BETÆNKNING KØB PÅ AFBETALING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETÆNKNING KØB PÅ AFBETALING"

Transkript

1 BETÆNKNING OM KØB PÅ AFBETALING AFGIVET AF DET AF JUSTITSMINISTERIET NEDSATTE UDVALG TIL OVERVEJELSE AF ÆNDRINGER I LOV NR. 244 AF 8. MAJ 1917 OM KØB PÅ AFBETALING J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1950

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side I. Udvalgets nedsættelse 5 II. Indledning 8 1. Afbetalingshandelens omfang 8 2. Kritik og vurdering af afbetalingssystemet 9 3. Forslag til afhjælpning af mangler ved afbetalingssystemet 13 a. Undtagelse af visse arter af varer og varer under en vis værdi fra afbetalingslovens område 14 b. Fastsættelse af en mindstegrænse for udbetalingen ved købets indgåelse c. Indskrænkning af adgangen til at indgå aftale om køb på afbetaling ved agenter, der foretager personlig henvendelse til køberen 19 d. Ændring af reglerne om påtale af strafbare dispositioner over genstande, som er købt på afbetaling 23 III. Lovudkast 27 IV. Bemærkninger til lovudkastet 30 V. Bilag. Fuldstændig lovtekst til de danske, finske, norske og svenske love om køb på afbetaling, efter at ændringsforslagene er indarbejdet 52

4

5 Udvalgets nedsættelse. Under 19. september 1938 nedsatte justitsministeriet et udvalg med den opgave at overveje spørgsmålet om ændringer i lov nr. 244 af 8. maj 1917 om køb på afbetaling, derunder om undtagelse af visse arter af varer og af varer under en vis værdi fra lovens område, om fastsættelse af en mindstegrænse for udbetalingen ved købets indgåelse, om ændring af reglerne om påtale af strafbare dispositioner over genstande, som er købt på afbetaling, om udvidelse af lovens område til at omfatte alle afbetalingskøb uden hensyn til købesummens størrelse, om indførelse af bestemmelser om adgangen til at beregne renter af købesummen og om forening af flere afbetalingskøb. Som formand beskikkedes landsdommer, nu højesteretsdommer A. Drachmann Bentzon, og til at indtræde som medlemmer udnævntes: dommer K. Sinding og ekspeditionssekretær i justisministeriet, kst. landsdommer Hugo Berning, repræsenterende justisministeriet. ekspeditionssekretær i handelsministeriet K. Skat Rørdam, repræsenterende ministeriet for handel, industri og søfart. købmand A. S. H. Jeppesen, repræsenterende De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, vinhandler Chr. Gyldenslette, repræsenterende De danske Handelsforeningers Fællesorganisation, fabrikant Knud Møller med sekretær i Industrirådet cand jur. Johannes Hansen som suppleant, repræsenterende Industrirådet, fuldmægtig Poul Marstrand, repræsenterende Fællesoreprajsentationen for dansk Haandværk og Industri, grosserer Rudolf Schmidt med købmand Andr. Mathiesen som suppleant, repræsenterende Provinshandelskammeret og Grosserer-Societetets Komité, direktør, gårdejer N. C. Poulsen, repræsenterende Landbrugsrådet, borgerrepræsentant fru Martine Bjørneboe, repræsenterende Dansk Kvindesamfund, og folketingsmand, landsretssagfører Fr. Dalgaard, repræsenterende Arbejderbevægelsens Erhvervsraad. Til at fungere som sekretær for udvalget beskikkede justitsministeriet sekretær i justitsministeriet, nu byretsdommer A. Smith. Lov om køb på afbetaling er fremgået som et af resultaterne af det samarbejde, der blev indledet i 1901 mellem Norge, Sverige og Danmark med det formål at tilvejebringe

6 6 en fælles lovgivning med hensyn til visse dele af obligationsretten. Tilsvarende love er gennemført i Sverige den 11. juni 1915 og i Norge den 21. juli Sidstnævnte lov er på nogle punkter ændret den 29. maj For Finlands vedkommende er afbetalingskøbet blevet reguleret ved en lov af 30. november 1933, der bygger på lignende principper som de andre nordiske love. Det blev af justisministeriet ved udvalgets nedsættelse tilkendegivet, at man til sin tid skulle optage drøftelser med repræsentanter for de andre nordiske lande for at koordinere arbejdet med en revision af afbetalingslovgivningen. Udvalget trådte straks i arbejde og afholdt i nogle møder, på hvilke man indledningsvis drøftede de foreliggende spørgsmål, hvorhos man fremskaffede et statistisk materiale dels fra dommer- og politikontorer, dels gennem udsendelse af et antal spørgeskemaer til firmaer, der formodedes at drive salg på afbetaling. På grund af krigens udbrud og den derefter følgende tyske besættelse af Danmark måtte arbejdet imidlertid stilles i bero. Men i 1946 blev der ført forhandlinger mellem justitsministrene i Danmark, Norge og Sverige om fortsættelse af arbejdet med hensyn til lovgivning på civilrettens område, og på et justitsministermøde i Oslo i november måned 1946 enedes man om at søge arbejdet vedrørende en revision af afbetalingslovgivningen fremmet hurtigst muligt, således at der ligesom tidligere i de enkelte lande skulle udnævnes nationale kommissioner, som skulle træde i forbindelse med hinanden og søge at opnå såvidt muligt ensartede tekster i de forskellige lande. Ved skrivelse af 17. maj 1947 anmodede justitsministeriet udvalget om at genoptage arbejdet, idet ministeriet samtidig rekonstruerede udvalget, der nu fik følgende sammensætning: 1. Højesteretsdommer A. Drachmann Bentzon, formand, 2. professor ved Aarhus Universitet, dr. jur. Knud Illum, næstformand. 3. byretspræsident Jørgen Jensen, 4. ekspeditionssekreætr, nu kontorchef i justitsministeriet Hans Topsøe-Jensen (justitsministeriet), 5. kontorchef Ejnar Kryger, senere afløst af ekspeditionssekretær J. Worm, senere afløst af fuldmægtig Knud Agbo (handelsministeriet), 6. kontorchef, nu direktør, dr. phil. og cand. jur. Bent Schultzer (De samvirkende Købmandsforeninger), 7. vinhandler Chr. Gyldenslette (De danske Handelsforeningers Fællesorganisation), 8. fabrikant Knud Møller (Industrirådet), 9. direktør, gårdejer N. C. Poulsen, senere afløst af gårdejer, kreditkassedirektør Aksel Jensen (Landbrugsrådet), 10. fru Ingrid Larsen (Dansk Kvindesamfund), 11. folketingsmand, nu direktør, landsretssagfører Fr. Dalgaard (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), 12. kontorchef, nu direktør, cand. jur. Erik Hansen (Fællesrepræsentationen for dansk Håndværk), 13. direktør Anker Holm (Provinshandelskammeret og Grosserer-Societetets Komité) og 14. byretsdommer A. Smith, der tillige fortsat skulle fungere som udvalgets sekretær.

7 Der blev derefter af den danske regering rettet henvendelse til regeringerne i Finland, Island, Norge og Sverige om at deltage i det fælles nordiske samarbejde angående revision af afbetalingslovgivningen. De finske, norske og svenske regeringer erklærede sig villige hertil, medens den islandske regering uanset dens store interesse for sagen ikke fandt det muligt at sende en repræsentant til deltagelse i arbejdet. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at det for udvalget er oplyst, at der i Island ikke findes nogen særskilt lovgivning om køb på afbetaling. Ved kgl. kommissorium af 30. september 1947 blev udvalgets formand, højesteretsdommer A. Dmchmann Bentzon og næstformand, professor, dr. jur. Knud Illun bemyndiget til fra dansk side at deltage i samarbejdet. Udvalgets sekretær, byretsdommer A. Smith, har fungeret som delegationens sekretær. Der har været afholdt nordiske fællesmøder i København i tiden august 1948, i Stockholm november samme år, i Oslo 24. februar 5. marts 1919, i Helsingfors september samme år og i Aarhus april I disse forhandlinger har som finsk delegeret justitieråd Y. J. Hakulinen givet møde. Som delegerede fra Norge har deltaget højesteretsdommer Sverre Grette og professor, dr. jur. Carl Jacob Arnholm med kst. byråchef i Justisdepartementet H. F. Marthinussen som sekretær, dog at dommer Carl J. Sørensen fungerede som sekretær ved mødet i Aarhus. Fra svensk side har som delegerede deltaget justitieråd Rudolf Eklund og professor, dr. jur. Folke Schmidt med hovrättsassessor Torkel Nordström som sekretær. Under drøftelserne i Helsingfors deltog fra finsk side yderligere professor, dr. jur. Huugo Raninen og direktør, vicehäradshövding Eero Hagan. Det danske udvalg har afholdt en række møder, på hvilke man dels forinden påbegyndelsen af det nordiske samarbejde ved en gennemgang af principper og enkeltspørgsmål har tilvejebragt et grundlag for forhandlingerne på de nordiske fællesmøder, dels i tilslutning til disse har forelagt og drøftet de på fællesmøderne opnåede resultater. Efter mødet i Oslo udarbejdede udvalget et foreløbigt lovudkast med forklarende noter. Dette blev i sommeren og efteråret 1949 udsendt til en række faglige sammenslutninger og institutioner m. v., som derefter fremkom med deres udtalelser om det. Udvalget har under sit arbejde taget hensyn til de således fremsatte udtalelser og henstillinger, ligesom man har draget nytte af de fremkomne oplysninger om praktiske forhold på de af udvalgets arbejde berørte områder. Som resultat af udvalgets arbejde og drøftelserne på de nordiske fællesmøder foreligger nedenstående betænkning, bestående af en indledning og et lovudkast med dertil knyttede bemærkninger. Udkastet ledsages af et bilag indeholdende en sammenstilling af de af kommissionerne i de 4 lande udarbejdede lovtekster, således som lovene kommer til at foreligge, når ændringerne er indføjet. Indledningen og bemærkningerne til lovudkastet er udarbejdet af udvalgets sekretær på grundlag af de førte forhandlinger og derefter gennemgået af udvalgets øvrige medlemmer. København i november Knud Agbo. A. D. Bentzon. Fr. Dalgaard. Chr. Gyldenslette. Erik Hansen. Formand. A. Holm. Knud Illum. Aksel Jensen. Jørgen Jensen. Ingrid Larsen. Næstformand. Knud Møller. Bent Schultzer. A. Smith. H. Topsøe-Jensen.

8 Indledning. 1. Afbetalingshandelens omfang. Afbetalingssystemet er en forholdsvis ny form for salg på kredit af løsøregenstande. Systemet er karakteriseret ved, at købesummen betales i afdrag, og at det solgte i kraft af et af sælgeren taget ejendomsforbehold eller forbehold om i misligholdelsestilfælde at tage tingen tilbage tjener til sikkerhed for sælgerens krav på købesummen. Den organiserede afbetalingshandel kom frem omkring midten af det 19. århundrede, tidligst i Amerika, hvor systemet formentlig stadig har noget større udbredelse end i andre lande; men det bredte sig hurtigt til hele den civiliserede verden. Navnlig i årene efter århundredskiftet og ikke mindst i tiden mellem de to verdenskrige vandt systemet udbredelse indenfor vareomsætningen. Dette står i forbindelse med den voldsomme udvikling af industriproduktionen, der har fundet sted i disse årtier. Industriprodukter i højere prisklasser og af en vis holdbarhed såsom automobiler, klaverer og symaskiner er særligt egnede objekter for afbetalingshandel. Ligesom den forøgede produktion af industrielle varer var en forudsætning for afbetalingssystemets udbredelse, har systemet omvendt skabt mulighed for en øget afsætning af disse varer og derved banet vej for en massefremstilling på samlebånd, som har betinget en nedsættelse af produktionsomkostningerne og en deraf følgende sænkning af priserne. Indenfor visse varegrupper er afbetalingssalg nu den almindeligste salgsform. For U.S.A.'s vedkommende har man på grundlag af undersøgelser foretaget i beregnet, at pct. af automobiler og pct. af klaverer, møbler og radioapparater blev solgt på afbetaling. Det samlede afbetalingssalg i U.S.A. er anslået til 4,5 milliarder dollars årlig af en total detailomsætning på 38 milliarder, eller ca. 12 pct. I Tyskland udgjorde omkring 1930 afbetalingssalget 1 3/4 2 milliarder rmk. svarende til 5 6 pct. af en totalomsætning på ca milliarder rmk. For Danmarks vedkommende haves ingen oplysninger om den samlede afbetalingsomsætning, der dog sikkert ligger forholdsmæssigt lavere end både i U.S.A. og Tyskland. Derimod har udvalget foruden materiale indhentet fra foged- og politikontorer tilvejebragt visse oplysninger om afbetalingssalget indenfor de enkelte varegrupper og i det hele om afbetalingshandelens vilkår og karakter, idet man i november 1939 med bistand af en række handelsstandsforeninger og Industrirådet fordelte et stort antal spørgeskemaer til firmaer, der handlede med sådanne varer, som almindeligt sælges på afbetaling. Skemaerne indeholdt en række spørgsmål vedr. afbetalingssalgets omfang og vilkår indenfor det sidste år før besvarelsen samt om erfaringerne angående kontrakternes afvikling. De indkomne skemaer er blevet behandlet af det økonomiske institut ved Aarhus universitet. Materialet har desværre vist sig at være behæftet med alvorlige mangler, navnlig fordi en del af skemaerne var udfyldt ufuldstændigt, deraf mange i en sådan grad, at de måtte kasseres.

9 9 Endvidere må de anvendelige skemaer, opfattet som en stikprøve til belysning af afbetalingshandelens vilkår og karakter, betragtes med forbehold, da man ikke tør regne med, at stikprøven er tilstrækkelig repræsentativ. Navnlig har de ringeste af afbetalingsforretningerne næppe besvaret udvalgets spørgeskema. Ved udarbejdelsen af den statistiske oversigt har man anvendt 260 skemaer hidrørende fra ialt 241 firmaer, af hvilke 3 har indsendt besvarelse for 3 varearter, 13 for 2 varearter og 225 for en enkelt vareart. Skemaerne omfatter et samlet salg af 25 varearter på ialt henved 56 millioner kroner, hvoraf ca. 33 millioner kroner eller 60 pct. omfatter afbetalingssalg fordelt på godt kontrakter. Hertil kommer 4 skemaer udfyldt og indsendt af brancheforeninger. Materialet giver et billede af, hvad man måske kunne kalde den legitime afbetalingshandel. Det nævnte usikkerhedsmoment ved de resultater, der kan udledes af spørgeskemaerne, må stadig haves for øje, når materialet anvendes i det følgende. Oplysningerne fra foged- og politikontorerne er derimod selvfølgelig fuldtud pålidelige. Det må endvidere ved anvendelsen af alt det statistiske materiale tages i betragtning, at det vedrører tiden før den sidste verdenskrig. Under og efter krigen har forholdene skiftet karakter, idet afbetalingssalget på grund af den rådende vareknaphed og pengerigelighed er trængt stærkt i baggrunden. Men det må forudses, at afbetalingshandelen vil blomstre op, når tiderne atter bliver normale", og at den i det store og hele vil udvise de samme karaktertræk som før krigen. Udvalget har derfor ved sine undersøgelser lagt forholdene før krigen til grund blandt andet ved anvendelsen af materialet. Da tiderne jo endnu afviger stærkt fra normaltilstanden" før krigen, har man ikke fundet anledning til at indhente nye statistiske oplysninger. Det fremgår af spørgeskemaerne, at 55 pct. af automobiler og motorcykler sælges på afbetaling. For fyldepenne og pencils er procentsatsen 64 (Fyldepenne- og Pencilbranchens Erhvervsorganisation opgiver dog ca. 75 pct. af en samlet årlig omsætning på ca. 4½ million kroner), for cykler 59, for møbler 70, for radioapparater og grammofoner 72 (Radio- Grossist-Foreningen opgiver dog 60 pct. af en samlet årlig omsætning på ca. 30 millioner kroner), for klaverer, flygler og orgler 57, for støvsugere 79, for symaskiner 78, for maskiner til håndværk og industri 46 og for landbrugsmaskiner 64. De nævnte procentsatser stemmer i det store og hele med tilsvarende oplysninger fra udlandet og med andre oplysninger vedrørende danske forhold, som udvalget er i besiddelse af, og tallene svarer derfor antagelig nogenlunde til de faktiske forhold. Bortset fra konsumvarer, der forbruges straks, navnlig levnedsmidler, har afbetalingssystemet jo imidlertid bredt sig over alle områder. Der eksisterer næsten ikke den ting af blot nogen holdbarhed og værdi, som ikke kan købes på afbetaling. Der finder således et betydeligt afbetalingssalg sted af bøger, konfektionsvarer, fodtøj, metervarer, pelsvarer, ure og smykker. De procentsatser, der kan udledes af materialet vedr. disse og andre varegrupper, er imidlertid så usikre, at det er uden interesse at anføre dem. Endelig må det erindres, at kreaturer og grise i vidt omfang sælges på afbetaling til landbrugere. 2. Kritik og vurdering af Afbetalingssystemet. I årene forud for den anden verdenskrig har der fra forskellige sider været rejst en skarp kritik af afbetalingshandelen. Det har navnlig været gjort gældende, at den lette adgang til at købe varer på afbetaling forleder folk til at indgå afbetalingsforpligtelser, som overstiger deres økonomiske evne. Ved hjælp af visse uheldige og utiltalende salgsmetoder for ek- 2

10 10 sempel misvisende reklame, salg under medvirken af pågående agenter, tilbud om ingen eller kun en minimal udbetaling og små afdrag stimulerer visse afbetalingsfirmaer salget yderligere. Et uerfarent køberpublikum udnyttes derved til køb af rene luksusvarer eller varer, som køberen ikke har brug for. Ofte sker salget til urimeligt høje priser, eventuelt kamufleret således, at varernes pris vel ikke afviger fra den gængse, men at kvaliteten er utilladelig slet. Til disse misbrug slutter sig en øget kriminalitet, idet et stort antal købere afhænder salgsgenstanden, forinden købesummen er fuldt betalt. Det er sikkert rigtigt, at der som påpeget af kritikken knytter sig adskillige ulemper til afbetalingshandelen, hidrørende fra usund og ukontrolleret kreditgivning. Forklaringen på, at systemet således ofte fører til misbrug, ligger lige for. Næsten alle slags varer kan købes på afbetaling, ofte med ingen eller kun ringe udbetaling. Betalingen ligger ud i fremtiden, og med sædvanlig menneskelig optimisme regner køberen med, at han let vil kunne klare afdragene. Sælgeren behøver omvendt ikke at foretage nogen nøje sortering af sine købere efter deres betalingsevne, for salgsgenstanden tiener jo til sikkerhed for betaling af købesummen. Folk fristes derved til at indgå letsindige og uovervejede køb. Det ville af sociale og økonomiske grunde være ønskeligt, om man kunne afværge eller dog begrænse de vanskeligheder, der opstår for folk som følge af, at de ubesindigt påtager sig afbetalingsforpligtelser, som belaster deres økonomi udover bristepunktet, navnlig i de tilfælde, hvor køberen rammes af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Afbetalingsloven har vist sig ikke at kunne yde køberen tilstrækkeligt værn overfor misbrugene. Loven har ganske vist karakteren af en social beskyttelseslov, men den tilsigter i det væsentlige kun at værne køberne mod ubillige kontraktsvilkår og at sikre en rimelig opgørelse, når salgsgenstanden på grund af misligholdelse tages tilbage af sælgeren. Udvalgets statistiske materiale bekræfter den opfattelse, at et stort antal afbetalingskontrakter misligholdes, således at sælgeren må søge fogedens assistance til inddrivelse af restskylden eller tilbagetagelse af salgsgenstanden. Ifølge oplysningerne fra fogedkontorerne udenfor København var antallet af berammede tilsigelser efter afbetalingslovens 11, 1ste stykke, i , stigende til i Antallet af fogeddekreter om tilbagetagelse af det solgte var i de samme år henholdsvis og For Københavns vedkommende foreligger der oplysning om, at antallet af kontorforretninger og udkørende forretninger i 1935 var , medens antallet af de forretninger, som blev ordnet alene ved køberens tilsigelse til kontoret uden fogedens medvirken, var ca. dobbelt så stort. Disse tal kan ganske vist ikke sammenstilles med antallet af de kontrakter, der gennemføres på normal måde, om hvilke oplysninger ikke haves. Men ved deres størrelse og stigende tendens virker de dog noget foruroligende. På basis af de indsendte spørgeskemaer har man endvidere kunnet beregne, at tilbagetagelse af det solgte er sket i 5,2 pct. af det antal kontrakter, der er oplyst i materialet. På grund af de foran påpegede mangler ved materialet er denne procentsats muligvis for lav. Fra anden side haves således oplysning om, at tilbagetagelsesprocenten indenfor møbelhandelen efter et skøn udgør ca. 10 pct. Foruden sagerne angående tilbagetagelse af salgsgenstanden må nævnes de tilfælde, hvor sælgeren benytter den fremgangsmåde i stedet for at tage tingen tilbage at anlægge retssag mod køberen til betalings af restkøbesummen og efter opnået dom at foretage udlæg hos køberen. Om antallet af disse sager, der talmæssigt dog sikkert kun er af underordnet betydning, er ikke fremskaffet oplysninger. Til forsvar for afbetalingssystemet bør imidlertid fremhæves, at det også frembyder store fordele for befolkningen, navnlig for de økonomisk svagt stillede, der ikke har midler til at købe kontant. Den almindelige forbruger får derved mulighed for at købe visse vær-

11 11 difulde varer, som ellers ikke ville komme indenfor hans økonomiske rækkevidde, for eksempel støvsugere, radioapparater, klaverer, automobiler og motorcykler. Fattige folk, som ikke ville kunne opnå kredit, kan på afbetaling købe klæder, fodtøj og bohave. På denne måde virker afbetalingssystemet i retning af en højnelse af den almindelige levestandard. De penge, som ellers ville være anvendt til øjeblikkeligt forbrug, benyttes nu til betaling af raterne på afbetalingskontrakten. Ved at købe på afbetaling opnår køberen endvidere at rykke tidspunktet for forbruget frem, hvilket kan være af største værdi for det enkelte menneske. Et ung par, der agter at sætte bo, men savner penge til anskaffelse af møbler, ville måske først i løbet af et år eller to have opsparet de til købet nødvendige midler, men kan nu straks købe indboet på afbetaling. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt ville det nok være sundere og heldigere, om der fandt en opsparing sted i stedet for køb på afbetaling. Men dels viser erfaringerne, at. folk i reglen benytter deres indtægter til køb af konsumvarer i stedet for at opspare dem, dels finder der jo ved betaling af raterne på en afbetalingskontrakt en vis form for tvungen opsparing sted, idet køberen efter at have betalt hele købesummen ofte vil være ejer af en nyttegenstand af mere varig værdi. En af ankerne mod afbetalingshandelen er som nævnt, at den virker i prisfordyrende retning. Det er nu imidlertid klart, at en forretningsmand ikke kan sælge en vare på afbetaling til samme pris som i kontantsalg. Allerede den langvarige kredit, der ydes med en væsentlig del af købesummen, berettiger til et rentetillæg til kontantprisen. Hertil kommer, at sælgeren må sikre sig dækning for den risiko, han løber derved, at nogle af kontrakterne misligholdes og påfører ham tab, idet salgsgenstandens værdi ved tilbagetageisen er mindre end restfordringen, og han hvad der sædvanligvis er tilfældet ej heller på anden måde kan skaffe sig dækning hos køberen. De gode købere, der gennemfører købet, må derved i virkeligheden i et vist omfang betale for de dårlige købere i form af højere priser. Endelig må der ved prisfastsættelsen tages hensyn til sælgerens ikke ubetydelige udgifter til bogføring og incasso samt til hans finansieringsomkostninger. Normalt finansieres afbetalingshandelen gennem banker ved lån på almindelige kassekreditvilkår eller ved diskontering af veksler. Samtidig får banken transport på købekontrakterne, og til yderligere sikkerhed oprettes undertiden sikringskonto eller tegnes kautionsforsikring. I et vist omfang belånes kontrakterne i finansieringsselskaber eller af vedkommende grossister i stedet for i banken. Den effektive rente varierer en del, men udgør formentlig for tiden fra ca. 6 pct. til ca. 10 pct. årlig. Udgifterne ved denne finansiering belastes i sidste række køberne. En særlig form for prisfordyrelse kan tænkes at indsnige sig gennem en forringelse af varekvaliteten. Det påstås af afbetalingssystemets kritikere, at der indenfor afbetalingshandelen i særlig stor udstrækning sælges varer af ringe kvalitet. At der undertiden sælges dårlige varer på afbetaling, kan selvfølgelig ikke benægtes, men det er ikke med sikkerhed påvist, at varekvaliteten indenfor ratesalget er ringere end indenfor kontantsalget, og der kan anføres gode grunde for den antagelse, at afbetalingshandelen virker til en forbedring af varekvaliteten. Det vil nemlig på længere sigt være i sælgerens egen interesse at sælge varer af god kvalitet, idet en utilfreds køber vil være en modvillig betaler; men navnlig vil adgangen til afdragsvis betaling gøre det muligt for det købende publikum at anskaffe dyrere ting og dermed ofte bedre kvaliteter, end det ellers kunne have fået. Indenfor radioog automobilbranchen synes udviklingen at vise, at afbetalingssalget har virket i retning af en fortsat forbedring af kvaliteten. Producenterne kappes om at vinde købernes gunst ved at overbyde hinanden i en stadig forbedret og mere luksusbetonet udførelse af salgsgenstanden.

12 J2 Man må i det hele regne med, at konkurrencen fra andre afbetalingsforretninger og fra kontantforretningerne i hvert fald til en vis grad vil undertrykke tilbøjeligheden hos sælgerne til at beregne for høje priser ved salg på afbetaling. Det vil imidlertid i så henseende være et fremskridt, om. sælgerne tvinges til i kontrakten at opgive kontantprisen for den tilsvarende vare, således at køberen tydeligt kan se, hvilken merpris han skal betale for at købe på afbetaling. Herom henvises til lovforslagets 10 og bemærkningerne hertil. I forbindelse med spørgsmålet om prisfordyrelsen ved afbetalingssalg må det påny anføres, at systemet ved at muliggøre en masseproduktion af adskillige industriprodukter for eksempel symaskiner, radioapparater og automobiler formentlig har bevirket en almindelig nedsættelse af fremstillingsprisen på disse varer, hvilket selvfølgelig ikke blot er kommet afbetalingskøberne til gode. Ved massefremstilling af radioapparater er der skabt mulighed for en billiggørelse af denne vare, således at den nu er hvermands eje. En sådan udvidelse af køberkredsen er formentlig også forudsætningen for, at adskillige varer, for eksempel radioapparater, i dag har nået en høj teknisk standard, og at kvaliteten stadig forbedres. Efter udvalgets statistiske materiale synes der ikke i den normale afbetalingshandel her i landet at blive beregnet urimelige tillæg i forhold til kontantprisen. Det fremgår af spørgeskemaerne, at det i den typiske afbetalingshandel er almindeligt, at den officielt fastsatte pris gælder ved kontant betaling, og at der ved salg på afbetaling beregnes et tillæg; men hyppigt er den officielle pris baseret på afbetalingssalg, og der ydes da rabat ved kontant betaling. Prisdifferencen udgør hyppigst ca. 10 pct., således ved cykler, møbler og radioapparater. Ved salg af symaskiner og støvsugere er tillægget i almindelighed ca. 15 pct., hvilket hænger sammen med, at disse varer sælges med lille udbetaling og små afdrag. Ved salg af bøger beregnes sædvanligt intet tillæg. Opmærksomheden henledes dog påny på materialets mangler. Blandt andet kan det næppe udelukkes, at der ved kontantsalg ydes en individuel køberabat således måske navnlig ved salg af radioapparater, som ikke fremgår af besvarelserne. Endvidere kan angivelserne vedrørende prisen dække over ringere kvalitet, og endelig må det tages i betragtning, at selvom man næppe i almindelighed kan betegne et 10 pct. afbetalingstillæg som ubilligt, svarer tillægget ofte til en meget betydelig forrentning af den opnåede kredit. Hvis for eksempel en vare, der kan købes for 100 kr. kontant, sælges på afbetaling for 110 kr. med en udbetaling på 30 kr., bliver den reelle kreditydelse 70 kr., for hvilken der betales 10 kr. eller godt 14 pct. Hvis der nu, hvad der ikke er ualmindeligt, er tale om en af betalingstid på 6 måneder, således at den gennemsnitlige kredittid er 3 måneder, svarer dette til en rente på over 50 pct. årlig. Det må også for fuldstændighedens skyld nævnes, at visse rene afbetalingsforretninger sætter afbetalingsprisen lig med kontantprisen, fordi de ikke har noget nævneværdigt kontantsalg og derfor ser deres interesse i at fremstille afbetalingskøbet i så gunstig belysning som muligt for køberne. Ved bedømmelsen af den med afbetalingshandelen forbundne prisfordyrelse må det endelig tages i betragtning, hvad der ville træde i stedet, hvis man tænkte sig systemet afskaffet. Det må antages, at køb på afbetaling hovedsagelig ville blive afløst dels af kontantslag, dels af salg på kontokredit. Men i det omfang, den sidstnævnte salgsform ville træde i stedet, ville prisfordyrelsen formentlig nærmest blive større, blandt andet fordi sælgerne uden sikkerhed for købesummens betaling måtte beregne sig en klækkelig risikopræmie. Det er ubestrideligt, at afbetalingshandelen giver anledning til et ikke ubetydeligt antal underslæbssager, idet køberne disponerer over det solgte, forinden hele købesummen er betalt. Dette forhold er imidlertid behandlet nedenfor under punkterne 3 a og d og skal derfor ikke her omtales nærmere.

13 13 Ved afbetalingssalg af løsøregenstande, som køberen agter at benytte i sit erhverv, er fordelene ved systemet iøjnefaldende samtidig med, at ulemperne træder i baggrunden. En fattig syerske sættes således ved hjælp af afbetalingssystemet i stand til at købe den for udøvelsen af hendes erhverv nødvendige symaskine, en pianist kan købe et klaver, en vognmand et automobil og så videre. Normalt vil afdragene her kunne betales af den indtægt, der indvindes ved udnyttelse af tingen. For køberen vil det være afgørende, om købet kan svare sig, og i reglen vil han besidde en sådan sagkundskab, at han kan bedømme salgsgenstandens værdi. Samfundet kan sikkert kun se med sympati på køb af sådanne varer, der i videste forstand tjener til at forøge produktionen. Det kan herefter anslås, at der bortset fra salg af produktionsmidler knytter sig adskillige alvorlige ulemper til afbetalingshandelen, hvilket navnlig giver sig synligt udtryk i et stort og før krigen stadig stigende antal fogedsager og en forøget kriminalitet. Samtidig frembyder systemet dog store fordele for det købende publikum, ikke mindst de mindre velstituerede befolkningsklasser. Der synes blandt systemets modstandere at være en tendens til at fremhæve enkelte konstaterede misbrug og at generalisere ud fra disse. Det overses, at dog langt den overvejende del af alle afbetalingskontrakter afvikles på normal måde til både sælgers og købers tilfredshed, og at der under ethvert kreditsystem vil være dårlige betalere. Det er udvalgets opfattelse, at misforholdene ikke så meget skyldes skavanker ved selve systemet som den usunde handels- og prispolitik, der drives af visse afbetalingsfirmaer. Det er en erfaring fra foged- og politikontorerne i København og de større provinsbyer, at bestemte afbetalingsforretninger i særlig stor udstrækning retter henvendelse til fogeden om tilbagetagelse af salgsgenstanden eller indgiver kriminel anmeldelse mod deres købere for afbetalingsund er slæb. Ved tilbud om gunstige salgsvilkår og ofte illoyal reklame lokker disse forretninger folk til at indgå uovervejede køb af varer til høje priser eller af dårlig kvalitet. Helt at forbyde al afbetalingshandel, for eksempel ved at frakende ejendomsforbeholdet gyldighed, kan der derfor efter udvalgets formening ikke være tale om. Mod en så vidtgående forholdsregel taler også, at systemet nu er fast indarbejdet i omsætningen, således at et forbud ville forrykke samfundets økonomiske struktur og medføre alvorlige konsekvenser for næringslivet. Opgaven må derfor blive ved en videre udbygning af den herhen hørende lovgivning at forebygge eller dog i videst mulige omfang at begrænse de ulemper og misbrug, der er forbundet med systemet. 3. Forslag til afhjælpning af mangler ved afbetalingssystemet. Under diskussionen om afbetalingssystemet har man som middel til at afhjælpe disse mangler navnlig foreslået: a. at undtage visse arter af varer og varer under en vis værdi fra afbetalingslovens område, b. at fastsætte en mindstegrænse for udbetalingen ved købets indgåelse, c. at indskrænke adgangen til at indgå aftale om køb på afbetaling ved agenter, der foretager personlig henvendelse til køberne, og d. at ændre reglerne om påtale af strafbare dispositioner over genstande, som er købt på afbetaling. I det følgende foretages en gennemgang af disse 4 forslag.

14 14 a. Undtagelse af visse arter af varer og varer under en vis værdi fra af betalingslovens område. Det har som nævnt under diskussionen om afbetalingssystemet været anført, at systemet har sit naturlige område ved salg af genstande af større holdbarhed, f. eks. bohave, og navnlig genstande, der indgår som led i en produktiv virksomhed, således at købesummen kan udredes af det udbytte, som produktionen afkaster. Fordelene ved systemet anses derimod for mindre og farerne større ved salg af almindelige brugsgenstande, i særdeleshed genstande, som forbruges forholdsvis hurtigt, f. eks. tøj og skotøj. Betænkeligheder anses også knyttet til salg af rene luksusartikler såsom visse guld- og sølvvarer, malerier o. s. v., idet folks købeevne ved køb af sådanne varer svækkes overfor mere nødvendige anskaffelser. Specielt med hensyn til malerier anføres det, at disse ofte vil være af underlødig kvalitet. Det er endvidere tilrådet at fastsætte en minimumsgrænse, således at varer under en vis værdi, som det købende publikum må antages at kunne overkomme at købe per kontant, eller som sælgeren dog vil afhænde på almindelige kreditvilkår, unddrages lovens område. Endelig er det fundet uheldigt, at varer, der er bestemt til gaver, f. eks. i anledning af dåb, konfirmation og lignende, kan købes på afbetaling. Det kan ikke på forhånd afvises, at en begrænsning af afbetalingshandelen, forså vidt angår visse varearter, der er mindre egnede til afbetalingskøb og i særlig grad giver anledning til misbrug, ville være et virkningsfuldt middel til at bekæmpe ulemperne. Begrænsningen måtte formentlig gennemføres på den måde, at man frakendte ejendomsforbeholdet gyldighed, hvilken foranstaltning formentlig helt ville ophæve eller dog stærkt nedbringe afbetalingssalget af den pågældende vareart. Blandt disse varegrupper må i første række fremhæves herre- og damekonfektion, som i et stort og stadig stigende omfang er genstand for afbetalingssalg. Disse varer mister hurtigt deres værdi ved brugen, således at de ved tilbagetagelsen næppe repræsenterer nogen større værdi for sælgeren, hvorimod truslen om at kræve varen udleveret vil være egnet til at virke som pression overfor køberen. Ganske vist synes det statistiske materiale at vise, at afbetalingssalget ikke medfører nogen uforholdsmæssig fordyrelse af disse varer, idet firmaerne overhovedet intet afbetalingstillæg har beregnet sig eller dog kun et tillæg på 5 10 pct.; men dels er materialet jo ikke helt pålideligt, dels kan angivelserne vedrørende prisen netop i denne varebranche dække over ringere kvalitet. Det må også som foran fremhævet tages i betragtning, at et afbetalingstillæg på f. eks. 10 pct. svarer til en meget betydelig forrentning af den opnåede kredit, idet der i reglen ved afbetalingssalg af klæder stilles krav om en ret stor udbetaling og en kort afviklingsperiode i almindelighed omkring et halvt år. Ligeledes kan materialet fra foged- og politikontorerne give anledning til nogen betænkelighed. Det fremgår således af indberetningerne fra fogedkontorerne udenfor København, omfattende tiden fra den 1. marts 31. maj 1939, at beklædningsvarer hovedsagelig herrekonfektion dominerer med 41 pct. af de tilsigelser, der udgør det samlede antal. Procentsatsen er noget højere i de større provinsbyer og lavere i landdistrikterne. Af samtlige i 1938 afsagte indsættelsesdekreter udenfor København og enkelte andre retskredse udgør beklædningsvarer 18 pct., hvilket tyder på, at en stor del af disse sager ordnes uden tilbagetagelse af det solgte. For Københavns vedkommende udgør antallet af tilsigelser vedrørende klæder 55,71 pct. af samtlige tilsigelser. Af de fra afbetalingsforretningerne indsendte spørgeskemaer fremgår det, at tilbagetagelsesprocenten for herre- og damekonfektion kun er henholdsvis 4 pct. og 3 pct. i forhold til forretningernes samlede antal kontrakter vedrørende disse varer; men på grund af materialets ufuldkommenhed bør disse tal modtages med nogen reservation. Navnlig bør det erindres, at de ringeste af afbetalings-

15 15 forretningerne, der sikkert har en stor tilbagetagelsesprocent, næppe har besvaret udvalgets spørgeskema. Forsåvidt angår afbetalingsunderslæb viser oplysningerne fra politikontorerne bortset fra København og enkelte andre større politikredse, at der i 1938 behandledes 53 sager vedrørende herre- og damekonfektion af et samlet antal af 437 sager. I København behandledes indenfor et tidsrum af ca. 7 måneder i underslæbssager vedrørende herre- og damekonfektion af et samlet antal af 115 sager. Når det langt overvejende antal af disse sager vedrører herrekonfektion, medens kun ganske enkelte sager angår damekonfektion, skyldes det formentlig, at herrekonfektion i vidt omfang købes af unge, ugifte mænd, som ofte fører en uordnet tilværelse og flytter fra sted til sted. Når udvalget uanset de nævnte statistiske oplysninger er veget tilbage for at undtage salg af klæder fra lovens område, skyldes det først og fremmest, at salg på afbetaling giver de ubemidlede befolkningslag mulighed for at erhverve nødvendige beklædningsgenstande på kredit, og at man til trods for de til denne salgsform knyttede ulemper har fundet det betænkeligt at ophæve denne adgang. Hvor mere kostbare beklædningsgenstande, såsom pelse, sælges på kredit, finder man det også meget rimeligt, at sælgernes krav sikres ved retten til tilbagetagelse af genstanden. Er talen derimod om beklædningsgenstande, der er uomgængelig nødvendige for køberen, vil fornøden beskyttelse for køberen bedst kunne opnås ved, at fogedretterne nægter at efterkomme begæringen om tilbagetagelse. Medens man i ældre tid tillod sælgeren at fratage køberen uomgængelig nødvendige klæder, når han blot stillede et sæt papirtøj til køberens disposition, har man senere krævet, at køberen fik et sæt maskintøj". I Sverige tilstedes noget sådant som hovedregel ikke, og udvalget må også være af den anskuelse, at man uden særlig lovhjemmel må nægte at fremme fogedforretningen, når den ville efterlade køberen uden sømmelig, nødvendig beklædning. Med hensyn til andre betydende varegrupper fremgår det af de indhentede oplysninger, at af tilsigelserne udenfor København udgør møbler 10 pct., cykler 9 pct. og radioapparater og grammofoner 8 pct. Bøger, fotografiapparater og fyldepenne har tilsammen 9 pct., heraf bøger alene 5 pct. Automobiler og motorcykler udgør 2 pct. Af fogeddekreterne udenfor København med videre omfatter møbler 18 pct., cykler 7 pct., radioappareter og grammofoner 14 pct., bøger, fotografiapparater og fyldepenne 6 pct. og automobiler og motorcykler 8 pct. Husdyr har en helt underordnet betydning blandt tilsigelser og fogeddekreter. Derimod vedrører 109 af de 437 underslæbssager udenfor København grise og andre husdyr, altså 25 pct. Kun 11 sager angår møbler. Cykler er repræsenteret med 71 sager, radioapparater og grammofoner med 66 sager, bøger, fotografiapparater og fyldepenne med ialt 28 sager og automobiler og motorcykler med 24 sager. Vedrørende lomme- og armbåndsure findes 21 sager. Når bortses fra klæder synes de ovennævnte oplysninger ikke i sig selv at kunne motivere indgreb overfor bestemte varegrupper. De tidligere anførte grunde kunne også tale for at udelukke salg under ejendomsforbehold af luksusvarer og varer under en vis værdi. Værdigrænsen måtte da ansættes meget lavt, formentlig til kr. Udvalget har dog ej heller på dette område ment at burde fastsætte begrænsninger, blandt andet fordi det vil være overmåde vanskeligt at foretage en passende afgrænsning af begrebet luksus. Hvad der er luksus for den ene, er det ikke for den anden, men er måske for denne en nyttegenstand eller en for udøvelsen af hans erhverv nødvendig ting, således et klaver eller et flygel for en pianist. Begrebet skifter også stadig karakter med tiderne. For nogle år tilbage var et radioapparat utvivlsomt en luksusgenstand, nu betragtes det som et uundværligt tilbehør til indboet. Man er også æng-

16 16 stelig for, at et forbud mod af betalingssalg af de herhenhørende varer ville kunne få betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Hvad angår salg af varer under en vis værdigrænse bemærkes specielt, at en udelukkelse af sådanne varer navnlig ville ramme bogsalget, hvad der vel måtte anses for mindre ønskeligt. Endvidere måtte man regne med, at der ville forekomme et stort udbud af varer til priser lige over værdigrænsen, og begrænsningen ville hovedsagelig gå ud over det økonomisk dårligst stillede køberpublikum, som for at opnå kredit kunne se sig tvunget til at købe de dyrere varer. Desuden ville en værdigrænse meget muligt afføde uønskede bivirkninger, f. eks. sammenkædning af køb af flere genstande på samme kontrakt, såsom fyldepen og pencil. Det gælder efter udvalgets opfattelse for alle de nævnte varegruppers vedkommende, at selvom der utvivlsomt er knyttet visse ulemper til afbetalingssystemet, er dette i det store og hele forbundet med så store fordele for befolkningen, at man ikke for at forhindre enkelte misbrug bør sætte en stopper for den legitime afbetalingshandel. Overhovedet knytter misbrugene sig formentlig snarere til enkelte usunde afbetalingsforretninger eller forretningstyper end til særlige varegrupper. Endelig kan man måske ikke helt bortse fra den psykologiske faktor, at det af befolkningen sandsynligvis ville føles som en ubehagelig tvang, hvis man forbød afbetalingssalg af bestemte varesorter. Hvad endelig angår afbetalingssalg af gaver bemærkes, at et sådant salg i spørgeskemaerne opgives at forekomme i ringe omfang i enkelte brancher; et støvsugerfirma har oplyst, at det ved salg til bortgivelse forlanger gavemodtagerens underskrift. Spørgsmålet har næppe stor praktisk betydning. Det vil desuden være forbundet med retstekniske vanskeligheder at formulere en regel om disse salg. Reglen måtte formentlig gå ud på at frakende ejendomsforbeholdet gyldighed, hvis sælgeren ved salget vidste eller måtte regne med, at køberen ville anvende salgsgenstanden som gave. Det er imidlertid ikke ethvert sådant afbetalingssalg, der burde omfattes af reglen, men kun de tilfælde, hvor modtageren af gaven kunne antages at have grund til at forudsætte, at gaven var ubehæftet, og sælgeren ved salget måtte indse dette, f. eks. i almindelighed ved konfirmationsgaver. Derimod burde reglen næppe omfatte tilfælde, hvor det f. eks. drejer sig om en foræring til køberens hustru af en symaskine eller til hans kæreste af en cykel, når det var en del af gaven, at giveren efterhånden ville betale afdragene. Domstolene vil sikkert allerede efter gældende ret afgøre foreliggende retstvister efter disse retningslinier. Af disse grunde har udvalgets flertal ikke fundet anledning til at foreslå en lovregulering af afbetalingssalg af gaver. Fru Ingrid Larsen har dog udtalt som sin opfattelse, at der af præventive grunde og for udtrykkeligt at fastslå hovedsynspunktet i lovforslaget burde optages en regel om, at ejendomsforbeholdet ikke skal gælde for varer, der med sælgerens vidende er solgt til anvendelse som gave. Hverken finsk eller svensk ret indeholder nogen begrænsning med hensyn til varearter, der må sælges på afbetaling. I Sverige, hvor myndighederne siden 1927 har beskæftiget sig med en revision af afbetalingssystemet, fremsatte kommerskollegiet i 1933 forslag om, at ejendomsforbeholdet frakendtes gyldighed ved afbetalingssalg af ægte perler og ædelsten, smykker af guld, sølv og platin, lomme- og armbåndsure, klæder og fodtøj samt alle genstande til en pris af under 500 kr. Kollegiet udtalte dog selv betænkeligheder af praktisk og principiel art ved forslaget, der ej heller blev gennemført. Derimod indeholder den gældende norske afbetalingslovs 17 en regel om, at den, der gør sig til næring af at sælge ting på afbetaling, ikke kan slutte salg til en lavere afbetalingspris end 500 kr., hvis han ikke har erhvervet tilladelse af politiet. Sådan tilladelse

17 3 17 gives nu i hvert fald i Oslo kun på betingelse af, at ansøgeren har et tjenligt butikslokale, hvorhos en del varer, navnlig forbrugsvarer såsom manufakturvarer, konfektion, skotøj m. v., rene luksusvarer som f. eks. pelsvarer samt bøger ved tilladelsens meddelelse undtages fra salg på afbetaling. Når udvalget således ikke har ment at burde foreslå et forbud mod afbetalingssalg af visse varegrupper, har man haft for øje, at man på anden måde kan regulere afbetalingshandelen. Det er nemlig udvalgets opfattelse, at mange af de nævnte uheldige forhold ved afbetalingssystemet vil kunne bringes til ophør, hvis afbetalingshandelen undergives en vis offentlig kontrol, og dette tænkes opnået gennem den i lovudkastets 18 foreslåede nye regel, hvorefter der ved dom kan nedlægges forbud mod, at af betalingsfirmaer, som driver deres virksomhed på utilbørlig måde, sælger på af betalings vilkår indenfor et nærmere fastsat tidsrum. Med hensyn til reglens nærmere indhold og forståelse henvises til bemærkningerne ad 18. Medens der norske lovudkast i 17 har bibeholdt det hidtidige koncessionssystem, dog i udvidet form, idet man blandt andet har ophævet værdigrænsen på 500 kr., har det svenske udkast i 19 optaget en regel ganske svarende til dansk udkast 18. En tilsvarende regel findes i det finske lovforslags 20. Bortset fra det i den norske lov tagne forbehold har man ikke fra nogen side ønsket at indføre begrænsninger med hensyn til arten af de varer, der må sælges på afbetaling. Det bemærkes, at den ved kgl. resolution af 8. august 1930 nedsatte konkurslovskommission i sit i 1941 udarbejdede udkast til lov om gældsordning 89 foreslår et mellem en sælger og skyldneren som køber aftalt forbehold om ejendomsretten til den solgte genstand nægtet gyldighed overfor køberens konkursbo. De to følgende paragraffer opretholder dog under visse nærmere angivne betingelser gyldigheden af ejendomsforbeholdet på forskellige særdeles vidtrækkende områder, således navnlig ved salg til erhvervsdrivende af det til deres erhvervs udøvelse hørende driftsinventar og andet driftstilbehør, ved salg af bohave, herunder bøger, og befordringsmidler, jfr. 90, og ved salg af besætning eller dele af en sådan til brug for en landejendom, jfr. 91. Udvalget finder ikke at burde gøre dette lovforslag til genstand for en bedømmelse ud fra sine synspunkter, men skal til forslaget kun knytte den bemærkning, at der efter udvalgets opfattelse ikke på det nævnte område bør opstilles en særregel, som udelukkende tager sigte på konkurstilfælde. Udvalget finder endvidere anledning til at henlede opmærksomheden på et af socialministeriet i rigsdagssamlingen fremsat forslag til lov om bosætningslån, der er udarbejdet på grundlag af en af ungdomskommissionen afgivet betænkning. I lovforslagets 7, stykke 2, er der optaget en bestemmelse om, at det lån, der i henhold til forslagets forudgående bestemmelser skal kunne ydes til ægtefæller m. v., der agter at stifte hjem, kun må anvendes til kontant betaling af indbo, og således f. eks. ikke må anvendes som udbetaling eller afdrag på en afbetalingskontrakt. Overtrædelse heraf medfører, at låneaftalen betragtes som misligholdt, således at låntageren er pligtig at tilbagebetale lånet, ligesom den, der benytter eller modtager de for lånet udstedte anvisninger i strid med denne regel, i henhold til paragraffens stykke 3 straffes med bøde. Disse bestemmelser hviler ifølge betænkningens lovmotiver på den betragtning, at afbetalingskøb ved bosætning af mange grunde bør modarbejdes. Det anføres således, at omkostningerne ved afbetalingskøbet fordyrer dette i en urimelig grad, og at de unge, der som regel er ganske uden erfaring med hensyn til indkøb af bohave, ikke ved denne form for indkøb får fornøden vejledning, men ofte køber unyttige, uhensigtsmæssige eller dårlige møbler. Endelig nævnes som en fare ved afbetalingskøb, at de unge meget let påtager sig større forpligtelser, end de

18 18 kan overkomme. Medens afbetalingsudvalget ikke i al almindelighed kan tiltræde denne motivering, er man enig i, at det er en naturlig forudsætning for ydelsen af et sådant lån, at det bohave, der anskaffes for det, straks bliver låntagerens ejendom. Hvis lånet anvendes til udbetaling på afbetalingskontrakter, er der en nærliggende risiko for, at værdien af det indkøbte ikke eller dog ikke fuldt ud kommer låntagerne til nytte, og de fristes ved at få en kapital til rådighed til at købe bohave i større omfang, end deres økonomi kan bære. Det er også klart, at i den udstrækning, hvori bosætning kan finansieres ved billige offentlige lån, indskrænkes trangen til køb på afbetaling tilsvarende. b. Fastsættelse af en mindstegrænse for udbetalingen ved købets indgåelse. Visse afbetalingsfirmaer følger den usunde politik at afslutte salg med ingen eller kun en minimal udbetaling og med små rater. De kommer derved i kontakt med et større køberpublikum også omfattende den mindre solide del af befolkningen og opnår et forøget salg, ganske vist mod større omkostninger og deraf følgende højere priser. Ofte lokker sådanne gunstige betalingsvilkår folk til at købe unødvendige varer. En stor del af disse købere er ude af stand til at afvikle kontrakten, og undertiden forekommer det, at køberen disponerer over det solgte i strid med det tagne ejendomsforbehold. En regel om en vis minimumsudbetaling kunne da tænkes at virke hæmmende på afslutningen af disse letsindige" køb og køb i bedragerisk hensigt. Når køberen har præsteret en passende udbetaling ved kontraktens oprettelse, tør man formode, at han har vilje og evne til at gennemføre købet. Erfaringen viser da også, at tilbagetagelsesprocenten er dalende, når sælgeren har stillet krav om en større udbetaling. En større udbetaling medvirker også til at forringe sælgerens risiko for tab ved genstandens tilbagetagelse og derigennem til en nedsættelse af omkostningerne ved afbetalingshandelen. Hvis køberen har udbetalt en væsentlig del af købesummen ved købets indgåelse, falder han ej heller så let for fristelsen til ulovligt at videresælge tingen, idet han i så tilfælde ikke kan påregne nogen større gevinst. Når det fra visse sider er gjort gældende, at udbetalingen og afdragene bør være af en sådan størrelse, at den solgte genstand til enhver tid afgiver sikkerhed for restkøbesummen, er dette synspunkt dog næppe afgørende, idet afbetalingshandel kan drives forsvarligt også med en ringe udbetaling og lang afbetalingstid, når der blot ikke er for stor tilbagetagelsesprocent med væsentlige tab og deraf følgende fordyrelse af de pågældende varer. Kravet om en mindste udbetaling støder derimod på den vanskelighed, at forholdene indenfor de enkelte brancher varierer overmåde meget. Ifølge det statistiske materiale fra tiden før krigen anvender man således indenfor enkelte brancher bøger, fyldepenne og støvsugere ikke særlig udbetaling; men købesummen fordeles på lige store rater, hvoraf den første betales ved kontraktens underskrift eller ved varens levering. I andre brancher udgør udbetalingen meget ofte 25 eller 33 pct. af salgsprisen, i konfektionsbranchen er der enkelte eksempler på op til 50 pct. udbetaling, for møbler er udbetalingen ofte pct. (Centralforeningen af Snedkermestre i Jylland og Fyen har dog overfor udvalget oplyst, at den gængse regel nu er en udbetaling på mindst 1 / 3 af købesummen) og for radioapparater hyppigst 10 pct. Også afbetalingsperiodens længde og afdragenes størrelse varierer meget. Skotøj betales i løbet af ca. 3 måneder i en halv snes ugentlige afdrag. Også konfektion betales ofte på denne måde, men den almindeligste løbetid ligger dog snarest

19 19 på henved et halvt år. Ved bogsalg er løbetiden mellem 1 og 2 år. Radioapparater afdrages med 5 à 6 pet., klaverer med 2 à 5 pet. og møbler i almindelighed med 3 à 4 pet. månedlig. Afdragstiden er for støvsugere og symaskiner 2 3 år, for automobiler og motorcykler hyppigt ca. 20 måneder, for kostbare landbrugsmaskiner op til 5 år (Foreningen af danske Landbrugsmaskinfabrikanter har dog oplyst, at reglen ifølge foreningens kreditoverenskomst nu er ca. 1% år). Der synes derfor ikke at være mulighed for at fastsætte en almindelig regel om en mindste udbetaling og løbetid gældende for alle brancher. Et Krav om en minimumsudbetaling på for eksempel 20 pct. ville være uden virkning i konfektionsbranchen og virke umotiveret hårdt i andre brancher. Dertil kommer, at en sådan regel ville give anledning til mange pro forma aftaler. For eksempel kunne der pro forma fastsættes en høj afbetalingspris, men således at sælgeren samtidig kvitterede for det første afdrag, som i virkeligheden kun tjente til at dække differencen mellem pro forma prisen og den reelle afbetalingspris. Eller parterne kunne i en byttehandel, hvor der gives en brugt ting i bytte for en ny som udbetaling på købesummen for denne, fastsætte en fiktiv høj pris på den brugte ting og derved på papiret opfylde kravet om en mindste udbetaling. En regel om fastsættelse af varierende mindsteudbetalinger for de forskellige varegrupper rammes af de samme indvendinger. Desuden ville reglen let føre til vilkårlighed, ligesom satserne hurtigt ville forældes, når pengenes værdi forandres. En lignende lovregulering med hensyn til afviklingstiden ville møde de samme vanskeligheder. En sådan regel der formentlig måtte forudsatte, at en tilsidesættelse af reglen medførte ugyldighed af ejendomsforbeholdet ville derhos tvinge sælgeren til at kræve strikte opfyldelse af kontrakten eller at tage tingen tilbage i tilfælde, hvor køberen for eksempel på grund af arbejdsløshed eller sygdom havde behov for henstand med betalingen. På grund af disse vanskeligheder har udvalget ikke ment at kunne foreslå en regel om regulering af udbetalingen og afdragstiden. Man har imidlertid håb om, at reglen i lovudkastets 18 også på dette punkt vil vise sig at være et middel til sanering af afbetalingshandelen, idet bestemmelsen vil give myndighederne mulighed for at skride ind overfor firmaer, der driver deres virksomhed i strid med sunde forretningsprincipper ved utilladelig udnyttelse af det købende publikum. På de nordiske samarbejdsmøder har de øvrige delegerede i princippet indtaget samme standpunkt som de danske. Efter det norske lovudkasts 17 er det dog muligt at betinge den i paragraffen omhandlede polititilladelse til at drive erhverv ved salg på afbetaling af, at en vis del af købesummen betales kontant. Udvalget er bekendt med, at myndighederne i U. S. A. og Canada under og efter krigen har stillet krav om visse miriimumsudbetalinger ved afbetalingsbeløb som et led i bekæmpelsen af inflationen. Da disse foranstaltninger der i hvert fald indtil for nylig har været under afvikling er af ganske ekstraordinær karakter, har man ikke fundet anledning til at foretage nærmere undersøgelser. Udvalget har anset det for at ligge udenfor sin opgave at overveje forholdsregler i pengepolitisk øjemed. c. Indskrænkning af adgangen til at indgå aftale om køb på afbetaling ved agenter, der foretager personlig henvendelse til køberne. Kritikken går ud på, at omrejsende agenter for afbetalingsfirmaer ved pågående optræden og ufine salgsmetoder, for eksempel mundtlige løfter om gunstigere vilkår, som

20 20 ikke optages i kontrakten og derfor af firmaet senere hævdes at være uforbindende, i vidt omfang lokker folk til at afslutte afbetalingskøb, som de bagefter fortryder. Undertiden overtaler agenten i mandens fraværelse hustruen til at underskrive slutsedlen på mandens vegne. Det har derfor været foreslået, at agentsalget forbydes eller dog reguleres nærmere, i hvert fald forsåvidt angår bøger, hvor misbrugene menes at være særlig- iøjnefaldende. Ifølge 29 i næringsloven af 28. april 1931, der er en ny regel i dansk næringsret, er det nu som hovedregel forbudt uden forudgående opfordring fra kunden at foretage personlig henvendelse for at optage bestillinger, fra hvilken bestemmelse imidlertid er undtaget dels trykte skrifter, dels genstande, der sælges enten til handlende og andre næringsdrivende, i hvis forretning der er anvendelse for de pågældende varer, eller til jordbrugere og fiskere til brug i deres bedrift. Undtaget er endvidere varer, der må sælges ved omførsel, såsom næringsmidler, der hidrører fra dansk jordbrug, og husflidsprodukter m. v., hvilke varer dog formentlig slet ikke eller i hvert fald kun i yderst begrænset omfang sælges på afbetaling. Endelig kan handelsministeriet give dispensation med hensyn til varer, hvis ydeevne bedst kan belyses ved direkte demonstration. I henhold til den sidste bestemmelse er tilladelse til optagelse af ordrer ved personlig henvendelse givet med hensyn til støvsugere og symaskiner. Agentsalg er således i almindelighed forbudt med de nævnte undtagelser, hvoraf bøger er den vigtigste, og eventuelle overtrædelser af denne lovbestemmelse vil kunne rammes af de i næringsloven indeholdte straffebestemmelser. Det skal i denne forbindelse oplyses, at det af spørgeskemaerne synes at fremgå, at der i et vist omfang foregår agentsalg til private af navnlig radioapparater, fyldepenne, konfektionsvarer og ure og. smykker, med hensyn til hvilke varegrupper handelsministeriet ikke har givet dispensation. Det er endvidere for udvalget oplyst, at værdiløse malerier de såkaldte trommesalsbilleder" og også adskillige andre varer i et vist omfang sælges af agenter til private i strid med næringslovens 29. Spørgeskemaerne viser iøvrigt, at salg til næringsdrivende, der her omfatter salg af maskiner og inventar, overvejende foregår gennem agenter, og at provisionen andrager fra 5 pct. til 25 pct. Salget af støvsugere og symaskiner sker ligeledes i hovedsagen gennem agenter. De store firmaer, som dominerer omsætningen, opgiver, at henholdsvis 78 og 93 pct. (støvsugere) og 80, 90 og 100 pct. (symaskiner) af det samlede salg sker ved henvendelse til kunden. De to støvsugerfirmaer angiver, at provisionen andrager henholdsvis 18 og pct. varierende med sælgerens anciennitet, stedet og salgsbetingelserne. For symaskiner er provisionen fra 10 til 14 pct. Om agentsalgets andel i det samlede bogsalg haves ikke oplysning. Derimod er det oplyst, at den sædvanlige agentprovision ved bogsalg er 10 à 15 pct., et forlag giver dog 30 pct. Idet kritikken som nævnt fortrinsvis er rettet mod agentsalget af bøger, skal dette problem først tages op til behandling. Der kan ikke råde tvivl om, at kritikken i hvert fald til en vis grad er berettiget. Undertiden benyttes agenter, hvis moralske standard lader en del tilbage at ønske, og som i deres virksomhed ikke tager det så nøje med midlerne, når det drejer sig om at overtale en kunde til at købe en bog eller et bogværk. De udbudte varer er også til tider af ringe kvalitet. Visse bogforlag søger gennem agenter afsætning af værker, der er under lødige i henseende til indhold eller udstyr, således navnlig de såkaldte stater" d. v. s. personalhistoriske oversigter, hvor købet er betinget af, at køberen på en eller anden måde finder omtale i værket; ved salget foreligger værket ednnu ikke udarbejdet, og når det senere er

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o --- JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Forretningsorden for Ringsted Byråd

Forretningsorden for Ringsted Byråd Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 Sag 230/2015 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Kristian Mølgaard for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN DANMARKSGADE. Foreningens navn er Grundejerforeningen Danmarksgade. Dens Hjemsted er Ringkøbing

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN DANMARKSGADE. Foreningens navn er Grundejerforeningen Danmarksgade. Dens Hjemsted er Ringkøbing VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN DANMARKSGADE Foreningens navn er Grundejerforeningen Danmarksgade. Dens Hjemsted er Ringkøbing Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, bl. a.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,

Læs mere

Tilbagebetaling af sygedagpenge

Tilbagebetaling af sygedagpenge Tilbagebetaling af sygedagpenge En sygemeldt lønmodtager havde i en periode drevet selvstændig virksomhed, samtidig med at han modtog sygedagpenge. FOB nr. 85.188 I sin afgørelse om at kræve tilbagebetaling

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 6. november 2015 Sag 144/2014 (2. afdeling) A A/S (advokat Thomas Bang) mod B (advokat K.L. Németh) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 13. januar

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Guldsmedebranchens Leverandørforening

V E D T Æ G T E R. for. Guldsmedebranchens Leverandørforening V E D T Æ G T E R for Guldsmedebranchens Leverandørforening 1. Foreningens navn, hjemsted og baggrund 1.1 Foreningens navn er Guldsmedebranchens Leverandørforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Rudersdal

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Forretningsorden. for. Fredensborg Byråd

Forretningsorden. for. Fredensborg Byråd Forretningsorden for Fredensborg Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog beslutte at behandle enkelte sager for lukkede døre. Stk. 2. Byrådet behandler følgende sager for lukkede døre, medmindre

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Ophævelse af boligoverenskomst i almennyttig andelsboligforening

Ophævelse af boligoverenskomst i almennyttig andelsboligforening Ophævelse af boligoverenskomst i almennyttig andelsboligforening Boligministeriet havde givet udtryk for, at bestemmelsen i 17 i ministeriets bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed, hvorefter en

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. januar 2014 I sag 202-2012 KK mod Ejendomsmægler PP og Ejendomsmæglervirksomheden AA afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 3. december 2012 har KK indbragt ejendomsmægler PP og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

Lov om inkassovirksomhed

Lov om inkassovirksomhed Lov om inkassovirksomhed Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for inkassovirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Med undtagelse af 9-11, 12, stk. 1-3, 13 og 29 gælder loven ikke for inkassovirksomhed,

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Forretningsorden for Faxe Byråd

Forretningsorden for Faxe Byråd Tekst der tilføjes i forretningsordenen er markeret med blåt Tekst der slettes i forretningsordenen er markeret med rødt Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. marts 2010 blev der i sag 96-2009 KK mod ejendomsmægler MM og Ejendomsmæglervirksomheden DD under konkurs afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. juli 2009 har advokat BB på vegne af KK indbragt

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge En arbejdsløshedskasse klagede til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen over en afgørelse fra arbejdsdirektoratet, hvorefter et medlem

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Forretningsorden Hedensted Kommune

Forretningsorden Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Forretningsorden 2014-2017 Hedensted Kommune Godkendt af Byrådet april/maj 2014 INDHOLD Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Vedtægter. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens.

Vedtægter. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens. Vedtægter 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens. 2. Formål. Foreningens formål er at virke til fremme

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

BYRÅDETS MØDER UDSENDELSE AF DAGSORDEN OG SAGERNES FREMLÆGGELSE

BYRÅDETS MØDER UDSENDELSE AF DAGSORDEN OG SAGERNES FREMLÆGGELSE BYRÅDETS MØDER Offentlige møder og møder for lukkede døre 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Følgende

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Ændringsforslag. til. Forslag til landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. 25. november 2008 EM 2008/73 Ændringsforslag Forslag til landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til Fremsat af Landsstyret til 3. behandling. Til 1

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Initialer: ANE Sag: 306-2014-4887 Dok.: 306-2014-63165 Oprettet: 18. marts 2014 Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER 1. 1.1. 1.2. Generelt Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden skriftlig aftale. Købers indkøbsbetingelser

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken.

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. På de næste sider følger de fulde vedtægter. Der hvor bestyrelsen foreslår ændringer, er den nuværende tekst markeret med kursiv,

Læs mere

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Tilbagebetaling af bistandshjælp Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE Forretningsordenen for Hvidovre Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Beslutningsdygtighed, mødeledelse

Læs mere