PÅ VEJ MOD EN NY OPLYSNING? Videnssamfundets fremtid. Af Dorthe Jørgensen. Resumé. Individualisme og modulisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ VEJ MOD EN NY OPLYSNING? Videnssamfundets fremtid. Af Dorthe Jørgensen. Resumé. Individualisme og modulisering"

Transkript

1 PÅ VEJ MOD EN NY OPLYSNING? Videnssamfundets fremtid Af Dorthe Jørgensen Resumé Folkeskole-, gymnasie- og universitetsreformerne anno viser, hvordan der ifølge politikerne kan genereres mere viden. Samtidig fortæller de også, hvad det er for viden, der skal være mere af i fremtidens samfund. Med disse reformer vil man styrke fagligheden, og man vil forbedre børns og unges personlige kompetencer. Reformerne er et væsentligt led i politikernes forsøg på at ruste Danmark til konkurrencen i fremtidens internationale videnssamfund. Samtidig fortæller de imidlertid også, at viden ikke blot er kommet i centrum på vejen fra industri- til videnssamfund; begrebet om viden har også forandret sig. I dag dækker vidensbegrebet kun over faktuel viden om noget specifikt og afgrænset, og det er tæt forbundet med kompetencebegrebet. Tidligere favnede vidensbegrebet derimod også den mere omfattende form for indsigt, der kaldes visdom. Denne forskel hænger sammen med, at viden tidligere havde værdi i sig selv, hvorimod viden i dag er middel til noget andet: Den er videnssamfundets væsentligste kilde til mere vækst. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan befolkningen forholder sig til denne udvikling. Harmonerer befolkningens ønsker med politikernes planer, og hvilke konsekvenser vil en uoverensstemmelse kunne have? Dette spørgsmål har betydning for, hvordan videnssamfundet anno 2020 vil se ud. Individualisme og modulisering De studerendes kundskabsniveau ved ankomsten til universitetet har været støt faldende igennem længere tid. Det er f.eks. velkendt, at de færreste unge er i stand til at sætte et komma korrekt, og det bliver ofte forklaret med henvisning til, at de er blevet præsenteret for flere kommateringssystemer og derfor er forvirrede. De studerende har imidlertid også problemer med andre retskrivningsmæssige forhold, herunder alle andre grammatiske tegn fra semikolon til punktum. For at tilegne sig indholdet af en eksamensopgave er man 1

2 derfor ofte nødt til først at læse korrektur på den. Det hjælper ikke noget at bede de studerende om at udvise mere omhu, for de har tilsyneladende ikke meget kendskab til dansk grammatik og kan derfor ikke korrigere sig selv. Vil man løse problemet, må man derimod påtage sig en dansklærers arbejde, selvom man som universitetsansat burde bruge tiden på at føre de studerende ind i tænkningens verden. Man må korrigere deres tekster, returnere disse med besked om, at der er en logik i rettelserne, og bede dem om at finde og følge den i deres fremtidige arbejde. Ellers kan man godt glemme alt om at lære dem at tænke, eftersom netop sproget definerer grænsen for, hvad der kan tænkes. 1 Det er imidlertid ingen nyhed, at det står skidt til med børns og unges danskkundskaber. Igennem de senere år har en række undersøgelser f.eks. vist, at danske børn og unge læser dårligere end børn og unge i en række andre lande som f.eks. Finland, Sverige og Island. 2 Disse undersøgelser har vækket stor opmærksomhed og har derfor også været genstand for politisk bevågenhed. Det seneste resultat af dette er det forlig om en fornyelse af folkeskolen, der i efteråret 2002 blev indgået imellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Forliget betyder, at de hidtidige vejledende mål for folkeskolens fag på bestemte klassetrin fremover skal være bindende mål, og at eleverne får flere timer i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og idræt. Endvidere vil der blive formuleret mål for, hvordan børnehaveklasserne kan gøre børnene læringsparate, der vil blive taget initiativ til at bryde den negative sociale arv, og der vil blive iværksat en kampagne mod mobning. Endelig er forligspartierne også enige om at skabe bedre mulighed for undervisningsdifferentiering og holddannelse, 1 I filosofisk regi er det en udbredt påstand, at sproget er vor verdens grænse. Et menneske kan imidlertid have både følelser, fornemmelser og anelser, hvis betydning det ikke kan artikulere sprogligt, og som det derfor heller ikke kan sætte på begreb, men som det alligevel har adgang til, nemlig netop via følelsen, fornemmelsen og anelsen. Man kan imidlertid ikke tænke, hvad man ikke kan give sprogligt udtryk for, eftersom tænkningen er begrebsligt formidlet og dermed sprogafhængig. Det er derfor en alvorlig trussel mod tænkningen, at nutidens studerende ofte ikke mestrer det danske sprog. 2 Jf. f.eks. OECD s PISA-undersøgelse i år 2000, hvis resultater kan læses på Mindst 18 % af de danske 15-årige vil opleve, at deres læsefærdigheder ikke slår til i deres fremtidige uddannelse og arbejde, konkluderer Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitet, jf. 2

3 hvilket bl.a. betyder, at lærerne får udvidet mulighed for at dele eleverne på tværs af klasser. 3 Selvom der kan formuleres gode argumenter imod at holde børn på skolebænken i mere end x antal timer, kan man som universitetsansat vanskeligt omfatte den nævnte timeøgning med voldsom modstand. For det er ikke kun danskkundskaber, de studerende mangler ved ankomsten til universitetet. Naturvidenskaberne har også længe klaget over, at den naturfaglige ballast er for ringe, og humaniora har i lang tid været utilfreds med historiekundskabsniveauet. Tilsvarende må den planlagte intensivering af undervisningen i idræt møde velvilje, eftersom livsstilssygdomme forventes at blive en af de store plager i fremtidens videnssamfund. Spørgsmålet er imidlertid, om problemerne er løst med det aktuelle forlig. For hvor meget betyder én ekstra times idræt om ugen i 6. klasse, når børn i øvrigt serviceres i en grad, så de opfatter bevægelse som et urimeligt krav? Hvad er der opnået med én ekstra time om ugen i dansk og matematik fra 1. til 3. klasse, hvis børnene ikke kan koncentrere sig pga. manglende opmærksomhed i deres første leveår? Og hvordan skal børnehaveklasserne udvikle læringsparathed hos børn, der ikke ved, hvad det vil sige at lytte, fordi ingen nogensinde har lyttet til dem? 4 Situationen er langt mere alvorlig, end forligspartierne synes at have erkendt, for problemet er egentlig ikke den mangel på viden, som forliget vil råde bod på. Denne mangel er bestemt alvorlig, men det er kun en krusning på overfladen, at de studerende f.eks. ikke ved, hvornår oplysningstiden begyndte, eller hvad der skete i Til gengæld har det helt uoverskuelige konsekvenser, at der i dag findes studerende, som ikke kun mangler historiekundskaber, men også historiebevidsthed. De har ingen fornemmelse for historien som noget, der udstrækker sig i tid og gør, at noget virker fjernt, og at dette fjerne netop er fjernt, fordi det har eksisteret i en anden tid og på betingelser, der er forskellige fra de aktuelle. Sådanne studerende uden historiebevidsthed har en naiv 3 Jf. Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen, Pressemeddelelse den 14. november 2002, 4 Mange voksne synes snarere at tale til end med børn, og børn lærer igennem mimesis. Hvis voksne ikke i praksis viser dem, hvad det vil sige at lytte, ved selv at lytte til børnene, ved børnene ikke, hvordan de skal bære sig ad med at lytte til andre. Konsekvensen er bl.a., at de ikke er læringsparate, som det kaldes i dag: De vil ikke kunne lytte til læreren, men derimod virke ukoncentrerede, urolige og frustrerede i klassen. 3

4 tilgang til overleveringen. De pendler f.eks. imellem antikke og moderne tænkere uden at skænke det en tanke, at disse tænkeres tanker måske ikke er sammenlignelige, eller at en sammenligning kræver omhu, fordi de pågældende tanker er blevet tænkt på vidt forskellige vilkår. En sådan naivitet er ikke kun udtryk for et dalende vidensniveau og kan derfor heller ikke kureres blot ved at styrke fagligheden. Den er derimod tegn på en veritabel forandring i den kollektive bevidsthed, og denne forandring angår ikke kun historien og vort forhold til den. Pointen er med andre ord ikke, at de unge er postmoderne og derfor ikke er i besiddelse af den tro på fremskridtet, som angiveligt kendetegnede de moderne. 5 Fraværet af historiebevidsthed er derimod et element i en voksende mangel på abstraktionsevne, som også kan iagttages i mange andre former. Når den offentlige debat beherskes af myter om dem og os, er det f.eks. udtryk for, at mange mangler den evne til at abstrahere, som er en forudsætning for i tanken at hæve sig op over rigide dualismer. Det samme er tilfældet, når enhver kritik af den politiske dagsorden negativt bliver stemplet som venstreorienteret, eller når ethvert forsøg på at gøre noget til genstand for egentlig tænkning bliver afvist som gammeldags. Den slags primitive rygmarvsreaktioner skyldes ikke kun mangel på viden, men er også tegn på, at selve evnen til at tænke er for nedadgående. Tænkning bliver erstattet med meningsdannelse, og som eksemplerne viser, bringer det demokratiet i fare. Netop ordet demokrati spiller dog stadig en væsentlig rolle i forligsteksten til fornyelse af folkeskolen. I forlængelse af dannelsestraditionen har skolen således fortsat til opgave at give det enkelte barn grundlaget for alsidig personlig udvikling som borger i et demokratisk samfund. 6 I pressemeddelelsen bruger ministeren dette til at understrege den idé, at skolen skal respektere, at forskellige børn lærer i forskellige tempi. Denne sympatiske tanke bliver imidlertid samtidig koblet med ministerens slogan om at 5 Det er en udbredt opfattelse blandt de såkaldt postmoderne, at den moderne historieforståelse var helt igennem fremskridtsoptimistisk. Denne opfattelse er imidlertid forkert, da der kan spores meget modernitetskritik hos moderne tænkere som f.eks. G.W.F. Hegel, Søren Kierkegaard og Karl Marx. 6 Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen, Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om fornyelse af folkeskoleloven, s. 1. 4

5 tilgodese det enkelte barn 7 og brugt som argument for den deling af elever på tværs af klasser, som forligsteksten annoncerer udvidet mulighed for. Dermed tangerer folkeskoleforliget ånden i den universitetslov, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog d. 8. maj 2003, og den aftale om reform af de gymnasiale uddannelser, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik i samme måned. Disse reformer vil nemlig også bringe den enkelte i fokus, og ikke mindst for universitetslovens vedkommende har det ligeledes opsplitning som sin praktiske konsekvens. Det er nemlig et væsentligt element i den igangværende omlægning af universiteterne, at de i fremtiden skal dele fagudbuddene op i mindre moduler for dermed at give de studerende mulighed for at tone deres uddannelser individuelt. Argumentet for denne modulisering støtter sig til en udbredt forestilling om, at nutidens unge er stærkt individualiserede. De formodes at være mere optagede af sig selv og deres egne muligheder i livet, end andre før dem har været. Derfor er universiteterne allerede længe blevet opfordret til at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at de studerende kan surfe imellem fag og discipliner uden at miste merit. Denne mulighed for en individuel toning har dog ikke kun til hensigt at imødekomme de unges behov for hver især at være noget særligt. Den udspringer snarere af et ønske om at få dem til fra begyndelsen af deres studier at orientere sig mod det arbejdsmarked, hvis krav de individuelle toninger forventes at imødekomme. Den igangværende omlægning af universiteterne er nemlig præget af en idé om, at arbejdsmarkedet foretrækker kandidater, der i deres studietid har orienteret sig efter arbejdsmarkedets behov frem for egne erkendelsesinteresser, og som kun ved lidt om meget i stedet for at vide meget om lidt. Den bygger med andre ord på en forventning om, at der i fremtidens videnssamfund ikke vil være behov for kvalificerede kandidater, men derimod kun for mennesker med diverse kompetencer. Til de kompetencer, som universitetet forventes at udvikle hos de studerende, hører ikke mindst fleksibilitet og omstillingsparathed. Det er imidlertid et paradoks, for hvis der er noget, de studerende er i besiddelse af allerede ved ankomsten til universitetet, er det netop den slags såkaldte personlige kompetencer. De studerende er så fleksible og 7 Jf. Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen, Pressemeddelelse den 14. november

6 omstillingsparate, at ingen underviser længere kan forvente at møde de samme deltagere fra lektion til lektion i løbet af et semester. For universitetets undervisere er det derfor en saga blot at kalkulere med progression i løbet af et kursus, og det afspejler et generelt problem for studierne som helhed. Ifølge Bologna-deklarationen fordres der nemlig netop progression i universitetsuddannelser. 8 Der skal med andre ord være væsentlig forskel på de krav, der stilles på henholdsvis bachelor- og kandidatniveau. Allerede nu er det imidlertid vanskeligt at håndhæve dette, fordi mange studerendes studieforløb er præget af diskontinuitet og uro, og fordi studiestrukturerne allerede i dag spænder ben for faglig fordybelse. 9 Hvis uddannelsernes udbud endvidere bliver brudt op i en mængde moduler, vil Danmark endnu engang svigte de internationale aftaler vedrørende videnssamfundets fremtid. 10 Tværfaglighed og studieforberedelse Af de nævnte tre reformer virker gymnasiereformen umiddelbart som den mest fornuftige. Folkeskolereformen griber ikke fat om nældens rod, og universitetsloven gør ligefrem ondt værre. 11 Aftaleteksten vedrørende reform af de gymnasiale uddannelser rummer derimod formuleringer, som har krav på applaus. Her står f.eks., at Almendannelse og viden kan ikke skilles ad i de gymnasiale uddannelser. Viden skal 8 Bologna-deklarationen kan læses på Kravet om progression i studierne er en implicit følge af den såkaldte 3+2-model, dvs. at uddannelserne skal bestå af en bachelor- og kandidat- eller doktorgrad, hvoraf den førstnævnte er en forudsætning for at kunne påbegynde uddannelse til den sidstnævnte. 9 I løbet af fem år skal de studerende både studere et kernefag og et supplerings- eller sidefag. Samtidig opfordres de til at henlægge en del af deres studietid til udlandet, og de anbefales også at påtage sig meriterende erhvervsarbejde ved siden af studierne, om muligt at gennemføre en praktikperiode og at stifte børnefamilie allerede i løbet af studietiden. Hertil kommer, at de studerende selv er påvirkede af den aktuelle ideologi om, at man skal have et liv, og at et sådant per definition ikke kan bestå i at koncentrere sig om sine studier. Studiet opfattes nemlig som et lønarbejde, og idéen om at have et liv er en udløber af lønarbejderens krav om fritid. For en kritik af denne tilgang til det intellektuelle arbejde se min artikel Den intellektuelles livsform i bogen Universitet til tiden, red. F. Horn og H.K. Nielsen, Klim Med Barcelona-erklæringen forpligtede Danmark sig til i 2010 at anvende mindst tre procent af sit BNP på forskning. Selvom vi er meget langt fra at opfylde dette mål, vil investeringerne i forskning imidlertid formentlig ikke blive øget væsentligt inden for de nærmeste år. Lande som f.eks. Finland og Sverige har derimod allerede nået de tre procent og har planer om yderligere investeringer. Jf. publikationen Forskningsløftet på hvor Barcelona-erklæringen også kan læses. 11 Se min artikel Tankens frihed Universitetet som symbol på demokratiet i bogen Demokrati mellem fortid og fremtid, red. C. Bryld og S.H. Rasmussen, Tiderne Skifter

7 give almendannelse et indhold, og almendannelse skal placere viden i en sammenhæng, som viden om de enkelte fagområder i sig selv ikke giver. 12 I overensstemmelse hermed er aftalen præget af et ønske om mere tværfaglighed i gymnasiet for således at skabe bedre sammenhæng imellem fagene. Samtidig er der også guldkorn at finde blandt de fornyelser af de enkelte fag, som aftalen bebuder. Om faget oldtidskundskab hedder det således, at det forpligtes både på at belyse forhold fra antikken op gennem tiden og på at belyse nutidige problemstillinger gennem antikke tekster. 13 Hvis dette resulterer i en egentlig hermeneutisk aktualisering af oldtidskundskabens potentialer, vil det i bedste fald kunne gøre noget ved både historiebevidstheden og abstraktionsevnen. Tilsvarende er det også særdeles klogt at ville nytænke faget idræt således, at eleverne gennem idrætsfaget får bedre indsigt i og viden om betydningen af motion og kost mv.. 14 Det er imidlertid ikke nyt at interessere sig for manglen på sammenhæng imellem fagene i gymnasiet. Den aktuelle bekymring er ganske vist foranlediget af det såkaldte valggymnasium, der blev indført i 1988, og de problemer, som det har medført. Allerede i 1950 erne og 1960 erne gav gymnasiet imidlertid anledning til debat, og dengang samlede interessen sig omkring idéhistorie forstået som en mulig løsning på problemet. Tanken var, at den idéhistoriske tænkemåde, der af væsen er tværfaglig, ville kunne kitte gymnasiets fag sammen til en enhed. 15 Fordi idéhistorie var det, der skulle skabe sammenhæng, blev det ikke institutionaliseret som et fag blandt andre fag, og det fik derfor ingen selvstændige timer på skemaet. Idéhistorie skulle holdes fast på at være en måde at tænke, som de enkelte lærere selv skulle indarbejde i gymnasiets forskellige fag. Den idéhistoriske tænkemåde skulle være en dimension, der indgik i alt lige fra dansk til matematik, og som så at sige bevirkede, at man kunne tale med hinanden på tværs af faggrænser. Det var til dette formål, at Erik Lund, Mogens Pihl og Johannes Sløk i Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, s Ibid., s Ibid., s For en udredning af, hvad idéhistorie er eller kunne være, se min artikel Hvad er idéhistorie? i bogen Hvor kommer idéhistorien fra?, red. S. Arntzen og O.M. Christensen, HøyskoleForlaget/Norwegian Academic Press

8 udgav den kendte De europæiske ideers historie. 16 Og det var også derfor, at Institut for Idéhistorie ved Aarhus Universitet blev oprettet i 1967: For at der var nogle som f.eks. Sløk, der kunne lære andre, hvordan man tænker idéhistorisk. Idéhistorie blev imidlertid aldrig det fælles sprog i gymnasiet, som man havde håbet på, og det skyldes formentlig netop bl.a., at der ikke blev afsat timer til det. For hvis noget skal kunne fungere, må det have en ramme at udfolde sig indenfor. Samtidig er det også nødvendigt, at der findes kræfter, som er kvalificerede til at virkeliggøre det, som man ønsker realiseret, og dér finder man formentlig endnu en årsag til idéhistories kranke skæbne i gymnasiet: Ingen undervisere havde lært at tale det fælles sprog, og Institut for Idéhistorie svigtede i mange år sin mission. 17 I den nye reform af de gymnasiale uddannelser er der imidlertid gjort plads på skemaet til den studieforberedende dimension, som er en del af reformens konkrete udmøntning af idéen om tværfaglighed, og der er afsat 90 mio. kr. årligt til efteruddannelse af lærere og ledere. 18 Spørgsmålet er imidlertid, hvad det egentlig er, man i denne reform mener med tværfaglighed og studieforberedelse. Vil reformen gøre op med skellet imellem ånds- og naturvidenskaber, eller vil den skabe mere disharmoni imellem humaniora og naturfag? 19 I 1950 erne og 1960 erne var man bevidst om, at man måtte ud over dette skel for at skabe sammenhæng; det var netop baggrunden for den store interesse for idéhistorie. Men har de aktuelle uddannelsesplanlæggere arvet denne erkendelse, eller er den i stedet gået tabt med udviklingen af videnssamfundet? Den forestående reform af gymnasiet vil skabe sammenhæng ved at sætte mere af det ene på programmet, nemlig naturfag. Dermed foretager man imidlertid en 16 Erik Lund, Mogens Pihl og Johannes Sløk, De europæiske ideers historie, Gyldendal Instituttets studieordning var i 1972 genstand for en voldsom revision foretaget i historiematerialismens ånd, hvilket i sidste ende resulterede i, at Sløk i 1977 vendte tilbage til Det Teologiske Fakultet. I 1980 erne fordampede historiematerialismen dog, og idéhistoriske tankegange af forskellig art blev indoptaget på mange humanistiske fag. Det sidstnævnte skyldtes imidlertid ikke en bevidst bestræbelse fra instituttets side på at eksportere den idéhistoriske tænkemåde til resten af samfundet, og det skete på trods af et herostratisk fravær af en artikuleret fagidentitet. 18 Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, s Den aktuelle distinktion imellem humaniora og naturfag er en omskrivning af det skel imellem ånds- og naturvidenskaber, der i skoleverdenen blev institutionaliseret med delingen af den lærde skole i 1871 i henholdsvis en matematisk-naturvidenskabelig og en sproglig-historisk linje. 8

9 disposition, som næppe løser, men derimod snarere forværrer problemet, fordi akilleshælen netop er selve modsætningen imellem ånd og natur. 20 Samme tendens kan også spores i reformens ambition om at revidere gymnasiets begreb om dannelse. I aftaleteksten står der således, at Traditionelt er almendannelsen overvejende humanistisk og samfundsvidenskabelig i sin orientering, og begge tilgange skal fastholdes og uddybes. Det er imidlertid afgørende for fremtidens demokratiske beslutningsprocesser, at borgerne får en øget forståelse for den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling. Derfor skal dette aspekt have en styrket position i dannelsesdimensionen i de gymnasiale uddannelser. 21 Det er naturligvis rigtigt, at et moderne samfunds borgere bør være i besiddelse af naturfaglig viden. Problemet er imidlertid, at man forveksler dannelse med kundskaber, når man mener, at en højnelse af det naturfaglige kundskabsniveau kræver en forandring af dannelsesdimensionen i gymnasiet. Og problemet er endvidere, at man dermed ligefrem smider dannelsen ud med badevandet. Dannelsesidéen kendes ikke mindst fra 1700-tallets tyske filosofi, hvis ideal var det hele menneske. 22 Ordet dannelse sigter således til en læreproces, som giver den enkelte mulighed for at udvikle alle sine individuelle anlæg og kræfter, og ifølge datidens dannelsesfilosofi skulle der være dannelse i den uddannelse, som gymnasier og universiteter udbød. Dannelse forudsætter en tænksom medvirken fra den enkeltes egen side, og uddannelsesinstitutionerne kunne derfor ikke længere nøjes med at formidle kundskaber eller virke opdragende. De skulle også give den enkelte mulighed for selv at virke med i processen som et selvstændigt tænkende individ. Denne selvstændige medvirken finder ifølge dannelsesfilosofien sted ved, at den enkelte lever sig ind i en 20 I 1950 erne og 1960 erne var man klar over, at det var dualismen som sådan, der var ondets rod, men i dag er det kritiske perspektiv på den dualistiske tænkemåde gået tabt. Inden for rammerne af den såkaldt postmoderne diskurs (der vel at mærke er noget andet end de franske filosoffer, som denne diskurs refererer til) er det ganske vist almindeligt at gøre udfald imod dualister som f.eks. René Descartes, men man reproducerer alligevel hele tiden mod eget vidende den dualistiske tænkemåde. F.eks. bliver det nye, det åbne, det forandringsmættede og fluktuerende per definition opfattet som godt, og det modsatte af det nye osv. bliver lige så automatisk betragtet som dårligt. 21 Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, s. 2. Det citerede følger umiddelbart efter den førnævnte udtalelse om, at viden og almendannelse ikke kan skilles ad. 22 Friedrich Schillers bog Menneskets æstetiske opdragelse i en række breve fra kan nævnes som et eksempel på denne tankegang, som Wilhelm von Humboldt implementerede i uddannelsessystemet. 9

10 åndelig verden af forbilledlige sprog og værker. En sådan indlevelse er selve måden, hvorpå den enkelte udvikler sine evner på en alsidig måde, og den forudsætter frihed til at følge sine erkendelsesinteresser uden smålig skelen til studiernes praktiske nytte. Dannelse kan derfor kun finde sted, hvis man bevarer en vis afstand til den praktiske verden og dens nyttetænkning. Den kan ikke sættes i noget andets f.eks. statens eller markedets tjeneste uden at holde op med at være dannende. For at kunne danne må dannelsen have sit mål i sig selv, nemlig i den alsidige og harmoniske udfoldelse af den enkeltes evner. Denne idé om dannelse er humanistisk defineret, og det er der en god grund til. Årsagen er, at sprogværker, som er skabt uden andet formål end at være, giver den enkelte skærpet mulighed for at træne sig i det for mennesket særegne, nemlig fri tænkning. Det er med andre ord ikke bare for at tilegne sig en mængde humanistisk viden (som man så kan supplere med naturfaglig viden), at man ifølge den klassiske dannelsesfilosofi skal leve sig ind i en række sprog og værker. Tværtimod handler dannelse netop ikke kun om viden, men også om visdom; det drejer sig ikke bare om at hobe kundskaber op, men også om at få perspektiv på dem. 23 Måden åndeligt at løfte sig op over den faktuelle viden og modsætninger som f.eks. den imellem ånd og natur består i at udvikle alle sine anlæg og evner. Ved således at blive et helt menneske, virkeliggør man sig selv som et fornuftsvæsen i stedet for at være styret af sin forstand eller sine følelser. Det er med andre ord fornuften i mennesket, der skal dannes frem, og en sådan dannelse giver sprogværker skabt til ingen nytte bedre mulighed for end f.eks. tekniske manualer. Da sprogværkerne ikke tjener noget bestemt formål, byder de sig nemlig i særlig grad til for fri fortolkning, og det er netop i den, at menneskets væsentligste fornuftsevne kommer til udfoldelse. Tekniske manualer leder derimod fra begyndelsen tanken i bestemte baner og appellerer derfor kun til forstanden Vedr. distinktionen imellem viden og visdom se min bog Viden og visdom Spørgsmålet om de intellektuelle, DET lille FORLAG Det betyder ikke, at fantasien ikke kan nære sig ved alt. Jeg husker f.eks. stadig, hvordan jeg som stor pige brugte statistikkerne i min fars gamle landbrugsårbøger til i fantasien at skabe mig et billede af verden af i går. Pointen er imidlertid, at jeg selv gjorde et sprogværk skabt uden andet formål end at være ud af disse årbøger, og at jeg havde mulighed for dette, fordi omverdenen ikke forventede, at jeg læste dem og brugte min viden til noget bestemt. 10

11 Det er således en stor misforståelse, når man tror, at man kan fikse dannelsesdimensionen i gymnasiet naturfagligt op uden at ofre dannelsen. Man kan selvfølgelig kræve, at gymnasielever stifter bedre bekendtskab med naturfag, end de hidtil har gjort, og det er muligvis ligefrem nødvendigt. Men gør man det, har det i givet fald intet med dannelse at gøre; det handler derimod alene om kundskabsniveau. Den nævnte misforståelse er symptomatisk og gør det endvidere let som i det følgende at erstatte dannelse med kompetenceudvikling: Som et integreret led i opbygning af studiekompetencen skal uddannelsen have et ajourført dannelsesperspektiv med vægt på en integreret faglig og personlig kompetenceudvikling og på udvikling af personlig og social identitet. 25 Netop denne kompetenceudvikling er tilsyneladende selve kernen i gymnasiereformens idé om studieforberedelse. For her er intentionen eksplicit, at eleverne skal gøres mere studieegnede ved at udvikle deres fortrolighed med forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor krav til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden og samarbejdsmiljøer har stor betydning. Hensigten er at stimulere elevernes virkelyst og opfindsomhed samt at udvikle de faglige og personlige kompetencer gennem undervisnings- og arbejdsformer, der udfordrer elevernes innovative evner. 26 Gymnasiereformen vil med andre ord indføre en pædagogik, der igennem brug af projektarbejde, virtuelle arbejdsformer og forskellige eksamensformer samt etablering af lektiecaféer appellerer til elevernes virkelyst og opfindsomhed. Problemet er imidlertid, at det ikke er det, de studerende mangler ved ankomsten til universitetet. Foruden den føromtalte abstraktionsevne, der er en forudsætning for at tænke i stedet for bare at (re)producere meninger, mangler de derimod selvdisciplin, koncentrationsevne og en forståelse af, hvad det egentlig vil sige at arbejde. Disse problemer løses ikke ved som foreslået at gøre gymnasiet mere hyggeligt og socialt. Det er ganske vist væsentligt at føle sig som en del af et fællesskab, og denne nydelse kan ligefrem være en del af forudsætningen for at kunne yde. Men gymnasiereformens idé om, hvordan man bliver 25 Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser, s Ibid., s

12 klædt på til universitetet, tyder på, at det ikke kun er de unge, der har et problem. For sit eget vedkommende har den ældre generation åbenbart vanskeligt ved at stille krav til de unge og udstyrer dem derfor med en offerrolle. Man vil nurse eleverne, men fortæller dem dermed også, at det er synd for dem, at de skal bestille noget, og at de derfor skal have kompensation i form af særlig omsorg. Kompetencernes opportunisme Selvom der i aftaleteksterne til reformerne af folkeskolen, gymnasiet og universitetet bliver talt om alsidig personlig udvikling, tværfaglighed og fri forskning, er disse reformer udtryk for en teknokratisk tankegang. De er ikke skabt på baggrund af en vision for fremtidens videnssamfund, men er derimod et produkt af den nødvendighedens politik, ifølge hvilken man pragmatisk må indrette sig efter de krav, som udviklingen angiveligt stiller. 27 Det er således, fordi det fremtidige arbejdsmarked forventes at forlange mængder af let omsættelig viden, at uddannelserne skal fokusere på netop den. Det er, fordi erhvervslivet formodes at kræve mere naturfag, at folkeskolen og gymnasiet skal prioritere fysik og kemi højere end hidtil. Det er takket være en forestilling om, at der i fremtiden ikke vil være brug for tænksomme forskere, at universiteterne i stedet skal udklække iværksættere. Ligesom det skyldes en formodning om, at arbejdsmarkedet kræver fleksibilitet og omstillingsparathed, at alle skal være helt igennem mobile. Reformerne udspringer med andre ord ikke af en begrundet viden om, at samfundet i fremtiden vil være bedre stillet uden mere omfattende indsigt. De er derimod et produkt af en tankegang, som ikke rækker længere end til at bekræfte flosklerne om det såkaldt postmoderne samfund. Den teknokratiske pragmatisme, som reformerne er udtryk for, behersker ikke kun politikerne og deres embedsmænd. De fleste mennesker er mere eller mindre præget 27 Det har igennem mange år været standard inden for den førnævnte postmoderne diskurs at betragte historiefilosofien som passé. De mange referencer, man i dag hører til udviklingen, og hvad den angiveligt kræver, afslører imidlertid en historiefilosofisk tankegang, som ikke er mindre deterministisk end den kritiserede fremskridtstro. Til gengæld er den mere visionsløs, for så vidt som den er blottet for enhver idé om personlig autonomi og heraf følgende mulighed for at sige nej til udviklingen. 12

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 149 Offentligt 1 Talepapir ved foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 5-4-2016 Forslag til revision af faget Almen Studieforberedelse i

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere