Adventnyt. Udfordret af udfordringen. I dette nummer... TEMA: ADRA. GC Session. Kirken i stuen. Udvikling i kirken. Side 07. Nr.

Transkript

1 I dette nummer... GC Session Næste måned er der GC Session i San Antonio, Texas. Der er også danskere med til generalforsamlingen, som vil fortælle os andre, hvad der sker. Læs om hvordan du kan følge med. ADRA Peter Bo Bohsen fortæller om sin tur i Sydsudan i tørketiden og jagten på vandet. Han kører gennem store tørre områder, der gør stort indtryk på ham. Kirken i stuen Meity Bodenstaff fra Holland fortæller om deres husmenighed, hvordan de startede den og hvorfor. Bibelen på skødet bærer frugt og når ud til nye mennesker Adventnyt TEMA: Udvikling i kirken Nr. 3 juni 2015 Udfordret af udfordringen Side 07 SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

2 Concordiavej Nærum Tlf.: Bank: Handelsbanken Åbningstider: Man-tors kl Formand Thomas Müller Tlf (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning) Tlf Afdelinger Andreas Müller (Børn) Tlf Thomas Rasmussen Tlf (Teen og Ungdom, Sabbatsskole) Mads Kivikoski (Spejder) Tlf Anne-May Müller (Familie) Tlf Jill Rasmussen (Women s ministries) Tlf Doris Jørgensen (Senior) Tlf Harry Sættem (AHA) Tlf Adra Danmark Concordiavej Nærum Tlf.: Fax Generalsekretær: Lehnart Falk Tlf Dansk Bogforlag Concordiavej Nærum Ekspedition: Tlf.: Korrespondanceskolen Concordiavej Nærum Tlf Giro: Forstander: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf Fax Rektor: Holger Daugaard Tlf Hasda Vejlefjordskolen 8721 Daugård Arkivleder: Preben Jalving Tlf Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov 9560 Hadsund Tlf Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé Randers NV Tlf Fax Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej Faxe Tlf Fax Leder: Lennart Christiansen Kontaktinformation Leder Højdeskræk Af: Robert Sand Det var min kommende svogers polterabend. Jeg havde hurtigt skimmet listen af strabadser igennem og tænkt, at det så spændende ud. Det var godt nok længe siden, jeg havde været på klatrevæg, men jeg tænkte, at det vel nok skulle blive spændende at prøve igen. Om morgenen, da jeg slår adressen op for lige at være sikker på, hvor jeg skulle køre hen, finder jeg ud af, at det slet ikke var en klatrevæg, men Urban High Roping dvs. en forhindringsbane i 50 meters højde i den gamle B&W hal. Da jeg når frem og ser, hvor højt der er op til taget på den hal, husker jeg, at jeg er lidt højdeskræk i hvert fald sådan til husbehov. Jeg melder ved disken, at jeg nok hellere vil springe over. Det er heldigvis ikke noget problem. Så der sad jeg så sammen med min anden svoger og så på de andre dingle rundt oppe under taget. Jeg kunne dog ikke få pengene tilbage, men kunne have turen til gode til en anden gang. Og så var det, jeg tænkte Øv!. I dag tænker jeg øv, fordi jeg ikke bare tog springet og prøvede det. Der er jo ikke noget ved at tage derind nu, alene. Er det også sådan i vores trosliv? At vi nogle gange er højdeskræk? At vi ikke tør give slip og lade Gud bestemme? I mit personlige liv kender jeg følelsen af, at Gud lægger mig på sinde at gøre eller sige noget i bestemte situationer, men det er ikke altid jeg tør, eller jeg betvivler min fornemmelse. Og bagefter kommer følelsen af at, hov det var nok alligevel det, jeg skulle have gjort men nu er det for sent. Og så tænker man Øv! Havde jeg dog bare givet slip og fulgt Guds ledelse Tvivler vi nogle gange på, om det ene eller andet initiativ i kirken virkelig vil bære frugt? Er vi stagneret i vores tankegang? Højdeskræk, på en sådan måde, at vi egentlig bare nøjes med at gøre, som vi plejer det er både tryggest og nemmest. Samfundet ændrer sig hele siden. Evangeliets budskab gør ikke, men måden vi kommunikerer evangeliets budskab på må tilpasses dem, vi gerne vil give det til. Tør vi det? I dette nummer diskuterer vi, hvordan vi kan udvikle kirken. Hvordan når vi mennesker med evangeliets budskab? God læselyst, og må vi blive udfordret af udfordringen og turde tage chancen, når Gud leder os ad nye veje Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE hver fredag ADVENTNYTONLINE 2 gange om måneden Redaktør: Robert Sand Concordiavej Nærum robert.sand@adventist.dk NETANDAGT hver morgen

3 GC Session ADRA Kirken i stuen Næste måned er der GC Session i San Peter Bo Bohsen fortæller om sin tur i Meity Bodenstaff fra Holland fortæller Antonio, Texas. Der er også danskere med Sydsudan i tørketiden og jagten på vandet. om deres husmenighed, hvordan de til generalforsamlingen, som vil fortælle Han kører gennem store tørre områder, der startede den og hvorfor. Bibelen på skødet os andre, hvad der sker. Læs om hvordan gør stort indtryk på ham. bærer frugt og når ud til nye mennesker. du kan følge med Side 07 SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD DAGS ADVENTISTK SYVENDEDAGSADVENTISTKIRKE IRKENS MEDLEMSBLAD 07 Side udfordringen Indhold 3 Indhold Tema: Udvikling i kirken Hvordan kan vi udvikle kirken, så vi når flere mennesker med evangeliet? Vi kigger på gudsriget, en menighedsplantning i Holland, Vejlefjordkirken og lidt mere. En ting er sikkert, det er ikke metoden, men Jesus og menneskers behov, der skal kobles sammen. Nr. 3 juni Rundt omkring 06 Danskere mødes ved GC Session 07 Årsmøde 10 Årsregnskab 12 ADRA 14 Vejlefjordskolen 16 TEMA: Udvikling i kirken Gudsriget en virkelighed nu og i fremtiden Guds rige det evangelium folk venter at høre Studiet og forkyndelsen Hvordan sikrer vi udvikling af kirken? Kirken i stuen 28 Her har jeg mødt Gud 29 Hverdagskristen 30 Tillykke 32 Annoncer 34 Vi mindes 36 Børnesiden 38 Formandens klumme 39 Kollekt & kalender 40 ADRA Nr. 3 juni 2015 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Redaktør: Robert Sand robert.sand@adventist.dk Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: stk. Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej Nærum an-ekspedition@adventist.dk Webudgave: Lydudgave: adventnyt@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: Årsmøde på Himmerlandsgården Fotograf: Per Arild Struksnes Næste nummer: Deadline: Udkommer: Tema: Sommernummer/ adventistidentitet Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Er Adventnyt udeblevet? Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores, for at du modtager det. I dette nummer... Adventnyt Udfordret af udfordringen TEMA: Udvikling i kirken Nr. 3 juni 2015

4 4 Rundt omkring En glædelig afrikanersabbat Tekst og foto: Ingelis og Sven Hagen Jensen Congolesere og rwandesere satte hinanden stævne den 9. maj til en inspirerende afrikanersabbat i Viborg. Guds ord og fællessangene fyldte meget. For en gangs skyld var bibelstudium, prædiken og sangene alle på kinyarwanda kun børnehistorien var på dansk. Der var selvfølgelig oversættelse til dansk for den ikke afrikanske del af Viborg menighed. Tak Moise! Det klarede du bare fint. Afrikanerne kommer fra en dybt åndelig baggrund, hvor det er naturligt at tale og synge om Gud og bekende sin tro. I mødet med Danmark oplever de et sandt bombardement af ublu verdslighed og besnærende materialistisk indflydelse i det daglige og et hæsblæsende tempo, de ikke er vant til. I kirken kan bibelstudium og forkyndelse somme tider føles fjern og intellektuel og salmerne være fyldt med svære ord og ikke så sjældent sunget uden følelse og gejst. Man er bekymret for børnene og de unge. Kan vi bevare dem i menigheden? Og hvad med vores eget åndelige liv? Hvordan holder vi det i live? Da er det godt at komme sammen en gang imellem og høre Guds ord forkyndt på sit eget sprog og med berøring til de udfordringer og vanskeligheder, man møder i hverdagen og med tro og tillid til den Gud, som altid har været en naturlig del af deres liv. Og så glæden ved at kunne udtrykke sin tak og tro gennem de inderlige bønner og velkendte åndelige sange med typisk afrikansk intonation og rytme. Vi, der kigger med fra sidelinjen, kan ikke undgå at se den glæde og indlevelse, der kommer til udfoldelse, når afrikanere synger på deres eget sprog. Der var jo også engang, da danske adventister holdt af at synge de indholdsrige og dybt åndelige danske salmer. Efter fællesspisning, et par sangindslag og flere fællessange blev der takket af for en dejlig sabbat i Viborg. Det sande vintræ Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Anne-May Müller, Marit Birch Sabbatten den 9. maj havde vi igen familiegudstjeneste i Nærum, denne gang om Det Sande Vintræ. I løbet af gudstjenesten deltog hele menigheden i samtaler og aktiviteter om, hvad det i praksis og helt personligt vil sige, at Jesus er det sande vintræ, og vi er grenene. Der blev sat helt personlige fingeraftryks-druer på vintræet, smidt visne grene på bålet, smagt på druesaften og lavet bogmærker til bibellæsning. Gudstjenesten sluttede med, at rigtig mange hængte en personlig drue på vinranken som en bekræftelse eller et ønske om at forblive forbundet til det sande vintræ, Jesus Kristus.

5 Rundt omkring 5 Spejdernes generalforsamling Tekst: Mads Kivikoski I marts havde Adventistspejderne generalforsamling i Odense, hvor adventistspejdere fra hele landet som vanligt var mødt talstærkt op. På generalforsamlingen li valgtes ny spejderbestyrelse, som derfor nu ser således ud: Mads Kivikoski (korpschef) Thomas Rasmussen (Adventistkirkens repræsentant) Torben Rasmussen (formand) Christina Holm Per Hogne Hansen Mich Hauvre Mette Tofterup nyvalgt David Henriksen (suppleant) Esben Klokkervoll (suppleant) nyvalgt Tilgivelsesgudstjeneste Tekst og foto: Robert Sand Tilgivelse blev udforsket i Roskilde, den 25. april, gennem en Levende Gudstjeneste, som vi har haft ca. 1 gang om måneden. Igennem forskellige stationer kunne man reflektere over tilgivelse på forskellige måder. Et sted kunne man f.eks. reflektere over Jesu offer på korset for os, og slå et søm i; et andet sted kunne man holde nadver; eller skrive ting, man ønskede Jesu tilgivelse for, for derefter at nedsænke dem i Jesu blod. Der var et par stationer mere, men man kunne også med sin bibel læse nogle gode beretninger og reflektere over tilgivelsesbudskabet i dem. Deltagerne udtrykte begejstring for de praktiske måder at reflektere over tilgivelsen på. Landet rundt Vi takker for menighedernes opbakning rundt omkring i landet. Tak fordi I støtter jeres spejderledere i deres enormt vigtige arbejde. Jeres opbakning er afgørende! Kort nyt FaceOut Torsdag den 23. april var FaceOut og Grown Boys Band sammen i Paraplyen (socialt værested i Haslev) for at give en aften med musik og hygge. Det var en dejlig aften med godt fællesskab. Tak alle sammen! Følg GC Session Dansk: Engelsk: Kirken i Ungarn genforenet Efter 40 års separation har Adventistkirken og en udbrydergruppe med navnet KERAK underskrevet en forsoningserklæring og arbejder nu på en fremtid sammen for bedre at kunne udføre Guds værk. [ANN]

6 6 GC Session Hvert femte år holder Syvende Dags Adventistkirken på verdensplan generalforsamling kaldet Generalkonferencen (General Conference Session, eller bare GC Session), hvor alle lande sender delegerede af sted. Danskere mødes ved Generalkonferencen 2015 San Antonio, Texas, USA Tekst: Thomas Müller / Foto: Adventist News Network Det er lidt forvirrende med navnet, da hovedkontoret på verdensplan (i Silver Spring, Maryland, USA) også kaldes Generalkonferensen (General Conference) Men til sommer, den juli, er der altså generalforsamling for hele verdenskirken, hvor omkring delegerede fra alle dele af verden samles. Danmark sender 4 delegerede afsted. Unionsbestyrelsen har udpeget to lægfolk, en præst, og så er formanden selvskrevet. Fra Danmark bliver det Berit Elkjær, Ivan Rechter, Anne-May Müller og undertegnede som rejser afsted. Men jeg ved allerede nu om et dusin andre, som rejser derover, og der er sikkert flere. Det kunne være hyggeligt at mødes og ikke mindst mødes med dem med danske rødder, som sikkert også vil være til stede. Derfor inviteres alle med danske rødder eller danske forbindelser til en kort samling torsdag (den 9. juli) kl Vi mødes ved receptionen i Grand Hyatt San Antonio Hotel (600 E Market Street), som ligger i det ene hjørne af udstillingshallen (Henry B. Gonzalez Convention Center). Hotellet ligger lige bag ved cafeteriet og teatersalen i udstillingshallen. Send gerne en til thomas.muller@adventist.dk, hvis THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk du rejser til San Antonio, så jeg ved, hvilke danskere jeg skal holde udkig efter og forsøge at træffe, så vi kan tage nogle billeder til en Adventnyt-reportage. På den måde ved jeg også, hvor stort et konferencerum jeg skal reservere, når vi mødes torsdag aften. For dig, som kommer til San Antonio, kan du downloade en GC Session app til Android eller Apple: gcsession.org/app, hvor du blandt andet kan se praktiske informationer samt lokalisere og søge på andre personer på stedet. For alle andre, som ikke kommer til San Antonio, er der rig mulighed for at følge med. Der bliver streamet live fra morgen- og aftenmøderne på Hope Channel, og kirkens officielle nyhedskanaler vil være rødglødende de dage. Et godt sted at starte er på Den officielle hjemmeside er Der er flere emner på dagsordenen, men de to store bliver mandag (6. juli), hvor forhandlingsmøderne handler om revision af trospunkterne, og onsdag (8. juli) er det ordinationsspørgsmålet, som behandles. Disse dage tweetes der live og kan af alle ses på: De danske delegerede vil dagligt lægge rapporter på adventist.dk og vores lille bidrag forhåbentlig også med små videoklip vil kunne findes under Til sidst vil jeg minde om som er en opfordring til alle om at bede for den kommende generalforsamling og de beslutninger, der skal træffes. På mange måder bliver det et skelsættende møde, da spørgsmålet om ordination nu i flere år har fyldt så meget, og nu skal komme til en konklusion. Lad os sammen bede for visdom, enhed og Guds ånds nærvær.

7 Årsmøde 7 Udfordret af udfordringen Årsmødet maj 2015 Tekst: Dennis Møller / Foto: Per Arild Struksnes, Kristian Pavlovic, vic Jens Morten Øster Mange mødte op onsdag aften med store forventninger, da et af årets højdepunkter i vores kirke tog sin start. Daniel Duda, leder af Trans-Europæisk Divisions afdeling for uddannelse og assistent i prædikantafdelingen, stod for åbningsmødet ved årsmødet. Daniel Duda talte over temaet Udfordret af Udfordringen. Dette gjorde han ved at tage udgangspunkt i Apostlenes Gerninger kap. 2, v Paul Tompkins, leder af ungdomsafdelingen i Trans-Europæisk Division, var den anden af vores hovedtalere ved årsmødet. Paul Tompkins snakkede torsdag morgen om unge, og hvordan vi kan fastholde dem i kirken. Ved årsmødet kørte Tompkins desuden et kursus over dette emne. Han har selv to døtre, hvoraf den ene voksede op, som man kun kunne ønske det. Hun var aktiv i kirken i teenagealderen, hun fandt sin mand på en spejderlejr og er i dag sammen med sin mand medlem af kirken. Da den anden datter blev 14 år, begyndte hun at gå op imod alle kirkelige autoriteter. Hun er for længst over sin teenagealder nu, men hun er ikke kommet tilbage til kirken. Derfor er dette også et emne, som Tompkins personligt går meget op i. Han har bl.a. forsket i

8 8 Årsmøde emnet og i løbet af årsmødet delte han ud af sine erfaringer inden for dette meget vigtige område. Tompkins afsluttede sit kursus med at opfordre til, at vi skulle sende en eller ringe til en, som vi kender, og som har forladt kirken. Nogle gange er det måske lige det, der skal til for, at de skal få lyst til at give kirken en ny chance. Efter torsdagsaftenmødet gik diskussionerne livligt. Mange af diskussionerne omhandlede det budskab, som Daniel Duda lige havde givet os. Duda talte om kristen forvaltning, og om hvordan vi forvalter de økonomiske midler, vi har til rådighed igennem vores liv. Det tankevækkende i det hele er, ifølge Duda, at jo flere penge vi tjener, jo mindre tilbøjelig er vi til at bruge disse penge på at hjælpe dem, der ikke er så heldige at have de samme økonomiske muligheder. Faktisk ændrer penge den måde, hvorpå vi tænker om andre og os selv. Jo flere penge vi har, desto større tendens er der til, at vi sætter os selv i centrum, fremfor at bruge de muligheder vi har til at kunne gøre en forskel med de midler, vi har fået til rådighed. Duda tog udgangspunkt i 1 Tim 6, Morgenmødet fredag med Paul Tompkins var en opløftende oplevelse. Tompkins tog udgangspunkt i nogle af dem, som har forladt kirken som unge, og som sidenhen er kommet tilbage igen. Ved at fortælle deres historier fik han givet os alle sammen et håb om, at det aldrig er for sent at få dem tilbage, som vi har mistet. Bøn var et centralt element i Tompkins tale understreget af at familier og venner til dem, som havde forladt kirken, aldrig opgav at bede for dem. Vi skal derfor altid huske at fortætte med at bede for dem, som for tiden har forladt det fællesskab, som de er vokset op i. Fredag eftermiddag løb årets sponsorløb af stablen med mange deltagere, unge som ældre. Vejret var godt og stemningen god både blandt deltagere og tilskuere. Hele kr. kom der ind til forbedringer af Himmerlandsgården. Sabbatsfreden sænkede sig over Himmerlandsgården ved hjælp af Vejle menigheds band, som indledte fredag aftenmødet med en halv times lovsang. Her fik vi også de første smagsprøver på nogle af de mange musikalske talenter, Adventistkirken råder over, og som fortsatte med at forkæle os under møderne i løbet af sabbatsdagen.

9 Årsmøde 9 Til gudstjenesten var der kun meget få ledige pladser, som også var Daniel Dudas sidste møde i serien Udfordret af udfordringen. Udfordret af udfordringen var også det tema, som var rammen om eftermiddagsmødet, men her blev indholdet til mødet leveret af en del af dem, som har gang i missionsprojekter i deres lokalområde. Bladet Nyt Fokus med Sven Hagen Jensen i spidsen leverede førstehåndsrapporter om, hvor positivt flere danskere har taget imod bladet. Vores menighedsskoler kom også med en hilsen om, hvordan de er med til at påvirke elever og deres familier. Et konkret eksempel blev nævnt, at nogle forældre en dag fortalte, at de var begyndt at bede aftenbøn derhjemme, en vane som deres børn havde fået på en af vores adventistskoler og nu også havde fået indført derhjemme. Imellem møderne blev der snakket, hygget og udvekslet anekdoter. Flere af dem man møder på et årsmøde ser man måske ikke før om et år igen, så derfor er der mange, der gerne lige vil være opdateret om det sidste nye fra nær og fjern og måske også få sendt en hilsen med hjem til en fælles bekendt. Teltet var fyldt godt op til ungdommens aften. Det er jo altid et spændingsmoment at se, hvordan de unge denne gang har valgt at komme af med det, som de har på hjerte. I år blev vi heller ikke skuffet. I en specialudgave af quizprogrammet Jeopardy fik vi lov til at hilse på 5 forskellige adventisttyper, som er medlemmer af vores kirke, og som vi til dagligt kan støde på i vores menigheder. Disse adventistkarikaturer, som blev repræsenteret ved fem af vores unge, fremlagde deres holdninger og synspunkter, som er med til at sætte sit præg på kirken igennem de spørgsmål, der blev stillet. Det var på en og samme gang en meget humoristisk og kærlig måde at fremstille vores forskelligheder på. Men det var også en pointering af, at selv om vi har disse forskellige typer i kirken, så samarbejder vi fint og fungerer i et fællesskab og arbejder os hen imod vores fælles mål. Endnu et årsmøde er vel overstået, men vi kan allerede nu se frem til næste årsmøde, som samtidigt bliver en generalforsamling. Men for nu kan vi tage de minder med hjem, som vi fik i fællesskabet i år, og lade dem være byggesten og inspiration for det menighedsarbejde, som ligger foran os, indtil vi mødes igen.

10 10 Årsregnskab Årsregnskabet 2014 Unionsbestyrelsen var samlet den 19. april på Vejlefjordskolen, hvor Unionens revisor også deltog. På dagsordenen var en gennemgang og derefter godkendelse af kirkens samt associerede virksomheders regnskaber for Tekst: Björgvin Ibsen Helgason På dette opslag kan du se tallene. Under linjen Indtægter fra medlemmer gemmer der sig bla. tiendeindtægter, som er faldet med 4,7% fra Højdepunktet i resultatopgørelsen Resultat af ordinær drift aflsutter positivt med tkr. De resterende regningstekniske poster, som udgør Resultat af ejendomssalg på 823 tkr. og hensættelser til senere formål udvover anvendelser på -350 tkr., ender årets resultat netto på tkr. Årets resultat af ordinær drift var i budgettet estimeret til tkr. og sammenlignet dermed i plus på 28 tkr. På balancesiden under passiver går afbetaling af lån, dvs. posterne prioritetsgæld, lån fra medlemmer og driftskredit den rigtige vej. Disse poster er faldet med 5,3 mio. sammenlignet med forrige år. Det samlede årsregnskab med noter ligger på adventist.dk/adventister/okonomi/arsregnskaber og kan også rekvireres ved henvendelse til unionskontoret. Det er en glæde, at Adventistkirken i Danmark igen har opnået positiv drift under de strenge forudsætninger, vi har. Vi oplever en stor opbakning fra medlemmer, der trofast støtter Adventistkirken med økonomiske midler. Vi er taknemmelige for denne støtte og ønsker at takke alle, der har bidraget til Herrens arbejde i Vi ønsker og beder for jer om, at Gud fortsat vil velsigne jer i jeres forhold til ham. Syvende Dags Adventistkirken, Danmark RESULTATOPGØRELSE Note 2014 i kr i kr. Indtægter fra medlemmer Andre indtægter Bruttoresultat Personaleomkostninger Administration Evang.arbejde, afd.arbejde og bevill Ejendommes driftsudgifter Afskrivninger Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Associerede virksomheders resultat Resultat af ordinær drift Resultat af ejendomssalg Resultat før øremærkede Hensat til gæld vedr. øremærkede gaver Tilbageført hens., anvendt øremærkede gaver Årets resultat netto

11 Årsregnskab 11 Syvende Dags Adventistkirken, Danmark BALANCE PR. 31. DECEMBER Aktiver Note 2014 i kr i kr. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Inventar og udstyr Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Egenkapital associerede virksomheder Depositum i lejemål Langfristede udlån Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Kortfristede udlån (personale) Debitorer Periodeafgrænsningsposter Varebeholdning (Dansk Bogforlag) Likvide midler Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital Fri Egenkapital (incl.assoc. virksomheder) Reserve for opskrivning af ejendomme Egenkapital i alt Gældsforpligtelser Hensættelser af øremærkede gaver Langfristede hensættelser Prioritetsgæld Samlede lån fra medlemmer Deposita Langfristede gældsforpligtelser i alt Pensionsforpligtelser, kortfristet Driftskredit Handelsbanken Kreditorer Betroede midler Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Sikkerhedsstillelser 13 Eventualforpligtelser 14

12 12 ADRA Er vi snart ved vandet? Tekst: Peter Bo Bohsen Foto: Peter Bo Bohsen, ADRA South Sudan Nogle bliver født for tidligt, andre bliver født for sent. Jeg var heldig. Jeg blev født lige på min fødselsdag. Sådan sagde Dirch Passer, mens han hang i en kæmpebabygynge klædt ud som en baby. Enormt sjovt. Men det er rigtigt. Nogle mennesker er heldigere end andre. Sydsudan for eksempel er ikke ret heldig. Et km 2 stort land, 14 gange større end Danmark. Omkranset af bjergrige lande, mens det meste af landet er fladt som en pandekage. Nedbørsmængden er faktisk ikke så forskellig fra Danmark. Men al vandet kommer i løbet af 5 måneder, mens vi får vores regn i en dejlig lind strøm hele året. Nogle måneder regner der op til 200 mm. Fordi landet mange steder er fladt som en pandekage, kan alt det vand, der kommer væltende ned, blive liggende i månedsvis og oversvømme enorme arealer. Da Sydsudan er det laveste punkt i 1000 kilometers omkreds er der en del floder, som løber ned i landet. Alt det vand, der samles i Sydsudan eller i The Nile Bassin, som det også kaldes, kan kun løbe en vej ud. Gennem en eneste flod Nilen. Det er godt nok verdens største flod, men den burde være meget større. For vandet tager måneder om at løbe ud af landet. Jeg er taget til Upper Nile State, som ligger i den nordlige del af landet. Vi kan kun flyve derop, da alle andre veje dertil er kontrolleret af oppositionen. ADRA har et projekt, som jeg tager med ud til for at registrere, hvordan projektet går. Der er nogle timers kørsel derud, har jeg fået af vide, og ingen vej, kun jordspor. På grund af borgerkrigen i Sydsudan er der i Upper Nile-området (som er km 2 stort) ca. 1,6 mio. flygtninge. De er fordelt i forskellige lejre, men mange bor også i almindelige landsbyer, hvor de bor hos de oprindelige beboere. Det er en af disse byer vi skal ud til. Det er en lang tur derud, og man får en del motion på turen, fordi man bliver kastet frem og tilbage i sædet, mens bilen maser sig afsted i de ujævne hjulspor. Efter et par timers kørsel møder vi forskellige spredte hytter, hvor man kan se, at jorden har været opdyrket, især med majs. Vi fortsætter mange kilometer mellem de mange hundrede hytter, og jeg opdager, at alle hytterne er forladte. Vi ser ikke et eneste menneske. De andre i bilen forklarer, som en selvfølge, at de alle er gået ned mod floden, hvor de bor i tørketiden, da der jo intet vand er her. Og hvor har de ret. Her er virkelig tørt! Jorden er alle steder fuld af 30 cm dybe sprækker, og kun de spredte træer er grønne. Efter et par kilometer opdager jeg, at der ligger store sneglehuse på den tørre jord. Det er snegle, der lever i vand, så jeg tænker, at nu må vi da være tæt på floden, siden området er oversvømmet i regntiden. Men vi fortsætter mange kilometer og langsomt bliver buske og træer mindre og mindre. Pludselig er vi på en stor slette med grønt græs. Men ingen flod. Vi fortsætter i hjulsporet. Og i det fjerne ser jeg en skov og spørger om det er floden, der er ved træerne. De andre griner og siger nej. Langsomt, kilometer for kilometer, kommer vi tættere på, og jeg kan nu se, at det ikke er træer, men huse. Masser af huse. Vi er på vej mod den by, vi skal besøge. Herude på dette flade område. Der er hundredevis af huse, og som vi kommer tættere på, kan jeg se andre byer i horisonten. Da vi kører ind i byen, ser jeg en dam, der stadig er vand i, men her Adventnyt nyt Nr. 3 juni i

13 ADRA 13 er ingen flod. Hundreder af børn løber os i møde, og en springer endda op på reservehjulet, som sidder på bagdøren af firehjulstrækkeren. Der er børn overalt. Her i denne landsby er skolen hvor som helst. Børnene sidder på jorden, i solen, mens læreren står og underviser. ADRA uddanner også lærere, så børn i dette område, hvor næsten intet fungerer pga. borgerkrigen, kan få noget undervisning. Mange forældre vil ikke prioritere, at deres børn kommer i skole, da de skal passe dyr. Så for at få børnene til at komme i skole leverer ADRA et måltid mad til hvert barn i form af en næringsrig grød, når de kommer i skole. Man kan jo sige, at de får en slags SU i form af et dagligt måltid mad. I øjeblikket er ADRA i gang med at uddanne 183 lægmænd til lærere, som har valgt at bruge deres fritid på at uddanne børn i dette særegne landskab. maduddelingen foregår som det skal, går turen de mange timer hjem igen. Inden vi tager afsted, vil jeg gerne lige se den flod, som kan oversvømme kilometervis af land. Endnu engang griner de og siger, at floden er ca. seks timers gang herfra. De har bygget byen her på denne en meter høje banke, fordi vandet ikke skader hytterne i regntiden. På vej tilbage viser triptælleren i bilen, at fra byen, til hvor jeg ikke ser flere vandsnegle på jorden, er der 15 kilometer. Tænk, at her er så fladt, at en flod kan oversvømme måske 50 kilometer til hver side, og at alle de mennesker i disse områder to gange om året skal tage alt, hvad de ejer, på hovedet og gå 20 kilometer til et andet sted. Her skal de så begynde med at reparere deres huse og starte et helt nyt liv. Sådan har de altid gjort. Og så skal man tilføje en dræbende borgerkrig, der har foregået i årtier, så mennesker ikke har nogen sikkerhed eller rettigheder overhovedet. Da vi på tilbageturen kører forbi området med de mange hytter, tager jeg et kik ind i en af hytterne og opdager, at ejerne har ladet en del ting blive derinde, samt at de faktisk lader deres boliger stå ubeboede i et halvt år, uden at nogen ødelægger eller stjæler fra dem. Jeg bliver helt glad over, at man under så vanskelige forhold ikke er bange for, at man stjæler fra hinanden. Gad vide, om vi her i Danmark kunne gøre det samme? De omkring børn, der undervises her, bliver uddannet i færdigheder, vi i Danmark tager som givet. Læse og regne, hygiejne, brug af latrin og at vaske hænder, inden man spiser. Efter at have overværet en del af en undervisningstime, inspicerer vi lageret med den mad, som børnene får. Efter at vi er færdige med at registrere, at undervisningen og PETER BO BOHSEN Peter har tidligere været udsendt for ADRA både i Tanzania, Kenya og Nicaragua og har lige været i Sydsudan i 2 måneder som led i sin uddannelse som katastrofekoordinator.

14 14 Vejlefjordskolen Nordisk korfestival og jubilæumskoncert Tekst: Holger Daugaard / Foto: Per Arild Struksnes I weekenden april var Vejlefjordskolen vært for Nordisk Korfestival. Det er en begivenhed, som finder sted hvert andet år på skift i de nordiske lande. I år var det Vejlefjordskolens tur til at være vært, og sammen med skolens eget kor deltog kor fra de 3 SDA-søsterskoler fra Norge, Sverige og Finland. Det var en forrygende weekend. Korene ankom torsdag aften og blev indkvarteret i Vejlefjordskolens undervisningslokaler. Og så gik hele fredagen ellers med øvelser, både for korene hver for sig og især for det store fælleskor med 110 elever. Fredag aften var der koncert i skolens idrætshal og lørdag formiddag musikgudstjeneste med masser af korsang. Så gik turen til Vejle, hvor Vejlefjordskolens eget kor sang på gågaden om eftermiddagen som reklame og appetitvækker til weekendens absolutte kulmination den offentlige koncert lørdag aften. Det blev en aften, deltagerne sent vil glemme. Kormusik i flere genrer og hele vejen igennem begejstrede unge stemmer. De absolutte højdepunkter var, når det store fælleskor sang sammen, under ledelse af skiftevis den danske, svenske, finske og norske korleder. En hel del af skolefamilien, forældre og adventister fra hele landet kom til begivenheden, så det var festligt! HOLGER DAUGAARD Holger Daugaard er biolog og rektor for Vejlefjordskolen. I sin sparsomme fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur. rektor@vejlefjordskolen.dk

15 Vejlefjordskolen 15 VEJLEFJORD et springbræt til fremtiden Jubilæumsantologi redigeret af Walder Hartmann VEJLEFJORD et springbræt til fremtiden Vejlefjordskolen gennem 125 år a Vejlefjordskolen i 1975 dimitterede sit første studenterhold, Dblev gymnasieafdelingen lidt ironisk sammenlignet med en humlebi. En af de mest citerede videnskabelige påstande er nemlig den om, at humlebien ikke kan flyve, men den ved det ikke, og derfor flyver den bare alligevel. I 2015 kan Vejlefjord således fejre tre jubilæer: Kostskolevirksomhed i 125 år, adresse ved Vejle Fjord i 75 år og dimission af 40 hold studenter; men bag de runde tal skjuler der sig mennesker, virkelige, levende mennesker, som fik alt dette til at ske. Vejlefjord et springbræt til fremtiden er det første samlede forsøg på at beskrive inspirationen til, visionerne for og personerne bag Vejlefjordskolen. De 125 års historie omhandler både personer, begivenheder, ideer og episoder, som bør bevares for eftertiden. Samtidig giver de god underholdning til enhver, der har været eller er en del af skolekredsen bag Vejlefjord. Rigtig god læselyst! Jubilæumsantologi redigeret af Walder Hartmann VEJLEFJORDSKOLENS JUBILÆUMSÅR Det kunne ikke passe bedre, at Vejlefjordskolen var vært for korfestivalen i år. I år fylder Vejlefjordskolen Adventistkirkens første nordiske kostskole nemlig 125 år. Det er godt nok kun 85 år siden skolen blev etableret ved Vejle Fjord, men inden da havde den levet en omskiftelig tilværelse på forskellige adresser landet over. Den første ydmyge start var i København i 1890, hvor skolen blev etableret i lejede lokaler og jævnligt flyttede adresse. I årene frem til 1930 havde den bl.a. til huse så forskellige steder som det indre København, Nærum og Skodsborg i udkanten af København, Frederikshavn i Nordjylland og sågar nogle få år i Nyhyttan i Sverige. Skolen var fra begyndelsen af et fællesnordisk projekt for den unge Adventistkirke, der i Danmark blev etableret i Efterhånden etableredes dog kostskoler i hver af de nordiske lande. I 1930 besluttede man endelig at finde et blivende sted til skolen i Danmark, og man valgte den naturskønne beliggenhed ved Vejle Fjord, hvor ejendommen Kirkeskovgaard og dens jorder blev købt og gradvis omdannet fra frugtbart landbrug til kostskolelandsby! I årene siden da er skolens aktiviteter stille og roligt blev øget, så den i dag rummer så vel vuggestue og børnehave som grundskole, efterskole og gymnasium. Til daglig færdes over 450 børn og elever i og omkring skolen, og 80 medarbejdere sørger for, at hverdagen fungerer. Kostskolen omfatter 150 elever, hvoraf de fleste er gymnasieelever, og området er i dag en hel lille landsby med skolebygninger, sportshal, boafsnit, tjenesteboliger for en del af personalet og kirke. Vi fejrer skolejubilæet officielt lørdag den 5. september kl. 15 med en særlig højtidelighed i skolekirken - og med deltagelse af flere honoratiores, bl.a. Hedensted Kommunes borgmester Kirsten Terkildsen. Tidligere elever og medarbejdere er velkomne! Når disse linjer læses, er der blevet udgivet en bog om skolens historie, som kan bestilles på skolen. Bogen er på 175 sider og koster 200 kr. Vejlefjordskolen holdt generalforsamling 20. april. Interesserede kan finde ledelsens beretning og skolens regnskab på hjemmesiden: vejlefjordskolen.dk AKTIVITETER PÅ VEJLEFJORD- SKOLENS JUNI-AUGUST maj: Sidste skoledag gymnasiet 29. maj: Sidste skoledag klasse juni: 6. klasse til Bornholm 25. juni: Translokation og dimission kl juni - 8. august: Skolens sommerferie 9. august: Skolestart, åbningsmøde kl august: Oplevelsestur for alle august: Hjælpeaktion

16 16 Tema: Udvikling i kirken GUDS- RIGET Den 16. april 2015 fejrede hele Danmark, at Danmarks dronning havde 75-års fødselsdag. Dronningen har siddet på tronen i 43 år, og inden da sad hendes far, Hans Majestæt Kong Frederik 9. Det danske kongerige har bestået i forskellige udformninger siden middelalderen. Grænserne er blevet flyttet undervejs, og for de historieinteresserede er geografiske navne som Slesvig, Holsten, Skåne, Halland og Blekinge alle en del af den danske historie om det danske rige. Tekst: René Bidstrup Foto: Frederik VIIIs Palæ. wikipedia.org... en virkelighed nu og i fremtiden? RENÉ BIDSTRUP René Bidstrup er uddannet fra Newbold College og arbejder i Ringsted og Køge menigheder. Han er gift med Kirstin og far til Eleanor. rene.bidstrup@adventist.dk Gudsriget er lige så virkeligt som det danske kongerige. Men det er også meget forskelligt fra det danske rige. Gudsriget kender ikke til grænser i form af nationale grænser, og nationale identiteter afgør ikke, om du er borger i gudsriget eller himmeriget. Du kan ikke blive født ind i gudsriget, men bliver borger i gudsriget ved adoption. Dit himmelske pas er ikke et, du kan fortjene dig til. Gudsriget består af dem, som bekender med munden, at Jesus er Herre og tror i hjertet, at Gud oprejste ham fra de døde (Rom 10,9). Men hvordan ser det ud? Er det alt, der er i det? Man kan lidt populært sige, at vi lever mellem de to opstandelser: mellem Jesu opstandelse og den endelige opstandelse, der vil ske, når Jesus kommer igen (1 Kor 15). Hvad er gudsrigets synlige og virkelige karakteristika? Paulus er den bibelske forfatter, som fortæller os mest om, hvordan det ser ud at leve efter Jesu død og opstandelse. Han peger samtidig

17 Tema: Udvikling i kirken 17 håbefuldt fremad mod Herrens dag, tiden, hvor alting vil blive nyt. Paulus har flere forskellige måder at omtale denne endelige fremtid på, som f.eks. i brevet til Kolossenserne, hvor Paulus skriver: Når I nu er oprejst med Kristus (dåben er symbolet på dette den finder sted efter Jesu opstandelse, og før den endelige opstandelse), så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret (ved Jesu genkomst), da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed (Kol 3,1-4). Hvis vi følger Paulus tanker og ord her, så ser vi, at der er to stadier i det kristne liv efter dåben. Der er livet, som er skjult med Kristus i Gud (stadie ét nutid). Det skjulte liv i Kristus vil blive åbenbaret, når Kristus bliver åbenbaret, når Jesus Kristus kommer igen (stadie to fremtid). Begge stadier er dog en del af det, som evangeliernes forfattere kalder gudsriget eller himmeriget. FREMTIDIGT ELLER NUTIDIGT Ofte er himmeriget eller gudsriget blevet beskrevet som noget fremtidigt og noget ikke-jordisk, og også her i dette udpluk af Kolossenserbrevet sætter Paulus ordene himlen og det jordiske over for hinanden. Men her bærer ordene himmel og jord en anden og mere nutidig betydning. For Paulus er alting blevet skabt af Gud, og Gud sagde, at alt det skabte var godt (1 Mos 1). Det jordiske skal således ikke forstås som det skabte i negativ forstand. Nej, det jordiske skal i denne sammenhæng forstås, som Paulus skriver: Så lad det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Men nu skal I også aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse (Kol 3,5.8-9). Paulus tanker i Kolossenserbrevet og i Det Nye Testamente udtrykkes her: lad det jordiske i jer dø, aflæg det alt sammen for I har aflagt det gamle og iført jer det nye. I teologiens verden betegnes dette som realiseret eskatologi eller indviet eskatologi. 1 På et mere jordnært hverdagsdansk kan vi måske tale om, at da Gud oprejste Jesus fra de døde, der påbegyndte han de sidste tider. Jesus indviede og tog en ny tidsalder i brug - en tidsalder hvor Jesus sidder ved Guds højre hånd (Kol 3,1), og hvor Jesus har modtaget al magt i himlen og på jorden fra Faderen (Matt 28,18). Men denne tidsalder er overlappende og løber samtidigt med den gamle tidsalder. Så gudsriget, himmeriget, er sideløbende med denne verdens riger. Og de to virkeligheder eller riger, gudsriget og denne verdens rige, den nye tidsalder og den gamle tidsalder, er i konflikt med hinanden. I det jordiske rige er afgudsdyrkerne, der groft sagt dyrker det skabte og i yderste konsekvens sig selv. Det græske udtryk, der her bliver brugt for afgudsdyrkelse, er et sammensat ord, bestående af afgud (eidolon) og at dyrke (latreia). Ordet for at dyrke bliver i Romerbrevet 9,4 oversat til tempeltjenesten ; forståelsen er her, at det jødiske folk havde fået tempeltjenesten, altså privilegiet at tilbede Gud, Skaberen. Når ordet latreia så her bliver brugt sammen med afgud, så bliver det klart at den tilbedelse, der skulle rettes mod Skaberen, er blevet rettet mod det skabte, mod menneskeskabte afguder i deres forskellige skikkelser. KONFLIKT Gudsriget, og dets værdier, står i konflikt med det jordiske rige med afgudsdyrkelse, eller tjeneste for egen vindings skyld. Paulus skriver i Kolossenserbrevet kap. 3,12-15: Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemmelige. Denne kontrast, denne konflikt, denne sproglige polarisering mellem gudsriget og det jordiske, tjener et formål. Det himmelske gudsriges værdier er stadig meget jordnære begreber. Dette skal forstås på den måde, at alle de klæder (godhed, barmhjertighed, ydmyghed, mildhed osv.) vi skal iklæde os, er meget jordiske, da det er værdier, som skal kendetegne os i mødet med andre mennesker. I nogle situationer kan begge rigers værdier ses samtidigt idet alle i gudsriget ikke til alle tider har vist rigets værdier overfor hinanden, og ligeledes er der mange mennesker, der ikke tror på Gud og ikke er døde og opståede med Kristus, der viser tydelige værdier og handlinger, der hører gudsriget til. Som borgere i gudsriget må vi lade gudsrigets værdier råde, vi må være taknemmelige og blive ved med at aflægge det gamle, det jordiske, og påklæde os og søge det, som er i himlen. Dette gør vi ikke for at opnå frelse, vi gør det ikke for at komme ind i gudsriget, og vi gør det ikke for at komme til himlen. Vi gør det, fordi vi allerede er en del af gudsriget, vi er oprejst med Kristus, og i taknemmelighed over, at Gud har taget os til sig som sine egne børn. Vi gør det, fordi han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset (Kol 2,14). 1 Det skal bemærkes, at en indviet eller realiseret eskatologi ikke er det endelige resultat. Ved netop at være indviet eller påbegyndt, peger det tilbage mod hvad Gud har gjort, og frem mod den tid, hvor det endelige resultat af Guds arbejde vil være synligt.

18 18 Tema: Udvikling i kirken GUDS RIGE... det evangelium folk venter på at høre LARS DORLAND er uddannet adventistpræst og har snart også en uddannelse i Retorikk og Medievitenskap. Han bor i Haugesund, Norge, og skal giftes til sommer. Vidste du, at mange mennesker bare venter på at høre evangeliet? Når de hører det, så hopper de ombord. De er helt klar til at tage imod Jesus. De ved det bare ikke, for der er ikke nogen, som har fortalt dem det. Tekst: Lars Dorland Foto: Thinkstockphotos.com Jeg har officielt været adventist i 12 år. Selv om man godt kan blive lidt skuffet over sit kirkesamfund af og til, så er der også mange ting, der stadig begejstrer mig ved Adventistkirken. Én af de ting er det særlige kald, som vi føler for at dele gode nyheder med resten af verden her i den sidste tid. Vi identificerer os med englen i Åbenbaringen 14, som havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk. Englene i dette kapitel er gode forbilleder for os. Deres evangelium er til alle på jorden og er evigt-gældende. HVORFOR TAGER FOLK IKKE IMOD EVANGELIET? I betragtning af, at vi har fået den opgave at dele evangeliet med alle og identificerer os med denne tekst, så er det alligevel tankevækkende, hvor få adventister vi er. Og også, hvor få kristne vi er generelt. Hvorfor er vi så få? Hvorfor strømmer flere folk ikke til os ved lyden af de evige, gode nyheder? Jeg har hørt mange teorier. Måske vi er for usikre og generte og deler evangeliet for lidt? Måske folk har det for godt og er for komfortable og derfor føler mindre behov for Jesus? Måske Djævelen har for meget magt i Skandinavien? Måske det bare er endetiden, som gør det? Jesus har selvfølgelig advaret os om, at ikke alle mennesker vil tage imod evangeliet. Det er som en mand, der sår korn i sin mark ved at kaste såkorn ud over det hele (Matt 13). Noget lander i god jord. Noget lander ikke i god jord, men på klippen eller blandt ukrudtet. Men en anden forhindring for en god høst kan jo

19 Tema: Udvikling i kirken 19 være, at der er noget galt med kornet, han spreder. Når folk afviser os, så er det let at konkludere, at folk bare ikke interesserer sig for Gud og Jesus. Men hvad nu, hvis vi tager fejl? Måske ville de elske Gud og Jesus, hvis vi havde formået at vise dem, hvad Gud og Jesus i virkeligheden står for. DEN GODE NYHED OM HVAD? Ved Jordan-floden stod en mand i mærkeligt tøj og talte til en forsamling. Han hed Johannes. Han talte højt for at overdøve lyden af det fossende vand. Hans tøj var mærkeligt, fordi han ville skille sig ud, på samme måde som Gud i sin tid havde udvalgt det jødiske folk til at skille sig ud. Han sagde: Omvend jer. Det var en udfordring til at stoppe op og vælge en ny retning for deres liv. Begrundelsen, han gav, var den korteste, mest koncise og præcise formulering af evangeliet, der gives i Det Nye Testamente: Himmeriget er kommet nær! (Matt 3,2). Selv om vi kender formuleringen, så er det en underlig idé for os, når vi tænker nærmere over den. Kan Himmeriget da flytte sig? Er det mobilt? Kan det rejse væk og så komme tilbage til os igen? Det var da en underlig måde at sige det på. Det havde givet meget mere mening for mange af os og for de forestillinger vi har om Himlen hvis Johannes havde sagt: Omvend jer, for så kan I komme i Himlen! Det er formodentlig sådan mange kristne forstår teksten, når de læser den. Jeg tvivler dog på, at det er dét, Johannes Døberen virkelig mente. Efter Johannes Døberen kommer Jesus fra Nazareth ind i fortællingen, og han fortsætter med at forkynde evangeliet på nøjagtig samme måde som hans fætter: Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær! (Matt 4,7) Vi kan have alle mulige forestillinger om, hvad evangeliet er hvad de gode nyheder er men for Jesus var det først og fremmest evangeliet om Riget (Matt 4,23). Bjergprædikenen handlede om Riget, og hans lignelser handlede om Riget. Alt han gjorde for de syge, de fattige og de lidende var for Rigets skyld. Hans egen lidelse og død grundfæstede Riget og viste Djævelen døren (Joh 12,31). Dette var de gode nyheder, for hvor Guds Rige er, sker der nemlig fantastiske ting. Da hans kritikere sagde, at det var i ledtog med den onde selv, at han uddrev dæmoner og helbredte syge, afviste Jesus det og brugte anledningen til at understrege det, han hele tiden havde sagt: Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer (Matt 12,28). DEN GODE NYHED OM HVEM? Nyheden om Riget er selvfølgelig også en nyhed om Rigets konge. Der var en grund til, at de kaldte Jesus for Kristus. Det var ikke et navn, men en titel. Det svarer til at sige Kong Jesus. Evangelieberetningerne går langt for at banke denne pointe ind i hovedet på sine læsere. Hvem anden end hele skaberværkets Konge kan sove roligt, selv om stormen raser og bølgerne slår mod båden? Og som disciplene også spørger, hvem ellers kan med et enkelt shhh få uvejret til at falde til ro? (Matt 8,27) Ét ord, og sygdommene adlyder ham, som soldater adlyder deres sergent (Matt 8,8). Dæmonerne kaster sig til jorden for ham af frygt (Luk 8,28). Synder tillader han sig at tilgive (Luk 7,49). Selv Sabbatten er han Herre over (Matt 12,18). Evangeliet om Riget er evangeliet om, at Jesus er Kongen. Hvis han er konge, så betyder det, at enten er de andre konger slet ikke konger, eller også er deres nøgler bare til låns. Da Jesus står overfor Pilatus, forklarer den romerske politiker ham, at det er ham, som bestemmer. Jesus påpeger, at dér tager han fejl: Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra (Joh 19,11). Hverken Herodes eller Pilatus var den egentlige konge. Jesus var kongen, som der også kom til at stå på skiltet over hans hoved, da han blev korsfæstet (Mark 15,26). Det var Gud, som var kongen, og med Jesus kom hans Rige til vores verden. ET EVANGELIUM FOLK (FAKTISK) VIL HØRE Det er ikke altid, vi har fortalt evangeliet, sådan som Jesus fortalte det. Når vi siger til mennesker, at de kan komme i Himlen bare ved at tro, så glemmer vi det vigtigste: At Himlen allerede er kommet til os. Guds rige er brudt ind i vores faldne verden. Det er derfor Paulus kan opmuntre os til at takke Faderen, som friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige (Kol 1,13). Dette må ikke misforstås. Vi skal huske, at alt, som skal ske, endnu ikke er sket. Vi skal ikke have falske forestillinger om at være udødelige eller syndfri. Men vi må aldrig glemme, at Riget er nært. Hvor Guds rige er, sker der fantastiske ting. Kirkens opgave er at realisere Riget i verden, ligesom Jesus gjorde. Det er derfor Kirken kaldes Kristi legeme. Vi repræsenterer Jesus i verden indtil hans komme. Det er ikke vanskeligt at finde situationer i vores nære omgangskreds, hvor Guds rige er nær er en god nyhed. Vi har også syge og fattige, som har brug for helbredelse og omsorg, tilgivelse og kærlighed. Når vi lader denne vision for verden synke ind, og når vi forstår, at dette er, hvad Bibelen har at sige om evangeliet, så vil vi også opdage, at folk bare venter på at høre det. Tidligere har vi lagt mest vægt på livet efter døden, måske endda talt om et bedre sted, som om dette var det vigtigste, Jesus havde på hjerte. Men det, mange folk længes mest efter at høre, er, at Gud interesserer sig for verden lige nu, og at Himmeriget faktisk er nært (ikke fjernt ). Jeg ser rigtig mange mennesker, som allerede gør en aktiv indsats for at forbedre verden, men som ikke tror på Gud. De skulle bare vide, hvor tæt Jesu vision faktisk er på deres egen! Deres længsel efter en bedre verden hænger perfekt sammen med, hvad Jesus kom for at gøre, og hvad han satte i gang med den kristne bevægelse. Guds rige er svaret på deres bønner. Havde vi kunnet fortælle dem det og ikke mindst demonstrere det så er jeg sikker på, vores budskab havde fået en bedre modtagelse blandt rigtig mange.

20 20 Tema: Udvikling i kirken STUDIET og forkyndelsen Tekst: Thomas Rasmussen / Foto: Thinkstockphotos.com Jeg var nok omkring 10 eller 11 år gammel. Vi havde lige været i sabbatsskole, og vi besluttede os for, at vi ville skippe gudstjenesten. Det kunne ikke være så svært. Vi boede på Vejlefjordskolen, så vi kunne bare løbe hjem. De ville aldrig opdage det.