I går stod vi på afgrundens rand; i dag er vi kommet et skridt videre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I går stod vi på afgrundens rand; i dag er vi kommet et skridt videre"

Transkript

1 I går stod vi på afgrundens rand; i dag er vi kommet et skridt videre Et studie af IMF s virke i Argentina Studerende: ina Holm-Jensen Jakob ørgaard Hansen Musa Jama Daniel Lynge Hansen Casper van Gaever Ørnbo Hawjeen Ali Vejleder: Peter Skriver

2 Abstract The object of this report is to examine the role of the IMF in the argentine crises of The first part of the report, will take the reader through a historical presentation of Argentina during the last hundred years, so as to lay out the basic premise of the situation. Then we will present three different theoretical schools, with which we will analyze the situation in Argentina. First, we will analyze the work of the IMF from their own theoretical perspective, grounded in the economic school of monetarism. The conclusions reached in this part of the project will then be brought into question by the theories of development by Dudley Seers. Lastly, we will analyze the framework, which the IMF operates within, that is the world economy, through the spectacles of neomarxism. In the last part of the report, we will summarize how, from the different perspectives presented earlier, the Argentine crises can be interpreted, and give our own humble interpretation of what good development is. ~ 2 ~

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning... 4 Problemfelt... 4 Problemformulering... 7 Arbejdsspørgsmål... 7 Metode... 8 Kildekritik Afgrænsning Liste over relevante begreber Historisk fremstilling af Argentina Hvad fik IMF til at gå ind? Hyperinflation & Udenlandsgæld En historisk præsentation af IMF IMF s formål IMF s grundlag Argentina i et monetaristisk perspektiv Delkonklusion Dudley Seers Ulighed i Argentina Fattigdom i Argentina Arbejdsløshed i Argentina Delkonklusion Marxisme, neomarxisme og afhængighedsteori Marxisme eomarxisme Afhængighedsteori Verdenssystemteori IMF i et neomarxistisk perspektiv Delkonklusion: Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Websider RUC-rapporter Appendiks over forfattere ~ 3 ~

4 Indledning Husemnet Finanskrise har ført vores gruppe vidt omkring, før vi endte ved IMF, hvor vi luftede den hypotese, at finanskrisen havde tilladt IMF en mastodont, som ellers var på vej ud i glemsel og vanære et comeback. Så måske er det ved at være på tide at revurdere deres arbejde i international sammenhæng. Materiale- og kildemangel førte dog vores gruppe videre til et mere klassisk eksempel, og vi slog os ned i Argentina. Her har IMF givet tolv lån, alle med henblik på økonomisk vækst og udvikling, men på vejen er vi faldet over utallige kilder, som mener, at resultatet har været det stik modsatte underudvikling, fattigdom og kaos. Ikke en ønskværdig kritik for en organisation, som bryster sig af at skabe udvikling og stabilitet i verden. Vi erkender blankt, at dette er vores udgangspunkt den megen kritik må betyde, at der findes andre, og måske endda bedre, måder at anskue udvikling end IMF s egen. Argentina vil vi bruge som en eksemplificering af problematikken, en måde at anskue helheden ud fra et konkret udgangspunkt. Den fornyede aktualitet, som emnet og organisationen IMF har fået under finanskrisen, gør det kun mere relevant at gribe fat i en diskussion af, hvordan man egentlig kan udvikle et land, der er gået bankerot. Og om det udgangspunkt, IMF har, overhovedet er tilstrækkelig. Problemfelt Argentina var i starten af 1900-tallet blandt verdens ti rigeste nationer. De var meget afhængige af deres store produktion af landbrugsvarer, som de eksporterede til omverdenen, hvilket var kernen i deres dengang stabile økonomi. De førte en åben økonomisk politik, og mange udenlandske investorer tilførte landet en masse kapital. Det store børskrak i 1929 forårsagede international krise, hvilket var en af de første ting til at sende Argentinas økonomi ud i kaos, og har hængt ved, op igennem det 20 århundrede. ~ 4 ~

5 Dette var blot den første af mange økonomiske kriser, som Argentina har gennemgået inden for det sidste århundrede. I mange år stod Argentina i en politisk og økonomisk ustabil situation, bl.a. efter 2. verdenskrig, hvor Argentina fik alvorlige eksportproblemer grundet den protektionistiske handelspolitik, der blev ført rundt omkring i verden, hvilket førte videre til en alvorlig betalingsbalancekrise i Tingene stabiliseredes dog, og frem til 1974 havde de en periode, hvor tingene gik fremad, og nye industrier, såsom tekstil- og bilindustrien, opstod. I 1974 døde den nyvalgte præsident Juan Perón, hvilket kun skabte nyt kaos i den politiske situation. Samtidig forårsagede den lukkede økonomi nye økonomiske problemer med svigtende eksport og et stort underskud på betalingsbalancen mens resten af verden blomstrede pga. samhandel og i 1976 førte den ulmende krise til et militærkup. Junta regering mente at de kunne gøre det bedre. De nye lederes handlingsplan gik ud på at liberalisere økonomien og fjerne importrestriktionerne, men det blev heller ikke nogen succes (se nærmere herom i historieafsnittet). I 1984 steg inflationen og udlandsgælden så meget, at man valgte at søge økonomisk støtte fra mange sider, men da de fik afslag fra alle, fik de et lån fra Den Internationale Valutafond (IMF), som sidste udvej. IMF er en organisation der blev oprettet efter 2.verdenskrig, og i starten havde til opgave at holde øje med valutakurserne, som på daværende tidspunkt var bundet op på guld. Men eftersom USA i starten af 1970 erne suspenderede fastkurspolitikken, ændrede IMF s opgave sig til at udlåne penge til lande, der var i økonomisk krise. IMF er gennem de sidste mange år blevet kritiseret for at fokusere for meget på det økonomiske aspekt af udvikling (se nærmere under afsnittet om IMF). I 1985 steg inflationen i Argentina til omkring 800 procent, hvorefter IMF og Argentina indgik en aftale, som gik ud på, at IMF bestemte et nyt økonomisk reformprogram til gengæld for et lån. Reformprogrammet havde en positiv kortsigtet virkning, og inflationen og statsunderskuddet faldt. I 1989 trådte Carlos Menem til som præsident. Han prøvede via en stram, markedsorienteret økonomisk politik at bekæmpe hyperinflationen. Det lykkedes ikke, så i 1991 lancerede han konvertibilitetsplanen, der kort sagt gik ud på, at pesoen blev bundet op på dollaren. Planen forårsagede en stigende økonomisk vækst og et fald på inflationsraten. Dette blev dog snart afløst af en ny krise grundet en kraftig forøgelse af importen og et fald i eksporten, hvilket førte til endnu et stort ~ 5 ~

6 betalingsbalanceunderskud. Fernando De La Rua satte sig på præsidentposten i 1999 og begyndte at skære i statsbudgettet. Derudover tog han endnu et lån hos IMF, men nåede ikke at få skabt nogen økonomisk balance (se historieafsnittet). Da han gik af som præsident, efterlod han Argentina med en gæld på 155 mia. dollar. Da Néstor Kirchner blev præsident i 2003, satte han meget fokus på arbejdsløsheden og de sociale problemer, og han fik tilmed held med at nedbringe nogle af problemerne. Argentina fik først tilbagebetalt sin gæld til IMF i 2006, men er dags dato dog stadig ikke helt gældfri. Men hvor er problemet? Argentina var i krise, IMF trådte ind, den økonomiske situation gik op og ned, hvorefter situationen til sidst ser ud til at være blevet stabiliseret. Den succesrige nedbringelse af inflationen ansporede IMF til at anse sin indtræden i 1985 som en succes, hvorimod organisationen fra andre sider mødte en regulær hagl af kritik. Og det er her, problemet begynder at få relevans. Beskyldningerne lød især på et meget ensporet økonomisk fokus og en både ineffektiv og sommetider direkte forfejlet indsats i forhold til befolkningen i de lande, IMF hjalp (Gran, 1983: ). Hårde ord, som har hængt ved, og som især i 80 erne plettede IMF s ry betydeligt. Sandt er det, at IMF sværger til en meget økonomisk indfaldsvinkel til udvikling (Heywood, 2007:103), hvilket i sig selv ikke behøver være problematisk. Problemet opstår, når vi iagttager det forholdsvist paradoksale i, at IMF, som går ind for at hjælpe lande til vækst og udvikling, i manges øjne formår det komplet modsatte. Udviklingsparametre spænder naturligvis bredt, og både formulering og udvælgelse er en meget normativ proces. Vi har valgt at analysere IMF ud fra monetarismen, som lægger vægt på en lav inflation og på private initiativer som både middel til og mål for et lands udvikling. Derudover vil vi analysere IMF ud fra økonomen Dudley Seers, som anlægger en mere socioøkonomisk vinkel, der anser fattigdom, ulighed og arbejdsløshed (se afsnittet om Dudley Seers) som de vigtigste parametre for udvikling (Seers, 1972:24). Ikke direkte i kontrast, men dog et modsætningsforhold, som vi finder værd at sammenligne. Ydermere vil vi med et marxistisk teoriafsnit gribe fat i det forhold, der er ~ 6 ~

7 mellem IMF og Argentina. Dette gøres ved, at vi kigger på Andre Gunder Franks afhængighedsteori og Immanuel Wallersteins verdenssystemsteori. Afhængighedsteorien kigger på handelssammenspillet mellem metropol (i-lande) og satellit (u-lande), hvor metropolerne investerer penge i satellitlande og trækker penge ud igen med merværdi tilknyttet. Dette kan udtrykkes med ligningen P- V-P (beskrives nærmere under afsnittet om IMF). Wallersteins verdenssystemteori er en udbygning af afhængighedsteorien. Verdenssystemteorien arbejder med tre centrale begreber, der deler verden i tre sfærer; center, semiperiferi og periferi. Center svarer til metropol, og periferi svarer til satellit, mens det nye begreb semiperiferi er en mellemting mellem de to. Denne giver et mere nuanceret billede af, hvordan udvikling skal opfattes, frem for den klassiske udviklingsopfattelse, at u-lande skal gennemgå de samme processer som i-lande, før en udvikling kan finde sted. Dette kritiserer Wallerstein ud fra det synspunkt, at u-lande ikke har samme forudsætninger som i-landene (se nærmere herom i afsnittet om neomarxisme, afhængighedsteori og verdenssystemteori). Alt dette har vi valgt at undersøge ud fra følgende problemformulering og arbejdsspørgsmål. Problemformulering - Hvordan stemmer monetarismens kriterier for succes overens med Dudley Seers' opfattelse af udvikling, eksemplificeret ved Argentina i perioden , og hvordan kan vi ud fra neomarxismen forstå IMF s virke i udviklingsregi? Arbejdsspørgsmål - Hvordan var den økonomiske udvikling i Argentina i perioden , og hvilken rolle spillede IMF i denne? - I hvilken grad stemmer dette overens med monetarismens udviklingsopfattelse? - Hvordan harmonerer Dudley Seers' udviklingsopfattelse med denne udvikling? - Hvilken interesse kan IMF have i at overse disse udviklingsparametre, og hvordan kan neomarxistisk teori forklare dette? Monetarismens kriterier for udvikling: Her vil vi bruge IMF s ideologiske fundament, monetarismen, og sammenholde dette med Argentinas situation. ~ 7 ~

8 Dudley Seers' opfattelse af udvikling: Her er Seers blot repræsentant for en tendens i udviklingsforskningen, som anskuer udvikling ud fra mindre økonomiske parametre end IMF s? Argentina i perioden : Denne periode og dette lande valgt for afgrænsningens skyld, hvilket vi vil uddybe senere. eomarxismen: I denne opgave inddraget ved Andre Gunder Franks afhængighedsteori og Immanuel Wallersteins verdenssystemteori. Metode Vores interesse ligger i IMF og, mere specifikt, deres arbejde i forbindelse med långivning til lande, der har likviditetsproblemer som konsekvens af eksempelvis økonomiske kriser og løssluppen inflation. Vi undrede os over det tilsyneladende modsætningsforhold mellem IMF's erklærede formål, de hårde krav, de stiller, og den megen kritik, som organisationen har måttet lægge ryg til. Fra starten har vores udgangspunkt været meget normativt. Vores opfattelse af IMF var, at de ikke leverede et godt udviklingsarbejde, og vi ville undersøge, hvorfor dette var tilfældet. En nærmere læsning og informationssøgning omkring emnet afslørede dog hurtigt, at tingene ikke var helt så enkle. Særligt opdagede vi, at dette diffuse begreb god udvikling ikke åbenlyst lod sig definere. Til slut besluttede vi at holde fast i det normative fundament hvad er egentlig god udvikling? - men denne gang støtte os til teoretikere og teorier, som har et noget mere kvalificeret bud på emnet end os. Denne meget normative tilgang til emnet er noget, der aldrig helt vil kunne undgås. Et begreb som udvikling har så mange konnotationer, så mange politiske og ideologiske tråde, og er i sig selv så normativt ladet, at ethvert forsøg på at behandle det objektivt vil være en misforståelse af begrebets relative karakter. Vores eget valg af teorier viser bl.a. dette forhold, og vi vedkender os et, trods alt, temmelig kritisk bias i forhold til IMF. Til vores analyse af IMF's arbejde vil vi tage fire teorier i brug: den økonomiske monetarisme, de socioøkonomiske tanker, som Dudley Seers har gjort sig, og de to neomarxistiske teorier verdenssystemteorien og afhængighedsteorien. ~ 8 ~

9 Således spænder vi forholdsvist bredt i vores teorivalg. Dette er et bevidst valg, som vi tog efter at have skaffet os et basalt kendskab til udviklingsteori i det hele taget. På den ene side giver dette valg os muligheden for at anskue problemstillingen fra mange vinkler og få nuancer med, som vi ellers ville have været nødsaget til at se bort fra. På den anden side forhindrer det os i at grave helt dybt i det teoretiske grundlag, og der er givetvis mange facetter og detaljer ved de valgte teorier, som vi derfor ikke har mulighed for at tage med. Dette stækker analysedelen af vores opgave, mens diskussionen til gengæld har potentialet til at blive mere nuanceret. Da vi kun er på 1 semester af vores studie, har vi kun et begrænset kendskab til de relevante teorier, der findes om emnet, så vi har måttet vælge ud fra det mere overfladiske kendskab, vi har kunnet skaffe os. Det stækker os også, at meget af vores kildemateriale især omkring de neomarxistiske og den økonomiske teori er taget fra lærebøger snarere end fra det oprindelige materiale. Når vi kun kan referere hovedpointerne fra teorierne, men ikke teoretikernes argumenter herfor, bliver det givetvis sværere at forholde os kritisk til de teorier, vi bruger. I selve teori- og analyseafsnittene vil vi dog fremlægge vores overvejelser omkring de specifikke teoriers begrænsninger og relevans for diskussionen. I det empiriske arbejde bruger vi flere økonomiske og socioøkonomiske indikatorer til vores vurdering af Argentinas udvikling og IMF's arbejde. I sig selv er dette ikke problematisk, men der er dog faldgruber, som vi bør undgå. I kildekritikafsnittet diskuterer vi farerne ved statistik generelt, mens vi ved hver eneste indikator vil gennemgå de specifikke forhold, som man bør holde sig for øje. Hvorfor så vælge Argentina, og hvorfor denne periode? Det er et spørgsmål, som vi har valgt at dedikere et helt afgrænsningsafsnit til. Her vil vi blot berøre en væsentlig pointe i forbindelse med vores valg: Da vi har valgt at anskue IMF s generelle arbejde ud fra en specifik analyse af deres indsats i Argentina, står vi med et repræsentativitetsproblem. Kan IMF's arbejde i Argentina overhovedet sige noget om deres arbejde i et mere generelt perspektiv? Ideelt ville det jo være at kunne overskue alt IMF's arbejde, medtage alle variable, overveje alle relevante forhold og tillægge samtlige nødvendige teorier, så konklusionen i ~ 9 ~

10 sidste ende kunne have afvejet alting og måske endda blive perfekt. Men dette er naturligvis et umuligt arbejde, selv hvis man havde flere ressourcer til rådighed, end tilfældet er her, så en vis afgrænsning er selvfølgelig nødvendig. Denne kan være teoretisk, tidsmæssig, geografisk, etc. I vores tilfælde har vi valgt både en tidsmæssig og en geografisk afgrænsning. Generelt når man afgrænser og især når man vælger at anse et udpluk for et udtryk for det samlede billede er der altid den fare, at de detaljer og afvigelser, der altid er i et specifikt scenarie, er så store, at scenariet ikke kan siges at være repræsentativt. På den anden side giver afgrænsningen en mulighed for at gå i dybden, som ville være umulig, hvis alt skulle forsøges inddraget. Ud fra Argentina kan vi næppe sige præcist, hvordan IMF har ageret i andre lande, ned til de små detaljer. Til gengæld vil vi kunne udlede nogle overordnede træk om IMF's ageren og strategier, især med hjælp fra de teoretiske rammer, vi har valgt. Og det er dette, vi har valgt at prioritere. For bedst at undersøge og forstå IMF s arbejde mener vi, at en tværfaglig tilgang er nødvendig. Da deres arbejde involverer alt fra mennesker til fænomener af både politisk og økonomisk karakter, er det nødvendigt at tilstræbe en bred indgangsvinkel til problematikken, så man kommer nærmere virkelighedens kompleksitet end en konventionel, enkeltfaglig tilgang kan give. Vores opgave bliver således en tværfaglig hybrid mellem en politologisk tilgang, hvor vi ser på IMF s virke ud fra deres rolle i det globale kapitalistiske system, og en mere økonomisk tilgang, hvor vi undersøger og diskuterer de mål for udvikling, som IMF anvender. Man kan i denne sammenhæng heller ikke adskille det politiske og økonomiske, for økonomi er ikke nogen eksakt videnskab, hvor der kun findes et korrekt svar på et givent spørgsmål. Valg af strategi er i høj grad et udtryk for ens ideologiske, og dermed politiske, udgangspunkt, og derfor er det relevant at belyse problematikken ud fra både en økonomisk og politologisk vinkel. For en nærmere indførelse i vores overvejelser omkring de kilder, vi har brugt, henviser vi til afsnittet herom. Til slut vil vi til gengæld kort gennemgå de enkelte dele af rapporten og disses relevans for den samlede rapport: ~ 10 ~

11 Argentinas historie For at have et virkelighedsgrundlag at sammenholde teorierne med har vi startet denne rapport med en gennemgang af det empiriske grundlag Argentinas økonomiske og, til en vis grad, politiske udvikling i vores udvalgte periode. Denne del er blevet til på baggrund af flere økonomiske rapporter, både fra Nationalbanken og fra RUC's studenterarkiver. En mere indgående diskussion af disse kilder vil blive taget i afsnittet om kildekritik. For nu vil vi blot konstatere, at det bliver dette ene kapitel af empirisk materiale, som resten af opgaven vil trække tråde tilbage til, og som de tre analyser vil bygge på. Monetarismen Dernæst vil vi gennemgå IMF's eget ideologiske grundlag, monetarismen. Dette er en meget økonomisk tilgang til udvikling, som er relevant, fordi den netop danner basis for hele IMF's arbejde og for en eventuel analyses forståelse heraf. Monetarismen er derudover en anerkendt, gennemarbejdet økonomisk teori, som er brugt i mange sammenhænge, både analytisk og strategisk, og vi må derfor antage, at det er en teori med en vis substans. Dudley Seers Seers har en socioøkonomisk tilgang, som kan stilles i kontrast til den økonomiske teori, men som stadig bruger indikatorer, der ikke kræver en helt ny type empirigrundlag og som er lette at måle over en periode. Indikatorerne har desuden i høj grad de samme variable som monetarismens indikatorer, hvilket gør disse to perspektiver forholdsvist let sammenlignelige i diskussionsdelen. Der er givetvis mange bedre, mere gennemarbejdede og muligvis også mere relevante teoretikere end Seers, men i vores udvælgelsesproces lagde vi mærke til, at han sammenfatter tre faktorer, som mange andre påpeger som mangler i IMF's arbejde. Så i stedet for at indsamle alle de debatindlæg og analyser, der findes med dette bias hvilket ville have været et umuligt arbejde valgte vi, for overskuelighedens skyld, at beskrive denne meget udbredte vinkel via en repræsentant. ~ 11 ~

12 Afhængighedsteorien og verdenssystemteorien Disse neomarxistiske teorier er valgt for at kunne lægge den politologiske vinkel på opgaven ud fra et mere struktureret udgangspunkt. Valget af disse stærkt farvede teorier bærer, som antydet før, faren for at lave en meget ensporet analyse. Her kan vi ikke gøre meget andet end åbent at erkende, at denne fare er tilstedeværende, og at konklusionen vil bære præg heraf. Hvorfor har vi så valgt den? Som sagt startede vi processen fra et normativt, IMF-kritisk standpunkt. Selvom vi siden har rykket os, mener vi stadig, at en teori, som belyser IMF's rolle som en integreret aktør i et altomfattende økonomisk system i modsætning til IMF som en selvstændig, ja næsten suveræn, aktør vil kunne belyse detaljer, som ellers ikke er blevet bragt frem i debatten. Efter hvert af disse tre afsnit vil vi inkludere en analysedel, som sætter teorien i forbindelse til Argentina og trækker på det empiriske grundlag i historieafsnittet. Denne tredeling er mest for overskuelighedens skyld, da tre forskellige teorier let kan blive lidt rodede at finde rundt i. Dernæst vil vi sammenfatte disse tre tilgange i en diskussionsdel, som sammenfatter og sammenligner de tre analysedele i forsøget på at besvare problemformuleringen. Kildekritik I vores skriftlige arbejde bruger vi en masse forskellige kilder. Nogle som baggrundsviden, andre til diskussioner og atter andre til at give et perspektiv på den viden, vi har opnået, og de diskussioner, vi har taget. Netop fordi litteraturen spiller så stor en rolle i vores opgave og udgør fundamentet for vores analyse og diskussioner, er det nødvendigt at forholde sig kritisk til den og være sig bevidst, hvilke tendenser forfatterne har. Deres grundsyn vil farve deres værker. Ikke bare gennem deres forståelse af stoffet, men også gennem udvælgelse og fravælgelse af materiale. Dermed bliver ureflekteret brug af kilder en fare for opgavens kvalitet, da det kan modvirke en kritisk forståelse af emnet. John Degnbol Martinussens Samfund, stat og marked, som vi grundlæggende baserer vores forståelse af emnet og opgaven på, er en bog, der tydeligt bærer præg af Martinussens marxistiske ~ 12 ~

13 holdninger. I sig selv er det ikke noget problem, og hans fremstilling af de forskellige teorier synes lødig og velovervejet. Problemet ligger i de ting, han ikke tager op. Der er mange, især liberale, aspekter, som han ikke beskriver. For at opveje det problem har vi skaffet os bøger, som beskriver monetarismen og denne teoris påvirkning af IMF s politik. Dermed har vi søgt at afbalancere de manglende perspektiver hos Martinussen med anden litteratur. Vi har også brugt en del RUC rapporter for at blive indført i Argentinas og IMF s historie. Brugen af disse rapporter nødvendiggør en høj grad af tillid til, at de studerende, der har lavet rapporterne, har gjort et godt stykke arbejde og selv har været kritiske i forhold til deres kilder. Imidlertid er det ikke noget, vi kan være sikre på, hvilket også har gjort, at vi har været særdeles forsigtige med at låne fra dem, og at vi har valgt at holde os til grafer og lignende materiale, hvis kvalitet vi kunne verificere. Det sagt har de dog givet en udmærket og lettilgængelig indførelse i emnet, og det er også en kvalitet. I vores litteratur indgår mange lærebøger. De har den kvalitet at være peer reviewed og at være resultatet af kompetente menneskers arbejde. Selvom primærkilder ville være at foretrække, er lærebøger af høj kvalitet dog ikke noget dårligt alternativ, og de giver en god indførsel i de relevante teoriretninger. Det andet problem, at lærebøger ikke giver en optimalt grundig indføring i teoriernes grundlag, er allerede nævnt i metodeafsnittet, så vi vil ikke uddybe det nærmere her. Andre bøger, som også indgår i vores litteraturvalg, er bøger, der ganske vist er skrevet af fagfolk, men som har karakter af debatbøger og derfor af natur er mere kontroversielle end lærebøgerne. Igen handler det om, i omgangen med disse bøger, at være sig bevidst om deres tendens, så man ikke ukritisk godtager påstande og præmisser, og så man kan finde relevante modargumenter hos modstanderne til sammenligning. I vores materiale indgår også en del statistik. Det har ikke været realistisk selv at gå ud og indsamle det statistiske materiale på egen hånd, så vi har måttet tage den næstbedste løsning at finde allerede bearbejdet statistisk materiale fra primær- og sekundærkilder. ~ 13 ~

14 Korrekt læsning af statistik er meget svært, og det er vigtigt, at man hele tiden forholder sig kritisk til valg og fravalg af det materiale, som behandles. Inddeling af enheder har også meget at sige for, hvordan en kurve ser ud. Med et sæt af enheder kan man få en kurve til at se meget mere dramatisk ud, end den ville gøre med et andet sæt enheder. Pointen er her, at statistik i vidt omfang kan manipuleres til at sige næsten hvad som helst, og det er vigtigt hele tiden at holde sig for øje, hvilke forhold der ikke er blevet medtaget. Når det er sagt, har vi når det var muligt søgt at bruge statistik fra kilder, som i almindelighed anses for troværdige, såsom Nationalbanken eller Verdensbanken. Sidst men ikke mindst er det værd at notere sig, at ingen af vores hovedkilder: Martinussen, Seers, Gran og Frank, siger noget specifikt om Argentina. Derimod arbejder de med udviklingsperspektiver i mere generel forstand. Det betyder også, at de konklusioner, de drager i deres værker, ikke nødvendigvis er ment til at blive overført til et land som Argentina. Men netop det faktum, at deres værker ofte har en mere generel end partikulær karakter gør, at de ikke har et forhåndsbias i forhold til Argentina, og at vi derfor kan overføre tankerne hertil med friske øjne. Vi er dog naturligvis opmærksomme på, at dette ikke kun er en fordel, og vi holder os for øje, at der sagtens kan være forhold, der differentier det argentinske tilfælde fra de områder, som vores forfattere beskriver. Afgrænsning Denne rapport beskæftiger sig med IMF s udviklingsarbejde i Argentina i perioden I dette afsnit vil bevæggrundene for at vælge disse afgrænsninger, Argentina og perioden , blive undersøgt og forklaret. Ydermere vil vi argumentere for, hvorfor en socioøkonomisk tilgang til Argentina og en politologisk tilgang til det internationale politisk-økonomiske system er den bedste måde at anskue problematikken omkring udvikling i Argentina specifikt og i verden generelt. Udgangspunktet for vores opgave har hele tiden været, at vi gerne ville undersøge IMF s udviklingsarbejde, deres långivning i denne sammenhæng, og hvad de dertil tilknyttede krav har ~ 14 ~

15 betydet for modtagerlandene. Dette ønske har præsenteret en række besværligheder, og afgrænsninger har derfor været nødvendige. Vores oprindelige ide var at undersøge IMF s arbejde i forhold til Island, som er kommet ud i en økonomisk krise pga. finanskrisen. Men netop Island er meget atypisk i forhold til de generelle modtagerlande, og landet er derfor ikke det oplagte valg til at belyse IMF s arbejde mere generelt. For det første er landet højt udviklet: det har en høj grad af politisk stabilitet og en veludviklet økonomi. Derudover er det et vestligt land og er dermed i stor modsætning til langt størstedelen af modtagerlandene, som kommer fra den sydlige halvkugle. Derfor besluttede vi os for at finde et land, som var mere repræsentativt for IMF s generelle udviklingsarbejde. I vores søgen efter dette har vi læst en masse litteratur om IMF s arbejde. Et land, der ofte bliver nævnt i disse sammenhænge, er Argentina. Argentina er ofte blevet opfattet som et sted, hvor effekterne af IMF s arbejde og de eventuelle problemer derved er kommet særligt tydeligt frem. Dette sætter os i den gunstige position, at vi ved, at det er et område, om hvilket der findes noget relevant at sige. Den tidsmæssige afgrænsning har været meget svær at beslutte sig for. Der er mange gode datoer at vælge, og et lands historie og udvikling er sjældent en klar linje med åbenlyse brudstykker. Den er derimod et indviklet net af årsagssammenhænge, som kun svært lader sig afklare. Derfor er det ikke umiddelbart åbenlyst at vælge perioden Imidlertid er en tidsmæssig afgrænsning vigtig af flere årsager. For det første har vi begrænset med tid og ressourcer, og en prioritering er derfor nødvendig. For det andet hjælper en klar afgrænsning én til at gå dybere ned i problemstillingen. Især i tilfælde, hvor der jongleres med komplekse problemstillinger, må noget vælges ud. I dette tilfælde har vi vurderet, at en geografisk afgrænsning ikke er nok. Der er altså ingen tvivl om, at en tidsmæssig afgrænsning er både ønskelig og nødvendig. Spørgsmålet er i stedet: hvorfor lige netop denne? Årsagen er, at det er netop denne periode, IMF arbejdede i Argentina fra det første lån blev givet, til det sidste var betalt af. Hvilket jo er i tråd med problemstillingen, som netop fokuserer på IMF. Det er åbenlyst, at vi med en så klar beskæring af tidslinjen mister dybereliggende, og muligvis vigtige, årsager til de problemstillinger, vi arbejder under. Men som forklaret før, så kræver emnets kompleksitet en afgrænsning, så dette tab er beklageligvis nødvendigt. En anden afgrænsning, man må gøre sig overvejelser om i projektarbejdet, er, hvilken teoretisk hovedtilgang man skal have til problematikken. Det er givet, at der findes mange gode og relevante måder at anskue udviklingen i et land som Argentina. Man kan vælge at se på, hvordan kriserne har ~ 15 ~

16 ramt udsatte sociale grupper, hvordan den har ramt landbruget, handelen eller noget helt fjerde. Alt efter hvilke parametre man fokuserer på, vil nogle teoriområder synes mere relevante end andre. Vi har i vores gruppe valgt at lægge fokus på de kriterier, som monetarismen som teori udstikker og de kriterier, som socioøkonomen Dudley Seers opstiller. Derudover er vi meget interesseret i IMF s mere generelle rolle i det internationale system. I denne sammenhæng anlægger vi en meget politologisk vinkel. Årsagen hertil er, at vi opfatter det politiske verdenssystem som værende fremkommet ved interaktion mellem stater ud fra deres magt, forstået som evnen til at få deres interesser igennem, og hvordan denne opretholdes. For at forstå IMF, som vi i denne sammenhæng derfor opfatter som en politisk aktør, som er skabt i et politisk rum, mener vi, at det er formålstjenstligt at arbejde med emnet ud fra en politologisk indfaldsvinkel. For at runde af vil vi endnu engang gerne fremhæve, at der kunne være mange andre, og muligvis bedre, måder at anskue IMF s rolle i Argentina på end dem, vi har valgt. Dog er vi trygge ved at bruge de tilgange, vi gør, fordi de ud fra vores videns- og tidsmæssige horisont er de anskuelsesmåder, som vi føler giver os de bedste redskaber til at løse vores problemformulering. Liste over relevante begreber Betalingsbalance: Er en opgørelse over værdien af et lands økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. B P: - Bruttonationalproduktet - Er den indenlandske værditilvækst skabt i produktions sektorer. Eksport: Salg af varer til et andet land. Fattigdom: I denne opgave betegnes fattigdom som folk der lever under FN s fattigdomsgrænse, 1,25 dollar Ginikoefficient: Det er et indeks tal der angiver graden af ulighed i indkomstfordelingen. Handelsbalance: Netto-forholdet mellem import og eksport. Hyperinflation: Inflation hvor prisstigninger stiger med flere hundrede procent om året. I-lande: Produktionssystemet har en effektiv og dynamisk fremstillingsindustri. Det meste af befolkningen er beskæftiget i servicesektoren. ~ 16 ~

17 IMF: International Monetary Fund Den Internationale Valutafond blev oprettet i 1945 og hovedopgaven med dannelsen var at fremme det internationale monetære arbejde og overvåge valutakurserne mellem medlemslandene for at undgå ustabilitet i kurserne. Import: Køb af varer fra et andet land. Inflation: Forstås som en gennemsnitlig stigning i priserne, og det måles i et prisindeks. Dette betyder at ikke alle priser stiger lige meget eller lige hurtigt men at priserne i gennemsnit i løbet af et år er stigende. I et land med inflation kan man altså køber færre varer end tidligere for den samme mængde penge. Inflation betyder også at værdien på landets valuta falder, idet købekraften fra landets valuta og bliver forringet overfor udlandet. Kapitalforhold: Eksisterer mellem henholdsvis ejerne af kapitalen og de folk der udbyder deres arbejdskraft på et arbejdsmarked. MERCOSUR: Økonomisk samarbejdsorganisation for sydamerikanske lande. Har til formål at fremme handlen mellem medlemslandene: Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Merværdi: Forskellen mellem den værdi arbejdere frembringer ved sin arbejdskraft og den værdi kapital ejeren for ud af det. Protektionisme: En beskyttelse mod udenlandsk konkurrence. Begrænsninger på import, ofte igennem kvoter og afgifter. SDR: - Special Drawing Right - IMF udlåner alle deres lån i denne valuta. SDR er defineret af en valutakurv bestående af dollar, pund, euro og yen. Statsbudgettet: Statens kommende samlede udgifter for et år. Herefter kan det danne grundlag for, at en politisk beslutning kan tages, om at hæve eller sænke skatten for at få dækket udgifterne. Udvikling: Udvikling er et begreb der bruges forskelligt alt efter hvilken teoriretning der bliver brugt. I denne opgave vil der blive brugt flere forskellige teorier og udvikling forstås derfor efter, hvilken kontekst den er sat i. U-lande: Et land hvis produktion hovedsagligt består af primærprodukter og eksport af råvarer. Typisk kigges der også på landes BNP pr. indbygger, middellevetid for en nyfødt, samt lovpligtig skolegang og graden af analfabetisme. ~ 17 ~

18 Historisk fremstilling af Argentina I det følgende afsnit vil vi gennemgå Argentinas økonomiske historie samt lave en gennemgang af politiske begivenheder, som har haft indflydelse på, hvordan Argentinas økonomi er blevet håndteret og praktiseret. Tidsperioden i dette afsnit er fra starten af 1900-tallet og indtil omkring Vi har valgt at opdele afsnittet i fem forskellige perioder for at få et større overblik over og indblik i den økonomiske og politiske udvikling, som Argentina har oplevet. Det skal understreges, at nogle kilder, som er blevet brugt i dette afsnit, stammer fra tidligere RUCrapporter der omhandler samme emne. Vores benyttelse af rapporterne er sket med omhu og med kritisk indstilling. Hvad fik IMF til at gå ind? I starten af 1900-tallet var Argentina blandt verdens rigeste lande. Landbrugssektoren, med sin store produktion af landbrugsvarer, var på dette tidspunkt hovedkraften bag Argentinas solide økonomi, som eksporterede masser af landbrugsprodukter til omverdenen. Indtil 1. verdenskrig var økonomien i Argentina stabil, og udenlandske investorer tilførte masser af kapital, da man anså Argentina for at være en god investeringsmulighed. Under 1. Verdenskrig blev Argentina ekstra hårdt ramt af recessionen pga. deres åbne økonomi - hvorimod Argentinas handelspartnere førte en protektionistisk handelspolitik så da den udenlandske efterspørgsel faldt, slog det hårdt. Det store børskrak i Wall street i 1929 forårsagede en international økonomisk krise, som også ramte Argentina. En styrket protektionistisk handelspolitik fra Argentinas handelspartnere gjorde det sværere at afsætte deres varer, mens en stadig større produktion af landbrugsprodukter på globalt plan fik priserne til at falde. Desuden trak de udenlandske investorer deres kapital ud landet pga. den tilstand, verdensøkonomien var i under børskrakket (Nationalbanken, 2001 Q4: 89-91). I en længere periode op til IMF s indtræden var situationen ustabil i Argentina, både politisk og økonomisk. Denne situation fik sin begyndelse omkring midten af 1940 erne, hvor de store økonomiske problemer startede. Disse økonomiske problemer opstod på grund af 2. verdenskrigs indvirkning på verdensøkonomien, ~ 18 ~

19 hvilket betød, at Argentina ikke kunne tiltrække udenlandske investorer og kapital. Den protektionistiske handelspolitik, som var dominerende efter 2. Verdenskrig, havde som konsekvens, at Argentina igen fik alvorlige eksportproblemer (Rock, 2001: s. 60). Situationen fik Argentina til at indføre strengere importrestriktioner for at beskytte landets økonomi. Den efterfølgende periode var forholdsvis opadgående, og der opstod nye industrier som f.eks. tekstil og bilindustrien. De nye industrier erstattede landbrugsindustrien som de stærkeste eksport-industrier på det tidspunkt. Juan Perón blev genindsat som præsident i 1973 ved et demokratisk valg, efter han havde været i eksil i små 20 år pga. et militærkup der var rettede mod ham i 1950 erne. Peron døde året efter, og hans han blev demokratisk valgt til at lede landet. Hans kone Isabel Perón overtog magten indtil Hyperinflation & Udenlandsgæld Isabel Peron-administration var påvirket af politisk uro, hvor venstre- og højrefløjen begge søgte større indflydelse hos Isabel Perón. Samtidig var der alvorlige økonomiske problemer under denne periode med oliekrise, svigtende eksport og et stort underskud på betalingsbalancen. Situationen udmøntede sig til militærkup i 1976 det blodigste i landets historie. De nye lederes handlingsplan for Argentinas skrøbelige økonomi var at liberalisere økonomien og fjerne de importrestriktioner, som var trådt i kraft efter 2. Verdenskrig. Men handlingsplanen havde ikke den ønskede effekt (Nationalbanken, 2001 Q4: 93-94). Tværtimod blev resultatet af den øgede liberalisering, at Argentinas to største banker gik konkurs. Ydermere steg den offentlige gæld i til 15% af BNP, udlandsgælden steg til 70% af BNP, og inflationen steg til 200% i (Argentina - fra reform til krise, : 27-28) I 1984 var udlandsgælden så stor, at rentebetalingen på udlandsgælden lå på over 50% af indtjeningen fra eksport, mens inflationen lå på omkring 700%. Argentina havde ikke længere kontrol over deres økonomi og søgte derfor hjælp udefra, i form af økonomisk støtte. Her kom IMF ind af døren. (UPS, : 15-16). ~ 19 ~

20 Som nævnt i ovenstående afsnit var den økonomiske situation kritisk i denne periode. Argentinas økonomi blev forværret endnu mere pga. den økonomiske recession, som verden oplevede i starten af 1980 erne. Dette ramte Argentina særlig hårdt, da landet fik svært ved at betale af på deres ulandsgæld samtidig med, at krav om afbetaling på tidligere lån lød højere, og der var en international modvilje mod at give nye lån. Som beskrevet fik økonomien det kun dårligere under militærets ledelse efter I 80'erne var Argentinas økonomiske situation kaotisk - inflationen svingede mellem % årligt, og udlandsgælden lå på 70% af BNP. I et desperat forsøg på at redde sin prestige forsøgte militæret i 1982 at erobre Falklandsøerne fra Storbritannien. En kort krig fulgte, hvilket endte med nederlag til Argentina. Dette nederlag var begyndelsen til enden for militærstyret. Den radikale Ral Alfonsin (Præsident ) blev valgt i december Han blev den første demokratisk valgte præsident siden Péron. Men heller ikke Alfonsin magtede at forbedre økonomien i landet. Dette betød, at investeringskapitalen flygtede ud af landet, og udenlandske kreditorer krævede en stram økonomisk politik, hvis de skulle hjælpe. Her indgik IMF en aftale med Argentina, hvor IMF bestemte et økonomisk reformprogram til gengæld for et lån. IMF prøvede med deres reformprogram at stabilisere inflationen, skabe overskud på offentlige budgetter og lette Argentinas adgang til det internationale marked. Reformprogrammet havde en kortsigtet, positiv virkning på økonomien både inflationen og underskuddet på de offentlige budgetter faldt. Dette skete via Alfonsin og IMF s stabiliseringsprogram kaldet Plan Austral, som indebar nedskæring af offentlige udgifter og dannelsen af en ny møntenhed (Austral = 1000 Pesos) med en fastkurs på 1.25 dollar (Nationalbanken, 2001Q4: 96). Inflationen steg dog igen til enorme højder. Denne udvikling skyldtes manglende tillid til regeringens håndtering af og kontrol over økonomien (Argentina fra reform til krise, 2002; 28). IMF pressede på for at iværksætte et nyt stabiliseringsprogram, eftersom Plan Austral ikke blev en succes. Dette mundede ud i, at Alfonsin fremlagde Primavera Planen i Dette stabiliseringsprogram magtede heller ikke at få kontrol over inflationen (Nationalbanken, 2001 Q4: 96). ~ 20 ~

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA september 016 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Bedre end forventet første kvartal 016, med negativ vækst

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Valutaindekseret obligation

Valutaindekseret obligation Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

APRIL. Japan LANDEANALYSER. Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling. Økonomiske forventninger

APRIL. Japan LANDEANALYSER. Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling. Økonomiske forventninger APRIL 2009 LANDEANALYSER Japan Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Forventet BNP vækst på -6,4 pct. i 2009 I 2008 har Japan haft en mild recession med en negativ BNP

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 16-May-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Væksten i Brasilien fortsatte den negative udvikling i 4. kvartal

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA 13-Oct-16 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Væksten for 2. kvartal endte med negativ vækst på 0,6%, justeret

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere