Fra saltkar og spisekammer til frostboks og køleskab - ny husholdningsteknologi indføres i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra saltkar og spisekammer til frostboks og køleskab - ny husholdningsteknologi indføres i Danmark"

Transkript

1 Fra saltkar og spisekammer til frostboks og køleskab - ny husholdningsteknologi indføres i Danmark Af Jytte Thorndahl I efteråret 2001 gennemførte museumsinspektør Bodil Olesen fra Kvindemuseet og museuminspektør Jytte Thorndahl fra Elmuseet i fællesskab en indsamling af erindringsmateriale fra 38 kvinder mellem 60 og 90 år i Århus, Gjern kommune og Skjern i forbindelse med et forskningsprojekt omkring Indførelsen af elektriske apparater i danske husholdninger efter Projektet blev støttet økonomisk af Statens Museumsnævn, og indebar også arkivstudier på Lokalhistoriske arkiver og Erhvervsarkivet i Århus. Artiklen er en analyse af, hvordan frysning i løbet af en ganske kort periode blev indført i mere end 80% af landbohusholdningerne i Danmark. Den forklarer bl.a., at indførelsen af den nye fryseteknologi hang nøje sammen med nogle kulturelle forhold som prægede livet på landet i Danmark. Samtidig er den et bidrag til en ny forståelse af teknologiske ændringer, hvor kulturelle værdier og livsmåder inddrages i forklaringen. Elektricitet i danske husholdninger før 1945 betyder elektrisk lys Ved slutningen af 2. Verdenskrig kunne Danmark betragtes som et underudviklet land hvad angår elforbruget. Målt i forbrug af kwh pr. indbygger lå Danmarks blandt de nationer, der havde det laveste elforbrug, kun Irland, Grækenland, Portugal og Tyrkiet lå lavere. I Norge brugte indbyggerne 10 gange mere, og i USA var elforbruget 3 gange så højt som i Danmark. Men i løbet af 1950 erne og 1960 erne gik det pludselig stærkt. Hvis man ser på danske husstande omkring 1940, havde næste alle husstande i byerne adgang til elektricitet, nemlig 98%. Men på landet var 75% tilsluttet et elværk, og i Thisted amt havde blot 57% af indbyggerne elektricitet. Mindre end 2% af alle danske husstandene havde, hvad vi i dag vil kalde et elektrisk køkken med elkomfur, køleskab, fryser, mikser m.m. At have elektricitet betød for langt størsteparten af danske familier, at man havde elektrisk lys, 28% havde et elektrisk strygejern, hvis de ellers brugte det, og lidt flere, nemlig 37%, havde radio, og enkelte havde måske en støvsuger. Endnu i 1945 blev mange landsbyer og byer forsynet med jævnstrøm, som gav en begrænsning for antallet og typen af elektriske maskiner, det var muligt at tage i brug. Gennem 1920 erne og 1930 erne havde elselskaber, fabrikanter, detailhandel og adskillige Husmoderforeninger forsøgt at argumentere for brugen af de nye elektriske hjælpemidler i den daglige husførelse. Nogle elselskaber havde indført en særlig pris for el til kogebrug, adskillige udstillinger og demonstrationer var blevet afholdt for at lære familierne om den nye teknologi. Husholdningslærerinder blev uddannet med henblik på at kunne lære kvinderne om den nye teknologi, der var både mere renlig og rationel. Reklamer af forskellig art forsøgte at overbevise husmødrene om, at der fandtes nye, nemmere, mere hygiejniske og rationelle måder at lave mad og gøre rent på, hvis man brugte elektriske apparater. Mange kvinder har uden tvivl også ønsket at få del i de nye apparater, der stod som symboler på en ny og mere moderne livsførelse. At få elektrisk lys ude på landet var endnu i denne periode forbundet med en vis stolthed og det kastede glans på hele familien. Jamen, sikken storhed, at få elektrisk lys, hørte vi flere gange fra de ældre kvinder, vi interviewede i Vestjylland. Vi hørte også om kvinder, der havde fået et elektrisk strygejern, men som ikke brugte det, fordi det at bruge strøm betød en udgift, og brændekomfuret alligevel var varmt, når man bagte og kogte, og træet til komfuret trods alt var gratis, for det kunne saves eller indsamles lige i nærheden af gården. Det var et job børnene kunne klare, og det kostede ikke noget. Der har altid været elektricitet mens jeg kan huske. Jeg tror det kom i 1923 fra Gudenaacentralen, det var vist EGO selskabet hed. Vi havde elektricitet til lys, men også til tærskeværk, kværn og hakkelsemaskine. Alting var til elektricitet. Min mor fik også et strygejern til at stryge babytøj, men det slugte så meget strøm, så hun skyndte sig at stryge, og lægge det hele sammen bagefter. Men i den tid jeg kan huske, har vi altid haft sådan en pande til jern, der blev sat på komfuret, EELMUSEET ÅRSSKRIFT

2 så man kunne få strygejernet varmt. Så hun stillede det elektriske væk I 1948 nedsatte Boligministeriet et Udvalg vedrørende kollektive Anlæg for at hjælpe husmødrene i deres daglige arbejde. Kommissoriet var: De gifte kvinders stigende deltagelse i erhvervslivet har i de senere år gjort spørgsmålet om lettelsen af husmoderens arbejdsbyrde meget påtrængende. Særligt brændende er problemet for det stadig store antal udearbejdende husmødre, der har dobbelt arbejdsbyrde dels at skulle udfylde en plads i erhvervslivet, dels at skulle passe hjem og børn.. Udvalgets undersøgelse bør i første række rette sig mod spørgsmålet om behovet og mulighederne for en kvartervis udbygning af kollektiv service i såvel eksisterende bebyggelse som i nye bykvarterer.. (Fællesanlæg til lettelse af hjemmets arbejde. Betænkning nr. 57, 1954 s. 5) Fællesanlæg var bl.a. fjernvarme, vaskekældre, vaskerier, børnehaver, bedre indkøbsfaciliteter, kantiner, fælles hushjælp m.m., men en generel forbedring af boligindretning med henblik på madlavning, bade- og vaskeforhold og opbevaring af madvarer blev også behandlet i betænkningen. Men inden betænkningen udkom i 1954 havde en del af den danske befolkningen selv taget affære: På landet havde man indført fryseteknikken og fælles frysehuse som et nyt middel til opbevaring af kød, frugt og grøntsager. Fryseteknologien indføres Som nævnt gik det før 1945 langsomt med indførelsen af moderne elektriske hjælpemidler som køleskab, kartoffelskræller, elkomfur, vaskemaskiner m.m. på landet som i byerne. På enkelte store gårde havde man elektriske hjælpemidler, men det var undtagelsen snarere end reglen. Men på ét område skete der en revolution i løbet af en ganske kort årrække. Fra 1946 til 1954 fik mere end 80% af landbrugets husholdninger muligheder for at nedfryse kød og andre fødevarer. 71,5% havde fået adgang til et frysehus og 11,5% fik deres egen hjemmefryser. (Stuehusundersøgelsen 1957 s ) Teknikken med at fryse kød havde været kendt siden starten af århundredet. Men den opfattelse havde Tullebølle Fællesfryseri på Langeland. (Fra Fællesanlæg til lettelse af Hjemmets Arbejde, 1954) 40 EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

3 køb og installering af frysemaskinerne blev lånt i lokale banker, og hver måned betalte medlemmerne en nøje aftalt pris for at være medlem af frysehuset og have adgang til en eller? boks. I Sorring var flere landsbybeboere og landmænd fra omegnen ude at kigge på et andet frysehus inden man besluttede sig for at få et selv, og det var kendetegnende, at selv om størsteparten af andelshaverne var gårdejere og husmænd, så var de fleste af byens selvstændige erhvervsdrivende også med som smede, tømrere, murere, købmænd, uddeler, læge osv. og en del af egnens embedsmænd som præst, lærere osv. Hvad er nu årsagen til at man i Danmark så hurtigt tilegnede sig denne nye fryseteknologi? Hvad har overbevist kvinderne og husholdningerne på landet om, at frysning var vejen frem, og hvordan kunne skiftet ske så hurtigt? Husmoderen lægger varer i forrummets lynfryser. (Fra Fællesanlæg til lettelse af Hjemmets Arbejde, 1954) bredt sig, at frysningen forringede kødets kvalitet. Først under og efter 2. Verdenskrig havde landmændene omsider indset, at kød kunne holdes nedfrosset i en periode uden problemer og at kød, der havde været frosset kunne spises og ikke skulle betragtes, som anden eller tredjeklasse kød. Slagterier og mejerier havde i stigende grad fået installeret frostafdelinger i løbet af 1930 erne, og til det private forbrug af kød fik landhusholdningerne nu mulighed for at lægge deres kød i en boks i et fælles frysehus. Kvinderne lærte hurtigt den nye teknologi og tog den til sig. I dag er frosne fødevarer en helt naturlig del af alle danskeres hverdagskultur, og næst efter amerikanerne er danskerne den nation i verden, der spiser flest frosne fødevarer. Lad os kigge på et eksempel, der viser hvor udbredt de fælles frysehuse var. Den nuværende Gjern kommune i Østjylland, Århus Amt, bestod før kommunesammenlægningen i 1970 af 7 landsogne. Indenfor dette geografiske område blev der fra 1948 til 1955 opført i alt 17 frysehuse. Nogle lå meget tæt med kun få kilometer mellem frysehusene. Alle på nær ét hus, der lå ved en brugsforening blev etableret som fælles frysehuse på andelsbasis, ligesom de lokale mejerier og brugsforeninger. De to største og ældste frysehuse lå i byerne Fårvang og Sorring med hver over mere end 100 bokse, de andre 15 var mindre med mellem 12 og 74 bokse. Pengene til opførelse af bygningerne og til Man kan forklare dette hurtige skift i husholdningsteknologien ud fra det faktum, at en række vigtige betingelser var opfyldt samtidig: Der eksisterede et særligt kulturelt værdisæt og en praksis omkring den selvforsynende husholdning på landet, som lod sig kombinere med en række nyere men vel afprøvede ideer omkring andelsforeningerne som organisationsform på landet. Desuden eksisterede der i forvejen et netværk af husholdnings- og husmoderforeninger, både på nationalt og lokalt plan, hvorigennem informationer om frysning af fødevarer hurtigt kunne spredes. Fryseteknologien eksisterede og kunne leveres af industrien. Hver har sin egen stålboks i fællesfryseriet. (Fra Fællesanlæg til lettelse af Hjemmets Arbejde, 1954) EELMUSEET ÅRSSKRIFT

4 Men uden den indgroede praksis omkring selvforsyning, andelsbevægelsens organisationsform, og det sociale netværk var frostteknologien aldrig blev udbredt så forbløffende hurtigt. De væsentligste elementer i husholdningernes valg af frostteknologi var: 1. Praksis og værdier omkring de selvforsynende husholdninger på landet Fra gammel tid har landhusholdningerne været tvunget til en høj grad af selvforsynethed, hvad angår basale fødevarer, klæder, brændsel og belysning. Kødet fra gris og okse blev opbevaret i saltlage eller som røgvare, ulden blev spundet, farvet, vævet og syet, træ og tørv blev hentet hjem til brug gennem vinteren og tællelys blev støbt. Med den stigende industrialisering blev mange af disse funktioner overtaget af fabrikker, og i 1900-tallet blev det i stigende grad kun fødevarer som kød, frugt og grøntsager man var selvforsynende med, evt. suppleret med at man syede familiens tøj selv. Frysning blev et fortrinligt alternativ til den gamle traditionelle og slidsomme teknik med at salte, røge og henkoge kød og grøntsager. Noget frugt og grønt kunne kules ned eller opbevares i en kold kælder, mens andet blev henkogt, syltet eller tørret. Pigerne på landet var vokset op med denne store grad af selvforsynethed og var gennem opdragelse og pladser på andre gårde oplært i, at det hørte til en husholdning på landet. Værdier og praksis gik i arv fra en generation til den næste Ja, da jeg startede familie selv, der kendte jeg alt til at salte og henkoge ja sågar, forlangte min mor, at jeg skulle kunne flå en hare. Vi lærte også at plukke en høne og tage ud af den, og røre i blodet når vi slagtede gris Med frysning lærte husmødrene hurtigt, at de hjemmeavlede grøntsager kunne bevare flere vitaminer, smagte bedre og var meget hurtigere af vejen, hvis man kunne fryse dem ned. Det tog ikke så lang tid at ordne kødet til frysning, og man behøvede ikke hele tiden at holde øje med saltlage og spyfluer. Kødet skulle ikke længere udvandes inden brug osv. Det var et stort arbejde, når vi slagtede. Vi skulle jo helst have det til side hurtigt. Jeg tror nok slagteren kom én dag, og så kom han og parterede den dagen efter om morgenen, og så skulle den (grisen) ellers væk. Der skulle pakkes, henkoges og saltes ned. Der var bare konen og mig (tjenestepige). Så jeg lærte noget med hensyn til henkogning, for jeg fik lov til at hjælpe til. Stegene kom vist i frysehus. Vi saltede også samtidig med. Jeg kan huske, vi slagtede en rigtig stor gris, og der var en masse flæsk på den. Og det skulle rigtig gnides ind i salt. Det var jo nede i kælderen, og jeg kan huske hun sagde: Nu kan du bare gå ned i kælderen, og så skal det der altså gnides ind i salt, altså mine hænder de var helt mørkerøde, da jeg var færdig. Først skulle alt kødet gnides ind med salt med håndkraft, og så kogte man jo en saltlage og kom ovenpå bagefter. Det var et stort arbejde. Men det skulle jo gøres. Det var forfærdeligt, jeg kan mærke det endnu i mine hænder. Mange landbrug mistede de kvindelige medhjælpere i årene efter 2. Verdenskrig, man havde ikke længere råd til at beholde dem som tjenestepiger, og de unge piger søgte ind til byerne for at få et bedre betalt og mindre slidsomt arbejde. Og de kvindelige familiemedlemmer ( ugifte søstre, mostre, kusiner osv.), der tidligere havde boet og hjulpet til i husholdningerne på landet, forsvandt også i stigende grad, efterhånden som de kunne få arbejde i byen. I mange mindre brug måtte husmoderen både arbejde i huset alene og hjælpe til ude. 2. Fællesfryseriet: Andelsbevægelsen som ideologi- og organisationsform på landet De indpakkede varer forsynes med mærkesedler, så man kan finde familiens egne pakker. (Fra Frysebogen af Frants Berg og Agnete Lundstedt, 1950) De første andelsselskaber i Danmark opstod i sidste halvdel af 1800-tallet og allerede før 1. Verdenskrig var andelsmejerier, andelsslagterier, brugsforeninger m.m. meget udbredt på landet. Hver landbofamilie var med i flere andelsvirksomheder, og skulle man danne en ny forening på landet var andelstanken den mest nærliggende organisationsform. Den var afprøvet, alle vidste, hvad det gik ud på og hvert husholdning hæftede for sin andel. Det var den perfekte organisatoriske ramme bag indførelsen af ny teknologi på hjemmefronten. Fællesfryseriet var en god løsning på problemet med at opbevare kød i de selvforsynende husholdninger. 42 EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

5 Ja alle havde jo brug for at opbevare det kød, de slagtede, og det gjorde vi da også. Vi købte da en gris og delte med én. Jeg har aldrig saltet en gris selv her, vi har så købt, hvad vi skulle bruge. Andelene kunne handles og fulgte som regel med, når man overtog en gård eller ejendom, der i forvejen havde adgang til frysehuset. Flyttede man fra egnen måtte man selv sørge for at sælge sin andel til andre: Så fik vi en andel i frysehuset da vi kom (1958), jeg tror vi fik andelen af ham vi købte ejendommen af, Der var mange med i frysehuset. Vi stod sommetider i kø, for at få vores pakker.( Fra frysehuset) For det var kun på bestemte tidspunkter. Det tænkte man jo lidt på, hvornår man skulle hen og hente pakker. Sommetider sendte jeg også børnene, men de var ikke glade for det. For hende der havde det, hun var sommetider lidt sur og så skældte hun ud. De kunne jo ikke gøre for at der var så mange, at de stod i kø. Man hentede bare lidt hjem ad gangen. Da flere husholdninger i slutninger af 1960 erne og i løbet af 1970 erne købte deres første fryser, blev den som oftest også købt lokalt i brugsforeningen, det samme gjaldt for køleskabene. 3. Industrien stod klar med den ødvendige fryseteknologi. På bestyrelsesmødet den blev det besluttet at leje af store bokse koster 60 kr. årligt, halve bokse 38 kr., årligt og 10 mindre bokse 35 kr. årligt (Protokol for Andelsfryseriet i Sorring, Lokalhistorisk Arkiv Gjern) 4. De lokale og det nationale netværk blandt husmødrene sørgede for at formidle den nye teknologi hurtigt De lokale husholdningsforeninger på landet var meget hurtige til at introducere den nye fryseteknologi gennem aftenkurser og demonstrationer. I løbet af 1920 erne var der rundt om i landet blevet dannet mange lokale husholdningsforeninger, som sluttede sig sammen i forskellige husholdningsorganisationer på regionalt og nationalt plan. Mange nye husholdningsteknikker, som f. eks, henkogning af kød og frugt var blevet formidlet gennem disse foreninger, der havde tilknyttet konsulenter, som stod parat med hjælp. Mange lokale foreninger havde også i løbet af 1930 erne fået etableret skolekøkkener, hvor egnens unge piger og tjenestepiger kunne lære madlavning og husførelse. Hver vinter var der kurser og også jævnligt demonstrationer og foredrag, der kunne hjælpe husmødrene i det daglige arbejde. Som oftest var landmanden medlem af den lokale landboforening, og hans kone medlem af denne landboforenings husholdningsforening. Flere danske firmaer som bl.a. ATLAS, Sabroe og Gram og det udenlandske General Motors under navnet Frigidaire havde siden århundredskiftet beskæftiget sig med nedkølings- og frostteknologi til fødevareindustrien og transportsektoren, så det var muligt at transportere nedkølede og frosne fødevarer over længere afstande. Større køleskabe til husholdningsbrug var også blevet lanceret i slutningen af 1920 erne, men kun få havde råd til at købe dem til husholdningsbrug. I slutningen af 1930 erne begyndte firmaerne at projektere mindre køle- og frostanlæg til handel og industri, heriblandt større og mindre fællesfryserier. Alle firmaerne havde sælgere, der rejste landet rundt for at lancere tanken om et fælles frysehus, som regel havde de også et sæt fortrykte vedtægter, der kunne bruges ved oprettelsen af et fælles frysehus på andelsbasis. I Sorring, i Østjylland, fik man besøg af ingeniør Carl Sinding fra Atlas, som siden kom til at levere frostanlæg og kompressor. Ingeniøren deltog også på foreningens første generalforsamling i februar 1949, hvor han oplyste forskelligt om Frysning ( Protokol for Andelsfryseriet i Sorring, Lokalhistorisk Arkiv Gjern) At have en andel i frysehuset var betydeligt billigere end at købe et køleskab. Det mindste på markedet kostede flere hundrede kroner:: Det er nemt at bruge de frosne grøntsager. De kommes frosne i gryden. (Fra Frysebogen af Frants Berg og Agnete Lundstedt, 1950) EELMUSEET ÅRSSKRIFT

6 Den nye fryseteknologi kunne altså uden større problemer læres i kendte omgivelser sammen med nabokonerne, og dem der ikke havde tid til at deltage, kunne så få forklaringen af naboen bagefter. Der kom nogen og fortalte om indpakning og nedfrysning. Det skulle pakkes ind i to gange papir, pergament og gråt papir, og så skulle der sedler på det hele. Hele grisen skulle jo pakkes ind, og vi lavede jo meget. Men det var ikke helt som i Tyskland. Jeg havde mødt den gamle kone, hende havde jeg lært en del af, også hvordan man saltede fisk om sommeren. Jeg spurgte hende sommetider. Hun hjalp mig noget. Hun kom jo sommetider og lærte mig tingene. ) Selv kvinder, der flyttede på landet men var opvokset i et bymiljø, hvor man ikke slagtede, tilegnede sig landsbymiljøets forrådskultur som f. eks. præstefruen: Vi fik en andel i frysehuset i Sorring. Jeg tror det var en halv boks, så alle varerne skulle pakkes ind i to lag papir med snor om og mærkes med boksnummer, nummer og indhold. Så skulle man jo så holde styr på, hvad der var i pakkerne. Det gik ikke altid godt. Vi købte en gris og slagtede, en halv eller måske var det en hel. Slagtning, det havde jeg ikke meget forstand på. Men det havde Anna, som hjalp os. Statens Husholdningsråd, der var blevet etableret i 1935 på baggrund af de mange forskellige danske husholdningsorganisationer, havde som formål at sørge for oplysninger om og foretage undersøgelser omkring de mange praktiske gøremål, der var forbundet med husholdningsarbejdet i de danske hjem. Rådet havde allerede i 1946 udgivet pjecer, der fortalte om nedkøling og frysning af fødevarer og i 1948 udkom den første lille bog for husmødre Frysebogen. I 1951 fik frysning et helt selvstændigt afsnit i Husmoderens Leksikon. Statens Husholdningsråd fik også del i Marshall-midlerne efter 2. verdenskrig som økonomisk støtte til at fremstille materiale om frysning og nedkøling. Der blev også fremstillet plancher og udstillinger om frysning, som blev vist rundt omkring i landet ved dyrskuer eller lokale småudstillinger. Også her spillede de lokale husholdningsudvalg bl.a. under de Jyske Landboforeningers Husholdningsudvalg en stor rolle. Foreningen var oprettet i 1921 og fik fra 1928 sit hovedkontor i Skanderborg, hvor konsulenterne sad. I foreningens årsberetninger kan man følge årets gang i lokalforeningerne. I beretningen fra 1950 nævnes det, at der har været en usædvanlig stor stigning i antallet af maddemonstrationer. Stigningen begrundes med den nye fryseteknologi: Naar Forevisninger i Madlavning m.m. er steget saa stærkt, som Tilfældet er, skyldes det de mange Demonstrationer i Behandling af Varer til Frysning. (27. beretning fra Foreningen af Jydske landboforeningers Husholdningsudvalg, 1951, s. 25) Samme år viste man også ved årets ungskue i Horsens en udstilling om frysning. Frysehusene eksisterede og var i brug mange steder i 1980 ern og 90 er. Og de findes såmænd endnu. I Skjern Stationsby er der ligefrem kø for at komme ind og få en plads i frysehuset, men de fleste steder er frysehusene nu nedlagt og bruges til andre formål. Hjemmefryseren bliver fast inventar i landbohjemmene Ikke alle familier på landet havde dog råd til eller mulighed for at slagte en gris og lægge kødet i frysehuset. Nogle steder i f. eks. Vestjylland lå de fælles frysehuse heller ikke så tæt som i f. eks. Østjylland, og det betød, at der var langt til nærmeste frysehus, selv om man måske havde råd til at være med. De, der havde langt til frysehusene, fortsatte med at slagte og nedsalte langt op i 1960 erne. For den øvrige befolkning var det ikke noget problem at skaffe dagligvarer, for der var stadig en del små nærbutikker i landsbyerne: slagter, bager, købmand, brugsforening m.m. Og hvis ikke man kunne komme i forretningen kørte både mælkemand, fisker, slagter og bager rundt en eller flere gange om ugen og både købmand og brugsforening bragte også varer ud én gang om ugen. Vi slagtede ikke ret tit. For vi havde faktisk ikke vel råd til at beholde det. Vi købte egentlige meget de her røgede flæskesnitter, dem spiste vi mange af. De var billige. Så kom der fiskemand en gang om ugen så fik vi fisk, ja og mælk og kartofler, det havde vi selv. Men der var jo mange der slagtede her omkring, men de første år syntes vi ikke vi havde vel råd til det. Og beholde én selv. Der var jo ingen penge mellem os. Der kom jo et frysehus oppe i Voel, men det var vi ikke med i. Jeg tror vi har lejet plads en enkelt gang, men vi var jo ikke med i det. Når der var reserveplads så kunne man leje. Flere landmænd fra mindre brug fik i løbet af 1960 erne arbejde i industrien, og husholdningerne fik nu råd til fryser og køleskab: Da jeg fik køleskabet og fryseren begyndte jeg nu at købe mere ind, hvis der var tilbud og sådan og lagde i fryseren. Og så begyndte vi også at slagte og putte kød i fryseren Jeg begyndte også at bage til fryseren, sådan der var lidt. Fryseren var jo ikke så svær at finde ud af, en kort tid var jeg med i Husmandsforeningens husmoderforening. Hjemmefryseren vandt for alvor indpas i de danske landbohjem i løbet af 1960 erne. Nogen syntes, at det 44 EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

7 blev besværligt at hente og bringe varer til frysehuset så tit, andre fik mere frugt og grønt som man også gerne ville have i fryseren, og endelig gav hjemmefryseren bedre mulighed for at bage brød og kager til fryseren, som kunne tages op på travle dage. Færdigretter kunne man også fryse og tage op til middag. Mulighederne for selv at vælge og gøre tingene mere rationelt var bedre med en hjemmefryser, og efterhånden var fryserne også blevet billigere på grund af industriens effektivisering med forbedrede produktionsmetoder og billigere materialer. Mange steder beholdt man sin andel i frysehuset samtidig med at man anskaffede sig hjemmefrysere. Vi hentede da ikke varer hver dag (i frysehuset) vi hentede jo nok hjem til et par dage. Vi havde ikke ret langt der ind til vi havde hver især nøgle, så vi kunne selv gå derind og hente, når vi havde brug for det. Vi havde slet ikke nogen køleskab. Vi var jo blevet gift i 55, og i 1967 der fik vi vores første fryser. Der tjente jeg til den ved at hakke roer. Vi beholdt så andelen i frysehuset, indtil vi rejste i Køleskab det fik vi nylig i 70. Husholdningsforeningernes nye rolle blev nu at lære husmødrene at bruge deres hjemmefrysere bedst muligt. Hjemmefryseren blev et nødvendigt hjælpemid- Første i midten af 1960 erne var dybfrosne varer for alvor kommet frem i kølediskene. (Fra Gram reklame brochure KØL og FROST i husholdningen. Udateret. Elmuseets arkiv.) EELMUSEET ÅRSSKRIFT

8 ler, fordi flere landbokoner i løbet af 1970 erne måtte søge ud på arbejdsmarkedet for at skaffe en ekstra indtjening. Husmødrene ville stadig optræde som de perfekte husmødre, der kunne servere en middag, der næsten udelukkende var lavet med familien egne råvarer, servere hjemmebag og hjemmelavet pålæg. Det var stadig forbundet med en vis prestige at sætte hjemmelavede ting på bordet. Lokalkonsulenten fra De Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg erindrer udviklingen således: Jeg oplevede ikke det skift, der var fra de store fællesfryserier og så til kummefryserne. Kummefryserne var kommet ud i hjemmene (i 1968), men jeg levede da højt på, at jeg kunne lære folk, hvordan de skulle partere deres ting, så de kunne udnytte deres kød på en god måde. Det vi nok gjorde meget ud at i starten var at lære, at de kunne lave retter, der var egnede til at fryse ned. Sådan at tingene var færdiglavede, og så gå i fryseren og hente varme retterne op igen. I Gjern husholdningsforening har der været kursus i f. eks. Julens mad i fryseren, En uges mad i fryseren og Partering af en gris. Det var sådan nogen ting vi brugte. Min generation kom jo ind, hvor de unge piger virkelig forsvandt fra landet, de ville ikke i huset mere. Så der stod jo husmødre, som skulle klare at ha folk på kost. Og som i og for sig også gerne ville væk fra det derhjemme. Der kunne vi gå ind, ligesom og være den første rationalisering videre til at de kunne klare deres husholdninger uden hjælp, og hvor de så lærte at udnytte de her ting. Det var fryseren der dominerede, og så selvfølgelig også røremaskinerne, og så kom opvaskemaskinerne, og ja vaskemaskinerne var jo så også på vej ind Byens husmødre vælger køleskabet Også husmødrene i byen ønskede forandringer efter 2. Verdenskrig. Rationalitet og effektivitet var også nøgleord her, men i byerne var husmødrene ikke interesserede i frysehuse. Det blev forsøgt i Randers I 1947, hvor Randers Frysebox Compagni A/S åbnede et stort privat frysehus, som få år efter kun var halvt udnyttet (Fællesanlæg 1954 s ). Byhusmødrenes husholdning var ikke baseret på en opbevaringskultur som på landet. Hver dag gik hun ud og købte det, hun havde brug for til dagens madlavning hos slagteren, i mejeriudsalget, hos bageren osv. Der skulle ikke være levninger til næste dag: Vi havde ingen levninger, fordi vi købte og tilberedte ikke mere mad end det vi kunne spise. Man skulle bare regne ud, hvad man havde brug for.. det kan godt være vi spiste ting, som man ikke ville spise i dag, men det gjorde alle jo. Hvis der var lidt mug på noget, blev det simpelthen skåret af, før resten blev serveret. Det største problem var at opbevare mælken, som er en vigtig del af dansk madkultur. Om sommeren blev mælken ofte sur, men mange valgte så at bruge den til tykmælk, så den gik ikke til spilde. Og om vinteren var det ikke noget problem, fordi køkkenerne ikke var opvarmede og nogen gange var det så koldt, at man måtte ha frakke på for at lave mad. Nogle husholdninger i byen havde isskabe eller iskasser. På mejeriet eller hos en isvogn kunne man købe en stykke af en isblok, bære det hjem og lægge det i det isolerede skab eller kassen. Her kunne det holde maden og mælken kold en dag eller to, indtil isen var smeltet. Køleskabet var derfor for byhusmoderen vejen fremad og et stort ønske. Efterhånden som mange kvinder kom ud på arbejdsmarkedet blev det en nødvendighed, fordi man blev nødt til at købe mad ind til flere dage. Det var stadig kvindens job af sørge for husholdningen, også selv om hun fik arbejde udenfor hjemmet. Men køleskabe var dyre, og mange familier havde simpelthen ikke råd til at købe et det gjaldt både husmødrene i middelklassen og arbejderklassen. I 1954 havde kun 3-4% af byhusholdningerne køleskab. Men efter 1958 begyndte bankerne at lukke op for lån til private personer, og det blev også populært i byen at købe på afbetaling. Noget, der var næsten utænkeligt på landet, skønt frysehusene jo også blev finansieret ved lån i lokale banker. Blandt unge nyetablerede familier, der havde oplevet 1930 ernes økonomiske krise og arbejdsløshed blev afbetaling en ganske normal måde at anskaffe nye apparater på: Når der kom noget nyt, ville vi gerne ha det. Jeg tror jeg gik fra mund til mund på arbejdet: nu har vi fået det åh, har I fået det? Så ville man også selv gerne ha de nye ting. Selv om vi slet ikke havde pengene til at købe det for. Så købte vi det bare på afbetaling. I begyndelsen havde vi kun min mands løn, så jeg måtte virkelig vende hver øre. Men på det tidspunkt brugte man ikke så mange penge på tøj og sådan noget. Man sparede penge op, fordi man gerne ville ha det fjernsyn, det køleskab Hjemmefryseren var ikke en nødvendighed blandt byens husmødre. Der var en lille fryseboks i køleskabet, som lige kunne holde den indkøbte is, og måske en pakke frosne grøntsager, men man havde ikke brug for den til husholdningens forråd på samme måde som på landet. Hos de familier der anskaffede en fryser, i øvrigt mange gange indkøbt af manden i huset, kom den næsten til at stå som et anklagende apparat og bevis på, at byhusmoderen ikke evnede at leve op til sin rolle som en ordentlig husmor. Men i byen der var ingen gris i baghaven eller stalden, der skulle slagtes, så en fryser var helt overflødig. Hvis man havde have med mange æbler og andet frugt kunne den være rar at have, men stadig dyr. 46 EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

9 I 1948 startede firmaet Atlas A/S opførelse af en helt ny fabrik i Lundtofte. Her skulle der produceres køleskabe og mindre køleanlæg. Fabrikken var en succes og blev i løbet af 1950 erne og 60 erne udvidet til det firedobbelte areal. I 1961 havde Atlas ca forhandlere fordelt over hele landet. I 1967 blev fabrikken solgt. Herefter var A/S Electrolux hovedaktionær og A/S Atlas og Rederiet J. Lauritsen medaktionærer. (Atlas brochure, 1950, Elmuseets arkiv) EELMUSEET ÅRSSKRIFT

10 Det var først da supermarkedernes specielle tilbud om tre pakker frosne varer for prisen på to kom frem, at fryserens fordel blev klar for byhusmoderen. Det skete først langt op i 60 erne og i løbet af 1970 erne, hvor forbrugersamfundet var så udviklet, at de nye tekniske apparater blev hver mands eje. Denne udvikling havde været længe undervejs, og forretningsstrukturen i Danmark skulle først ændres fra 1950 ernes strikte næringsregler om, at slagteren kun måtte sælge kød, og grøntsager købte man hos gartneren, som naturligvis ikke solgte hverken mælk eller kaffe. For kaffen skulle købes hos købmanden eller i brugsforeningen, og mælken kunne kun fås i ismejeriet. Først i i 1961 blev der nedsat et udvalg, som skulle udforme regler for, hvordan frosne varer skulle produceres, opbevares og distribueres i Danmark. Herefter gik det stærkt og fryseren blev ligeså naturlig som køleskabet, og danskerne udviklede sig til nr. 2 på verdenslisten over de nationer, der spiser flest frosne varer. Selv for en ung pige der er vokset op i byen og siden flytter på landet blev fryseren nu et af de vigtigste apparater i hjemmet. Litteratur: Wistoft, B., Petersen,F. & Thorndahl,J.: Elektricitetens Aarhundrede. Bind 2. København Fællesanlæg til lettelse af Hjemmets Arbejde. Betænkning afgivet af Boligministeriets Udvalg vedrørende kollektive Anlæg, bind 1, Betænkning nr Stuehusundersøgelsen. Husholdningsudvalget under Landbrugsministeriets Produktivitetsudvalg Beretning fra Foreningen af Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg Foreningen af Jydske landboforeningers Husholdningsudvalgs arkiv. Erhvervsarkivet Materiale om frysehuse i Gjern Kommune. Lokalhistorisk Arkiv Gjern. Interviews med kvinder i Gjern kommune, Århus og Skjern. Foretaget i efteråret EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

- 1 - Poul Dahl, Grindsted

- 1 - Poul Dahl, Grindsted Andelsfrysehus fra start til slut I 1950 dannede en række borgere i Grindsted og Uggerhalne en forening, som på andelsbasis skulle bygge og drive et frysehus. Hvorfor bygge frysehus i 1950, hvad var baggrunden

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Sjippetov: Sjipning alene eller med langt sjippetov, hvor to svinger tovet, var en populær leg bl.a. i skolegården. 1. 2) Legetøjsbiler: Sideløbende med bilens indtog blev små blik-

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE

Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE Lærervejledning til udstillingsafsnittet FAMILIEN I DET 20. ÅRHUNDREDE Formålet med undervisningen er at give eleverne en fornemmelse for et eller flere af følgende temaer: kronologi, udviklingen mellem

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Yoyo: Yoyoer var en populær legetøjsdille flere gange i løbet af 1900-tallet. 1. 2) Kugleramme: Hjælpemiddel til regning. 3) Børnelommetørklæde: Stoflommetørklæde fra 1950 erne i

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Konserves og Karen Kok

Konserves og Karen Kok Konserves og Karen Kok v. Ulrik Lehrmann, lektor ved Syddansk Universitet, Odense Hvis vi forestillede os, at vi gik ind ad døren i Lindeballe Brugs i 1960, så ville vi komme ind i en butik af en helt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Auktionshuset Bruun Rasmussen

Auktionshuset Bruun Rasmussen CASE Auktionshuset Bruun Rasmussen 38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og sølvspecialist hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Hun har egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

TILBUD AF VARER. Tilbud på SAMSUNG ( Tilbud køre fra den 03-05-2015 til den 10-05-2015 )

TILBUD AF VARER. Tilbud på SAMSUNG ( Tilbud køre fra den 03-05-2015 til den 10-05-2015 ) Hvidevarer- Shop.dk Hvidevarer- Shop.dk Gl. Banegårdsplads 4 4220 Korsør Danmark CVR-nummer: 35946152 E-mail: Info@hvidevarershop.dk http://hvidevarershop.dk Tilbud på SAMSUNG ( Tilbud køre fra den 03-05-2015

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Tang og alger/ Havets grønne guld. På med flyverdragten/ I skovbørnehave. Gør-det-selv ravioli/ Med spinat. miljø. sundhed. mad

Tang og alger/ Havets grønne guld. På med flyverdragten/ I skovbørnehave. Gør-det-selv ravioli/ Med spinat. miljø. sundhed. mad Læs før du handler { gratis for fdb-medlemmer } miljø Tang og alger/ Havets grønne guld Side 12 sundhed På med flyverdragten/ I skovbørnehave Side 8 mad Gør-det-selv ravioli/ Med spinat Side 54 cigaretter

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere