i lovudkastets 18 foreslåede nye regel, hvorefter der ved dom kan nedlægges forbud mod, at af betalingsfirmaer, som driver deres virksomhed på utilbørlig måde, sælger på af betalings vilkår indenfor et nærmere fastsat tidsrum. Med hensyn til reglens nærmere indhold og forståelse henvises til bemærkningerne ad 18. Medens der norske lovudkast i 17 har bibeholdt det hidtidige koncessionssystem, dog i udvidet form, idet man blandt andet har ophævet værdigrænsen på 500 kr., har det svenske udkast i 19 optaget en regel ganske svarende til dansk udkast 18. En tilsvarende regel findes i det finske lovforslags 20. Bortset fra det i den norske lov tagne forbehold har man ikke fra nogen side ønsket at indføre begrænsninger med hensyn til arten af de varer, der må sælges på afbetaling. Det bemærkes, at den ved kgl. resolution af 8. august 1930 nedsatte konkurslovskommission i sit i 1941 udarbejdede udkast til lov om gældsordning 89 foreslår et mellem en sælger og skyldneren som køber aftalt forbehold om ejendomsretten til den solgte genstand nægtet gyldighed overfor køberens konkursbo. De to følgende paragraffer opretholder dog under visse nærmere angivne betingelser gyldigheden af ejendomsforbeholdet på forskellige særdeles vidtrækkende områder, således navnlig ved salg til erhvervsdrivende af det til deres erhvervs udøvelse hørende driftsinventar og andet driftstilbehør, ved salg af bohave, herunder bøger, og befordringsmidler, jfr. 90, og ved salg af besætning eller dele af en sådan til brug for en landejendom, jfr. 91. Udvalget finder ikke at burde gøre dette lovforslag til genstand for en bedømmelse ud fra sine synspunkter, men skal til forslaget kun knytte den bemærkning, at der efter udvalgets opfattelse ikke på det nævnte område bør opstilles en særregel, som udelukkende tager sigte på konkurstilfælde. Udvalget finder endvidere anledning til at henlede opmærksomheden på et af socialministeriet i rigsdagssamlingen fremsat forslag til lov om bosætningslån, der er udarbejdet på grundlag af en af ungdomskommissionen afgivet betænkning. I lovforslagets 7, stykke 2, er der optaget en bestemmelse om, at det lån, der i henhold til forslagets forudgående bestemmelser skal kunne ydes til ægtefæller m. v., der agter at stifte hjem, kun må anvendes til kontant betaling af indbo, og således f. eks. ikke må anvendes som udbetaling eller afdrag på en afbetalingskontrakt. Overtrædelse heraf medfører, at låneaftalen betragtes som misligholdt, således at låntageren er pligtig at tilbagebetale lånet, ligesom den, der benytter eller modtager de for lånet udstedte anvisninger i strid med denne regel, i henhold til paragraffens stykke 3 straffes med bøde. Disse bestemmelser hviler ifølge betænkningens lovmotiver på den betragtning, at afbetalingskøb ved bosætning af mange grunde bør modarbejdes. Det anføres således, at omkostningerne ved afbetalingskøbet fordyrer dette i en urimelig grad, og at de unge, der som regel er ganske uden erfaring med hensyn til indkøb af bohave, ikke ved denne form for indkøb får fornøden vejledning, men ofte køber unyttige, uhensigtsmæssige eller dårlige møbler. Endelig nævnes som en fare ved afbetalingskøb, at de unge meget let påtager sig større forpligtelser, end de

18 18 kan overkomme. Medens afbetalingsudvalget ikke i al almindelighed kan tiltræde denne motivering, er man enig i, at det er en naturlig forudsætning for ydelsen af et sådant lån, at det bohave, der anskaffes for det, straks bliver låntagerens ejendom. Hvis lånet anvendes til udbetaling på afbetalingskontrakter, er der en nærliggende risiko for, at værdien af det indkøbte ikke eller dog ikke fuldt ud kommer låntagerne til nytte, og de fristes ved at få en kapital til rådighed til at købe bohave i større omfang, end deres økonomi kan bære. Det er også klart, at i den udstrækning, hvori bosætning kan finansieres ved billige offentlige lån, indskrænkes trangen til køb på afbetaling tilsvarende. b. Fastsættelse af en mindstegrænse for udbetalingen ved købets indgåelse. Visse afbetalingsfirmaer følger den usunde politik at afslutte salg med ingen eller kun en minimal udbetaling og med små rater. De kommer derved i kontakt med et større køberpublikum også omfattende den mindre solide del af befolkningen og opnår et forøget salg, ganske vist mod større omkostninger og deraf følgende højere priser. Ofte lokker sådanne gunstige betalingsvilkår folk til at købe unødvendige varer. En stor del af disse købere er ude af stand til at afvikle kontrakten, og undertiden forekommer det, at køberen disponerer over det solgte i strid med det tagne ejendomsforbehold. En regel om en vis minimumsudbetaling kunne da tænkes at virke hæmmende på afslutningen af disse letsindige" køb og køb i bedragerisk hensigt. Når køberen har præsteret en passende udbetaling ved kontraktens oprettelse, tør man formode, at han har vilje og evne til at gennemføre købet. Erfaringen viser da også, at tilbagetagelsesprocenten er dalende, når sælgeren har stillet krav om en større udbetaling. En større udbetaling medvirker også til at forringe sælgerens risiko for tab ved genstandens tilbagetagelse og derigennem til en nedsættelse af omkostningerne ved afbetalingshandelen. Hvis køberen har udbetalt en væsentlig del af købesummen ved købets indgåelse, falder han ej heller så let for fristelsen til ulovligt at videresælge tingen, idet han i så tilfælde ikke kan påregne nogen større gevinst. Når det fra visse sider er gjort gældende, at udbetalingen og afdragene bør være af en sådan størrelse, at den solgte genstand til enhver tid afgiver sikkerhed for restkøbesummen, er dette synspunkt dog næppe afgørende, idet afbetalingshandel kan drives forsvarligt også med en ringe udbetaling og lang afbetalingstid, når der blot ikke er for stor tilbagetagelsesprocent med væsentlige tab og deraf følgende fordyrelse af de pågældende varer. Kravet om en mindste udbetaling støder derimod på den vanskelighed, at forholdene indenfor de enkelte brancher varierer overmåde meget. Ifølge det statistiske materiale fra tiden før krigen anvender man således indenfor enkelte brancher bøger, fyldepenne og støvsugere ikke særlig udbetaling; men købesummen fordeles på lige store rater, hvoraf den første betales ved kontraktens underskrift eller ved varens levering. I andre brancher udgør udbetalingen meget ofte 25 eller 33 pct. af salgsprisen, i konfektionsbranchen er der enkelte eksempler på op til 50 pct. udbetaling, for møbler er udbetalingen ofte pct. (Centralforeningen af Snedkermestre i Jylland og Fyen har dog overfor udvalget oplyst, at den gængse regel nu er en udbetaling på mindst 1 / 3 af købesummen) og for radioapparater hyppigst 10 pct. Også afbetalingsperiodens længde og afdragenes størrelse varierer meget. Skotøj betales i løbet af ca. 3 måneder i en halv snes ugentlige afdrag. Også konfektion betales ofte på denne måde, men den almindeligste løbetid ligger dog snarest

19 19 på henved et halvt år. Ved bogsalg er løbetiden mellem 1 og 2 år. Radioapparater afdrages med 5 à 6 pet., klaverer med 2 à 5 pet. og møbler i almindelighed med 3 à 4 pet. månedlig. Afdragstiden er for støvsugere og symaskiner 2 3 år, for automobiler og motorcykler hyppigt ca. 20 måneder, for kostbare landbrugsmaskiner op til 5 år (Foreningen af danske Landbrugsmaskinfabrikanter har dog oplyst, at reglen ifølge foreningens kreditoverenskomst nu er ca. 1% år). Der synes derfor ikke at være mulighed for at fastsætte en almindelig regel om en mindste udbetaling og løbetid gældende for alle brancher. Et Krav om en minimumsudbetaling på for eksempel 20 pct. ville være uden virkning i konfektionsbranchen og virke umotiveret hårdt i andre brancher. Dertil kommer, at en sådan regel ville give anledning til mange pro forma aftaler. For eksempel kunne der pro forma fastsættes en høj afbetalingspris, men således at sælgeren samtidig kvitterede for det første afdrag, som i virkeligheden kun tjente til at dække differencen mellem pro forma prisen og den reelle afbetalingspris. Eller parterne kunne i en byttehandel, hvor der gives en brugt ting i bytte for en ny som udbetaling på købesummen for denne, fastsætte en fiktiv høj pris på den brugte ting og derved på papiret opfylde kravet om en mindste udbetaling. En regel om fastsættelse af varierende mindsteudbetalinger for de forskellige varegrupper rammes af de samme indvendinger. Desuden ville reglen let føre til vilkårlighed, ligesom satserne hurtigt ville forældes, når pengenes værdi forandres. En lignende lovregulering med hensyn til afviklingstiden ville møde de samme vanskeligheder. En sådan regel der formentlig måtte forudsatte, at en tilsidesættelse af reglen medførte ugyldighed af ejendomsforbeholdet ville derhos tvinge sælgeren til at kræve strikte opfyldelse af kontrakten eller at tage tingen tilbage i tilfælde, hvor køberen for eksempel på grund af arbejdsløshed eller sygdom havde behov for henstand med betalingen. På grund af disse vanskeligheder har udvalget ikke ment at kunne foreslå en regel om regulering af udbetalingen og afdragstiden. Man har imidlertid håb om, at reglen i lovudkastets 18 også på dette punkt vil vise sig at være et middel til sanering af afbetalingshandelen, idet bestemmelsen vil give myndighederne mulighed for at skride ind overfor firmaer, der driver deres virksomhed i strid med sunde forretningsprincipper ved utilladelig udnyttelse af det købende publikum. På de nordiske samarbejdsmøder har de øvrige delegerede i princippet indtaget samme standpunkt som de danske. Efter det norske lovudkasts 17 er det dog muligt at betinge den i paragraffen omhandlede polititilladelse til at drive erhverv ved salg på afbetaling af, at en vis del af købesummen betales kontant. Udvalget er bekendt med, at myndighederne i U. S. A. og Canada under og efter krigen har stillet krav om visse miriimumsudbetalinger ved afbetalingsbeløb som et led i bekæmpelsen af inflationen. Da disse foranstaltninger der i hvert fald indtil for nylig har været under afvikling er af ganske ekstraordinær karakter, har man ikke fundet anledning til at foretage nærmere undersøgelser. Udvalget har anset det for at ligge udenfor sin opgave at overveje forholdsregler i pengepolitisk øjemed. c. Indskrænkning af adgangen til at indgå aftale om køb på afbetaling ved agenter, der foretager personlig henvendelse til køberne. Kritikken går ud på, at omrejsende agenter for afbetalingsfirmaer ved pågående optræden og ufine salgsmetoder, for eksempel mundtlige løfter om gunstigere vilkår, som

20 20 ikke optages i kontrakten og derfor af firmaet senere hævdes at være uforbindende, i vidt omfang lokker folk til at afslutte afbetalingskøb, som de bagefter fortryder. Undertiden overtaler agenten i mandens fraværelse hustruen til at underskrive slutsedlen på mandens vegne. Det har derfor været foreslået, at agentsalget forbydes eller dog reguleres nærmere, i hvert fald forsåvidt angår bøger, hvor misbrugene menes at være særlig- iøjnefaldende. Ifølge 29 i næringsloven af 28. april 1931, der er en ny regel i dansk næringsret, er det nu som hovedregel forbudt uden forudgående opfordring fra kunden at foretage personlig henvendelse for at optage bestillinger, fra hvilken bestemmelse imidlertid er undtaget dels trykte skrifter, dels genstande, der sælges enten til handlende og andre næringsdrivende, i hvis forretning der er anvendelse for de pågældende varer, eller til jordbrugere og fiskere til brug i deres bedrift. Undtaget er endvidere varer, der må sælges ved omførsel, såsom næringsmidler, der hidrører fra dansk jordbrug, og husflidsprodukter m. v., hvilke varer dog formentlig slet ikke eller i hvert fald kun i yderst begrænset omfang sælges på afbetaling. Endelig kan handelsministeriet give dispensation med hensyn til varer, hvis ydeevne bedst kan belyses ved direkte demonstration. I henhold til den sidste bestemmelse er tilladelse til optagelse af ordrer ved personlig henvendelse givet med hensyn til støvsugere og symaskiner. Agentsalg er således i almindelighed forbudt med de nævnte undtagelser, hvoraf bøger er den vigtigste, og eventuelle overtrædelser af denne lovbestemmelse vil kunne rammes af de i næringsloven indeholdte straffebestemmelser. Det skal i denne forbindelse oplyses, at det af spørgeskemaerne synes at fremgå, at der i et vist omfang foregår agentsalg til private af navnlig radioapparater, fyldepenne, konfektionsvarer og ure og. smykker, med hensyn til hvilke varegrupper handelsministeriet ikke har givet dispensation. Det er endvidere for udvalget oplyst, at værdiløse malerier de såkaldte trommesalsbilleder" og også adskillige andre varer i et vist omfang sælges af agenter til private i strid med næringslovens 29. Spørgeskemaerne viser iøvrigt, at salg til næringsdrivende, der her omfatter salg af maskiner og inventar, overvejende foregår gennem agenter, og at provisionen andrager fra 5 pct. til 25 pct. Salget af støvsugere og symaskiner sker ligeledes i hovedsagen gennem agenter. De store firmaer, som dominerer omsætningen, opgiver, at henholdsvis 78 og 93 pct. (støvsugere) og 80, 90 og 100 pct. (symaskiner) af det samlede salg sker ved henvendelse til kunden. De to støvsugerfirmaer angiver, at provisionen andrager henholdsvis 18 og pct. varierende med sælgerens anciennitet, stedet og salgsbetingelserne. For symaskiner er provisionen fra 10 til 14 pct. Om agentsalgets andel i det samlede bogsalg haves ikke oplysning. Derimod er det oplyst, at den sædvanlige agentprovision ved bogsalg er 10 à 15 pct., et forlag giver dog 30 pct. Idet kritikken som nævnt fortrinsvis er rettet mod agentsalget af bøger, skal dette problem først tages op til behandling. Der kan ikke råde tvivl om, at kritikken i hvert fald til en vis grad er berettiget. Undertiden benyttes agenter, hvis moralske standard lader en del tilbage at ønske, og som i deres virksomhed ikke tager det så nøje med midlerne, når det drejer sig om at overtale en kunde til at købe en bog eller et bogværk. De udbudte varer er også til tider af ringe kvalitet. Visse bogforlag søger gennem agenter afsætning af værker, der er under lødige i henseende til indhold eller udstyr, således navnlig de såkaldte stater" d. v. s. personalhistoriske oversigter, hvor købet er betinget af, at køberen på en eller anden måde finder omtale i værket; ved salget foreligger værket ednnu ikke udarbejdet, og når det senere er

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o --- JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. januar 2014 I sag 202-2012 KK mod Ejendomsmægler PP og Ejendomsmæglervirksomheden AA afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 3. december 2012 har KK indbragt ejendomsmægler PP og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011.

Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011. VEJLEDNING OM KØB OG SALG AF HESTE af advokat Pernille Skinnerup Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011. Generelt Når køber har fundet hesten, han gerne vil købe,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægter for Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægt for Grundejerforeningen Vrold Bakker Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vrold Bakker. 2 Foreningens hjemsted er Skanderborg

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal.

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal. VEDTÆGTER Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983! Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001, april 2003 og marts 2014. Vedtægterne blev tidligere benævnt love. I marts

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

Vedtægter for Eriksminde Medienet

Vedtægter for Eriksminde Medienet Vedtægter for Eriksminde Medienet Foreningen anvender også navnet Eriksminde Antenneforening Foreningens navn, hjemsted, område og medlemskreds. 1. Foreningens navn er Eriksminde Medienet. Foreningen anvender

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge. J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A Sidst revideret april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 4 5. Optagelse af andelshavere:...

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt J.nr. 000328-0214 nk/mbr AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010 1. Deponering og fuldmagt 1.1 Aktionæren accepterer, at alle dennes C-aktier lægges i et af COWI

Læs mere

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER. f o r. Wolturnus A/S

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER. f o r. Wolturnus A/S 123-116064 MWI/JKJ 21.12.2007 ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER f o r Wolturnus A/S Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse... 3 2. Indgåelse... 3 3. Fuldmagt... 3 4. Priser... 3 5. Leveringsbetingelser...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

107,2 MHz i tidsrummet mandag til fredag kl. 16.00-19.00 + kl. 23.00-00.00 og lørdag-søndag kl. 15.00-17.00 + 23.00-00.00.

107,2 MHz i tidsrummet mandag til fredag kl. 16.00-19.00 + kl. 23.00-00.00 og lørdag-søndag kl. 15.00-17.00 + 23.00-00.00. Advokatfirmaet Beck & Partnere Postboks 259 7100 Vejle Att. Irene Dahl Hansen RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 27. marts 2009 Lill-Jana Vandmose Larsen Fuldmægtig, cand. jur. lvl@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Love for Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub

Love for Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub Navn 1 Dommerklubbens navn er Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub (FAF). FAF er stiftet den 7. august 1948 og er medlem af Sjællands Fodbolddommer-Union (SFU). Hjemsted 2 FAFs hjemsted er den by, hvori

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere