Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir. Regeringens hilsen ved Danske Regioners. generalforsamling 2012

Transkript

1 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Regeringens hilsen ved Danske Regioners generalforsamling 2012 Tid og sted: 12. april 2012 kl på Nyborg Strand

2 [1. Indledning] Tak for ordet og tak for lejligheden til på regeringens vegne at bringe en hilsen her i dag. Jeg har glædet mig til at komme til Danske Regioners generalforsamling i år. Både fordi det er min første lejlighed som indenrigsminister til at møde jer alle sammen. Og fordi jeg gerne vil ønske jer tillykke. Tillykke med femåret for regionernes tilblivelse. Tillykke med det arbejde, som er gjort godt til gavn for borgerne. Det er jo derfor vi er her Til gavn for borgerne. Det har jo ikke været fem stille opvækstår. Med ro, renlighed og regelmæssighed. På trods af regionernes unge alder har I været dømt ude og sågar dømt døde flere gange. Jeg tror, at I som jeg ofte har tænkt på citatet af Mark Twain: Rygterne om min død er stærkt overdrevne.

3 3 Lad mig derfor slå fast her i dag: Den nuværende regering har ingen planer om at nedlægge regionerne! Jeg håber, at vi kan få lagt diskussionen til hvile, så I kan få arbejdsro til at fokusere på at løse og udvikle opgaverne. Uanset om det gælder sundhed, erhvervsudvikling, vækst og job, adgang til uddannelse eller andre opgaver. I samarbejde med kommunerne og med staten. Det er der mere perspektiv i. Jeg vil fokusere på tre temaer, som sætter rammer og vilkår for samarbejdet: For det første: Økonomi. For det andet: Reformer og vækst. For det tredje: Modernisering i den offentlige sektor. Det er alle tre temaer, der har samarbejde som omdrejningspunkt: Regeringen ønsker at samarbejde om at få Danmark på ret kurs. Vi vil nemlig samarbejde

4 4 med jer; med kommunerne; på tværs af politiske partier i Folketinget; og med danskerne om at udvikle Danmark. For jer betyder det et endnu tættere regionaltkommunalt samarbejde og et endnu mere målrettet regionalt-statsligt samarbejde. Vi kan og skal sammen skabe bæredygtige løsninger, der kommer vores børn og børnebørn til gavn. Vi skal i dag tage ansvar for morgendagens udfordringer. [2. Økonomi ] Lad mig starte med økonomien. Modsat Mark Twain taler rygterne her sandt: Danmark står overfor nogle massive udfordringer. Vi har et muligt minus på kontoen på op mod 100 milliarder kroner i år. Og noget nær mennesker på offentlig forsørgelse. Det er også en stor udfordring, at udviklingen i vores produktivitet har været svag siden

5 5 midten af 90 erne, og at lønkonkurrenceevnen er svækket. Regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik. Med det statement er opgaven faktisk klar. Vi vil gøre røde tal sorte. Opskriften er bl.a. bedre udgiftsstyring, modernisering og tæt samarbejde. Vi skal have styr på økonomien, så næste generation ikke skal afbetale gæld og renter, men kan handle politisk. Jeg kan se, at I, i regionerne har fanget pointen. Jeg vil gerne kvittere for, at I viser ansvar og vilje til at bidrage til en ansvarlig økonomisk politik. Tallene i regnskab 2011 tegner til, at I havde et driftsoverskud i forhold til det aftalte niveau. Og opgørelserne viser tegn på, at I har leveret mere aktivitet på sygehusene Mere sundhed for pengene. Det er et flot resultat. Den form for økonomisk ansvarlighed har vi behov for at se igen og igen i årene frem.

6 6 For at understøtte arbejdet med at holde styr på de offentlige finanser har regeringen for nogle uger siden indgået en aftale om at gennemføre en budgetlov. Det betyder faste udgiftslofter for en flerårig periode for både stat, regioner og kommuner. Det vil sige, at I får stabile økonomiske vilkår over en årrække. Vi skaber altså gennemsigtighed og overblik over rammerne. Og med sanktionsmekanismerne slår vi fast, at rammerne er til for at blive overholdt. Som i ethvert andet budget skal der selvfølgelig tages højde for, at der i løbet af et helt år kan komme uforudsete udgifter. Budgetloven ændrer ikke på det behov. Men med et budget, som for de største regioner er på over 30 milliarder kroner om året, må det simpelthen være en opgave, I som regionsråd kan løfte. For rammerne de ligger fast. Og så er det klart, at samarbejdet mellem staten og regionerne fortsat skal følge princippet om, at der ikke kommer ufinansierede tiltag fra os.

7 7 Jeg vil understrege, at vi implementerer budgetloven - ikke på grund af krav fra EU - men fordi vi vil have styr på udgiftsudviklingen. Vi ønsker forudsigelighed. Det er en forudsætning for, at vi kan løfte blikket og sætte fokus på, hvordan vi udvikler vores velfærdsydelser og sikrer mere velfærd indenfor de rammer, vi har. Budgetloven indskrænker ikke det politiske råderum i regionsrådene. I skal fortsat målrette og prioritere indsatsen, så borgerne kan få den mer-kvalitet for pengene, som I har sat på dagsordenen. Jeg kan godt lide jeres tanker om målstyring og kvalitetsfokus. De ligger fint i tråd med regeringens ønsker om resultatfokus og prioritering af velfærdsydelser. I relation til sundhed betyder det, at vi skal prioritere ressourcer til de patienter, som har størst behov. Derfor er vi blandt andet godt på vej med en differentieret behandlingsgaranti, så vi sikrer fokus på

8 8 de mest alvorligt syge også i forhold til hurtig og effektiv udredning. Og vi har nedsat et udvalg, som skal sikre, at de økonomiske tilskyndelser arbejder samme vej. Samtidig vil jeg fremhæve, at det er centralt, at regionerne forsætter med at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten. Det gælder for eksempel på kræftområdet. Her er det selvfølgeligt ikke acceptabelt, at patienter et sted i landet venter, mens der er ledig kapacitet andre steder. Her skal samarbejdet på tværs af regionerne blive bedre. Også på psykiatriområdet er der behov for at se på, hvordan den eksisterende kapacitet kan udnyttes endnu bedre. Det har vi nedsat et udvalg til at se på. [3. Reformer og vækst] Ved at prioritere, spare og effektivisere kan vi nå langt. Men ikke hele vejen.

9 9 Det vil være rigtig fint at få pengene til at passe. Men vi skal også skabe plads til en målrettet udbygning af den offentlige service på højt prioriterede områder. Vi skal skabe vækst. Derfor skal der reformer til! Reformer skal øge arbejdsudbuddet og dermed væksten. De skal også give luft i budgettet til investeringer i fremtiden, i bl.a. uddannelse, forskning og forebyggelse. Et af Mark Twains mere bidske citater lød: Alle vil udvikling ingen vil forandring. Med reformdagsordenen har vi i regeringen sat os et ambitiøst mål om ikke kun at udvikle, men også at forandre til det bedre. Det er derfor, at der er en skattereform på vej, hvor vi vil sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og det er derfor at vi vil gennemføre trepartsforhandlinger om højere arbejdsudbud. Derudover vil vi fremlægge reformforslag på en række andre områder.

10 10 Regeringen har også nedsat en produktivitetskommission, der skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan udnytte ressourcerne bedre både i den private og i den offentlige sektor. Jeg har også noteret mig, at regionerne allerede har taget udfordringen op. Både ved at sætte fokus på, hvordan arbejdsudbuddet kan øges ved at flytte deltidsbeskæftigede til fuldtidsbeskæftigede, og gennem de produktivitetsstigninger på sygehusene, som jeg nævnte tidligere. Regeringen er åben overfor alle gode ideer, som kan højne kvaliteten uden at sætte økonomien over styr. Regeringen har bl.a. sat sig et ambitiøst mål på forebyggelsesområdet. Vi vil sætte nationale mål for danskernes sundhedstilstand ti år frem i tiden.

11 11 En mere effektiv pleje og forebyggelse er også et fokus i evalueringen af kommunalreformen, som allerede er i fuldt sving. Jeg vil gerne slå fast, at evalueringen ikke fører til en ny strukturreform. Den idé døde rent faktisk med den tidligere regering. Vi mener nemlig det med arbejdsro til kommuner og regioner alvorligt. Vi vil hellere fokusere på at udvikle og forandre end på at trække nye streger på et Danmarkskort. Arbejdet med evalueringen giver regioner, kommuner og stat mulighed for sammen at undersøge, om vi endnu bedre kan understøtte effektivt og kvalitet i opgaveløsningen - på det specialiserede social- og undervisningsområde, natur og miljø, den regionale udvikling og sundhedsområdet. Og der kan være hjørner, hvor der er overlap mellem kommunernes og regionernes opgaver. Her kan der

12 12 være behov for en klarere ansvarsfordeling eller styrkelse af samarbejdsrelationerne. Jeg vil gerne fremhæve to af de punkter, Bent var inde på. For det første ser regeringen generelt et behov for en fokuseret anvendelse af strukturfondsmidlerne i EU, så de understøtter vækst og konkurrenceevne i de mindre velbeslåede lande og regioner. I Danmark skal vi blandt andet som led i evalueringen af kommunalreformen se på mulighederne for en mere målrettet og effektiv administration og anvendelse af erhvervsudviklingsordningerne. For det andet skal vi fordomsfrit undersøge opgavedelingen på natur- og miljøområdet. Hvor der er et tæt samspil mellem de regionale, kommunale og statslige miljøopgaver, må evalueringen jo se på den samlede opgavevaretagelse. [4. Modernisering]

13 13 Den sidste brik i regeringens reform-puslespil, som jeg vil nævne, er modernisering. Modernisering er det, der skal hjælpe os med at få mere ud af de mange ressourcer, som vi har i den offentlige sektor. Grundtonen for modernisering er samarbejde, hvor alle borgere, offentlige myndigheder og private aktører involveres. Lad mig zoome lidt ind på sundhedsvæsenet. Jeg har noteret mig, at både Danske Regioner og KL for nyligt har spillet ud med forslag om sundhedsindsatsen tæt på patienterne. Selv om der ikke helt uventet kan optræde forskelle i synsvinklerne så ser jeg debatten som noget positivt også som indspil til evalueringen af kommunalreformen. Borgerne det være sig den somatiske eller den psykiatriske patient - har en berettiget forventning om at

14 14 samarbejdet fungerer optimalt. Borgerne er jo ikke interesseret i, hvem der leverer ydelserne, eller hvem der betaler. De er interesseret i at blive udredt, behandlet, genoptrænet og i hele forløbet taget hånd om med venlig og professionel interesse. Målet skal være, at patienter som Frank oplever sømløse forløb på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud. Regeringen har altså en klar forventning til samarbejdet mellem jer og kommunerne. For som i et godt ægteskab hvor man ikke tænkes ens, men tænker sammen skal I supplere og bygge på hinandens kompetencer. Det betyder også, at I ikke skal kopiere hinanden. Der er hverken midler eller personale til to parallelle systemer. Jeg er ikke ægteskabsrådgiver, men jeg tror, at Bents idé med at flytte sammen i nye forpligtende samarbejdsmodeller vil være godt for forholdet.

15 15 Et tværgående samarbejde er også nødvendigt, hvis vi skal høste de muligheder, der ligger i anvendelsen af velfærdsteknologi. Jeg har tidligere omtalt de nye teknologiske muligheder som hele tre ting på én gang. På én og samme tid kan vi få omkostningerne til at falde, kvaliteten til at stige og stille borgerne friere. Netop derfor vil regeringen satse massivt på velfærdsteknologi. Velfærdteknologi som eksempelvis telemedicin er en virkningsfuld katalysator for en modernisering af velfærdssamfundet. Vi taler om mere end blot at sætte strøm til eksisterende processer. Teknologien kan være med til at ændre og udvikle kerneydelserne. Der er ingen tvivl om, at vi stadig er i de indledende faser, hvor det er de spredte pilotprojekter, udfordringer og barrierer, som dominerer billedet. Og hvis vi skal indfri potentialet, er det nødvendigt at tænke på helt nye måder. For vi skal have øje for de organisatoriske og

16 16 tekniske omstillinger, som det kræver af både ledere og medarbejdere. Med de nye omfattende sygehusbyggerier, som I står overfor, får I en helt enestående mulighed for at tænke ud af boksen. Her skal I fra først spadestik ikke bare lægge grundstenen til tidssvarende fysiske rammer og apparatur, men også til de organisationsformer og arbejdsprocesser, som matcher og understøtter de teknologiske muligheder. Telemedicin vil som sagt være med at ændre jeres tilrettelæggelse af og indhold i behandlingstilbuddene. KOL-kufferter og sårbehandling er andre gode eksempler på nye løsninger, der afprøves. Der er ikke tvivl om, at de kan effektivisere arbejdsgange og involvere patienten i behandlingen. For borgerne handler det om kvalitet i behandlingen, fleksibilitet i hverdagen og større indflydelse i eget liv.

17 17 Samtidigt skal man som borger vænne sig til, at ens egne ressourcer i langt højere grad bliver inddraget i et nyt samspil om velfærd. Et samspil, der måske oven i købet sker i ens egen dagligstue, som Bent Hansen sagde lige før. I det nye samspil kan borgerne for eksempel bidrage ved at holde op med at ryge før en operation eller engagere sig i genoptræningen. Vi skal tage afsæt i den enkeltes ressourcer og møde borgeren, hvor borgeren er! Forsøg med nye måder at gøre tingene på er helt centralt i regeringens strategi for modernisering af den offentlige sektor. Men vi hverken vil eller kan udtænke det hele inde på Slotsholmen. Derfor har I for eksempel forsat udfordringsretten, hvor I på forsøgsbasis kan afprøve smartere måder at gøre tingene på. Samtidig vil jeg også se på, hvordan vi får større frihedsgrader på udbudsområdet. Låne- og

18 18 deponeringsregler skal vi også se på også selv om det vist må være noget af en misforståelse, når Bent siger, at deponeringsreglerne skulle forhindre offentlig-private samarbejder! Til slut et emne, som har været på dagsordenen i flere år nedsættelse af stående udvalg. Regeringens konkrete vilje til at give jer frihedsgrader udmøntes nu ved, at vi vil give dispensation til nedsættelse af sådanne stående udvalg. På den måde får I frihed til at gøre jeres konkrete erfaringer med, om andre styreformer bedre kan understøtte arbejdet i regionsrådene. Og jeg håber, at I oplever dispensationsadgangen som et meget klart signal om, at vi i regeringen vil forandre. [5. Afslutning] Uanset økonomi, reformer og modernisering handler det om mennesker. Om os, om jer om borgerne. Om at have et arbejde, om at kunne komme på arbejde, om at sikre

19 19 sine børn en uddannelse og om at lade dem vokse op i tryg forvisning om lige adgang til sundhed. Det er vores vilje til samarbejde, forandring og inddragelse, som gør en forskel. Tak for ordet.