UDREDNING OM BLANDEDE EJERFORMER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDREDNING OM BLANDEDE EJERFORMER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER"

Transkript

1 BY, BOLIG OG EJENDOM A.C. MEYERS VÆNGE KØBENHAVN SV SBI.DK CVR DATO UDREDNING OM BLANDEDE EJERFORMER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Arbejdsnotat udarbejdet af SBI (Claus Bech- Danielsen, Marie Stender og Vigdis Blach) for REALDANIA Februar 2015

2 INTRODUKTION Der er i løbet af de sidste år kommet fokus på at etablere blandede ejerformer både i nye byområder og i eksisterende, udsatte boligområder. Dette som led i at imødegå segregeringstendenser og gøre op med, hvad der aktuelt betragtes som fortidens fejlagtige byplanlægning med store enklave- lignende områder med et ensartet boligudbud. Specifikt i forhold til udsatte områder er blandede ejerformer på tale som et værktøj til at ændre områdernes beboersammensætning og image, og i disse år iværksættes tiltag med nedrivning og etablering af nye ejerformer i blandt andet Gellerup, Vollsmose og Ålborg Øst. Samtidig mangler der viden om, hvorvidt blandede ejerformer reelt har den ønskede effekt, hvordan de kan etableres i udsatte områder og med hvilke konsekvenser. Formålet med denne udredning er at kvalificere og nuancere debatten om og brugen af blandede ejerformer som et værktøj i arbejdet med udviklingen af udsatte boligområder. I forhold til de udsatte områder findes der endnu meget begrænsede erfaringer med blandede ejerformer, og den danske forskning på området er også yderst sparsom, mens der findes en række relevante studier fra for eksempel Holland, England og Sverige. Det er derfor i en dansk kontekst ikke muligt at give noget forskningsmæssigt kvalificeret svar på, hvorvidt og hvordan blandede ejerformer kan etableres, og denne udredning kan ikke tjene som egentlig evidens eller objektivt vidensgrundlag, der legitimerer den ene eller anden model. I stedet kortlægger, udfolder og diskuterer udredningen en række aspekter af blandede ejerformer, dels gennem en række nøgleaktørers perspektiver og erfaringer, dels ved at forholde disse til en række forskeres viden om udsatte boligområder og boligsektoren generelt. Udredningen baserer sig således på 9 interviews med nøgleaktører i feltet og 2 workshops med relevante SBI- forskere (se liste over interviewpersoner og workshopdeltagere). Desuden baseres den på en række rapporter, evalueringer og artikler om blandede ejerformer i andre typisk nye byområder, samt rapporter og artikler om udsatte områder mere generelt (se litteraturliste). Der er i udgangspunktet kun benyttet dansk litteratur, men de udenlandske erfaringer og den internationale forskningslitteratur inddrages i den udstrækning de involverede nøglepersoner og forskere har refereret dertil. I læsningen af redegørelsen er det vigtigt at holde sig for øje, at spørgsmålet om udsatte boligområder generelt og etablering af blandede ejerformer mere specifikt er et højst politiseret felt, hvor de interviewede nøgleaktører ikke er uafhængige eksperter, men har stærke interesser på spil. Det generelle billede, der har tegnet sig under arbejdet med udredningen er således, at mens nøgleaktørerne særligt i kommuner og boligorganisationer er varme fortalere for etablering af blandede ejerformer i udsatte områder, er forskerne langt mere skeptiske overfor, både hvorvidt det lader sig gøre og især med hvilke konsekvenser. I udredningen citeres ikke med navns nævnelse, men de forskellige positioner synliggøres, hvor det vurderes at være relevant. 1

3 1. BAGGRUND hvorfor blande 1.1. Hvorfor blande ejerformer i udsatte områder? De områder som fremgår af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over særligt udsatte boligområder (også kaldet ghetto- listen ), er kendetegnet ved tre af fem kriterier: en forholdsmæssigt lav arbejdsmarkedstilknytning, en høj andel af indvandrere og efterkommere med ikke- vestlig baggrund, et højt antal domme for overtrædelse af straffeloven, en lav uddannelsesgrad og lav gennemsnitsindkomst (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 2014). Endvidere er de kendetegnet ved at være store enklave- lignende kvarterer med ensartet bygningstypologier, der overvejende rummer almene lejeboliger. Mens nogle almene boligområder tilbyder både billige og attraktive boliger, er en række af de udsatte boligområder kendetegnet ved både dyre og dårlige boliger. I flere af dem ses en uheldig udviklingsspiral, hvor sociale problemer, kriminalitet, en stor andel beboere med anden etnisk baggrund, samt en stor andel beboere på overførselsindkomst fører til negativ omtale og et dårligt ry. Det forårsager dels, at de beboere, der har mulighed for det flytter, dels at mange ressourcestærke fravælger området, hvilket igen forværrer områdets omdømme og så fremdeles (Skifter Andersen 2004). Blandede ejerformer har de sidste ca. tyve år været i fokus som et middel til at dæmme op for segregering (Ærø 2000, Vestergaard 2001). I 2000 udarbejdede By og Boligministeriet således en intern rapport om blandede ejerformer, hvoraf det fremgår, at Det er arbejdsgruppens hypotese, at en blanding af ejerformer vil kunne bidrage til at modvirke segregering, medføre en forøgelse af den fysiske aktivitet i ejendommene, fremme en proces, hvor den enkelte beboer i højere grad tager ansvaret for sin tilværelse, samt fremme en udvikling i retning af større forståelse mellem forskellige sociale grupper (By og Boligministeriet 2000). Med fysisk aktivitet sigtes der til erfaringerne med salget af TOR I/S s ejendomme, hvor der efter omdannelsen fra lejer- til andelsboliger skete en forøgelse af investeringer på både forbedrings- og vedligeholdelsessiden. Også beboere, som man ikke på forhånd havde regnet med ville have vilje eller økonomisk evne til at være med til en andelsovertagelse, blev ifølge rapporten andelshavere og tog ansvar for at vedligeholde og forbedre deres bolig. En tilsvarende proces forestillede man sig ville finde sted ved ændring af ejerformer eller tilførsel af nye ejerformer i de almene boligområder, og den daværende minister Jytte Andersen talte om at udvikle et ejergen hos beboerne i de almene områder (By- og Boligministeriet 2000). Siden forsøgte den efterfølgende VK- regering at skabe flere ejerboliger i almene områder ved at give mulighed for at beboere kunne købe deres egen bolig. Forsøget var dog ikke den store succes, og på landsplan blev kun ca. 50 solgt. Når blandede ejerformer i dag kommer på tale som værktøj til at udvikle de udsatte områder, er det ikke så meget for at fremelske et ejergen hos eksisterende almene beboere ved at lade dem købe eller få udvidet råderet over egen bolig, men derimod overvejende som led i at 2

4 ændre et områdes beboersammensætning typisk gennem etablering af nye boliger. Dette enten ved at tiltrække nye, ressourcestærke beboere, eller ved at fastholde dem, som ellers ville være tilbøjelige til at flytte væk. I de danske bestræbelser på at etablere blandede ejerformer har man især været inspireret af Holland og England, hvor en ændring af ejersammensætningen i udsatte boligområder som led i områdefornyelse har været en eksplicit strategi i byfornyelsen siden begyndelsen af 1990erne. Ifølge Kleinhans (2004) har der været følgende formål med dette: 1. At forbedre de eksisterende, mere ressourcestærke beboeres mulighed for at gøre boligkarriere og forblive i området. 2. At formindske gennemtrækket af beboere og opnå social stabilitet. Blandt andet ved at man antager, at beboere i ejerboliger er mere stabile og føler større forpligtelse overfor området. 3. At formindske andelen af beboere med sociale problemer 4. At påvirke normer og opførsel i området ved, at beboerne i ejerboliger tilfører sociale ressourcer til området og fungerer som positive rollemodeller (også kaldet nabo- effekten ) 5. At mindske social stigmatisering af området og forbedre dets omdømme. Ovenstående fem argumenter for blandede ejerformer går igen i de 9 interviews, vi har lavet med danske nøgleaktører, dog fremføres det endvidere, at formålet med blandede ejerformer i udsatte områder også kan være: 6. At ændre områdets serviceniveau og skabe grundlag for andre funktioner f.eks. infrastruktur, butiksliv og bedre skoler, eftersom ressourcestærke beboere vil stille krav til serviceniveauet og tilføre købekraft 7. At det generelt er demokratisk dannende at møde andre socialgrupper, fordi det nedbryder fordomme og trods eventuelle konflikter giver mere tolerance 8. At rette op på fortidens fejlagtige byplanlægning. Også i nye områder er idealet i dag at blande forskellige boligtyper og funktioner. Derfor bør man også udbedre fejlen i de eksisterende områder 1.2. Kan områder med blandede ejerformer leve op til forventningerne? Bag de ovenstående formål er nogle forskellige mål- rationaler på spil, som især bliver tydelige i punkt 6-8. Det drejer sig om hhv. a) Et markedsrationale, hvor målet er at forøge områdets attraktivitet og sikre, at boligerne også på sigt har værdi og kan afsættes, b) Et socialt rationale, hvor målet dels er at fremme samfundets sammenhængskraft på tværs af socialgrupper, dels at tage hånd om samfundets svageste, og c) Et byplanrationale, hvor målet er at skabe afbalancerede og velfungerende områder, uden for store indbyrdes forskelle. 3

5 De tre rationaler blandes ofte sammen hos både de interviewede aktører og i de forskellige rapporter, sådan at det sociale eller byplanmæssige rationale fremstilles som målet, og det markedsmæssige rationale som midlet. Forskellen på de tre rationaler er imidlertid vigtigt at holde sig for øje i diskussionen og vurderingen af, i hvilken grad blandede ejerformer kan leve op til forventningerne. Selv hvis det kan lykkes at etablere blandede ejerformer og skabe et mere attraktivt og afbalanceret boligområde, er det langt fra sikkert, at man samtidig har hjulpet de enkelte udsatte beboere, eller for den sags skyld bidraget til forståelse og sammenhængskraft mellem forskellige sociale grupper. Dels kan der opstå polarisering, konflikter og negativ nabo- effekt mellem forskellige grupper indbyrdes i områderne, dels kan man forestille sig, at man blot fortrænger de svageste beboergrupper til andre områder. Selvom problemet synes løst i ét område, kan det således være fordi det reelt blot er skubbet til andre områder, og at samfundets svageste i sidste ende får færre valgmuligheder og dermed reelt en forværret situation. Blandt både de interviewede nøgleaktører og i forskergruppen fremhæves, at man de sidste 25 år har postet rigtig mange penge i udsatte boligområder, uden at have fundet ud af, hvordan man løser deres problemer. Nu er det så blandede ejerformer, som er opskriften indtil man finder ud af, at det heller ikke virker. Den sidste tilføjelse høres især i forskergruppen og blandt vidensaktørerne, mens nøgleaktørerne i boligorganisationer og kommuner er enige om, at blandede ejerformer skal prøves og er et greb der virker under forudsætning af, at det ikke står alene, men kombineres med andre fysiske, sociale og kriminalitetsbekæmpende tiltag. Det forskningsmæssige belæg for, at blandede ejerformer kan resultere i alle de 8 ovenstående formål er mere tvivlsomt. Nedenfor gennemgås kort noget af den eksisterende viden, som kan være relevant at lægge til grund i vurderingen af blandede ejerformer, som middel til at opnå hvert af de ovenfor oplistede 8 formål: 1. At forbedre de mere ressourcestærke beboeres mulighed for at forblive i området: Der synes at være et potentiale for at fastholde nogle af områdernes fraflytterne ved at blande ejerformer. En undersøgelse i Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken i 2005 (Skifter Andersen 2006) viste således, at 13 pct. af de fraflyttende ville overveje at blive boende, hvis de kunne købe deres bolig. Blandt familier med flytteplaner var det 17 pct. Desuden ville 25 pct. overveje at blive boende, hvis der var blandede ejerformer i bebyggelsen. Der er markante forskelle mellem de etniske grupper, hvad angår ønsker til ejerform, hvor især tyrkiske indvandrere og efterkommere er mere tilbøjelige til at vælge ejerbolig end eksempelvis grupper med somalisk baggrund. 2. At formindske gennemtrækket af beboere og opnå social stabilitet gennem ejere som er mere stabile og føler større forpligtelse overfor området. Undersøgelser fra England (Cole & Shayer 1998) peger på, at de husstande, der tiltrækkes af ejerboliger, som er etableret i et udsat boligområde, kun i ringe omfang tilfører 4

6 området noget med hensyn til socialt engagement, idet denne befolkningsgruppe i vid udstrækning lægger sine ressourcer uden for området og kun i begrænset omfang deltager i områdets sociale liv. Danske undersøgelser af byområder med blandede ejerformer (almene lejeboliger blandet med andele og privat udlejning) tyder desuden på en forholdsvis høj fraflytningsprocent (Larsen 2005), og på at bebyggelse med blandede ejerformer ikke nødvendigvis opfattes som bedre at bo i end bebyggelse, som kun består af almene boliger (Gottschalk et al 2000). 3. At formindske andelen af beboere med sociale problemer: Erfaringerne fra Holland (Boschman et. al. 2013) har vist, at det kan lade sig gøre at tiltrække beboere til nye ejerboliger i områderne og få en mere blandet beboersammensætning, men at det afhænger meget af situationen på boligmarkedet, områdets beliggenhed og omfanget af andet nybyggeri i det pågældende område. Desuden må man være opmærksom på, om de beboere der evt. skubbes ud af området samtidig tilbydes en ny bolig et andet sted, eller blot koncentreres i andre og endnu mere udsatte områder. Hvis man reelt skal mindske de sociale problemer, må der sociale indsatser til. 4. At påvirke normer og opførsel i området ved at beboerne i ejerboliger via positive rollemodeller og nabo- effekt : Der er lavet en del undersøgelser af hvilken betydning det har for det sociale liv, som alle viser at der ikke er meget interaktion mellem beboerne i de forskellige ejerformer, og at der derfor ikke er meget belæg for ideen om rollemodeller. Erfaringen med blandede ejerformer i nye danske byområder viser derimod, at der nemt opstår konflikter og polarisering mellem de forskellige ejergrupper (Larsen 2005, Engsig og Madsen 2010). 5. At mindske social stigmatisering af området og forbedre dets omdømme. Undersøgelser viser, at beboerne selv opfatter ændringerne som positive for områdernes image, men at det ikke nødvendigvis deles af potentielle boligsøgende udefra. En årsag hertil kan være at det tager lang tid at ændre et områdes omdømme. I England og Holland, hvor man har nedrevet dele af belastede bebyggelser og opført nye ejerboliger tyder erfaringerne på, at der skal ske en væsentlig udtynding i bebyggelsen, hvis det skal have en effekt i relation til omverdenens vurdering af området. Desuden kan nedrivning ikke stå alene, men må ledsages af andre initiativer, som signalerer vilje til at genskabe området som attraktivt kvarter (Elsinga 1996) 6. At ændre områdets serviceniveau og skabe grundlag for andre funktioner. Analyser udarbejdet af Naturstyrelsen i samarbejde med By og Havn, Københavns Universitet og en række kommuner tyder på, at det er muligt via økonomiske metoder at sandsynliggøre økonomiske effekter af bylivsinvesteringer. Der er fundet effekter i form af øgede salgspriser på grunde, men også økonomiske effekter som eksempelvis øget medieomtale af et nyt byudviklingsområde, som har væsentlig, økonomisk værdi. 5

7 Det understreges dog også, at vurderinger af bylivsinvesteringers effekter på salgs- priser på grunde er forbundet med stor usikkerhed, og at det er afgørende at vurdere forudsætninger kritisk, samt at foretage følsomhedsberegninger. Desuden understreges, at det er vigtigt gennem planlægningen at sikre, at naboer til bylivsaktiviteter ikke påvirkes negativt af disse, og at et positivt samspil mellem bylivsaktiviteterne og de nærmeste naboer vil være en forudsætning for at opnå gevinster (Naturstyrelsen m.fl. 2013). 7. At det generelt er demokratisk dannende at møde andre socialgrupper og giver mere tolerance. Om møder mellem grupper er befordrende for sammenhængskraften og i hvilken grad det overhovedet giver mening at tale om en sådan kraft er i høj grad et ideologisk spørgsmål. Desuden findes der ikke meget viden om, hvilke møder og i hvilken skala, der i givet fald har effekt. Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger dog på, at møder på tværs af sociale skel har betydning i skoleregi, hvor klassekammerater fra mere boglige hjem kan medvirke til at mindske negativ social arv også omtalt som klassekammerat- effekten (Olsen m.fl 2012). I forhold til forventningerne om møder på tværs af sociale skel i udsatte områder er det dog også væsentligt at stille spørgsmålstegn ved, om beboerne selv er interesserede i disse møder med andre grupper og i givet fald hvem. I praksis er der formentlig tale om, at det bliver den lavere middelklasses ansvar at blande sig med de svageste, da de øverste grupper i samfundet næppe kommer til at gøre det de vælger ikke villaen i Gentofte fra for en bolig i Mjølnerparken. 8. At rette op på fortidens fejlagtige byplanlægning: Københavns Kommune og Akademisk Arkitektforening har udarbejdet et review af 27 effektstudier fra ni lande, hvori man blandt andet har undersøgt effekten af strukturelle fysiske forandringer. Det vil typisk sige tiltag, hvor én type af byplanmæssig logik ændres til en anden type byplan- logik eksempelvis når en modernistisk/funktionalistisk byplan- struktur ændres til traditionel bystruktur. I 17 af de 27 cases har der endvidere været en formuleret strategi om at skabe blandede ejerformer. I reviewet findes evidens for, at strukturelle fysiske indsatser kan skabe sociale forandringer, der ikke kun kommer de nytilflyttede til gavn, men også skaber en indtægtsforøgelse og andre positive forandringer for de oprindelige beboere (Københavns Kommune 2014). Dog ser reviewet bort fra samtidige sociale indsatser og øvrige forandringsfaktorer i det omgivende samfund, ligesom det er mere komplekst at vurdere, om det kun er området, der løftes (via gentrificering og fraflytning) eller også de enkelte beboere, og om der er tale om varige eller mere kortvarige forandringer. Ovenstående kan kun danne et overordnet udgangspunkt i vurderingen af, hvorvidt blandede ejerformer ud fra eksisterende viden generelt kan forventes at indfri de forskellige forventninger. Udsatte områder er imidlertid langt fra nogen ensartet størrelse mange 6

8 forskellige forhold gør sig gældende, og desuden er spørgsmålet om, hvad der blandes og hvornår og hvordan det bedst gøres også mere komplekst. I næste afsnit nuanceres det derfor baseret på både interviews, rapporter og litteratur, hvad der blandes hvor, og hvilke muligheder og barrierer, der findes i de forskellige modeller. 2. BOLIGTYPER, EJERFORMER, SKALA OG KONTEKST hvad blandes hvor 2.1. Hvilke ejerformer kan blandes ind i almene områder I den aktuelle diskussion om etablering af blandede ejerformer i udsatte boligområder er fokus typisk overvejende på ejerboliger. Der er imidlertid andre muligheder, og dette afsnit gennemgår derfor relevante forhold at tage i betragtning ved de forskellige ejerformer EJERBOLIGER: Der er flere grunde til, at det som regel er ejerboliger, der kommer på tale i overvejelserne om at etablere blandede ejerformer i udsatte områder: 1) I Danmark er ejerboligen i høj grad er relateret til middelklassen. For at købe en bolig, skal man kunne optage realkreditlån og det udelukker de nederste 10% af befolkningen i Hovedstaden flertallet. Derfor kan det være et effektivt redskab til at ændre beboersammensætning, men samtidig peger flere af de interviewede nøgleaktører på, at man ved ejerboliger samtidig mister den kontrol, som ellers ligger i de almene boligers anvisningsret og styringen med den fysiske vedligeholdelse. Hvis ejerboligerne er billige, kan man altså risikere en ejer- ghetto, hvor sociale problemer blot privatiseres. 2) Ejerboligen er en personlig investering, og køber vurderer ikke bare, om vedkommende har lyst til at bo her, men også om boligen kan sælges igen til samme pris eller med fortjeneste. På den ene side er dette en mulighed: At nogen har personlige økonomiske interesser bundet i stedet kan gavne dets udvikling både i fht. vedligehold, forbedringer, image mm. På den anden side er investeringsspørgsmålet også den vanskeligste hurdle i forbindelse med udsatte områder, idet mange vil være forbeholdne for at investere i en bolig, der ligger i et område, der er stemplet som udsat eller ghetto. Undersøgelser af danskernes boligpræferencer (Ærø 2000) viser, at de der flytter fra lejebolig til ejerbolig typisk gør det for at have sin egen grund, sætte personligt præg på sit hjem, samt have mulighed for at spare op. Endvidere findes der især i denne gruppe selv- selektion det vil sige, at man ønsker en vis garanti for et sammenfald mellem naboers og egen livsstil (Ærø 2000). 3) Undersøgelser viser (Kauppinen et. al 2012), at indvandrere er mere tilbageholdende med at købe ejerboliger indtil de har fået solidt fodfæste i det nye land og tror på deres fremtid der. Derfor bor mange til leje i de første år af deres ophold. Men ejerboliger kunne tænkes at være interessant for nogle af de beboere med anden etnisk baggrund, som er kommet i uddannelse eller job, og som ellers ville fraflytte området. Dels fordi 7

9 der dermed er mulighed for at blive nær familie og venner, dels fordi flere i de etniske grupper er mindre tilbøjelige til at betragte områderne som uattraktive end den gængse dansker. De oplever primært, at det er omverdenens opfattelse af området, der er et problem og ikke området som det faktisk er (Nielsen 2014). Et eksempel på, at man har fastholdt potentielle fraflyttere er Brøndby, hvor kommunen udlagde et nyt parcelhusområde tæt på Brøndby Strand, hvor mange af indflytterne var etniske minoriteter, der kom fra den almene bebyggelse. I forhold til denne type fraflyttere er det altså ikke nok at ændre ejerformen på den eksisterende bebyggelser, der skal samtidig tilbydes nye boligtyper. Der er desuden store indbyrdes forskelle på, hvor tilbøjelige forskellige etniske minoriteter er til at bo i ejerbolig i Danmark. Mens somaliske indvandrere betragter det som i modstrid med deres religion at låne penge og betale renter, vælger en større andel indvandrere og efterkommere med tyrkisk baggrund at investere i egen bolig (Nielsen 2014). ANDELSBOLIGER: Andelsboligen kan for nogle beboere være en god mellemform mellem lejeboligen og ejerboligen. Ligesom ejerboligen giver den beboeren ejerskab i både økonomisk og overført forstand, men er typisk billigere end ejerboligen, ligesom investeringsrisikoen kan være mindre. Især i byområder med stort pres på ejerboligmarkedet er andelsboliger attraktive. Dog bliver prisforskellen mellem andelsboliger og ejerbolig stadigt mindre, og på det aktuelle boligmarked med en historisk lav rente har andelsboligen svært ved at konkurrere med ejerboligen, fordi det er forholdsvis billigt at købe. Flere af de interviewede nøgleaktører peger på, at boligformen på sigt muligvis helt vil uddø, og på at de billige og attraktive andelsboliger ofte handles med store summer under bordet, hvorved de reelt alligevel bliver dyre. Dog peges der også på at man kunne forestille sig en model, hvor man omdannede nogle almene boliger til andelsboliger, som boligorganisationen stadig stod for. Det kan ikke lade sig gøre under den nuværende lovgivning, men muligvis hvis der blev lavet en særlig hjemmel under sideaktivitetsbekendtgørelse og holdt det i en særlig afdeling, finansieret af et tilskud fra offentlige- eller fondsmidler adskilt fra de almene beboeres penge. I forbindelse med omdannelse af lejerboliger til andelsboliger henviser flere til erfaringer med TOR- ejendommene. Her solgte Københavns Kommune tidligere leje- boliger som andelsboliger, og selvom mange fik mulighed for at købe en bolig billigt, blev de svageste beboergrupper samtidig presset ud af byen, fordi det private boligudbud samtidig blev dyrere, og andelslejlighederne, der først var blevet solgt billigt blev videresolgt dyrere. Med omdannelse til andelsboliger eller for den sags skyld ejerboliger kan man altså igangsætte en gentrificeringsproces, som måske kan være vanskelig at stoppe igen. De interviewede nøgleaktører peger dog på, at en måde at styre gentrificeringsprocessen kunne være at sætte en øvre grænse for, hvor mange af boligerne, der må opkøbes som andel og ejer. 8

10 PRIVATE UDLEJNINGSBOLIGER: Fordelen ved private udlejningsboliger er den fleksible og uforpligtende boligform: man kan hurtigt få adgang til dem og hurtigt komme ud af dem igen. Samtidig lider de ikke af samme dårlige image som i nogle sammenhænge kan knytte sig til den almene sektor (Vestergaard 2001). Private udlejningsboliger er også en hyppig benyttet boligform blandt middelklassen, især i forbindelse med parbrud, hvor mange skifter bolig og evt. midlertidigt vælger en privat udlejningsbolig. Nye fremskrivninger af den danske boligefterspørgsel peger på, at der bliver brug for flere boliger til singles fremover (Hansen et al 2013). Private udlejningsboliger kunne således i udsatte områder være en mulighed for at tiltrække beboere, der i forbindelse med parbrud har brug for en ny bolig og formentlig vil bekymre sig mindre om områdets omdømme, end hvis de skulle investere mere permanent i en ejerbolig. Man kan indvende, at sådanne beboergrupper umiddelbart ikke giver stabilitet eller føler forpligtelser overfor området jf. formål 2). Blandt de interviewede nøgleaktører fra boligorganisationerne forestiller man sig dog, at nogle af de midlertidige tilflyttere på sigt alligevel vil blive og investere i en ejerbolig, såfremt området er i en positiv transformationsproces, og tilbyder forskellige attraktive boligtyper. En ulempe ved privat udlejning er imidlertid, at man her mister kontrollen med, hvem der flytter ind, og for at styre områdets udvikling. VARIANTER AF ALMENE BOLIGER: ALMENBOLIG+, MEDEJERBOLIGER OG FLEKSIBEL UDLEJNING Den almene sektor kan også udvide sit boligsortiment og opnå nogle af fordelene ved ejerboliger uden dog helt at slippe den styring, der ligger i almene boligorganisationer. Dette kan eksempelvis være med etablering af medejerboliger, som kan være en attraktiv mellemform mellem leje- og andelsboliger. Princippet er, at der bygges et råhus på almene præmisser, men hvor beboerne kan skyde op til 20 % ind i individuel aptering af køkken, badeværelse, gulve m.v. Medejerdelen minus nedskrivningen betales tilbage til beboeren ved fraflytning. Ideen er altså at tiltrække en gruppe, som ikke har nok i råderetten i den almene bolig og gerne vil have større indflydelse og mulighed for at få en opsparing med sig ved fraflytning. AlmenBolig+ er en anden model, hvor beboere selv står for vedligeholdelsen både i og uden for boligen. Det gælder f.eks. at slå græs, klippe hæk, feje og rydde sne. Boligerne er af høj kvalitet til en rimelig leje, og er storrumsboliger med badeværelse samt basiskøkken uden hårde hvidevarer, hvor beboeren selv kan montere skillevægge. I de hidtil opførte eksempler på AlmenBolig+ har man gode erfaringer med at tiltrække ressourcestærke beboere (KAB 2013), men de er vel at mærke beliggende i områder, hvor der i forvejen er høje boligpriser og de derfor kan udgøre et attraktivt alternativ til en ejer- eller andelsbolig. De interviewede nøgleaktører fra de almene organisationer er skeptiske overfor ideen om, at etablere AlmenBolig+ bebyggelser i udsatte områder, hvor der allerede er en rigelig andel af almene boliger. Flere mener dog, at det at have flere varer på hylderne generelt vil styrke den almene sektor og dens image og appel til en bredere beboergruppe, og derigennem også være til fordel for de udsatte områder. Samtidig er ejerformen langt fra den eneste metode til at regulere et områdes beboersammensætning, centralt er også et varieret udbud af 9

11 boligtyper med forskellige størrelser, bebyggelsestypologier (tæt- lav vs høj- tæt), pris, indretning mv. Ligesom anvisningsretten og muligheden for fleksibel udlejning selvsagt er oplagte og effektive værktøjer til regulering af beboersammensætningen. Flere af de interviewede peger dog på, at netop fordi brugen af fleksibel udlejning benyttes mange steder, sættes der yderligere pres på de områder, hvor det ikke er en mulighed, fordi ressourcestærke simpelthen ikke skriver sig op til boligerne. Nøgleaktører mener, at dette gør blandede ejerformer særligt vigtigt som redskab i disse områder, men man kan indvende, at de samme områder, der er så attraktive, at de kan iværksætte fleksibel udlejning også er de områder, hvori det vil være nemmest at etablere nye attraktive boliger med andre ejerformer Antal, skala og beliggenhed Hvis de udsatte områders almene boliger skal blandes med andre ejerformer, i hvilket antal og hvilken skala kan det da med fordel ske? Svaret kommer naturligvis an på, hvilket område der er tale om, hvilke ejerformer man vil blande og med hvilket formål. Hvor et par af de interviewede nøgleaktører mener, at man ideelt set burde blande ejerformer helt ned i den enkelte opgang i forhold til målet om at skabe flest mulige møder på tværs af samfundslag, er der generel enighed blandt dem om, at en sådan vision vil det være yderst vanskelig at realisere ikke mindst i udsatte boligområder. Man kan godt forestille sig en situation, hvor enkeltvise boliger frasælges, efterhånden som de fraflyttes (se nedenfor afsnittet om frasalg), men hvis formålet er at skabe mere radikale ændringer i områdets beboersammensætning og image, peger flere af de interviewede på, at der nok skal en kritisk masse af boliger med andre ejerformer til, ligesom dette også vil mindske investeringsrisikoen hos både private bygherrer og potentielle køberes øjne. For mange vil en barriere for at købe bolig i et udsat område være udsigten til at skulle komme overens med de almene beboere via beboerdemokratiet i fht. spørgsmål om drift, vedligehold mm. Et mere realistisk scenarie er derfor nok at forestille sig klumper af eksempelvis ejerboliger i samme bygningskrop eller bygningsgruppe. Samtidig mener flere af de interviewede, at der tale om en afvejning i forhold til eventuelle forestillinger om naboeffekt: jo mere adskilt de forskellige ejerformer er, jo færre indbyrdes berøringsflader må de formodes at have. Det giver nok færre konflikter og måske større sandsynlighed for at kunne afsætte de nye ejerformer, men omvendt muligvis også mindre kontakt beboergrupperne i mellem af både positiv og negativ art. Tilsvarende overvejelser gør de interviewede nøgleaktører sig, i forhold til hvor i det udsatte område de nye ejerformer indplaceres. Her taler hensynet til at kunne afsætte eksempelvis ejerboliger umiddelbart for at placere dem i udkanten af det udsatte område, eller tæt op ad et attraktivt og identitetsgivende element som f.eks. sø, landskab, skole, fritidsfaciliteter el.lign. I Gellerup har man set større investor- interesse for at etablere boliger i kanten af området. Samtidig kan man dog indvende, at det at opføre nye ejerformer i udkanten af et område, der allerede er omgivet af bebyggelser med andre ejerformer eksempelvis Mjølnerparken muligvis ikke vil have den store effekt. I princippet kunne man måske ligeså godt ændre det eksisterende områdes navn eller grænser. 10

12 Hvis man omvendt forestiller sig at flette de nye ejerformer ind mellem de eksisterende almene boliger, vil der formentlig skabes større interaktion mellem beboerne på godt og ondt. Gyldenrisparken på Amager nævnes af flere som et positivt eksempel på, at man har lagt en slange med nye funktioner ind midt i området, for at skabe liv og flow og tryggere byrum. Der er her tale om offentlige institutioner, ældreboliger og børneinstitutioner, og ikke private ejerboliger. I Ålborg Øst er planen dog at etablere blokke med nye blokke med ejerboliger mellem de eksisterende almene bebyggelser. Ideen er her at tilbyde en ny boligform, udsigtboliger, som ikke allerede findes i bydelen. En anden mulighed for at flette nye boligtyper ind i den eksisterende bygningsmasse er nyetablerede tagboliger, som samtidig benytter udsigten som attraktion. Der er dog væsentlig udfordringer ved at etablere ejer- og andelsboliger ovenpå en almen bebyggelse, idet tagetagen så skal udmatrikuleres i Gellerup har man vurderet, at denne løsning ikke var en mulighed. Endvidere vil der være driftsmæssige udfordringer i at en enkelt andels/ejerbolig skal samarbejde med en hel bygning af almene lejere om vedligeholdelse og forbedringer. En af de interviewede henviste til et eksempel fra Holland, hvor man efter en periode med uenigheder i en bebyggelse med ejerboliger på taget af en almen bebyggelse måtte etablere adskilte elevatorer til henholdsvis ejere og lejere Timing, geografisk placering og sammenhæng med omgivende bymæssig kontekst Den underliggende præmis bag ideen om at etablere blandede ejerformer i udsatte boligområder er, at markedet kan bruges som løftestang for en positiv udvikling. En forudsætning for, at dette overhovedet er en mulighed, er, at der er tale om boligområder, der ligger omgivet af eller i nærheden af andre områder med forholdsvist høje boligpriser. Dvs. især i og omkring storbyer, hvor der aktuelt er befolkningstilvækst: København, Århus og Ålborg samt de tilgrænsende regioner i Østsjælland og Østjylland. I mange andre dele af landet er der i forvejen et overudbud af boliger og priserne er faldende; her kan udsatte boligområder ikke konkurrere, selvom de måtte tilbyde nok så billige ejerboliger. I disse områder er det nok mere relevant at forestille sig frasalg eller nedrivning end etablering af nye ejerformer. Man kan overveje, hvor langt uden for bymidten storby- effekten rækker. Enkelte af de interviewede mener kun det er realistisk at etablere konkurrencedygtige ejerboliger i helt centralt beliggende områder som f.eks. Urbanplanen og Mjølnerparken, mens andre peger på at også områder som Tingbjerg og Gellerup er nær nok på byen til at drage nytte af de høje ejendomspriser her. Dette især på sigt, når den fremtidige fortsatte urbanisering tages i betragtning, og under forudsætning af, at forbindelsen til byen i øvrigt forstærkes eksempelvis med opførsel af letbane i Gellerup. Én af de interviewede nøgleaktører peger desuden på, at timingen for etablering af blandede boligformer i udsatte områder er helt afgørende: Når man vil forbedre et område må man bruge alle ens værtøjer, og altså også at omdanne til ejerboliger, men der er ingen grund til at gøre det, når området er helt nede. Hellere vente til situationen er forbedret en smule, og så sælge. 11

13 3. LOVGIVNING OG ORGANISERING hvordan blande 3.1.Lovgivning, muligheder og ønsker til ændret lovgivning I dette afsnit viderebringes de overvejelser vedrørende lovgivningsforhold og eventuelle ønsker til ændret lovgivning, som nøglepersoner har berørt i interviewene eller som fremgår af diverse rapporter og notater. Der er altså hverken tale om en fyldestgørende analyse af lovgivningen på området eller en vurdering af den rette fremgangsmåde i forhold til etablering af blandede ejerformer i udsatte boligområder. I forhold til både eksisterende lovgivning og eventuelle ændringer heraf, må der naturligvis laves nærmere juridiske undersøgelser af både de eksisterende muligheder, eventuelle ændringer og deres konsekvenser. For at kunne etablere ejerboliger i et alment boligområde, er der umiddelbart to overordnede scenarier, som almene boligorganisationer kan benytte sig af: 1. Frasalg 2. Nybyggeri ved nedrivning eller fortætning Lovgivningsforhold vedr. de to scenarier gennemgås i det følgende. FRASALG I forbindelse med frasalg af almene bebyggelser kan de eksisterende beboere ikke uden videre opsiges, derfor er der med den nuværende lovgivning to muligheder: 1. Salg af en hel blok til en privat investor, mens boligerne endnu er beboede. Beboerne overgår fra almen leje til privat udlejning, hvilket ikke nødvendigvis betyder en ændret beboersammensætning. 2. Salg af enkelte boliger eller opgange af boliger, efterhånden som disse fraflyttes. I denne model kan beboerdemokratiet sætter kriterier op for, hvem der kan købe lejlighederne, og de eksisterende lejere har førsteret til at købe boligen og kan få fordelagtige rente- og afdragsfrie lån hos landsbyggefonden på 30% af købssummen. En aktuel case er Århus Kommune som i forbindelse med salg af lejligheder i Gellerup/Toveshøj har udarbejdet et notat (Århus Kommune 2013) med følgende oversigt over hvad de vurderer som fordele og ulemper ved de to salgsmodeller: SALGSMODEL FORDELE ULEMPER Salg af hel blok til en investor Salget kan igangsættes hurtigt, da lejlighederne ikke behøves at lediggøres. Beboersammensætningen ændres ikke nødvendigvis, ved at boligerne overgår fra almene lejeboliger til private 12

14 Salg af enkelte lejligheder som ejerlejligheder Salgsprocessen bliver overstået på én gang, da alle lejligheder sælges samlet. Salget vil givet bidrage til en ændring i beboersammensætningen, idet salget sker direkte til de kommende ejere, hvilket udelukker de økonomisk svagest stillede grupper. Der kan vedtages kriterier for hvem der sælges til, således at salget sker til et ressourcestærkt segment. lejeboliger. Risiko for "lejeslum", hvor kommune og boligforening ingen indflydelse har på udlejningsforhold og bygningstilstand. Udfordring af få lediggjort lejlighederne inden et salg. Eksisterende lejere kan ikke opsiges. Beboere, der ikke ønsker at fraflytte eller købe deres lejlighed kan besværliggøre skabelsen af et ejermiljø, og holde fast i en beslutningsstruktur, hvor både ejerforening og boligforening er repræsenteret. Salgsprocessen kan strække sig over lang tid, da man på grund af den manglende mulighed for at opsige lejere, ikke kan sælge alle boliger på én gang. Af notatet fremgår det endvidere, at der i forbindelse med beslutningen om salg af blokke i Gellerup, er blevet arbejdet på at få ændret lovgivningen eller opnå dispensation således at det ville være muligt: 1. at opsige lejere med baggrund i en salgsbeslutning og herefter sælge en hel blok til en privat investor/ 3. mand. 2. at opsige lejere med baggrund i en beslutning om salg, således at der kan frigives lejligheder til salg og sikres et ejermiljø i de solgte opgange/blokke. 3. at man på en hensigtsmæssig måde kunne undgå det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct. af købssummen ved salg til eksisterende lejere, således at salget ikke kommer til at ske til 13

15 en beboergruppe, der egentlig ikke er målgruppen i forhold til at ændre beboersammensætningen Den nye salgslov, der trådte i kraft juli 2011 imødekom ifølge notatet Århus Kommunes ønsker vedrørende salg af almene boliger delvist på et ud af tre punkter, nemlig salg til tredjemand, mens kommunen vurderer, at det ikke er fremkommeligt at få ændret lovgivningen på de øvrige punkter. I Programbestyrelsens anbefalinger fra 2008 (Fra udsat boligområde til hel bydel) peges også på behovet for lovændringer ligeledes hvad angår de eksisterende beboeres ret til særligt fordelagtige lån. Der opsummeres: Mulighederne for salg af familieboliger i udsatte bolig- afdelinger (den permanente salgsordning), bør anvendes offensivt, når muligheden opstår. 1. Det kan for eksempel ske ved at skabe økonomisk grundlag for at sælge hele boligblokke samlet som ejer- lejligheder. 2. Overvejelser om salg af boliger i de udsatte områder bør derfor indgå i udarbejdelsen af helhedsplaner. Det kan betyde, at nogle beboere må flytte til passende genhusning, hvilket bør muliggøres. 3. Det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct., der ydes ved salg til beboerne i udsatte boligafdelinger vil imidlertid virke tilfældigt i forhold til eventuelle købere og foreslås afskaffet. (Programbestyrelsen 2008) NYBYGGERI Nyopførsel af boliger med andre ejerformer i udsatte områder, kan ske i kombination med nedrivning af eksisterende bebyggelse, eller som fortætning. Nedrivning af almene boliger skal godkendes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det kan ske, hvis bygningerne er i så dårlig stand, at det ikke skønnes rentabelt at renovere dem, eller hvis der er store udlejningsvanskeligheder. I 2007 blev reglerne om nedrivning af almene boliger lempet, således at der i et begrænset omfang blev givet tilladelse til nedrivning af boliger, såfremt nedrivningen medfører, at området som helhed får et løft (Programbestyrelsen 2008). Beslutningsprocessen for nedrivning skitseres i nedenstående figur (By og Boligministeriet 2000, Programbestyrelsen 2008): Boligorganisationens øverste myndighed beslutter nedrivning Boligorganisationen kan bidrage økonomisk til en løsning Beboerne inddrages i beslutningen Kan komme til at bidrage til en løsning gennem lejeforøgelse Realkredit institutterne har pant i ejendommen, og skal derfor godkende nedrivningsbeslutningen Pantet forringes ved nedrivning Kommunalbestrelsen godkender nedrivning kommunen må overveje hvad den bypolitiske hensigt er med nedrivningen Ministeriet godkender nedrivning Indestående lån for ejendommen indfries og nedrivningen tinansieres 14

16 Lejere kan opsiges ved nedrivning, de skal dog tilbydes en lignende bolig af boligorganisationen. Kommunen og boligorganisationen kan indgå i et samarbejde om at finde boliger til de gamle lejere (Programbestyrelsen 2008). Et eksempel på nedrivning i et alment boligområde, som nævnes i Ministeriets Værktøjskasse for udsatte boligområder, er Askerød i Greve. Her har man nedrevet 23 boliger for at skabe 6 nye åbne passager i bebyggelsen for at skabe mere trygge og lyse udendørsarealer. Her fremhæves det, at hvor der tidligere var udlejningsvanskeligheder er alle boliger i dag lejet ud (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 2013). Også i Gellerup er der blevet nedrevet boligblokke, for at kunne gøre plads til nyt tæt- lavt byggeri med nye ejerformer. I Ministeriets interne rapport om blandede ejerformer (By- og Boligminiseriet 2000) konkluderes det, at nedrivning kan bruges som et led i en bypolitisk strategi for at blande ejerformer, men at dette omkostningstungt, og at det kan medfører økonomiske tab hos ejere og panthavere. Programbestyrelsen anbefaler, at regeringen yder økonomiske støtte, og bør finansiere nedrivninger for at forbedre områders infrastruktur (Programbestyrelsen 2008). Hvis man i stedet for nedrivning vil fortætte området med nye bebyggelser, skal beslutningen tages af kommunen, som en del af den bypolitik som den enkelte kommune fører. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at bruge lokalplanlægning til at understøtte bypolitiske planer om både nedrivning og fortætning af eksisterende boligområder, så længe lokalplanerene indordner sig efter kommunalplanerne (ministeriet 52). Den mest oplagte fortætningsmulighed er fortætning på friarealer, her har boligorganisationerne mulighed for at beslutte at sælge en grund med henblik på at fortætte de frie arealer i boligområdet. Hvis dette besluttes, udmatrikuleres grunden som ønskes solgt. Salgsprovenuet går så hovedsageligt til afbetaling af lån og det resterende beløb går til boligforeningens dispositionsfond. Salgsprocessen er som følger (Programbestyrelsen 2008) Øverste myndighed i boligorganisation vælger at sælge grund Grunden udmatrikuleres. (deles op i to) og grundene får nye matrikel numre. Indtægter fra salg bruges til at afdrage på statslån, statsgarenterede lån og andre lån i afdelingen Overskydende midler går til boligorganisationens dispositionsfond I programbestyrelsens rapport anbefales det, at salgsprovenuet bør kunne gå tilbage til boligafdelingen, hvormed overskuddet vil kunne bruges til at implementere øvrige dele af en helhedsplan(programbestyrelsen 2008). Mens fortætning på friarealer er forholdsvis ukompliceret, er spørgsmålet om, hvorvidt fortætning med etablering af tagboliger på eksisterende bebyggelse kan lade sig gøre ikke så ligetil. Ifølge Programbestyrelsen forhindrer Ejerlejlighedsloven, at man opfører 15

17 ejerlejligheder, andelslejligheder og privatudlejningsboliger på tagetagen af almene bebyggelser (Programbestyrelsen 2008). I Ministeriets interne rapport ses det heller ikke som en mulighed at etablere ejerlejligheder i tagetagen på almene bebyggelser, uanset om de opføres af almene eller private midler. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er der ifølge Ministeriet behov for ændringer i ejerlejlighedsloven (By- og Boligministeriet 2000). I SBIs anvisning om tagboliger fremgår det ligeledes, at I eksisterende almene ejendomme kan tagboliger kun etableres som almene boliger. Boligerne kan etableres enten ved ejerlejlighedsopdeling (ved ejerlejlighedsopdeling udstykkes bebyggelsen på en ejendom/matrikel i ejerenheder i form af ejerlejligheder), hvorved der etableres to selvstændige afdelinger, eller ved udvidelse af den eksisterende afdeling (Hansen 2009). Blandt flere af de interviewede nøgleaktører nævnes tagboliger med anden ejerform dog som en mulighed, eksempelvis i Ålborg Øst, og en samtale med juristerne i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bekræfter, at det ikke nødvendigvis er fuldstændig udelukket, at man kan udmatrikulere taget på en almen bebyggelse, for at etablere nye boliger med anden ejerform. Det kommer dog an på en juridisk vurdering af forholdene i den konkrete ejendom og det konkrete forslag. 3.2.Organisering og drift Når man i Ålborg Øst har fravalgt muligheden for at fortætte med tagboliger i anden ejerform til trods for, at lokalplanen gav mulighed herfor, er det fordi man vurderede, at det driftsmæssigt ville være for kompliceret. Erfaringerne fra et andet byggeri, hvor man havde opført penthouseboliger på taget af en almen ejendom, var, at ejere og lejere havde forskellige interesser, hvilket gav udfordringer i forhold til vedtægter og økonomi. Tilsvarende kan man forestille sig, at de ovenfor skitserede modeller med frasalg af enkelte boliger i en almen boligblok rummer risici for konflikter mellem ejere og lejere på samme måde som man har set i en række ejerlejlighedsforeninger. I forbindelse med de få eksempler på salg af almene boliger er det kommet som en overraskelse for ejerne, at der er ret høje driftsudgifter, som de skal dele med den tilbageværende del af den almene afdeling. Der kan således komme konflikter om niveauet af service og vedligeholdelse, og hvordan det skal udføres, ligesom der kan være forskellige interesser på spil, hvor ejere er mere optaget af investeringssikkerhed, mens lejere kan være mere villige til, at der eksempelvis skal investeres i legepladser. Huslejestigninger er ikke nødvendigvis afskrækkende for lejere, hvis de får boligsikring. Tilsvarende konflikter kan selvfølgelig også opstå i en fælles grundejerforening, hvor det blot er udearealerne, der deles. Det har man set eksempler på i nogle af de nye byområder, hvor man har etableret blandede ejerformer (Larsen, Engsig & Madsen). En af de interviewede nøgleaktører peger på, at i tilfælde af en fælles ejerforening må den almene organisation være i flertal, da den er bundet af lovgivningen, og således ikke må kunne blive overtrumfet af et ejerflertal. Omvendt må der være særlige vedtægter, som sikrer ejernes rettigheder. En anden af de interviewede foreslår desuden, at man allerede tidligt involverer en proceskonsulent, 16

18 som kan hjælpe at få samarbejdet mellem lejernes beboerdemokrati og de nye ejerformer til at fungere. 4. MOTIVATIONSSTRUKTUR hvem har hvilke interesser Der er som allerede indledningsvist anført mange forskellige interesser i spil omkring etableringen af blandede ejerformer i de udsatte boligområder. Langt fra alle positioner er repræsenteret gennem de her interviewede nøgleaktører, og hverken beboeres eller private aktørers perspektiver er således baseret på interviews med dem selv, men gennem repræsentanter fra kommuner, boligorganisationer og vidensinstitutioner. Her skitseres kort de forskellige parters interesser, som de har tegnet sig gennem interviews og rapporter, sammenholdt med forskernes perspektiver herpå: KOMMUNER: Kommunernes interesse i at etablere blandede ejerformer i udsatte områder er at bryde den negative udviklingsspiral og ændre beboersammensætningen af hensyn til alle de 8 indledningsvist opstillede formål. Når kommunen arbejder for skabe et mere attraktivt område med flere ressourcestærke beboere, kan det imidlertid reelt være på bekostning af svagere beboergrupper, som enten skubbes ud eller ikke tilbydes en bolig i området. Her har kommunen ikke nødvendigvis interesse i at stille andre bomuligheder til rådighed for de svageste beboergrupper, og lidt skarpt sat op kan kommunens interesse siges at være ikke alene at fortynde problemerne i et specifikt område, men også at eksportere dem helt ud af kommunen. Hvis man vil transformere eksisterende bebyggelser fra lejer til ejer uden at presse eksisterende beboere ud, må det mest hensigtsmæssige umiddelbart være, at det sker ved naturlig afgang/fraflytning. Dog er problemet ved den model set fra kommunens perspektiv også, at effekten ikke bliver så tydelig. I det kommunale system har det således også stor betydning at kunne legitimere de forskellige tiltag politisk og hurtigt kunne fremvise tal med højere arbejdsmarkedsfrekvens, lavere kriminalitetsrate etc. Enkelte nøgleaktører peger dog omvendt på, at der i nogle kommuner kan være en modvilje mod for alvor at arbejde for at ændre beboersammensætningen i de udsatte boligområder ud fra logikken om, at sålænge de ressourcesvage er samlet der, så ved man da, hvor man har dem. ALMENE BOLIGORGANISATIONER: Blandt de almene boligorganisationers interesse i blandede ejerformer nævnes også alle de 8 indledningsvist opstillede formål. Især har boligorganisationerne dog stærke interesser i at fortynde andelen af beboere med sociale problemer og få vendt områdets dårlige image. Ikke blot for at skabe et bedre boligområde for de mennesker, der nu engang bor der, men også for at sikre boligorganisationens økonomi og dens mulighed for på sigt at kunne afsætte sine boliger. Provenuet ved et eventuelt frasalg af enten eksisterende bebyggelse eller friareal går således til boligorganisationen og ikke til den lokale afdeling. Selvom den almene sektor forvalter en samfundsopgave ved at huse nogle af samfundet svageste, varetager sektoren og de enkelte organisationer naturligvis ikke kun almene men også mere specifikke interesser. Mens boligorganisationerne således på den ene side har interesse i at få etableret blandede ejerformer har man imidlertid også interesse i 17

19 fortsat at have hånd i hanke med udviklingen af områderne, og flere peger på faren for ejer- ghettoer som er ude af kontrol, hvis man blot transformerer de eksisterende bebyggelser til ejerlejligheder eller privat udlejning. Selvom boligorganisationerne umiddelbart har interesse i at afhjælpe og fortynde områdets sociale problemer, kan de imidlertid omvendt også have interesser i en vis andel sociale problemer, fordi disse så at sige er nøglen til en boligsocial helhedsplan og Landsbyggefondens midler. DE LOKALE BOLIGAFDELINGER/BEBOERE: Beboerne kan have interesse i blandede ejerformer ud fra de oplistede 8 formålspunkter. Mens de umiddelbart har klare interesser i muligheder for selv at kunne blive og gøre boligkarriere gennem andre boligtyper eller ejerformer i området, er det dog mindre entydigt, om de også selv mener at have interesse i at blive blandet med andre typer beboere fra andre ejerformer. I forhold til både deres børns skolegang og muligheder kan mange beboere i udsatte områder have en interesse i at ændre områdets beboersammensætning og image. Det økonomiske provenue ved at frasalg af bebyggelser eller friarealer tilfalder ikke den enkelte afdeling, men boligorganisationen, hvorfra den kan geninvesteres i eksempelvis infrastruktur og bedre service. I Himmerland Boligforening fortæller den interviewede nøgleaktør da også, at det er sådanne argumenter, der har overbevist beboerne om at stemme for fortætning: ikke så meget det økonomiske provenue, men udsigten til et bedre byområde med butikker, infrastruktur og servicefunktioner. Det er dog ikke nødvendigvis en udvikling, som er realistisk eller attraktiv i alle beboere og boligafdelingers øjne, og man kan også diskutere, om det overhovedet er beboernes ansvar at håndtere sådanne beslutninger, som rækker langt ud over deres egen matrikel. Anbefalingerne fra Tænketanken Byen 2025, der blev nedsat af Ministeren for By, Bolig og Landdistriker i 2013, peger således på det uhensigtsmæssige i, at beboerdemokratiet skal tage større bystrategiske beslutninger. De skriver: Beboerdemokratiet i det almene byggeri er en stærk organisationsform, der sikrer ejerskab til og ansvar for de nære beslutninger om drift, renovering og service. Sådan skal det fortsat være, men den beboerdemokratiske proces har vanskeligt ved at træffe beslutning om større bystrategiske omdannelser, der kan være nødvendige for at sikre, at de udsatte bykvarterer bliver bydele i god social balance. Disse beslutninger har ofte konsekvens langt ud over egen matrikelgrænse. Når der er tale om bystrategiske beslutninger i udsatte bykvarterer, bør der derfor gives mulighed for, at beslutningsprocessen løftes, så den svarer til lokalplanprocessen, hvor der gennemføres en grundig og åben dialog med beboerne i henhold til planlovens bestemmelser, men hvor den endelige beslutning tages af kommunen (Byen 2025). PRIVATE BYGHERRER/DEVELOPERE/ENTREPRENØRER: De private aktørers interesse i at etablere blandede ejerformer i udsatte områder handler primært om, hvorvidt de kan se en business- case i det pågældende område. Her er især det aktuelle boligmarked i det omgivende byområde af betydning, ligesom offentlige investeringer og fremskrivninger af boligefterspørgslen i området kan være det. Der kan oplagt være økonomiske gevinster for private investorer i at overtage billige almene boligejendomme, hvorefter boligerne 18

20 rennoveres og lejen sættes op. At etablere nye ejer/andels/udlejningsboliger i et eksisterende alment område, som har ry som et ghetto- område, kan omvendt være vanskeligt, hvis de vurderer, at boliger i det pågældende område ikke uden videre kan afsættes. En af de interviewede nøgleaktører har fra samarbejder med private bygherrer endvidere den erfaring, at der hos dem kan være en modvilje mod blandede ejerformer, som ikke blot handler om hvorvidt de konkrete boliger kan sælges, men derimod generel skepsis mod ikke at arbejde i større enheder med én ejerform, ligesom man traditionelt har gjort. I Himmerland Boligforening har man overvejet muligheden for at skabe incitament hos de private developere ved at lave et samlet udbud, så man kun får rennoveringsopgaven, hvis man samtidig påtager sig at opføre et antal nye ejerboliger over en given periode. Modellen er dog blevet forkastet i denne omgang, da man dels frygter at det vil favorisere de store aktører i byggebranchen på bekostning af de mindre, dels at det kan skævvride prisen på rennoveringsopgaven. 5. OPSUMMERENDE VURDERING: På baggrund af ovenstående udredning vurderer SBI at: Der er brug for mere forskning for at vurdere, hvorvidt og hvordan blandede ejerformer kan bruges som redskab i udviklingen af udsatte boligområder: Dels bør man fremadrettet følge erfaringerne med blandede ejerformer i både eksisterende byområder, nye byområder og udsatte områder tæt, dels kan der laves mere systematiske undersøgelser af, hvordan internationale erfaringer kan omsættes til en dansk kontekst. Der er brug for forskning i, hvilke tiltag der løfter ressourcesvage beboere herunder forskning, der også kvalitativt inddrager deres perspektiv. Der er desuden brug for forskning i, hvordan byområder faciliterer møder på tværs af sociale skel, og i yderligere kendskab til forskellige beboergrupper, som kan give input til strategier til eksempelvis at tiltrække eller fastholde beboere til bestemte områder. Blandede ejerformer kan være et udmærket redskab til at løfte nogle områder, under forudsætning af, at det ikke står alene, men går i hånd i hånd med en lang række andre tiltag af både fysisk og social karakter. Det synes især at være i bynære områder, hvor der er pres på boligmarkedet og udsigt til fortsat urbanisering, at etablering af ejer-, andels- eller private udlejningsboliger er en mulighed. Den konkrete løsning må dog altid bero på en grundig analyse af det pågældende område og med inddragelse af alle de relevante interessenter. Især må man være opmærksom på, om etablering af nye ejerformer reelt blot fortrænger svagere beboergrupper til andre områder, ligesom man må være opmærksom på risikoen for ejer- ghettoer, hvor sociale problemer privatiseres. Den mest enkle model til at etablere boliger med nye ejerformer i udsatte boligområder synes umiddelbart at være fortætning på friarealer og i samlede 19

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Disposition Baggrund om området Hvad siger forskningen om hvad der virker Hvad er de konkrete fysiske planer Hvor ligger Gellerup i Aarhus?

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser KAB-konferencen 2016 Urbaniseringen og dens konsekvenser På landsplan: Udkantsproblemer (intet nyt) I byerne: Udflytningen mod periferien (intet

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

129 almene familieboliger, Skallerupvej Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 9. 129 almene familieboliger, Skallerupvej 37-469 - Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2011-63833 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Udvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger og erhverv principbeslutning vedr. områdets udvikling

Udvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger og erhverv principbeslutning vedr. områdets udvikling Indstilling Til Den Politiske Styregruppe for Helhedsplan Gellerup/Toveshøj Fra Teknik og Miljø & Borgmesterens Afdeling Dato 6. november 2014 Udvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST FÅRUP ÆLDRECENTER RANDERSEGNENS BOLIGFORENING UNDER KONKURS STADION ALLE 3B, FÅRUP Advokat Pernille Thrane pt@svega.dk J.nr. 135088-000361 SVEJGAARD GALST QWIST Advokataktieselskab CVR nr. 32 28 55 70

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen

Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen 1 Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen 2 Boligdrømme 3 4 5 Råderet handler om: Større frihed Større fleksibilitet Flere individuelle hensyn Styrket engagement og bokvalitet Et kvalitetsmæssigt

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10 INVITATION TIL BEBOERMØDE I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00 360 graders eftersyn af afdeling 10 Kom og vær med til at afgøre hvad der skal ske i afdeling 10 fremover! BEBOERMØDE / WORKSHOP

Læs mere

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd Den 14. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013 Forespørgslen handler om vilkårene

Læs mere

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Fra boligområde til bydel

Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Sundby-Hvorup Boligselskab

Sundby-Hvorup Boligselskab Sundby-Hvorup Boligselskab Oplæg.. Hvem er jeg, Tanker on fremtidsanalyser. Lidt om SHB Hvordan vi har gjort det. Hvad fik vi ud af det. Tanker. Involvering/ejerskab /helhedstænkning er nødvendig for analysen.

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og Nyhedsbrev nr. 7 7. februar 2011 SPJrådgivning udfører opgaver for kommuner vedr. den almene boligsektor hvad gælder udlejning, drift, økonomi, beboerdemokrati etc. I den forbindelse rådgiver jeg også

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere