PÅ VEJ MOD EN NY OPLYSNING? Videnssamfundets fremtid. Af Dorthe Jørgensen. Resumé. Individualisme og modulisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ MOD EN NY OPLYSNING? Videnssamfundets fremtid. Af Dorthe Jørgensen. Resumé. Individualisme og modulisering"

Transkript

1 PÅ VEJ MOD EN NY OPLYSNING? Videnssamfundets fremtid Af Dorthe Jørgensen Resumé Folkeskole-, gymnasie- og universitetsreformerne anno viser, hvordan der ifølge politikerne kan genereres mere viden. Samtidig fortæller de også, hvad det er for viden, der skal være mere af i fremtidens samfund. Med disse reformer vil man styrke fagligheden, og man vil forbedre børns og unges personlige kompetencer. Reformerne er et væsentligt led i politikernes forsøg på at ruste Danmark til konkurrencen i fremtidens internationale videnssamfund. Samtidig fortæller de imidlertid også, at viden ikke blot er kommet i centrum på vejen fra industri- til videnssamfund; begrebet om viden har også forandret sig. I dag dækker vidensbegrebet kun over faktuel viden om noget specifikt og afgrænset, og det er tæt forbundet med kompetencebegrebet. Tidligere favnede vidensbegrebet derimod også den mere omfattende form for indsigt, der kaldes visdom. Denne forskel hænger sammen med, at viden tidligere havde værdi i sig selv, hvorimod viden i dag er middel til noget andet: Den er videnssamfundets væsentligste kilde til mere vækst. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan befolkningen forholder sig til denne udvikling. Harmonerer befolkningens ønsker med politikernes planer, og hvilke konsekvenser vil en uoverensstemmelse kunne have? Dette spørgsmål har betydning for, hvordan videnssamfundet anno 2020 vil se ud. Individualisme og modulisering De studerendes kundskabsniveau ved ankomsten til universitetet har været støt faldende igennem længere tid. Det er f.eks. velkendt, at de færreste unge er i stand til at sætte et komma korrekt, og det bliver ofte forklaret med henvisning til, at de er blevet præsenteret for flere kommateringssystemer og derfor er forvirrede. De studerende har imidlertid også problemer med andre retskrivningsmæssige forhold, herunder alle andre grammatiske tegn fra semikolon til punktum. For at tilegne sig indholdet af en eksamensopgave er man 1

2 derfor ofte nødt til først at læse korrektur på den. Det hjælper ikke noget at bede de studerende om at udvise mere omhu, for de har tilsyneladende ikke meget kendskab til dansk grammatik og kan derfor ikke korrigere sig selv. Vil man løse problemet, må man derimod påtage sig en dansklærers arbejde, selvom man som universitetsansat burde bruge tiden på at føre de studerende ind i tænkningens verden. Man må korrigere deres tekster, returnere disse med besked om, at der er en logik i rettelserne, og bede dem om at finde og følge den i deres fremtidige arbejde. Ellers kan man godt glemme alt om at lære dem at tænke, eftersom netop sproget definerer grænsen for, hvad der kan tænkes. 1 Det er imidlertid ingen nyhed, at det står skidt til med børns og unges danskkundskaber. Igennem de senere år har en række undersøgelser f.eks. vist, at danske børn og unge læser dårligere end børn og unge i en række andre lande som f.eks. Finland, Sverige og Island. 2 Disse undersøgelser har vækket stor opmærksomhed og har derfor også været genstand for politisk bevågenhed. Det seneste resultat af dette er det forlig om en fornyelse af folkeskolen, der i efteråret 2002 blev indgået imellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Forliget betyder, at de hidtidige vejledende mål for folkeskolens fag på bestemte klassetrin fremover skal være bindende mål, og at eleverne får flere timer i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og idræt. Endvidere vil der blive formuleret mål for, hvordan børnehaveklasserne kan gøre børnene læringsparate, der vil blive taget initiativ til at bryde den negative sociale arv, og der vil blive iværksat en kampagne mod mobning. Endelig er forligspartierne også enige om at skabe bedre mulighed for undervisningsdifferentiering og holddannelse, 1 I filosofisk regi er det en udbredt påstand, at sproget er vor verdens grænse. Et menneske kan imidlertid have både følelser, fornemmelser og anelser, hvis betydning det ikke kan artikulere sprogligt, og som det derfor heller ikke kan sætte på begreb, men som det alligevel har adgang til, nemlig netop via følelsen, fornemmelsen og anelsen. Man kan imidlertid ikke tænke, hvad man ikke kan give sprogligt udtryk for, eftersom tænkningen er begrebsligt formidlet og dermed sprogafhængig. Det er derfor en alvorlig trussel mod tænkningen, at nutidens studerende ofte ikke mestrer det danske sprog. 2 Jf. f.eks. OECD s PISA-undersøgelse i år 2000, hvis resultater kan læses på Mindst 18 % af de danske 15-årige vil opleve, at deres læsefærdigheder ikke slår til i deres fremtidige uddannelse og arbejde, konkluderer Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitet, jf. 2

3 hvilket bl.a. betyder, at lærerne får udvidet mulighed for at dele eleverne på tværs af klasser. 3 Selvom der kan formuleres gode argumenter imod at holde børn på skolebænken i mere end x antal timer, kan man som universitetsansat vanskeligt omfatte den nævnte timeøgning med voldsom modstand. For det er ikke kun danskkundskaber, de studerende mangler ved ankomsten til universitetet. Naturvidenskaberne har også længe klaget over, at den naturfaglige ballast er for ringe, og humaniora har i lang tid været utilfreds med historiekundskabsniveauet. Tilsvarende må den planlagte intensivering af undervisningen i idræt møde velvilje, eftersom livsstilssygdomme forventes at blive en af de store plager i fremtidens videnssamfund. Spørgsmålet er imidlertid, om problemerne er løst med det aktuelle forlig. For hvor meget betyder én ekstra times idræt om ugen i 6. klasse, når børn i øvrigt serviceres i en grad, så de opfatter bevægelse som et urimeligt krav? Hvad er der opnået med én ekstra time om ugen i dansk og matematik fra 1. til 3. klasse, hvis børnene ikke kan koncentrere sig pga. manglende opmærksomhed i deres første leveår? Og hvordan skal børnehaveklasserne udvikle læringsparathed hos børn, der ikke ved, hvad det vil sige at lytte, fordi ingen nogensinde har lyttet til dem? 4 Situationen er langt mere alvorlig, end forligspartierne synes at have erkendt, for problemet er egentlig ikke den mangel på viden, som forliget vil råde bod på. Denne mangel er bestemt alvorlig, men det er kun en krusning på overfladen, at de studerende f.eks. ikke ved, hvornår oplysningstiden begyndte, eller hvad der skete i Til gengæld har det helt uoverskuelige konsekvenser, at der i dag findes studerende, som ikke kun mangler historiekundskaber, men også historiebevidsthed. De har ingen fornemmelse for historien som noget, der udstrækker sig i tid og gør, at noget virker fjernt, og at dette fjerne netop er fjernt, fordi det har eksisteret i en anden tid og på betingelser, der er forskellige fra de aktuelle. Sådanne studerende uden historiebevidsthed har en naiv 3 Jf. Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen, Pressemeddelelse den 14. november 2002, 4 Mange voksne synes snarere at tale til end med børn, og børn lærer igennem mimesis. Hvis voksne ikke i praksis viser dem, hvad det vil sige at lytte, ved selv at lytte til børnene, ved børnene ikke, hvordan de skal bære sig ad med at lytte til andre. Konsekvensen er bl.a., at de ikke er læringsparate, som det kaldes i dag: De vil ikke kunne lytte til læreren, men derimod virke ukoncentrerede, urolige og frustrerede i klassen. 3

4 tilgang til overleveringen. De pendler f.eks. imellem antikke og moderne tænkere uden at skænke det en tanke, at disse tænkeres tanker måske ikke er sammenlignelige, eller at en sammenligning kræver omhu, fordi de pågældende tanker er blevet tænkt på vidt forskellige vilkår. En sådan naivitet er ikke kun udtryk for et dalende vidensniveau og kan derfor heller ikke kureres blot ved at styrke fagligheden. Den er derimod tegn på en veritabel forandring i den kollektive bevidsthed, og denne forandring angår ikke kun historien og vort forhold til den. Pointen er med andre ord ikke, at de unge er postmoderne og derfor ikke er i besiddelse af den tro på fremskridtet, som angiveligt kendetegnede de moderne. 5 Fraværet af historiebevidsthed er derimod et element i en voksende mangel på abstraktionsevne, som også kan iagttages i mange andre former. Når den offentlige debat beherskes af myter om dem og os, er det f.eks. udtryk for, at mange mangler den evne til at abstrahere, som er en forudsætning for i tanken at hæve sig op over rigide dualismer. Det samme er tilfældet, når enhver kritik af den politiske dagsorden negativt bliver stemplet som venstreorienteret, eller når ethvert forsøg på at gøre noget til genstand for egentlig tænkning bliver afvist som gammeldags. Den slags primitive rygmarvsreaktioner skyldes ikke kun mangel på viden, men er også tegn på, at selve evnen til at tænke er for nedadgående. Tænkning bliver erstattet med meningsdannelse, og som eksemplerne viser, bringer det demokratiet i fare. Netop ordet demokrati spiller dog stadig en væsentlig rolle i forligsteksten til fornyelse af folkeskolen. I forlængelse af dannelsestraditionen har skolen således fortsat til opgave at give det enkelte barn grundlaget for alsidig personlig udvikling som borger i et demokratisk samfund. 6 I pressemeddelelsen bruger ministeren dette til at understrege den idé, at skolen skal respektere, at forskellige børn lærer i forskellige tempi. Denne sympatiske tanke bliver imidlertid samtidig koblet med ministerens slogan om at 5 Det er en udbredt opfattelse blandt de såkaldt postmoderne, at den moderne historieforståelse var helt igennem fremskridtsoptimistisk. Denne opfattelse er imidlertid forkert, da der kan spores meget modernitetskritik hos moderne tænkere som f.eks. G.W.F. Hegel, Søren Kierkegaard og Karl Marx. 6 Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen, Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om fornyelse af folkeskoleloven, s. 1. 4

5 tilgodese det enkelte barn 7 og brugt som argument for den deling af elever på tværs af klasser, som forligsteksten annoncerer udvidet mulighed for. Dermed tangerer folkeskoleforliget ånden i den universitetslov, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog d. 8. maj 2003, og den aftale om reform af de gymnasiale uddannelser, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik i samme måned. Disse reformer vil nemlig også bringe den enkelte i fokus, og ikke mindst for universitetslovens vedkommende har det ligeledes opsplitning som sin praktiske konsekvens. Det er nemlig et væsentligt element i den igangværende omlægning af universiteterne, at de i fremtiden skal dele fagudbuddene op i mindre moduler for dermed at give de studerende mulighed for at tone deres uddannelser individuelt. Argumentet for denne modulisering støtter sig til en udbredt forestilling om, at nutidens unge er stærkt individualiserede. De formodes at være mere optagede af sig selv og deres egne muligheder i livet, end andre før dem har været. Derfor er universiteterne allerede længe blevet opfordret til at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at de studerende kan surfe imellem fag og discipliner uden at miste merit. Denne mulighed for en individuel toning har dog ikke kun til hensigt at imødekomme de unges behov for hver især at være noget særligt. Den udspringer snarere af et ønske om at få dem til fra begyndelsen af deres studier at orientere sig mod det arbejdsmarked, hvis krav de individuelle toninger forventes at imødekomme. Den igangværende omlægning af universiteterne er nemlig præget af en idé om, at arbejdsmarkedet foretrækker kandidater, der i deres studietid har orienteret sig efter arbejdsmarkedets behov frem for egne erkendelsesinteresser, og som kun ved lidt om meget i stedet for at vide meget om lidt. Den bygger med andre ord på en forventning om, at der i fremtidens videnssamfund ikke vil være behov for kvalificerede kandidater, men derimod kun for mennesker med diverse kompetencer. Til de kompetencer, som universitetet forventes at udvikle hos de studerende, hører ikke mindst fleksibilitet og omstillingsparathed. Det er imidlertid et paradoks, for hvis der er noget, de studerende er i besiddelse af allerede ved ankomsten til universitetet, er det netop den slags såkaldte personlige kompetencer. De studerende er så fleksible og 7 Jf. Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen, Pressemeddelelse den 14. november

6 omstillingsparate, at ingen underviser længere kan forvente at møde de samme deltagere fra lektion til lektion i løbet af et semester. For universitetets undervisere er det derfor en saga blot at kalkulere med progression i løbet af et kursus, og det afspejler et generelt problem for studierne som helhed. Ifølge Bologna-deklarationen fordres der nemlig netop progression i universitetsuddannelser. 8 Der skal med andre ord være væsentlig forskel på de krav, der stilles på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau. Allerede nu er det imidlertid vanskeligt at håndhæve dette, fordi mange studerendes studieforløb er præget af diskontinuitet og uro, og fordi studiestrukturerne allerede i dag spænder ben for faglig fordybelse. 9 Hvis uddannelsernes udbud endvidere bliver brudt op i en mængde moduler, vil Danmark endnu engang svigte de internationale aftaler vedrørende videnssamfundets fremtid. 10 Tværfaglighed og studieforberedelse Af de nævnte tre reformer virker gymnasiereformen umiddelbart som den mest fornuftige. Folkeskolereformen griber ikke fat om nældens rod, og universitetsloven gør ligefrem ondt værre. 11 Aftaleteksten vedrørende reform af de gymnasiale uddannelser rummer derimod formuleringer, som har krav på applaus. Her står f.eks., at Almendannelse og viden kan ikke skilles ad i de gymnasiale uddannelser. Viden skal 8 Bologna-deklarationen kan læses på Kravet om progression i studierne er en implicit følge af den såkaldte 3+2-model, dvs. at uddannelserne skal bestå af en bachelor- og kandidat- eller doktorgrad, hvoraf den førstnævnte er en forudsætning for at kunne påbegynde uddannelse til den sidstnævnte. 9 I løbet af fem år skal de studerende både studere et kernefag og et supplerings- eller sidefag. Samtidig opfordres de til at henlægge en del af deres studietid til udlandet, og de anbefales også at påtage sig meriterende erhvervsarbejde ved siden af studierne, om muligt at gennemføre en praktikperiode og at stifte børnefamilie allerede i løbet af studietiden. Hertil kommer, at de studerende selv er påvirkede af den aktuelle ideologi om, at man skal have et liv, og at et sådant per definition ikke kan bestå i at koncentrere sig om sine studier. Studiet opfattes nemlig som et lønarbejde, og idéen om at have et liv er en udløber af lønarbejderens krav om fritid. For en kritik af denne tilgang til det intellektuelle arbejde se min artikel Den intellektuelles livsform i bogen Universitet til tiden, red. F. Horn og H.K. Nielsen, Klim Med Barcelona-erklæringen forpligtede Danmark sig til i 2010 at anvende mindst tre procent af sit BNP på forskning. Selvom vi er meget langt fra at opfylde dette mål, vil investeringerne i forskning imidlertid formentlig ikke blive øget væsentligt inden for de nærmeste år. Lande som f.eks. Finland og Sverige har derimod allerede nået de tre procent og har planer om yderligere investeringer. Jf. publikationen Forskningsløftet på hvor Barcelona-erklæringen også kan læses. 11 Se min artikel Tankens frihed Universitetet som symbol på demokratiet i bogen Demokrati mellem fortid og fremtid, red. C. Bryld og S.H. Rasmussen, Tiderne Skifter

7 give almendannelse et indhold, og almendannelse skal placere viden i en sammenhæng, som viden om de enkelte fagområder i sig selv ikke giver. 12 I overensstemmelse hermed er aftalen præget af et ønske om mere tværfaglighed i gymnasiet for således at skabe bedre sammenhæng imellem fagene. Samtidig er der også guldkorn at finde blandt de fornyelser af de enkelte fag, som aftalen bebuder. Om faget oldtidskundskab hedder det således, at det forpligtes både på at belyse forhold fra antikken op gennem tiden og på at belyse nutidige problemstillinger gennem antikke tekster. 13 Hvis dette resulterer i en egentlig hermeneutisk aktualisering af oldtidskundskabens potentialer, vil det i bedste fald kunne gøre noget ved både historiebevidstheden og abstraktionsevnen. Tilsvarende er det også særdeles klogt at ville nytænke faget idræt således, at eleverne gennem idrætsfaget får bedre indsigt i og viden om betydningen af motion og kost mv.. 14 Det er imidlertid ikke nyt at interessere sig for manglen på sammenhæng imellem fagene i gymnasiet. Den aktuelle bekymring er ganske vist foranlediget af det såkaldte valggymnasium, der blev indført i 1988, og de problemer, som det har medført. Allerede i 1950 erne og 1960 erne gav gymnasiet imidlertid anledning til debat, og dengang samlede interessen sig omkring idéhistorie forstået som en mulig løsning på problemet. Tanken var, at den idéhistoriske tænkemåde, der af væsen er tværfaglig, ville kunne kitte gymnasiets fag sammen til en enhed. 15 Fordi idéhistorie var det, der skulle skabe sammenhæng, blev det ikke institutionaliseret som et fag blandt andre fag, og det fik derfor ingen selvstændige timer på skemaet. Idéhistorie skulle holdes fast på at være en måde at tænke, som de enkelte lærere selv skulle indarbejde i gymnasiets forskellige fag. Den idéhistoriske tænkemåde skulle være en dimension, der indgik i alt lige fra dansk til matematik, og som så at sige bevirkede, at man kunne tale med hinanden på tværs af faggrænser. Det var til dette formål, at Erik Lund, Mogens Pihl og Johannes Sløk i Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, s Ibid., s Ibid., s For en udredning af, hvad idéhistorie er eller kunne være, se min artikel Hvad er idéhistorie? i bogen Hvor kommer idéhistorien fra?, red. S. Arntzen og O.M. Christensen, HøyskoleForlaget/Norwegian Academic Press

8 udgav den kendte De europæiske ideers historie. 16 Og det var også derfor, at Institut for Idéhistorie ved Aarhus Universitet blev oprettet i 1967: For at der var nogle som f.eks. Sløk, der kunne lære andre, hvordan man tænker idéhistorisk. Idéhistorie blev imidlertid aldrig det fælles sprog i gymnasiet, som man havde håbet på, og det skyldes formentlig netop bl.a., at der ikke blev afsat timer til det. For hvis noget skal kunne fungere, må det have en ramme at udfolde sig indenfor. Samtidig er det også nødvendigt, at der findes kræfter, som er kvalificerede til at virkeliggøre det, som man ønsker realiseret, og dér finder man formentlig endnu en årsag til idéhistories kranke skæbne i gymnasiet: Ingen undervisere havde lært at tale det fælles sprog, og Institut for Idéhistorie svigtede i mange år sin mission. 17 I den nye reform af de gymnasiale uddannelser er der imidlertid gjort plads på skemaet til den studieforberedende dimension, som er en del af reformens konkrete udmøntning af idéen om tværfaglighed, og der er afsat 90 mio. kr. årligt til efteruddannelse af lærere og ledere. 18 Spørgsmålet er imidlertid, hvad det egentlig er, man i denne reform mener med tværfaglighed og studieforberedelse. Vil reformen gøre op med skellet imellem ånds- og naturvidenskaber, eller vil den skabe mere disharmoni imellem humaniora og naturfag? 19 I 1950 erne og 1960 erne var man bevidst om, at man måtte ud over dette skel for at skabe sammenhæng; det var netop baggrunden for den store interesse for idéhistorie. Men har de aktuelle uddannelsesplanlæggere arvet denne erkendelse, eller er den i stedet gået tabt med udviklingen af videnssamfundet? Den forestående reform af gymnasiet vil skabe sammenhæng ved at sætte mere af det ene på programmet, nemlig naturfag. Dermed foretager man imidlertid en 16 Erik Lund, Mogens Pihl og Johannes Sløk, De europæiske ideers historie, Gyldendal Instituttets studieordning var i 1972 genstand for en voldsom revision foretaget i historiematerialismens ånd, hvilket i sidste ende resulterede i, at Sløk i 1977 vendte tilbage til Det Teologiske Fakultet. I 1980 erne fordampede historiematerialismen dog, og idéhistoriske tankegange af forskellig art blev indoptaget på mange humanistiske fag. Det sidstnævnte skyldtes imidlertid ikke en bevidst bestræbelse fra instituttets side på at eksportere den idéhistoriske tænkemåde til resten af samfundet, og det skete på trods af et herostratisk fravær af en artikuleret fagidentitet. 18 Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, s Den aktuelle distinktion imellem humaniora og naturfag er en omskrivning af det skel imellem ånds- og naturvidenskaber, der i skoleverdenen blev institutionaliseret med delingen af den lærde skole i 1871 i henholdsvis en matematisk-naturvidenskabelig og en sproglig-historisk linje. 8

9 disposition, som næppe løser, men derimod snarere forværrer problemet, fordi akilleshælen netop er selve modsætningen imellem ånd og natur. 20 Samme tendens kan også spores i reformens ambition om at revidere gymnasiets begreb om dannelse. I aftaleteksten står der således, at Traditionelt er almendannelsen overvejende humanistisk og samfundsvidenskabelig i sin orientering, og begge tilgange skal fastholdes og uddybes. Det er imidlertid afgørende for fremtidens demokratiske beslutningsprocesser, at borgerne får en øget forståelse for den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling. Derfor skal dette aspekt have en styrket position i dannelsesdimensionen i de gymnasiale uddannelser. 21 Det er naturligvis rigtigt, at et moderne samfunds borgere bør være i besiddelse af naturfaglig viden. Problemet er imidlertid, at man forveksler dannelse med kundskaber, når man mener, at en højnelse af det naturfaglige kundskabsniveau kræver en forandring af dannelsesdimensionen i gymnasiet. Og problemet er endvidere, at man dermed ligefrem smider dannelsen ud med badevandet. Dannelsesidéen kendes ikke mindst fra 1700-tallets tyske filosofi, hvis ideal var det hele menneske. 22 Ordet dannelse sigter således til en læreproces, som giver den enkelte mulighed for at udvikle alle sine individuelle anlæg og kræfter, og ifølge datidens dannelsesfilosofi skulle der være dannelse i den uddannelse, som gymnasier og universiteter udbød. Dannelse forudsætter en tænksom medvirken fra den enkeltes egen side, og uddannelsesinstitutionerne kunne derfor ikke længere nøjes med at formidle kundskaber eller virke opdragende. De skulle også give den enkelte mulighed for selv at virke med i processen som et selvstændigt tænkende individ. Denne selvstændige medvirken finder ifølge dannelsesfilosofien sted ved, at den enkelte lever sig ind i en 20 I 1950 erne og 1960 erne var man klar over, at det var dualismen som sådan, der var ondets rod, men i dag er det kritiske perspektiv på den dualistiske tænkemåde gået tabt. Inden for rammerne af den såkaldt postmoderne diskurs (der vel at mærke er noget andet end de franske filosoffer, som denne diskurs refererer til) er det ganske vist almindeligt at gøre udfald imod dualister som f.eks. René Descartes, men man reproducerer alligevel hele tiden mod eget vidende den dualistiske tænkemåde. F.eks. bliver det nye, det åbne, det forandringsmættede og fluktuerende per definition opfattet som godt, og det modsatte af det nye osv. bliver lige så automatisk betragtet som dårligt. 21 Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, s. 2. Det citerede følger umiddelbart efter den førnævnte udtalelse om, at viden og almendannelse ikke kan skilles ad. 22 Friedrich Schillers bog Menneskets æstetiske opdragelse i en række breve fra kan nævnes som et eksempel på denne tankegang, som Wilhelm von Humboldt implementerede i uddannelsessystemet. 9

10 åndelig verden af forbilledlige sprog og værker. En sådan indlevelse er selve måden, hvorpå den enkelte udvikler sine evner på en alsidig måde, og den forudsætter frihed til at følge sine erkendelsesinteresser uden smålig skelen til studiernes praktiske nytte. Dannelse kan derfor kun finde sted, hvis man bevarer en vis afstand til den praktiske verden og dens nyttetænkning. Den kan ikke sættes i noget andets f.eks. statens eller markedets tjeneste uden at holde op med at være dannende. For at kunne danne må dannelsen have sit mål i sig selv, nemlig i den alsidige og harmoniske udfoldelse af den enkeltes evner. Denne idé om dannelse er humanistisk defineret, og det er der en god grund til. Årsagen er, at sprogværker, som er skabt uden andet formål end at være, giver den enkelte skærpet mulighed for at træne sig i det for mennesket særegne, nemlig fri tænkning. Det er med andre ord ikke bare for at tilegne sig en mængde humanistisk viden (som man så kan supplere med naturfaglig viden), at man ifølge den klassiske dannelsesfilosofi skal leve sig ind i en række sprog og værker. Tværtimod handler dannelse netop ikke kun om viden, men også om visdom; det drejer sig ikke bare om at hobe kundskaber op, men også om at få perspektiv på dem. 23 Måden åndeligt at løfte sig op over den faktuelle viden og modsætninger som f.eks. den imellem ånd og natur består i at udvikle alle sine anlæg og evner. Ved således at blive et helt menneske, virkeliggør man sig selv som et fornuftsvæsen i stedet for at være styret af sin forstand eller sine følelser. Det er med andre ord fornuften i mennesket, der skal dannes frem, og en sådan dannelse giver sprogværker skabt til ingen nytte bedre mulighed for end f.eks. tekniske manualer. Da sprogværkerne ikke tjener noget bestemt formål, byder de sig nemlig i særlig grad til for fri fortolkning, og det er netop i den, at menneskets væsentligste fornuftsevne kommer til udfoldelse. Tekniske manualer leder derimod fra begyndelsen tanken i bestemte baner og appellerer derfor kun til forstanden Vedr. distinktionen imellem viden og visdom se min bog Viden og visdom Spørgsmålet om de intellektuelle, DET lille FORLAG Det betyder ikke, at fantasien ikke kan nære sig ved alt. Jeg husker f.eks. stadig, hvordan jeg som stor pige brugte statistikkerne i min fars gamle landbrugsårbøger til i fantasien at skabe mig et billede af verden af i går. Pointen er imidlertid, at jeg selv gjorde et sprogværk skabt uden andet formål end at være ud af disse årbøger, og at jeg havde mulighed for dette, fordi omverdenen ikke forventede, at jeg læste dem og brugte min viden til noget bestemt. 10

11 Det er således en stor misforståelse, når man tror, at man kan fikse dannelsesdimensionen i gymnasiet naturfagligt op uden at ofre dannelsen. Man kan selvfølgelig kræve, at gymnasielever stifter bedre bekendtskab med naturfag, end de hidtil har gjort, og det er muligvis ligefrem nødvendigt. Men gør man det, har det i givet fald intet med dannelse at gøre; det handler derimod alene om kundskabsniveau. Den nævnte misforståelse er symptomatisk og gør det endvidere let som i det følgende at erstatte dannelse med kompetenceudvikling: Som et integreret led i opbygning af studiekompetencen skal uddannelsen have et ajourført dannelsesperspektiv med vægt på en integreret faglig og personlig kompetenceudvikling og på udvikling af personlig og social identitet. 25 Netop denne kompetenceudvikling er tilsyneladende selve kernen i gymnasiereformens idé om studieforberedelse. For her er intentionen eksplicit, at eleverne skal gøres mere studieegnede ved at udvikle deres fortrolighed med forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor krav til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden og samarbejdsmiljøer har stor betydning. Hensigten er at stimulere elevernes virkelyst og opfindsomhed samt at udvikle de faglige og personlige kompetencer gennem undervisnings- og arbejdsformer, der udfordrer elevernes innovative evner. 26 Gymnasiereformen vil med andre ord indføre en pædagogik, der igennem brug af projektarbejde, virtuelle arbejdsformer og forskellige eksamensformer samt etablering af lektiecaféer appellerer til elevernes virkelyst og opfindsomhed. Problemet er imidlertid, at det ikke er det, de studerende mangler ved ankomsten til universitetet. Foruden den føromtalte abstraktionsevne, der er en forudsætning for at tænke i stedet for bare at (re)producere meninger, mangler de derimod selvdisciplin, koncentrationsevne og en forståelse af, hvad det egentlig vil sige at arbejde. Disse problemer løses ikke ved som foreslået at gøre gymnasiet mere hyggeligt og socialt. Det er ganske vist væsentligt at føle sig som en del af et fællesskab, og denne nydelse kan ligefrem være en del af forudsætningen for at kunne yde. Men gymnasiereformens idé om, hvordan man bliver 25 Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, s Ibid., s

12 klædt på til universitetet, tyder på, at det ikke kun er de unge, der har et problem. For sit eget vedkommende har den ældre generation åbenbart vanskeligt ved at stille krav til de unge og udstyrer dem derfor med en offerrolle. Man vil nurse eleverne, men fortæller dem dermed også, at det er synd for dem, at de skal bestille noget, og at de derfor skal have kompensation i form af særlig omsorg. Kompetencernes opportunisme Selvom der i aftaleteksterne til reformerne af folkeskolen, gymnasiet og universitetet bliver talt om alsidig personlig udvikling, tværfaglighed og fri forskning, er disse reformer udtryk for en teknokratisk tankegang. De er ikke skabt på baggrund af en vision for fremtidens videnssamfund, men er derimod et produkt af den nødvendighedens politik, ifølge hvilken man pragmatisk må indrette sig efter de krav, som udviklingen angiveligt stiller. 27 Det er således, fordi det fremtidige arbejdsmarked forventes at forlange mængder af let omsættelig viden, at uddannelserne skal fokusere på netop den. Det er, fordi erhvervslivet formodes at kræve mere naturfag, at folkeskolen og gymnasiet skal prioritere fysik og kemi højere end hidtil. Det er takket være en forestilling om, at der i fremtiden ikke vil være brug for tænksomme forskere, at universiteterne i stedet skal udklække iværksættere. Ligesom det skyldes en formodning om, at arbejdsmarkedet kræver fleksibilitet og omstillingsparathed, at alle skal være helt igennem mobile. Reformerne udspringer med andre ord ikke af en begrundet viden om, at samfundet i fremtiden vil være bedre stillet uden mere omfattende indsigt. De er derimod et produkt af en tankegang, som ikke rækker længere end til at bekræfte flosklerne om det såkaldt postmoderne samfund. Den teknokratiske pragmatisme, som reformerne er udtryk for, behersker ikke kun politikerne og deres embedsmænd. De fleste mennesker er mere eller mindre præget 27 Det har igennem mange år været standard inden for den førnævnte postmoderne diskurs at betragte historiefilosofien som passé. De mange referencer, man i dag hører til udviklingen, og hvad den angiveligt kræver, afslører imidlertid en historiefilosofisk tankegang, som ikke er mindre deterministisk end den kritiserede fremskridtstro. Til gengæld er den mere visionsløs, for så vidt som den er blottet for enhver idé om personlig autonomi og heraf følgende mulighed for at sige nej til udviklingen. 12

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere