Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2013 Institutionens navn: Herningsholm Erhvervsskole (Udd.center Herning) Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: Underskrift: Benny Larsen, bestyrelsesformand Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr af 15/12/2010 ) 7. stk. 3

2 Indholdsfortegnelse 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Overordnet resultat og indsats i handlingsplan for De enkelte indsatsområders effekt på Handlingsplanen Skolens udfordringer Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Hvem falder fra på uddannelserne? Obligatoriske indsatsområder Valgfri indsatsområder Bilag A Bilag B

3 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2012 og 2013 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2012 resultat 2013 måltal 2013 evt. rev. måltal 2014 måltal Grundforløb under ét 20 21, , ,5 Hovedforløb under ét 5 4,9 5 7,4 5 8 Afsluttede indsatsområde(r) i handlingsplan 2013 Skolen har følgende indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år: Tabel 2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2013 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Indsatsområde nummer 4: Flere elever videre i hovedforløb og forsøge at mindske frafaldet på hovedforløbene, og som især er rettet mod praktikuddannelsen

4 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2012 I forbindelse med Handlingsplanen for 2012 gjorde vi opmærksom på, at skolen næppe ville være i stand til i løbet af 2012 af få frafaldet på grundforløbet ned på de 15 %, som Ministeriet for Børn og Undervisning forventede. Et mere realistisk mål ville set med vore øjne være cirka 18 % Resultatet er blevet 16,5 %. Det er således lykkedes at sænke frafaldet mere end vi selv havde forventet. Faktisk er frafaldet faldet med tæt på 5 procentpoint, hvilket vi på skolen anser for at være en succes. Samtidig må vi erkende, at frafaldet på hovedforløbene er steget. Vi havde forventet, at frafaldet kunne holdes på de 5 %, vi har set de seneste år, men frafaldet er desværre steget til 7,4 % Overordnet resultat og indsats i handlingsplan for 2012 Herningsholm Erhvervsskole har således på grundforløbene nået det mål, det selv satte sig, mens det af ministeriet fastsatte mål som forudset ikke er nået. Det er dog lykkedes at komme ned i nærheden af ministeriets måltal. På hovedforløbene er det ikke lykkedes at opretholde status quo. Målet var at fastholde et frafald på 5 %, hvilket altså ikke er lykkedes. Både på grundforløbene og i hovedforløbene er de indsatser, der er beskrevet i Handlingsplanen for 2012 blevet gennemført på alle uddannelser på nær Produktion og Udvikling. Problemet i denne uddannelse har været, at de valgte initiativer ikke var sat i værk ved skolens interne midtvejsevaluering. Dette er dog sket efter midtvejsevalueringen, men virkningen heraf har ikke været så stor som ønsket. Selvom de beskrevne initiativer på grundforløbene således har haft mulighed for at virke og øjensynligt også har virket er der dog en række faktorer, der har været svært påvirkelige, selvom skolen i foråret modtog en ministeriel støtte til at etablere en moderne tilgang til fag og pædagogik. Det er skolens generelle indtryk udtrykt af både uddannelsesledere, vejledere, kontaktlærere og elevcoach at andelen af elever med store personlige og/eller sociale problemer er stigende på grundforløbene. Endvidere har en meget stor gruppe af eleverne faglige og indlæringsmæssige problemer. Selv om disse elever er erklæret uddannelsesparate, må vi nok desværre konstatere, at en del af disse elever rent faktisk ikke er det. Hvorfor de nævnte forhold er sådan, kan vi kun gisne om, men det er fra flere uddannelsesledere og vejledere udtrykt, at der kan være tale om en ret stor grad af kassetænkning i fænomenet. De fortsatte nedskæringer i kommunernes økonomi medfører, at kommunerne tilskyndes til at få flere unge videre i en uddannelse, således at elevernes forsørgelsesgrundlag bliver SU og ikke midler fra kommunerne. Samtidigt oplever vi at en del unge zapper rundt mellem de forskellige grundforløb og uddannelser uden egentlig at ville tage en uddannelse. Sigtet er at undgå en kommunal aktivering, da de ikke finder det attraktivt. Denne form for SU-rytteri findes og vil blive ved med at eksistere, så længe eleverne har mulighed for det indenfor de gældende SU-regler. Endelig kan vi se ud fra vore egne registreringer af afgangsårsager, at cirka hver tredje elev afbryder, fordi de har fortrudt uddannelsen. Dette indikerer, at den information, som eleverne har fået om de enkelte uddannelser fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) ikke i alle tilfælde har været tilstrækkelig. Dette vil naturligvis således som det har været i det forløbne år fortsat være et emne i den fremtidige dialog mellem skolen og UU. 4

5 De enkelte indsatsområders effekt på Handlingsplanen Herningsholm Erhvervsskole havde i Handlingsplanen for 2012 totalt 5 forskellige indsatsområder. I det følgende vil vi redegøre for den opnåede virkning af hvert enkelt indsatsområde. Indsatsområde 1 Dette indsatsområde er en videreførelse af et indsatsområde, som skolen modtog en ministeriel medfinansiering til i sommeren Indsatsen afsluttedes 30. juni Målet med denne indsats var dels at formindske antallet af afbrud på praktikpladsindgangsdelen og dels at få flere elever ud i hovedforløbene. Det største fokus lå på målsætningen om at få flere elever ud i hovedforløb. Dette er gjort ved hjælp af en række praktikpladskonsulenter, der har været opsøgende i forhold til virksomheder og støttende i forhold til de enkelte afdelingers arbejde med at fremskaffe praktikpladser. Endvidere har de givet råd og vejledning til de elever, der skulle starte på praktikpladsindgangsdelen. På Herningsholm Erhvervsskole er det ligesom ved de fleste andre erhvervsskoler - praktikpladskonsulenten, der har den helt tætte kontakt med de lokale virksomheder gennem primæropgaven: at hjælpe eleven med at skaffe sig en praktikplads. Samtidigt er det skolens praktikpladskonsulenter der i praksis godkender virksomheder som oplæringssteder og er skolens ambassadører, som virksomhederne kan sætte deres lid til og spørge til råds om alt fra tilskudsordninger over støtte af brug af Elevplan til konfliktløsning. Der har i forbindelse med indsatsen været gennemført omkring 700 virksomhedsbesøg både hos godkendte og ikke-godkendte virksomheder. Det har været vort helt klare indtryk, at det lokale arbejdsmarked har været fastfrossen i den forstand, at det har været meget vanskeligt at får virksomhederne til at tage en elev eller tage en elev ekstra. Skolens vejledningsafdeling har herudover udført et opsøgende arbejde på vanlig vis, men også i denne afdeling har man oplevet, at det har været meget svært at få etableret nye praktikpladser. Der blev dog indgået en del aftaler, men om disse under alle omstændigheder ville være blevet indgået, er vanskeligt at svare på. I ansøgningen i forbindelse med Handlingsplan 2010 forventede vi at kunne få mellem 700 og 750 elever videre i hovedforløbene. Herning har imidlertid været særligt hårdt ramt af lavkonjunkturen med en lavere vækst i antallet af arbejdspladser end regionen som helhed 2. Årsagen er at relativt mange borgere er beskæftiget indenfor konjunkturfølsomme brancher som f.eks. bygge-og anlæg, landbrugssektoren og industri. Udviklingen i Herningområdets erhvervsstruktur påvirkede skolen i en grad, at det i 2012 kun var muligt for praktikpladskonsulenterne at få 614 elever videre i hovedforløb. Dette har dog gennem en forstærket indsats (muligvis kombineret med en spirende forventning om at udviklingen vil vende indenfor især bygge-og anlægsbranchen i løbet af 2013 pga. de kommende store anlægsarbejder i regionen) rettet sig en smule, således at skolen nu har 630 elever, der er videre på hovedforløbene. 2 Arbejdsmarkedet i Herning Kommune 2012, Beskæftigelsesregion Midtjylland,

6 Vi vurderer at indsatsen har haft en effekt, men det er sket på en meget vanskelig baggrund. Indsatsen har især været rettet mod Bygge- og anlægsområdet med særligt fokus på træfagenes byggeuddannelse og VVS-området, og vi kan glæde os over at det lykkedes at øge antallet af elever i hovedforløbene. På træfagenes byggeuddannelse er tallet øget fra 60 til 81 og på VVS-området er tallet øget fra 42 til 67 elever. Hvordan skolen vil bruge erfaringerne fra indsatsområdet i det videre arbejde med øget gennemførelse? Vi vil fortsat have fokus på at få flere elever ud i hovedforløbene. Vi har erfaret at praktikpladskonsulenternes store arbejde skal understøttes med anden måde at kommunikere med virksomhederne på. Indsatsområde 2 Indsatsområde 2 skulle sikre, at flere elever med lavt karakterniveau fra folkeskolen gennemførte grundforløbet. Da elever med et lavt karakterniveau fra folkeskolen dominerede i de enkelte uddannelser angik denne indsats samtlige uddannelser på skolens erhvervsuddannelser. Lavt karakterniveau er her defineret som elever med karakteren 5 eller derunder. I handlingsplanen for 2012 tilhørte 46 % af de elever, der afbrød uden omvalg, denne kategori. I forhold til den forløbsstatistik, som danner grundlag for denne evaluering af indsatsen udgør de nu her i forbindelse med handlingsplanen for % af de elever, der afbrød uden omvalg. Det er således gået den gale vej. Flere og flere med lavt karakterniveau fra folkeskolen falder fra i uddannelserne, og de er overrepræsenteret i forhold til den andel, de udgør af elevmassen på skolen. Hvorfor er det gået sådan? Generelt er det uddannelseslederes, vejlederes og andre fagpersoners holdning, at den elevgruppe der søger ind på erhvervsuddannelserne bliver svagere og svagere rent skolemæssigt. Dette forhold understreges ved at vi på skolens statistikker kan se, at netop deres andel af elevmassen er steget. Eleverne er blevet svagere skolemæssigt og vi får relativt flere af disse elever. At vore vejledere fremhæver det forhold, at det heller ikke er ualmindeligt at det netop er i denne elevgruppe, at der findes mange elever med personlige problemer af forskellig karakter, gør ikke problemstillingen lettere. Hvordan skolen vil bruge erfaringerne fra indsatsområdet i det videre arbejde med øget gennemførelse. Indsatsen er altså ikke lykkedes, men det er skolens håb, at skolens arbejde med anerkendende pædagogik, hvortil skolen har fået en ministeriel bevilling, på sigt kan nedbringe antallet af afbrud i dette indsatsområde, således at antallet af afbrud kommer til at matche elevgruppens andel af hele elevmassen. Denne effekt forventer vi dog først at kunne se i forbindelse med handlingsplanen for Indsatsområde 3 Herningsholm Erhvervsskole havde i skoleåret oplevet en alvorlig forværring i frafaldet blandt årige. Derfor blev der her lavet et indsatsområde. I handlingsplanen for 2012 var det ca. 33 % af denne elevgruppe, der afbrød uden omvalg. Da elevgruppen kun udgjorde 21 % af elevmassen på skolen, var gruppen af de årige således voldsomt overrepræsenteret. 6

7 De indsatser, der i den forbindelse blev sat i værk, ser ud til at have den ønskede effekt. Nu ligger antallet af afbrydere uden omvalg på 21 %, hvilket faktisk er rigtigt flot set i forhold til, at denne elevgruppe nu udgør 27 % af elvmassen på grundforløbene. Vi vurderer, at indsatserne ser ud til at have virket. Hvordan skolen vil bruge erfaringerne fra indsatsområdet i det videre arbejde med øget gennemførelse. Vi vil bruge erfaringerne fra dette indsatsområde til gruppen af årige, der i år er overrepræsenteret blandt de elever, der afbryder uden omvalg. Indsatsområde 4. På tre uddannelser, nemlig Produktion og udvikling, Bygge og anlæg og Medieproduktion, var frafaldet i forhold til øvrige uddannelser meget stort. Ud over de indsatsområder, der er skitseret ovenfor og som angik alle uddannelser på Herningsholm Erhvervsskole, skulle de tre uddannelser forsøge at mindske deres frafald yderligere. Sigtet var at de skulle nærmere sig niveauet for hele skolen, altså cirka 20 % i frafald i 2012 og yderligere nogle procentpoint i På Medieproduktion har man nået målet, idet frafaldet er faldet fra cirka 35 % i 2011/2012 til nu cirka 13 %. Medieproduktion er således en uddannelse, hvor det i højeste grad er lykkedes at formindske frafaldet. Dette må i vid udstrækning tilskrives brugen af alternative undervisningsmetoder og et meget tæt samarbejde mellem kontaktlærer, vejleder og elevcoach. På Produktion og udvikling er der sket et mindre fald i frafaldet, nemlig fra omkring 31 % til omkring 27 %. Som nævnt tidligere kom indsatsen for at mindske antallet af afbrud meget sent i gang i afdelingen, hvilket i vid udstrækning har været forårsaget af et uddannelseslederskift. Endelig er der på Bygge og anlæg ikke sket forandringer i antallet af afbrud, idet der fortsat ligger i omegnen af 27 %. Hvad der er årsagen hertil kan vi ikke umiddelbart pege på, idet initiativerne er gennemført. Hvordan skolen vil bruge erfaringerne fra indsatsområdet i det videre arbejde med øget gennemførelse. Vi vil bruge de gode erfaringer vi havde med at bruge alternative undervisningsmetoder og et tæt samarbejde mellem kontaktlærer, vejleder og elevcoach fremadrettet. Det vil blive en del af den værktøjskasse vi har i forbindelse med udøvelsen af anerkendende pædagogik. Konklusion på indsatsområderne 2, 3 og 4 uden medfinansiering: Indsatsområde 2 forventedes at nedbringe frafaldet med cirka 10 personer. Indsatsområde 3 med cirka 25 personer og indsatsområde 4 med yderligere personer. I forbindelse med Handlingsplan 2012 forventede vi således at kunne sænke frafaldet til cirka 18 %, hvilket er 3 procentpoint højere i forhold til de tal, som vi er blevet pålagt at gå efter, nemlig 15 %. Imidlertid er frafaldet som nævnt ovenfor faldet yderligere end de 18 %, således at frafaldet nu ligger på 16,5 % i forløbsstatistikken. Vi forventede med andre ord et fald i frafaldstallet på cirka 45 elever, og antallet blev rent faktisk 46 elever. Alt i alt er det formentlig endnu bedre, idet skolens elevtal er steget fra 1200 i 2012 til 1275 i

8 Vi har således ikke nået det frafald, som ministeriet har låst os fast på at nå, nemlig 15 %. Alligevel er vi meget tilfredse med, hvad vi har nået, nemlig at sænke frafaldet med cirka 5 procentpoint. Tager vi i betragtning at frafaldet på landsbasis ligger over 21 %, kan vi bestemt være meget tilfredse. At nogle indsatser har haft en større effekt end forventet end andre, er en erfaring vi vil forsøge at bygge videre på i kommende handlingsplaner. Indsatsområde 5 med medfinansiering. I Handlingsplan 2012 søgte og modtog skolen en medfinansiering til et nyt indsatsområde. Det drejede sig om udvikling og forankring af anerkendende pædagogik som metode i den daglige undervisning og omgang med eleverne. Dette indsatsområde blev valgt, fordi skolen måtte erkende, at der også var behov for at skrue på andre knapper i processen med at fastholde flere elever i uddannelserne. Dette indsatsområde skulle i forbindelse med Handlingsplan 2013 gerne betyde, at yderligere 15 elever gennemfører den uddannelse, de er startet på. Da indsatsområdet løber frem til og med 2013 gøres den ikke til genstand for en egentlig evaluering på nuværende tidspunkt. Vi må dog her konstatere, at dette indsatsområde endnu ikke har virket så længe, at vi rent faktisk gennem forløbsstatistikken kan udtale os om indsatsens virkning. Indsatsen virker i perioden august 2012 til juni 2013, og er således ikke dækket af forløbsstatistikken. Hvordan skolen vil bruge erfaringerne fra indsatsområdet i det videre arbejde med øget gennemførelse. Skolen finder indsatsområdet så relevant og aktuelt, at skolens pædagogiske grundlag fremover tager afsæt i denne tilgang og syn på eleverne og deres udfordringer og potentialer. 8

9 Skolens udfordringer I henhold til forløbsstatistikken har Herningsholm Erhvervsskole et frafald på cirka 16,5 %, hvilket er cirka 5 procentpoint bedre end landsgennemsnittet. Uddannelser Der er dog en række udfordringer, som der i forbindelse med Handlingsplanen for 2013 skal tages højde for. Som i resten af Danmark er antallet af tilmeldinger fra klasserne til erhvervsuddannelserne vigende og er nu på 13,4 % i Herning. En væsentlig del af elevgruppen rekrutteres ikke direkte fra folkeskolens afgangsklasser, men fra andre målgrupper. Det er dermed en ældre målgruppe, der rekrutteres og begrebet ungdomsuddannelser udfordres. Ungdommens Uddannelsesvejledning registrerer hvert år 9. og 10. klassernes valg af ungdomsuddannelse. Vi kan iagttage en tendens til fald i andelen af elever, der vælger erhvervsuddannelser fra 2011 til ,0 14,5 14,0 13,5 13,0 12,5 Andel af elever der vælger at gå på erhvervsuddannelse i Herning Andel elever (%) Tendens Der er især to uddannelser, hvor frafaldet adskiller sig markant i forhold til gennemsnittet, nemlig Produktion og udvikling, der har et afbrud uden omvalg på cirka 27 %, og Bygge og anlæg, der har et frafald på cirka 25 %. Endnu to uddannelser: Bil, fly og andre transportmidler og Transport og logistik ligger smule over gennemsnittet for skolen, men begge ligger dog pænt under landsgennemsnittet. Der er således en klar udfordring på Produktion og udvikling og på Bygge og anlæg. Skal skolens frafald yderligere ned, skal disse to uddannelser yde et ret markant bidrag hertil. Skolens elever I forhold til tidligere år er der ikke sket væsentlige ændringer i skolens elevbestand. Det er stadig mænd, der er flest af, nemlig 61 % af alle. Kvinderne udgør således 39 %, hvilket er en smule flere end i de tidligere år. Eleverne er udpræget af dansk herkomst, nemlig 92 %, mens de 8 % udgøres af indvandrere og efterkommere af anden etnisk baggrund. Den sidste gruppe er en smule mindre end i tidligere år. Eleverne har i gennemsnit forholdsvis lave karaktergennemsnit fra folkeskolen. 45 % har således under 5 i gennemsnit, mens kun 6 % har over 7 i gennemsnit. Det er især mændene, der har de lave gennemsnit: Godt halvdelen ligger på et gennemsnit på under 5. Især på fire uddannelser er karaktergennemsnittet fra folkeskolen forholdsvist lavt. Det drejer sig om Transport og logistik, hvor 56 % af eleverne har et gennemsnit på under 5 fra folkeskolen, men også Strøm, styring og it, Bygge og anlæg samt Bil, fly og andre transportmidler har forholdsvist mange elever med et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen. Generelt er det elever med et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolen, der lidt oftere end øvrige elever afbryder uden omvalg. Dette er ikke overraskende, idet langt de fleste uddannelser kræver et ret godt 9

10 niveau i både at kunne tale og skrive dansk, et godt niveau i matematik og et godt niveau i fremmedsprog. Dog må det konstateres, at det faktisk gennem de seneste år er lykkedes at få flere fra denne gruppe til at blive i de valgte uddannelser. Elevoptag sker løbende, og her viser det sig, at elever der optages i årets første kvartal har et forholdsvist stort frafald, mens elever, der optages i tredje kvartal, forholdsmæssigt falder noget mindre fra end gennemsnittet. Dette skyldes muligvis de forskelige måder at introducere eleverne til uddannelserne på. Der er stort set ingen forskel på mænd og kvinder, når man ser isoleret på afbrud uden omvalg på skolen, Der er dog et enkelt bemærkelsesmæssigt forhold: Nogle mænd i aldersgruppen år falder uforholdsmæssigt høj grad ud af uddannelserne. Frafaldet i denne gruppe ligger på cirka 23 %, hvilket er temmelig meget i forhold til hele elevgruppen. Særegne kendetegn ved de enkelte uddannelser Der er forskellige kendetegn i frafaldsmønstret fra uddannelse til uddannelse. Det er især de årige, der afbryder uden omvalg på følgende uddannelser: Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Merkantil, Medieproduktion og Sundhed, omsorg og pædagogik. På uddannelserne Bil, fly og andre transportmidler ; Byge og anlæg, Transport og logistik er eleverne generelt ældre, når de afbryder, nemlig mere end 20 år. På Sundhed, omsorg og pædagogik gælder dette også for elever af anden etnisk herkomst end dansk. På krop og stil er det kun ganske få, der falder fra. Dette skyldes uden tvivl de specielle optagelsesregler, der findes på denne uddannelse. De konkrete udfordringer Der er ud fra forløbsstatistikken følgende oplagte udfordringer at forholde sig til, hvis frafaldet på grundforløbene skal presses yderligere ned: 1. Uddannelserne Produktion og udvikling og Bygge og anlæg har et markant højere antal afbrud end andre af skolens uddannelser. 2. Uddannelserne Bil, fly og andre transportmidler og Transport og logistik ligger en smule over skolens gennemsnit på frafald på 16,5 %, hvorfor de også bør bidrage mere til at få frafaldet ned på hele skolen. På nogle uddannelser er det især de yngste elever, der oftest afbryder uden omvalg, mens det på andre uddannelser er de lidt ældre elever. Dette bør der være ekstra fokus på i forbindelse med udvikling af specielle initiativer for at få flere elever til at gennemføre. 10

11 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Nedenstående analyseres på frafaldsdata for hhv. Herningsholm Erhvervsskoles grundforløb og hovedforløb. Frafaldsdataene undersøges ved hjælp af data trukket fra UNI-C, data fra EASY og endelig også på udtræk fra elevtrivselsundersøgelsen (ETU) fra Elevtrivselsundersøgelsen 2012 I undersøgelsen angiver 54 % af eleverne på grundforløbet, at de indenfor den seneste måned er blevet væk fra undervisningen. Når mængden af fravær matches med hvor godt eleverne trives, er det karakteristisk, at elever med fravær har en lavere elevtrivsel end de elever, der ikke blevet væk fra undervisningen. I undersøgelsen angiver 13 % af eleverne, at de seriøst har overvejet at stoppe på uddannelsen. 42 % angiver personlige årsager som baggrund for denne overvejelse. Resten angiver forhold som enten uddannelsen eller skolen, som årsag. Fra elevtrivselsundersøgelsen angiver 84 % af eleverne endvidere, at kravene i uddannelsen er tilpas, mens 7 % mener at kravene er for store og 9 % at de er for små. At matche elevernes behov er altså stadig en udfordring. Endelig skal bemærkes at Herningsholm Erhvervsskole i forhold til sidste år er gået 1 indekspoint op på spørgsmålet Skolen interesser sig for, om jeg fuldfører min uddannelse og dermed er placeret 5 indekspoint over regionsgennemsnittet. Udviklingen i tilgangen til grundforløbene På landsbasis kan vi se, at i 2012 søgte kun hver femte unge direkte fra folkeskolen ind på erhvervsuddannelse. Det er historisk bundrekord i søgningen til de erhvervsskoler, der ellers skal uddanne den faglærte arbejdskraft, som undersøgelser peger på, at vi kommer til at mangle i fremtiden Fra: Ugebrevet A4 Ny reform sætter erhvervsskoler under pres, og Ugebrevet A4 Voldsom mangel på faglærte fremover, Efter at tilgangen til grunduddannelserne i de seneste år har udviklet sig i en negativ retning ser det i år ud til at vi overordnet får et mere positivt billede. En fremtidig fastholdelse i det nuværende niveau i tilgangen afhænger af den konjunkturelle udvikling, og om der kan tiltrækkes og etableres nye arbejdspladser i området. En forudsætning herfor er tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdsstyrke i området. Med regeringens nye forslag til en kontanthjælpsreform kan vi forvente, at forholdsvis flere unge vil i gang med en erhvervsuddannelse 3. Samtidig viser Beskæftigelsesregion Midtjyllands prognoser for Arbejdsmarkedet i Herning Kommune, at der er udsigt til en vækst i byggeaktiviteterne i de kommende 10 år. Det ser umiddelbart rigtigt lovende ud for Herningsholm Erhvervsskole: vi kan forvente en øget tilgang af elever og der er brug for dem i erhvervslivet. Går vi lidt dybere er billedet noget mere nuanceret og giver skolen en række udfordringer at løse. De elever der vil søge ind på skolen med det primære sigte at undgå at komme på kontanthjælp, er en relativ svag gruppe af 3 Alle kan gøre nytte Udspil til en kontanthjælpsreform, Regeringen, februar

12 elever, der samtidig ikke er voldsomt motiveret til at blive faglært. Vi oplever en samtidig vigende tilgang af unge elever fra folkeskolerne. Det betyder at de elever, der starter på grundforløbet er blevet ældre overordnet set. Opgaven vil i de kommende år formentlig blive at klæde eleverne bade fagligt og ikke mindst socialt på til at kunne gennemføre en uddannelse. I den forbindelse vurderer uddannelsesvejledere og uddannelsesledere samt faglærere på skolen at vi vil få et A- og B-hold. En lille eksklusiv skare af topmotiverede og fagligt dygtige elever på A-holdet. B-holdet vil være en stor skare af frafaldstruede unge, der ikke kun er skolesvage men også har en række sociale og menneskelige problemstillinger at slås med. Skal vi fortsat tiltrække de skole-og ressourcestærke elever, er skolen nødt til samtidig at kunne tilbyde nogle uddannelsesforløb, der matchers deres behov for en stærk faglig progression. Herningsholm Erhvervsskole har derfor valgt at have et stærkt Arbejdstyrken falder i Herning området og det samme gør udbuddet af kompetencer. Arbejdsstyrken i Herning er faldet med 0,3 % fra 1997 til 2009, mens arbejdsstyrken i regionen som helhed er steget 3,0 %. Fra 2011 til 2021 forventes arbejdsstyrken at stige med 1,2 % i Herning mod 2,6 % i regionen som helhed. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er lidt lavere i Herning end i Midtjylland som helhed. 37 % har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, mens 38 % har en erhvervsfaglig uddannelse og 24 % en videregående uddannelse. Andelen af kortuddannede og faglærte er højere i Herning end i Midtjylland. Frem til 2025 forventes en stigning i gruppen med en videregående uddannelse, mens der forventes færre faglærte og kortuddannede. Fra: Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommuneanalyse. fokus på de fagligt stærke og motiverede elever gennem vore talentklasser, Centres of Excellence, og deltagelse i DM og VM i World Skills. Med anerkendelsen og coaching af talenterne ønsker vi at skabe nogle synlige rollemodeller for de øvrige elever. Overgang fra grundforløb til hovedforløb. Lavkonjunkturen har sat sine alvorlige negative spor i overgangen af elever fra grundforløb til hovedforløb. I forbindelse med Handlingsplanen for 2010 gik 919 elever over fra grundforløbene til hovedforløbene. Dette tal faldt med Handlingsplanen for 2011til 706. Af Handlingsplanen for 2012 kan vi se at faldet fortsætter, idet der nu kun gik 614 elever til hovedforløbene og er nu i forbindelse med Handlingsplan for 2013 faldet til 610. Der er således i løbet af tre år sket et fald på over 300 elever, hvilket må siges at være alarmerende. Det opsøgende arbejde, som ministeriet for Børn og Undervisning har medfinansieret har, så vidt praktikpladskonsulenterne skønner været med til at formindske dette fald. Uden denne indsats ville situationen sandsynligvis have set endnu værre ud. Indsatsen har haft en effekt, men det har været i forhold til nogle stærke modsatrettede tendenser i Herning områdets erhvervsstruktur. Meget tyder heldigvis på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i området er i bedring 4. 4 Arbejdsmarkedet i Herning Kommune 2012, Beskæftigelsesregion Midtjylland 12

13 Brancheanalyserne påpeger at det forhold, at Midtjylland står over for en række store investeringer i offentlig byggeri og infrastruktur i de kommende 10 år giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som vil øge beskæftigelsen indenfor Bygge og anlægsbranchen. Samtidig kan iagttages en vækst i beskæftigede indenfor især Industribranchen. Allerede nu ser det ud til at tilgangen indenfor hovedforløbene igen er stigende. Der er en positiv udvikling indenfor områderne tømrer, snedker og vvs dog forventer vi ikke at stagnationen indenfor tømrerområdet vil vende. Selvom Bygge og anlægssektoren bliver et vækstområde, er branchen ikke indstillet på at tage flere elever ind i praktik. Indenfor området teknisk designer på Produktion og udvikling kan vi se en positiv tendens. Vi forventer derfor at udviklingen i tilgangen til hovedforløbene vil begynde at stige, jf. nedenstående tabel 3. Dette skyldes ikke så meget forventningen om en positiv afsmittende effekt af tilgangen til hovedforløbene. Uddannelseslederne peger derimod på, at det for nogle elever er mere attraktivt at fortsætte på hovedforløb via skolepraktik end at komme på kontanthjælp. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Elevsammensætningen I det følgende beskrives skolens elevsammensætning på grundforløbene, som den ser ud i forbindelse med udarbejdelsen af denne handlingsplan Tabel 3.1. Elevsammensætningen fordelt på køn i perioden 2006/ /2012 Antal 2006/ / / / / /2012 Kvinde Mand Total

14 Figur 3.2 Udviklingen i den procentuelle kønsfordeling 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2006/ / / / / /2012 Kvinde Mand Groft sagt kan man sige, at 1/3 af skolens elever er kvinder og 2/3 er mænd. Elevsammensætningen har i forbindelse med de sidste fire handlingsplaner ligget meget stabilt. Der er således ikke her umiddelbart udfordringer i forbindelse med Handlingsplanen for Tabel 3.3 Elevsammensætningen fordelt på køn og alder 2008/ /2012 Antal Kvinder Mænd 2008/ / / / / / / /12-17 år år år år I alt

15 Figur 3.4 Den procentuelle udvikling i kvindernes kønsfordeling 40% Kvindernes aldersfordeling 35% 30% 25% 29% 29% 25% 25% 32% 35% 30% -17 år 20% 15% 10% 17% 17% 21% 19% 15% 16% år år 25- år 5% 0% 2008/ / / /12 Figur 3.5 Den procentuelle udvikling i mændene aldersfordeling 60% 50% 40% 30% 20% 10% Mændenes aldersfordeling 53% 44% 42% 39% 22% 22% 21% 22% 23% 20% 15% 16% 15% 13% 11% -17 år år år 25- år 0% 2008/ / / /12 Elevsammensætningen fordelt på køn og alder har ændret sig en del hen over årene, og det er her et ret tydeligt billede af, at gennemsnitsalderen for elever, der starter på skolen, er blevet højere. Der er sket et markant fald af de 17 årige og yngre blandt både mænd og kvinder. Alligevel er der stadig flest i den aldersgruppe blandt mændene. Hos kvinderne er det derimod de årige der er efterhånden er blevet forholdsmæssigt flest af. 15

16 Tabel 3.6 Elevsammensætningen fordelt på herkomst 2011/2012 Herkomst Antal Procent Dansk Efterkommere 31 2 Indvandrere 71 6 I alt En undersøgelse, foretaget af tænketanken DEA viser, at kun én pct. af de fagligt dygtigste elever i 9. klasse (snit på 8 eller over) søgte ind på en erhvervsuddannelse i Ca. otte pct. søgte HHX, mens hele 53 pct. af de fagligt dygtigste søgte STX. Af de fagligt svageste (snit under 4) søgte hele 20 pct. ind på en erhvervsuddannelse, mens langt hovedparten valgte at tage et grundskoleår mere i 10. klasse. Ser man alene på de elever, der søgte EUD, var det over 40 pct., der havde et karaktergennemsnit under 4, mens det blot var 1,6 pct. af dem, der søgte STX, der havde et Tilsvarende lavt gennemsnit. Forskellene i rekrutteringsgrundlaget for de forskellige ungdomsuddannelser illustrerer tydeligt, hvilke faglige Udfordringer de danske erhvervsskoler står overfor. Undersøgelsens metode Analysen er blevet til på baggrund af en særkørsel hos UNI C, der viser andelen med et givent karaktergennemsnit i de bundne prøver til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i skoleåret 2011/2012. Antallet af efterkommere og indvandrere i elevgruppen er meget stabilt set i forhold til de tidligere år. Gruppen udgør år for år 8-10 % af elevgruppen, hvilket stort set afspejler efterkommernes og indvandrerne andel af den samlede befolkning 5. Gruppens andel af elevgruppen giver ikke umiddelbart anledning til bemærkninger. Elevernes uddannelse. Det har gennem de seneste år været et gennemgående træk, at mange af skolens elever kommer med et relativt lavt gennemsnit fra folkeskolen. Sådan er billedet fortsat. Dermed følger skolen den tendens, der tegner alle erhvervsskoler i Danmark: Det er fortsat de fagligt svageste i folkeskolen, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Der er på baggrund af elevernes alder 27 procent af eleverne, som vi intet ved om, idet de er for gamle til at deres afgangsresultat fra folkeskolen indgår i UNI-C s forløbsstatistik. Udelader man denne gruppe er der 62 % af eleverne, der har et lavt gennemsnit fra folkeskolen (under 5 på 12-skalaen). Kun 8 % af eleverne har et højt gennemsnit (over 7 på 12-skalaen). De 27 % af eleverne, hvis gennemsnit vi ikke kender, må formodes at have en resultatprofil, der ligner den gruppe af elever, hvor vi kender gennemsnittet. Denne vurdering bygger vi på DEAs undersøgelse af elevernes uddannelse (se fakta boks). Især mændene har et lavt gennemsnit fra folkeskolen. Faktisk har 76,5 % af mændene dette lave gennemsnit det er en forøgelse på 8,5 procentpoint i forhold til Handlingsplan Hos kvinderne drejer det sig fortsat kun om 55 %. 5 Danmarks statistik: FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab: I 2012 var fordelingen på herkomst 89 % af dansk herkomst og 11 % af anden etnisk herkomst 16

17 Ser man på de enkelte uddannelser, og stadigt forudsætter, at de elever, som vi mangler karakteroplysninger på, har en eksamensprofil nogenlunde på niveau med de 73 % af eleverne, vi har eksamensresultater på, så viser det sig, at 5 uddannelser er særligt præget af elever med lavt karaktergennemsnit. Det gælder Transport og logistik, hvor 79 % af eleverne har et eksamensgennemsnit fra folkeskolen på under 5, Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor 73 % af eleverne har under 5 i gennemsnit, produktion og udvikling, hvor 71 % af eleverne ligger under 5, Bygge og anlæg, hvor 69 % af eleverne ligger under 5 i gennemsnit samt Bil, fly og andre transportmidler, hvor tallet er 67 %. På alle øvrige uddannelser har færre end gennemsnittet af elever 62 % - dette lave karakterniveau fra folkeskolen. Bedst klarer eleverne i Krop og stil sig, idet her kun er 29 % af eleverne, der har et eksamensgennemsnit fra folkeskolen på under 5. Ovenstående billede har givet en vis betydning for elevernes mulighed for at gennemføre de påbegynde uddannelser. I forbindelse med Handlingsplanen 2012 måtte vi konstatere, at indsatsen for denne gruppe ikke har haft en egentlig effekt. 17

18 Hvem falder fra pa uddannelserne? I det følgende vil vi prøve at tegne et billede af de elever, der typisk er frafaldstruede. Køn og alder I forbindelse med handlingsplan for 2012 konstaterede vi, at tendens til et generelt større afbrud blandt mænd end kvinderne. I 2012 var godt 22 % af mændene faldet fra, mens det for kvindernes vedkommende var ca. 19 %. I år kan vi glæde os over forskellen mellem mænd og kvinders frafaldsprocent er mindsket, således at mændenes samlede frafald er kommet ned på 16,67 mens kvinderne er kommet ned på 16,16 %. Tabel 3.7. Afbrud uden omvalg fordelt på køn og alder 2011/2012 Køn Alder (år) Antal % af aldersgruppe ,89 Kvinder , , ,00 Kvinder I alt 80 16, ,77 Mænd , , ,66 Mænd I alt ,67 Hovedtotal ,47 Det ses endvidere af tabellen, at det i særdeleshed er mænd i alderen år, der har et usædvanligt højt antal afbrud, nemlig 23 % set i forhold til, at hele elevgruppen har et antal afbrud, der ligger på ca. 16 %. Derimod er det lykkedes at få bragt antallet af afbrud ned blandt de årige mænd og kvinder ned på et niveau, der svarer til hele elevgruppens afbrud. Hvorfor det lige er de årige mænd, der adskiller sig fra den øvrige elevgruppe, er der ikke nogen umiddelbar forklaring på andet end det forhold at andelen af årige mænd er øget. Det gør det også vanskeligt at pege på metoder, der kan få afbrudstallet til at falde. Generelt må opmærksomheden stadig rettes mod mænds afbrud. 18

19 Køn og herkomst I forlængelse af ovenstående vil vi se på afbrydernes køn og herkomst. Tabel 3.8 Afbrud uden omvalg fordelt på køn og herkomst 2011/2012 Køn Herkomst Antal % af herkomst Kvinder Dansk 69 15,61 Efterkommer 2 13,33 Indvandrer 9 23,68 Kvinder i alt 80 16,16 Mænd Dansk ,42 Efterkommer 2 12,50 Indvandrer 8 24,24 Mænd i alt ,67 Hovedtotal ,47 Det ses af tabellen at især indvandrere er overrepræsenteret i forhold til antallet af afbrud. Ser man lidt dybere i tallene viser det, at det på teknisk EUD forholder sig sådan, indvandrerne har et forholdsvist lavt afbrud blandt kvinderne på 15 %, mens mændene har et højere antal afbrud på ca. 31 %. Heldigvis drejer det sig kun om 8 mandlige elever, hvoraf de 5 ligger i den lave karaktergruppe (under 5). De 3 øvrige elevers karaktergennemsnit fra folkeskolen er ukendt/uoplyst. Det er spørgsmålet, om det ikke er indgangsniveauet fra folkeskolen end egentlig herkomst, der er bestemmende for afbrudsbilledet for vor erhvervsskole. På merkantil EUD er der et højt antal afbrud blandt de kvindelige efterkommere og indvandrere. Da antallet af elever også her er små, kan en enkelt afbrydende elev få procentuelle afbrud til at se voldsom ud. Der til gengæld ingen afbrud blandt de mandlige efterkommere og indvandrere på merkantil EUD. Herningsholm Erhvervsskole har tidligere haft et specielt indsatsområde i forhold til efterkommere og indvandrere (FAKATO), det havde muligvis en effekt i forhold til en udligning af forskellen mellem elever af dansk herkomst og elever med anden etnisk baggrund. Men ser vi på den tallene for 2011/2012, ser det ud til at der er ved at ske en denne udligning under alle omstændigheder. Vi skal dog erindre at vi taler om en meget lille gruppe elever 8 personer og at en stærk indsats i forhold til denne gruppe næppe vil få det samlede antal afbrud til at falde væsentligt. Afbrud og karakterniveau fra folkeskolen. Oven for konstaterede vi, at en stor gruppe elever på grundforløbene har et lavt karakterniveau (under 5 i gennemsnit) fra folkeskolen. Betyder det så også, at det især er denne gruppe, der afbryder? På teknisk EUD falder kvinder med et lavt gennemsnit oftere fra end andre kvinder på uddannelsen. Det drejer sig om 28 %, hvor afbrudstallet for samtlige kvinder er 16,16 %: Det samme billede ses i høj grad for mændenes vedkommende, idet 45,8 % af de mænd, der afbryder, har et lavt karaktergennemsnit. Til sammenligning er afbrudstallene for samtlige mænd 16,67 %. 19

20 På merkantil EUD viser det sig, at i modsætning til Handlingsplanen for 2011 og 2012 kvinder med et lavt karakterniveau fra folkeskolen i væsentligt højere omfang end kvinder generelt på uddannelsen afbryder uddannelsen. Det drejer sig om 41,67 %. Også mænd med et lavt karakterniveau afbryder i større omfang end samtlige mænd i gruppen. Der er her dog kun tale om 22,22 % i forhold til afbrudstallene for samtlige mænd på 16,67 %. Man kan således sige, at især mænd på teknisk EUD og kvinder på den merkantile EUD er i en speciel risikogruppe for at afbryde, hvis deres gennemsnitskarakterer fra folkeskolen ligger lavt. Generelt må hele gruppen dog anses for at være potentielt afbrudstruet, idet der er en række faglige udfordringer, specielt matematik, sprog og it, der volder disse elever problemer. Skoleindgang og praktikindgang I UNI-C s forløbsstatistik er skoleindgangsvejen og praktikindgangsvejen slået sammen i materialet. Af de 210 elever, der i 2011/2012 havde afbrudt deres uddannelse uden omvalg, kommer de 22 fra praktikindgangsvejen. Der er totalt 202 elever i den gruppe, der har valgt praktikindgangen. Frafaldet på praktikindgangsvejen er således 10,89 %, hvilket altså er ca. 5 procentpoint lavere end hele elevgruppen. Hovedparten af dette frafald foregår mens eleven er ude i praktik, hvorfor skolen har vanskeligt ved at gøre noget effektivt ved dette frafald udover at gennemføre systematiske mesterlærebesøg for at sikre, at eleven når sine praktikmål samt at uddannelsesforløbet er tilfredsstillende. 20

21 Afbrud i forhold til uddannelsesudbud Ser man på afbrud i forhold til de konkrete uddannelsesudbud viser der sig følgende billede: Tabel 3.9. Antal afbrud på de enkelte uddannelser og indgange 2010/2011 og 2011/2012. Uddannelse Antal 2010/2011 Andel i % Antal 2011/2012 Andel i % Produktion og udvikling 21 31, ,14 Produktion og udvikling 7 21, ,54 P Strøm, styring og it 18 19, ,94 Strøm, styring og it 4 44, P Bil, fly og andre 21 19, ,21 transportml. Bil, fly og andre 4 44, ,29 transportml. P Bygge og anlæg 42 27, ,73 Bygge og anlæg 11 10,68 8 8,70 P Transport og logistik 5 22, ,52 Transport og logistik 1 50, P Merkantil 71 17, ,95 Merkantil P 13 40, ,39 Medieproduktion 19 35, ,21 Medieproduktion P Sundhed, omsorg 11 18, ,81 og pædagogik Sundhed, omsorg og pædagogik P Krop og stil 6 17,14 1 5,26 Krop og stil P 2 11, ,50 I alt , ,47 I det følgende ser vi primært på de elever, der har valgt skoleindgangsvejen, idet det især denne gruppe, som skolen har indflydelse på, når man ser afbrudsperioden. Det ses tydeligt, at der er sket en forskydning af hvilke uddannelser, der har et specielt stort antal afbrud. Hvor andelen af afbrud var særligt stort på Medieproduktion i 2010/2011 (ca. 35 %) er det i 2011/2012 Produktion og udvikling (ca. 27 %). 21

22 Bygge og anlæg ligger fortsat lige efter (ca. 25 % i 2011/2012), mens Transport og logistik desværre er kommet op på tredjepladsen (med ca. 19 % i 2011/2012). Afbruddet på Bil, fly og andre transportmidler ligger fortsat højt (ca. 17 %) og er i en gal udvikling. Der er her en alvorlig udfordring for afdelingerne i Hvilke elever afbryder på de enkelte uddannelser? Selvom de største problemer ligger på fire uddannelser, er det nødvendigt, at alle uddannelserne mere eller mindre konkret gør en indsats for de elevgrupper, der er mest frafaldstruede på området. Ved at analysere på alder, køn, herkomst og karakterniveau kan man få et billede heraf. Det skal i forbindelse med næste tabel bemærkes, at i flere uddannelser er indvandreres og efterkommeres afbrud procentuelt større end elever af dansk herkomst. Dog er procenttallene ikke reelt retvisende, idet antallet af elever, der er tale om, ligger meget lavt og derfor reelt ingen betydning har på det samlede antal afbrud ved at lægge en indsats på denne gruppe. Dette er der taget højde for i udarbejdelsen af den nedenstående tabel. Hertil kommer, at indvandrernes og efterkommernes afbrud i høj grad ligner hele elevgruppen med hensyn til karakterniveau fra folkeskolen. Tabel Hvilke elever afbryder uden omvalg på skoleindgangsdelen i 2011/2012 Uddannelse Antal Andel (%) Aldersgruppe Køn Herkomst Karakter niveau Produktion og udvikling 19 27, M/K Dansk Under Strøm, styring og it 13 14,94-17 M Dansk Under Bil, fly og andre transportmidler 21 17,21-17 M/K Dansk Under M Bygge og anlæg 46 24, M Dansk Under 5 Spredt Transport og logistik 5 18, M Dansk Under Efterkommer Indvandrer Merkantil 64 14,95-17 M/K Dansk Under Medieproduktion 7 13,21-17 M Dansk Under Sundhed, omsorg og 12 14, K Indvandrer Under 5 pædagogik 25- Dansk Krop og stil 1 5, K Dansk 5-7 I alt 210 Af ovenstående tabel ses, at det især er de unge op til 17 år og de årige og elever med karakterniveau under 7. Det er i højere grad mændene, der har et karakterniveau under 5. Der er i overvejende grad tale om elever af dansk herkomst, mens elevernes valg af uddannelse er meget kønsbestemt. 22

23 Hvornår falder eleverne fra? Som det fremgår af nedenstående figur, er det største frafald blandt grundforløbseleverne i de første 2 måneder, og næsten lige så meget i den tredje måned. I de næste tre måneder er det samlede frafald stort set det samme som i hver af de tre første måneder. Går vi dybere ned i tallene, viser det sig at denne tendens gælder både kvinder og mænd. Tabel Antal afbrud uden omvalg på grundforløbet, fordelt over antal måneder fra tilgangstidspunktet Antal elever / / /2010 Hvorfor falder eleverne fra på grundforløbet? Fra EASY-A er trukket en afbrudsopgørelse på skolens grundforløb i perioden 1/ frem til 1/ , hvor afbruddet er opgjort ud fra elevernes status pr. 1/ dog således at historiske afgangsårsager indgår. I nedenstående figur er angivet udvalgte afbrudsårsager, der relaterer sig til frafald. Som det fremgår af figuren, er de primære årsager der er registreret hhv. Fortrudt uddannelsen, Bortvist, Ej bestået og Personlige forhold. 6 Alle elever, der har gået på et EUD-grundforløb i skoleperiode 2011/2012 (fra den 1. august 2011 til den 1. juli 2012), er medtaget i opgørelsen. Dataene i dette dokument er trukket i easy-a den 1.juli elever optræder flere gange i statistikken. EUX-eleverne er ikke medtaget i statistikken 23

24 Figur Afbrudsårsager, der relaterer sig til frafald, på grundforløbet 2011/ Antal elever Årsag 0 Bortvist Ej bestået Flyttet Fortrudt udd. Ikke kontakt Ikke udd. parat Læreforh. oph. Niveau for højt Person. forhold Sygdom Trives ikke Koden Fortrudt uddannelsen anvendes ifølge vejledningen når den primære årsag til afbruddet er omvalg. Hvor der kan defineres en afbrudsårsag, der ligger forud for omvalget, bruges denne kode. Anvendes for elever, der har påbegyndt uddannelsen. Går vi dybere i tallene, kan vi se at 20 ud af de 100 elever, der har fået tildelt afgangskoden fortrudt uddannelsen, har angivet at de har fået arbejde. Der er ikke så meget at sige til årsagerne Bortvist (typisk forsømmelser) og Ej bestået. Her er tale om to vægtige grunde til at eleven ikke længere går på grundforløbet. Koden Personlige forhold stemmer meget godt overens med, at grundforløbseleverne i ETU en også har angivet personlige forhold som værende den væsentligste årsag til, at de seriøst har overvejet at droppe ud af uddannelsen. Hovedforløb Målet om at maksimalt 5 % af eleverne må falde fra på hovedforløbene er desværre ikke nået i 2011/2012. Frafaldet endte på 7,4 %. Ser man på, hvem der afbryder uddannelsen, viser det sig, at kvinderne i en lidt højere rad end mændene falder fra. I alt er det 8,33 % af kvinderne, der afbryder, mens det for mændenes vedkommende er tale om 7,05 %. Stigningen i afbrud i forhold til 2010/2011 er steget både blandt kvinder og mænd. 24

25 Tabel Antal afbrud uden omvalg på hovedforløbet, fordelt over antal måneder fra tilgangstidspunktet Antal elever / / / status1 status2 status3 status6 status9 status12 status18 status24 status30 Blandt uddannelserne er det især på Merkantil og Bil, fly og andre transportmidler, at der i hovedforløbene er et ret stort antal afbrud. I alt er der 13,95 % af eleverne på Merkantil og 13,04 % af eleverne på Bil, fly og andre transportmidler, der afbryder. Skolens muligheder for at påvirke antallet af afbrud i hovedforløbene er ikke særligt store, idet hovedparten af afbruddene finder sted i praktikperioden i virksomhederne. Skolens største udfordring er, at for få elever går videre i hovedforløbene. Der er således i løbet af tre år sket et fald på over 300 elever. Der gøres aktuelt en betydelig indsats for at få flere ud i hovedforløbene bl.a. ved hjælp af ministeriel medfinansiering. Dette synes også at have en vis effekt. Også det forhold at visse af eleverne formodes fremover finder det mere attraktivt at vælge at gå videre på hovedforløbet fremfor at modtage kontanthjælp kan betyde, at flere fortsætter på hovedforløbene. Allerede nu ser det ud til at tilgangen indenfor hovedforløbene igen er stigende. Der er en positiv udvikling indenfor områderne tømrer, snedker og vvs dog forventer vi ikke at stagnationen indenfor tømrerområdet vil vende. Selvom Bygge og anlægssektoren bliver et vækstområde, er branchen ikke indstillet på at tage flere elever ind i praktik. Indenfor området teknisk designer på Produktion og udvikling kan vi se en positiv tendens. Det skal dog lige indskydes at den positive tendens vi aktuelt kan iagttage, også kan skyldes det forhold at præmieordningen, hvor virksomhederne modtager kr. pr uddannelsesaftale er ændret ved til, at de nu alene modtager kr. pr elev. Og kun for elever der er over 25 år. Det har betydet at en række mestre har skyndt sig at få lavet uddannelsesaftaler, mens den høje takst var der. Vi kan derfor forvente en afmatning i resten af året. Håbet er derfor, at når dette skoleår er gået vil vi stå med et højere tal for overgangen til hovedforløb end de tal, der aktuelt ligger i forløbsstatistikken. 25

26 4. Obligatoriske indsatsområder Ministeriet for Børn og Unge har foretaget ændringer til skolens Handlingsplan for øget gennemførelse og til indsatserne, den 5. december Dette betyder, at alle erhvervsskoler i Danmark skal have de samme fire obligatoriske indsatser i handlingsplanen i Her et uddrag fra handlingsplanen for øget gennemførelse, omkring de obligatoriske indsatser: "På baggrund af FL 2013 skal skolerne afrapportere nogle obligatoriske kvalitetsinitiativer i Handlingsplanen for øget gennemførelse. Rapporten udfærdiget af EVA efter handlingsplanskonferencen i december 2012, anbefaler, at der i forbindelse med de obligatoriske kvalitetsinitiativer arbejdes med åbne og overordnede formuleringer, som giver skolerne plads til i høj grad selv at bidrage til at definere og udforme indholdet i disse." Derfor vil initiativerne i år blive samlet i to obligatoriske indsatsområder: 1. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, herunder styrket differentiering og stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. 2. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Herningsholm Erhvervsskole har valgt at fokusere på de obligatoriske indsatser samt en enkelt særlig indsats i Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Herningsholm Erhvervsskole har i dag: En beskreven mission, vision og En kompetenceudviklingspolitik for skolens medarbejdere og ledere Udfordringen det kommende år ligger i at implementere det pædagogisk didaktiske grundlag i afdelingernes arbejde med at udvikle uddannelser og undervisning. I arbejdet med implementeringen skal der fokuseres på følgende områder, som er i fokus som nye indsatsområder i Ministeriet for Børn og Undervisnings indsats for Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Det drejer sig om: Styrket differentiering, og Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet) Skolens overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag er funderet på en anerkendende tilgang til eleverne med et erhvervsrettet fokus. Gennem arbejdet med de to indsatsområder i Handlingsplanen 2012 Nedbringelse af frafaldet fra 82 til 50 over en 2 årig periode (egenfinansieret), og Udvikling og forankring af anerkendende pædagogik som metode i den daglige undervisning og omgang med eleverne (medfinansieret) 26