SCHILLER INSTITUTTET * * *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk *"

Transkript

1 SCHILLER INSTITUTTET * * * EIR FOKUS: Den græske regering har ret: Gælden er et svindelnummer Af Paul Gallagher 21. feb Kernen i striden over Grækenland og»landets gæld«er, at den nye, græske regering, med enorm opbakning fra offentligheden, har bedt Den europæiske Union om at lukke en kæmpemæssig Wall Street- London banksvindel ned og atter gøre økonomisk vækst mulig i Europa. Hvis dette ikke sker, vil den stadigt værre bankerot af hele det transatlantiske banksystem fortsat skabe desperate konfrontationer med stormagter som Rusland og Kina, med truslen om verdenskrig. Resten af Europa har hidtil nægtet af lukke Wall Street-svindelen ned, og 13. feb. støttede Obamas finansminister Jack Lew denne afvisning, inklusive gennem en truende telefonopringning til den græske finansminister. Europas bankerotte kæmpebankers og regeringers afvisning af at nedskrive ubetalelig gæld er den fundamentale årsag til, at hele EU s økonomier har befundet sig i et dødvande i syv år. Siden finanskrakket i 2008 har disse banker haft giftig gæld fra ejendomsmarkedet til $2 bia. stående på deres bøger, bundtede i derivatkontrakter for titals billiarder ude af stand til, og uvillige til, at låne til de europæiske økonomier igennem år efter år af økonomisk recession og depression. Ethvert forslag om en reorganisering for at behandle disse døde gældspapirer efter Glass/Steagall-principper er blevet afvist, og Euro pas bankerotte banker ligger som ikke-døde monstre i vejen for produktiv kredit, investeringer og økonomisk genrejsning. Nu har kampen om, hvorvidt Grækenland kan vedtage en strategi for økonomisk genrejsning, afsløret den kendsgerning, at store mængder af statsgæld, der er akkumuleret af regeringer, der reddede deres storbanker gennem bailout (redningspakker), ligeledes er ubetalelig og må nedskrives. Svindelagtig, ubetalelig gæld For Grækenlands vedkommende blev en stor del af denne gæld læsset ud over landet gennem enorme bankbailouts i 2010 og 2012, til et totalbeløb af 245 mia. Det fik landets gæld til at skyde i vejret i forhold til dets BNP, fra 126 % ved slutningen af 2009 og til 175 % ved slutningen af Effekten på andre landes statsgæld var ligeledes dramatisk: Irland, f.eks., steg fra 25 % af BNP før landet gennemførte bailout af Londons banker, Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.); Michelle Rasmussen; Anne Stjernstrøm * KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. t.v., 1903 Frederiksberg C, tlf.: * Eget tryk * Støt Schiller Instituttets arbejde: Medlemskab: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. Intro: 100 kr. * Giro: , Homebanking:

2 2 der havde hovedkvarter på irsk territorium i 2009, og til 125 % efter. Gælden, der er læsset på Grækenland i de seneste 12 år (siden landet gik med i euroen), er i betydelig grad illegitim med hensyn til årsagen til gælden og dens forhold til landets realøkonomi. Gælden kan ikke betales over det næste halve århundrede, og den kan ikke betales gennem fortsatte nedskæringer i beskæftigelsen, pensioner, lønninger, sundhedsydelser og udsalg af nationale indtægter og national infrastruktur. Og siden de enorme bank-bailouts eksisterer»græsk gæld«kun på basis af Wall Streets fremgangsmåde over for ubetalelig gæld, der kendes som»forlæng og lad som om«. Renterne og tilbagebetalingsbetingelserne er blevet så dramatisk ændret af kreditorerne i en indrømmelse ad bagvejen af, at gælden ikke kan betales at gælden, efter gældsmarkedsbetingelser, er stort set værdiløs. Faktisk fremlægger en af de førende spekulanter i græsk gæld, Paul Kazarian 1, regnskabsbeviser over for alle, der vil høre, for, at Grækenlands faktiske, aktuelle gæld ikke er 320 mia., men blot 32 mia.! Og alligevel kræver Den europæiske Centralbank og EU-kommissionen, at Grækenland erlægger en tilbagebetaling af gælden på 20 mia. i år, et beløb, der svarer til 11 % af Grækenlands totale nationalprodukt. Hvordan? Det, som, i stedet for at lukke denne paneuropæiske banksvindel ned, Obama, kansler Merkel og andre kræver af Grækenland, er, at det skaber et»primært budgetoverskud«på 4,5 % af dets nationalprodukt, eller ca. 7 mia., der udelukkende skal gå til betaling af»græsk gæld«. Hvad ville det modsvare i USA? Det ville betyde, at USA skulle skabe et statsligt skatteoverskud på $700 mia. om året, udelukkende til afbetaling af gæld. Man vil ikke komme til at høre Obama eller Jack Lew frivilligt forsøge dette; det er umuligt. Alle de øvrige europæiske lande tilsammen, med undtagelse af Grækenland, har en negativ, primær budgetbalance. Gældsselvmord Da Europa reddede sine største, bankerotte banker gennem bailouts, gav det regningen videre til Grækenland og andre overforgældede lande, til betaling gennem massearbejdsløshed og dødbringende nedskæringsprogrammer. Svindlen med den»græske gæld«er den samme, som TARP-redningspakken [Troubled Asset Relief Program] i USA og Federal Reserves pengetrykning af $4 bia. i nye penge til dækning af Wall Streets gæld. Svindelens politiske gerningsmænd er de samme, enorme banker, og Den europæiske Centralbank, der arbejder sammen med Federal Reserve. I USA tog de store banker millioner af subprimeejendomslån, der ikke kunne tilbagebetales, og som var blevet solgt af deres realkreditafdelinger, og lavede dem 1 greek-debt-is-vastly-overstated-an-investor-tells-theworld.html?_r=0 om til giftige værdipapirer og derivat-hasardspil, der oppumpede finanssystemet og hele økonomien i Regeringen gav dem bankredningspakker, mens vore levestandarder styrtdykkede. I Europa blev disse giftige ejendoms-værdipapirer og derivater købt i meget store mængder fra de amerikanske banker. Samtidig skabte europæerne for millioner af deres egne subprime lån, der ikke kunne tilbagebetales lån til ikke alene husejere og kommercielle ejendomsbesiddere, men også til regeringer uden midler til at tilbagebetale denne gæld, som regeringerne i Grækenland, Irland, Portugal og Ungarn. Store Wall Street-banker var involveret, især Goldman Sachs, der skabte»trylle«- derivater i 2001: Udsted et banklån til Grækenland, få det til mere at ligne en»valutaswap«end en gæld men forvandl den så til en langt større gæld ti år senere. Hele denne europæiske subprime-gæld eksploderede i ansigtet på de store banker i 2009, et år efter, at den amerikanske subprime-gæld gjorde det. Så super-gældssatte alle de europæiske regeringer sig, for at skabe og garantere en»europæisk TARP«, med initialerne EFSF, på 750 mia. ($1 billiard). De brugte omkring 485 mia. ($600 mia.) på redningspakker til den del, der var ubetalelig»subprime statsgæld«. Henved 245 mia. ($290 mia.) gik til bailout af den»græske gæld«. Den enorme bankredningspakke passerede igennem den græske, irske og andre regeringer, der så omgående gav pengene videre til de banker, der havde været deres»subprime-långivere«. Illegitim gæld Svindelnummeret med den»græske gæld«er en klassiker. For det første, subprime-lånene. Da Grækenland kom med i Eurozonen i 2002, ved hjælp af Goldman Sachs»trylle-derivater«, begyndte landet at anvende euroen, en valuta, der er stærkt overvurderet i relation til landets økonomi, og som i virkeligheden gjorde græske produkter langt dyrere end produkterne fra de lande, som Grækenland handlede med. Det resulterede omgående i et underskud på den græske handelsbalance og lå gennemsnitligt på 30 mia. om året fra 2002 til 2008, hvor det nåede op på 43 mia. Meget af dette underskud var over for USA og Tyskland, især mht. amerikansk og tysk militærudstyr. En særlig overflødig handel fandt sted i 2006 og drejede sig om seks tyske ubåde til en værdi af 12 mia., og af hvilke kun én nogensinde er blevet leveret! Af hele dette underskud fra på rundt regnet 200 mia. stod køb af militært udstyr alene for mia. iflg. anslåede data fra Stockholm International Peace Research Institute, SIPRI. Sådanne handelsunderskud frembringer statsgæld; den finansieres primært gennem statslån. Fra , hvor Grækenlands totale handelsunderskud nåede op på 200 mia., voksede landets nominelle gæld fra 160 mia. til 260 mia., og Den græske Centralbanks gæld til Den europæiske Centralbank nåede op på 50 mia. Grækenland har betalt omkring 60 mia. i renter til internationale kreditorer, siden landet kom med i Eurozo-

3 3 nen (selv om rentesatsen nu er drastisk nedsat under politikken med at»forlænge«gælden og»lade som om«grækenland en dag kan tilbagebetale den). For det andet, så kom det globale finanskrak, der kulminerede i slutningen af 2008, og som påtvang den græske regering, såvel som alle andre regeringer, store omkostninger; alle de transatlantiske regeringer fik store budgetunderskud. For Grækenlands vedkommende tog statsgælden endnu et spring fra 260 mia. i 2008 til 330 mia. i For det tredje kom de store redningspakker i 2010 og 2012 en del af massive bailouts, over hele Europa, af dårlig gæld til de store banker, centreret på Wall Street og i City of London. I 2009 var den græske gæld 260 mia. Landet»fik«to enorme redningspakker i 2010 og 2012 til i alt omkring 245 mia. ($295 mia.) tilsammen, hovedsageligt fra EFSF, men også fra Den internationale Valutafond og Den europæiske Centralbank. Mindre end 10 % af disse 245 mia. blev i Grækenland og blev brugt af den græske regering; mere end 90 % gik direkte og omgående til Deutschebank, HSBC, JPMorgan Chase og deres haj-kolleger, med små beløb, der i form af småkrummer tilfaldt de hedgefonde, der svømmede langs deres side. Den tidligere græske økonomiminister, Louka Katseli, har leveret dokumentation, der viser, at den græske regering rent faktisk kun brugte eller investerede 3 % af disse 245 mia. i Grækenland. For det fjerde, så kom»redningspakken«. Som en del af redningspakken i 2012, måtte store, græske banker og kun græske banker afskrive en stor bid af deres»græske gæld«(statsgæld), mens de Wall Street- og London-centrerede banker fik deres giftige gælds-»aktiver«100 % garanteret af dette europæiske bailoutsvindelnummer. Flere græske banker døde gradvist hen som følge heraf, og den græske regering måtte nu genkapitalisere dem, med først 19 mia. og dernæst 17 mia. i Regeringen måtte låne disse 35 mia., der blev lagt til det svindelnummer, der kaldes den»græske gæld«. Således øgede en bail-in aktion mod de græske banker, angiveligt for at reducere den udestående græske statsgæld, faktisk statsgælden. Dernæst, mellem 2010 og frem til i dag, fik Grækenland, Irland, Portugal osv. ordre på at betale regningen for denne nye, paneuropæiske gæld til bankredningspakker. De gennemtvang en hårdhændet national nedskæringspolitik, indtil deres befolkning emigrerede, dødsraten steg og fødselsraten faldt, og tykke røgskyer fra afbrænding af træ steg op fra moderne byer, hvis indbyggere ikke længere havde råd til moderne opvarmning (se omstående artikel). Efter fem år med denne afstraffelse ligger Grækenlands arbejdsløshedsrate på 25 % tæt på 60 % for ungdommens vedkommende og landets BNP er skrumpet med forfærdelige 20 %. Og landets gæld fra 2009 på 260 mia. er vokset til 320 mia. efter at 245 mia. blev sendt videre til bankerne! Nu, ganske vist, efter hele dette svindelnummer, så skyldes to tredjedele af den»græske gæld«til EFSF, IMF og Den europæiske Centralbank. Europas og Wall Streets store, private banker er fuldstændig»sluppet ud af det«dvs., de blev reddet af bailout, og det er regningen for denne bailout, som Grækenland nu hænger på. Men skulle Grækenland blive tvunget til at gå i betalingsstandsning over denne regning, så vil det være alle landene i Eurozonen, der»skylder«den; de har alle garanteret for bailout-lånene fra EFSF og IMF, og deres centralbanker har garanteret for lånene fra Den europæiske Centralbank. Wall Street og Londonbankerne har dem i håndjern, med mindre de sætter denne gæld og disse banker under konkursbehandling. Stands svindelen; Nedskriv gælden Det er grunden til, at den nye, græske regering, med overvældende støtte fra dens befolkning, har krævet, at Europa lukker denne globale banksvindel ned. At kræve, at Grækenland, ved hjælp af nedskæringsreformer, i 2015 skal forsøge at erlægge betalingen på 20 mia., er en overtrædelse af naturlig lov; det vil være årsag til endnu flere unødvendige dødsfald og yderligere affolke landet. Den ubetalelige gæld må afskrives. Der må investeres i en genoplivning af den økonomiske produktivitet gennem at bygge ny, økonomisk infrastruktur. Sæt storbankerne under et Glass/Steagall-reorganiseringsprogram og opdel dem. I den græske finansminister Yanis Veroufakis brev den 18. feb. til de»europæiske institutioner«, foreslog han at stoppe med at»forlænge og prætendere«:»der må ske en genoplivning af investeringer, i både Grækenland og hele Europa. Vi ønsker at genoplive infrastrukturprojekter med offentlige og private investorer og støtte fra euroen Den græske regering vil skabe en udviklingsbank, der vil inkorporere statslige aktiver, fremme værdien af deres egenkapital ved at reformere retten over ejendom, og bruge dem som sikkerhedsstillelse, i et samarbejde med europæiske investeringsinstitutioner, som Europæiske Investeringsbanker, til at skaffe finansiering til den græske privatsektor.«når man afskriver gæld, er det bedst at udskifte dem med langfristede obligationer, der investeres i ny infrastruktur og er bundet til specifikke former for økonomisk vækst, der kan tilbagebetale gælden. Den græske regering har gjort det klart, at den ved, Kina vil være en partner i denne udvikling, og at Kina har til hensigt at investere i den økonomiske infrastruktur i Grækenland, Balkan og Øst- og Centraleuropa. Den græske udenrigsminister sagde til kinesiske regeringsfolk, at Grækenland var parat til at blive»kinas port til Europa«. Denne proces, hvor bankerot gæld skal væk, udføres bedst ved at skabe det, som EIR s grundlægger, Lyndon LaRouche, kalder en»stødpude af kredit til realøkonomien«en kreditinstitution bygget på Alexander Hamiltons principper. En sådan ny investeringsbank i Grækenland

4 4 vil, som Veroufakis sagde, have forbindelse til Den europæiske Investeringsbank og til Kina og nationerne, der er allieret med BRIKS. I en erklæring fra 18. feb., der krævede fuld international støtte til den græske regerings standpunkt, sagde LaRouche 2,»Den græske regering må gives fuld international støtte til sin holdning, at gælden er ubetalelig og må nedsættes.«larouche sagde det endnu mere ligefremt: Gælden er illegal, den er ubetalelig, og den er frugten af en London-styret, kriminel virksomhed, der må lukkes fuldstændigt ned, hvis verden skal overleve de kommende måneder uden, at der udbryder generel krig i centrum af Europa»Dette spørgsmål må placeres højt og tydeligt på samtlige dørtrin i USA. Hvis vi vil undgå Tredje Verdenskrig, så er det, hvad vi må gøre.«eurogruppen og Grækenland underskriver våbenhvileaftale AF Dean Andromidas 22. feb. Den forsigtige aftale, der blev hamret ud af eurogruppens finansministre og den græske regering, er ikke meget mere end en våbenhvile, der køber Athen tid, mens den tillader Eurozonen at sparke dåsen hen ad gaden. Den græske regering fik ikke de eneste instrumenter, der rent faktisk kan løse denne krise: en europæisk konference, der afgør ikke alene den græske gæld, men alle EU-landenes gæld, inklusive Irland, Portugal og Cypern; og en New Deal for Europa, der ville finansiere en økonomisk genrejsning. En sådan konference måtte gennemføre en reform i stil med Glass/Steagall af det håbløst bankerotte, transatlantiske finanssystem. Eurogruppen holdt disse løsninger fuldstændig væk fra dagsordenen. Athen vandt kravet om, at Memorandummets betingelser om nedskæringspolitik, som er udarbejdet af Trojkaen, bestående af Den europæiske Centralbank, EUkommissionen og Den internationale Valutafond, vil blive erstattet af et nyt, der udarbejdes af den græske regering, og som adresserer den humanitære katastrofe, som Trojkaen har skabt. Denne nye plan skal godkendes af EU, før aftalen er bindende. Eurogruppen afviste den græske regerings anmodning om at bruge de resterende 11 mia. i Hellenic Financial Stability Fund, fonden til bank-bailouts, til at rydde ud i de græske bankers uerholdelige lån. Dette blev afvist med en erklæring, der gentog, at midlerne kun kan bruges til genkapitalisering og opløsning [af bankerne]. Sidstnævnte refererer til bank-bail-in af indskyderne (dvs., konfiskering af kunders bankindeståender), hvor udbyttet af en sådan»opløsning«rent faktisk vil gå til de kreditorer, som ECB har udpeget. 2 Grækenland skylder intet til Storbritanniens kriminelle banksyndikat, Hvis aftalen har nogen betydning, så er det, at enten må Europa og USA, inden for de næste fire måneder, sætte det nuværende system under konkursbehandling, eller også vil de stå over for et sammenbrud, der kunne finde sted stort set, hvornår det skal være. For grækerne betyder aftalen, at den giver dem tid til enten at overbevise de andre europæere om det retfærdige i deres sag, eller også forberede sig på at gennemføre Plan B: At gå med i BRIKS for et nyt paradigme for udvikling. FN finder, at nedskæringspolitik overtræder rettigheder 21. feb De rædselsvækkende omkostninger efter indførelsen af nedskæringspolitik i Grækenland i overensstemmelse med Trojkaens memorandum er emnet for en 25 siders rapport, der blev udgivet i marts 2014, fra Cephas Lumina, en uafhængig ekspert fra FN s Råd for Menneskerettigheder. Rapporten gennemgår mange af»udenlandsgældens og andre relaterede, internationale statslige gældsforpligtelsers virkninger på evnen til fuldt ud at nyde alle menneskerettigheder, især de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.«luminas konklusioner var baseret på bevismateriale, der blev indsamlet under en rejse til Grækenland april, hvor han interviewede regeringsfolk, medlemmer af oppositionen og private grupper. Hans»referenceramme for analyse«erklæres som de følgende:»nedskæringspolitik og anden økonomisk reguleringspolitik rejser vigtige, bekymrende spørgsmål mht. beskyttelsen af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, fordi disse ofte er uforenelige med staters forpligtelse til at tage skridt til, at der gøres fremskridt mht. deres virkeliggørelse og undgå bevidste forholdsregler, der vil være tilbageskridt mht. deres overholdelse, i særdeleshed sådanne skridt, der er uforenelige med kerneforpligtelserne over for den enkelte rettighed og statens pligt til at anvende alle til rådighed stående ressourcer i indsatsen for at prioritere tilfredsstillelsen af disse minimumsforpligtelser.«disse forpligtelser over for menneskerettigheder, erklærer han, gælder ikke kun for regeringer, men også for»ikke-statslige aktører, inklusive internationale finansinstitutioner«. De områder for sådanne forpligtelser, som Lumina undersøgte, og hvor han fandt en chokerende forværring af befolkningens vilkår som følge af regeringens indsats for at gennemføre den økonomiske reguleringspolitik og betingelserne i memorandaet, omfattede: beskæftigelse, socialhjælp/bistand, sundhed, uddannelse, husly og social udelukkelse. En opsummering af undersøgelsen Beskæftigelse: Undersøgelsen finder, at»en af reguleringsprogrammets dybeste konsekvenser har været den eksponentielle stigning i arbejdsløsheden«. Programmet bemyndigede en nedskæring af jobs i den offentlige sektor på , 22 % af jobs i det offentlige, i Her-

5 5 til kommer, at lønninger er sat ned og skatterne sat op, hvilket resulterede i massearbejdsløshed og vilkår, der overtræder den græske forfatnings udtrykkelige forpligtelse til»at forsvare retten til arbejde og at skabe betingelser for beskæftigelse for alle borgere«. Socialhjælp/bistand: Sociale beskyttelsesprogrammer, fra arbejdsløshedsforsikring til pensioner, er blevet skåret ned. Eksperten var enig med den Europæiske Komite for Social Rettigheder i, at den kumulative virkning af nedsættelse af pensioner»udgjorde en overtrædelse af retten til socialhjælp, der er indskrevet i artikel 12(3) i det Europæiske Sociale Charter«. Sundhed: Nedskæringer i udgifterne, jobnedskæringer i den offentlige sundhedssektor, nedlukning / sammenlægning af hospitaler, reduktion af antal sengepladser og et stigende antal mennesker, der mister deres sundhedsforsikring, har skåret adgangen til kvalitetssundhedspleje ned og resulteret i en genopståen af sygdomme, som man troede for længst var udryddet.»generelt er sundhedsbudgettet blevet beskåret med omkring 40 %.«Uddannelse: Budgettet er blevet beskåret med 30 %. Husly: Der har været en stigning i hjemløshed siden 2009 på omkring 25 %. Den eneste, betydelige institution, der tilbød boligtilskud, er blevet nedlagt. Fattigdom: Før det økonomiske nedskæringsprogram havde Grækenland allerede den højeste fattigdomsrate i Eurozonen. Den er steget voldsomt.»eksperter konkluderer, at 63,3 % af befolkningen, der lå under den fastsatte fattigdomsgrænse i 2010 og 2011, befandt sig der udelukkende som en konsekvens af nedskæringspolitikken hvilket vil sige, at det direkte kan tilskrives de gennemførte skatteændringer og nedskæringer i lønninger og socialhjælp.«lumina konkluderede:»programmet for økonomiske reguleringer og især de umådeligt strenge nedskæringstiltag, der er gennemført siden maj 2010, har fordret betydelige økonomiske og sociale omkostninger af den græske befolkning. Programmet har skubbet økonomien ud i recession, bragt levestandarden for flertallet af befolkningen i fare og generelt undermineret nydelsen af menneskerettigheder i Grækenland. En stor del af bailout-lånene er gået til at betale de banker, der ansvarsløst lånte Grækenland penge og forøgede landets gæld. Beklageligvis er statens rolle som yder af offentlige tjenesteydelser blevet underordnet det stadig mere vanskelige mål med at genoprette et bæredygtigt, offentligt budget.«denne artikel forekommer første gang i EIR, 27. feb Artiklen har ikke tidligere været udgivet på dansk.

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Instituttets Venner går til valg på i København og Aarhus. VI HAR LØSNINGEN PÅ DEN ØKONOMISKE KRISE NYT KREDITSYSTEM

Instituttets Venner går til valg på i København og Aarhus. VI HAR LØSNINGEN PÅ DEN ØKONOMISKE KRISE NYT KREDITSYSTEM SCHILLER INSTITUTTET VALGAVIS NR. 16, EFTERÅR 2013 GLASS-STEAGALL IKKE EU-FASCISME Vi skal have ændret den økonomiske politik, inden vi får en global gentagelse af den fascisme Europa gennemlevede i 30

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER?

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Nyhedsorientering december 2011 Det britiske Imperium anno 1886 IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Dette er en redigeret version af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

til gengæld for en forpligtelse til at udføre en automatisk månedlig ordre

til gengæld for en forpligtelse til at udføre en automatisk månedlig ordre GLOBALE itworks VILKÅR : kundeloyalitet Opdateret i April 2013 1. Loyal Kundens ordre vil blive underskrevet af dig som kunde først, og det virker! Global 5325 State Road 64 E Bradenton, FL 34208 USA (herefter

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JULI 2015 Juni præget af stor volatilitet på de finansielle markeder Aktiemarkederne blev i juni hårdt ramt af frygten for stigende renter og usikkerheden

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen 11. august 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Bruttoinvesteringerne

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1, revideret og udvidet 03.07.15 og 06.07.15 OFRES GRÆKENLAND PÅ IDEOLOGIENS ALTER?

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere