Fra saltkar og spisekammer til frostboks og køleskab - ny husholdningsteknologi indføres i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra saltkar og spisekammer til frostboks og køleskab - ny husholdningsteknologi indføres i Danmark"

Transkript

1 Fra saltkar og spisekammer til frostboks og køleskab - ny husholdningsteknologi indføres i Danmark Af Jytte Thorndahl I efteråret 2001 gennemførte museumsinspektør Bodil Olesen fra Kvindemuseet og museuminspektør Jytte Thorndahl fra Elmuseet i fællesskab en indsamling af erindringsmateriale fra 38 kvinder mellem 60 og 90 år i Århus, Gjern kommune og Skjern i forbindelse med et forskningsprojekt omkring Indførelsen af elektriske apparater i danske husholdninger efter Projektet blev støttet økonomisk af Statens Museumsnævn, og indebar også arkivstudier på Lokalhistoriske arkiver og Erhvervsarkivet i Århus. Artiklen er en analyse af, hvordan frysning i løbet af en ganske kort periode blev indført i mere end 80% af landbohusholdningerne i Danmark. Den forklarer bl.a., at indførelsen af den nye fryseteknologi hang nøje sammen med nogle kulturelle forhold som prægede livet på landet i Danmark. Samtidig er den et bidrag til en ny forståelse af teknologiske ændringer, hvor kulturelle værdier og livsmåder inddrages i forklaringen. Elektricitet i danske husholdninger før 1945 betyder elektrisk lys Ved slutningen af 2. Verdenskrig kunne Danmark betragtes som et underudviklet land hvad angår elforbruget. Målt i forbrug af kwh pr. indbygger lå Danmarks blandt de nationer, der havde det laveste elforbrug, kun Irland, Grækenland, Portugal og Tyrkiet lå lavere. I Norge brugte indbyggerne 10 gange mere, og i USA var elforbruget 3 gange så højt som i Danmark. Men i løbet af 1950 erne og 1960 erne gik det pludselig stærkt. Hvis man ser på danske husstande omkring 1940, havde næste alle husstande i byerne adgang til elektricitet, nemlig 98%. Men på landet var 75% tilsluttet et elværk, og i Thisted amt havde blot 57% af indbyggerne elektricitet. Mindre end 2% af alle danske husstandene havde, hvad vi i dag vil kalde et elektrisk køkken med elkomfur, køleskab, fryser, mikser m.m. At have elektricitet betød for langt størsteparten af danske familier, at man havde elektrisk lys, 28% havde et elektrisk strygejern, hvis de ellers brugte det, og lidt flere, nemlig 37%, havde radio, og enkelte havde måske en støvsuger. Endnu i 1945 blev mange landsbyer og byer forsynet med jævnstrøm, som gav en begrænsning for antallet og typen af elektriske maskiner, det var muligt at tage i brug. Gennem 1920 erne og 1930 erne havde elselskaber, fabrikanter, detailhandel og adskillige Husmoderforeninger forsøgt at argumentere for brugen af de nye elektriske hjælpemidler i den daglige husførelse. Nogle elselskaber havde indført en særlig pris for el til kogebrug, adskillige udstillinger og demonstrationer var blevet afholdt for at lære familierne om den nye teknologi. Husholdningslærerinder blev uddannet med henblik på at kunne lære kvinderne om den nye teknologi, der var både mere renlig og rationel. Reklamer af forskellig art forsøgte at overbevise husmødrene om, at der fandtes nye, nemmere, mere hygiejniske og rationelle måder at lave mad og gøre rent på, hvis man brugte elektriske apparater. Mange kvinder har uden tvivl også ønsket at få del i de nye apparater, der stod som symboler på en ny og mere moderne livsførelse. At få elektrisk lys ude på landet var endnu i denne periode forbundet med en vis stolthed og det kastede glans på hele familien. Jamen, sikken storhed, at få elektrisk lys, hørte vi flere gange fra de ældre kvinder, vi interviewede i Vestjylland. Vi hørte også om kvinder, der havde fået et elektrisk strygejern, men som ikke brugte det, fordi det at bruge strøm betød en udgift, og brændekomfuret alligevel var varmt, når man bagte og kogte, og træet til komfuret trods alt var gratis, for det kunne saves eller indsamles lige i nærheden af gården. Det var et job børnene kunne klare, og det kostede ikke noget. Der har altid været elektricitet mens jeg kan huske. Jeg tror det kom i 1923 fra Gudenaacentralen, det var vist EGO selskabet hed. Vi havde elektricitet til lys, men også til tærskeværk, kværn og hakkelsemaskine. Alting var til elektricitet. Min mor fik også et strygejern til at stryge babytøj, men det slugte så meget strøm, så hun skyndte sig at stryge, og lægge det hele sammen bagefter. Men i den tid jeg kan huske, har vi altid haft sådan en pande til jern, der blev sat på komfuret, EELMUSEET ÅRSSKRIFT

2 så man kunne få strygejernet varmt. Så hun stillede det elektriske væk I 1948 nedsatte Boligministeriet et Udvalg vedrørende kollektive Anlæg for at hjælpe husmødrene i deres daglige arbejde. Kommissoriet var: De gifte kvinders stigende deltagelse i erhvervslivet har i de senere år gjort spørgsmålet om lettelsen af husmoderens arbejdsbyrde meget påtrængende. Særligt brændende er problemet for det stadig store antal udearbejdende husmødre, der har dobbelt arbejdsbyrde dels at skulle udfylde en plads i erhvervslivet, dels at skulle passe hjem og børn.. Udvalgets undersøgelse bør i første række rette sig mod spørgsmålet om behovet og mulighederne for en kvartervis udbygning af kollektiv service i såvel eksisterende bebyggelse som i nye bykvarterer.. (Fællesanlæg til lettelse af hjemmets arbejde. Betænkning nr. 57, 1954 s. 5) Fællesanlæg var bl.a. fjernvarme, vaskekældre, vaskerier, børnehaver, bedre indkøbsfaciliteter, kantiner, fælles hushjælp m.m., men en generel forbedring af boligindretning med henblik på madlavning, bade- og vaskeforhold og opbevaring af madvarer blev også behandlet i betænkningen. Men inden betænkningen udkom i 1954 havde en del af den danske befolkningen selv taget affære: På landet havde man indført fryseteknikken og fælles frysehuse som et nyt middel til opbevaring af kød, frugt og grøntsager. Fryseteknologien indføres Som nævnt gik det før 1945 langsomt med indførelsen af moderne elektriske hjælpemidler som køleskab, kartoffelskræller, elkomfur, vaskemaskiner m.m. på landet som i byerne. På enkelte store gårde havde man elektriske hjælpemidler, men det var undtagelsen snarere end reglen. Men på ét område skete der en revolution i løbet af en ganske kort årrække. Fra 1946 til 1954 fik mere end 80% af landbrugets husholdninger muligheder for at nedfryse kød og andre fødevarer. 71,5% havde fået adgang til et frysehus og 11,5% fik deres egen hjemmefryser. (Stuehusundersøgelsen 1957 s ) Teknikken med at fryse kød havde været kendt siden starten af århundredet. Men den opfattelse havde Tullebølle Fællesfryseri på Langeland. (Fra Fællesanlæg til lettelse af Hjemmets Arbejde, 1954) 40 EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

3 køb og installering af frysemaskinerne blev lånt i lokale banker, og hver måned betalte medlemmerne en nøje aftalt pris for at være medlem af frysehuset og have adgang til en eller? boks. I Sorring var flere landsbybeboere og landmænd fra omegnen ude at kigge på et andet frysehus inden man besluttede sig for at få et selv, og det var kendetegnende, at selv om størsteparten af andelshaverne var gårdejere og husmænd, så var de fleste af byens selvstændige erhvervsdrivende også med som smede, tømrere, murere, købmænd, uddeler, læge osv. og en del af egnens embedsmænd som præst, lærere osv. Hvad er nu årsagen til at man i Danmark så hurtigt tilegnede sig denne nye fryseteknologi? Hvad har overbevist kvinderne og husholdningerne på landet om, at frysning var vejen frem, og hvordan kunne skiftet ske så hurtigt? Husmoderen lægger varer i forrummets lynfryser. (Fra Fællesanlæg til lettelse af Hjemmets Arbejde, 1954) bredt sig, at frysningen forringede kødets kvalitet. Først under og efter 2. Verdenskrig havde landmændene omsider indset, at kød kunne holdes nedfrosset i en periode uden problemer og at kød, der havde været frosset kunne spises og ikke skulle betragtes, som anden eller tredjeklasse kød. Slagterier og mejerier havde i stigende grad fået installeret frostafdelinger i løbet af 1930 erne, og til det private forbrug af kød fik landhusholdningerne nu mulighed for at lægge deres kød i en boks i et fælles frysehus. Kvinderne lærte hurtigt den nye teknologi og tog den til sig. I dag er frosne fødevarer en helt naturlig del af alle danskeres hverdagskultur, og næst efter amerikanerne er danskerne den nation i verden, der spiser flest frosne fødevarer. Lad os kigge på et eksempel, der viser hvor udbredt de fælles frysehuse var. Den nuværende Gjern kommune i Østjylland, Århus Amt, bestod før kommunesammenlægningen i 1970 af 7 landsogne. Indenfor dette geografiske område blev der fra 1948 til 1955 opført i alt 17 frysehuse. Nogle lå meget tæt med kun få kilometer mellem frysehusene. Alle på nær ét hus, der lå ved en brugsforening blev etableret som fælles frysehuse på andelsbasis, ligesom de lokale mejerier og brugsforeninger. De to største og ældste frysehuse lå i byerne Fårvang og Sorring med hver over mere end 100 bokse, de andre 15 var mindre med mellem 12 og 74 bokse. Pengene til opførelse af bygningerne og til Man kan forklare dette hurtige skift i husholdningsteknologien ud fra det faktum, at en række vigtige betingelser var opfyldt samtidig: Der eksisterede et særligt kulturelt værdisæt og en praksis omkring den selvforsynende husholdning på landet, som lod sig kombinere med en række nyere men vel afprøvede ideer omkring andelsforeningerne som organisationsform på landet. Desuden eksisterede der i forvejen et netværk af husholdnings- og husmoderforeninger, både på nationalt og lokalt plan, hvorigennem informationer om frysning af fødevarer hurtigt kunne spredes. Fryseteknologien eksisterede og kunne leveres af industrien. Hver har sin egen stålboks i fællesfryseriet. (Fra Fællesanlæg til lettelse af Hjemmets Arbejde, 1954) EELMUSEET ÅRSSKRIFT

4 Men uden den indgroede praksis omkring selvforsyning, andelsbevægelsens organisationsform, og det sociale netværk var frostteknologien aldrig blev udbredt så forbløffende hurtigt. De væsentligste elementer i husholdningernes valg af frostteknologi var: 1. Praksis og værdier omkring de selvforsynende husholdninger på landet Fra gammel tid har landhusholdningerne været tvunget til en høj grad af selvforsynethed, hvad angår basale fødevarer, klæder, brændsel og belysning. Kødet fra gris og okse blev opbevaret i saltlage eller som røgvare, ulden blev spundet, farvet, vævet og syet, træ og tørv blev hentet hjem til brug gennem vinteren og tællelys blev støbt. Med den stigende industrialisering blev mange af disse funktioner overtaget af fabrikker, og i 1900-tallet blev det i stigende grad kun fødevarer som kød, frugt og grøntsager man var selvforsynende med, evt. suppleret med at man syede familiens tøj selv. Frysning blev et fortrinligt alternativ til den gamle traditionelle og slidsomme teknik med at salte, røge og henkoge kød og grøntsager. Noget frugt og grønt kunne kules ned eller opbevares i en kold kælder, mens andet blev henkogt, syltet eller tørret. Pigerne på landet var vokset op med denne store grad af selvforsynethed og var gennem opdragelse og pladser på andre gårde oplært i, at det hørte til en husholdning på landet. Værdier og praksis gik i arv fra en generation til den næste Ja, da jeg startede familie selv, der kendte jeg alt til at salte og henkoge ja sågar, forlangte min mor, at jeg skulle kunne flå en hare. Vi lærte også at plukke en høne og tage ud af den, og røre i blodet når vi slagtede gris Med frysning lærte husmødrene hurtigt, at de hjemmeavlede grøntsager kunne bevare flere vitaminer, smagte bedre og var meget hurtigere af vejen, hvis man kunne fryse dem ned. Det tog ikke så lang tid at ordne kødet til frysning, og man behøvede ikke hele tiden at holde øje med saltlage og spyfluer. Kødet skulle ikke længere udvandes inden brug osv. Det var et stort arbejde, når vi slagtede. Vi skulle jo helst have det til side hurtigt. Jeg tror nok slagteren kom én dag, og så kom han og parterede den dagen efter om morgenen, og så skulle den (grisen) ellers væk. Der skulle pakkes, henkoges og saltes ned. Der var bare konen og mig (tjenestepige). Så jeg lærte noget med hensyn til henkogning, for jeg fik lov til at hjælpe til. Stegene kom vist i frysehus. Vi saltede også samtidig med. Jeg kan huske, vi slagtede en rigtig stor gris, og der var en masse flæsk på den. Og det skulle rigtig gnides ind i salt. Det var jo nede i kælderen, og jeg kan huske hun sagde: Nu kan du bare gå ned i kælderen, og så skal det der altså gnides ind i salt, altså mine hænder de var helt mørkerøde, da jeg var færdig. Først skulle alt kødet gnides ind med salt med håndkraft, og så kogte man jo en saltlage og kom ovenpå bagefter. Det var et stort arbejde. Men det skulle jo gøres. Det var forfærdeligt, jeg kan mærke det endnu i mine hænder. Mange landbrug mistede de kvindelige medhjælpere i årene efter 2. Verdenskrig, man havde ikke længere råd til at beholde dem som tjenestepiger, og de unge piger søgte ind til byerne for at få et bedre betalt og mindre slidsomt arbejde. Og de kvindelige familiemedlemmer ( ugifte søstre, mostre, kusiner osv.), der tidligere havde boet og hjulpet til i husholdningerne på landet, forsvandt også i stigende grad, efterhånden som de kunne få arbejde i byen. I mange mindre brug måtte husmoderen både arbejde i huset alene og hjælpe til ude. 2. Fællesfryseriet: Andelsbevægelsen som ideologi- og organisationsform på landet De indpakkede varer forsynes med mærkesedler, så man kan finde familiens egne pakker. (Fra Frysebogen af Frants Berg og Agnete Lundstedt, 1950) De første andelsselskaber i Danmark opstod i sidste halvdel af 1800-tallet og allerede før 1. Verdenskrig var andelsmejerier, andelsslagterier, brugsforeninger m.m. meget udbredt på landet. Hver landbofamilie var med i flere andelsvirksomheder, og skulle man danne en ny forening på landet var andelstanken den mest nærliggende organisationsform. Den var afprøvet, alle vidste, hvad det gik ud på og hvert husholdning hæftede for sin andel. Det var den perfekte organisatoriske ramme bag indførelsen af ny teknologi på hjemmefronten. Fællesfryseriet var en god løsning på problemet med at opbevare kød i de selvforsynende husholdninger. 42 EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

5 Ja alle havde jo brug for at opbevare det kød, de slagtede, og det gjorde vi da også. Vi købte da en gris og delte med én. Jeg har aldrig saltet en gris selv her, vi har så købt, hvad vi skulle bruge. Andelene kunne handles og fulgte som regel med, når man overtog en gård eller ejendom, der i forvejen havde adgang til frysehuset. Flyttede man fra egnen måtte man selv sørge for at sælge sin andel til andre: Så fik vi en andel i frysehuset da vi kom (1958), jeg tror vi fik andelen af ham vi købte ejendommen af, Der var mange med i frysehuset. Vi stod sommetider i kø, for at få vores pakker.( Fra frysehuset) For det var kun på bestemte tidspunkter. Det tænkte man jo lidt på, hvornår man skulle hen og hente pakker. Sommetider sendte jeg også børnene, men de var ikke glade for det. For hende der havde det, hun var sommetider lidt sur og så skældte hun ud. De kunne jo ikke gøre for at der var så mange, at de stod i kø. Man hentede bare lidt hjem ad gangen. Da flere husholdninger i slutninger af 1960 erne og i løbet af 1970 erne købte deres første fryser, blev den som oftest også købt lokalt i brugsforeningen, det samme gjaldt for køleskabene. 3. Industrien stod klar med den ødvendige fryseteknologi. På bestyrelsesmødet den blev det besluttet at leje af store bokse koster 60 kr. årligt, halve bokse 38 kr., årligt og 10 mindre bokse 35 kr. årligt (Protokol for Andelsfryseriet i Sorring, Lokalhistorisk Arkiv Gjern) 4. De lokale og det nationale netværk blandt husmødrene sørgede for at formidle den nye teknologi hurtigt De lokale husholdningsforeninger på landet var meget hurtige til at introducere den nye fryseteknologi gennem aftenkurser og demonstrationer. I løbet af 1920 erne var der rundt om i landet blevet dannet mange lokale husholdningsforeninger, som sluttede sig sammen i forskellige husholdningsorganisationer på regionalt og nationalt plan. Mange nye husholdningsteknikker, som f. eks, henkogning af kød og frugt var blevet formidlet gennem disse foreninger, der havde tilknyttet konsulenter, som stod parat med hjælp. Mange lokale foreninger havde også i løbet af 1930 erne fået etableret skolekøkkener, hvor egnens unge piger og tjenestepiger kunne lære madlavning og husførelse. Hver vinter var der kurser og også jævnligt demonstrationer og foredrag, der kunne hjælpe husmødrene i det daglige arbejde. Som oftest var landmanden medlem af den lokale landboforening, og hans kone medlem af denne landboforenings husholdningsforening. Flere danske firmaer som bl.a. ATLAS, Sabroe og Gram og det udenlandske General Motors under navnet Frigidaire havde siden århundredskiftet beskæftiget sig med nedkølings- og frostteknologi til fødevareindustrien og transportsektoren, så det var muligt at transportere nedkølede og frosne fødevarer over længere afstande. Større køleskabe til husholdningsbrug var også blevet lanceret i slutningen af 1920 erne, men kun få havde råd til at købe dem til husholdningsbrug. I slutningen af 1930 erne begyndte firmaerne at projektere mindre køle- og frostanlæg til handel og industri, heriblandt større og mindre fællesfryserier. Alle firmaerne havde sælgere, der rejste landet rundt for at lancere tanken om et fælles frysehus, som regel havde de også et sæt fortrykte vedtægter, der kunne bruges ved oprettelsen af et fælles frysehus på andelsbasis. I Sorring, i Østjylland, fik man besøg af ingeniør Carl Sinding fra Atlas, som siden kom til at levere frostanlæg og kompressor. Ingeniøren deltog også på foreningens første generalforsamling i februar 1949, hvor han oplyste forskelligt om Frysning ( Protokol for Andelsfryseriet i Sorring, Lokalhistorisk Arkiv Gjern) At have en andel i frysehuset var betydeligt billigere end at købe et køleskab. Det mindste på markedet kostede flere hundrede kroner:: Det er nemt at bruge de frosne grøntsager. De kommes frosne i gryden. (Fra Frysebogen af Frants Berg og Agnete Lundstedt, 1950) EELMUSEET ÅRSSKRIFT

6 Den nye fryseteknologi kunne altså uden større problemer læres i kendte omgivelser sammen med nabokonerne, og dem der ikke havde tid til at deltage, kunne så få forklaringen af naboen bagefter. Der kom nogen og fortalte om indpakning og nedfrysning. Det skulle pakkes ind i to gange papir, pergament og gråt papir, og så skulle der sedler på det hele. Hele grisen skulle jo pakkes ind, og vi lavede jo meget. Men det var ikke helt som i Tyskland. Jeg havde mødt den gamle kone, hende havde jeg lært en del af, også hvordan man saltede fisk om sommeren. Jeg spurgte hende sommetider. Hun hjalp mig noget. Hun kom jo sommetider og lærte mig tingene. ) Selv kvinder, der flyttede på landet men var opvokset i et bymiljø, hvor man ikke slagtede, tilegnede sig landsbymiljøets forrådskultur som f. eks. præstefruen: Vi fik en andel i frysehuset i Sorring. Jeg tror det var en halv boks, så alle varerne skulle pakkes ind i to lag papir med snor om og mærkes med boksnummer, nummer og indhold. Så skulle man jo så holde styr på, hvad der var i pakkerne. Det gik ikke altid godt. Vi købte en gris og slagtede, en halv eller måske var det en hel. Slagtning, det havde jeg ikke meget forstand på. Men det havde Anna, som hjalp os. Statens Husholdningsråd, der var blevet etableret i 1935 på baggrund af de mange forskellige danske husholdningsorganisationer, havde som formål at sørge for oplysninger om og foretage undersøgelser omkring de mange praktiske gøremål, der var forbundet med husholdningsarbejdet i de danske hjem. Rådet havde allerede i 1946 udgivet pjecer, der fortalte om nedkøling og frysning af fødevarer og i 1948 udkom den første lille bog for husmødre Frysebogen. I 1951 fik frysning et helt selvstændigt afsnit i Husmoderens Leksikon. Statens Husholdningsråd fik også del i Marshall-midlerne efter 2. verdenskrig som økonomisk støtte til at fremstille materiale om frysning og nedkøling. Der blev også fremstillet plancher og udstillinger om frysning, som blev vist rundt omkring i landet ved dyrskuer eller lokale småudstillinger. Også her spillede de lokale husholdningsudvalg bl.a. under de Jyske Landboforeningers Husholdningsudvalg en stor rolle. Foreningen var oprettet i 1921 og fik fra 1928 sit hovedkontor i Skanderborg, hvor konsulenterne sad. I foreningens årsberetninger kan man følge årets gang i lokalforeningerne. I beretningen fra 1950 nævnes det, at der har været en usædvanlig stor stigning i antallet af maddemonstrationer. Stigningen begrundes med den nye fryseteknologi: Naar Forevisninger i Madlavning m.m. er steget saa stærkt, som Tilfældet er, skyldes det de mange Demonstrationer i Behandling af Varer til Frysning. (27. beretning fra Foreningen af Jydske landboforeningers Husholdningsudvalg, 1951, s. 25) Samme år viste man også ved årets ungskue i Horsens en udstilling om frysning. Frysehusene eksisterede og var i brug mange steder i 1980 ern og 90 er. Og de findes såmænd endnu. I Skjern Stationsby er der ligefrem kø for at komme ind og få en plads i frysehuset, men de fleste steder er frysehusene nu nedlagt og bruges til andre formål. Hjemmefryseren bliver fast inventar i landbohjemmene Ikke alle familier på landet havde dog råd til eller mulighed for at slagte en gris og lægge kødet i frysehuset. Nogle steder i f. eks. Vestjylland lå de fælles frysehuse heller ikke så tæt som i f. eks. Østjylland, og det betød, at der var langt til nærmeste frysehus, selv om man måske havde råd til at være med. De, der havde langt til frysehusene, fortsatte med at slagte og nedsalte langt op i 1960 erne. For den øvrige befolkning var det ikke noget problem at skaffe dagligvarer, for der var stadig en del små nærbutikker i landsbyerne: slagter, bager, købmand, brugsforening m.m. Og hvis ikke man kunne komme i forretningen kørte både mælkemand, fisker, slagter og bager rundt en eller flere gange om ugen og både købmand og brugsforening bragte også varer ud én gang om ugen. Vi slagtede ikke ret tit. For vi havde faktisk ikke vel råd til at beholde det. Vi købte egentlige meget de her røgede flæskesnitter, dem spiste vi mange af. De var billige. Så kom der fiskemand en gang om ugen så fik vi fisk, ja og mælk og kartofler, det havde vi selv. Men der var jo mange der slagtede her omkring, men de første år syntes vi ikke vi havde vel råd til det. Og beholde én selv. Der var jo ingen penge mellem os. Der kom jo et frysehus oppe i Voel, men det var vi ikke med i. Jeg tror vi har lejet plads en enkelt gang, men vi var jo ikke med i det. Når der var reserveplads så kunne man leje. Flere landmænd fra mindre brug fik i løbet af 1960 erne arbejde i industrien, og husholdningerne fik nu råd til fryser og køleskab: Da jeg fik køleskabet og fryseren begyndte jeg nu at købe mere ind, hvis der var tilbud og sådan og lagde i fryseren. Og så begyndte vi også at slagte og putte kød i fryseren Jeg begyndte også at bage til fryseren, sådan der var lidt. Fryseren var jo ikke så svær at finde ud af, en kort tid var jeg med i Husmandsforeningens husmoderforening. Hjemmefryseren vandt for alvor indpas i de danske landbohjem i løbet af 1960 erne. Nogen syntes, at det 44 EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

7 blev besværligt at hente og bringe varer til frysehuset så tit, andre fik mere frugt og grønt som man også gerne ville have i fryseren, og endelig gav hjemmefryseren bedre mulighed for at bage brød og kager til fryseren, som kunne tages op på travle dage. Færdigretter kunne man også fryse og tage op til middag. Mulighederne for selv at vælge og gøre tingene mere rationelt var bedre med en hjemmefryser, og efterhånden var fryserne også blevet billigere på grund af industriens effektivisering med forbedrede produktionsmetoder og billigere materialer. Mange steder beholdt man sin andel i frysehuset samtidig med at man anskaffede sig hjemmefrysere. Vi hentede da ikke varer hver dag (i frysehuset) vi hentede jo nok hjem til et par dage. Vi havde ikke ret langt der ind til vi havde hver især nøgle, så vi kunne selv gå derind og hente, når vi havde brug for det. Vi havde slet ikke nogen køleskab. Vi var jo blevet gift i 55, og i 1967 der fik vi vores første fryser. Der tjente jeg til den ved at hakke roer. Vi beholdt så andelen i frysehuset, indtil vi rejste i Køleskab det fik vi nylig i 70. Husholdningsforeningernes nye rolle blev nu at lære husmødrene at bruge deres hjemmefrysere bedst muligt. Hjemmefryseren blev et nødvendigt hjælpemid- Første i midten af 1960 erne var dybfrosne varer for alvor kommet frem i kølediskene. (Fra Gram reklame brochure KØL og FROST i husholdningen. Udateret. Elmuseets arkiv.) EELMUSEET ÅRSSKRIFT

8 ler, fordi flere landbokoner i løbet af 1970 erne måtte søge ud på arbejdsmarkedet for at skaffe en ekstra indtjening. Husmødrene ville stadig optræde som de perfekte husmødre, der kunne servere en middag, der næsten udelukkende var lavet med familien egne råvarer, servere hjemmebag og hjemmelavet pålæg. Det var stadig forbundet med en vis prestige at sætte hjemmelavede ting på bordet. Lokalkonsulenten fra De Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg erindrer udviklingen således: Jeg oplevede ikke det skift, der var fra de store fællesfryserier og så til kummefryserne. Kummefryserne var kommet ud i hjemmene (i 1968), men jeg levede da højt på, at jeg kunne lære folk, hvordan de skulle partere deres ting, så de kunne udnytte deres kød på en god måde. Det vi nok gjorde meget ud at i starten var at lære, at de kunne lave retter, der var egnede til at fryse ned. Sådan at tingene var færdiglavede, og så gå i fryseren og hente varme retterne op igen. I Gjern husholdningsforening har der været kursus i f. eks. Julens mad i fryseren, En uges mad i fryseren og Partering af en gris. Det var sådan nogen ting vi brugte. Min generation kom jo ind, hvor de unge piger virkelig forsvandt fra landet, de ville ikke i huset mere. Så der stod jo husmødre, som skulle klare at ha folk på kost. Og som i og for sig også gerne ville væk fra det derhjemme. Der kunne vi gå ind, ligesom og være den første rationalisering videre til at de kunne klare deres husholdninger uden hjælp, og hvor de så lærte at udnytte de her ting. Det var fryseren der dominerede, og så selvfølgelig også røremaskinerne, og så kom opvaskemaskinerne, og ja vaskemaskinerne var jo så også på vej ind Byens husmødre vælger køleskabet Også husmødrene i byen ønskede forandringer efter 2. Verdenskrig. Rationalitet og effektivitet var også nøgleord her, men i byerne var husmødrene ikke interesserede i frysehuse. Det blev forsøgt i Randers I 1947, hvor Randers Frysebox Compagni A/S åbnede et stort privat frysehus, som få år efter kun var halvt udnyttet (Fællesanlæg 1954 s ). Byhusmødrenes husholdning var ikke baseret på en opbevaringskultur som på landet. Hver dag gik hun ud og købte det, hun havde brug for til dagens madlavning hos slagteren, i mejeriudsalget, hos bageren osv. Der skulle ikke være levninger til næste dag: Vi havde ingen levninger, fordi vi købte og tilberedte ikke mere mad end det vi kunne spise. Man skulle bare regne ud, hvad man havde brug for.. det kan godt være vi spiste ting, som man ikke ville spise i dag, men det gjorde alle jo. Hvis der var lidt mug på noget, blev det simpelthen skåret af, før resten blev serveret. Det største problem var at opbevare mælken, som er en vigtig del af dansk madkultur. Om sommeren blev mælken ofte sur, men mange valgte så at bruge den til tykmælk, så den gik ikke til spilde. Og om vinteren var det ikke noget problem, fordi køkkenerne ikke var opvarmede og nogen gange var det så koldt, at man måtte ha frakke på for at lave mad. Nogle husholdninger i byen havde isskabe eller iskasser. På mejeriet eller hos en isvogn kunne man købe en stykke af en isblok, bære det hjem og lægge det i det isolerede skab eller kassen. Her kunne det holde maden og mælken kold en dag eller to, indtil isen var smeltet. Køleskabet var derfor for byhusmoderen vejen fremad og et stort ønske. Efterhånden som mange kvinder kom ud på arbejdsmarkedet blev det en nødvendighed, fordi man blev nødt til at købe mad ind til flere dage. Det var stadig kvindens job af sørge for husholdningen, også selv om hun fik arbejde udenfor hjemmet. Men køleskabe var dyre, og mange familier havde simpelthen ikke råd til at købe et det gjaldt både husmødrene i middelklassen og arbejderklassen. I 1954 havde kun 3-4% af byhusholdningerne køleskab. Men efter 1958 begyndte bankerne at lukke op for lån til private personer, og det blev også populært i byen at købe på afbetaling. Noget, der var næsten utænkeligt på landet, skønt frysehusene jo også blev finansieret ved lån i lokale banker. Blandt unge nyetablerede familier, der havde oplevet 1930 ernes økonomiske krise og arbejdsløshed blev afbetaling en ganske normal måde at anskaffe nye apparater på: Når der kom noget nyt, ville vi gerne ha det. Jeg tror jeg gik fra mund til mund på arbejdet: nu har vi fået det åh, har I fået det? Så ville man også selv gerne ha de nye ting. Selv om vi slet ikke havde pengene til at købe det for. Så købte vi det bare på afbetaling. I begyndelsen havde vi kun min mands løn, så jeg måtte virkelig vende hver øre. Men på det tidspunkt brugte man ikke så mange penge på tøj og sådan noget. Man sparede penge op, fordi man gerne ville ha det fjernsyn, det køleskab Hjemmefryseren var ikke en nødvendighed blandt byens husmødre. Der var en lille fryseboks i køleskabet, som lige kunne holde den indkøbte is, og måske en pakke frosne grøntsager, men man havde ikke brug for den til husholdningens forråd på samme måde som på landet. Hos de familier der anskaffede en fryser, i øvrigt mange gange indkøbt af manden i huset, kom den næsten til at stå som et anklagende apparat og bevis på, at byhusmoderen ikke evnede at leve op til sin rolle som en ordentlig husmor. Men i byen der var ingen gris i baghaven eller stalden, der skulle slagtes, så en fryser var helt overflødig. Hvis man havde have med mange æbler og andet frugt kunne den være rar at have, men stadig dyr. 46 EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

9 I 1948 startede firmaet Atlas A/S opførelse af en helt ny fabrik i Lundtofte. Her skulle der produceres køleskabe og mindre køleanlæg. Fabrikken var en succes og blev i løbet af 1950 erne og 60 erne udvidet til det firedobbelte areal. I 1961 havde Atlas ca forhandlere fordelt over hele landet. I 1967 blev fabrikken solgt. Herefter var A/S Electrolux hovedaktionær og A/S Atlas og Rederiet J. Lauritsen medaktionærer. (Atlas brochure, 1950, Elmuseets arkiv) EELMUSEET ÅRSSKRIFT

10 Det var først da supermarkedernes specielle tilbud om tre pakker frosne varer for prisen på to kom frem, at fryserens fordel blev klar for byhusmoderen. Det skete først langt op i 60 erne og i løbet af 1970 erne, hvor forbrugersamfundet var så udviklet, at de nye tekniske apparater blev hver mands eje. Denne udvikling havde været længe undervejs, og forretningsstrukturen i Danmark skulle først ændres fra 1950 ernes strikte næringsregler om, at slagteren kun måtte sælge kød, og grøntsager købte man hos gartneren, som naturligvis ikke solgte hverken mælk eller kaffe. For kaffen skulle købes hos købmanden eller i brugsforeningen, og mælken kunne kun fås i ismejeriet. Først i i 1961 blev der nedsat et udvalg, som skulle udforme regler for, hvordan frosne varer skulle produceres, opbevares og distribueres i Danmark. Herefter gik det stærkt og fryseren blev ligeså naturlig som køleskabet, og danskerne udviklede sig til nr. 2 på verdenslisten over de nationer, der spiser flest frosne varer. Selv for en ung pige der er vokset op i byen og siden flytter på landet blev fryseren nu et af de vigtigste apparater i hjemmet. Litteratur: Wistoft, B., Petersen,F. & Thorndahl,J.: Elektricitetens Aarhundrede. Bind 2. København Fællesanlæg til lettelse af Hjemmets Arbejde. Betænkning afgivet af Boligministeriets Udvalg vedrørende kollektive Anlæg, bind 1, Betænkning nr Stuehusundersøgelsen. Husholdningsudvalget under Landbrugsministeriets Produktivitetsudvalg Beretning fra Foreningen af Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg Foreningen af Jydske landboforeningers Husholdningsudvalgs arkiv. Erhvervsarkivet Materiale om frysehuse i Gjern Kommune. Lokalhistorisk Arkiv Gjern. Interviews med kvinder i Gjern kommune, Århus og Skjern. Foretaget i efteråret EELMUSEET ÅRSSKRIFT 2001

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Kong Vinter og Madam Tø

Kong Vinter og Madam Tø Jeg kan næsten ikke vente, til jeg kommer i skole i dag. Jeg er så spændt på at høre resten af historien om Ole, Onkel Rimfrost og Kong Vinter, ja, også om hende Madam Tø. Men fru Andersen siger, at før

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

4. klasse Utter. Regnehistorier. matematikopgaver lavet af 4. klasse til 4. klasse. Farv fåreflokken. navn og klasse. Side 12.

4. klasse Utter. Regnehistorier. matematikopgaver lavet af 4. klasse til 4. klasse. Farv fåreflokken. navn og klasse. Side 12. Regnehistorier 2 matematikopgaver lavet af 4. klasse til 4. klasse Farv fåreflokken navn og klasse Side 12 Side 1 Jeg skulle købe ind for min mor for hun var syg. Jeg skulle købe 3 æg til 2 kroner og to

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

- 1 - Poul Dahl, Grindsted

- 1 - Poul Dahl, Grindsted Andelsfrysehus fra start til slut I 1950 dannede en række borgere i Grindsted og Uggerhalne en forening, som på andelsbasis skulle bygge og drive et frysehus. Hvorfor bygge frysehus i 1950, hvad var baggrunden

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Lagkage. Benny Andersen

Lagkage. Benny Andersen Lagkage Benny Andersen Og her er så stuen. Nu skal De bare se om lidt, hvis De blir så længe, så kommer solen, fra klokken tre og resten af dagen når her er sol altså. Nej, bad har vi ikke, men det er

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Hygiejne ved flaskeernæring

Hygiejne ved flaskeernæring Hygiejne ved flaskeernæring Denne pjece indeholder generel information omkring hygiejne, når dit barn får mad på flaske. Dette gælder både udmalket modermælk og modermælkserstatning. For at undgå infektioner

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Legoklodser: Legoklodsen, som vi kender den i dag, blev lanceret i 1958 og er blevet kåret til århundreds legetøj. 1. 2) Påklædningsdukker i kladdehæfte: Påklædningsdukker har man

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Sjippetov: Sjipning alene eller med langt sjippetov, hvor to svinger tovet, var en populær leg bl.a. i skolegården. 1. 2) Legetøjsbiler: Sideløbende med bilens indtog blev små blik-

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere